{
    "paper_id": "W79-0116",
    "header": {
        "generated_with": "S2ORC 1.0.0",
        "date_generated": "2023-01-19T06:44:14.928388Z"
    },
    "title": "Institut for nordisk filologi K\u00f8benhavns Universitet Njalsgade 80 DK-230 0 K\u00f8benhavn S. Hanne Ruus 139 SEMANTIK I AUTOMATISK LEMMATISEUING. De fleste, der beskaeftiger sig med lemmatisering, har som data autentiske tekster p\u00e5 naturlige sprog og som naert m\u00e5l at kunne svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l som: Hvor mange og hvilke ord er almindelige i aviser, i en forfatters vaerker, i b\u00f8rneb\u00f8ger osv, ?",
    "authors": [],
    "year": "",
    "venue": null,
    "identifiers": {},
    "abstract": "",
    "pdf_parse": {
        "paper_id": "W79-0116",
        "_pdf_hash": "",
        "abstract": [],
        "body_text": [
            {
                "text": "I denne situation er der flere grunde til at automatisere lemmatiseringsprocessen. For det f\u00f8rste den rent praktiske, at en s\u00e5 godt som automatisk lemmatisering g\u00f8r det muligt at komme igennem et stort materiale p\u00e5 overskuelig tid. For det andet den vigtigere grund, at kun ved at beskrive tilordningen af b\u00f8jningsformer til lemmaer algoritmisk kan man sikre sig en helt konsekvent behandling af materialet. For det tredie kan en automatiseret lemmatiseringsprocedure anvendes igen og igen p\u00e5 mange slags tekst til forskellige form\u00e5l: frekvensunders\u00f8gelser, automatisk syntaktisk analyse, maskinoversaettelse.",
                "cite_spans": [],
                "ref_spans": [],
                "eq_spans": [],
                "section": "",
                "sec_num": null
            },
            {
                "text": "En automatisering fordrer en entydig definition af lemma: man m\u00e5 kraeve udtryksforskel i mindst \u00e5n form i to serier af ordfor mer for at opstille to lemmaer (jf. Nusvensk Frekvensordboks og DANwORDs^lemmadefinition). Selv med denne formelle lemmadefinition kommer man ikke uden om at anv\u00f8nde semantiske oplysninger, n\u00e5r man vil naerme sig en fuldautomatisk lemmatisering. N\u00e5r man ser sig om i den data 1ingvistiske forskning for at fin de ideer til semantiske oplysninger og anvendelsen af dem, vi ser det sig, at de projekter, der arbejder med automatisk be handling af semantiske oplysninger, befinder sig inden for om r\u00e5det simuleret intelligens, hvor man interesserer sig mere for metoderne end for resultaterne og f\u00f8lgelig udvikler disse met oder p\u00e5 ret begraensede tekstmaengder. Her arbejder man p\u00e5 at af bilde s\u00e5 meget betydning, at maskinen kan simulere en form for forst\u00e5else af den indlaeste tekst. Man er derfor mindre interes seret i udtrykket og bruger til gengaeld komplicerede saet af se mantiske primitiver og slutningsregler, som det i deres nuvaeren de form ville vaere uoverkommeligt at anvende p\u00e5 st\u00f8rre tekst- Ved brug af semantiske oplysninger kan man n\u00f8jes med at udvael ge s\u00e5danne, der entydigt kan bestemme forekomster af den ene af to tolkningsmuligheder,hvis man kan finde semantishh oplysninger, der g\u00f8r dette tilstraekkeligt sikkert.",
                "cite_spans": [],
                "ref_spans": [],
                "eq_spans": [],
                "section": "",
                "sec_num": null
            },
            {
                "text": "Da \u00f8re II har flere betydninger i Wilks' system, er det oplagt at fors\u00f8ge at finde traek, der entydigt kan udskille \u00f8re I-eksempl e m e . Af excerpterne fremg\u00e5r det, at \u00f8re I \u00a9fte forekommer med possessiver som adled, jf. de possessive neutrumformer, der blev brugt til at bestemme singularisformerne af \u00f8re I, Hvis man til f\u00f8jer en regel om, at possessiv ofte st\u00e5r foran \"legemsdel\", kan man entydigg\u00f8re ved hjaelp af en delvis formelt afgraenselig klasse af ordformer, de possessive pronominer og personnavne i genitiv. Denne regel vil klare over 'i/h af de resterende flertydige belaeg og virker.bedre end en ren semantisk regel, der bygger p\u00e5, at ord for legemsdele ofte forekommer sammen, og derfor forudsaet ter, at alle ord for legemsdele er maerket som s\u00e5danne uanset en tydighed, Den semantiske reg\u00f8l ville kun klare halvt s\u00e5 mange eksempler som possessiv-reglen og yderligere kraeve, at anffigt, mund. \u00f8jne. kaebeben og rottehaler er maerket som legemsdele. ",
                "cite_spans": [],
                "ref_spans": [],
                "eq_spans": [],
                "section": "",
                "sec_num": null
            },
            {
                "text": "Proceedings of NODALIDA 1979",
                "cite_spans": [],
                "ref_spans": [],
                "eq_spans": [],
                "section": "",
                "sec_num": null
            }
        ],
        "back_matter": [
            {
                "text": "Entydigg\u00f8relsen af den sidste restmaengde vil formentlig kraeve adgang til ganske fyldige semantiske beskrivelser af mange ord f.eks. kan re.jse III have s\u00e5 semantisk forskellige objekter som hoved\u00ab sigtelse. sp\u00f8rgsm\u00e5l. ga 1ge og haer. Denne unders\u00f8gelse af 2 saet homografer har vist, at man forholds vis let kan opstille syn tak tisk-semanti ske regler, der ved hjaelp af\" , til dels^ formelt afgraensede klasser, possessiver og retningsad verbier, entydigg\u00f8r de fleste af de belaeg, der ikke kan klares uden semantik. ",
                "cite_spans": [],
                "ref_spans": [],
                "eq_spans": [],
                "section": "annex",
                "sec_num": null
            }
        ],
        "bib_entries": {},
        "ref_entries": {
            "FIGREF0": {
                "type_str": "figure",
                "text": "For at f\u00e5 en enkel og billig lemmatiseringsprocedure m\u00e5 man imidlertid vride s\u00e5 meget information som muligt ud af udtryksforskelle og begraense sig til et minimum af semantik. Derfor er jeg p\u00e5 udkig efter semantiske traek, der kan bruges ved mange forskellige ord, og helst s\u00e5danne, som kobles med udtryksforskelle, Heterografer er ord, der i alle b\u00f8jningsformer staves anderledes end alle andre ord. De kan alts\u00e5 lemmatiseres automatisk alene ud fra deres udseende -uden semantik. Men vejen til den automa tiske analyse af naturlige sprog er brolagt med entydiggjorto homografer. Man kan komme et godt stykke i entydigg\u00f8relsen ved hjaelp af formelle traek i konteksten, men derefter er man henvist til semantikken. Overvejelserne om entydigg\u00f8relse nedenfor bygger p\u00e5 excerpering af ordformerne i fig, 1 og 2 i DANwORDs^pr\u00f8ver fra fiktionstek ster for voksne (godt 250 000 l\u00f8bende ord), hvad der gav godt 200 belaeg p\u00e5 rejse I, II og III og godt 50 belaeg p\u00e5 \u00f8re I og II. Eksemplerne er valgt, s\u00e5 de viser homografi inden for samme ord klasse: \u00f8re I og II er substantiver, rejse II og III er verber. i r e n er entydige former streget under. Da de to substanti ver har hvert sit genus,kan en del forekomster af \u00f8re i singu laris entydigg\u00f8res ud fra kongruensb\u00f8jede former foran ordet; dit \u00f8re, jLft indre \u00f8re til \u00f8r^ l og en \u00f8re til \u00f8re II. \u00f8re brugt som pluralis af \u00f8re II kan ogs\u00e5 bestemmes ud fra konteksten; det har altid et talord som adled tolv \u00f8re, halvtreds \u00f8re. Men ved de \u00f8vrige homografe pluralisformer er man henvist til se mantiske fra substantivet rejse kun anf\u00f8rt de former, der er homografe med verbalformer. Disse substantivformer vil i de fleste tilfaelde kunne udskilles ved hjaelp af kongruerende adled, f.eks. en besvaerlig rejse, hele denne rejse, den oplevelsesrige rejse. Begge verber er transitive, men kun rejse TTT kan have re fleksivt objekt. Denne syntaktisk-semantiske oplysning er kvan titativt set vigtig, da knap 2/3 af belaeggene p\u00e5 rejse er for mer af rejse sig. Til resten af verbaleksemplerne m\u00e5 man finde mere forfin\u00e9de,semantiske deskriptorer. 140 Proceedings of NODALIDA 1979",
                "uris": null,
                "num": null
            },
            "FIGREF1": {
                "type_str": "figure",
                "text": "vigtigste dele af de semantiske udtryk for \u00f8re I og II formuleret i Yorick W i l k s semantiske formler, \u00f8re II har to betydninger, en der henviser til selve m\u00f8nten (THING \"metal\") og en anden til vaerdien (s i GN), mens \u00f8re I er beskrevet som del af menneske eller dyr (PART A N I )",
                "uris": null,
                "num": null
            },
            "FIGREF2": {
                "type_str": "figure",
                "text": "III har altid \"aegte\" objekt og burde derfor kunne udskil les af den syntaktiske analyse. Denne kan imidlertid ikke laves uden visse semantiske oplysninger: mulige kerner i alle de tidsog m\u00e5lsadverbialer, der kan have form af ei nominalhypotagme,m\u00e5 saermaerkes. Ellers ville man f\u00e5 forkert analyse af saetninger som S\u00f8ren rejste en del omkring. Det er alts\u00e5 ikke s\u00e5 lige til at udskille rejse-III-\u00f8ksemplerne. Man kan derimod bestemme ganske mange af rejse-II-b\u00e9laeggene ved at anvende den semantiske rolle retning",
                "uris": null,
                "num": null
            }
        }
    }
}