index
int64 23
854
| year
stringclasses 26
values | author
stringclasses 60
values | work
stringclasses 64
values | text
stringlengths 98
1.22k
| full_title
stringclasses 64
values |
|---|---|---|---|---|---|
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Det hele forekom ham saa uendelig sørgeligt , at han et Øjeblik tænkte paa , om det ikke havde været bedre at ligge paa en eller anden Mark med Næsen i Vejret i Stedet for at blive Vidne til al Elendigheden Med Nederlagets bitre Skuffelse i Hjertet og med dets ydmygende Følelse af Hjælpeløshed , med hver Gnist af Ungdomsmod slukt betraadte han atter Sønderjyllands Grund Det var ham , som om den hjemlige Duft var borte , og de mange Pikkelhuer paa Gaderne skulde ikke gøre det bedre , — som om han gik paa et fremmed Sted , paa en Kirkegaard , hvor alt Haab maatte lades ude Han traf ingen Bekendte , og godt var det , han havde ikke kunnet se dem i Øjnene | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | — „ Den Kejser er død , gode Aslak , “ sagde Lucas , „ og Kejseren nu trænger til gode Stridsmænd mod de Vantro , du kan derfor godt følge din Bestemmelse og tage Tjeneste hos ham “ „ Hvorfor vil du , gode Fader , opfordre ham til at bruge Sværdet mod Guds Skabninger “ indvendte Barbo , „ er Krig ikke ugudelig , selv mod de Vantro , og ofte drager Kejseren Sværdet mod Troesfæller “ „ Du kunde med samme Grund spørge , om Pest , Sygdom , Storm , Jordskælv o s v ikke er ugudelige Undergangstrusler er de og komne for Ugudeligheds Skyld , men de komme med N ødvendighed | SommerLP - EgilRegnarsen |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | November 1700 anerkjendte Kurfyrsten som Konge as Preussen , imod at denne forpligtede sig til , saalænge den spanske Arvefølgekrig varede at holde 10 , 000 Mand paa egen Bekostning til Keiserens Raadighed Den berømte Feltherre Eugen skal ved hin Leilighed have udtalt , at „ Leopold burde have ladet de Ministre hænge , der gav ham et saa uklogt Raad “ , — et Udsagn , der i Tidernes Løb har vist sig at være en betegnende Spaadom | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | Flere Gange naar han , som han plejede , ved Solnedgang var gaaet op paa Bjærget for dér i Stilhed at bede sin Aftenbøn , havde han mødt hende , da hun gærne paa den Tid drev Gederne tilbage til Byen , og paa Grund af hendes muntre Sang og sorgløse Væsen havde han til en viss Grad lagt Mærke til hende | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | For Hov hadde tilværelsen lidt efter lidt skrumped sig sammen til det — bare at holde det gaaende Han var stadig svømmende mellem to legater ; de laa som redningsbøier udover paa det store hav , og for hver gang ble faren for at naa frem større og større Hele vaaren fremover hadde for ham vært en eneste lang kamp , en kamp fuld af anfægtelser og sorg for udkommen | Colditz - Kjaerka |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | Da det var lykkedes hende , saa hun , at naar hans Interesse først var vakt for et eller andet Fag , kastede han sig over det med hele sin Energi og søgte selv , uden at trættes , at bane sig Vejen videre og videre til større Forstaaelse Interesserede det ham derimod ikke , var det aldeles haabløst at beskæftige ham dermed Han havde med stormende Kjærlighed sluttet sig til sin ny Moder , han tilbad hende med skinsyg Lidenskab Et Par Gange var han lige ved at myrde sin lille , svagelige Broder , fordi han ikke vilde taale , at Esther beskjæftigede sig saa meget med ham Krabbe maatte ofte ty til strænge Straffe , naar Knud gjorde Broderen Fortræd | BruhnM - EtAegteskab |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | Selv om Statholderen ikke i Forvejen havde vidst , at alle disse Beskyldninger udsprang af en lav Hævngærrighed , maatte denne overdrevne Tjenstiver over for Kejseren have forekommet ham mistænkelig ; thi det var noget , der ellers ikke lignede Jøderne Han selv havde hørt Joasch meget omtale , og da han derfor nok kunde ønske at stifte nærmere Bekendtskab , med denne ejendommelige Fremtoning , lod han ham føre ind i et særskilt Værelse for at udspørge ham under fire Øjne Dér stod de da over for hinanden , hver for sig to viljestærke og ejendommelige Karakterer Uden at de selv vidste det , rullede det samme verdensbesejrende Romerblod gennem begges Aarer , og den ene slog ikke Øjnene ned for den anden | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Du vil ikke mere se til ham , og aldrig , aldrig mere handle saa letsindigt og tankeløst , vil du vel “ „ Nej aldrig , “ hviskede Anna og tørrede sine Øjne , thi nu hørte hun at Moderen var kommen , og Ellinor hjalp hende at bade dem med frisk Vand , glattede hendes Haar , og satte Hatten dybt ned i Panden , saa den skyggede over de forgrædte Øjne Tilsidst sagde hun , idet hun aabnede Døren for hende : „ Saa begraver vi hele denne stygge Sag , vi taler aldrig mere om den , og du kan trygt stole paa , at jeg aldrig skal nævne den til noget Menneske , saalænge du holder dit Ord | Tuxen - EllinorFalsen |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Der er for det første Tale om Stiftelser for Plejebørn , om Asyler og Undervisningsanstalter Hvad saadanne Stiftelser angaar , kan der vel næppe opstaa nogen Uenighed : det er en Selvfølge , at vi ikke kunne undlade at tale til Børnene om det , som ligger os allermest paa Hjærte , og som efter vor Overbevisning vil blive dem til Velsignelse Men lige saa lidt kan der opstaa Uenighed overfor et andet Slags Foreninger , nemlig saadanne , hvor vi tænke at mødes dels med yngre , dels med ældre af Menigheden for gjensidig at styrke os i vor Tro ved Bøn , Sang og Samtale | Thorson - DenForlorneSoen |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | « De faar ti Kroner for de to Ideer , som omhyggeligt indregistres i Konsortiets mange Bøger Nu sidder der et eller andet Sted i Landet en ulykkelig teologisk Kandidat , der saa inderlig gærne vil skrive en Doktordisputats , men kun ikke véd , hvad han skal skrive om Det er et prekært Tilfælde Han kan ikke faa nogen Indskydelse , og saa skriver han til Slut til Konsortiet og anmoder det om en god Ide , idet han sætter det fuldstændig ind i sin Stilling Han faar » Habakuk « tilsendt , er straalende glad derover , betaler hundrede Kroner for den gamle Profet og skriver saa løs paa sin Disputats — Ja , nu tror jeg nok , jeg forstaar Dem , afbrød jeg ham | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | Og da Signe en Timestid senere kom op paa hans Kammer , fandt hun Faderens Ur liggende paa Bordet Det var bleven lagt midt paa den tomme Plade , saa det umuligt kunde overses eller fremkalde Indtrykket af at være glemt TREDJE KAPITEL Brudstykker af Pers Rejsebreve til Jakobe , 15de Novb Saa er jeg endelig igen i Berlin og hører Verdenspulsen dundre omkring mig Jeg kom hertil i Middags , temmelig forkørt forresten og med Næsen fuld af Snue Men det er ogsaa et Hundevejr Regn og Storm og et Søle paa Gaderne Alligevel er jeg glad ved at være her Nu skal der tages fat for Alvor De mange Dages Ørkesløshed har opstemmet en Arbejdsiver i mig , — jeg maa have Luft | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | Hun smilede halvt forlegen , ganske utilfreds med sig selv — og dog saa glad , saa glad Einar sov ikke meget den Nat Da han kom hjem , tog han Marias Lommetørklæde , som hun havde skjænket ham , frem for at gjemme det , efter at have bedækket det med Kys , aandet dets Vellugt ind , gjenoplevet den hele Dag i sin Erindring | MoellerI - TabteToejler |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Lad mig høre den , thi jeg har nu spekuleret hele Natten paa at blive Studentens Stedfortræder , men — Hør nu min Plan , afbrød Greven ham , og siig mig saa din Mening derom Jeg sad før og skrev et Brev , det var til Julie , og kan Du gjætte fra hvem — Fra hvem , fra hvem naturligvis fra Dem selv , Hr Greve — Nei , min Ven , det Brev jeg skrev til hende var fra Vilhelm — Fra Vilhelm raabte Knækbein forundret — Ja , netop — Men hvad skal det betyde Hvad har det Brev med Deres Plan at bestille — Hør nu | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
211 | 1895 | Schjoerring | SvundneDroemme | Hun og en gift Søster vare eneste Børn af en bekjendt Pengemand , som var død for et Par Aar siden , hurtig efterfulgt af den sørgende Ægtefælle Blanca , sorn i Begyndelsen af Tyveaars Alderen opholdt sig i et Pensionat i Schweiz , gjorde her Bekjendtskab med Herr Félon , en forlevet , fransk Adelsmand , som havde tilsat Størstedelen af sin Formue og sin Sundhed Med hele sin uberørte Ungdoms Sværmeri saa hun i ham en bedaarende Skikkelse , dobbelt tiltalende ved det interessante Præg af Svaghed , som en begyndende Brystlidelse , hvorfor han søgte Lægedom oppe i Bjærgene , lagde over ham Det blev ham en let Sag at erobre hende | Schjoerring - SvundneDroemme |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | I Læ af Bølgebryderen laa Damperen ved den yderste Kaj ; den var lige kommen fra England , forsinket af det haarde Vejr — Robert gik ombord og fik den Besked , at Damperen havde faaet Bræk paa Maskinen og kunde ikke afgaa efter Bestemmelsen , men først om en Dag eller to ; maaske maatte de endda vente , til den næste Damper kom ind i overmorgen | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | Den ubøjelige Dommer , hvis stærkt markerede , røde Ansigt skinnede truende frem af en lang , hvid Paryk , havde affærdiget Sagen uden at forandre en Mine , men inden han kaldte den næste Synder frem , vendte han sig om og hviskede nogle Ord til en af Retssalens Tjenere Dommernes Hustru og Datter var som sædvanlig komne ind fra Landet i deres Ekvipage for at hente Faderen hjem Vognen ventede uden for Domhuset , medens Damerne efter at have overværet en Del af Retsmødet besørgede nogle Ærinder inde i Byen Ved deres Tilbagekomst var Ekvipagen forsvunden , men Dommeren , der ventede uden for Retssalen , havde sendt Bud efter en Droske | Koeedt - EnFrihavn |
416 | 1895 | Michaelis | Aebeloe | Sølver glippede med Laagene og tittede frem for sig Der laa en kogiende grønlig Lysplet langt hen over Gulvet Han rejste sig over Ende og aabnede Øjnene helt : Maaneskinnet laa i en Firkant paa Gulvet Da han vilde lægge sig tilbage , ramtes hans Øje af et lille stærkt Blink Han prøvede et Par Gange vekslende at rejse og lægge sig ; , hver Gang kom Blinket igen Var det en lille Sankt-Hansorm , der laa tæt henne foran Maane-skinsplctten som en lille Ært af Lys tabt udenfor den store Firkant Nej , en Sankt-Hansorm kunde ikke blinke Saa stod Sølver op og traadte hen til Pletten | Michaelis - Aebeloe |
614 | 1871 | MauT | Deodata | “ Med Deeltagelse lyttede Deodata til , hvad Harald fortalte om Familien paa Engholm , mens de kjørte dertil „ Det er forunderligt “ , sagde han , „ at see disse gamle Ægtefolk , hvem Gud har hjemsøgt saa haardt med Sorger , ikke alene være tilfredse og finde Trøst i deres gjensidige Kjærlighed , men endog at see dem have den mest levende Interesse for Alt og Alle og hos dem møde en Frisfhed og Livlighed , som man sjelden finder , selv hos Ungdommen | MauT - Deodata |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | — De gode Bønder , som i en Menneskealder havde kjendt denne Øvrighedens Repræsentant — først som en flaaende Prokurator , derpaa som en piskende Fogd og nu en Tid som en overmodig , bandende og brutal Amtmand — de famled med store , tunge , arbeidsmærkede Næver om blandt de tre—fire forskjellige Slags slebne Glas , som stod foran hver af dem — stadig fyldt ved Løitnantens Opmærksomhed — , og som gode „ Undersaatter “ drak de uden Indvending den høje øvrigheds Skaal Oberstløitnanten , som fandt sig ilde i dette Selskab — ved at sende sit Mønsterherre-Blik nedover Rækkerne havde han kjendt tre Underofficerer — , erindrede i faa barske Ord Husfruen , der højlig savnedes idag | Kristofersen - VerdensHerre |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | maaske lykkes det Nonnerne at faa Skik paa dig jeg har opgivet det Medaillonen kan du beholde Jeg vil ikke se den mere for mine Øjne I “ Grevinden raslede ud med sine Pailletter og Diamanter „ Floy , Floy lille Floy “ kaldte Daisy Flory rørte sig ikke ; hun hørte ikke , at der blev talt til hende Hun stirrede frem for sig ; hun hulkede krampagtig , uden at een Taare løb ned over de smalle Kinder SYVENDE KAPITEL DE SIDSTE DAGE „ Endelig “ udbrød Mademoiselle Minet , da Stuepige Anne bragte hende et Brev med fransk Frimærke , „ endelig Hvornaar kom det , Anne “ „ For et Øjeblik siden , Mademoiselle Hans Excellence sagde , at det straks skulde bringes op | MadsenJ - KomtesseFlory |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | « Kan De huske , » begyndte hun , « at det Første , De sagde til mig , da jeg kom herud , var , at jeg ikke var som andre unge Piger — det kan jeg ikke forstaa » « Det sagde jeg , fordi jeg syntes , at De var naturligere end Andre » , svarede Fabricius overlegen rolig « Er jeg det » « Det forekommer mig » « Men naar jeg nu har Lyst til det , Andre ikke vil — til det Gale , saa er det da ikke rigtigt at være naturlig » Fabricius mente ikke , at det var naturligt at have Lyst til det Gale Det syntes Gertrude ; hun havde altid Lyst til det , hun ikke maatte | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | Det var saaledes idel Forvirring , Tanten saa » Hvad er det dog , du bestiller « udbrød hun , idet hun lod Øjnene glide hen over Virvaret » Jeg prøver paa at binde en Krans , og det vil ikke rigtig gaa , som det skulde , « svarede Nanna modløs » En Krans' « » Ja , den gamle derude i Skovfogedhuset er død « » Naa—aa , saadan — « » Jeg vilde saa gjærne have den lidt pyntelig , men det vil ikke lykkes , fordi jeg ikke har Mo’r til at hjælpe mig Jeg faar nok lade det blive ved Moskransen « Moderen maatte Nanna ikke savne » Kan jeg ikke hjælpe dig « spurgte Tanten derfor med levende Deltagelse | Gundesen - Tjoernekrat |
211 | 1895 | Schjoerring | SvundneDroemme | Det har han aldrig selv talt om , tænkte Bertha Den Rose husker jeg nok — den var sjælden smuk , og jeg vilde have , hun skulde sætte den et andet Sted , hvor den stod mere frit , end i den Krog — — — hun vilde ikke ; hvorfor sagde De mig ikke alt det Jeg vilde ogsaa ; men Morten raadede fra , for det gik vel nok i Orden paa den ene eller den anden Maade | Schjoerring - SvundneDroemme |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | Moder til Mænd “ Oluf stirrede forbavset paa Esther Var det muligt , at det var hende , der udtalte sig saa bittert Han kjendte hende kun som den rolige , beherskede unge Husmoder Han troede hende saa lidenskabsløs — saa jævnt tilfreds med Tilværelsen , men nu Dette pludselige Udbrud - Det maatte være aarelangt Savn , indestængt Lidelse , der brød gjennem Dæmningen nu Hvad var der skét i dette Ægteskab , der saa saa roligt og lykkeligt ud for andre Der blussede en Tanke op i ham , der bragte hans Blod i Kog Hun var ikke lykkelig — nu kunde hun blive hans Det var en jublende , frydefuld Tanke , der kom og sluktes med Lynets Hurtighed | BruhnM - EtAegteskab |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Vilde det ikke altid synes hende , at hendes Ønsker havde dræbt Barnet Ja , ja , med hende var det forbi paa den ene , som paa den anden Maade Staven var brudt over hende Siden de ikke begge kunde leve , saa var det jo bedst , hun selv døde Og nu ønskede hun , at det var hende og ikke Barnet , der var i den farlige Baad Ja , hun vilde give sit Liv , for at Faderen kunde beholde sin Yndling Men at ville give sit Liv , det Offer er for let , det modtages ikke deroppe ; hun sad jo ganske trygt her paa Stenen , det var Narrifas , der var i Fare | Colban - Thyra |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | sagde han — Staar du og venter paa nogen Før Loft endnu havde faaet tid til at svare , dukked nok en skikkelse op ved siden af dem og sagde leende — Aa nei , det gik nok ikke , manden min var naturligvis engageret — Peter Jansen Ask Meinhard forestilled Loft med et lunt smil — Mig en stor fornøielse sagde Jansen og rakte Meinhard haanden Det var en behandsket haand , stor og fed , hvad ogsaa det unge menneske selv maatte siges at være til en vis grad , løvrigt en vakker fyr at se til , høi og velproportioneret med lorgnet og rødblonde , velplejede mustacher , der ved hjelp af krøljærn var tvungne opad | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | “ „ Nej , for Himlens Skyld Ellen , gaa ikke derop , det kan De ikke gjøre — — “ „ Aa , Erik , hvor kan De i et saadant Øjeblik tænke paa Dekorum , “ udbrød Ellinor vredt , „ her staar for meget paa -Spil til at- bryde sig om hvad Verden vil sige — - — ja , tilgiv , jeg glemte , at for Dem har denne Sag ikke samme Interesse som for mig , “ tilføjede hun pludselig i en kold , bitter Tone , og gik hurtigt gjennem Gaardsrummet til Trappen i Porten | Tuxen - EllinorFalsen |
293 | 1897 | EwaldC | JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse | Vil De gøre Skandale midt paa Torvet » Monrad slap mig og saa meget ulykkelig ud « Det er jo Hr Simpelton , Hr Peddersen Digteren Simpelton » « Paa Plads » sagde Manden strengt Og Monrad luskede lydig tilbage , hvor han kom fra « Jeg kender Dem ikke , min Herre , » sagde saa Manden « Mit Navn er Peddersen Viggo P Peddersen Peddersens Rejsebyro De forstaar , der maa være Orden i Tingene Vi har et Reglement , som alle Deltagerne i Turen har forpligtet sig til strengt at overholde Ellers bliver ide sat af Satte to af i Malmø Fem glemt i Alvestad Ikke let , kan De tro at holde Styr paa saa mange livlige Mennesker | EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Saa blev det altsaa en Dreng , kære , kære Regitze , til Lykke Din Mand skal skrive mig til , om det kan gaa an , at jeg allerede paa Søndag tager ned til Dig for at faa Dig og Drengen at se Jeg længes saa ubeskrivelig Og jeg vilde saa gerne have set ham som rigtig nyfødt Jeg tror ikke paa , at det er sandt , at alle nyfødte Børn er stygge Du skal bekræfte min Tvivl — Jeg har ogsaa noget at meddele Dig for egen Regning , naar Du kan taale at høre paa mig | SkramE - HellenVige |
293 | 1897 | EwaldC | JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse | Sér De — jeg , som nu altsaa er sat i Kundskab om , at De mod Fundatsens Bestemmelse er vendt tilbage til Danmark efter kun fire Maaneders Ophold i Udlandet — jeg finder ingen Anledning til at sætte Dem under Anholdelse De er fri — De kan gaa , hvorhen De vil — De kan i Morgen skrive en Artikel i Smudspressen om Overgreb fra Politiets Side , hvis De har Lyst dertil » « Det gør Hr Simpelton aldrig , » sagde Monrad « Aldrig , » sagde jeg « Naa » , sagde Assistenten « Men nu sætter jeg det Tilfælde , at nogen har sét Dem , Hr Singleton De er jo en offentlig Mand , kendt af mange | EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | Og overalt , hvorhen jeg saae , var der høje Huse og lange Gader , hvor Lygterne allerede var tændte , og Telegraftraade og Skorstensrøg , og elektrisk belyste Banegaards-Haller , hvorfra Togene ustandselig foer ud og ind , — og yderst ude var der spredtliggende Fabriksanlæg , der syntes at fortsætte Byen i det uendelige Saa tænkte jeg paa , at her laa for bare et Par Menneskealdre siden en forholdsvis uanselig Smaastad med Tranlygter , Diligencebefordring o s v , og jeg følte en Stolthed ved det at være Menneske , saa jeg uvilkaarlig — til Fritjofs Forargelse — gav mig til at svinge min Hat over Hovedet Herre Jesus , disse Folk med deres » Kunst « paa malede Lærreder og i fedtede Bøger | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | Der var store, fede Grosserer- fisk med Guld paa Maven og krydrede Madrester mellem Tænderne; de fladede sig frem som Rød- spætter og Plyndre og daskede bredt omkring sig med Finner og Hale Og der var smaa, magre Studenterfisk, spidsnæsede og nysgerrige, lige komne ud af Udrugningsanstalten Og Kommisfisk med Skællene pudsede og blanke Og -Journalist- fisk , der svirrede rundt og spurgte nyt Og Skribent- og Forfatterfisk med Digtertang paa Hjernen og Dybsind i Øjet Men alle lurede de dog kun paa ét: at kapre sig en Rognfisk for Natten — Er Du der, Gunnar Jeg var lige paa Vej op til Dig Sif stod foran Warberg, forpustet og ivrig med Smaapakker dinglende paa Fingrene — Hvad vil Du | Wied - Ungdomshistorier |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Ganske vist have vi , som jeg har b-rroet Dig , for en Del Aar siden aftalt , at jeg skuDe forelske mig i hende Men jeg har prøvet mit eget Hjerte , søm man i en saa vigtig Sag bør , hvad Du saa end vil sige derimod , og jeg har fundet , at jeg elsker Else som en Søster , og M søm en Brud Du har nu overtaget min Forpligtelse , Du er ogsaa langt mere skikket dertil end seg , og jeg kan atter fri og ubunden ofre mig for Videnskaben Og til Syvende og Sidst holder jeg af Jer begge To og ønsker Jer af ganske Hjerte Lykke “ Povl rakte smilende sin Ven Haanden , men Hr | Budde - FraLoemmelalderen |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | Hvem kunde ogsaa vide , at Marie havde fremmede » Efter nogen Overvejelse fulgte han bagefter hen til Tennispladsen ; men da Spillet allerede var i fuld Gang , blev han staaende lidt fra og betragtede det Marie , som vendte Ansigtet mod ham , skar en Grimace , da hun saa ham komme ; men Nelly , som stod med Ryggen til , mærkede intet Først da Bolten engang fløj fra hende , og hun vendte sig for at gribe den , opdagede hun ham Hun følte , at Overraskelsen fik hende til at rødme , og ærgerlig herover hilste hun mere stift , end hun ellers plejede « Det er vist bedst , jeg præsenterer , » raabte Marie og kom hen til dem | Welding - EnUngPige |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | Men jeg troer dog ikke , det er saa stemt , som dengang da Herregaardsstytten paa Rødstenseje var saa god at forcere mig et Par nye Smilehuller istedetfor dem , som Alderen desværre har berøvet mig han skjød mig et Rævehagel indad den ene Kind og udad den anden “ Derpaa vendte hun sig om mod Kaptainen , der var bleven staaende i Nærheden , og sagde : „ Nu takker jeg Dem meget , Hr Kaptain , for al udvist Bistand i dette uheldige Tilfælde Denne unge Herre er min Søn , Hr | Lange - AaenOgHavet |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Da den gamle blinde Dame ogsaa savnede et Ord fra Ellinor , og følte at hendes Tavshed maatte være trykkende for den unge Mand , tilføjede hun hurtigt : „ Ikke sandt , Ellinor , vi to ensomme Stakler vil altid med Glæde se din Ven fra Børneaarene træde ind ad vor Dør “ Saaledes opfordret saa hun op , og da hun mødte Eriks spørgende usikre Blik , rakte hun ham Haanden og sagde med et Smil : „ De kan sikkert ikke tvivle om , Erik , at De altid vil være en velkommen Ven “ Men Smilet var mat og Haanden kold , og Erik gik mere haabløs bort end han var kommen | Tuxen - EllinorFalsen |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Den Bitterhed , der fylder hans Sind , er saa stærk , at han ganske glemmer , at hun er kommen for hans Skyld ( thi det forstod han godt ) , saa stærk er den , at Kærlighedstrangen , der med voldsom Magt tvinger ham mod hende , i dette Øjeblik maatte se ham kaste sig over hende , med knyttede Næver slaa hende — om den skulde tilfredsstilles Med Møje holder han sig selv tilbage Hun har støttet Albuerne mod Bordet Hovedet hviler i de hvide Hænder Saadan sidder hun nu lige overfor og ser opmærksomt paa ham Saa siger hun en Smule famlende : „ Hvad mener De egentlig , naar De taler om et lille Haab Hvis De nu havde det — hvad saa | Rode - Styrke |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | Under mange Kys og Taarer , under lange Dages opslidende Bitterhed var de tilsidst dog kommen til at forstaa en Smule af hinanden , saa de kunde drømme om hinanden uden Nag I hans Sjæl laa hendes Billede som en sagte Solskinsgraad , et taaresmilende Tegn paa usvigelig Hengivenhed Og denne Rejsetaske fulgte ham , sikrere end mange ømme Breve som et upersonligt , bedre Jeg , hvis silkestukne Lækkerhed rummede lige saa meget af hendes Natur og Ynde som noget Digt af sin Digters En Talisman , der lagt til en Kind i trange Stunder beskyttede mod syg Mistænksomhed og alt det , som er ondt | Claussen - Kitty |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Men hun stod imod Der kom ikke blot ikke et bebrejdende Ord over hendes Læber , men hun forhindrede enhver Tilstaaelse fra Mandens Side , enhver tydelig Bøn om Tilgivelse og hver den Ting , der kunde se ud som et angrende Løfte Hun følte , at hvis det kom til Ord , vilde de rive hende med sig , bort fra ham Tiende skulde det bæres , og i Tavsheden søgte hun at gjøre sig medskyldig i Mandens Brøde , ved at anklage sig selv for den Selvforskandsning , hendes Kjærlighed ikke havde været stærk nok til at faa hende til at opgive | JacobsenJP - NielsLyhne |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | “ „ Det er nok , Jomfru Else ; I behøver ikke at sige mere “ afbrød Oluf Mus hende , „ nu kan jeg godt forstaa Eder I er Solen her ; naar I er borte , vil denne Stue være kold og mørk — Skjoldet skal jeg siden lade hente , “ sagde han til Smeden , og vedblev , idet han vendte sig til Else : „ Men det Bælte , I har syet , tager jeg straks med mig , saa er jeg sikker paa , jeg har det — Jeg gaar Alle Helgene beskytte Eder “ Kort efter at Oluf Mus var gaaet , traadte to Mænd ind i Stuen | AndersenT - SvendEstridsen |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | Vi ere af dem “ “ — — Men af denne Drømmetilstand blev jeg voldsomt vækket Engang da Hans Skytte , den store Vandhund og jeg sade ved Søen , kom Fader til os Synet af ham var os Alle usædvanligt Hans Skytte reiste sig hurtigt og stod saa stiv som en Støtte , og selv Hunden stirrede forbauset og som i Frygt paa ham Fader saae mere mørk ud end sædvanlig , og jeg følte en krybende Fornemmelse af Angst Da sagde han , af det var hans Bestemmelse , af jeg skulde dimitteres her fra Aalborg Skole og i den Tid , jeg gik her i Skole , slet ikke komme hjem uden blot i nogle Uger for af blive konfirmeret af vor egen Præst | Lange - AaenOgHavet |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | Efter Afskedigelsen opretter du en Skole derovre og tjener dig i Løbet af nogle Aar en Formue , hvormed du saa kan vende tilbage til Jylland Jeg traadte frem og meldte mig som frivillig , JO O O D’ og Sergenten noterede mit Kendingsnavn , KomO < j J pagni og Nummer i sin Lommebog Men Herrens Veje er ikke vore Veje ; han vilde ikke have mig til Vestindien Dagen efter , at jeg havde ladet mig indtegne blandt de frivillige , var jeg saa uheldig , som jeg stod ved mit Arbejde , at tabe Ligevægten og fra en forholdsvis betydelig Højde falde ned i en tæt ved Siden af Batteriet liggende Pram | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | « » Si øl da , John , si øl da , John— « Lange forfulgte Johnsen ; de andre lo — » Si øl da , John « » Nei jeg vil gaa , jeg , naar dere er saa ækle « » Si øl da , John , si øl da , John « Johnsen småt ud af døren ; men Lange fulgte med sit helt ud i gangen » Se saa , naa er vi kvit den kræmmersjela ; jeg har støt saa moro af at ærte ham — rigtig haane ham | Colditz - Kjaerka |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | Tænker De Dem alle disse røde , gule og blaa Linier udstrakte i én Linie , saa vil det blive et ganske anseeligt Stykke — ikke sandt “ „ Jo — “ indrømmede Oldermanden ; han forstod ikke , hvor dette skulde bære hen „ Og vil de saa til en Sammenligning betragte Afstanden mellem denne Passers Ben — “ Statsraaden holdt den frem ; „ De ser , Afstanden er ikke større end en tyk Papplade “ Oldermanden stirrede fra Passeren op paa Statsraaden og ned igjen „ Ser De nu — min kjære Lodsoldermand Seehus | Kielland - Arbeidsfolk |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | Den viede Kirkens Tjener bevidnede og fik sit Vidnesbyrd bekræftet af andre , som efter hans Opgivelse tilkaldtes , at Lensmanden af Storm var bleven nødt til at lade det udplyndrede Skib fare , og skønt Sæmund og de andre godt vidste , hvor Egil Regnarsen havde hentet Skibet , saa talte de ikke om andet , end hvad der spurgtes om Kongen førte ogsaa Sæmund med sig ; og nu gjaldt det kun om at finde Forbryderen Aled de to Skibe befoer han Havet mod Nord , medens de andre to gik den modsatte Vej Efter flere Ugers forgjæves Eftersøgelse vendte Kongen tilbage til Sjælland , haabende at de andre Skibe havde været mere heldige | SommerLP - EgilRegnarsen |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | Karl Vind var klog nok til at forstaa , at skulde han faa den Nytte og Støtte af Povl , som han ønskede , maatte han gaa forsigtig frem og ikke skræmme ham bort ved alt for megen Raahed , saa han skulde drives at gaa over til Fjenden , det vil her sige : slulte sig til de øvrige Hyrdedrenge „ Kom her , Povl , saa skal du se mit Hus “ Med disse Ord vinkede han ad Povl og viste ham en Bakkeskrænt , hvori han havde udhulel en Fordybning , hvis Tag dannedes af Lyngskorpen , som ved Lægtestykker og Lyngtorv hindredes i at falde ned Rummet var saa stort , at de begge kunde sidde lunt derinde i Regn og Storm | Povlsen - TaagenLetter |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | I samme øieblik dansede et ungt Par forbi , som ved deres Ungdomsfriskhed og usædvanlige Skjønhed vakte almindelig Beundring , — det var den unge Grev Conrad Reventlow og Prinsesse Vilhelmine Auguste „ Et smukt Par , Fyrstinde , “ sagde Dronningen , idet hun pegede paa de to „ Eders Majestæt deler mine Tanker , “ svarede Fyrstinden med et taknemmeligt ' Blik paa Dronningen , thi hvilken Moder er ikke glad ved sin Datters Ros „ Og muligen ogsaa Eders Ønsker og Forhaabninger “ tilføiede Dronningen venlig | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Det andet øjeblik — saa forunderlig er Kærligheden — forekom det ham , at han elskede hende hæftigere netop derfor , at han vilde elske hende , at han maatte samle al sin Styrke , sin Energi i Kærligheden til hende ; og dette førte igen til , at han følte det som en Skæbnebeslutning , som en Pligt , der tyngede paa ham , at han skulde elske denne Kvinde , uden Haab Atter vilde hans Dage blive Dage , fyldt af Uro , Skuffelse og Selvplage Ligeved Kongens Nytorv skulde hun gøre en Visit og standsede for at sige Farvel „ De skal formodentlig ogsaa til Bulls iaften " Glad svarede han : „ Ja " De skiltes Han drev tilfreds og rolig opad Gaden | Rode - Styrke |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | Vi har en Historie , en Fortid , en Fremtid Aa , hvor jeg er lykkelig , at jeg er født her , her i Norge “ Al den Fædrenelandskjærlighed , som hans Slægt havde fornægtet , al den Takskyld , de aldrig havde ydet det lille , afsidesliggende Land , som dog i Generationer havde givet dem Ly og Læ og Formue , brød nu frem som en længe tilbageholdt Strøm hos Lyder , Slægtens yngste Skud Flan vilde ligesom betale og sone for dem alle Saften rislede ikke fyrigere i Birkens beskaarne Stammer end Blodet gjennem Lyders unge Aarer i dette Øieblik Overstrømmende af glad Taknemmelighed brusede det | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | Maa jeg have den Fornøielse at præsentere Dem , mine Herrer , Frøken Olsen , Staldens og mit Hjertes Primadonna assolula — “ „ Aahr , Di “ læspede den unge florklædte Skjønhed med temmelig hæs Stemme „ Hendes Forcerolle er som Fenella i „ Den Stumme “ — Og Frøken Jensen , Buffosangerinde af første Rang Drikkevisen er hendes Specialitet ; derfor bærær hun Hædersnavnet Buffetsangerinde “ „ Det glæder os særdeles at gjøre Damernes Bekjendtskab , “ sagde Frank | Korfitsen - EnSkibbruden |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | “ Da Børnene var sendt ud , vedblev hun : „ Deres Opførsel idag var mildest talt , højst upassende Min Søster kan faa et muntert Indfald , men vi kan forlange af Dem , at De ikke optager det i Alvor Lad aldrig Sligt gjentage sig , men bliv Paa den Plads , der er anvist Dem “ „ Jeg gjorde kun , hvad Komtesse Ørnkors ønskede “ „ Nu , om min Søster endelig vilde gaa ud med Børnene , kunde De vel have fulgt med , istedenfor at komme ned til os og endog have den Frækhed at sige , at De kom der i hendes Sted | Mau - EnFormynder |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | “ — 115 X \ raabte Alfred , idet han muntert hoppede ned i Stuen ; men da han saa , hvorliden Virkning hans uventede Nedkomst gjorde , blev han flau og tilføiede : „ Tillader De , at jeg undersøger Posten ; kanske der kunde være Brev fra Kjæresten min “ Men heller ikke dette syntes at gjøre Indtryk Den utaalelige Skurelyd skar ham i Ørene ; det stødte ham at se hende befinde sig saa vel i denne Dragt og i dette simple Arbeide , — og at hun da ikke generede sig To Mænd passerede oppe -paa Gaden foran et af Vinduerne Alfred saa iveiret : „ Se der har vi Deres Onkel og — ja naturligvis Johan | Kielland - Arbeidsfolk |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Jeg tror , at hendes arrige Sind er ved at smælte hen i Rørelse over Udsigten til atter at faa det lunt og godt inden Døre og sin Dreng vel forsørget , men under Tag med hende kan jeg ikke bo Far stiller heller ingen Fordring til mig Han har paa Forhaand sagt , at han forstaar saa inderlig vel , at jeg vil blive i København , og at han saa blot glæder sig til , naar han er paa Forretninger her at være min Gæst Foreløbig beholder jeg saa den kønne til mig jo mere end rigelige Lejlighed , vi alt havde bundet os til Om en Ugestid maa Flytningen foregaa Det er dejligt at have meget at bestille og meget at tænke paa | SkramE - HellenVige |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | En smal seng paa den ene side , et bord og et par stoler paa den anden stod og trykked sig op til væggene , forat gjøre rummet til at røre sig paa saa stort som muligt , en vadskevandstol nede ved sengbenene , et haandklæde som en tarm opover væggen , ossaa et bitte lidet speil ; mere var det ikke , enkefruen gav af bohave Kofferten , bøgerne paa bordet og de par malerilapperne paa væggen var Jens Bies egen eiendom Jens Bie hadde leiet værelset i formiddag og flyttet ind paa staaende fod Han ligte sig svinagtig godt i det nye logi ; han hadde aldrig boet saa hyggelig før ; det hed det forresten hvergang , han kom paa et nyt sted | Colditz - Kjaerka |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | Ja , hvad den Sag angaar , om disse Sejre , som Du kalder dem , saa er der da noget trivielt ved det Ideal , som de fleste Mænd i Smug beundrer , det Mandsideal , der har opnaaet at berøre flest mulig Kvindekroppe Har da Manden ikke andet end Forslugenhed Er Kræsenhed for ikke at sige Blufærdighed ham fuldstændig fremmed Denne Figur Don Juan , som liar elsket de magre , de fede , de sorte , de hvide , de smukke , de stygge i Flæng | KragT - AdaWilde |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | Hun var en af de solklare Fremtoninger , der bringe Lys og Glæde over alt , hvor de komme , en i runde Former , med klare , himmelblaa Øjne og rigt flagrende Lokker væver tolvaars Pige Det var dog ikke disse ydre Fortrin , der gjorde hende til alles Yndling Det var noget , der lignede den fordringsløse Lysstraale , der i den tidlige Morgentime kan bebude Solens Ankomst og i et Nu omfavne alt og alle for i næste Øjeblik beskedent at gjemme sig i Dugperlen paa et Blomsterblad Hvilken betagende Magt kan der ikke ligge i en saadan Lysstraale Hvorfor — ja hvem formaar at besvare det | Gundesen - Tjoernekrat |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Men da hun saa’ lutter saadanne omkring sig , var hun øjeblikkelig » med « ; og vi maatte det Hele igennem fra Loft til Kælder Skulpturen faldt absolut mere i hendes Smag end Maleriet Thorvaldsens Ynde , hans Skønhedsglæde , hans lidt afdæmpede , sunde , klare Fornøjelse over Mennesket virkede paa dette vilde Menneske anderledes end jeg havde tænkt Man tænker virkelig altfor tidt ud fra sig selv , naar man vil tænke for eller om andre Hans Mangel — i mine Øjne — paa det Kraftfulde , det Energiske , det ( i god Forstand ) Raa — blev hos dette provinsielle Naturprodukt en Dyd , en Fuldkommenhed Hvem skulde nu have sagt det | Drachmann - MedDenBredePensel |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | Hvordan hang det egentlig sammen Kunde man skabe sig selv om Nej Hun troede det ikke , Hvor gjerne havde hun ikke villet være snil mod Karl Han , som havde gjort hende alt det gode , det ene menneske kunde gjøre det andet Men hun havde ikke formået det Bitre tårer trilled over hendes kinder Hun tørred dem stille af Når nu Karl døde , hvordan skulde hun så kunne platte sig Hvor vilde angeren ikke uophørlig grave i hendes hjærte Det var , som det skreg inde i sjælen , men ingen lyd kom over hendes læber — — — Ravn havde ligget og døset i en timestid Andrea , som af og til havde bøjet sig over ham , havde knapt kunnet høre hans åndedræt | SkramA - Afkom |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | Da denne var til Ende sagde hun med lidt usikker Stemme : „ Det gjør mig ondt , at jeg ikke tør blande mig i Statssager , hvor meget jeg end søler for den haardt prøvede Moder “ og dermed gav hun v John et Nik som til Afsted Men denne Hædersmand vilde ikke opgive Sagen saa let og saa hurtigt og tog derfor beskedent til Orde : „ Og dog veed jeg , Eders Naade , at mine Myndlinge ikke kunne faa en bedre Talsmand end Danmarks Dronning “ „ I siger dette saa bestemt , “ svarede Dronningen , „ hvorfra henter I da en saadan Overbevisning | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | “ „ Middag “ „ Ja man spiser ogsaa paa Rejser , og nu er det netop din Spisetid “ Ved Middagsbordet kom Flory til at sidde indeklemt mellem en svær , gammel Herre , der fortalte , at han rejste for sin Sundheds Skyld , og Mademoiselle Minet , hvis Ansigt udtrykte den mest levende Misbilligelse med den tyske Opvarter , der , i fuldstændig Uvidenhed om de Følelser , han vakte , i Særdeleshed helligede dem sin Opvartning Han snød dem bagefter ganske forskrækkelig , men Mademoiselle Minet vilde ikke parlamentere med en Tysker | MadsenJ - KomtesseFlory |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | nej det vi har læst , det har vi skjændtes om hele den sidste Time , « svarede Fru Boye og saae med store , uundgaaelige Øjne paa Frithiof ; » Hr Refstrup er saadan en Idealist med al Kunst , og jeg finder det nu saa kjedsommeligt , alt det med den raa Virkelighed , der skal lutres og klares og igjenfødes og hvad det nu hedder , saa det bliver til det bare Ingenting tilsidst ; gjør mig den Tjeneste , at se paa den Bakkantinde af Mikkelsens , som den døve Trafifelini staar derhenne og hugger efter , dersom jeg skulde føre den ind i et beskrivende Katalog Herre du Godeste Nr 77 | JacobsenJP - NielsLyhne |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | Jeg var ved at græmme mig til døde — og det havde vel også været det bedste , om jeg var død ; å jeg husker så tydeligt nå-å det er forresten ikke noget —- — Fra den tid af kom vi fjernere og fjernere fra hinanden ; mine öjne var blevet åbnede , han blev mig mer og mer modbydelig Så rejste jeg , og kastede mig ivrigt ind i selskabslivet for at finde lidt erstatning for lykken ; men vendte hjem , tommere og trættere for hver dag Og nu har jeg opgivet al selskabelighed ; jeg har levet forfærdelig alene det sidste års tid | Agerskov - LivetsKilde |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | Han og Birgit havde , fra klæderne ankom , hver eneste dag været ude og spadseret , lange ture , snart langs efter landeveiene , snart opover fjeldene omkring byen Men de havde ogsaa vist sig ved Parken fra tolv til ét de dage , brigadens musikkorps spillede dernede Paa disse ture var det naturligvis Ask , som egentlig førte ordet , Birgit forholdt sig mere som tilhører I alle de aar , hun havde levet , havde hun tilsammen ikke hørt saa meget rart , saa mange underlige ting om verden , menneskene og tilværelsen som i disse faa dage Og jo mere hun fik vide , jo ivrigere blev hun efter at faa vide mere | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | Thi vel nærede han stor Respekt , næsten Frygt , for sin dygtige , allestedsnærværende Fuldmægtig ; men der var en , han frygtede mere endnu , og det var « hendes Naade » , der kunde blive en ganske unaadig Herskerinde , naar noget gik imod hendes Vilje Fuldmægtigens Holdning var ydmyg og ærbødig som altid , da han traadte ind Han hørte i Tavshed paa Amtmandens Ord , og først da denne tav , tog han Ordet « Han beklagede meget , hvis hans lidt frie Optræden havde kunnet mistydes af Frøken Falck Vorherre bevares , han vilde nødigst af alt volde en ung Dame Ubehageligheder eller sætte hende i Vanry Han skulde ganske sikkert være mere korrekt i sin Optræden en anden Gang | Welding - EnUngPige |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | „ Ja , “ svarede Alvilda uden tilsyneladende at lægge Mærke til hendes Sindsbevægelse , „ kjender du ham , Ellinor “ „ Aa , kun flygtigt , “ svarede hun , idet hun tankeløst legede med sin Teske medens hun bekæmpede sin Lyst til at sige — jo desværre „ Han var paa Apotheket hjemme “ „ Ja det er jo ogsaa sandt , “ svarede Alvilda , „ det huskede jeg ikke i Øjeblikket “ Og dermed lod hun Sagen falde , men i sit stille Sind besluttede liun , at undersøge den nøjere Klokken fem ventedes Gjæsterne , og i sidste Øjeblik valait ogsaa færdigt til deres Modtagelse | Tuxen - EllinorFalsen |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | „ Mon han nu gik hjem “ „ Rimeligvis — Ifald han da ikke gik ud paa Rummel , “ famkte Borch Volmer gik dog hjem og tilbragte den halve Nat med at tegne Kvindehoveder , der udmcerkede sig ved en Fylde af mprke Lokker , og skrive Sonetter , der ikke ud-mcerkede sig ved Nogetsomhelst V Et Lesog i Afelier ' et Nceste Dag tog han den faste Beslutning ret at ville studere sin Kunst — imellem os sagt var det mindst tiende Gang , at den Beskutning var tagen og dens Iværksæftelse begyndt | Korfitsen - EnSkibbruden |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Jeg vilde være rigtig flittig , for af jeg kunde have lært rigtig meget , naar Du en Dag faaer Tid til af høre , hvad jeg kan Naar vil Du høre mig , Fader ikke iaften , men vil Du imorgen “ Arnold trak sin lille Søn fast ind til sig og svarede : „ Jaderom tale vi imorgen “ Derpaa bøiede han sig henimod sin Hustru og hviskede : „ Han har stærk Feber ; vi vil sende Bud efter Dokfor Herløv “ Alfred blev bragt tilsengs , Dokfor Herløv kom , iagttog betænkelig den lille Dreng og forordnede de nødvendige Lægemidler | MauT - Deodata |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | Det var ikke altid en let Opgave ; hun vilde villig erkende , at Svigerinden maaske var hende overlegen i Forstand og Viden , men ogsaa kun maaske Hjemme var hun altid blevet betragtet som Vidunderbarn Her mærkede hun nok , at en større Intelligens og Kundskabsfylde herskede ; men hvor dog disse Mennesker dømte underlig ensidigt , og hvor lidt de dog forstod sig paa Livet , det glade , lykkelige Liv Og hvor pinte det hende , at enhver lille Udgift drøftedes med Vidtløftighed Der skulde jo spares og knibes , forat den knappe Gage kunde være tilstrækkelig til de store Fordringer , som den fremskudte Stilling krævede | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | — Et maatte Professorinden indrømme , da hun sad ligeoverfor den unge Dame i den lille Dagligstue : hun var ikke ilde , og — følte hun til sin Beroligelse — Karakter maatte hun have , thi med en forbausende Villiekraft vidste hun under hele Samtalen at holde sine Taarer tilbage , skjøndt de vare i hendes Stemme , saa den brødes derved — men hvilket Værelse , hvilke Meubler og , Du almægtige Gud , hvilken Moder | MoellerI - TabteToejler |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Naar hun havde ærgret sig over det overfladiske , pralende , pjattede Væsen , der var saa meget af indenfor disse luxuriøst udstyrede Mure , og besluttet , ikke foldet første at komme der igjen , droges hun atter derhen af Johanne og Sofie Agerskov , hvis livlige Samtaler om den ene Sag de begge brændte for , interesserede hende Der var imidlertid den Forskjel paa dette hendes andet Jegs Fremkomst i disse to Hjem , at medens hun altid følte det som værende tilstede hos Generalinden , vaktes det kun tillive hos Grossererens , naar Erik var der Den unge reflekterende Pige opdagede snart , at det i det hele taget mest var i sin Samværen med ham , at disse hendes forskjellige Personligheder traadte frem | Tuxen - EllinorFalsen |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | En selvforglemraende Datter støtted nu sin affældige Fader , og en bleg , blond Moder drog nu Omsorg for sin Søn Hun lik i denne Tid Breve fra Carsten Hun læste dem og deres Forklaringer , og liun kunde ikke finde noget at svare Hun forstod først nu , livor liun i Grunden var fremmed for ham Hun fik ogsaa Breve fra sin eneste Veninde , Margrethe Lyders ; men heller ikke hos hende følte hun sig hjemme Dette eftergivende , der altid laa bag hendes Ord , disse Øjne , der altid havde Smilet beredt , medens Munden var veg | KragT - AdaWilde |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | Umiddelbart der efter var Joasch efter et kort Besøg i Beth Schitta , under hvilket hans Plejefader Ehud døde , rejst til Alexandria , hvor han agtede at opholde sig nogen Tid , og her træffe vi ham nu i Begreb med at afslutte sine vidtgaaende Studier over den jødiske Religions Oprindelse og Særstilling , i hvilken Hensigt han havde gjort sig bekendt med saa vel det græske som det ældre og nyere ægyptiske Sprog | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Det „ højere “ Synspunkt , hvorfra jeg efterhaanden havde vænnet mig til at se paa det , jeg maaske en Gang skulde kunne føle og nu følte for en Mand — jeg blandede jo i det afgørende Øjeblik alt sammen , Fru Børgesens Salg af sig selv som ung Pige , den Ironi , der laa i , at jeg kunde huske at benytte min elskovssyge Stemning til at hjælpe Far , Fordringen om selv at lave Moral , Spotten over Mændenes Køb af Kvinder osv — det havde jeg fra vore Samtaler Jeg véd det Ebbes Ord ved Bordet og før var kun tilfældige Bekræftelser paa vore T eorier Hvad jeg gjorde , var ikke det , vi mente , der skulde gøres | SkramE - HellenVige |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | Ikke før havde han set paa Skriften , saa brast det løs i Rædsel : „ Fy for Satan det er jo skrevet af denne fæle afsatte Lensmand Bakke — Tugthus-Kandidaten — Så jeg ikke , at du skulde gaa til Sagfører Møller “ „ Var der ogsaa , men det var smaat til Hjælp , jeg fik der “ „ Ja , naar den dygtigste Jurist , vi har , ikke kan hjælpe , saa maa du vel begribe , at det ingenting er at gjøre | Kristofersen - VerdensHerre |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | » « Det er forfærdeligt , hvad Du fortæller , » udbrød Einar ganske hæst , — « men selv om Du var bleven Moder — » « Selv om » raabte hun , idet hun sprang op og stod stiv som en Støtte foran ham « Selv om siger Du Veed Du , hvad en Kvinde med et saakaldt uægte Barn vil sige | MoellerI - TabteToejler |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Hurtig halede han Touzet op af Kjælderen ; dette var temmelig langt , saa det kort efter lykkedes ham at danne en improviseret Strikkestige deraf , hvorefter han befæstede den til en slærk Krog , der sad oppe ved Lugen — Saa , nu ned i Kahytten , sagde han og tørrede sit svedbedækkede Ansigt Pludselig standsede han og saae sig tilbage ; det forekom ham , som om Knækbein begyndte at røre sig Han sagde sig selv , at hvis dette skete og Kaptainen saae , at han var nede i Kjælderen , da vilde han med en vis Fornøielse trække Stigen øp , og han vilde upaatvivlelig falde i sin egen Snare Dette maalte for enhver Pris forhindres | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | Vesuv begyndte allerede at lyse i Dunkelheden med et svagt , rødligt Skjær over Keglen , Lysene tændtes i Neapel , en straalende Flamme-Guirlande langs Bugten , der tilligemed Fyrtaarnets røde Lanterner kastede skjønne Reflekser udover Vandet Nede i Veien red en trivelig Pater hjemover paa et fkindmagert Æsel , hvis Bjælder klingrede i Aftenstilheden Luften var tung og bebudede Scirocco Fra Haven steg en sød Orangeduft op til dem Kastanjetræerne i Alleen suste mat Nede fra Vandet lød Sang og Mandolinspil Alle stod tause Kaptajnen fulgte med et tankefuldt Blik Cigarettens blaa Røgskyer , Børnene legede med Vinrankens Blade , der krøb op over Loggiaen , Margherita lænede sig grublende udover Balustraden , Irene havde Armen om hendes Liv | Paulsen - Margherita |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Der kender De min Tilstand — uden mindste Følelse for det sømmelige hentyder De i Deres Brev ligefrem til dens overhængende Beskaffenhed — , og uden saa meget som at tænke paa den Skaansomhed , alle Kvinder i slige Omstændigheder kan gøre Fordring paa , skriver De , som var der paa Jorden ikke andet til end De og Deres — mildest talt — forsinkede Kærlighedshistorie Det skulde have været mig , der optraadte som Hellen Carl havde forlængst sat mig paa den Plads , hvor han vilde have mig Om han saa først skulde have banket mig , var jeg saa sandt kommen der nøjagtig til den Tid , han vilde have det Men De — Hør nu lidt , hvad Deres Brev har givet Anledning til | SkramE - HellenVige |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | — Hvad Pokker staa I her og gabe efter raabte hun arrigt — Bi ventede blot paa — Ja jeg skal vente Jer , kan I tro , vedblev Siegrid og puffede Hans i Ryggen Skynd Dig op , ellers gaa „ Hønsene “ til Ro og saa kommer Du ikke ind til dem I dette Øieblik hørte de tre Personer at en ung Kvinde paa 1sfe Sal i det omtalte Hus sang med be « geistret henrivende Stemme følgende Vers : Du Søvnens Gud | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | Havde ikke ogsaa Sæmund lært , at Bølgen som Lynet ere Herrens Tjenere og udføre hans Domme Et Skibbrud var en Guds Dom , nogle til Tab , andre til Vinst Denne sæmundske Kristendom var ikke mægtig nok til at forhindre , ja muligvis hjalp den til , at det norske Skibsmandskab sporløst forsvandt , maaske i Vandet og maaske i Sandet , medens Godset fra Skibet kom godt i Havn , hovedsagelig paa Ringborn Hele Sagen gik for sig under en Slags stiltiende Overenskomst | SommerLP - EgilRegnarsen |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | Er De ogsaa Handelsmand “ „ Ja , jeg driver nogle Smaaforretninger “ „ Se , se “ „ Med Assistenshuset , “ tilføiede han hviskende til Grossereren , der brast i Latter „ Det er ærligt talt nogle Assistenshussedler og andre Værdipapirer “ „ Aa , maae vi ikke ogsaa høre , hvad det er , der er saa morsomt “ spurgte Frøken Maria „ Det var ikke noget Videre , “ forsikrede Grossereren „ Mappen indeholder kun nogle Skrivelser fra en — en — “ „ En kjær Onkel af mig Kjærlige Formaninger om ikke at glemme , at — “ „ At Hr Volmer har faaet et Pund , som han skal forrente | Korfitsen - EnSkibbruden |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | Erik fik en halv Snes Par samlet , kom saa med Kirsten , de stillede sig i Række , og Dansen begyndte Den gik med al den Sindighed og Værdighed , som var ejendommelig for den Tids Danse , mens Musikanterne anstrengte sig til det yderste og gjorde en forfærdelig Allarm nu , da de spillede for Hans Naade selv Alle saa til Fru Else og Anne Dyre rejste sig og strakte Hals Men Birthe blev saa fortrydelig over at være bleven udelukket fra denne Æresdans , at hun lod Otte Skinkel i Stikken og tyede hen til sin Moder Edel førte sig som en Dronning Kirsten var i en Forundring og hviskede til Erik : „ Hvad har dette dog at sige | EwaldHF - LidenKirsten |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | Hun vilde have dem bænket ved samme Bord , men i dette Stykke gik den ellers eftergivende Mor ikke efter hendes Hoved Engang , da Moderen alene havde foretaget en Spadseretur , fandt hun ved sin Hjemkomst Salonen fuld af alle Gadens barbenede Unger , som Andrea i Hast havde samlet til Gjæstebud Andrea sad straalende glad ved Pianoet og sang Folkeviser for Fattigbørnene , mens disse gjorde sig tilgode med Syltetøi og Kager , som Andrea for deres Skyld havde stjaalet fra Husjomfruen Ved Moderens pludselige Komme tog alle de smaa Gjæster Flugten | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | — Som om det at synes om et Menneske var det samme som at være forelsket Saa maatte man jo være forelsket i enhver af sine Venner , og det var der dog ingen , som faldt paa — — Det var maaske paa en jidt anden Maade , han syntes om Julie , end om Hansen f Ex Men man blev jo ogsaa anderledes sammenlevede , naar man var dagligt sammen , end naar man kun saas i Ny og Næ Forelsket — nej , det var han sandelig ikke » Han gik et Par Gange op og ned ad Gulvet « Var han forelsket Det var det reneste Nonsens at tale derom Folk paastod jo , at Forelskelse var en egen Betagethed af sin Genstand | Welding - EnUngPige |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | Hun er ligesom Barn af Stilheden heroppe , hun kan ikke slippe den , saa ung hun er Hvis De tror , det er mig , som øver Pres paa hende for at faa hende til at sidde og kukkelure sammen med mig , tager De Fejl Jeg har ofte nok foreslaaet hende , at hun skulde se sig om i Verden Jeg har endogsaa tilbudt hende at flytte med hende et Aarstid til Hovedstaden Hun vil ikke bort herfra Her synes hun , hun har alt det , der gør hende glad For det derude føler hun kun Frygt og Uvilje Det er ikke kommet med Alderen , gennem Læsning af alle de utilfredse moderne Bøger , som man kunde formode Hun er født med det | Nansen - GudsFred |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | Naar Blikket gik i denne Retning , saa’ Skoven helt stor ud , og Lindetræerne dannede et højt , bølgende Kronevæv ; Grønsværet var saa tæt , som om insren Fod havde traadt 1 o det i lang Tid , og alt var meget stille , selv Kildens Rislen var som et Ekko af Stilheden , og Aaen kunde man slet ikke høre Solen var ved at gaa ned og kantede de lette , vandfarvede , ubestemte Skyer med Purpur og Guld ; i Vest blussede den som et Ildhav Der var forresten ikke megen Himmel at se fra det Sted , hvor de stod , men det , de kunde se , saa’ ud som en tindrende , rosenrød Leg | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | “ „ Naar han ikke kan vinde din Hengivenhed — du , som er hans Søn , hans eget Kjød og Blod — hvordan skulde det da lykkes ham at vinde min — jeg , som er ham en Fremmed — Vi er saa forskjellige forresten “ „ Med andre Ord , du kan ikke udstaa ham — det har jeg længe anet — og som det gaar dig og mig gaar det vistnok de Fleste — Skram skriger ham saaledes ud overalt som en Par venu og en Egoist — Far har ingen Evne til at vinde nye Venner , men en særlig Begavelse , rent ud et Geni til at tabe de faa , han allerede har | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Han udmalede deres Fremtid , talte i milde , glade Udtryk om den Forandring , hans Husfru vilde bringe i hans før saa ensomme Hjem , skildrede hende de Pligter , der ventede hende , de Fordringer , han vilde stille til hende ; thi han var jo ikke en blind , lidenskabelig Elffer , der hengiver sig til den berusende Glæde at have vundet sit Hjertes Dronning ; — han var den alvorlige , tænksomme Mand , der søgte en Husfru , en trofast Medhjælp i sin Livsgjerning | MauT - Deodata |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Du klædte og fødte baade mig og min Søiler , da vi som stakkels og forladte Smaaffabningcr , Børn af en Selvmorder og en Banvittig , levede som Skrumpelsfud blandt fremmede Mennesker Mildt og venligt drog Du os op til Dig , og lod os kalde Dig Fader , og nu — Nu , siger jeg , afbrød Svendsen dette begejstrede Udbrud : at saasnart Du har tagei din Embedscramcn vil jeg give Dig en smuk lille Sum , som skal være det Grundlag , hvorpaa Du og Nina kan bygge videre i Fremtiden — Hurra Hurra jublede Arthur og greb Svendsen om Livet og snurrede rundt med ham paa Gulvet Du er dog den bedsle , den kjærligste Fader , jeg har kjendt | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Thomas , som selvanden laa i et lille Værelse , vidste , at tog han Støvlerne af , saa fik han dem aldrig paa igen De havde ikke ligget længe , saa blev der O O O / blæst Alarm Efter megen Rusken og mange O O O Raab blev Thomas og Kammeraten vækkede , men de var ude af sig selv Thomas græd , fordi hans Gevær var borte og Tornystret ikke til at finde Han blev noget roligere ved at se Kammeratens Fortvivlelse , og endelig kom de af Sted Kompagniet var afmarcheret , da de naaede Alarmpladsen , men de kunde endnu se Køen , og hurtigt var de paa Plads Var Fjenden bag paa dem , eller hvad var der løs Ingen vidste Besked | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Hovedet ligger ganske stille paa Stenen , som en fin Mos giver et Dække af Fløjel ; det gyldne Tizianske Haar falder ned over Ryg og Skuldre , Kransen ligger over Ansigtet , og en klar Morgensol skinner paa alt dette Han tager sin Skizzebog , og det hele Syn er i nogle Minuter tegnet , thi han kjender Narrifas og ved , at der bliver ikke lang Stilhed , faar hun først Øje paa ham Den lille Person er jo en bestandig Studie Thyra havde Ret , det er denne Vildhed , der gjør hende saa yndig Han fatter ikke , at han ikke for længe siden er bleven opmærksom paa hende Hun ei' jo netop som sin Sang | Colban - Thyra |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | saa jeg vilde jo nødig have det hele paany Alen , Tante Martha , naar jeg taler med Dig , saa bøjer jeg mig “ „ Hvorfor bøjer Du Dig for mig , Ada “ „ Jo , Tante Martha , jeg siger det endnu engang : jeg bøjer mig for Dig Thi jeg har dog glædet mig i mit Liv , ja jeg har jublet Alen Du , Tante Martha , Du jubled aldrig Og jeg har grædt i mit Liv ; men jeg har grædt , hvad Mennesker efter Herrens retfærdige Lov skal græde jeg har grædt Taarer Men Du , Tante Martha , Du græd Blod | KragT - AdaWilde |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | „ Hvem tør vel gøre Dig Fortræd , naar den hellige Jomfru beskytter Dig og jeg er ved din Side “ I det Samme blev Døren reven op og flere harniskklædte Mænd traadte ind Fra Kvinderne lød et Skrig ; Niels Knudsen drog sit Sværd „ Hvem er I “ raabte han , „ som saaledes paa Stimandsvis trænger ind “ „ Har I aldrig set mig før “ svarede den Forreste „ Og hvad vil I , Kong Harald “ vedblev Niels Knudsen „ Hævne mig “ „ Paa hvem “ „ Torkel Gejse “ „ Han er i Roskilde hos Kong Svend “ „ Det gør Intet | AndersenT - SvendEstridsen |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Hvad var det Jeg syntes at det var Amandas Stemme — Ja , det førekom ogsaa mig saaledes , sagde Julie rystende Atter hørtes Raabet om Hjælp — Arbeid kun videre , Folk , medens jeg gaaer ind og undersøger hvad dette Skrig har at betyde , sagde Amerikamanden og skyndte sig ind i Stuen til Knækbcin , i samme Øieblik som Johan slæbte afsted med Arthur — Hvad foregaaer her spurgte han barsk , og saae sig om til alle Sider - Mester mumlede Knækbein og blegnede synlig — Svendsen raabte Johan og slap forskrækket Arthurs Arm — Ja , Svendsen , svarede Amerikamanden og gik truende hen til Johan Du kjender mig altsaa endnu , og dog tør Du Slyngel vove at berøre dette unge Menneske | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Det kunde vi ikke uden at have en ældre Dame med , det vilde let udsætte os for Ubehageligheder , bringb os i Omtale , særlig naar den ene af de to unge Damer var klædt som Johanne , , saa nær Herredragten som mulig Naa ja , jeg kan ikke lide den Aben Herrerne efter , og det er en mærkelig Selvstændigheds Følelse Johanne giver Udtryk paa den Maade , den er desuden saa inderlig grim og uklædelig , - og alligevel kunde jeg fristes til engang at møde Erik i en saadan Dragt , blot for at drille ham og se hvilket Ansigt han vilde sætte op , “ og hun lo , denne lette , ungdommelige Pigelatter | Tuxen - EllinorFalsen |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | „ I er en strævsom mand , Myre , “ gjentog madam Berthelsen „ Ja En gjør jo , ka en kan “ „ Og eg trur nu på det , at herren velsigneten skikkelig mands arbej’e Derfor er eg jkkje bange for pengene mine , “ hun stod fremdeles i samme stilling , og folded og folded på forklædesnippen „ Det går nok som sidste gang , då eg fik alt utbetalt Men nu er eg svært forlegen ,’ Myre “ „ Vær rolig , madam Berthelsen , I kan være sikker på , at I ska’ få jeres “ „ Hundrede og femti specidaler , “ så madam Berthelsen , og slap forklædet „ Akkurat , “ svarte Myre muntert | SkramA - Afkom |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | Har Jørgen Høg lidt et Nederlag da vil han ikke raste før han faar Hævn Fælt tindrede hans sorte øjne da han talte om sit Saar Han er en Nidding lige saa snu som han er fræk “ Skyd Hjertet op i Livet Kirsten og sæt din Lid til Erik Styggesens gode Lykke Han og sorte Jørgen ville vel ikke mødes saa snart igen “ Men det er netop det der er Fare for Edel Jørgen Høg agter sig ud til Viborg i Følge med sin Broder Hr Niels Der har du Aarsagen til min Uro Jeg har frydet mig til den Fart men nu er al min Glæde borte “ Har Erik Styggesen ikke ladet høre fra sig | EwaldHF - LidenKirsten |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | » Jeg viste ham naturligvis bort — men jeg synes sligt bør afdækkes for allé Parters Skyld — skjønt det er ikke hyggeligt at snakke ondt om en » Konkerent « — nu har jeg seet ham Maaned efter Maaned komme ud fra Frantzen med et Brød under Armen , og en Stund efter er han altid kommen tilbage med det Saa har han havt ti Skilling af Præstens Penge igjen til at drikke op « Jo da , det forholdt sig ved nærmere Eftersyn rigtigt til Punkt og Prikke Og nu slap Haltola at sætte sin Fod mere i Præstens Hus Men heldigvis kjendte Præsten ikke noget til , at Skjøiteberthe var hans Hustru og Associé i Forretningen | DahlJ - Tugtemesteren |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Han havde endogsaa en Gang , da han var meget fuld , betroet sine Venner , at det formodentlig en Dag endte med , at han gav hele sin Formue bort og som en ny Tolstoi slog sig ned et eller andet Sted i Egenskab af Husmand eller Grøftegraver — Imidlertid følte han i dette Øjeblik ikke synderligt af disse Tvivl ; thi saa mange Argumenter kendte han mod den moderne Morallære , at han ganske overbeviste sig selv som saa mangen før , naar den onde Samvittighed nagede hans Sjæl | Rode - Styrke |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | Langt hellere iagttog Nanna det lyse Syn , der straalede ud fra Fridas Øjne og fremkaldte Liv og Glæde rundt omkring Dette var jo aabenbart en god Gave Selv følte hun sig fattig i saa Henseende Denne Forskjellighed i Anlæg og Evner gjorde , at de stadig — i al Elskværdighed — stod paa Krigsfod overfor hinanden Var Frida i sit ironiske Hjørne , eller udsendte hun satiriske Pile , var Nanna strax parat med Forsøg paa at afvæbne hende | Gundesen - Tjoernekrat |