index
int64 23
854
| year
stringclasses 26
values | author
stringclasses 60
values | work
stringclasses 64
values | text
stringlengths 98
1.22k
| full_title
stringclasses 64
values |
|---|---|---|---|---|---|
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | og hun var Lykken , den , som giver sig rødmende hen til os , naar vi er resolute nok til at benytte Øjeblikket Ellers ikke — Nej ellers ikke Og Christensen lo med sin tørre Latter : Misundelig — paa Karsten Daarskab Disse Vintermaaneder gik Men i Huset begyndte det at hedde sig , at Karsten » arbejdede « oppe paa sit Atelier ufortrødent , som Eneboer næsten Ganske vist , han kom ikke tidligt hjem om Aftnerne ; han dansede , han var til Karneval , til Maskerader , han var svært optaget | Drachmann - MedDenBredePensel |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | Generalinden , sorn Fru Dorothea Christine vel endnu helst bør benævnes , der baade for sin egen og Børnenes Skyld maatte ønske , at der snarest muligt kom Klarhed i deres Stilling , forsikrede , at der sra deres Side ikke skulde være noget til Hinder for , at Kongens Ønske skulde blive efterkommet Hvor lang blev alligevel Tiden , hvor lang navnlig Natten Hvor stormede Forhaabninger og Tvivl omkap i den trofaste Moders Hjerte og først henimod Morgenstunden faldt hun i Søvn Endelig oprandt den saa betydningsfulde Dag | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | Hun spurgte ham , medens hun stadig saa’ ham ind i Øjnene , hvorfor han var bleven saa længe borte , og atter berørte hendes Haand hans Haar , men denne Gang hævede han ikke Hovedet , han lod det langtsomt synke ned i hendes Skjød , og hun trykkede det sagte ind til sig Et Øjeblik hvilede han der , beruset , glemmende sig selv , men saa sprang han op ; den sælsomme , bedøvende Betagethed var forbi og havde veget Pladsen for al Kjærlighedens jublende , tillidsfulde Fyrighed Han greb begge hendes Hænder , lagde dem om sin Hals , pressede hende med sine op til sig og trykkede et Par brændende Kys paa hendes Mund | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | Ulykkeligvis har den formummede Konge ikke set hende „ Ak , ej han skued Nattens blege Mø , “--- — hvilket er saaledes at forstaa , at endnu er hans Blik for blændet af Dagens falske Skin , endnu hans Sind for udadvendt til at fatte Tilværelsens dybe og dunkle Indre , hin Menneskesjælens mystiske Natside , om hvilken saa mangen Dosmer i For- og Nutid har fablet og derved skabt sig et varigt Ry for Dybsind Nu tager — til uindviede Læseres Overraskelse — en gammel Eg Ordet , dog først , som det synes , efter hensynsfuldt at have rømmet sig ( „ Hvor selsomt knager det i Træet hist “ ) De gamle Ege repræsenterer i Poesien altid det dybtskuende Blik , den graaskæggede Visdom | Pontoppidan - Hoejsang |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | Kirke rejste sig ved Kirke , og tilsidst fortonede Domkirkens slanke Spir sig i den klare Luft der for Enden af Fjorden , og dens Ry for viden om , sammen med hans , den store Prælats , der kunde svinge sit Sværd som den gæveste Ridder og bagefter synge Te Deum under Domens stolte Hvælvinger , saa Borger og Bonde , Riddersmand og Præst , og hver Kvinde , ligefra den fattigste Viv til Kongens højbaarne Søster , bøjede Knæ og lovede Gud , da Valdemarernes stolte Sejrsgang oprandt for Danmarks Rige Tiderne svandt Forglemt laa den gamle Stad Den var nu kun en almindelig lille Købstad , der laa smukt for Enden af Fjorden midt i en venlig Natur | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | Peter Naur havde været gift engang for mange Aar siden Efter et kort og barnløst Ægteskab døde hans Kone fra ham , et Tab , som han nok tog sig meget nær , og siden den Tid havde han som Enkemand boet almuttersene i den tarvelige Beboelseslejlighed , der var indrettet til ham i den ene Ende af Skolehuset Den Sønderup Degn var en høj , slunken , skindmager , duknakket Mand med en stor og tyk , stærkt glinsende Rubinnæse , der i Skoletiden altid prydedes med et Par store Hornbriller | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | „ Lad os gaa ned igjen til Mor Vi har allerede været her for længe “ Tause gik de ved hinandens Side ned ad den lille Bakke Han mærkede godt det gunstige Indtryk , han havde gjort , men var klog nok til ikke at forfølge sin Seier Han skelede til hendes Korset , der bølgede op og ned tilligemed hans Blomst ; han gjennemskuede hendes kunstlede Ro og han smilte underligt Grevinden modtog dem med sure Miner og spurgte fortrædelig hvad der havde opholdt dem saa længe deroppe i „ Kostalden “ , som hun , meget nærbødigt , kaldte Ruinerne af Tibers Villa Margherita fortalte , at de havde passiaret med Eremiten , hvilket Grevinden fandt meget passende Præster og Munke var hendes Favoriter | Paulsen - Margherita |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | Det var den djærve Henning Pogvisch , der talte flere Ar end Aar og som i lang Tid havde kjæmpet under Johan Adolph som Oberst for et Infanteriregiment „ Ja , mine Herrer , “ vedblev han med hævet Stemme , „ I skulde have set og hørt vor ædle Vært , vor højtskattede Hertug , da han før Slaget sidstleden ved Mosel tiltalte Tropperne , opflammede deres Mod til Begeistring og saa styrtede sig ind i Slagets Tummel for med sin kraftige Arm at gjøre lysl i Fjendernes Rækker I skulde have set “ „ Godt , godt Hr Henning “ afbrød Hertugen Fortælleren beskedent | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | Hvor hun kunde gaa til Hjærtet med sit varme , lille Haandtryk og med sine Øjne , der indbrændte sig som et Segl i Voks I Uger og Dage efter Aftenen hos Jakob havde Vilhelmine ikke siddet nærved ham uden at give ham et let Tryk af sin Sko eller et flygtigt Haandtryk Det skete saa skødesløst fra hendes Side , saa ubekymret om Skyld og Brøde , som prøvede hun blot Virkningen Hun gik for sig selv med hede Kinder og Øjne , balancerede med Hænderne paa Ryggen ; ingen Sinde træt af Gentagelser holdt hun Jakob Arendsen i Aande og gav samtidig sin Kæreste smaa Kys Det var en klam , dugget Dag midt i Juni | Claussen - Kitty |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | Og Gunnar kiggede sig om i Lokalet; og da han saa, at de var ene, reciterede han, idet han slog ud med Haanden hen mod Fætterens Ølglas: Kære Ven, tag et Drag af Pokalen Hvorfor Fanden med Hovedet hænge Husk dog paa, det varer ej længe, Før Hr Døden spiller Finalen ■ Og slukker det Blik, Dette straalende Blik, Som saa rent har berøvet Dig Talen Det er slet intet Under, Du finder Hende sød, den lille Lisette: Disse Fødder saa smaa og adrette, Disse silkebedunede Kinder, Denne Talje saa fin Ak de er vor Ruin, Disse Satans himmelske Kvinder Af Henrykkelse fast var Du svimmel, DJ hun trykked din Haand under Dansen Men saa nikked’ hun skælmsk til Hr | Wied - Ungdomshistorier |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | Det er gylden Sommermorgen , blaa Luft ; hun gaar over høje Banker mellem Græs og bølgende Korn ; et hvidt Slør leger paa hendes kære Skuldre , og i alle Klædernes Kast , i alle Legemets fortrolige Bevægelse er der denne fromme , uhørlige Syngen Han saa paa sin Rejsetaske , der hang paa Stolen , og hvori han havde gemt hendes Brev , saa sit Navnetræk , der var indsyet i brunt Klæde med to gule , slyngede Bogstaver — en Gave fra hendes Hænder Han mærkede Kitty selv , hendes silkcagtige Varme , naar han lod Fingerspidserne følge disse Bølgelinier i det bløde Stof Hun havde skabt hans Ungdoms bedste og sværeste Stunder , spillet alle hans Strenge til fra Hadet til den vegeste Ømhed | Claussen - Kitty |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Denne kom ud , og hun sagde ham straks alt , hvad der havde hændt hende , og hun spurgte ham om , hvad hun skulde gjøre Præsten Balle talte gode Ord til hende , sagde hende , at om Verden var ganske fuld af Djævle , saa var Herren dog den stærkeste , og naar hun gjorde en Gjerning i Herrens Tjeneste , saa havde hun intet at frygte Til Overflod lod han hende træde ind i sit Studereværelse og lod hende tage Plads ved sit Bord , og han hentede fra en af Værelsets mange Hylder en tyk Bog , hvoraf han læste mange trøsterige Sentenser | KragT - FruBeatesHus |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Der var lysere der , Maanen , som nu var kommet frem , skinnede ind gjennem den tilfrosne Glasvægs Gnidder af Krystaller , gulligt gjennem selve Ruderne , rødt og blaat igjennem de Rektangler af farvet Glas , der danned Ramme om Ruderne Hun tøed Hul etsteds paa Isen med sin Haand , og tørred omhyggelig Vandet bort med sit Lommetørklæde Endnu var der Ingen at se derude paa Fjorden Saa begyndte hun at gaa frem og tilbage i sit Glasbur Der var ikke andre Meubler derude end en Rørsofa af svejfet Træ , og den laa fuld af visne Vedbendblade fra Rankerne deroppe under Loftet | JacobsenJP - NielsLyhne |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | Han kjendte hende ikke nok til med bestemthed at kunne afgjøre , hvad der tjente hende til bedste At hun ikke hørte til de stærke , myndige karakterer , vidste han Men for at kunne se livet i øjnene og derunder ikke miste fatningen , maatte en have en stærk karakter Derfor denne følelse af uro for hende og angst , deraf denne knugende følelse af ansvar , der med hver dag , som gik , blev ham tungere og tungere at bære Oppe hos Loft traf han ogsaa Peter Jansen De sad og drak øl , diskuterte og damped paa sine piber Det lille kot af et kvistværelse var ganske tykt af tobaksrøg | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | — Det kan desværre ikke ske nu , da vi ere paa Søen , men vent , vi skulle nok ramme ham midt i hans glimrende Affærer — Min Gud , min Gud -der er han raabte Julie og slirrede hen mod Døren Svendsen vendte sig om og saae med Forfærdelse at Knækbein stod og betragtede Julie Med et kjærligt Blik Han havde til Held og Lykke ikke opdaget Svendsen , der nu sneg sig hen i en mørk Krog i Kahytten , hvoifra han ubemærket kunde se Alt hvad der foregik Knækbein tog Plads ved Siden af Julie og vilde trykke et Kys paa hendes Læber , men hun stødte ham heftig fra sig og sagde : — Bort med Dig , Morder | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | — Saa faar jeg altsaa pludselig hendes fortrolige Meddelelse om , at hun har forlovet sig med en ung Mand , hvem hun kun har kendt en tre Ugers Tid , og som — tag mig ikke denne Bemærkning ilde op — som ikke er i en saadan Stilling , at han snart kan gifte sig og byde hende et Hjems Velvære og Tryghed | Gjellerup - Minna |
416 | 1895 | Michaelis | Aebeloe | Som han nu rejste sig fra Toften for at springe i Land , veg han blændet tilbage Foran ham stod hun , han søgte , som skudt op af Jorden , nøgen og hvid mod det grønne Løv , beskinnet af Solen , uden en dækket Plet paa sit Legeme , og dog rolig og rejst , med Armene stolt krydsede under Brysterne Hendes Haars bleggyldne Spind faldt som en Kappe over de blødt skraanende Skuldre Intet af al hendes skønne glatte Nøgenhed rødmede uden de rosenfarvede Knopper paa de smaa jomfruelige Bryster Men Øjets Glans var som samlet til et staalblaat Straalespyd , og dette Spyd flammede gennem den Forvovne , der krænkede hendes Nøgenhed med sit griske Blik | Michaelis - Aebeloe |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Om det end hundrede Gange bevistes ham , at det var den bedste af alle Verdener , vedblev den dog for ham at beholde sin beske Smag , og han havde mere Tiltro til sin Sans , end til Alverdens Forsikringer Det var det fjerde Aar , siden Fuurbos havde lejet det lille Sted nord for Dyrehaven , hvortil de altid med Glæde vendte tilbage | Thorson - DenForlorneSoen |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | Vejret var endnu lige fortryllende skønt , og det var en af disse vidunderlige Sommereftermiddage , paa hvilken man i Solens Varme føler sig paa et Stadium af Ungdom og Kraft og faaer ligesom en sikker Fornemmelse af , at hele Verden kun er fuld af Ynde og Godhed , og at alle Mennesker , trods jordiske Særheder og Forvirringer , trods Sorg og Jammer , dog ere lykkelige og sidde lunt hver i sin Rede , som Børn , der alle have en fælles god og kjærlig Fader | Fibiger - Askepot |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Naar han strax tog afsted , kunde han være der inden Sengetid Da bankede det paa Doren Pigen plejede paa denne Tid at bringe ham hans Aftensmad , og han antog derfor , at det var hende Der kom imidlertid ingen ind ; men lidt efter bankede det igjen „ Kom ind “ raabte han Det var meget rigtigt hans Aftensmad , men den blev bragt ham af en Person , som han ikke ventede at se , Jomfru Margrete Jensen Skjøndt hun havde stadigt Arbejde i Huset som Syjomfru og i den sidste Tid var kommen hver Dag for at efterse og udbedre Linned og Dækketøj , havde Otto dog aldrig talt med hende | Thorson - DenForlorneSoen |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | „ En Sommer rejste jeg udenlands og gav min Moder det meste af mit Gods , der ikke var mere , end hvad hun kunde leve af i to Aar Jeg kom til Grønland og købte der denne Bjørn , som jeg har med , og gav Alt , hvad jeg ejede , for den Næste Sommer sejlede jeg til Norge ; jeg gik i Land i Opslo og søgte at finde et Herberg til mig og Dyret , medens jeg opholdt mig der | AndersenT - SvendEstridsen |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | Denne Del af Fortællingen gjorde altid et dybt Indtryk paa os Børn Jeg for min Part syntes endnu at kunne fornemme Faders varme Kys paa min Mund og hans hede Taarer paa min Kind jeg troede at kunne høre de Bønner , han opsendte til Himlen for mig , og mit Hjerte fyldtes af fromme , oprigtige Forsætter om , at jeg altid vilde bestræbe mig for at vandre paa den gode Vej og blive en brav og dygtig Søn , men fremfor alt et kristent Menneske , saa at Faders gode Ønsker for min Fremtid maatte blive opfyldte , og mine Forældre faa Glæde af mig | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
39 | 1894 | Hamsun | Pan | En Mil nedenunder mig saa jeg Havet ; Fjældsiderne var vaade og sorte af Vand , som risled nedad dem , drypped og risled under samme bittelille Melodi Disse smaa Melodier langt inde i Fjældene korted mig mangen Stund , naar jeg sad og saa mig om Nu risler denne lille endeløse Tone her i sin Ensomhed , tænkte jeg , og ingen hører den og ingen tænker paa den , men alligevel risler den her for sig selv hele Tiden , hele Tiden Og jeg syntes ikke længer , at Fjældet var aldeles øde , naar jeg hørte denne Rislen | Hamsun - Pan |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | Tanken om at nedrive den noget forfaldne Hovedbygning og opføre et nyt Slot , Chrisfinedal , som han havde tænkt paa i sine Drømmerier i Kønigsberg — Til Underretning for den videbegjærlige Læser meddele vi , at Lynilden den 4de October 1766 overtog den Gjerning at udslette Gaarden af Navnene paa Øens Herregaarde ; thi den blev aldrig opbygget senere , men Jorderne bleve udparcellerede Søbygaard i Søby Sogn fandt Prinsen til Gjengjæld saa meget mere Behag i , og heri syntes han at have havt Smag tilfælles nred Stamfaderen , der ved Aar 1590 havde opført Hovedbygningen paa ny og forsynet den vred stærke Befæstningsværker | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | Pitts , « men De skulde have set hende , da hun var 16 Aar , » tilføjede han og nikkede alvorligt til ham Det sidste blev sagt saa højt , at hun maatte have hørt det , ifald Doctoren ikke samtidigt havde vendt sig fra Amanda og spurgt hende : « Læser De ogsaa meget , min Frue » « Ak nej , » svarede hun , « jeg interesserer mig saa lidt for disse photografiske Billeder af en Mængde Mennesker , som jeg i det daglige Liv ikke vilde have noget at gjøre med , ifald jeg kunde blive fri derfor | Fibiger - Askepot |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Han var bleven forbunden og vor for Øjeblikket ved sin Fatning Han kunde derfor fortælle Robert , at han , efter at have bragt Pigen i Sikkerhed , paam ; , trods Faren ved at færdes i Gaderne , havde begivet sig til sit brændende Hus , og da han havde troet endnu uden at tilsætte Livet at kunne trænge ind i deres Lejlighed for at redde et og andet , eftersom han saae , at alt , hvad han ejede af jordisk Gods , var et sikkert Bytte for ødelæggelsen , saa havde han vovet et Forsøg , men strax , som han havde betraadt Forstuen , vare Stykker af den brændende Trappe styrtede ned over ham og havde saaret ham i Hovedet | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | — Jo , Jansen kommer her og mener , at pastor Hellesen med sit » Vore unge kvinder « har gjort det sværere end før for en civiliseret mand at finde medgjørlige fruentimmer — Ah saaledes naa lo Ask — Saa det er den slags bekymringer , De drages med , Jansen — Fordi jeg finder , der ikke er mere moro , end vi trænger , ja Jeg var i et selskab igaar , der var flere damer tilstede , baade gamle og unge Men aldrig har jeg i mine dage hørt fruentimmer fordømme os stakkars mandfolk med en fyndigere suffisance end i det selskab , og hvad mener De laa under Pastor Hellesens foredrag om » Vore unge kvinder « | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | » « Ja , det var ’kje så kort , for han havde jo mykkje te snakke om Han ba’ meg sitte ner og var så hyggelig Eg sku’ ta borgerskap , så han , og vi kunde godt gifte os te julen Så snakte eg osså om dette med te få namne mit forandret te Myre , og det syntes han godt om « Han sku’ sjøl indge ansøgning for meg idag » « Og så kommer Du bagefter te meg med så’nt nokke Konsulen sku vite det Eg tænker , han gik fra det altsam’en » « Nu ska Du tilge meg » udbrød Sivert og greb hende om livet med begge hænder for at kysse hende « Kom her og sit på fange’ mit | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | I Begyndelsen var Ingeborg næsten lidt bange for hende , men snart lærte hun , at det var idel Begejstring , der straalede ud af den sorte Gretes Øjne , og som en Hund kunde hun rulle sig sammen og lægge sig ved den blonde Dames Fødder « Tak , aa Tak , fordi du tog hende med » raabte hun hulkende til Ingeborgs Mand den Dag , de rejste , og hun svingede med sit røde Hovedklæde , saa langt Vognen kunde øjnes Men alt faar Ende , ogsaa Friluftsliv og Sommerglæder Endnu et dejligt Efteraar og en uforglemmelig Juletid blev det forundt de unge at nyde deres Samlivs Lykke i deres yndige Hjem | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | Hverken Konen eller Ungerne havde bedre Ved , end at de vare visse paa , at idag maatte han komme hjem med den gulblakke Den ældste Gutten havde endog været saa betænkt at give ham Grime med til at føre den i _ Han kunde vide , at de holdt Udkig med ham hjemme fra Hougen Saa kunde de da ialfald se 'paa langt Hold , at han ikke havde den gulblakke med Men saa vilde de tro , at han idetmindste havde Lommen fuld af Sedler og Skillinger Han saa ned i Kjærren , — der laa Grimen Hvorledes skulde han faa sagt dem , at altsammen var „ udsat “ | Kielland - Arbeidsfolk |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | toge sig for at vise , hvor ussel , lav , hjerteløs og fræk ogsaa han kan være I sin Harme sprang hun op og gav sig til at gaa frem og tilbage , med saa lette Fjed som muligt , endskjøndt hun vidste , at Tæppet dæmpede Lyden Indtil nu havde hun været en taus , men gnaven og irriteret , Tilhørerinde ved Samtalerne om Kvindens Stilling og Betydning i Samfundet , men nu var Omslaget kommet Hendes urolige og bydende Natur , hendes Forkjærlighed for Ordet « strax » , der var hende egen , meldte sig ogsaa Hun ønskede blot , at Klokken var saa mange , at Mr | Fibiger - Askepot |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Det var næsten sjeldent , baade naar de kom , og ogsaa senere , naar de sad og talte sammen , at blive nogen rigtig Fortrolighed vaer imellem dem ; hist var den Ene den Overlegne , den Anden den Beundrende , her den Ene imødekommende , den Anden tilbagevigende , og her igjen var der en vagtsom Paapassenhed paa begge Sider , eller , værre endnu , en uudtalt Fordømmelse af hinandens Maal og Haab og Midler For de allerfleste af dem skulde der aabenbart en saadan Helligaften til , og i Forbindelse med den en vis Forladthed , for at faa dem til at mindes det fælles Udspring og faa dem sammen Medens | JacobsenJP - NielsLyhne |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | Det første egenlige Optrin fandt Sted imellem dem , da han en Dag foreslog hende helt at opgive sin egen Beskæftigelse for udelukkende at hellige hende sin Tid ; hun blegnede strax , da hun hørte hans Ord og forstod , hvor uendelig tung , ja umulig hver Dag vilde blive hende , hvis det blev Tilfældet Hun vidste intet andet end at sige ham Sandheden og fortalte ham temmelig rolig , at hans Kjærlighed , ved Siden af at gjøre hende lykkelig , anstrængte hende , og at han i det hele tog for lidt Hensyn til hende ved vilkaarlig at tumle hendes Følelser fra Sorg til Glæde , ved at berøve , hende hendes Interesser og misunde hende hendes uskyldigste Glæder | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | En af de mest veltalende var en ung Gaardmand ; men der var den Egenhed derved , at han ikke godt kunde lukke Munden op uden at sige en Dumhed Denne efterfulgtes da gjærne af højrøstet Latter , som han selv forstærkede , ja bed sig endog i Læberne af uskrømtet Glæde over sin betydningsfulde Andel i Anledningen Hvordan han alligevel kunde nyde den Højagtelse blandt sine Byfolk , som han øjensynlig gjorde , var længe Kancelliraaden en Gaade Det maatte vel komme af , at han gav dem saa rig Anledning til at øve deres Lune , mente han , indtil en Tankeforbindelse ledte ham paa Runebergs fyndige Ord om Svend Due : Et daarligt Hoved havde han ; men Hjærtet — det var godt | Gundesen - Tjoernekrat |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | „ De véd jo nok , Student Storm , at man ikke altid er saa glad , som man gjør sig Umage for at se ud til “ ' „ Desværre ja “ , svarede Erik , „ det er imidlertid vanskeligt nok , lier hvor alt sprudler af Glæde , at sig skjulte Sorger “ „ Sorg vil jeg heller ikke kalde det , der nu trykker mig , “ svarede Alvilda , „ men jeg vil saa nødig gjøre nogen imod , og De kan derfor forstaa , hvor ondt det gjør mig , at jeg foranledigede en saa uhyggelig Scene , som den , De selv var Vidne til mellem Ellinor og Kandidat Engel | Tuxen - EllinorFalsen |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Nu vil vi hjælpes ad ; Du maa give mig den halve Byrde , kjære Arnold , og gid da ogsaa jeg kunde dele med Dig den Fred , som Gud saa kjærlig idag har lagt i mit Hjerte “ Snoglyvende Kapifel Ingeborg sad i sin stille Stue og arbeidede flittigt , medens den lille , muntre Kirstine løb fornøiet omkring og legede Alfreds Død — den første store Sorg i Ingeborgs Liv — havde efterladt nogle Mærker i hendes Ansigt og borttaget lidt af den straalende Livsglæde | MauT - Deodata |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | « Nu ska vi speile di et puds , vi går bagvejen — Ja , så sagt , der er ’kje and’t for , I må ind igjen og danse , » råbte han højt « Kom nu , « han åbned døren til gårdspladsen og smøg sig ud sammen med Petra « Denne vejen , » han gik foran Petra langs det lave traleværk om den smale havestrimmel , der omgav huset og gik i ét med gårdspladsen bag « Ut her , » han stødte op den lille låge i hjørnet , og så var de på Sandvigsvejen « Gud vet , kern det er sin » Sivert tog hatten af , betragted den i stjerneskinnet og satte den på igjen | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | Det eneste , han fandt i Iquique , var en Kineser , der malede » Snekkersten « til ham akkurat ligesom det gamle Billede fra Hongkong hjemme i Faderens Kontor , med de samme blaa Sukkertopsbjerge stigende op af himmelblaat Hav med skummende Bølger Det havde jo , saa længe Robert kunde huske , været hans Ærgerrigheds Maal selv at bringe en saadan Trofæ hjem engang Og hjem kom han som en kæk Søgut Ti var der vel noget raskere Liv end Sø mandens Liv paa det fri Hav , og var det ikke for en Sømand alene at vinde de kækkeste og bedste Pigers Hjerter — og det vilde nogen have budt ham at bytte for et støvet Kontor | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | De kunde have gjort det ; thi oppe i et af de nærmeste Træer har en gammel Høg sin Rede , og den har fra paalidelige Slægttraditioner hørt mangt og meget om den Tid , da dens Fætter i Skoven , den ædle Falk , blev afrettet , fik Hætte paa Hovedet og sad paa Adelsfrøkenens Haand Den harmedes ved den blotte Tanke om , at Falken som Slave skulde tjene Menneskene og hjælpe med til at udrydde Skovens andre Dyr Nej , det var ikke fra Dyrene , hun havde sin Visdom , men fra den gamle Skovfoged , med hvem hun en Nat havde været ude paa Skovsøen | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | Og da fik Omeyer Gymnastik baade for Hænder , Fødder og Læber Om Aftenen var Præstens budne ned til den nye Foged Efter underveis to Gange at have faret tilbage efter glemte Ting forst Galogerne saa Domogelen tog Præsten endda sin Tina igjen i Fogdens Trap Men Fogden lod dem næsten ikke komme x^ indfor Doren for han tog Tag i Knappen paa Omeyers Frakke og begyndte med sit elskværdige Smil og sit vakre :> tru værdige « I arvi k— maal — ja vakre — det vil da sige at i banvakre Mund blev Sproget saa vakkert som Italiensk Det gjør meget , hvem som blæser paa Hornet tidag kan Di tru at vi er ta t godt ved X^ X— Næsa Præst Tænk Dem dl det | DahlJ - Tugtemesteren |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | » Vi kan vel nok et Øjeblik leve os ind i den Indbildning , at vi har hinanden under Armen eller sidder i en Kærre paa Vejen til Dyrehaven ; men Milepælene de raaber efter os — Gud ske Lov 1 « De sidste Ord faldt som en let henaandet Hvisken , saa lidt hen vendtes de til andre end ham selv Som den dybeste Vemods mildt afdæmpede Efterklang udtrykte de , hvilke lønlige Følelser han bevarede overfor hende , der havde været hans Livs bedste Blomst , men allerede Aar tilbage var gaaet over i Mindernes Krans Der indtraadte en Pavse Kancelliraaden rømmede sig derefter igjen og sagde med brudt Stemme : » Jeg havde ellers en Ansøgning « » Der skal paategnes af Præsten | Gundesen - Tjoernekrat |
614 | 1871 | MauT | Deodata | „ Du maa endelig ikke troe , jeg har anklaget Dig for din Fader , bedste Deodata , “ sagde Fru Lindal hurtigt ; „ jeg har sket ikke fortalt ham , hvad der foregik imellem os ; men jeg saae bedrøvet ud , og din kjære Fader er saa klartseende — han saae det og vilde vide Grunden — han trængte saaledes ind paa mig , at jeg blev nødt til at tilstaae , at Du havde bedrøvet mig ved din — Ukjærlighed | MauT - Deodata |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Saa var der ogsaa det , at han altid sagde for Exempel Milano og ikke Majland og saadan , det , at han stod ene i Verden , og hans lidt sørgmodige Ansigtsudtryk Der var saa meget , hvori han var forskjellig fra alle andre Mennesker i baade Varde og Ringkjøbing En hed Sommerdag kom Niels igjennem den lille Gade bagved Kancelliraadens Have Solen brændte ned over de teglstensbrune Smaahuse ; der henne i Aaen laa Skuderne med Maatter hængt paa Siden , for at Begen ikke skulde smelte ud af Naaderne , og rundt omkring ham var der lukket op alle Steder for at faa en Kølighed ind , der ikke fandtes ude | JacobsenJP - NielsLyhne |
293 | 1897 | EwaldC | JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse | « Det har jeg aldeles ikke noget at gøre med ^Derom henvender De Dem i Finanshovedkassen » Jeg bukkede til Afsked og trykkede hans Haand Han beholdt min Haand i sin og saa paa mig med et besynderligt Ansigt Bagefter forstod jeg , at han vejede , hvor vidt han skulde skænke Finanshovedkassen et muntert Kvarter eller tage det selv Hans Egenkærlighed sejrede « Forresten kan jeg gerne spare Dem Turen derop , » sagde han « De har naturligvis mange Ting at ordne og nok at bruge Deres Tid til Og Pengene kan ikke udbetales nu » « Saa maa jeg altsaa opsætte Rejsen » « 1 den Henseende kan De gøre ganske , som De vil , » sagde han liberalt | EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | Vore kostbare Kunstværker , Idealerne , slaar han itu med profane Hænder , men han kan intet sætte i Steden derfor » « Undertiden har man dog set en Barbar blive omvendt til at erkende Kunstværkernes Værdi , » svarede Julie Brun muntert « Det var vist først , da det var for sent , da de alle laa i Grus , » svarede Frøken Holm alvorligt « Madame , » — Julie flyttede en Brik « Nu tager jeg Deres Løber , saa er De mat , » lo hun « Det var dog godt , jeg fik Hævn over Deres Uartighed fra før | Welding - EnUngPige |
39 | 1894 | Hamsun | Pan | » Du synger iaften , Eva « » Ja , jeg er glad « Og da hun er mindre end jeg , hopper hun lidt op forat række mig om Halsen » Men , Eva , du har revet dine Hænder Herregud , gid du ikke havde revet dem « » Det gør ingenting « Hendes Ansigt straaler ogsaa vidunderlig » Eva , har du talt med Hr Mack « » En Gang « » Hvad sagde han , og hvad sagde du « » Han er bleven meget haard mod os , han lader min Mand arbejde Nat og Dag paa Bryggen , mig sætter han ogsaa til alslags Arbejde Han har befalet mig at gøre Mandfolkarbejde « » Hvorfor gør han det « Eva ser ned | Hamsun - Pan |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | Han gjorde en Bevægelse med Hovedet og Albuen i Retning af en Mark uden for Haven bag Træerne , hvorfra man hørte en Bondedreng synge « Det forstaar jeg ikke » , sagde Frøken Hallager , og Gertrude saa forundret paa ham « Nej , De tror naturligvis som alle Andre , at Poesi findes i Bøger og Kunst i et Galleri eller paa nogle pæne Mænds Vægge » , sagde Fabricius med en saa bister Betoning , at den fik Gertrude til at le « Ja , maa jeg ikke det » spurgte Thora « Nej — ikke naar De vil vide , hvorledes Sagen forholder sig » , svarede Fabricius — « Kunde jeg | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | De studsede ved at se Carsten Stahl og Skibsrheder Orne sidde temmelig nær hinanden Kaptejn Stahl begyndte tydeligvis at blive æddru igjen Han saa bleg og træt ud Men Skibsrheder Orne var rød og ivrig Han snakked baade med den ene og med den anden Men stundom hendte det ogsaa , at han blev borte for et Øjeblik At han ikke saa og ikke hørte noget omkring sig Saa vendte han ligesom tilbage og snakked paany „ Se , Kandidat Rick “ raabte han , da Rick satte sig ned „ Jeg prøver paa at forklare disse Herrer , hvad jeg forklarede Dem , og hvad De indrømmede Rigtigheden af ; men det gaar ikke saa glat her “ „ Husk , Hr | KragT - AdaWilde |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | Og så denne byrde af lam angst , som var over ham Denne angst , denne angst Uf da et skarpt smæld bragte ham til forskrækket at åbne øjnene og så skimted han Fie i nattrøje og underskjørt henne ved bordet , hvor der brændte et tyndt talglys Hun bukked sig ned og søgte efter noget på gulvet ; det lange opløste hår skjulte hendes hode og flød omkring hende som grønlige strømme i halvmørket Nu retted hun sig op med redekammen i hånden Det var altså smældet af dens fald , der havde vækket ham „ Hvad er klokken “ spurgte Mathæa fra sengen „ Straks halvotte , “ svarte Fie „ Du må op nu , skal Du bli færdig | SkramA - Afkom |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | Hans og Mikkelsdag gå over uden at sige op , og det uagtet hun for hver dag blev vissere og vissere på , hvad der skulde komme Nu så de det jo også i byen , hørte hun af faren A ja , hun havde længe forståt det Selv om ikke stuepigen havde fortalt , at han sent og tidlig gik og sværmed med datter til kjøbmand Munthe sine , hvis landsted lå tæt ved , vilde hun set det på Smith , at der var noget så’nt igjære Så ung som han var bleven og vakrere end før , meget vakrere | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | Da brød fra denne Stilhed pludselig en Orkan løs fra Sydost , der øjeblikkelig standsede Skibets Gang , og man gjorde da , hvad der maaske var det Rigtigste , man kunde gjøre under disse Omstændigheder — man vendte atter og gik mod Nordvest , følgende den nye Vinds Retning Men fra nu af kunde enhver af de Ombordværende indsee , at der var Fare paafærde | Lange - AaenOgHavet |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Uden at han bestemt kunde sige , i hvilket Øjeblik , var hendes Sjæl faret bort ; Engelen havde lagt den uden Plet for den eviges Fødder Hendes sidste Bøn var : „ Opfyld deres Ønske , Herre , lad dem blive berømte “ X De vare ikke glædelige de tre Dage , Kunstneren var paa Vandring Faderen , der ikke strax havde faaet sit Ønske opfyldt , var mod Sædvane forstemt , og Magdalene forglemte rent at tale Hvor var nu den Tid , da Bedstefaderen sagde : „ Kunde du tie , var du et Mønster paa et Pigebarn “ Nu fandt han hende altformeget Mønster Thyra savnede den fraværende saa passioneret , at hun forfærdedes | Colban - Thyra |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | Svogeren nytted det ikke at gaa til ; det var søsteren eller moderen , det maatte være tale om Han la sig bedre tilrette i sofaen Det var rart nok ; men slig som han grudde til at komme hjem , saa glæded han sig til det ossaa Det var at faa være i ro , at komme væk fra alt dette tjaake , faa ordentlig mad i ordentlig tid , ha deilig seng ; ogsaa alle disse menneskene , som han her maatte gaa og gjemme sig for , vide sig tryg for dem , vide dem mange mil væk ; det kunde vel hænde , at alle disse ting kunde veie op det ene vonde | Colditz - Kjaerka |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | Hun kunde ikke faa et Ord frem og slog Øjnene ned , da hun mærkede , at han iagttog hende nøje „ Ser hun ikke forskrækkelig daarlig ud , Edgar “ sagde Luise „ Meget bleg og overanstrængt Jeg er bange for , jeg maa til at tage mig af Dig som din Læge , “ tilføjede han mildl , idet han let berørte hendes Haand „ Tage Dig af mig “ gjentog Sigrid uvilkaarlig I det Samme blev Fru Bang kaldt ud af Stuen af et af Børnene Da samlede Sigrid al sin tilkæmpede Styrke ; hun saae op og tog den Haand , der havde berørt hendes „ Edgar , der er Noget , jeg gjerne vilde sige til Dig | Mau - EnFormynder |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Men ved Brenøerne ved Gøtaelvens Udløb , kom man overens om , at hver Konge skulde beholde sit Land til sin Død , og naar han døde sønneløs , skulde den Anden arve hans Rige Svend stod sig meget godt med begge de to Konger , der havde sluttet dette Forlig Med Hardeknud havde han tilbragt en stor Del af sin Barndom , eftersom Kongesønnen var bleven opdraget af Ulf Jarl , Svends Fader Efter Forliget paa Brenøerne begav Svend sig til Hardeknud , der den Gang opholdt sig i Flandern , men blev paa Vejen dertil fanget og ført til Erkebispen af Bremen , der dog snart srigav ham og forsynede ham med kongelige Gaver | AndersenT - SvendEstridsen |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | „ Skriv bare til Regitze , hun er saa storartet til at besørge “ Jeg var nødt til at flytte Dig langt bort fra Ordrup Og alt dette var jo kun de smaa Ting | SkramE - HellenVige |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | som om hun fortrød det ; og hun ønskede sin Svigerinde en Kæreste , inden Aaret var omme Men for at faa Mod dertil , maatte hun rig tignok gribe Hennings Haand , der ofte var paa Rekognoseringstur efter hendes under Bordet — Dejligt var det , da Foraaret kom , at komme ud til det kære Lyngby , at sidde paa den hvidmalede Baadebro og tænke paa det foregaaende Aars Drømmerier ; medens Sømmen paa Dækketøjet gled hurtigt mellem de flittige Hænder Hvor Ingeborg da velsignede den elskede Moder , hvor saa hun dog sød og kærlig ud , som hun stod der og satte Søstrene og Stuepigen i Trit med Syning af Udstyret | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | jeg vil hjælpe Dem , Herre , til at straffe denne Knækbein ; vi skulle pine Sjælen ud af Legemet paa ham , vi skulle tugte ham , fordi han forfølger disse unge , uskyldige Mennesker , der slet ikke har gjort ham noget Ondt ; men skaan mig , skaan mig , jeg er uskyldig i det Hele — Skaane Dig , Skurk der forraader din Kammerat for at redde dit eget uske Liv Nei , Dig skaaner jeg ikke en saadan Forbryder kan ingen Skaansel vente Svendsen saae i dette Øieblik saa vild ud , at selv den mest forhærdede Forbryder maatte gyse tilbage ved at se ham | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Christensen tog den unge Fyrs Hoved mellem begge sine hvide , faste Hænder , derpaa klappede ham paa den høje , aabne Drengepande , saa’ ham ind i de usikre , forknytte Øjne , og sagde : Det er det , der slog mig Saadan er det , vi begynder ; skikkelige , troskyldige Bælam , hvad enten vi staar over for raa Mishandling eller dumme Vittigheder Det er Menneskenes Hjælpeløshed , som anraaber Menneskets Sjæl om Bistand — Og han skubbede den unge Fyr læmpelig fra sig og fortsatte : Jeg gaar mig en Tur I Aften rejser vi tilbage til Hovedstaden Er der slet ikke nogen her i Byen , som du kan have Lyst at sige Farvel til | Drachmann - MedDenBredePensel |
86 | 1892 | Prydz | Arnak | Der var Dage , hvor han selv forbausedes over , hvad han fik udført , drevet af denne indre Nidkjærhed efter fuldt at fortjene at komme hjem igjen til hende og sit Hjem Og hun havde en egen Evne til at forjage al Træthed , saadan som hun kunde tage imod ham , naar han kom : — med de to Smilehuller kigende frem lige ved Mundvigerne og Øjnene kun halvt lysende frem under de store Laag , der laa dækkende , som om der var noget , der ikke maatte forraades | Prydz - Arnak |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Han vilde gaa i Døden for hende , om det krævedes , men vise hende en eneste af disse indtagende Smaatjenestcr , som Povl ydede saa let og behændigt som en Ting , der faldt af sig selv , det formaaede han ikke Og saaledes sad han midt i Festens Glæde , betaget af den som Ingen af de Andre , med Hjertet fuldt af lønlig Strid , og dog tilsyneladende den mest Udeltagende af dem Alle Det var sagtens en af de venlige Alfer i Lundm , der omsider følte Medlidenhed med ham og besluttede at føre ham hans Ønskers Maal i Møde | Budde - FraLoemmelalderen |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | I deres nye Dragt og Stilling , henholdsvis ukjendelige og beskyttede , vare de saa godt gjemte , at de rimeligvis aldrig havde faaet noget med Diomedes og hans Hjælpere at gjøre , hvis ikke Aslak , fulgt af Cornelius Briennius , havde indfundet sig ved Livvagtens Lejr ved Siden af Hippodromet og spurgt efter dem Tilfældigvis var det en Nordmand , der med sin brede Økse paa Nakken med Brystharnisk og skinnnnde Staalhat gik paa Vagt udenfor Porten „ Egil Regnarsen , jo , han er her , men den Mand , der fulgte med Egil , havde et andet Navn Vil du optages blandt os , saa gaa kun ind Den græske Mand maa blive udenfor | SommerLP - EgilRegnarsen |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | “ „ Men Du veed endnu ikke Alt — jeg er forlovet med Else “ udbrød Hr Svane overvældet „ Med Else “ svarede Povl forundret „ Det har jeg saamænd ' aldrig drømt om Det maa I rigtignok have gaaet lunt med , siden ikke en Gang jeg har mærket det Men det var naturligvis ikke absolut nødvendigt at spørge om mit Samtykke forst — jeg er ikke saa fordringsfuld , og jeg siger : til Lykke , Svoger “ „ Og Du er slet ikke vred derover “ spurgte Hr Svane spændt „ Vred “ lød Povls frimodige Svar „ Ih , det kunde jo aldrig være bleven ordnet paa en heldigme Maade | Budde - FraLoemmelalderen |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | « Han sagde det langsomt , næsten bedrøvet , slet ikke bittert , men med en sælsomt dirrende Klang i sin Stemme , en Klang , hun ikke kjendte , og som gjorde Indtryk paa hende Hun var bleven lidt bleg , og stod stivt støttet til Stolen » Niels , « sagde hun , » spaa mig ikke Ondt , husk paa , du var her ikke , Niels , og min Kjærlighed , jeg vidste ikke , hvor virkelig den var , det var mere som om den interesserede mig blot ; den klang hen gjennem mit Liv som et fint , et aandfuldt Digt , den tog mig aldrig med stærke O ' o o o Arme , den havde Vinger — kun Vinger | JacobsenJP - NielsLyhne |
39 | 1894 | Hamsun | Pan | Allerede sad hun med Bogen i Haanden , og hun læste , læste virkelig og bladed om Intet , intet Indtryk havde min Afsked gjort paa hende Jeg hosted Hun vendte sig om og sagde overrasket : » Gik De ikke Jeg syntes , De gik « Gud alene ved det , men hendes Overraskelse var for stor , hun tog sig ikke i Agt , men overdrev sin Forbauselse , og jeg fik den Tanke , at hun kanske hele Tiden havde vidst , at jeg stod bag hende » Nu skal jeg gaa , « sagde jeg Da rejste hun sig og kom hen til mig » Jeg vilde gærne have et Minde om Dem , naar De nu rejser , « sagde hun | Hamsun - Pan |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | En Søster af denne Dame , der var en langt mere oplyst Christen , ønskede at Vilhelm , som hun havde lært at agte , og Eugenie maatte faae deres Ønske opfyldt , men forgjæves Hun magtede intet imod Skriftefaderen , som ogsaa meente del alvorlig med sit Had imod Kjættere , og som brugte al sin Indskydelse imod , al den unge Pige skulde ægte en Kjætter og føres til et kjættersk Land Saa blev Eugenie sendt til et Kloster , hvor hun skulde paavirkes af sine Omgivelser , inen dog kun opholde sig en kort Tid | Krebs - AdEnOmvei |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Kurt stod nu og saae paa det med et blidt og rørende Udtryk Han tog Billedet ned og kyssede det „ Tilgiv mig , min søde Øreng — jeg kunde ikke gjøre for det — det var Satan , som tænkte det ind i mig “ Lettet ved Afbigten hængte han Billedet forsigtig op paa Sømmet og saae paa sit Uhr Arbejdstiden var der ikke endnu , og Middagssøvnen dog spoleret for idag Saa vilde han forære sig selv en extra Pibe , stoppede den og begyndte at dampe ; men Tobakken havde altid den Virkning , at sætte hans noget langsomme Tænkemaskine i raskere Gang , og han gav sig til at speknlere over Medaillonens Forsvinden | Kauffmann - Lindemark |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | Tause , stærkt fremadbøjede løb han og hans Mænd i en lang Række et langt Stykke ind i Landet Derpaa bøjede Egil mod Syd — nu og da standsende med Øret mod Jorden Det var strængt Arbejde , Kvistene sved , og Tjørnene rev men Farten fortsattes med den størst mulige Hurtighed Engang maatte de alle lægge sig ned , saa stille som Mus , mens en Flok Fjender passerede forbi i ringe Afstand Af den Retning , disse tog , sluttede Egil sig til , hvor langt han skulde mod Syd , inden han kunde vende sig mod Havet | SommerLP - EgilRegnarsen |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | „ Hvor er den dejlig , “ sagde hun , da de var færdige Med sin højre hånd bladede hun i heftet , den venstre lå på klaviaturet , og slog af og til en tone an Hun så om mod Kai og hviskede næsten : „ Kai , jeg er inderlig glad for , at du er her i aften Du ved ikke , hvor jeg er glad for igen at spille med dig “ „ Vi spiller også godt sammen , “ svarede han , uden at se på hende „ Kai — hun lagde den venstre hånd på hans arm — sig mig alvorligt , synes du , at det er synd , at jeg bad dig komme alligevel | Agerskov - LivetsKilde |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Jeg var ikke just vis paa , at min Onkel havde Ret i , at jeg med lidt god Vilje maatte kunne vinde hendes Hjærte med tilhørende Haand , men jeg tænkte mig Muligheden deraf Jeg ønskede det halvvejs og begyndte at glide over i et mindre „ selskabeligt “ Forhold Det var lige efter Jul — den fjerde , efter at jeg havde forladt Dresden Saa var det en Aften , at jeg paa en Koncert af en Ven blev præsenteret for en tysk Musiker , som vel kunde være et Par Aar ældre end jeg , maaske ogsaa mer | Gjellerup - Minna |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | — Ja—a , det er jo ikke saa lei en Sag , svarede Johan og kløede sig bag Øret Hvor mange Personer er der — Tre , men deraf er den ene kun et Fruentimmer Studenten regner jeg ikke med , thi han er jo død og de Døde har man ikke nødig at indespærre , de gaa saamæn ingen Steder — Haha nei del har Kaptajnen Ret i — Naa , saa der er to Personer — Nei tre , for Pokker — Javel , men Fruentimmeret regner vi heller ikke med ; hende maa vi have paa vort Parti — Hvorledes Forklar Dig | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Jeg vil ikke alene bedrage Harald , der elsker mig — jeg vil staae som en Løgnerske før Guds hellige Alter Gid jeg dog før havde følt det som nu , da vilde jeg vendt om , mens det endnu var Tid O , hvor jeg har været tankeløs og letsindig , at jeg aldrig før ret har forstaaet , hvad det var før et Løfte , jeg skulde give Og nu — nu er det før silde | MauT - Deodata |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | Per , der tilbragte den meste Tid ude i Haven , hvor han kunde ryge , holdt af en vis Nysgerrighed et Øje med Forstuedøren , hvor Budene modtog Besked ; og med Forbavselse lagde han Mærke til , at flere af Byens anseteste Familjer paa denne Maade lagde deres Deltagelse for Dagen Han modtog herigennem det første Indtryk af den Sejr , som Faderen under hans Fraværelse endelig havde vundet i den verdsligsindede By , hvor man i sin Tid havde modtaget ham med en saa overlegen Latter og senere bekæmpet ham med saa megen Forbitrelse Om det saa var den kammerherrebetitlede Amtmand , sendte han i Visittiden sin liberiklædte Tjener med en ærbødigst formet Forespørgsel til » Hans Velærværdigheds « Befindende | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | Hæderspladsen , og Gæsterne var saa mange , at de optog alle Siddepladserne paa begge Sider af de lange , dækkede Borde , der var anbragt langs de tre af Værkstedets Vægge Gildet varede til Aften , og dermed var » den alvorlige Del « af Festen forbi Saa blev Bordene tagne ud , og om Aftenen og til langt ud paa Natten var der » Legestue « eller Dans for Landsbyens Ungdom , saa mange , som vilde komme | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | “ Hun blev dødbleg og begyndte at ryste stærkt „ Skal jeg nu bort “ hviskede hun næppe hørligt „ Ja , hvis Du selv vil , Esther “ Deres øjne mødtes igjen i et langt , træt , haabløst Blik Saa rejste Esther sig pludselig „ Du længes efter at blive af med mig , Axel Jeg er en Byrde for Dig , ikke sandt Sig mig det ærligt , uden Skaansel Vær ikke bange , jeg er stærk nok til at høre det nu , “ sagde hun og bøjede sig frem mod ham , ventende paa hans Svar med tilbageholdt Aandedrag Han rejste sig ogsaa og begyndte at gaa frem og tilbage med øjnene fæstede paa Gulvet | BruhnM - EtAegteskab |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | Før Jakob Arendsen faldt i Søvn , tænkte han endnu paa Smeden og hans lille Vilhelmine , der gik og kyssede hinanden saa eftertrykkeligt lige for hans Øjne , som vilde de opmuntre ham til at finde en lignende Lykke Jakob smilte : de vidste jo ikke , at han i al Hemmelighed fremdeles havde sin Vinterkæreste — Kitty i Helsingør — som sendte Breve til ham , hvor han saa var i Verden For midt i sin landlige Hygge at berede sig en Glæde før Søvnen tændte han atter Lyset og tog et Brev , han havde faaet om Morgenen | Claussen - Kitty |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Jeg mener , at De skulde tænke lidt derover , uden at blive vred paa en gammel Venl Og kan De ikke selv , med al Deres Lærdom og Kundskaber , hitte ud af det — saa kunde De jo lade mig faa Fyren ned til mig Noget kunde vi vel altid faa bragt ud af ham — og ethvert Menneske skal jo dog fortjene Brødet , som han æder , og Klæderne , som han gaar i Ikkesandt — De vekslede et Haandtryk og skiltes Besynderligt tænkte Christensen Det er , som om jeg altid skulde have Moralen hentet op til mig fra Kælderen Men lad saa være Jeg vil selv begynde at læse med Drengen | Drachmann - MedDenBredePensel |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | „ Men jeg haaber , du fornam , at det , jeg gav dig , det var mere end Broderkys “ „ Jep , Jep , var det din Mening , da har du begaaet en stor Synd “ „ Du med , Edel Jeg fornam det af dine Læbers Tryk og dit Favntag , at da du kyssede mig , var jeg mere end en Broder for dig „ Jep , du gør mig ræd “ , sagde Edel , men hun saa hverken forskrækket eller brødefuld ud „ Efter dette kan jeg ingen Sinde mere vende tilbage til Sø og leve i din Nærhed “ „ Ret saa , lad mig faa Skylden for din Udeblivelse | EwaldHF - LidenKirsten |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | “ Pastor Fuurbo maatte da op paa Kontoret for om muligt at aflede Uvejret Det var ikke glædelige Ting , han fik at høre ; der var kun Tale om F'orsømmelighed , slet Exempel , osv ; dog lovede Kontorchefen at se igjennem Fingre med ham , saa længe det paa nogen Maade lod sig gjøre Da Pastor Fuurbo kom hjem , sad Otto ved sit Skrivebord , i Færd med at skrive til Margrete Han fortalte sin Fader Sammenhængen og tilføjede , at han nu først rigtig følte , hvor meget han holdt af hende , og hvor umuligt det var for ham at leve uden hende Han vilde derfor bede hende komme tilbage og gifte sig med ham | Thorson - DenForlorneSoen |
614 | 1871 | MauT | Deodata | “ „ Ja , og forfærdeligt er det at høre , hvorledes han døde Siddende ved Spillebordet blev han ramt af et Slag , der næsten øieblikkelig gjorde Ende paa hans Liv Uden Tvivl har han aldrig tænkt paa , at der engang kom en Regnflabsdag “ „ Og Du er hans eneste nære Slægtning “ „ Ja , den eneste Det er mig , som skal søge at bringe Orden i alle disse Forviklinger , betale en Uendelighed af Gjæld og gjøre Alt , hvad jeg formaaer for at borttage lidt af den Vanære , hvormed han har besmittet Bedstefaders og Onkel Jørgens høiagtede Navne “ Han gik hurtigt ind i sit Værelse , og allerede næste Morgen reiste han | MauT - Deodata |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Henad Morgenstunden , da Immanuel og jeg vare faldne i Søvn inde i Dagligstuen , døde saa den gamle Hertz , uden at hans Hustru , der ikke veg fra hans Seng eller havde Øjnene fra ham , kunde sige , naar Døden var indtraadt Vaagekonen var forlængst sovet sødelig ind XXXVII Hertz blev begravet tre Dage efter paa „ Der weite Kirchhof “ Jeg véd ikke , om Jøderne i Dresden maaske ikke holde sig strængt til den mosaiske Kirkegaard , eller om den uorthodoxe Familie forlængst var traadt ud af Synagogen Den Gang tænkte jeg ikke derover , jeg tænkte over Intet , — jeg sansede næppe | Gjellerup - Minna |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | Se , det kan der komme ud af at gøre militær Honnør i civilt Tøj sluttede Rasch smilende og skyndte sig bort ned ad Gaden , inden jeg endnu var kommen mig af min Forbavselse Fotografen fortæller Ja , ser De , sagde han til mig , en Fotograf kan saamænd have det rigtig rart og behageligt , naar han først er bleven saa haardhudet , at alle Kundernes Vrøvl , Sludder og Passiar preller af imod ham , ligesom Vand render af en Gaas Men til han er kommen saa vidt , er det rigtignok et fælt Hundeliv Man er i Begyndelsen for ømfindtlig og delikat , og det er noget , man mindst af alt bør være | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Men han fandt intet Navn Omsider blev han var et Stykke Papir , der var stukket ind mellem Loftsbjælkerne Han tog det Papir og læste noget om , at hvis ikke Enken Gunvor Juvastøl betalte , hvad hun var Ole Drengen skyldig , skulde hun straffes efter Loven Juvastøl , nu vidste han , hvor han var Han vilde nu hvile her om Natten og gaa videre næste Morgen Hun som ejede Huset maatte være til Sæters Han aad nu en Del af de Næper , som groede lige udenfor Døren , og han drak meget Vand af en Kilde , som han fandt i Nærheden Dette Vand gjorde ham søvnig ; han lagde sig ned udenfor Huset og sov ind | KragT - FruBeatesHus |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Neppe havde imidlertid Tante Grethe som Indledning lettet sit Hjerte ved et Par dybe Slik og endnu en Gang visket sine Ojne med Tørklædet , før man hørte det forreste Værelse fyldes af Ligfølget Hun rejste sig da hurtigt ; den gamle , skikkelige Tante maatte dog sige et Par Trøstens Ord „ Ak , Gud — Søsterdatter og De , Herr Brandt Saadan en Sorg , — paa vn Gang begge to , “ hviskede hun , men videre kom hun ikke : San maatte Tørklædet atter for Øjnene , nogle af Følget traadte ind for at bevidne Datteren af de Afdøde deres Deltagelse , Frederik var kommen tilstede i det forreste Værelse , derfra hørtes Lyden af Vinsiafler og Glas , — Begravelseshøjtideligheden tog sin Begyndelse | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | Naar Frida alligevel kunde gaa herinde hele Timer og pusle om , var det kun Støvet her og der , som følte hendes ordnende Haand Under alt dette havde de jævnlig Kancelliraadens Besøg Han maatte jo føre Tilsyn med , at de fulgte hans Paalæg , og det varme Smil , Synet af dem gjærne aftvang ham , sagde , at alt var i Orden — Efter Udgangen af Maj blev der Udsigt til , at Nannas Hjemrejse ikke vilde møde Hindringer , og hun gjorde sig da færdig dertil , hvor haardt det end holdt at blive fortrolig med Tanken om , at hun og Frida skulde skilles | Gundesen - Tjoernekrat |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Skulde De kende ham Det er ved smaa Opmærksomheder , meget mere end ved store Gaver , at Livet forsødes for os og vi bringes til i det hele taget at bære dets nødvendige Einerlei Men vi gør selvfølgelig Forskel paa dem , der viser os disse Opmærksomheder Farvel — og paa Gensyn Deres hengivne Helene Borg XV Imod Afslutning Vort Sind ligner dog virkelig altfor meget vor nordlige Zones Himmel Knap en enkelt skyfri Dag , næppe nok en Formiddag , hvor ikke Solen begynder pludselig at klippe med Øjnene , for at skjule sig bag en Banke | Drachmann - MedDenBredePensel |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | Min stolte , smukke Sigrid er fladt til at bæres paa Hænder og leve i Glans og Herlighed , og min stakkels lille Frida er en fin , skrøbelig Blomst , som ikke taaler den mindste Vind Bliv deres Velgjører , Edgar “ „ Jeg lover , Frands , at saa vidt , det staar til mig , skal dine Børn aldrig lide Nød “ „ Tak — det lettede — det tog lidt bort af den Byrde , der som et Mareridt har tynget mit Bryst Men det er ikke nok Nød og Trang har de jo aldrig kjendt af Navn , de behøver mere for at leve | Mau - EnFormynder |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Fra Kjøbenhavn gik de til Faxe , hvor de tog Kalksten ind , og derefter til Kiel , hvor Thomas igen saa en Jærnbane Engang , da de laa i Flensborg Havn , kom Christian i Besøg Han inviterede hele Besætningen hen paa en Beværtning , men her var det nær gaaet galt , da Thomas blev meget fornærmet , fordi han ikke lige som de andre maatte faa Rom i Kaffen Næste Formiddag var de indbudte til Jes om Bord Bedst som de sad , lød der et Bums og høje Raab udenbords ; alle for op , og saa var flet Johansen , som var lige ved at lide Havari i selve Havnen | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Nei , hun indsaae godt , at hendes eneste Lægedom var Arbeide og Virksomhed , og hun sørgede før bestandig at finde Noget at virke før Hun følte dybt , hvor egenkjærlig hun før havde været , og nu , da hendes Hjerte var blevet saa varmt , længtes hun efter at kunne være Noget for Andre Hun kunde Intet være for ham , der stod hende nærmest af Alle , men hun vilde da see omkring sig , om hun ikke kunde opdage Nogen , hvem selv hendes svage Evner kunde bringe Trøst | MauT - Deodata |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | “ „ Rolig — rolig kjære Ven “ — sagde Statsraad Bennechen smilende og trykkede ham ned i en Stol ; „ jeg skal faa Lov til at forklare Dem min Mening ved et lidet Exempel De gav — som De vil erindre — for et Par Maaneder siden et Bal , — en glimrende Fest kan jeg sige ; der manglede intet , alt var smukt , korrekt , værdigt — kort sagt comme il faut — Og dog — tillad , at jeg minder Dem om en enkelt Scene “ Nu var Statsraaden i sit Element Smaa hemmelige Forhandlinger paa tomandshaand for lukkede Døre var hans mest yndede Situation | Kielland - Arbeidsfolk |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | næste Aar begynder jeg , og saa skal du bli min Skipper “ Jon risted tungsidig paa Hodet „ Tror du det ikke — tror du , jeg vil bli gaaende her som Hund “ raabte Ynglingen hidsig „ Snak ikke slig , “ så Jon i sørgmodig Tone „ Det er faa , som er kommen sig saa godt til som Dere , Salomonsen “ „ Saa er det vel faa , som har saa pas Haus ogsaa — Og jeg vil frem , jeg , ser du Jeg er ikke slig som du — Ja , for du er en slig en , du Jon , som støt er ivejen for , at Smaafolk kan bli til andet end Smaafolk | Kristofersen - VerdensHerre |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | Hun fandt de første i Skive hendes Søskendebarn Fru Else Pedersdatter Skram der med sin Husbond Niels Jensen Kaas var kommen hid fra Taarupgaard kun et Par Mile derfra Af dem fik Kirsten den hjerteligste Modtagelse og Else Skram kom i en skøn Karm hvori hun selv vilde føre Kirsten til Mattrup Guds Moder være priset at vi have dig her i god Behold “ udbrød Else Skram idet hun omfavnede Kirsten Det gjorde I som en Mand Erik Styggesen “ sagde Niels Jensen Ei hvad “ svarede Erik der var ikke stor Mandighed v^i det At tage en ung Jomfru af Sengen og ride gennem Landet med hende det er ingen stor Daad “ Ja ja | EwaldHF - LidenKirsten |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | Som jeg gik i disse Tanker , blev jeg opmærksom paa en Genstand foran mig ude paa Heden Det var mig straks ikke muligt at blive klog paa , hvad det var Der manglede mig i denne store Flade enhver Maalestok til Bedømmelse af Størrelse og Afstand , — det kunde lige saa godt være en Kirke som et Hus eller et Menneske Først da jeg igen fik Kikkerten for Øjet , saa’ jeg , at det var et Køretøj , der arbejdede sig hen ad Vejen i samme Retning som jeg , men k saa langsomt , at det næsten saa’ ud , som om det stod stille I II Efter en halv Timestids Forløb indhentede jeg det | Pontoppidan - Hoejsang |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | Da huskede hun , at hun netop denne Morgen tilfældigvis havde set i Avisen , at en Familie , der vilde foretage en Rejse i Syden , ønskede snarest muligt en ung Dame til at ledsage dem , da den , de havde engageret , havde faaet pludselige Forhindringer Var det ikke Noget , hun kunde fyldestgjøre Om det havde været en Plads som Kammerpige , ja , Stuepige , vilde hun have modtaget den , men det var bedst at forsøge sig her Beslutningen gav hende lidt Energi , og hun gik ud af sif Smuthul „ Jeg kan ikke skjule mig for hele Verden , som jeg ønskede ; jeg maa handle — Bedre at kastes ud mellem fremmede Mennesker end at spise Naadsensbrød hos ham | Mau - EnFormynder |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | Fra denne Aften af mødtes Rolf Scheel og Ingvald Kraft saagodtsom daglig , og , efter at denne sidste ogsaa havde faaet vide om Forbudet , var det ikke langtfra , at selve dette Forbud tog til at øve Tiltrækning Det gav ny Spænding og Uro for hver Dag — ganske efter Ingvalds let bevægelige , lidt ustadige Sind Og der var nok af Mødesteder , nok af Skjulesteder om de i Høstkveldin gerne skulde opdage mistænkelige Skikkelser Selve Mørket gav jo Skjul — og Ingvald havde Øine han , den Karen Ude i hans Hjem var der desuden intet Forbud nedlagt Faderen var efter sidste Telegram allerede forbi Cap Finisterre og saa var Ingvald Herre i Huset | Hambro - Fremad |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | I En Hævn I Nørrejylland , i Nærheden af Limfjorden , laa Torkel Gejses Gaard Torkel Gejse var en af sin Tids mægtigste Mænd i Danmark Han var Svend Estridsen en tro Tilhænger og en kraftig Støtte ; det var ogsaa ham , der efter Magnus den Godes Død gav Svend Kongenavnet paa Viborg Ting Hele hans Familie var Svend hengiven ; der fortælles endog om hans Døttre , at de en Gang havde skaaren Ankere af Oste og spottende sagt , at slige Ankere var stærke nok til at holde Kong Haralds Skibe Dette og meget Andet var kommen Harald for Øre , og han havde svoret at hævns sig , naar han atter besøgte Danmarks Kyster Det var en Aften i Begyndelsen af Sommeren 1048 | AndersenT - SvendEstridsen |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | Usædeligheden havde i det sidste Aarhundrede udbredt sig mere i Jødeland end nogensinde før , og skønt man endnu — i det mindste til en viss Grad — søgte at bevare Skinnet , blev Mose Lov ikke mere overholdt , som det tidligere havde været Tilfældet , om man end ikke paa langt nær drev det til saa vilde Udskejelser som Romerne og Ægypterne , hvor de tre Fjerdedele af Kvinderne var aabenbare Skøger og Resten af tvivlsom Dyd Det var derfor ikke saa forunderligt , at en usædvanlig Følelse maatte bevæge Joasch i dette Øjeblik | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | « Medens de andre fortabte sig i Beskuelsen , fik han en ny Indskydelse , løb hen til Smedjen og raabte : » Christian , kom ud , der gaar en Damper rundt Holdnæs « Saa løb han af Frygt for Følgerne af sin Dristighed Han vidste , at hans Fader , Mesteren derinde , ikke var til at spøge med Christian , en ung , kraftig Knøs , som i sit Ansigts Sved trak Blæsebælgen , skottede hen til sin Fader To Svende , som var i Lag med en Hestesko , lod Hamrene synke og prøvede paa at se noget gennem Vinduerne Mester gav Svendene et bistert Blik , hvorefter Arbejdet med Skoen fortsattes , men Skuffelsen udtalte sig tydeligt gennem Hammerslagenes forstærkede Klang | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | Røgen drev i kjølvandet hans , dansed om lampen , velted kraake ind under kuplen , og først da den naadde taget , kom der ro over den Der la den sig i lag , strak sig udover og formed sig som skyer langs væggene Piben var ikke halvrøgt engang , da han la den fra sig ; for jagu vilde han ikke naa udi kjøkkenet og se , hvordan hun subbed ikveld ; han var jo sulten som en liden hund , der han gik Bruu havde malt luft og vand for agenten , og hele banden hadde gaat og gjøvet cigarer , saa langt det rak | Colditz - Kjaerka |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | “ „ Til Jeppe Bakke “ så Konen forfærdet , og Jon suged alvorlig paa Piben „ Jeppe Bakke er bedre end alle de andre ihop , “ paastod Gamlingen ivrig og hyssed saa igjen „ Han , som har været paa Tugthuset “ så Marit igjen „ Aaja — gik det for sig med Ret og Redelighed , saa kom de did nogen hver , “ mente Arnt „ Jøs — hvor du snakker , Arnt “ — Marit hyssed paa den næstminste , som vilde ha mere Fisk , og saa fik hun ikke være med i Raadslagningen om dette Jon var en Stund meget mod det At gaa til Tugthuskandidaten det kunde ikke ende godt | Kristofersen - VerdensHerre |