| { | |
| "paper_id": "W83-0104", | |
| "header": { | |
| "generated_with": "S2ORC 1.0.0", | |
| "date_generated": "2023-01-19T06:07:59.877400Z" | |
| }, | |
| "title": "", | |
| "authors": [], | |
| "year": "", | |
| "venue": null, | |
| "identifiers": {}, | |
| "abstract": "", | |
| "pdf_parse": { | |
| "paper_id": "W83-0104", | |
| "_pdf_hash": "", | |
| "abstract": [], | |
| "body_text": [ | |
| { | |
| "text": "\"wa\" el. \"ga\" (subjektspartikel), \"ni\" (indir. objektspartikel), \"o\" (objektspartikel).", | |
| "cite_spans": [], | |
| "ref_spans": [], | |
| "eq_spans": [], | |
| "section": "Blandt de vigtigste partikler kan naevnes:", | |
| "sec_num": null | |
| }, | |
| { | |
| "text": "Der er dog en vis forskel p\u00e5 \"wa\" og \"ga\", som det vil f\u00f8re for vidt at komme ind p\u00e5 her. ", | |
| "cite_spans": [], | |
| "ref_spans": [], | |
| "eq_spans": [], | |
| "section": "Blandt de vigtigste partikler kan naevnes:", | |
| "sec_num": null | |
| } | |
| ], | |
| "back_matter": [], | |
| "bib_entries": {}, | |
| "ref_entries": { | |
| "FIGREF0": { | |
| "type_str": "figure", | |
| "num": null, | |
| "uris": null, | |
| "text": "om det japanske sprog. Japansk er ikke b e s l ae g t e t m e d n o g e t a n d e t sp r o g (m\u00e5ske bortset fra koreansk), og det har sin egen m\u00e5de at beskrive grammatik p\u00e5. Indo-europaeiske begreber passer i virkeligheden ikke saerligt godt til japansk. P\u00e5 trods af d e t t e vil b e s k r i v e l s e n af d e t j a p a n s k e s p r o g an vende i n d o -e u r o p ae i s k t e r m i n o l o g i , da det formodes, at laeseren er mest fortrolig m e d denne. Der er a l t s \u00e5 tale o m et v i s t misforhold mellem beskrive-m\u00e5de og det beskrevne. Endvidere er der af f r e m s t o r d r ae k k e f \u00f8 l g e till ad t, blot verbet kommer til sidst. I de allerfleste tilfaelde vil man dog se denne raekkef\u00f8lge: subjekt indirekte-objekt objekt verbum." | |
| }, | |
| "FIGREF1": { | |
| "type_str": "figure", | |
| "num": null, | |
| "uris": null, | |
| "text": "relativt til. Der findes ikke relative pronominer p\u00e5 japansk. et praedikat og ti termer.Prolog kan dels opfattes s o m et pr ob le m b e s k r i v e l s e s v ae r k t \u00f8 j (det de klarative aspekt) og dels som et program (det procedurale as p e k t ) .Logikprogrammering er deskriptiv i modsaetning til t r ad it io ne ll e p r o grammeringssprog, der er preskriptive.De t t e betyder, at har ma n beskrevet et problem, har man -stort setogs\u00e5 l\u00f8st det. Dette giver sig t y d e l i g t udtryk i syntaksanalyseopgaver. En grammatik udtrykt i t r a d i t i o n e l B N F -n o t a t i o n s k r i v e s me g e t n e m t o m til P r o l o g -og s\u00e5 f\u00e5r m a n i t i l g i f t et p r o g r a m , der kan foretage syntaksanalyse. Denne Prolog-grammatik kan ve d i n d f \u00f8 j e l s e af n o g l e ekstra variable returnere et resultat af syntaksanalysen. Vi u d f \u00f8 r e r f o r s \u00f8 g m e d at lade en Prolog-grammatik danne en praedikatlogisk model af forskellige s ae t n i n g s t y p e r . D e n n e logiske model fors\u00f8ges anvendt som mellemsprog ved automatiseret oversaettelse. I et Prolog-program laegger man sig ikke p\u00e5 forh\u00e5nd fast p\u00e5 forudsaet ninger og resultater. Dette skyldes, at P r ol og er d e s k r i p t i v : p r o g r a m m e t b e s k r i v e r r e l a t i o n e n m e l l e m ind-og uddata, men fortaeller ikke noget om, h v a d der er f o r u d s ae t n i n g e r (inddata) og hvad der er resultater (uddata). Dette betyder, at et program kan bruges \"begge veje\", f.eks. kan de t samme p r o g r a m b\u00e5de differentiere og integrere. P\u00e5 denne m\u00e5de kan man oversaette fra et sprog til et a n d e t ve d h j ae l p af et analyseprogram for hvert sprog, samt en ordbog. Dette princip fors\u00f8ger vi at anvende ved oversaettelse fra japansk til" | |
| }, | |
| "FIGREF2": { | |
| "type_str": "figure", | |
| "num": null, | |
| "uris": null, | |
| "text": "fremg\u00e5r af o v e n s t \u00e5 e n d e e k s e m p e l er d e t relativt enkelt at lave et analyse-program i Prolog, n\u00e5r m a n har gjort sig grammatikken klar. Et af form\u00e5lene med dette skrift er at g\u00f8re opmaerksom p\u00e5 dette. Endvidere kunne man taenke sig en analysator for h v e r t af m a n g e f o r s k e l l i g e s p r o g ; m a n k u n n e s\u00e5 -i h v e r t fald i t e o r i e n -f o r e t a g e oversaettelse mellem v i l k \u00e5 r l i g e s p r o g ve d h j ae l p af disse programmer. Dette skyldes det faelles mellemsprog. Det skal dog naevnes, at P r o l o g har v i s s e b e g r ae n s n i n g e r f.eks, m e d hens yn til k l a u s u l e r n e og den raekkef\u00f8lge, de bliver udf\u00f8rt i. Dette medf\u00f8rer, at de t d e k l a r a t i v e a s p e k t ikke er 100% l \u00f8 s r e v e t fra det procedurale aspekt. D e n n e b e g r ae n s n i n g ligg er ikke i l o g i k p r o g r a m m e ri ng so m s\u00e5dan, men i det p\u00e5 nuvaerende tidspunkt mest tilgaengelige l o g i k p r o g r a m m e r i n g s s p r o g , n e m l i g P r o l o g . I d e t j a p a n s k e f e m t e generationsprojekt arbejdes der p\u00e5 en h \u00f8 j e r e g r a d af p a r a l l e l l i t e t for at afhjaelpe problemet med udforelsesraekkef\u00f8lgen. Det e g e n t l i g e p r o b l e m best\u00e5r i at finde et godt mellemsprog. Her er anvendt en praedikatlogisk model b a s e r e t p\u00e5 hypoteserne fremstillet s t e m t heller ikke vaeret muligt at tage h\u00f8jde for alt; form\u00e5let er ogs\u00e5 snarere at af pr \u00f8v e n o g l e t e k n i k k e r p\u00e5 nogle begraensede dele K. & S-A. Taernlund (eds.): \"Logic Programming\". Akad.Press. D a h l , V . (1979): \"Logical Design of Deductive Natural Language Consultable Data Bases.\" Proceedings of Very Large Data Bases." | |
| } | |
| } | |
| } | |
| } |