|
{ |
|
"paper_id": "W79-0105", |
|
"header": { |
|
"generated_with": "S2ORC 1.0.0", |
|
"date_generated": "2023-01-19T06:44:14.166789Z" |
|
}, |
|
"title": "", |
|
"authors": [ |
|
{ |
|
"first": "Gustav", |
|
"middle": [], |
|
"last": "Leunbach", |
|
"suffix": "", |
|
"affiliation": {}, |
|
"email": "" |
|
} |
|
], |
|
"year": "", |
|
"venue": null, |
|
"identifiers": {}, |
|
"abstract": "Om n u t o n in t is k o r d d e l i n g. F o r s l a g '; i. i 1 ori und o r s o g o l s. o ,", |
|
"pdf_parse": { |
|
"paper_id": "W79-0105", |
|
"_pdf_hash": "", |
|
"abstract": [ |
|
{ |
|
"text": "Om n u t o n in t is k o r d d e l i n g. F o r s l a g '; i. i 1 ori und o r s o g o l s. o ,", |
|
"cite_spans": [], |
|
"ref_spans": [], |
|
"eq_spans": [], |
|
"section": "Abstract", |
|
"sec_num": null |
|
} |
|
], |
|
"body_text": [ |
|
{ |
|
"text": "I flere sysl.\u00f8inei-I , i 1 au l.oni:i I . i lua-i iig ;if I,rykning og tekstfremstil ling i det, hele laget indg\u00e5r ;i,ulomalisk orddeling for at undg\u00e5 for store fori'kellc^ i 1 i rijei.mngdirr'iu', oy; i s . m t i d i skussionc'ti orri L.'iiseli g-luMiiMi ; i . r ; i , v i s la\\yk e.pilhu' dt> ;i,r oy; I , i I bi/,arrt' virkninger af denne orddeling en vis rolle; aviserne hmvder -med rette -at det kun dre jer sig om f\u00e5 procent af samtlige orddelinger, men det er ting som falder i \u00f8jnene.", |
|
"cite_spans": [], |
|
"ref_spans": [], |
|
"eq_spans": [], |
|
"section": "", |
|
"sec_num": null |
|
}, |
|
{ |
|
"text": "De anvendte algoritmer er vistnok forretningshemmeligheder, og en opgave kunne vaere at fors\u00f8ge at dechiffrere dem udfra den producerede sats. Men det forslag jeg nu fremsaetter g\u00e5r i en anden retning, nem lig at sammenligne forskellige algoritmers virkning p\u00e5 den samme simu lerede eller naturlige tekst.", |
|
"cite_spans": [], |
|
"ref_spans": [], |
|
"eq_spans": [], |
|
"section": "", |
|
"sec_num": null |
|
}, |
|
{ |
|
"text": "Kvaliteten af en orddelingsalgoritmes produktion er sammensat af kan bed\u00f8mmes p\u00e5 det samme s:ut af ord-anLal-par; de foretagne delinger kan praesenteres for bed\u00f8mmerne i randomiseret orden, og de tilfaelde hvor alle algoritmer har givet samme deling beh\u00f8ver slet ikke bed\u00f8m mes, medmindre man foruden satiiiiuMi 1 i gni ngen ogs\u00e5 \u00f8nsker at bestemme algori bmerncs. akeof) l.ab i 1 i l.e l.sn i vc\\au.", |
|
"cite_spans": [], |
|
"ref_spans": [], |
|
"eq_spans": [], |
|
"section": "", |
|
"sec_num": null |
|
}, |
|
{ |
|
"text": "Jeg ha i ' selv on algori l.me para.1, som jog t.ilbyder til sammenligning med andres. Det korpus jeg disf)onerer over er m\u00e5ske for lille, men andre kan vel levere et bedre.", |
|
"cite_spans": [], |
|
"ref_spans": [], |
|
"eq_spans": [], |
|
"section": "", |
|
"sec_num": null |
|
}, |
|
{ |
|
"text": "Proceedings of NODALIDA 1979", |
|
"cite_spans": [], |
|
"ref_spans": [], |
|
"eq_spans": [], |
|
"section": "45", |
|
"sec_num": null |
|
} |
|
], |
|
"back_matter": [], |
|
"bib_entries": {}, |
|
"ref_entries": { |
|
"FIGREF0": { |
|
"uris": null, |
|
"num": null, |
|
"type_str": "figure", |
|
"text": "to komponenter: akeeptabilite len af de foretagne delinger og variati onen i linjelaengde. Der er et komplementaert forhold mellem disse to; hvis man slet ikke deler m\u00e5 man akeeptere den maximale variation i linjelaengder; omvendt kan man Silutle enhver linje ved position nr. 60 hvis man til gengaeld finder sig-i at ord deles hvor som helst.Akeeptabiliteten af foretagne delinger kan ikke bed\u00f8mmes efter faste retningslinjer, men m\u00e5 i nogen grad bero p\u00e5 sk\u00f8n, f.ex. er retskriv ningsordbogens angivelse af tilladte delinger ikke fuldt algoritmiserbar. En graduering af akeeptabiliteten er meget vel taenkelig, men jeg foresl\u00e5r at et ulige antal bed\u00f8mmere blot f\u00e5r til opgave at svare ja eller nej til hver foretagen deling og at flertallet afg\u00f8r. Hvis graden af overensslemmelse er for lille kan man overveje at sende alle bed\u00f8mmerne til omskoling.Variabiliteten af linjelaengder er et numerisk kriterium, men ikke endimensionalt, idet en algoritme b\u00e5de producerer mange linjer med lidt under standardlaengden og enkelte som afviger staerkt; en rimelig sam menvejning kunne vaere det gennemsnitlige \"tab\" i forhold til standard laengden kombineret med et absolut forbud mod at overskride denne. Udover algoritmers, produk i . i on kan de ogs\u00e5 bed\u00f8mmes p\u00e5 deres komplexitetsgrad, deres \"laengde\". Der kan sikkert skabes enighed om at en algoritme som best\u00e5r i en opregning af alle tilladte delinger af alle ub\u00f8jede og b\u00f8jede ord i et korpus er for lang; omvendt kan man f\u00e5 en ultrakort og ubrugelig algoritme ved at sige at ethvert ord kan deles efter hvert tredje bogstav. Den f\u00f8rste indeholder for mange konstanter. Om automatisk orddeling: Forslag til en unders\u00f8gelse Gustav Leunbach Proceedings of NODALIDA 1979, pages 43-45 den anden for f\u00e5; en opregning af hvilke bogstavsymholer der angiver vokaler vil de fleste nok betragte som et tilladeligt saet konstanter. Hvis man \u00f8nsker at praecisere \"laengden\" af algoritmer skal man vel taenke p\u00e5 antallet af linjer i en kodning i et vist assemblersprog. Det giver et stort spild at m\u00e5le en algoritmes produktion p\u00e5 de ord som tilfaeldigvis komir'er til at afslutl.e linjerne i en normal saet ning af en tekst, og mit forslag indcb:i;r\u00f8]-en simulation p\u00e5 grundlag af en sandsynlighedsbetragtning for hvilke ord som blivei-udsat fer at skulil e deles. Grundmaterialet ei' er; 1 i f . i f ovei' crdforriier ned deres fr-ekvenser i et koi'pus soi't.eret ofte?' ordia-ngde, s\u00e5ledes at 1-bogstavs orC (f.e:<. ordfornei-ne i, \u00f8 og \u00e5) tilsammen har en frei'^ens pa ^-bogstavs ord tilsammen osv. Lad os antage, at d<-r. laengs le ei-C.Tc rm har* \"7 bogstaver. Sandsynligheden for at det naest.e ei d har Daengden j ka/ da ti!! enl.^er t;i d saettes til 44 b.. = a ./(a H-ie)+. . .rrn,.,) . (Virkniiigen af at ord ikke kommer i tilfaeldig raekkef\u00f8lge er svaer at beregne, men er antagelig lille for de variable det her drejer sig om.) Hvis der p\u00e5 et givet tidspunkt er k positioner tilbage p\u00e5 linjen (medregnet det mellemrum sorn skal f\u00f8lge efter sidste ord) vil der da vaere sandsynligheden k \" \\ ' \\ + 1 '* * -+^27 for at det naeste ord ikke kan st\u00e5 der og alts\u00e5 m\u00e5 s\u00f8ges delt. Det kan da beregnes at sandsynligheden for at delingsbehovet opst\u00e5r netop n\u00e5r der er k positioner tilbage er omtrent proportional med Cj^, og sand synligheden for at det ord der skal deles er af laengden j bliver en konstant gange c, \u2022 b. (for hvert j>k). Simulationen g\u00e5r herefter ud p\u00e5 at der ved tilfaeldige tal traekkes er tal k med sandsynligheden gange normeringskonstanten og derefter et ord blandt alle der mindst fylder k bogstaver med sandsynligheder bestemt af ordenes frekvens. Dette ord s\u00f8ges s\u00e5 delt s\u00e5dan at h\u00f8jst k-2 bogstaver st\u00e5r f\u00f8r dele stregen (denne skal ogs\u00e5 kunne vaere p\u00e5 linjen); tabet bliver k-2-i hvis i bogstaver st\u00e5r f\u00f8r delestregen og k hvis deling ikke lader sig g\u00f8re. Resultatet af en algoritme udtrykkes dels ved fordelingen af tabene p\u00e5 vaerdierne mellem 0 og 27, dels ved procenten af uakceptable delinger efter bed\u00f8mmernes flertalsafg\u00f8relse. Forskellige algoritmer 44 Proceedings of NODALIDA 1979" |
|
} |
|
} |
|
} |
|
} |