Datasets:

chcaa

/

memo-canonical-novels

like 1

Follow

Center for Humanities Computing Aarhus 18

1873_Behrend_NancyEllerEnNatINotreDameKirken_1

Alex

Nancy Eller En Nat I Notre Dame Kirken

Behrend

Behrend

Nancy Eller En Nat I Notre Dame Kirken

male

1873_Behrend_NancyEllerEnNatINotreDameKirken_1.pdf

Alex.

Behrend

Alex Bérang

dk

Nancy eller En Nat i Notre-Dame-Kirken

Original romantisk Fortælling

n

gothic

A. Behrend

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. En uhyggelig stund klokken slår 12 på det nærliggende kirketårn i Lyon. Et dybt mørke hviler over byen og man er næppe i stand til at se en hånd for sig. På promenaden ved det store tteater spadsere to unge mænd arm i arm. Alt er tyst og stille omkring dem, og af og til vende de sig om for at opdage om nogen befinder sig i deres nærhed, som mulig kunne opsnappe deres hviskende samtale. — som jeg siger dig, Bernard, sagde den første, en høj, ung mand på omtrent 25 år; jeg er ulykkelig, jeg ved ikke hvordan jeg skal redde mig selv; jeg ved ikke hvilken dag jeg får en kugle for panden. Denne tilstand er forfærdelig, jeg pines, som af tusinde djævle, og finder ingen ro hverken dag eller rat. De gyselige ord lyde bestandig i mine nren. — men du gode gud, udbrød hans ledsager, så fortæl mig da hvad der piner dig, lad mig se om jeg kan frelse dig! Du ved jo, at jeg vil gøre alt for dig, tjære Henry. — men det er netop det, Tingen drejer sig om; jeg tør ikke fortælle dig det; jeg formår ikke at åbne mine læber for at sige dig, hvad der tynger mit hjerte. — o, min gud, min gud! vedblev han og holdt hænderne for sit ansigt, som for at skjule den uro, der fortærede hans indre. — min stakkels Henry, sagde Bernard i en godmodig tone og trykkede inderlig hans hånd. Det gør mig så ondt at se dig bedrøvet. Er det penge du trænger til, hvorfor da ikke sige det. — penge, nsi, hvad bryder jeg mig om det usle stads, de er tværtimod min eneste ulykke; havde jeg ikke haft dem, var jeg måske nu lykkelig som du. — o, gid jeg kunne åbne mit hjerte for dig; men hvor kan jeg det, du som er så uskyldig og god, du ville foragte mig, ja støde mig langt bort fra dig, dersom du blot vidste at jeg... Et kraftigt slag på skulderen afbrød den unge mand. Han vendte sig bleg og forskrækket om; men intet var at se, hverken nær eller fjern. — hvem var det? hviskedee Bernard urolig og stirrede på sin Broder. — o, ti, ti!... Seer du, min ulykke forsølger mig, stønnede Henry. Bernard greb sin Broders hånd og førte ham ned ad gaden. Tause gik de ved hinandens side; men Henrys skridt lød tunge og vaklende. For af skyde gjenvei til deres hjem toge de retning gennem et øde kvarter af byen. Tunge trin lød bestandig bagved dem. Bernard vendte sig hvert nieblik om, for mulig af opdage hvem der så vedholdende forfulgte dem; men det tætte mørke forhindrede ham deri. — hører du? hviskedee Henry og trykkede krampagtig hans hånd fastere i sin. — ja, jeg hører, svarede Bernard; men jeg forstår ikke din skælven, — kendte jeg dig ikke bedre, ville jeg tro, af du var en kujon. — Bernard! udbrød Henry i en bebrejdende tone. — ja, tilgiv mig, vedblev Bernard; men din opførsel i aften forekommer mig så gådefuld, af jeg næsten ikke kender dig igen. Vær dristig, mød ulykken som en mand, og viis vort gamle våbenskjold, af dets yngste letling ikke gør det skam. — møde ulykken som en mand, gentog Henry sagte. Du har måsfe ret, Broder, gid jeg kunne det; men jeg føler, af jeg er fuldkommen forandret; min kraft er brudt, jeg kan ikke handle, ulykken har lammet min arm og gjort mig svag og blød som en kvinde. — ulykken, ulykken, slanimede Bernard, idet et listigt smil spillede om hans læber. Kalder du det ulykke, at elske og blive gjenelsket? — o nej, udbrød Henry begejstret, og en sittreu gjennemfoer ham; der er en himmelsk glæde deri; men når nu denne kærlighed bliver hånet og trådt under fødder, når hjertet sønderslides af denne kval, som... Men, afbrød han sig selv, du har villet overliste mig, Bernard... og det er tildels lykkedes dig. Og dog siger jeg dig... Et skingrende hævnskrig opfyldte i dette oieblik luften; begge brødrene så sig forskrækkede om. De vare komne midt ind i dette kvarter as byen, hvor ingen mennesker befandt sig. Henry trykkede sig ængstelig og til sin Broder. — hvorfor er vi gåde gennem disse gader, Bernard? Enden på mit korte liv nærmer sig alt, det føler jeg her. Hans lagde hånden på sit hjerte og sukkede dvbt. Skriget gentog sig og ordene: „ Elendige røver! Forbandet være din nedrige handling! Forbandet være du selv! Gid djævelen tage Bo i din sorte sjæl og sønderslide den med al den hævn, al den pine, jeg føler! Forbandet være de dage, jeg endnu har tiltænkt dig at leve i! Gid hver time, hvert minut må blive en helvedeskval for dig! “ lød tydelig over til dem. Henrys knæ rystede under ham. — hører du, Bernard, hører du! stønnede han næppe hørligt. — ja, sagde Bernard opbragt og løsrev sin hånd af Henrys. Han stillede sig midt på gaden og råbte med høj, klar stemme, idet vreden funklede af hans blik: — kom frem, feige hund, som søger at skræmme folk i mørket med trudsler og forbandelser! I samme nu trådte en svær, kæmpestor skikkelse frem for ham. Han var indhyllet i en bred, folderig kappe, ansigtstrækkene vare ikke til at skelne, dels for det tætte mørkes skyld og dels fordi en stor hat skyggede for den drabelige mands ansigt. En dolk blinkede i hans højre hånd og en stærk brummen, som af en løve, fremkaldt ved en hæftig indre vrede, lød fra hans strube. — her er jeg, sagde en dyb stemme. Bed til gud, thi nu er din sidste time slået! — hahaha! lo Bernard og greb hurtig om mandens højre hånd. Med jernkraft trak denne hånden til sig, stillede sit brede legeme tæt op til Bernard, idet han med begge hænder holdt ham som i en skruestik. — sig mig, hvor har du bragt hende hen? Brølte han. Den unge mand søgte at rive sig løs, men det var forgæves. — slip mig, djævel! skreg han. — svar mig!... For sidste gang spørger jeg dig: hvor er hun? vedblev kæmpen. — og for sidste gang, svarer jeg, sagde Bernard trodsig: jeg ved ikke hvem de taler om. — tag da din løn, usle røver! råbte manden ude af sig selv og stødte gentagende dolken i Bernard s bryst. Et halvkvalt smertensskrig lød, og den unge smukke Bernard se Belleville faldt om på gaden. Manden tændte en lille blændlygte, han havde hos sig, og lod lyset falde på den ligblege unge mands ansigt; men han ser tilbage og udbrød med rædsel: — ha, forfærdeligt!... Det var ikke forræderen!... Jeg har i mit blinde raseri taget fejl! andet kapitel. Oberst bankiers i Marquis < ie Bellevilles palais — beliggende midt i Lyon — står, på samme tid som det foranskrevne foregik, en ung pige ved vinduet, fordybet i sine tanker. Hun har lænet det skønne hoved mod hånden og en gysen farer af og til gennem hendes legeme. — klokken er over et, og endnu er han ikke kommen, hviskedee hun; min gud, man skulle da vel ikke have opdaget... De brusende toner fra den festlig smykkede sal lød i dette nieblik ind til hende. — man vil savne mig, sagde hun og forlod hurtig vinduet. — er min datter her? lød i det samme en kvindelig stemme, og marquise < ie Belleville trådte ind. — ja, kære moder, her er jeg, svarede den unge pige. — kom, mit barn, jeg har lovet oberst vanciers, at du ville danse denne polonaise med ham. den unge dame lagde skælvende sin hånd i marquisens og begge trådte ind i balsalen. Neppe vare de komne ind, før en ung, meget smuk dame ilede dem i møde. Hun greb marquisens hænder og udbrød ængsteligt: — min gud, hvor bliver Henry og Bernard af? Klokken er over et, og de er endnu ikke komne. — å, vær rolig, Ina, de unge herrer er sjælden så præcise, sagde hun kort. — jeg kan dog ikke tilbagetrænge min lengstelse, kære tante... De lovede begge at være her senest klokken 11, altså for to timer siden. — å, udbrød frøken Bianka cke bclleville, idet et let anstrøg af hån krusede hendes smukke læber; Ina seer altid syner. Den således tiltalte sænkede modløs hovedet og fjernede sig til et af sideværelserne. Hun stillede sig i en vinduesfordybning og så ned i haven. — det er dog mærkeligt, at ingen er ængstelige for dem uden jeg; alle er rolige, der er ingen, der — som jeg — er trykkede af mørke anelser. O, min gud, hvad er det? udbrød hun og ser forfærdet bort fra vinduet. Hun satte sig gysende i en kanape og skjulte sit ansigt i sine hænder. — hvorfor blev de angst, frøken Ina? sagde en ung mand, der i dette nieblik trådte ind til hende. Ina vendte sig halvt vredt om og rynkede brynene. — det var godt at jeg traf dem her alene, vedblev han; jeg ønfkede at tale med dem. — net virkelig, sagde Ina lidt spottende. — de tager bestandig imod mig i den samme tone, frøken. Hvorfor altid få hård, de ved jo at jeg elsker dem. — hr. Oberst, sagde Ina vred og rejste sig stolt fra kanapeen. De vover atter tasten at gentage disse ord! Jeg siger dem: det er nedværdigende for mig at høre derpå. De husker vel, at de i dag har friet til min kusine Bianka 60 Belleville. — o ja, fuldt vel, sagde obersten med et smil; men, Ina, vil de forlange at jeg skal elske denne — jeg tilstår skønne kvinde — ' men som ligner et billede, hugget i marmor. Nej, nej!... Men hos dem er der liv, liv og varme, hos dem kan jeg finde den kærlighed, som frøken < te Belleville aldrig kan stænke mig. At trykke deres bløde, sirlige hånd til mit hjerte, ville gøre mig lykkelig. O, frøken Ina, de må, de skal besvare min kærlighed. Bleg af harme havde Ina hørt på ham. — og således vover de at tale til mig, udbrød hun endelig, da han standsede; eg det på en dag, hvor man har givet dem ret til at kalde frøken se Belleville for deres forlovede? — ja, min høitelfkede Ina, det vover jeg, og hvad mere er, vedblev han, idet han rejste sig og nærmede sig den unge pige — jeg vover at trykke denne fine hånd til mine læber, ja endog at røv? Et Kys. Han greb efter hende, men hun flygtede forfærdet hen imod døren. — spar deres ulejlighed, lille engel; døren er aflåfet og nøglen hviler her ved mit hjerte. Kom kun herhen, der er jo ingen anden udvej, sagde han og bredte armene ud imod hende. Jeg vil jo være fornøjet med et eneste lille Kys af deres rosenlæber. Ina var igen faret tilbage fra døren og stillede sig midt i stuen. Læberne dirrede af harme og en stærk rødme var udbredt over hele hendes ansigt. — og de vover virkelig at opføre dem således i Marquis se Bellevilles palais på en aften som denne? vedblev Ina foragtelig. O, min herre, de er en nedrig usling! — så sagte, så sagte; man skriger ikke så højt i et værelse, der støder op til balsalen. — o jo, jeg skal skrige, skrige så man kan høre mig langt borte; prøv blot på at nærme dem! råbte Ina ude af sig selv. — å nej, det gør de ikke, sagde oberst vanciers med et spottende smil. Gjcesterne ville styrte herind, og jeg skulle tage meget fejl, hvis man ikke kom til at se frøken Ina i oberst vanciers ' arme. — ligemeget, lad mig miste mit rygte, de er nedrig nok til at berøve mig det; men jeg vil ud strar, nu på meblikket, eller jeg skriger om hjælp! — jeg er en mand og holder hvad jeg lover; de kommer ikke ud før jeg får det attråedekys, eller i modsat tilfælde, sagde han hviskende, fortæller jeg Bernard alt; men læg mærke til: det er mig, mig, der fortæller det. En rig purpursky bedækkede i dette oieblikden unge piges pande og kinder. Hendes sorte Oine lynede og hun trådte obersten et skridt nærmere. — gør det, sagde hun med lav, sittrende stemme, og jeg forsikrer dem, i samme oieblik er Ina ikke mere. Der afprægede sig så megen bestemthed, så meget mod i hendes miner, at man ikke kunne tvivle på sandheden af hendes ord. — halsstarrige, tåbelige pige, sagde obersten, idet hans ansigt fortrak sig af vrede. Jeg vil elskes af dem! Som et lyn ser han hen imod hende og ville atter gribe efter hende. men Ina var hurtigere; hun flygtede længer bort i stuen. — kom mig ikke nærmere, ikke et skridt, hr. Oberst, eller jeg råber om hjælp! — råb da, råb da! sagde obersten hånlig, i den faste overbevisning, at Ina ikke ville gjsre brug af sin trudsel. To høje skrig om hjælp lød tydeligt i hele huset. Obersten så rasende til Ina og søgte endnu engang at gribe fat i hende; men forgæves, hun var ham for hurtig. Man hørte balgjæsterne, der med skyndsomme fjed ilede gennem det forreste værelse, hidkaldte af skrigene. Ina styrtede mod døren og råbte endnu engang om hjælp. Han ilede efter hende, slyngede begge armene om det ranke liv og trak hende tilbage i værelset. Han bøjede sig forover og ville formodentlig lukke hendes læber med det attråede Kys; men Ina hævede sin højre hånd, hvori hun bar den sirlige viste, og lod den af al magt falde på hans kind; slaget efterlod nogle røde striber i hans ansigt. — lille djævel! mumlede han, men slap dog ikke sit bytte. Imidlertid havde gæsterne gjort forskellige forsøg på at åbne døren; men mærkeligt nok, det var endnu ikke lykkedes dem. Endnu lød et højt skrig om hjælp, og i sin Iver for at hjælpe, sprængte man døren og gæsterne, fulgt af Marquien, stormede ind; men hvor forbavset blev man ikke — værelset var tomt. Tredie kapitel. Det første skridt mod afgrunden. Festen hos Marquis < l? Belleville var næsten endt. Bianka havde dandset, fordi hendes moder ønskede det; thi det lod i det mindste til at hun ikke havde megen tanke derfor. Mellem hver Dands listede hun sig ind i et af sideværelserne, stillede sig ved vinduet og så ængsteligt ud i haven. — han kommer ikke, hvad kan der være hændet ham? spurgte hun sagte. Nu kukkede gøgen tre gange i haven. Bianka for sammen; hun bedækkede sit ansigt med sine hænder og hendes barms bølgen røbede en voldsom bevægelse. Hun listede sig ned ad trappen og stod et nieblik efter rådvild i havestuen. Hun holdt sig skælvende ved en stol, gjorde atter nogle skridt fremad og styrtede derpå, uden at se sig om, ud i haven. Hun løb hurtig nogle alleer igennem. — o, hvor mit hjerte banker, hviskedee hun og trykkede hånden mod dette. — Bianka, Bianka! lød en hviskende stemme sra det store træ midt i haven. Det så næsten ud som om den unge pige ville vende om, så angst blev hun. — du nøler, lød endnu engang stemmen. — nej, nej, hviskedee hun. Jeg vil blot sige dig, at det er bedst du rejser alene; jeg har ikke mod til at følge dig. — hvad siger du, er det din mening? sagde han forbavset og med usigelig vemod. — o, Bianka, tør du ikke engang række mig din hånd? Kom herhen under træet, min elskede; du står så langt borte fra mig. Bianka trådte nølende hen til træet og som om den ventende havde ønsket dette nieblik, greb han den unge pige med begærlighed i sine arme og satte hende på bænken ved siden af sig. han lod sit hoved hvile mod hendes skulder og en tilsyneladende hulken opsteg af hans bryst. — Louis, du må ikke være bedrøvet, jeg kan ikke tåle at se det, sagde hun ømt. Han drog hende tættere til sig og bedækkede hendes mund med Kys. — Bianka, jeg kan ikke rejse ene, du må følge mig, eller jeg bliver her, skyder ham en kugle for panden og befrier dig for dette uhyre. — Louis, Louis, sagde Bianka bebrejdende, idet dog et stolt smil ser over hendes læber ved tanken om at være så højt elsket. — o, tilgiv mig,... jeg ved næppe hvad jeg siger!... Jeg kom herhen i den faste tro at vi for stedse skulle være forenede, at du ville fly med mig. O, jeg har længtes få meget efter denne aften; men ak, mit håb er glippet nu, da jeg har hørt dit svar.... Jeg vil ikke kunne leve lykkelig uden dig og dog tvinger du mig til at rejse bort alene. Bianka så ned på sin knælende tilbeder med et begejstret blik; den forfængelige pige følte sig stor ved denne kærlighed, der trodsede alt for at elske hende. — elsker du mig da virkelig ikke? vedblev Louis med skælvende stemme. Hører du, Bianka, svar mig, jeg kan ikke udholde denne uvished. — o, jeg må gå, Louis, de ville savne mig deroppe.... Slip min hånd, jeg hører stemmer. — o, Bianka, du elsker mig ikke, du har aldrig elsket mig! — gå da!... Vi ses ikke mere! råbte han, idet han vendte sig bort og søgte at fremtvinge et par tårer as sine Line; men det ville ikke ret lykkes. Bianka listede sig lykkelig smilende om bag ved ham, lagde begge sine arme hans Hals og sagde: — Louis, hvor kunne du sige de hårde ord? Har jeg nogensinde sagt at jeg ikke elskede dig? — nej, du har ikke sagt. det, men jeg seer, ' at alt det glimmer deroppe ligger dig mere på hjertet end stakkels Louis!... Han kan rejse, imedens holder du bryllup med oberst vanciers og bliver lykkelig. Jeg kan gå bort med mit sønderbrudte hjerte og søge lykken et andet sted, uden venner eller slægtninge, og stakkels Louis vil snart være glemt af dig. — nej, nej, tro ikke det, udbrød Bianka. Du er bedrøvet og meget uretfærdig imod mig i aften. Kom, ræk mig din hånd, lad os stilles som venner, imorgen nat ved denne tid vil jeg atter være her; jeg følger dig da hvorhen du end går. — Bianka, min egen Bianka, du vil virkelig følge mig, fattig og forladt som jeg er! hviskedee han og trykkede hende til sit hjerte. — o, min gud, jeg takker dig, at dog i det mindste et hjerte elsker mig; Bianka rev sig hcestig løs af hans favntag, thi man hørte skridt i Alleen tæt ved dem. — du kommer altså, hviskedee Louis. — tys, tys, sagde Bianka sagte og lagde fingeren på munden.... Seer du ham?... O, min gud! — skynd dig, il bag om træet og søg at flygte. Louis gjorde som hun sagde. Han var borte og Bianka stod som naglet til stedet. Et par store ildfulde Nine stirrede hende gennem mørket i møde. Bianka så det forfærdelige blik komme hende > - nærmere og nærmere. Hun gav et skrig fra sig og flygtede så hurtig hun formanede gennem haven. Fjerde kapitel. Det sorte Kammer. I Marquis « 1 « Bellevilles have vandrede omtrent to timer efter tvende mænd, fordybede i en hviskende samtale. Det var umuligt at skelne deres ansigtstræk, men efter stemmen at dømme måtte den ene være Louis. — du er ikke ordholdende, dreng, sagde den anden barsk til ham; du lovede bestemt at vi iaften skulle føre frøken Bianka bort. — det skeer i morgen, det kan du stole på, svarede Louis. — i over et kvarter gik de gennem alleerne og standsede endelig ved en dør, der vendte ud til en øde gyde. Med megen lethed åbnede de denne, gik hurtigt videre indtil de nåde til et stort, smukt hus i en udkant af byen. Den uhyre store port åbnede sig på vid gab for de kommende. De to mænd stege op ad trappen; en tjener åbnede fløjdørene og de gik ind i en med overordentlig luksus udstyret sal. — har du ladet værelserne til hende gøre istand? spurgte den angste. — hahaha! Det er jo tidsnok, når hun kommer. — men gå du nu til ro, det er sent. Den unge mand bukkede og gik. Neppe var han kommen udenfor døren, før den tilbageblevne forsvarligt drejede nøglen om i låsen, så sig forsigtigt om i værelset og åbnede lydløst en lille tapetdør. E « række trappetrin viste sig. Manden steg ned ad disse, efter omhyggelig at have lukket døren efter sig. da han var kommen omtrent et halvthnndrede skridt ned, standsede han, åbnede lydløst en dør og trådte ind i et lille firkantet aflukke, hvor en kvalm, usund luft slog ham i møde. Han trådte ind i det usle rum, som en svag, osende lampe bidrog til at oplyse. En sagte stønnen lød ham i møde fra en krog af værelset. Han så derhen. På et usselt leje lå en ung mand, jamrende sig af smerte. Feberen rasede i de skælvende lemmer og ninene udtrykte vildelse og angst. — sig mig, hvor er jeg? råbte han ogsstrakte begge hænderne ud mod den indtrædende. — hvor de er? sagde manden med hård, frastødende stemme. Hahaha! naturligvis i gode hænder. — vil de svare mig! sagde den unge mand, idet han med en voldsom kraftanstrengelse rejste sig. — de har jo hørt mit svar; finder de^det ikke godt nok? — nej, æreløse slyngel!... Sig mig hvem du er og hvad du vil mig?... Hvorfor har du ført mig herhen i dette hundehul, hvor herjhverken er luft eller lys? — sæt dem blot rolig ned igen, min herre, og lad os tale om sagen. Seer de, jeg er — for at besvare deres spørgsmål — mindre samvittighedsfuld, hvor jeg kan indse min fordel. ja^ de seer, at jeg er åbenhjertig imod dem. Jeg vil blot bede dem at skrive et par ord til deres fader på denne lap papir, og hvis han opfylder min begæring, vil de være fri den dag i morgen. De indser, at min levevej er let og sikker; thi jeg er vis på, at når deres hr. Fader har fået dette brev, vil han ikke tøve med udbetalingen af de penge, jeg fordrer af ham. — men hvis jeg nu ikke skriver billetten, hvad så? — så bliver de her, min gode! — nu, så vælger jeg det sidste, sagde den unge mand og kastede sig ned på det hårde leje. — men læg vel mærke til, vedblev despoten, at de så er afhængig af mig. Hvorvidt jeg vil lade dem leve eller dø, ved jeg endnu ikke så ganske. — det er mig også lige meget. — er det deres sidste ord, unge mand? — ja, gør med mig hvad de vil, men jeg skriver ikke. — det får vi se, mumlede den ådrc, rejste sig og forlod værelset. Den unge mand foldede hænderne, hævede dem mod himlen og udbrød ængstelig: — min gud! skal jeg da levende begraves her! Den følgende nat, præcis klokken 1, holdt en tillukket vogn udenfor lågen i den øde gyde, hvortil bagsiden af Marquis Bellevilles have vendte. En ung mand steg forsigtig ud af vognen. Med sagte skridt nærmede han sig lågen, sneg sig lydløst ind i haven og gik forsigtig fremad, indtil han standsede ved det store træ ved bænken. Han efterlignede tre gange gøgens knkken. Samtidig slukkedes lyset i frøken Biankas værelse. Et ligblegt ansigt viste sig i det åbne vindue og den unge mand viftede med lommetørklædet, til tegn på at det var ham. Bianka drog sig længere tilbage i værelset, lagde hånden på sit bankende hjerte og hviskedee: — o nej, jeg mangler mod!... Uhyggelige anelser trykke nrit hjerte, -- -- -- -jeg kan ikke følge med ham og forsage alt, hvad der er mig kært i mit barndomshjem. — du elsker mig ikke, du har aldrig elsket mig! vare hans ord i går, vedblev hun. Men delte stirrende blik! Hvem tilhørte det?... O, jeg har ikke haft blund i mine Line, siden jeg så det. Dog, jeg må afsted; jeg kan ikke svigte! Hun pakkede sine juveler sammen, kastede en kåbe over sig, sendte sit lille værelse et afskedsblik og ville forlade det. — skal jeg virkelig skilles fra dig, du kære asyl, hvor jeg har levet i så mange år? — hvorfor flygter jeg egentlig bort? — o, det er sandt. Obersten... Fader og moder have givet deres samtykke. Jeg bliver ulykkelig, hvis jeg skal binde min skæbne til hans. Hun lagde hånden på panden. — og hvad vil jeg blive med Louis? vedblev hun langsomt. Måske det samme! — — dog bort med disse mørke tanker; det første skridt er gjort, så lad det andet følge efter! Hun tav stille og lyttede. Sagte, kærlighedsfulde toner lød op til hende fra haven. Det var Louis, som med vibrende stemme lokkede sin elskede til flugt. Jo længer sangen brød frem, jo mere opklaredes Biankas ansigt og hun lyttede med et lykkeligt smil, indtil tonerne forstummede. — o ja, jeg vil følge dig hvorhen du end går! råbte den unge pige og foldede begejstret hænderne. Lydløst steg hun ned ad trappen, løb gennem Alleen og snart lå de elskende i hinandens arme. — tak, min elskede Bianka, du kom, du kom! Udbrød Louis og kyssede hende atter og atter. Hvor jegsser lykkelig nu!... Kun gud, som læser i vore hjerter, er vidne til vor flugt. — du tager fejl, usle kvinderøver! Foruden gud er der dog et vidne til! hviskedee en slemme bag træet. en tæt tilhyllet skikkelse sneg sig langsomt og listende langs bustene. — hvad vej skulle vi, Louis? hviskedee Bianka med skælvende stemme. — ræk mig din hånd og følg mig, Bianka! Sagde Louis ligeledes hviskende. Bianka adlød. Snart standsede de ved den lille dør; Louis hjalp hende op i vognen og steg selv hurtig ind i denne. — nej, holdt!... Nu går det for vidt! Råbte en tordenstemme, og en ung mand ser hen tll vognen for at rive døren op. Louis ser sammen. — kør til! råbte han til kudflen. Denne pidflede så voldsomt på hestene, at de stellende ser hen ad vejen, og vognen forsvandt snart i det fjerne. femte kapitel. Nancy det er på en afsides Ver, en halv mil fra Lyon, at vi indføre vore læsere i et stort treetages hus. Dets vinduer og døre er alle forsvarligt stængede, og man går forbi med den tanke, at dette sted må slå øde, thi man har aldrig set noget levende væsen derinde. Den trætte vandrer søger ikke at så nattely her, men skynder sig hurtig forbi huset; thi i den nærmeste landsby, hvorfra han kommer, har bønderne fortalt ham, at han skal ile forbi stedet, thi rygtet siger, at der foregår uhyggelige ting derinde, og at man lidt og mange gange har set en ung mand i en ildrød frakke og med luende dine gå ind i dette, uden at man kunne opdage at porten åbnedes for ham. Det er i dette af så mange frygtede hus al vi ville aflægge en visit. Vi træde ind ad fløjdøren på tredje sal. En mild varme strømmer fra det store værelse, der faner sin lysning fra de kolossale vindner i loftet. En ung dame sidder omtrent midt i værelset — lig en fortryllet prindsesse — tilbagelænet i en gyngestol. En bog ligger i hendes skød, men det lader ikke til at indholdet interesserer hende, thi begge de små hvide hænder hvile på den og ninene stirrede tankefuldt op mod det store glastag, der hvælver sig over hendes hoved. Vi kunne ret betragte hendes guddommelige skikkelse. En himmelsk G lands stråler fra de blå Line og det gyldne hår omkrandser i lange lokker det skønneste ansigt. Hals og arme er så hvide. som det lin, hun bærer, og en sort dragt slutter stramt om de yppige former. — det begynder alt at skumre, hvisker hun for sig selv og rejser sig. Klokken slår seks, hører jeg; nu vil jeg ikke drømme mere, men atter læse. Hun ringede, og en gammel negerinde viste sig i døren. — hvad befaler frøkenen? spurgte hun, idet hun nred næsten moderlig nmhed nærmede sig den unge dame. — ak, kære Mimi, vil du tænde lampen? — jeg har kedet mig så inderligt i den sidste time. — skal Mimi komme ind og strikke hos dem? Spurgte den gamle, idet hun tændte lampen. — ja tak, Mimi, kom kun herind, så kan du med det samme fortælle mig det, du fandt så rædselsfuldt forleden aften. Negerinden spærrede begge linene op og så på sin unge frue. Munden var halvt åben, som ventede hun at hendes herskerinde skulle tage sit forlangende tilbage. Den unge dame satte sig atter i lænestolen og anviste smilende den gamle pige en plads ved siden af sig. — nå, nå, du seer jo helt forskrækket ud!... Vil du nu blot se at du begynder, sagde hun lidt utålmodig. Jeg er helt nysgerrig, når jeg skal dømme efter din forskrækkede mine. Den gamle pige modtog ikke den tilbudte plads, men satte sig ved sin herskerindes fødder. Strikkepindene raslede ivrigt imellem hendes fingre, som søgte hun at forhale tiden, inden hun begyndte. Endelig lod hun dog arbejdet hvile i skødet og sagde, idet hun tørrede en tåre af sit Nie: — jeg så iastes sir Buttli en Fjerdingvei herfra, da jeg — som frøkenen ved — gik til byen for at hente forråd til os. Han så mig ikke... — Mimi! råbte danren heftig og rejste sig; har jeg ikke forbudt dig at nævne dette navn, ja flet ikke at omtale ham? Og du begynder atter iaften derpå!... Men nu beder jeg dig, ikke at tale videre om den sag. — men, udbrød den gamle pige, idet hendes dine antog et medlidende udtryk, det er noget, der angår den unge herre. — o, Mimi, i aften er du flem; du spænder mig på pinebænken med dine ord. Så fortæl da; jeg må vide alt. Mimi greb den unge dames hånd og sagde dybt rørt: — jeg gik efter sir Buttli og fulgte ham fåledcs ind til byen, uden at han vidste af det. Det var som sædvanlig midnat, da jeg foretog denne tur, og en indre stemme fik mig til at følge lige i hælene på ham. Da vi kom ind til byen, forfulgte han i nogen tid to mænd, men jeg kunne ikke skjælne hvem det var. Dog, til sidst — o, store gud, da så jeg, at han havde myrdet den ene af dem! råbte den gamle pige og holdt forskrækket sine hænder for ansigtet. — myrdet!.... Hvad siger du, Mimi! Store gud, du svarer ikke?... Så sig mig dog, hvad er det du fortæller?... Hvem er det, han har myrdet?... Hvorfor indvier du mig i dette?... O, så svar, svar dog, hvem er det, han har myrdet? — den unge Marquis cis Belleville! svarede Mimi fortvivlet og slog hænderne sammen. Den unge dame gav et højt skrig fra sig. Døren åbnedes i det samme. — min gud, Henry, du lever! råbte den unge dame, idet hun ilede den indtrædende i møde, smilende gennem tårer. — Nancy, sagde han og bredte armene ud imod hende; troede du det modsatte? — o ja, svarede hun og lænede sit hoved mod hans bryst. Den flemme Mimi har siddet og fortalt mig en så forskrækkelig historie, at den aflokkede mig et skrig. Henry blegnede; en anelse sagde ham, hvad Mimi havde fortalt. Mimi havde rejst sig og forlod hurtig værelset; kun hun havde bemærket Henrys bevægelse. — nu er vi ene, Henry; flig mig nu, om han atter har forfulgt dig? sagde den unge dame med skælvende stemme. — ja, Nancy, og det har kostet min Broder livet! — om få dage vil det samme måske hænde mig; men jeg vil ikke beklage mig derover, jeg vil endnu nyde de yndige timer, jeg mulig kan tilbringe i dit selskab, indtil han gør ende på mit liv. Jeg vil ikke købe det ved at forråde dit opholdssted; ikke om han gav mig guld derfor; han ville med glæde ofre sit liv for at høre de samme ord fra dine læber, som du så ofte har sagt mig: „ Jeg elsker dig! “... Hvorfor skulle så jeg stå tilbage? -- -- -- -- elsker jeg dig da ikke så højt som han?... O jo, endnu højere! Og den dag, han snigmyrder mig, vil jeg med døden i hjertet råbe dit navn og med min sidste kraft fortælle ham, at det kun er mig du elsker, nrig — Henry æs Belleville — og at jeg ikke ville bytte med ham. — o, Henry, Henry, du forfærder mig!... Det var altså virkelig sandt, hvad gamle Mimi fortalte? — ja, udbrød Henry, idet han med en fortvivlets hele kraft sluttede Nancy i sine arme. Det værste for mig er, at jeg da aldrig får dig at se mere, at døden skal skille os så unge; o, Nancy, hvor vi kunne have været lykkelige, dersom dette uhyre ikke havde stillet sig i vejen for os. — men, Henry, du må ikke tabe modet, udbrød Nancy ømt. Lad os rejse bort med hinanden til et sted, hvor han aldrig kan nå os. — o, Nancy, dersom vi kunne det? Men det ville udsætte dig for alt for megen bagtalelse og sorg. — o, hvad bryder jeg mig derom, Henry!... Du ville jo dele alle mine sorger og vi ville være fritagne for denne evige pinsel. — nej, nej, Nancy, det kan ikke gå an. Hvad skulle jeg desuden sige til min fader, når han spurgte mig hvor jeg rejste hen? Nancy rystede utålmodig sit lille hoved og sagde, idet hun heftig stampede i jorden med sin lille fod: — o. var jeg blot en mand, jeg skulle da vise hele verden at hvad jeg engang ville, det ville jeg. Jeg skulle føre den jeg elskede — trods al modstand — til et sted, hvor jeg uhindret kunne leve med hende. Ja, jeg ville trodse dem, de flette mennesker, der ville forhindre hendelykke, som jeg havde kær. Hvad ville jeg bryde mig om hvad man sagde, om man også fordømte hende; jeg vidste jo bedre end nogen anden, at hun var skyldfri. — o, hvor du er smuk, når du taler således; du ved det, og derfor vil du gøre mig endnu mere forelflet. — Henry, sagde Nancy fortørnet. — o, du må ikke være vred, elskede Nancy, husk, det er måfle sidste gang at vi tale sammen; og dersom han så finder dit spor, hvad da? — Henry, du gør mig ængstelig. Forlad mig!... I morgen vil du være mindre sorgfuld. Mimi trådte i det samme ind. — tys, hviskedee hun og greb sin herskerindes hænder; der lurer røgen nede vev indgangsdøren. O, hr. Marguis, de må ikke gå endnu; jeg suntes jeg kunne se på dem dernede, at de havde noget ondt i sinde. — gode gud, Henry, det er forsilde! O, hvor skal vi hen?.... Han har allerede funden mit spor; jeg vil snart være i hans magt!... O, før døden! Hjælp mig, Henry, hjælp mig! råbte Nancy, idet hun fortvivlet ilede gennem nogle værelser. — hvad vil du, Nancy? Forsøg at være lidt rolig, jeg vil jo frelse dig! råbte Henry og søgte nt indhente hende. Mimi fulgte grædende bagefter. Nancy styrtede hen mod den gamle negerinde. — o Mimi, min anden moder! råbte hun og tastede sig i hendes arme. Hvor skal jeg skjule mig? — ved mit bryst, søde lille frøken! råbte den gamle tro Mimi og kyssede hendes hænder. Jeg skal føre dem langt bort. — tak, tak, du trofaste sjæl. — så følg mig da! ' Nancy fnlgte hende; men vendte sig dog om i døren. — men du, Henry?... Hvad, vil du? — blive her og dø! sagde han med inderlig bedrøvet stemme, thi Nancy havde jo først nu tænkt på ham. — nej, nej, følg med os!... Ikke sandt, Mimi, du kan jo nok frelse os begge? Mimi nikkede med hovedet og drog frøken Nancy bort med sig ad en sidedør. Henry blev stående med blegt åsigt og tårefyldte Line. — og det er for dig, Nancy, jeg har ofsret så meget, min lere, min fred og min lykke! — o, min gud! stønnede han og lagde håndeu på sin pande. Ru så jeg det først, hun elsker mig ikke, hun betragter mig kun som et redskab der kan frelse hende og som hun føler hun skylder taknemlighed. Det varede længe inden jeg fik mine Line op, men nu seer jeg desto klarere. — farvel, mit håb om lykke, farvet Nancy, nu vil jeg ikke se dig niere sjette kapitel. Sir Buttli. Sorgfuld kastede Henry sig i en stol, da Nancy havde forladt ham. Hans sind var i et hæftigt oprør. Fløjdøren åbnedes pludselig og en kæmpestor nland trådte ind. — sir Buttli! sagde Henry med lynende øjne

1873_Behrend_NancyEllerEnNatINotreDameKirken_2

Alex

Nancy eller en Nat i Notredamekirken 2

Behrend

Behrend

Nancy eller en Nat i Notredamekirken 2

male

1873_Behrend_NancyEllerEnNatINotreDameKirken_2.pdf

Alex.

Behrend

Alex Bérang

dk

Nancy eller En Nat i Notre-Dame-Kirken

Original romantisk Fortælling

n

gothic

A. Behrend

KB

OBS denne fil indeholder 2. og 3. del, sidetal er derfor sammenlagt i pages

pdftxt

nan

nan

O

Hvor kan du stille et sådant forlangende til mig? Gå til dit arbejde, eller rejs, mig er det lige meget. Jeg har ikke gnist af medlidenhed med din skæbne. Nu havde tom rejst sig. Hele hans ansigt luede had og harme. De store mørke dine stirrede den unge herre i møde med en grusomhed, som næsten fik denne til at gyse. — kom til dig selv, sagde han hårdt, og som det syntes led og ked af denne scene. Du tager dig sagen alt for nær. Tom svarede ikke et ord, men gik med listende fjed og en truende mine hen mod sin herre. Denne stillede sig rolig, med korslagte arme og hævet hoved foran ham. — kom kun helt hen til mig, sagde han; du skal ikke være bange, jeg har intet våben hos mig. Kom kun nærmere, jeg skal ikke krumme et hår på dit hoved. — men, ej, ej, se der har du jo en dejlig kniv, vedblev han og greb med kraftig hånd om den snu forbryders arm, der, idet han kom nærmere og nærmere, havde tillistet sig en sådan. Er den bestemt for mig eller for dig? — svar! Men da Clarendown intet svar fik, greb han bordklokken og ringede af alle kræfter. Nu søgte tom at frigøre sin arm med en fortvivlelse, der grænsede til raseri. han kastede sig ned på gulvet og søgte at rive-sin herre med sig. Man hørte skridt i det forreste værelse. Tom gjorde endnu en fortvivlet anstrengelse for at rive sig løs. Man hørte nogen råbe: — hun dør!... Hun dør!... Neppe hørtes dette råb før Clarendown slap Toms arm og ilede ud. Han kom netop tidsnok til at se en hest styrte afsted i vild karriere forbi bygningen. En ung dame klamrede sig halvt afmægtig til hesten og syntes hvert øjeblik at skulle styrte af. Bruno og en mængde af negerne havde allerede forsøgt at standse det ville dyr; men dette forsøg havde været forgæves. Da Clarendown så den overhængende fare, lod han en af folkene bringe sig en hest, kastede sig på den og den prægtige ganger skød som en pil hen ad vejen. Den ville hest var imidlertid bleven noget udmattet og Clarendown nåde den derfor snart. Han var næppe ti skridt fra den, da han så at hesten styrtede og damen bevidstløs faldt om på vejen. Han steg af hesten og løftede med megen besvær den unge dame op på denne. Selv svang han sig behændig op i sadlen, medens han dog stadig holdt ved den bevidstløse. Hun hvilede således i den eile af hans arme og Clarendown fik derved tid til at betragte hende. Hun var unægtelig meget smuk. Ansigtstrækkene vare så regelmæssige, som vare de huggede i marmor. Et prægtigt kulsort hår hang opløst om hendes nakke. Hendes teint var meget mørk, øjnene kunne han ikke se, de vare lukkede. Imidlertid nåde Clarendown plantagen mere og mere. Da han var kommen så langt frem, at arbejderne kunne se ham, lød et tordnende hurra fra dem alle sammen. Ved den voldsomme støj, dette forårsagede, slog deinen et par store, ibenholtssorte øjne op og stirrede, som det syntes forskrækket, på den unge mand. Han kom uvilkårlig til at smile og standsede hesten, da man nu havde nået indgangen til bygningen. Han kaldte nogle af negerne hen til sig og damen blev varlig båren ind i huset. — gå op til min tante og spørg om hun kan modtage en gæst, sagde han til en af pigerne, der just kom ind. Medens denne udførte dette ærinde, havde Clarendown ført damen hen til en sofa, hvor han bad hende at tage plads. Nogle forfriskninger blev bragte hende og da hun havde fattet sig lidt, søgte han at indlede en konversation, hvilket også lykkedes. Et kvarteerstid efter kom en gammel dame nid i stuen. Hendes venlige, milde ansigt fæstede sig med et udtryk af ømhed på den unge mand, idet hun sagde: * — hvor er så min ulykkelige lille klient, kære James? — her, kære tante, sagde han og førte den —. unge dame hen imod hende. Jeg har haft den lykke, endelig at kunne bringe den unge dame ud af den forlegenhed, min påtrængende opvartning har beredt hende. — kom kun nærmere, mit smukke barn, sagde den gamle frue og greb venligt den forlegne piges hånd. Kom op til mig, vi to skal have det rigtig godt; der er lavet nogle værelser i stand til dem, hvis de ønsker at være alene. Dell unge dame nejede let, men havde endnu ikke, som det syntes i sin forlegenhed, sluppen Clarendowns hånd. “ “ Da fruen atter opfordrede hende til at følge sig, slap hun nølende hans hånd, vendte forvirret og dybt rødmende sit ansigt om imod ham, takkede ham for den velvillige bistand han havde ydet hende. Clarendown bukkede let og vendte sig hurtig om, medens tanten forlod værelset med den unge dame. En times tid efter kom den gamle frue ned til James, der i denne tid havde siddet hensunken i tanker. Hun nærmede sig lydløst og betragtede med et udtryk af sorg den unge mand. Hun gik helt hen til ham og greb hans hånd. — ah, tante! sagde han og drog et lettende suk. Det var godt du kom; jeg synes at jeg er bleven helt ked af at være alene. Sæt dig lidt ned hos mig, kære tante. Fruen fulgte ikke opfordringen, men greb den unge planter om hovedet og så ham ind i øjnene. “ Han vidste næppe selv hvorfor han slog dem ned; han, der altid før med et åbent blik havde skuet ind i sin ømme tantes øjne. Et par tårer gled ned ad hendes kinder, idet hun med sagte stemme hviskedee: — lov mig, James, aldrig sat glemme min Nancy; på din kærlighed har jeg bygget hendes fremtidige livslykke, lad hende nu ikke forseent lære at indse, at du er tabt for hende. Jeg vil intet bebrejde dig, dertil kender du mig for godt. — kære, gode tante, du. kunne fro... Den unge mand lagde sit hoved op mod den kvindes skulder, der havde været en kærlig moder for ham fra hans tidligste barndom. — James, James, min egen dreng, har jeg såret dig, så tilgiv din tante, der overalt seer fare for dem hun elsker. Han trykkede hendes hånd uden at svare. — se mig ind i øjnene og sig mig: har aldrig nogen fremmed gjort det indtryk på dit hjerte, som min Nancy? James drog et tungt suk og sagde, idet han så på sin tante: — nej, ingen følelse så fast, så inderlig og varig har knyttet mig til nogen anden, som til hende. — o, hvor du gør, mig glad med disse ord, tak for dem. — men skulle noget sådant hænde dig, James, da ved du at jeg altid vil dit vel og du vil da ikke tøve med at fortælle mig i hvilken tilstand dit hjerte er. — Clarendown skrev mig til i går; Nancy vil komme hertil om en måned og hvis det endnu er dit ønske, vil hun blive din hustru. Jeg har med forsæt ikke villet viist dig brevet, fordi det er din fødselsdag i morgen og jig derved troede at kunne glæde dig. har jeg håbet forgæves, så slig mig det nu ærligt og oprigtigt, således som din tante fortjener det. James rakte med et lykkeligt smil begge sine hænder ud imod hende. — tak, tak, kære tante; hvor du har gjort mig lykkelig med alt dette; sikkerlig kunne jeg ikke på hele jorden finde en ømmere veninde end dig. — min søde dreng, sagde Fru Clarendown og kyssede ham på begge kinder. Gud lønne dig for al den glæde, du har beredt mig. James smilede og sagde: — nu skal tante gå til No; jeg vil gøre det samme. Dog tvivler jeg om at søvnen vil indfinde sig efter det tante nu har fortalt mig. Den gamle frue trykkede tilfreds hans hænder og forlod ham. andet kapitel. Den skibbrudne. — jeg forsikrer dig for. Fader, jeg har virkelig glemt ham!... Du smiler, du tror det ikke!... Hvorfor skulle jeg vel være rejst få langt, om det ikke var for at glemme. — tro mig, at om jeg end ikke nu elsker James så højt, som jeg engang elskede ham, så føler jeg dog at det atter vil blive tilfældet. — ja, ja, kære barn, du ved også at det var mit kæreste ønske. — men se, nu er det jo allerede længe siden at jeg skrev og inden vi rejste fra rom har vi intet svar fået, så jeg er næsten bange for at du er glemt for en eller anden amerikansk skønhed. Denne samtale førtes mellem en ældre rejseklædt herre og en ung, lyslokket dame, på dækket af et dampskib, der var på vejen til Amerika. Den unge dame så med et blik, der var alt andet end sørgmodigt, på Herren og sagde: — så kunne faders plan ikke realiseres. — nej, svarede han; men det lader heller ikke til at det ville smerte dig videre, Nancy. Hun så på ham og sagde med et smil: — jeg elsker James som en Broder, som en kær ven; men det ville dog gøre mig ondt både for dig og for moder, der så gerne seer os forenede. Den gamle herre rystede utålmodigt på hovedet og vendte sig om for at beskne den opslående måne, medens datteren sørgmodigt lod blikket dvæle på de boblende bølger. — i morgen ville vi være der, hviskedee hun. Om en måned er jeg ikke længer fri, men bunden til ham. O, det er en sørgelig lod, der er bleven mig tildel. — o, hvorfor kom jeg ikke til at elske James, istedenfor den anden? Han er dog langt ædlere end Henry. Men det er som om min egen sjæl vil trodse mig, idet den stadig fremtryller det skæbnesvangre billede for mit blik. Dog, jeg vil stræbe efter at elske James så inderligt, som han fortjener det. — hvad tærsker du på, barn? spurgte professor Clarendown, idet han vendte sig om imod hende. Dvælede du ved alt det skønne, som du har set på vor rejse? Nancy rystede på hovedet. — kom med mig ned i kahytten, barn; jeg vil tale med dig, vedblev han. Da de begge havde sat sig i kanapeen, tog professoren hendes hænder. Harr så hende længe ind i de smukke øjne, derpå sagde han med bevæget stemme: — vil min lille pige være ganske oprigtig imod mig? — ja, kære fader, det ved du at jeg vil, sagde hun ikke uden skælven. — så sig mig, vin ikke dit hjerte vægrer sig ved den forbindelse, du nu skal indgå, thi jeg vil da heller opgive mit kæreste ønske, end se dig bukke under for byrden af et kærlighedsløst og glædesløst tilbragt liv. Vil du love mig at du vil overveje det vel, at jeg ikke engang skal kunne bebrejde mig selv at være årsag til jdine sorger og ulykker. — jeg er overbevist om at der aldrig vil komme sådanne over mig, hvis jeg bliver James ' kone, svarede hun smilende. Men nu skal fader ikke tænke så meget på mig; kom, lad os atter gå op på dækket og nyde den herlige sommeraften. Hun greb sin faders hånd og trak ham leende med sig. En stund stod de samtalende på dækket og nød i fulde drag den friske søluft. Kaptainen, en lille korpulent mand, gav sig i snak med dem og da professoren under samtalen yttrede sin henrykkelse over det smukke vejr, satte kaptainen en bekymret mine op og sagde: — roes det blot ikke for tidligt, inden en time, har vi en god skyldregn og ikke så lille en portion storm. Hun kuler godt fra nord. Professoren lo og ville som en ægte engelskmand have et væddemål i stand med kaptajnen desangående. Men denne så ud som om han var yderst fornærmet og afslog på det bestemteste at modtage det. En time forløb under munter samtale. Da formørkedes himlen pludselig, blæsten tiltog og det begyndte voldsomt at regne. Snart var himlen aldeles overtrukken og et hæftigt uvejr begyndte. Det blev mørkere og mørkere; kun engang imellem oplystes- det endnu sejlende skib af et lyn. — kom, barn, sagde professoren og greb Nancys hånd. Alen hun hørte ham ikke.. Professoren undredes over at hun ikke svarede ham og ville trække hende med sig, men i samme øjeblik oplyste lynet atter skibet og da han ved skinnet af dette så Nancy, forbavsedes han. Hendes øjne strålede, hendes kinder vare vel blege, men hele hendes ansigt udtrykte dog en henrykkelse, der ville være vanskelig at beskrive. Med de store dejlige øjne fulgte hun de mørke bølger på deres uhyggelige flugt; med hånden fast presset mod sit hjerte stod hun der, beundrende alt det sælsomme, hun så for første gang. — du gode gud, sagde professoren med lav stemme. Hvad mou der går af barnet? Han greb atter hendes hånd og trak hende med sig ned. i kahytten. Hun gjorde ingen modstand. Atter en time forløb; stormen og uveiret var tiltagen; mørket var om mulig bleven endnu dvbere. Søfolkene arbejdede ved pomperne som mænd, der vare vante til at se faren under øje. Pludselig hørte man voldsomme skrig og skibet fik et så heftigt stød, som om det skulle synke tilbunds med det samme. Passagererne styrtede op på dækket med blege ansigter og sordreiede miner. Ingen svarede dem på deres fortvivlede spørgsmål, thi ingen hørte dem. Nancy og hendes fader vare iblandt dem.. Nu oplystes skibet af lanternen, som søfolkene med megen besvær havde fået tændt, og en af matroserne forklarede, at de havde påsejlet et andet skib. Redningsbåden sattes ud og nogle mænd steg i denne, for at hjælpe de ulykkelige, hvoraf flere vare faldne overbord. Det lykkedes dem at redde nogle. nu greb Nancy om sin faders arm og viste M med forfærdelse på et hoved, der nu for trediegang dukkede op på overfladen. Clarendown ilede hen til siden af skibet og råbte til den nærmeststående sømand om hjælp. Ct øjeblik efter havde denne kastet sig i det oprørte hav og det varede ikke mange minuter inden han stod på dækket med sit bytte. Skibslægen tildelte den ulykkelige al den pleje, der var nødvendig, og mærkeligt nok var det, at der fra det andet skib intet spørgsmål rettedes ' til dem om den forulykkede passager. Nogle timer senere vare begge skibene bragte flot, uden at nogen af dem. havde lidt nogen videre skade. De fortsatte derpå vejen til deres bestemmelsessted. En herlig morgen afløste denne uhyggelige nat. Efter sædvane var professoren stået tidlig op og befandt sig nu på dækket, nydende den friske søluft. — men hvad fanden er det for et menneske der sidder? hørte han kaptajnen råbe og nu vendte han sig hurtig om, for at se hvad det var der vakte kaptainens forundring. Og han så da en ubekendt bleg ung mand med lidende træk sidde med hånden under kinden i en afkrog af skibet. Hans øjne hvilede matte og sygelige mod dækket; om munden sås et smerteligt træk; hele hans person afgav en typus på den dybeste sorg; hele hans skikkelse var mager og indfalden og hænderne næsten gennemsigtige. Hans klædedragt var smagfuld og elegant og dog røbede den en vis ligegyldighed i toilettet. Han så op, da den-lille korpulente kaptajn stod foran ham, med spørgsmålet om hvorfra han kom. — jeg var som passager på det skib, der overseiledes iaftes, svarede Herren kort og som det syntes med uvilje. Ved det hæffige stød faldt jeg overbord; en af deres matroser reddede mig. Her har de hele sagen. — hvorhen agtede de dem? spurgte kaptajnen videre. — til det sted, som skibet havde bestemt; jeg har glemt navnet, svarede han ligegyldigt og rejste sig utålmodig. Den lille kaptajn rystede på hovedet og nærmede sig Clarendown, idet han leende sagde: — det lader til at fyren der ikke er vant til at få nogle spørgsmål. Se om de ikke kan få noget mere ud af ham, hr. Professor. — det vil næppe lykkes mig, svarede denne. han seer syg og udtæret ud; lad ham hellere være i fred, hr. Kaptajn. — ja, men jeg må dog vide hvem han er. Det er en kilden sag at have et aldeles fremmed menneske ombord; man ved jo ikke hvad han har isinde. — å, hr. Kaptajn, sagde professoren leende; han seer da ikke så farlig ud. — å nej, ikke just det; men de gjorde mig dog en tjeneste ved at give dem i snak med ham, svarede kaptajnen. — nå, ja så gerne; jeg er just ret oplagt dertil denne herlige morgen. Et kvarteerstid efter var professoren og den fremmede i en dyb passiar. Clarendown havde præsenteret sig selv som læge og dette havde bidraget til konversationens vedligeholdelse. Et øjeblik efter kom Nancy til syne på trappen. Da hun så sin fader ilede hun hurtig hen imod ham, for at ønske ham godmorgen. Da hun var nogle skridt fra ham, standsede kaptainen hende og sagde med et smil: — bedste lille frøken, lad deres fader stå et øjeblik endnu og forstyr ham ikke; vi have en lille spas for. Nancy smilede og ville atter trække sig tilbage, da i det samme hendes blik faldt på den fremmede. Han så just op; deres øjne mødtes; men hvilken forandring gjorde det ikke på dem begge. Hun blev kridhvid; han blev blodrød. Et øjeblik stod hun som naglet til pletten; da tog hun sig sammen og ilede med hurtige skridt ned i kahytten. Kapitainen havde forbavset været vidne til denne scene; Clarendown havde ikke lagt mærke til det allermindste. Tredie kapitel. En brud. Aftenen derpå løb skibet ind i bugten ved Panama, og derfra for man ad jernveien til den nærmeste station ved James Clarendowns planlage. En elegant kabriolet holdt her og to lykkelige mennesker steg ud af denne, for at vente det kommende tog. Det var James og hans tante. da toget standsede, ilede de frem, for at finde dem, de søgte, og et øjeblik efter trykkede Clarendown sin hustrues hænder og Nancy rakte James hånden med et roligt smil. Straks efter kørte man hjem, hvor alt var forherliget til deres modtagelse, og de nysankomne beundrede med henrykkelse og glæde al den rigdom og al den velvære, James Clarendown havde bredet omkring sig i løbet af et år. Da man rejste sig fra det veldækkede aftensbord, sagde professoren leende: — iaften, James, er jeg træt, og så skal du^ være fri for min påtrængenhed, men i morgen håber jeg at dnj ikke vil vægre dig ved at få en lun passiar med din gamle onkel. — intet skal være mig kærere, svarede denne nu og man skiltes. Den næste formiddag var professoren i fuld aktivitet med af undersøge bøgerne i James ' kontor og denne hjalp ham venligt med af indsætte ham i alt, hvad det forløbne Års indtægter og udgifter havde været. Da han var bleven tilfredsstillet i denne henseende, satte han sig ned på sofaen og sagde, idet han greb James ' hænder: — fortæl mig nu alt, hvorledes det er gået dig fra først og til sidst. — det skat jeg, hvis det kan interessere onkel, svarede denne. Det er ikke meget, og det er din gavmildhed jeg kan takke for al den velvære, der nu omgiver mig. Jeg rejste allerførst til New-york og så mig om der; men denne store, larmende by tiltalte mig ikke og jeg tog da længer ned i landet. — da jeg ankom, hertil faldt bygningen her mig straks i øje, og da jeg erfarede af dens svagelige ejer just ventede på en solid køber, var jeg ikke seen med af mælde mig som sådan. I den tid ejendommen har tilhørt mig, tror jeg nok af mine arbejdere har været fornøjede og jeg håber, hvis alt går vel, af kunne forøge den kapital, du har lånt mig, med ypperlige renter. Professoren gav sig til at le. — det var ellers sært at du ikke straks ved min ankomst ville tilbagebetale mig den ubetydelige sum; jeg havde sandelig ventet det. — å, onkel vil bestandig have mig tilbedste, sagde James spøgende. — nej, gu ' vil jeg ikke, min kære dreng, men nu kan du gerne gå, jeg har noklvst til at se mig lidt mere om her. James adlød smilende. Da han gik op ad trappen til havestuen, hvor hans tante holdt meget af at opholde sig, få han Nancy sidde ved vinduet, drømmende og uden at se ham. i den tro at hans tante var hos hende, gik han derind, men blev stående ved døren, da han så at hun var ene. Han tænkte just på at vende om, da hun opdagede ham. Hun rejste sig og gik ham i møde med et venligt smil. En fin rødme bedækkede hendes kinder og, idet hun rakte den smukke unge mand hånden, vovede hun næppe at se op. Han trykkede let hendes hånd og bad hende atter tage plads. Selv satte han sig ved siden af hende. — hvorledes har du moret dig på rejsen, Nancy? spurgte han. — å, jo tak, ret godt; men jeg havde dog moret mig bedre om du og moder havde været med; jeg savnede eder begge. — så, gjorde du? sagde James og så på hende, som det syntes med et bittert smil. Å ja, når man bestandig er vant til at se en person om sig, så savner man ham i reglen, når han er borte. — kunne du virkelig tro, at jeg ikke ville længes efter moder, James? spurgte hun med et skælmsk smil. — nej, derom havde jeg ingen tvivl, svarede han. Men at du længtes efter mig ville være mere tvivlsomt. — og hvorfor tror du netop det, James? Du ved jo dog godt at jeg længes efter eder begge. Han drog et suk og rejste sig. — vil du virkelig gå? spurgte hun med bedende stemme. — ja, hvilken interesse kan vel en samtale med mig have for dig? sagde han og nølede lidt. Hun svarede ikke; det så ud som om hun kæmpede med sig selv. — James, sagde hun endelig med bønfaldende stemme; vil du altid vedblive at være så kold og forunderlig imod mig som nu? Han vendte sig om; med et strålende blik ilede han hen imod hende. — ved du Nancy, at jeg har ret til at betragte dig som min forlovede! udbrød han med et lykkeligt smil. Dit og onkels brev gav mig ret dertil. Han havde lagt sin arm om hendes liv og så hende henrykt ind i de smukke øjne. Hun nikkede med hovedet og skjulte sit ansigt ved hans bryst. — kan jeg virkelig tro på så megen lykke?... Nancy, er dette virkelig sandt eller er^det kun en drøm? hun trykkede sit ansigt tættere ind til ham, for at skjule sine tårer. Han fæstede sine læber på den snehvide Hals vred en elskers hele varme; han løftede hendes modstræbende hånd i vejret og bukkede sig for at røve et Kys; men hun rev sig løs og ilede gennem havestuen ud i haven, med begge hænder for sit ansigt. Med et lykkeligt smil så han efter hende, gik den modsatte vej og besteg et øjeblik efter sin hest, og nu red han bort med smil på læben og lykke i hjertet. På en bænk i den lille løvhytte sad Nancy med hovedet begravet i begge hænder. Tåreme trillede ned ad hendes kinder og hjertet slog som om det skulle sprænges. I dette øjeblik bestod Nancy sejrrig en kamp med de forgangne minder og det billede, der trodsigt stillede sig i vejen for den opvågnende kærlighed, der fpirede i hendes bryst for den, ' hun allerede havde rakt sin hånd. — nå, barn, græder du? spurgte en mild stemme og hendes moder stod ved siden af hende. — o, moder, du er sandelig kommen meget lydløst, siden jeg ikke har hørt dig, sagde hun smilende gennem tårer. — frue! hørte ruan en ungdommelig stemme råbe. Fru Clarendown vendte sig om, nikkede hjerteligt til sin datter og gik bort. Et øjeblik efter rejste Nancy sig, for at se efter hende. Nu gik hendes moder i en fortrolig samtale med en ung dame. Nancy blev så forunderlig til mode ved dette syn. — hvem var den unge dame?... Hun kendte hende jo ikke; hun havde jo aldrig set hende! — og denne fortrolighed mellem hendes moder og damen måtte absolut stamme fra et længere bekendtskab. — mon James også kendte hende? En purpursky for ved denne tanke over Nancys ansigt. Med overraskelse greb hun sig selv i den følelse, dette forårsagede hende. Elskede hun da virkelig James uden selv at vide det? Ja, man måtte tro det, thi hendes blik hang — uden at hun selv lagde mærke dertil — ved den unge dame, hvis gratiøse, elegante bevægelser fængslede øjet. Nu vendte hun sig om; de store, mørke øjne hvilede på Nancy. — derpå ' for en brændende rødme over hendes træk og hun gjorde en for trykkende bøjning med hovedet, ledsaget af et strålende blik^ Nancy kunne ikke begribe hvem denne hilsen gjaldt; hende selv kunne det ikke være, thi damen havde ikke sit blik fæstet på hende. Nancy vendte sig uvilkårlig om; James stod bagved hende. Nancy blev blussende rød og ilede ind i løvhytten igen; med bankende hjerte kastede hun sig på bænken. Hvad var det for en opdagelse, hun havde gjort? Den opfyldte hendes sind med skinsyge. James havde jo betragtet den unge dame og dennes blik havde udtrykt mere end ord. Nancy var grædefærdig. Et øjeblik efter følte hun sig let omslynget. Hun vendte det rødmende ansigt bort. — vend dig ikke bort, nu er du min!... Nægt mig ikke synet af dit smil! sagde James spøgende. — hvor kan du tro at jeg vil smile til dig, svarede hun. Du har jo mere end engang fortalt mig, at jeg ikke bryder mig om dig. — vil du tie, eller jeg tilsidesætter alle former og kysser dig, hviskedee den unge mand. — James, sagde hun leende og ville løsrive sig. Du vover det ikke, eller jeg bliver vred. Han slap, hende og sagde smilende: — ja, ja, så går jeg; jeg skal desuden hen til tante alligevel. Han var allerede ude i Alleen. Hun rejste sig. — nej, James, du må ikke gå; som din forlovede har jeg ret til at befale dig at blive. — så?... Men vi er ikke forlovede, når jeg ikke engang har fået et Kys, — altså, farvel så længe. — James! råbte hun bønligt, aldeles forbavset over sig selv. — ja, vil du mig noget? — du ved betingelsen på hvilken jeg bliver hos dig. Altså: ja eller nej? — nå, når det ikke kan være andet, så... Han stod stille og betragtede hende med et kærligt blik. Nancy så forlegen mod jorden. — nu har jeg gjort to forsøg, Nancy, gør du nu et, så skal du se jeg vil ikke være nær så uvillig som du. Hun gav sig hjerteligt til at le og ilede hen imod ham. Han trykkede hende inderligt til sit hjerte og for første gang — siden de vare børn — mødtes deres læber. Arm i arm vandrede de hen ad havens gange, samtalende om deres forestående bryllup. hun havde kærligt lænet sit hoved mod hans skulder og nu fortalte hun alt hvad der var hændet hende i de sidste år. — nu vil du måske tage dit ord tilbage igen, James; thi jeg frygter for at fader ikke har fortalt det ganske som det er. Jeg ved nok, at det var ilde, men jeg ville dog ikke betænke mig på at fortælle dig det, uagtet jeg anede at du vidste det hele. Fader har sjælden nogen hemmelighed for dig. Et smerteligt suk var alt hvad han fik over sine læber. — du svarer ikke, sagde hun med en forstrækkef mine. Man har måske skjult alt for dig. — ja, Nancy, jeg har intet vidst om dette; man fortalte mig, at det var frøken æs Belleville, der mødtes med sin fætter i vor have, og aldrig havde jeg anet at du kunne... Han havde sluppet hende og hun stirrede i navnløs smerte på ham. Hun pressede hånden fast mod sit bryst, vendte sig om og ilede bort. Hun styrtede op mod huset og da hun mødte Fru Clarendown, der forskrækket standsede hende, spurgte hun blot efter sin fader. Hun ventede ikke til hun fik svar, men ilede op mod bygningen, hvor hur: traf professoren i havestuen ved sin kaffe.. —ah, barn, hvor du seer forstyrret ud!... Sæet dig, sagde han og skød en stol hen til Nancy, der endnu ikke havde fået et ord over sine læber, i en så heftig bevægelse var hun. Hun satte sig ved siden af ham, skjulte sit ansigt ved hans kærlige bryst og gav sig bitterlig til at græde. Det smertede hende, at hendes fader havde fortiet alt for James, og da hun endelig formåede at tale, strømmede bebrejdelserne over på ham og til sidst begjærte hun at hun ville rejse straks. Professoren så betænkelig ud; denne lille begivenhed havde han besluttet engang selv at ville berette James så lempelig som mulig. Nu var dette sket; men langtfra på en sådan måde, som han havde ønsket det; thi Nancy havde ikke skånet sig selv. Hun ville på ingen måde se James mere; hun ville rejse øjeblikkelig, så forbittret var hun. Hun forlod sin fader og gik op på sit værelse, og man formåede ikke engang at få hende ned til de sædvanlige spisetider. fjerde kapitel. Den fremmede. Da Nancy havde forladt James, var han sunken ned på en bænk, med hænderne for sit ansigt. Den første smerte var så overvældende, at han ikke lagde mærke til noget som helst rundt omkring sig. Dette havde han langtfra anet; han havde stedse troet at Nancy havde bevaret ham i kærlig erindring og at indet andet billede var trådt i vejen for hans. Vel havde denne tro vaklet, da Nancy udviste sin uvilje imod ham; men han havde tilskrevet barnlighedens naivitet dette, og han stolede på, at hun, når hun blev ældre, ville fortryde sin opførsel. Hvor lykkelig var han derfor ikke bleven da han — hurtigere end han havde ventet det — opdagede at hun elskede ham. I tankerne beskyldte han hende for en hjerteløs kokette, der ligefrem, ville drive spot med hans kærlighed. — de er meget bedrøvet! lød en kvindelig stemme tæt ved ham og en lille hånd lagdes på hans skulder. James så op. — ja, min frøken, man kan ikke altid være glad, sagde han og rejste sig, for at lade hende, tage plads. Damen satte sig og så modløs mod jorden. — de er just heller ikke i det bedste humør, frøken, efter hvad jeg kan se, vedblev James. — o nej, men det er en følge af deres sorg, som jeg har gjort til min, siden de så heltemodig frelste den stakkels pige fra døden. — ah, frøken, så megen lykke har jeg ikke fortjent!... Jeg takker gud for den glæde, han tildelte mig, at kunne frelse dem. Desuden er det ikke sikkert at de ville være død, hvis jeg ikke var kommen dem tilhjælp; deres familie ville naturligvis have savnet dem, søgt efter dem og funden dem. — ak nej, hr. Clarendown, dette var ingenlunde bleven tilfældet, thi hvor utroligt det end lyder, har jeg sletingen familie her i Amerika. — nu spøger frøkenen vist og vil bestemt have mig til bedste. — nej, på ingen måde; af alle ville jeg mindst tale usandhed til dem. Men det er desværre sandt. Der glimrede en tåre i de skønne øjne og hun betragtede James med et blik, der fik denne til at skælve af indre bevægelse. — men jeg kan ikke forstå... ja det er måske noget ngalant af mig, at trænge ind i deres hemmelighed, frøken; dog ville jeg så inderlig gerne vide, om jeg kunne være dem til nytte. Hvorledes har man dog turdet vove at lade dem rejse alene herover? — dette var heller ingenlunde tilfældet, hr. Clarendown. Ja sæt dem, så vil jeg fortælle dem mit lille levnetsløb. — jeg er født i Frankrigs for 19 år siden, på min faders, grev æs saint-neufs gods. — da jeg var to år gammel døde min moder og fader rejste til Amerika, overladende mig til tjenestefolkene, de år han agtede at blive borte. Skæbnen ville det dog således, at jeg aldrig skulle se ham mere. Knapt sire år derefter kom der brev fra Amerika, hvori man tilskrev os, at ruin fader var forulykket herovre og at han havde efterladt sig en betydelig del godser i nærheden af deres plantage. Jeg var endnu dengang for ung til at fatte hele udstrækningen af nun ulykke. Jeg kan endnu erindre, at da man fortalte mig om min faders endeligt, udgød jeg vel tårer, men kort tid efter var min sorg glemt ved synet af den store dukke, der i samme øjeblik var bleven mig foræret. — jeg kan også huske, at flere af mine slægtninge indfandt sig; men ingen ville have noget med mig eller godset at skøtte. De vare alle rige, fornemme mænd, og ville ikke have nogen ulejlighed af mig. Dog ordnede de det således, at jeg fik en guvernante, medens huset skulle bestyres af en gammel husholderske og en ligeså gammel tjener; dog under tilsyn af mine slægtninge. - —alt var således nogenlunde ordnet og med undtagelse af at min barndom var hengået glædeløs og venneløs for mig, under hårdhed og skænd, har jeg haft det temmelig godt, indtil for et halvt år siden. Mit liv er hengledet stille og ubemærket; når jeg skulle trække frisk luft, kørte min guvernante med mig; jeg har aldrig betrådt Paris ' s gader gående. — da jeg blev ældre, fordrede min stand, at jeg skulle indføres i selskabslivet. Men mine slægtninge, der selv havde mange døtre, fandt det ikke rådeligt at indføre mig med disse. — man foranstaltede derfor, uden mit vidende, godset solgt, på hvilket jeg boede. — man gav hver af de to tjenestefolk en god andel deraf og så sendte man mig ubarmhjertig herover til min faders godser, kun ledsaget af min gamle tjener, som vel havde mig kær, men dog ikke så kær som friheden. Han længtes efter gamle Frankrigs, og for en måned siden tog han - afsted, uden at sige mig farvel og overladende mig til min skæbne. O — jeg stod ene og forladt herovre, kun henvist til det selskab, min eneste tjenestepige kunne yde mig. — jeg lukkede mig inde i huset; angst og frygtsom er jeg af naturen og værre blev det, da jeg var ene. Når vinden puslede i trætoppene, da rystede jeg af angst og græd over min forladte stilling. Den eneste frihed, jeg turde tage mig, var at ride heromkring i nærmeste omegn, og en sådan foretog jeg mig da også hver dag. Men den sidste gang fik jeg straf for min dristighed. Herr Clarendown, de ved jo hvorledes denne udflugt løb af. Hun så rødmende på ham og slog de store, mørke øjne mod jorden; derpå rakte hun ham hånden og vedblev: — ja, de tænker vel om mig at jeg er rigtig påtrængende, siden jeg endnu ikke har forladt deres hus, skønt det nu er over to dage siden jeg burde have gjort det. Hnn pillede forlegent og dybt rødmende ved sit livbælte og fortsatte: — men de karr ikke forstå min lykke, da jeg trådte ind her i dette hus og mødte mennesker så ædle og hjertelige. Den gamle frue vandt straks mit hele hjerte og jeg, der aldrig havde været vant til at høre en moders ømme ord, hørte dem inderligere af hendes mund end min egen moder unde udtale dem. Og de selv, hvor venlig og opofrende har ikke de været imod mig. Jeg havde aldrig troet, at der eksisterede sådanne mennesker; jeg skal aldrig glemme dette sted, med begge dets kærlige, opofrende beboere, jeg vil altid mindes det, som det første og eneste lyspunkt i mit liv. Tårerne trillede sagte ned over hendes kinder. Hun greb atter James ' hånd fast imellem begge sine og vedblev: — jeg vil i dag sige dem farvel, jeg må løsrive mig herfra, jeg må hjem til min mørke, tomme og kolde bolig, for at skjule mine tårer, min sorg og min frygt. — o, frøken, udbrød James med en ligeså bevæget stemme. De får mig til at glemme min egen sorg for al deres; det er en bitter, tung lod, der er dem givet. O, jeg kunne blive vred på mig selv

1886_Winterhjelm_Naturalisterne

Kristian

Naturalisterne

Winterhjelm

Winterhjelm

Naturalisterne

male

1886_Winterhjelm_Naturalisterne.pdf

Kristian

Winterhjelm

no

Naturalisterne

En Sommerskitse fra Stockholms Skjærgaard

n

roman

Reitzel

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Ude på bjørkudden lå to unge mennesker i et skyggefuldt bakkeheld inde mellem lysløvede og hvidstammede hængebirke og ventede på dampbåden, som nu måtte have passeret kolbotten. Der er vel mindst hundrede steder ude i Stockholms skærgård, som heder bjørkudden, og kanske ligeså mange, som heder kolbotten, men hvis man vil vide præcis, hvor det er, og få rede på, hvad det er for familjer, som plejer at bo derude om sommeren, så går man ombord i et af de halvhundrede dampskibe, som Stockholm hver sommerdag sender derud mellem øernes mangfoldighed, og når man så blot træffer den rigtige dampbåd og lægger nøje mærke til, hvorledes denne fra den store sejlled viger ind i et smalt sund for derefter i en sigsaglinje at passere fem lignende sund og fire fjorde, hvorefter den sætter over et bredere havsindløb og derpå fortsætter først mod øst, senere mod syd og endelig mod vest gennem en række sundslyngninger og labyrinttiske passager, så vil man på urskiven kunne regne sig til, at man er på stedet præcis 3 timer og 15 minuter efter afgangen fra hovedstaden. Dette er af vigtighed at vide ved en virkelighedsskildring. Om end hele Stockholms skærgård er rig på afvekslende naturskønhed, så tør det ikke være overdrevent at sige, at vort bjørkudden er et af dens aller smukkeste punkter. I gamle, syndefulde dage ville man sagt, at det ligger romantisk, men da dette ord nu til dags ikke gerne nævnes uden med tilføjelse af » reverenter talt « eller » med respekt at sige «, så kan man jo betegne beliggenheden som kulturfjern, havsfrisk, frodigt grønnende og sommerlun. De to unge herrer ville på denne hede junidag ikke lade sig solstege nede ved bryggen, hvor blot et par tjenestepiger sad med de tomme kurve og spande, der skulle ombyttes med de fyldte, som dampskibet bragte. Det var langt behageligere at ligge og strække sig heroppe, indtil damppiben lød, og imens styrke bevidstheden om at være rigtig på landet gennem den vide udsigt mellem bondebebj'ggede øer helt ud til havet, som skimtedes der udenfor det yderste sund. 3 rigtig på landet, så fjernt som muligt fra de egentlig villabebyggede strøg, skulle det være, det havde Knut Nordling fået drevet igennem ved moderens hjælp, for hun holdt altid med ham så meget som muligt. Og Knut ville bort fra kulturen. Den væmmede ham, sagde han, med sin affekterede konventionalisme, og den plagede ham som en storartet samfundsløgn, der ville erstatte det naturlige med det kunstige, og som istedenfor den påståede lykke kun bragte ulighed, nød, undertrykkelse og andre ulykker, som naturmenneskene var fri for. Men længere end til tre og en kvart time ud i Stockholms skærgård havde de ikke kunnet drive det. Grosserer Nordling havde endog kun efter betydelig modstand gået ind herpå, da han var en mand, som passede sin forretning og slet ikke syntes om at komme en time senere på kontoret end ellers, for ikke at tale om, at han jo måtte stå op en time tidligere, end han plejede. Han havde dog til sidst givet efter, da han nemlig alt for vel kendte til sin hustrus nervøsitet og til hendes fortræffelige hukommelse for enhver liden ting, der ikke var gået ubetinget efter hendes vilje. Og nu havde hun rykket i Marken med sine nerver, der måtte have virkelig søluft og virkelige søbad, så han fik 4 nok give efter, hvis ikke denne sommer skulle blive ham et » virkeligt « helvede, som han noget mut mumlede for sig selv, da han den afgørende dag havde sagt sit ja og lukket døren mellem sig og sin bedre halvdel. Nu var de der altså, og om end Fru Nordling heller ikke herude fandt tilværelsen aldeles fuldkommen, så var dog både hendes søn Knut og dennes fætter tture lindstrømer så meget mere tilfredse hver på sin måde. Tture lå nu i skjorteærmerne og strakte sig velbehagelig, idet han stirrede op igennem birkekronerne uden at se på noget særligt. Han havde lagt sig ret ud på ryggen med hænderne i kors under hovedet, og medens han hengav sig til den dovne nydelse, overlagde han så småt, om han skulle vedblive at tie, eller om han skulle forsøge på atter at tale med Knut. Denne havde nemlig været så fåmælt, blot givet knappe svar på tiltale, og endelig var det ligesom ganske af sig selv blevet tavst. Men tture hørte til dem, der ikke godt kunne finde sig i ensomhed eller være overladt helt til sine egne tanker. Derfor syntes han også godt om byen, hvor han altid havde en vis afveksling, altid nogen ny at tale med. Først når han meddelte sig med mange, kunne tankerne rigtig flyve omkring og ligesom bierne 5 afsøge blomst efter blomst, men med det instinktmæssigt givne mål for øje at samle kundskabens og livserfaringernes sødme i forråd for hans livsbehov som verdensmand. Herude nød han det skønne i naturen, ja der var øjeblikke, da han nok kunne hengive sig i en ensom lyrik; men så kom der straks en trang til at meddele sig, til at udveksle indtryk, ellers blev det for ensformigt. Uden at røre på sig skelede han til siden bort på Knut, som sad og støttede hagen mod en naturstok, han selv havde skåret sig, medens hans blik, lyseblåt drømmende, tabte sig henne i det ligeså lyseblå fjerne. Knut måtte dog have mærket den bevægelse, ttures livlige, brune øjne foretog. Pludselig vækket af sine drømmerier, spurgte han distrait: » Hvad sagde du? « » Ikke et gran, « sagde tture og lo med en kort, frisk latter. » Men hvad siger du om en sådan dag! Det er herligt! En får ikke tid til at se på noget særskilt henne i landskabet bare for stemning — ja det er sommerstemning i naturen. Det er skønhed, bare skønhed! « » Hm! — hvad er skønhed? « sagde Knut med en lidt tungsindig farvning i tonen. » Hvad det er? — hvilket snak, gamle Pilatus! E )u, som ikke bryder dig om andet end alt det, 6 som begynder med » Ur- «, bare urmennesker og urnatur og sligt, du behøver jo blot at se dig om, så ser du skønhed. Dette er da sandelig ikke andet end natur. Ja, om du undtager husene på Grøndal derover på øen; men det er da en veritabel bondegård og kan ikke genere en, som ikke anerkender andet end bønder. Og hele resten — mørke, granbevoxede øer og hav og fjord, og hele sundet udover der med de rødbrune fjeldskrænter, hvor det bare vokser lidt i sprikkerne, og så hele mørke skoven indover øerne, det er næsten vildt, det er romantisk! « » Romantisk! « sagde Knut hånligt. » Romantik er en kulturstemning. Det er en række følelser, som udspringer af et forvænnet naturel, eller, om du heller vil, en bedårende løgn, og den skyldes en berusning i kulturextrakter, som ikke længer har noget med den oprindelige virkelighed at gøre. Det er ligesom, når nogen får sig et champagnerus og ser hele livet og verden som en glæde — men dagen efter! Ja, da trænger virkelighedens elendighed sig frem igen. « » Å, herregud, når man bare altid kunne kurere virkelighedens elendighed med en salt sild, så — — men dine urbønder, de drikker sig da forresten også fulde. « » Ja, men de bliver ikke romantiske af det. « 7 » Nej, det skal gud vide, « sagde tture og lo. » Å! « Knut fandt, det var ikke noget at le af. » Og forresten, spørg bonden, hvad som er vakkert og hvad som er stygt i naturen. Jeg skal gerne indrømme, at jeg selv er svag for det, du kalder skønhed, ja det er jeg desværre endnu. Men jeg arbejder mig mere og mere bort fra det og søger at komme på bondens standpunkt, for det er det naturlige. Det, som er nyttigt i naturen, det finder han skønnest; det unyttige finder han uskønt. » Ja, han er nu så madvis, han, « sagde tture, som begyndte at føle sig irriteret over som sædvanlig ikke straks at kunne finde modargumenter mod slutninger, som han fandt falske og som stred mod hele hans livsopfatning. » Kan så være, « svarede Knut tørt, » men det tør vel være ubestrideligt, at den virkelige skønhed er den, som betegner det harmoniske samliv mellem mennesket og naturen, og da selvopholdelsesdriften og slægtens vedligeholdelse bevisligt i så henseende er grundvolden og udgangspunktet, så forekommer det mig klart — ja, jeg ved ikke, hvad du kan have at indvende — jeg synes det er klart, at bonden har fuld ret i at betragte den nyttige, frugtbare jord som det skønne, og de ufrugtbare og unyttige fjelde som det uskønne. « 8 » Pyh, der er vel lidt forskel på, hvad som er nyttigt og hvad som er skønt, « sagde tture i den afgørende tone, som gerne kommer med følelsen af at være den underlegne i debatten. » Bonden kan være god nok, men du vil da vel ikke for alvor påstå, at han har nogen videre følelse for det skønne, eller i al fald at hans mening er mere afgørende end vor. Og om han virkelig nogen gang viser skjønhedssans, så går den i samme retning som vor. Det ser du jo på hans filigransøljer og udskårne Tiner og stole og alt sligt. Det bliver da ikke nyttigere, fordi han giver det en form, som vi også kan finde vakker. « » En form er vakker, når den frit angiver sig som den mest hensigtsmæssige. Det er jo det, som selve kunstkenderne kalder for konstruktiv sandhed. Altså også her nytten som udgangspunkt. « » Ja, det kan være godt nok, « indvendte tture, » men jeg forstår ikke, hvad der er for noget egentlig hensigtsmæssigt i filigransen og i drageslyngningerne. « » Nej, ganske vist, men det viser også en påvirkning af civilisationen, og derfor kan der også disputeres om, hvorvidt vi skal kalde det i sandhed skønt. « 9 » Jovist er det skønt, det ved jo alle og enhver, « sagde tture. Han begyndte nu at blive mere og mere utålmodig over at stå fast, men da han var så sikker på at have ret, ville han ingenlunde give sig. » Alle og enhver, « svarede Knut smilende sikkert og selvbevidst, » det kan jeg jo vende mod dig selv, for det betyder jo naturligvis, at en knusende majoritet står imod mig, den lille ensomme minoritet. Men se, så har jeg alle bønderne på min side — —< » Bønderne finder jo også, at filigrans og drageslyngninger er vakkre, « afbrød tture triumferende over at have fundet et dræbende argument. » Lad gå for filigransen — jeg får vel bøje mig for majoriteten, bøndernes majoritet, som du selv nu giver gyldighed. Men det var jo naturens skønhed, vi talte om, og er bondens mening rigtig i det ene tilfælde, så er den det i det andet også naturligvis. « » Det indrømmer jeg ikke, « sagde tture, » det er jo givet, at bonden har mere Sans for det direkte nyttige, som du selv siger, men når han har med sine nyttige ting at gøre, så udvikles skjønhedssansen hos ham også ligetil det direkte slet ikke nyttige, således som filigransen, og jo højere hans udvikling stiger, desto mere natursans får han også, 10 akkurat i samme retning som vi. Findes der kanske ikke bondefødte digtere og malere og billedhuggere kanske? Og som landskabsmaler f. Eks. må han jo have samme syn på naturen som vi. « Tture følte sig stolt. Han troede med sine sidste indvendinger at have udtømt emnet og sat Knut skak. Men deri tog han fejl. » Det er bare civilisation, « svarede denne. » Ja, gudskelov — det er civilisation, « sagde tture overlegent. » Men nu er der det leje ved sagen, « Indvendte Knut, » at medens massen af de arbejdende bønder gennem alle tidsaldre har været enige om, at i naturen det er skønnest, som er nyttigst, så lader det til, at din kære civilisation slet ikke er kommen til nogen enighed. Vore forfædre fandt, at fjeldegnene var stygge og kedelige, men slettelandet og de frugtbare marker var skønne. Derfor byggede de sine herregårde og slotte nede på slettelandet. Nu er det omvendt. Og når du nu synes det er vakrest, hvor naturen får vokse vildt, som den vil, så syntes din oldefader, at det var vakrest i haven, hvor træer og buske var klippede som pyramider og lyraer og terninger og søjler. Selve paradiset tænkte han sig som en kunstig fransk have, ellers havde, han vel ikke fundet sig i at se det i sådan afbildet i den gamle billedbibel. Og gå bare op i nationalmusæet, så får du se, at meningerne om, hvad der var’ skønt i naturen, altid har vekslet hos kunstnerne. Ja, der er dem som påstår, at de forskellige tidsaldre ligefrem har set naturgjenstandene helt forskelligt. Om vi altså skal få en fast grund at stå på, så er det bedst vi holder os til det, som gennem alle tider har været de oprindeligste og mest ukunstlede menneskenaturers opfatning. Og det er bøndernes. De lever daglig sammen med naturen. « » Ja, jeg er ikke så dreven i alt det der som du, « sagde tture, » men når civilisationen dømmer bort i væggene, så dømmer du også bort i væggene, for du er s’gu civiliseret og ingen Bonde, det er sikkert. « Damppiben lød, og de sprang begge op for at gå ned til bryggen. Men i farten svarede Knut: » Ja, det er den gamle indvending, men derfor kaster jeg også civilisationen af mig. « » Å, den er nu ikke så letvindt at blive kvit som en livkjole heller, « sagde tture, idet han fulgte efter nedover. Men undervejs tænkte han for sig selv: det er da også en Pokkers underlig fyr. Det ene øjeblik sidder han og ser ud som en sværmerisk drømmer, som mindst af alt hører 12 denne verden til, og næste øjeblik slår han om sig med sofismer mod de naturligste stemninger og indtryk og bryder sig ikke om andet end nyttige bønder. Det er ikke muligt at blive rigtig klog på ham. Og det var virkelig for ttures vedkommende tilfældet. Skønt de nu i årevis havde været daglig sammen i hjem og på skole og til sidst ved universitetet, var det ham ikke muligt at få Knut rigtig helt for sig. Selv var han en så usammensat natur som mulig, åben, retfrem og med et naturligt, fast greb i de livsforhold, han var sat i. Men trods den instinktmæssige lethed, hvormed han gerne straks tog indtryk af de mennesker, han mødte, sådan hvad de tillidsbestemmende træk angik, så havde han endnu ikke den Art modenhed, som skal til for at analysere en natur som Knuts, der forekom ham at være en uforklarlig blanding af sværmeri og virkelighedstrang. Men så var de nu komne ned til bryggen for at tage imod kandidat flodén, som af Knut var buden til at komme derud. i. Tture lindstrømer og Knut Nordling var som sagt tættere. Kommandør lindstrømer kunne måske siges at have giftet sig noget sent, om man blot ville tælle hans år, men den raske og joviale sømand havde bevaret så megen ungdommelighed i sind og skind, at ingen egentlig fæstede sig ved aldersforskellen, da en nogle ogtyveårig søster til grosserer Nordling gik til alteret med ham. Også hun var en frisk og sund natur som manden, og om de end begge ikke ragede særlig udover gennemsnittet af åndelige evner, så måtte det dog i det hele taget siges, at børnene havde godt at arve på, både tture, som var den ældste, og søsteren Ebba, som var tre år yngre. Der var naturligvis kommet nordlingske penge i familjen, og nogen bekymringer i den retning føltes derfor hverken i forældrehjemmet eller da tture i fjortenårsalderen stod forældreløs. Men nede i karlskrona kom børnene dog ikke til at blive. En af kommandørens slægtninger, hvis hustru havde båret Ebba til dåben, ville slet ikke, at hun skulle blive opdraget af nogen anden end hende selv, og således kom Ebba til at bo på det store gods johannelund i blekinge, medens det faldt ganske naturligt, at tture fortsatte sin skolegang i hovedstaden og kom i huset hos Nordlings. Her blev han da fosterbroder til Knut. Hele Stockholm kendte grosserer Nordling, når han afmålt og gravitetisk spadserede fra sit hjem i drottninggatan og passerede norrbro for at gå til sit kontor på skeppsbron, hvor et næsten til prætention beskedent lidet skilt med guld på sort fortalte publikum, at det gamle deruPder==firma deruPder==P. heruPher==nordling & deruPder==søn holdt til i trappe op. Egentlig havde han ikke stockholmstypen; snarere skulle man sagt, det var den bekendte angliserede gøteborgstype. Hans noget magre krops rankhed var ikke den smidige stockholmske, men den stive engelske, og med det behørige grå hår og whiskers var det ikke frit for, at han en liden smule mindede om det phileas fogg-agtige. Man kunne næsten se udenpå ham, at han havde den i Stockholm så sjældne ægte forretningsånd, der vel tillader værdigt og rundhåndet at udfylde en i5 rolle i selskabslivet, men som dog aldrig taber af sigte, at forretningen er numer et. Fru Nordling fandt, at han savnede fantasi. Det vil sige stemningsfantasi. Derimod havde hans forstand — beklagede hun sig •— en mærkværdig fantasi, der kunne gribe et ord af hende under en disput og fare omkring med det over følgeslutningernes vejnet til alle mulige områder af menneskelig beregning, indtil han bare med dette ene ord havde samlet en sådan mængde indvendinger mod hende, at hun til sidst blot kunne svare: ja, det er alt sammen meget muligt, men jeg ved, at jeg har ret! Dette var dog kun ved de forholdsvis få tilfælde, da Nordling anså det som absolut og uomgængeligt nødvendigt at sætte sin vilje igennem. Ellers plejede han almindeligvis med stor selvfornægtelse at give efter for hendes luner, og disse luner kom hyppigt på. Nordling var rig, anset, forstandig, socialt velset og af en gammel familje, men den var dog kun borgerlig. Hans hustru bragte ingen penge ind i ægteskabet, tvertom, familjehjemmet havde været yderst knapt, men hun var født komtesse. Nu var hun visselig alt for forstandig til ikke i vor mere nøktre tid at have afstrejfet sig de udenpåsmurte våbenskjolds-miner, der i6 stundom til lidet gavn for værdighedens bibeholdelse proklamerer den indvortes slægtsstolthed; men hun bevarede en aldrig slumrende følelse af den sociale betydning, samfundet endnu fæster ved byrd, og hun følte det som en medfødt rettighed at kunne hengive sig til visse forfinelsens kapricer, der stemte overens med en fra barnsben bortskjæmt kvindes nervøse naturel. Hun havde set sin ældste søn, firmaets arving, gifte sig med en rig borgerlig; det fandt hun sig i. Men sine to døtre giftede hun bort med adelige navne. Knut havde det endnu ingen hast med. Kun disse spørgsmål var for hende de store, så hun med så meget større ro kunne hengive sig til alt det små i livet. Thi alt det, der for hendes egen personlighed engang havde været stort, det var blevet så uhjælpeligt knækket, at det siden aldrig kunne sætte ny vækst uden gennem hastigt skydende og hastigt visnende vildskud fra de rødder i hendes sjæl, der endnu levede. 1 sin opvækst havde hun sværmet og drømt store drømme. Naturel og opdragelse lagde livet for hende som noget, hendes fantasi kunne forme efter behag. Med en sådan fantasi som hendes gik det så let at skabe lykke, og medens hendes samtidige gerne 17 regnede med hindringer og nøje vejede sandsynligheder, for under sin kvindelige stræben fremad og opad til det sociale mål aldrig at tabe en gunstig chance, byggede hun ubekymret på det luftslot, hun havde omgivet sig med, indtil det i en stormfuld og isnende stund blæstes bort, just da det skulle tage fast form. At den unge grevelige gardeløjtnant, der på vinterens baller havde vist den fine, smukke, knoppende friske komtesse så megen opmærksomhed, også gjengjældte hendes følelser for ham, var noget, hun anså givet. Muligvis var det vel så, men han havde samme fejl som hun, han ejede ingenting, og på gæld kan man ikke leve i al evighed. Så hørtes det en dag, at han var meget rigt forlovet. Dermed var den historie ude. Hendes luftslot var blæst bort, og da hendes fantasi nu reagerede ligeså ubunden af hverdagslig opfatning, som den forhen havde bygget op, så følte hun sig som en ensom forladt i en øde ørken, og i en ørken hilses jo en kamel velkommen som redningsmand, end sige en solid og veludrustet grosserer. Da Nordling friede til hende, tog hun ham. Nu var det hendes fantasi at være den af skæbnen forskudte, der skulle lide og være offer for andres lykke. Og på det blev hun nervøs. Så længe Knut kunne huske tilbage, havde han set hende omtrent som nu. Hun gik med små og langsomme skridt lydløst over gulvtæpperne i de store saloner, til hverdags altid klædt i de mørkeste farver, der stod så godt til hendes tidligt hvidnede hår og blege, fine teint. Hun havde ikke noget imod at synes liden, spæd og ætterisk, og hen over det lidt trætte lidelsessmil svævede der fra hendes store blå øjne et drømmende blik, om hvilket det ikke var let at sige, enten det søgte at skue ind i evighedens fred, eller det spejdede fjernt efter den jordiske lyksalighedens 0. De store ting i livet skulle engang for alle være døde for hende, det var jo besluttet. Men kunne hun ikke leve dem, så kunne hun læse om dem, og da litteraturen begyndte at sysselsætte sig med verdens elendighed, var det hende en stor glæde og tilfredsstillelse. Der behøvede ikke at være fantasi, den skulle hun nok besørge selv, men der skulle være rigtig stor nød og elendighed, rigtig grundig menneskelig fortvivlelse, rigtig bitter klage over samfundets fordærvelse. Når hun med et vist præg af rekonvalescenttræthed halvt sad, halvt lå hen på chaise19 longuen i det lille, koseligt drapperede sideværelse med den elfenbens papirkniv i den ene hånd og den gule franske bog i den anden, da svævede hendes fantasi viden omkring blandt samfundets » forstødte « rundt omkring i verden, og hendes nerver kildredes ved de piskeslag, der rettedes mod rigdommen. Var hun kanske ikke selv en sådan forstødt, fordi hun ikke havde været rig? Var det ikke derfor, hun var blevet en lidende? De eneste bøger af denne Art, hun misbilligede, var de, der spottede adelen, thi det var uberettiget. Nok rigdommen, men ikke adelen. For Knut var der ved alting i hjemmet, især efter at hans søskende var borte, noget eget stille, åndeagtigt; moderen gav tonen an, faderen gik stiv og fåmælt omkring de stunder, da han opholdt sig i salonerne og ikke lukkede sig inde med avisen på sit værelse, og selv tjenerskabet blev lydløst og stilfærdigt. Da han engang læste et eventyr fra skyggernes rige, omsatte han det også straks til hjemmet. Det eneste, der skar igennem alt dette, var faderens tørt forstandsmæssige behandling af alle de f hjemmet forekommende diskussionsemner. Det var i almindelighed ved middagsbordet, Knut hørte sådanne samtaler, ofte disputer, under hvilke han i sit hjerte sluttede 20 sig til moderens springende og farverige forestillinger, så han næsten følte sig personlig truffen af de nederlag, som han erkendte, at faderens konsekvente og altid slagfærdige argumentation beredte hende. Men om der blev ham en dobbelthed i dette, som virkede splittende på hans opfatning, så rimede han endnu mindre sammen moderens fantasifuldere betragtning med den vægt, hun lagde på utallige småting. Hun kunne irriteres til en hel scene, om en sauce ikke var skarp nok, og næste gang ville hun så ikke have den sådan, men gjorde en ny scene. Og han lagde mærke til, at i det hele husstel gjaldt det for hende at få forandring, finde noget nyt just i alle disse små ting. Nye følelser, nye retter, nye yndlinge blandt deres bekendtskabskreds, nye favoriter i kunstverdenen, det gik alt sammen om hinanden, blot det var nyt. Midt i de dæmpede omgivelser, der kun afbrødes af nervøse ryk, når hun fik en af disse kapricer, som Knut godt forstod, da de gerne havde et vist slægtskab med barnets, virkede det som en strøm af sundt, frodigt liv, når en og anden gang kommandør lindstrømer på sine besøg i Stockholm boede der et par dage. Han overvandt sin svigerinde fuldstændigt med sin brede jovialitet, som han dog lige21 overfor hende iklædte den mest hensynsfulde opmærksomhed, og selve Nordling blev næsten munter ved sådanne lejligheder. Når Knut hørte moderen sige om lindstrømer: » Han er et stykke ægte natur midt i vor konventionelle tid «, eller » Opdragelsen har ikke været i stand til at fordærve hans sunde naturel «, så spidsede han øren. Naturen kunne altså fordærves ved den opdragelse, som man jo gav ham selv, og som gav anledning til så mange formaninger og bebrejdelser. Da så tture kom i huset, tture, der altid havde haft sine sommerferier ude på det blekingske gods og færdes blandt bønder og fiskere, som han havde så mange historier om; tture, der selv var så åben og ligetil, og som mærkværdigt nok ikke syntes at tage det mindste indtryk af alt det dæmpede og åndeagtige i det nordlingske huses og især Fru Nordlings daglige liv; da var Knut allerede kommen til den alder, at han så småt kunne danne sig forestillinger om uligeartetheden i forholde som dem derhjemme og dem ude blandt arbejdstrælene i naturen. Med moderens tilbøjlighed til at lade fantasien frit male store lyse billeder, hvor sympattien og ønskerne var, og store mørke billeder på den anden side, havde han arvet faderens tilbøjlighed til at uddrage en række konsekvente følgeslutninger. Det, der fattedes, og som gjorde, at tture ikke kunne få ham helt for sig, var, at han til sine skarpe følgeslutninger ikke medbragte faderens nøktre og praktiske blik på livet som helhed, men tog sine udgangspunkter som moderen med stærk, næsten fanatisk fantasi i det enkelte. Det sidste led i hans følgeslutninger blev derfor næsten altid i uoverensstemmelse med, hvad det virkelige liv lærer den nøktrere ånd som sandhed og hensigtsmæssighed. Og da han nu gennem årene havde vænnet sig til at lægge et svælg mellem kultur og natur, og at sammenføre alt til kultur hørende på den ene side under synspunktet af hjemmets pirringslystent nervøse forvænthed, men alt naturmennesket vedkommende helt langt på den modsatte side, så gik han ind i den voksne alder med en ejendommelig blanding af friske håb og syge tvivl. Iii. Straks da tture kom i huset hos Nordlings, havde Knut sluttet sig varmt til ham. Tture var en vennefast natur, men tog det mere ligetil på guttevis; Knut derimod så næsten op til sin nye ven og kammerat, da denne i mangt og meget, særlig i en vis djærv åbenhed, mindede om kommandøren. Og så bøjedes han ikke ind under den ejendommelige stemning derhjemme, hvis indflydelse Knut selv aldrig rigtig kunne unddrage sig. Men tture fik i hans øjne derfor præget af en vis kraft og naturlig uafhængighed. Således holdt det ved ligetil den voksne alder, uden at alt det, der skilte dem i livsopfatning, hvis man for denne alder tør anvende et sådant ord, gjorde noget skår i deres venskab. Tvertom øvede de en vis indflydelse på hinanden, for så vidt som tture blev noget mere afsleben og Knut adskilligt raskere og mandhaftigere. 24 det var først, da den voxnes tankeverden åbnede sig for dem, at de lidt efter lidt veg noget ud hver til sin kant og mærkede, at der var felter, hvor de følte sig fremmede for hinanden. Sagen var, at tture tversigjennem var stoffet til en matter of faet mand og gled ubekymret over i den voksne alder uden andre tanker eller ønsker end at tage sin tilbørlige plads i livet, således som han forefandt det og altid havde fundet det, medens Knut faldt lige på flovedet op i den i Stockholm da just som værst grasserende problem-mani. Dennes paradigmatiske konsekvensmageri, således som den fremtrådte i litteraturen, på scenen og i diskussionerne, det var just mad formonsieur thi om der allerede havde ophobet sig hos ham et noget uordnet stof til samfundskritik, så formede det sig nu til bestemte angreb. Naturligvis skulle han også omvende tture, men det ville slet ikke gå. De mest skarpslebne våben fra problemdiskussionernes arsenal, de mest velbyggede bevisførelser for kulturlivets forvrængthed prellede af på ttures uforbederlige tilfredshed med en verden, hvor man fik se til at komme ud af det med hinanden på bedste måde uden at gøre for mange ophævelser. De gik i tteatret sammen og så et ægte- 25 skab blive vendt op og ned, og når så Knut med den mest overbevisende advokatoriske argumentation beviste, hvor blodig uret manden havde, og hvor konsekvent rigtigt hustruen handlede, var han færdig til at flyve i flint, når tture svarede: » Ja, det er såmænd meget muligt, men skal jeg sige min mening, så ville jeg sgu ikke være gift med hende, om de betalte mig for det, for jeg syntes rent ud sagt ikke, hun var ganske rigtig i Toppen. « overhovedet erklærede han stadig, at det var nogen underlige mennesker, og han havde ikke truffet på sådanne i sin bekendtskabskreds, eller at vedkommende ville stået sig bedst på at være lidt rimeligere, så havde de nok arrangeret sagen på en eller anden måde. På denne måde lagdes der et stort felt mellem dem, hvor noget væsentligt og grundbestemmende ikke kunne berøres uden strid, og om der ikke hos dem begge havde været et hjertelag, der ikke ville eller kunne slippe, hvad der fra først af med varme og hengivenhed var sammenbundet, skulle de snart have kommet til at stå køligt til hinanden. Forholdet blev omtrent som mellem to pljertevenner, af hvilke den ene er dybt religiøs, den anden ligegyldig; Knut bundede i de nye ideer som i en religion og græmmede sig næsten over ikke at kunne få tture med, få ham » vakt «. i denne problemtid havde Knut lidt efter lidt stillet kravene alt skarpere. Strømmen var jo med, de mange sluttede sig til, så længe det gjaldt den negative side af sagen, og der kun spurgtes om kritik af det bestående. » Alle virkelig begavede folk slutter sig jo til vor retning, « kunne han den ene gang efter den anden sige til tture, og medens han selv med lethed pegede på » Talenterne « og » de omtalte «, havde tture ikke så let for i en fart at stille navne op imod, fordi de just ikke hørte til de sensations-omtalte. Det var jo som en folkevandring, hvis modige horder flommede ind over udlevede kulturer. I denne tid var det også, han vænnede sig til at finde en vis fornøjelse i at sætte tture fast under disputer om slige ting. Endog når han stundom følte, at tture med et sikkert instinkt slog ned på det rette, og han selv i sit stille sind ærgrede sig over, hvor meget lettere denne fandt vejene ligesom i blinde, eggedes han til spidsfindigt at argumentere ham ind i et musehul, noget der atter gjorde tture stridere, da han følte, at han havde ret, men først længe bagefter kunne samle sammen de beviser, der ikke ville fremstille sig i farten. Da nu imidlertid publikum — det vil sige den tusendel af folket, som overhovedet berøres af sådanne spørgsmål — længe nok 27 havde øvet kritik, og de rettroende ikke længere nærede spor af tvivl om, at hele vort samfund var bygget på forkastelige løgne, så var der jo ikke mere at udrette hermed. De mere alvorlige, sådanne som Knut, spurgte efter det positive, der skulle sættes isteden, og det går jo ikke anderledes på det åndelige marked end på det materielle; da der blev efterspørgsel, blev der også tilbud. Der dannede sig straks en liden skole med forfattere, kritikere og snakkere, der var henrykte over at komme med noget nyt, og som huskede, at quesnay og Rousseau havde henvist til moderjorden og naturtilstanden. Da der imidlertid blev tale om naturtilstanden, nægtede alle de, der havde drevet problemeriet som en sport, at lyde. Man kunne ved the, vin, punsch og stegte fasaner meget godt behandle kvindespørgsmålet, og væren i sandhed, og præstelæren, og fordærvelsen blandt dem, der var rigere end en selv; men tænke sig at gå nøgen i skoven og selv skyde sig et skind til vinterdragt, at bo i en rishytte og spise sin middag på en køkkenmødding, nej, det gik ikke. Der kunne ikke engang være tale om at blive urbonde og selv køre gjødsel og pløje ageren. Samfundet måtte reformeres fra grunden af, men således, at man selv ikke blev forstyrret i sine vaner 28 og livsvilkår. Sådan f. Eks. at ophæve ægteskabet, det kunne man jo gerne gøre, men at ophæve vin og trufferet leverpostej, det kunne da ikke for alvor være meningen. Knut var imidlertid med på alt sammen. Det vil sige, han mente, man behøvede nok ikke just at gå nøgen i skoven — tture foreslog forresten, at dette kunne have sine tillokkende sider om sommeren eller i de hedere klimater — men helt tilbage til bonden måtte man gå. Imidlertid følte han godt, at nu svigtede publikum, der forhen havde været så villigt med. Hjemme fandt han forresten nogen støtte. Hans fader spurgte vel ganske tørt, om han var gal; tture skjemtede med ham, hver gang han fulgte nogen af sine forfinede vaner, men hos moderen fandt han medhold. Også for hende var dette noget nyt og pikant, og da der naturligvis ikke kunne være tale om andet end foreløbig at leve dette natur-bondeliv i fantasien, så følte hun ingen specielle betænkeligheder ved at acceptere det i principet og forsvare sin søn mod sin mand og sin nevø. Da tture engang under en alvorligere samtale foreholdt ham, at den forrige kritiske reformlyst endda kunne lade sig høre, den havde jo også fået folk til at gå med; men dette med naturtilstanden, det så jo Knut, at alle Jill,.milmmlj 'xl1l-bili i well 29 fornuftige mennesker vendte sig bort fra, da svarede Knut bare, at der just var noget ægte stålsættende i at gå ensom og forkjættret blandt de første vejbrydere, og der var ikke sagt noget sandere ord end digterens, at den stærkeste mand er den, som står alene. Hvad » fornuftige mennesker « angik, så behøvede han blot at pege på, at Fru Engblom var sjælen i deres forbund. Det var i denne Fru Engbloms aftencirkel, at han rigtig modnedes til naturalist. Hun

1893_MoellerC_Navnefaettere

Carl

Navnefættere

Møller

MoellerC

Navnefaettere

male

1893_MoellerC_Navnefaettere.pdf

Carl

Møller

dk

Navnefættere

n

roman

Gyldendal

KB

illusteret forside

pdftxt

nan

nan

O

Klokken slog fem hjemme hos grosserer Holm. Først annonceredes det fra etagéren i kabinettet af den lille laps af et perlemorsuhr, som altid i sin vigtighed skulle være førstemand og forresten til stadighed syntes besat af en altforvirrende, nervøs fart, måske dog kun fordi man så dets stumphalede, fine perpendikel i korte, rastløse svingninger kile frem og tilbage foran det kunstfærdigt udskårne, diminutive kapel, i hvis frontespice uhrskiven var anbragt. Nogle sekunder senere klang fem dybe, besindigt summende slag fra det egetræs regulatoruhr inde i spisestuen, hvilket havde et rodfæstet ry på sig for pålidelighed og derfor i hjemmet der indtog omtrent samme officiøse stilling som ranchs ur i København. Ovenpå denne tidsmåiers dybe røst kom slagene fra dagligstuen, som vare de prikkede ud af det kuppel-skærmede, broncerede taffeluhr, på hvilket en guldbaldyret Leander i nogle og tyve år havde ligget på knæ for en guldskjørtestruttende Leonora og tryglet hende om af hans hånd at tage en buket, den han formentlig var noget træt af at holde op mod hende. Det faktum, at klokken slog fem i det holmske hus, var ensbetydende med, at husherren trådte ind i dagligstuen, hvor familiens øvrige medlemmer i de sidste minutter med militær punktlighed havde indfundet sig. Så snart den høje, magre, noget stivhalsede grosserer med de skarpttegnede, energiske ansigtstræk, de studsede bakkenbarter og de soignerede sorte klæder viste sig, gik fruen hen og trykkede på ringeapparatets knap. En tjener, der syntes at måtte have stået lige udenfor døren og luret på grossererens ankomst, gled øjeblikkelig lydløst ind fra korridordøren, og til ham henvendte fruen kort: « Herren er kommen! Vil de rette an! » Der blev ikke spurgt, om maden var færdig; det fulgte af sig selv. Et minut efter åbnede tjeneren, der var forsvunden lige så lidt opsigtvækkende, som han var kommen, døren til spisestuen, og familien begav sig til bords. Der plejede ikke at falde mange ord ved middagsbordet i det holmske hus, men på den dag, på hvilken vi her gæste familien, var dette anderledes, idet grossereren straks ved første ret vendte sig til den ældste af sine sønner, en ung lyshåret student på en snes år, og sagde: « jeg modtog i formiddags et brev fra min fætter Mogens — Mogens Jøhncke på ørtoftegård —, hvori han spørger, om du ikke kunne have lyst til at tilbringe en del af din sommerferie ovre på hans gård. » « jo, det kunne jeg endogså have stor lyst til! » sva rede sønnen — Sigurd hed han —, og et muntert blink lyste op i hans unge øjne. « jeg kender jo rigtignok hverken familien eller gården, men så meget desto morsommere kan det jo blive at gøre bekendtskab med begge dele. » « nej, naturligvis kender du ikke dem derovre! Mogens og jeg har jo ikke haft omgang med hinanden i de sidste syv-otte år; han blev fornærmet over, at jeg ikke kunne arrangere nogle prioritetsforhold for ham, ganske som han ønskede det. De gode landmænd kan aldrig forstå, at man har anden og bedre brug for sin kapital end at sætte den i deres ejendomme. » « det er da en besynderlig ide af din fætter således pludselig at komme stikkende med en invitation, » bemærkede fruen noget spidst. « å hvad, han fortryder vel sin tåbelighed fra dengang, og jeg skal ikke have noget imod, at vi igen kommer i det gamle forhold til hinanden. Jeg har altid personligt godt kunnet lide Mogens, når jeg blot må være fri for at have forretninger med ham. Jeg ønsker derfor også, at indbydelsen bliver modtagen, — man skal overhovedet aldrig støde en fremstrakt hånd fra sig. » « men sig mig, fader! Hr. Jøhncke er vel omtrent på alder med dig, men er han gift, og har han børn? » spurgte Sigurd med letforklarlig nysgerrighed. « ja, der var tre småpiger! Hvorledes det i de senere åringer er gået med besætningen, ved jeg ikke, men det skulle ikke undre mig, om den var stegen adskillige procent, — de gode landmænd har jo i reglen en faible for at « lægge til », langt op over, hvad bedriften formår at bære. » « de småpiger, du taler om, må da snart være en snes år gamle, » faldt fruen ind; hun talte stedse så apodiktisk stramt, som om der lige var blevet tilføjet hende den blodigste fornærmelse. « Jøhnckes blev gift året efter os, og dengang du havde den lille konflikt med din fætter, var den ældste af pigebørnene allerede en elleve— tolv år. » « så er hun jo nu atten—nitten? Det er brillant at have en kousine i den alder, selv om det også er en smule snyderi med familieskabet, » udbrød Sigurd begejstret. « det er også kedeligt, vi ingen portræt har af hende! Hør, sig mig, moder, hvordan så hun ud? Høj eller lille, tynd eller tyk, lys eller mørk? » « det var en opløben, ranglevorn benrad, hvis kjole stumpede lige så meget forneden som hendes næse foroven, » oplyste fruen med så meget humør i stemmen, som hun formåede at råde over. « og så havde hun en lang dingel-dangel-pisk i nakken, et Mylr af filipenser i ansigtet og arme og ben så tynde som din faders hulepindsvins-penneskafter nede på pulten, så man skulle undres over, de kunne bære de klodstørv af fødder og hænder, hun mødte op med. » « man må håbe på, hun har forandret sig til sin fordel! » udbrød Sigurd med en lystig latter, der dog havde noget dæmpet over sig som alt der i huset. « jeg mente forresten naturligvis, hvordan hun så ud nu og ikke dengang. Var der ikke noget aparte, noget, man lagde mærke til hos hende? » « næ—æ!... Jo, det er sandt, hun havde et grimt, misklædende modermærke i panden; det var både stort og sort og sad helt oppe i tindingen ved hårene. » « ja, det er hun vel ikke bleven af med!... Nå, men forhåbentlig er nummer to lykkedes bedre! Men det er altså en given ting, at der ingen fættere er? » « ialfald ikke over syv år! » erklærede grossereren bestemt. « men det er forresten sandt, fætter Mogens skriver, om du ikke, da han jo ikke kan byde på anden, jævnaldrende ungdom end pigebørnene,... om du så ikke har lyst til at tage.en ven med. Ja, nu kan du tænke over sagen! » « det behøves ikke, fader! Jeg ved, hvem jeg vil have med! Kan du ikke huske, at jeg fortalte dig, at jeg på sangforeningens udflugt nu i pinsen havde fået en ny ven, som foruden at være student ligesom jeg fra i fjor tillige havde navn tilfælles med mig? » « jo, jeg tror nok..., » svarede faderen, som ikke havde mindste anelse om dette interessante faktum og derfor indskrænkede sig til for ej at forsnakke sig at tilføje det noget selvfølgelige: « han hed Holm, husker jeg, du sagde. » « ja, Julius Holm! Å, det er en brillant fyr, både elskværdig og morsom og... og rar og vittig! Og så ved jeg, han ingen steder har at tage hen i ferien, for b han sagde på turen, at det vist blev alle de udflugter, han kom til at gøre i sommer. Hans forældre er nok ikke synderligt velstillede, faderen er musiker, informerer og spiller i orkestre, så det vil glæde mig at kunne byde Julius Holm på et sådant feriebesøg. » « ja, det er jo ligefrem en velgerning, man viser mod sådan et ungt menneske, » sagde fruen, som nok holdt af at øve velgerninger, især når det kunne ske på en så prisbillig måde. « så skriver jeg til Mogens, at i kommer, og forhører mig om, når det vil være ham belejligt at tage imod jer, » sagde grossereren og sluttede diskussionen om denne sag med at udtale: « men jeg behøver ikke at sige dig, Sigurd, at det ville være mest passende, om du samtidigt skrev og takkede for indbydelsen. » « naturligvis, fader! » sagde Sigurd, og dermed var den aftale i orden. En times tid efter middagen kunne Sigurd, der imidlertid i studenterforeningen havde søgt oplysning om sin navnes bopæl, ses at stå ude i Klerkegade og med et par forundrede øjne måle en lige så aflægs som smudsig, lige så epileptisk som eczembefængt kasse af en proletarejendom, der efter evne gjorde gengæld ved at stirre foragteligt udfordrende ned på ham med sine halvhundrede små, fortinnede vinduer. Den unge mand var ganske ukendt med og i ejendomme af den kaliber; men efter at have studeret så længe på husnummeret, at han ikke mere var i tvivl om, at et tretal og et syvtal sagde syvogtredive, tog den unge mand mod til sig og trådte ind ad porten, hvis pløje vare så hullede, flængede og flossede, som om de endnu kun dårligt vare komne sig efter Københavns sidste bombardement. Sigurd klatrede op ad en snæver, hulslidt trappe, der var så stejl, at det faldt ham ind, at han vist lignede den Holmens mand, som på plænen i tivoli entrer op ad masten for at være til assistance for de optrædende akrobater. Da han var nået op til anden sal, standsede han og gav sig til at studere adresserne på den tværløbende lange korridors tolv—fjorten tætsiddende døre, hvilket ikke var noget så ganske let arbejde, eftersom flere af navnene vare opskrevne på tarvelige visitkort, og ikke alle med urtekræmmersvendens letflydende, svingfulde kontorhånd. Omsider fandt han dog på en dør en lille rund porcellænsplade med signaturet « Valdemar Holm, musiker », og på nabodøren var der fastsømmet et stift giandspapirs kort med påtrykt, forgyldt bort, som man straks ville gætte på var en chokoladeetikette, hvis der ikke lidt vindt for midten havde været anbragt adressen: « Julius Holm, stud. mag. » i snirkler og kruseduller så barnligt ubehjælpsomme, at kragetæer vare en betydeligt mere træffende betegnelse derfor end skønskrift. Den unge student skulle lige til at banke på, da der indenfor blev råbt øjensynligt fra et fjernereliggende værelse: « der skal naturligvis stå b i syvende takt og så opløsningstegn for d i næste takt, vi skal jo over til es-dur! » — « nå ja, nu forstår jeg det! » svarede en stemme i det forreste værelse, og Sigurd var ikke et øjeblik i tvivl om, at den røst tilhørte hans ven Julius, hvorfor han så meget dristigere ved hjælp af sine knoer udbad sig tilladelse til at træde nærmere. Han hørte en stol blive skubbet rask tilbage, så lød der et par bumpende morgensko-trin over gulvet, en dør blev smækket i, og endelig blev der råbt « kom ind! » « god aften! » bød Sigurd og trådte ind bukkende sig dybt ikke så meget på grund af nogen overvældende ærbødighed som af selvkære forsigtighedshensyn, da han opdagede, at døren var lav nok til at pønse på at drive ham en i planeten. « god aften! » svarede Julius lidt forlegent med en stemme, i hvis bløde, godmodige klang der lød ligesom en undskyldning for, at han ikke var mere præsentabel, end han var. Han stod nemlig midt på gulvet i skjorteærmer, med den helt opknappede vest sjaskende sjattet ned i siderne som et par hypokondre vimpler i vindstille, og med to så over alle bredder udtrådte morgensko, at man kom til at tænke på de værste eksemplarer af revnede, mislykkede buddinger, man havde set. Det fremgik klart af hans udseende, at han lige havde rejst sig fra et anstrengende arbejde, man behøvede for at se det ikke at lægge mærke til, at han som en anden vielgeschrey noget overflødigt bar et penneskaft bag hvert øre. Hans ansigt så i højeste grad ophedet, for ikke at sige opkogt ud, sveden lejrede sig i fine Perler over hele panden og helt op i hans høje « Krieger », og ved øjenkrogene dirrede den tynde hud i nervøs anspændthed. « næ, er det dig, Holm! » vedblev Julius, da han opdagede, hvem den besøgende var. « det var kønt af dig at se herop! Værsgod, sid ned! » « ja, jeg ved i grunden ikke, hvor du vil have, jeg skal anbringe mig? » spurgte Sigurd efter at have mønstret det just ikke så omfattende møblement. « det eneste sted, der synes at være plads tilovers, er oppe på klædeskabet, for på stole og borde ser det jo ud, som der havde raset en snestorm af nodepapir. » « ja, du må undskylde! Jeg hjalp fader med at skrive noder af, han har travlt med at sætte et nummer ud for orkester. Men nu skal jeg tage bort! Jeg tror nok, at « fløjten » og « celloen », som ligger der i sofaen, er tørre. » Efter at have holdt nodepapiret påskrå op mod dagslyset og således overbevist sig om, at de omtalte udskrevne stemmer nok kunne lukkes i, gjorde Julius plads i sofaen for vennen og sagde gæstfrit: « nu skal du have en cigar! » Hjemmefra var Sigurd vant til, at der blev søgt efter cigarer i tobaksbordets skuffer, eller at der i nødsfald blev taget en frisk kasse frem, og han undredes derfor såre, da han så Julius forsvinde med overkroppen ind i klædeskabet og give sig ilag med at rode alle lommer i de forhåndenværende klædningsstykker igennem, medens han underholdt sig selv og sin gæst med følgende lille monolog: « jeg kan ikke begribe, hvor de cigarer er bleven af? De må være her!... Jeg købte jo tre i formiddags henne hos Rasmussen, og jeg ved bestemt, at jeg ikke har røget mere end en af dem!... Jeg synes så bestemt, jeg lagde dem i brystlommen, men de er ikke nogetsteds at finde! » Da den fortsatte undersøgelse ikke førte til noget resultat, opgav den unge mand den, hvorpå han åbnede døren til naboværelset påklem og stak hovedet ind ad åbningen, medens han spurgte: « hør, fader, du skulle ikke have set nogle cigarer, jeg havde før? » « næ! » svarede en stemme derindefra, men rettede straks sig selv ved at sige: « jo, det er s’gu sandt! Der lå før et par stykker inde på bordet hos dig; jeg troede, det var mine, og så røg jeg dem! De var meget gode, meget gode! Det var cigarer, som en fader nok kunne være bekendt at ryge for sin søn. Vil du have dem igen, kan du komme herind og få dem, de ligger i askebægeret, du kan få et brillant tandpulver ud af dem. » « ellers tak! Men det er forresten meget kedeligt, for der er kommet en ven af mig i besøg, og... Du kan vel ikke traktere med cigarer? » « vel kan jeg det! Jeg har netop to regalia infamos, som værten trakterede med på den bæverding, hvor jeg spillede iaftes!... Værs’god, slid dem med helsen, men jeg vil dog råde dig til at lukke et vindue op, inden i tænder dem! » « nå, du skal nu ikke være bange for dem! Det er bare sådan en jargon, fader har, » forklarede Julius sin ven og satte sig hos ham i sofaen, og de to unge venner beviste deres mod ved kort efter at dampe løs på de omtalte vært-cigarer. Folk, som have en glædelig tidende at bringe en ven, rykke sjælden straks ud med den, de opsætte snarere at komme frem med den for forud så at sige at tage op på nydelsen af den glæde, som vennen vil vise. Og da Sigurd opførte sig ganske, som folk gør flest, talte han først med Julius om en skønne hoben interessante materier, før han sagde: « nu skal jeg fortælle dig nyt, Holm! Jeg har i dag fået en overraskende invitation for sommer ferien. Fader har en fætter, en godsejer Jøhncke, med hvem han i flere år har været sådan lidt... brouil-leret, og nu i dag kom der pludselig indbydelse fra godsejeren til mig om at tilbringe ferien på hans gård. » « jamen det er jo en brillant grandfætter, du der har! » bevidnede Julius, idet han ligesom satte sit segl under attesten ved et par gange at støde enden af sin cigar mod askebægerets bund. « ja, jeg er også voldsomt glad over at have opdaget ham! Men ved du, hvad det bedste ved det er? Jo, at jeg har fået lov til at tage en ven med. Og det er derfor, jeg er kommen herop for at høre, om du ikke havde lyst til at rejse med derover? » « du behøver ikke at spørge, Holm, du ved mit svar! Og derfor er du så meget, meget brillantere end din grandfætter, for han kan ikke vide, hvad fornøjelse han gør dig, men du ved, at jeg ingen steder har at tage hen i sommer. Ja, jeg har i grunden aldrig sådan rigtigt været på landet — jeg er jo københavner —, og som børn lå jeg og mine søskende på landet i den forlystelseshave, hvor fader spillede om sommeren, eller højst på smedelinien, — fader er militær, som du måske nok ved. » Det var bedre end mange ord, det « tak, du! », hvormed han sluttede, medens han stilfærdigt listede sin hånd hen ad sofaryggens kant og lidt genert klappede vennen på skulderen. Derefter udbad han sig og fik alle de oplysninger om gården, som Sigurd kunne give, og navnlig begejstredes han stærkt ved at høre, at der var et par unge piger, hvem Sigurd på egen hånd tildelte prædikaterne: smukke og elskværdige. « jeg må nok fortælle fader det? Han vil blive så glad, » udbrød han efter at have pumpet vennen læns, og uden at afvente nogen tilladelse kaldte han ind mod sideværelset: « fader, fader! Kom lidt herind, skal jeg fortælle dig en storartet nyhed! » Næppe havde han udtalt, før døren ind til nævnte værelse røg op, og den påkaldte fader fløj ind som skudt ud af en kanon. Med en sådan bevægelseshastighed for omtalte mand, musiker Victor Holm, nemlig stedse afsted her i livet; hans næringsvej førte det med sig, hele den udslagne dag kunne han ses piske op ad gader og ned ad stræder fra informationer til prøver, fra vagtparaden til tteatret, fra ligbegængelser til baller, og havde han imellemstunder en mellemtime, halsede han hjem for at udsætte et musiknummer eller skrive noder af. Trods alt slid og slæb var han imidlertid altid glad oprømt, måske nok en smule nervøst oprømt; men de thea-tergængere, som om aftenen så ham sidde i orkestret og troede, at han morede sig lige så godt som de selv, tog dog højligen fejl; de kendte ikke mandens træthed. Hvad han der glædede sig til, var pauserne, hvor han og kollegerne kunne liste sig ud og få en slurk øl og et sut på cigaren. Som han præsenterede sig i den foreliggende situation, viste det sig at være en halvhundredårig mand, mørk-håret dg slankbygget, dog med kendelig ansats til mave. Hvad ansigtet angår, tydede de bløde træk på en vis sindsligevægt; han havde muntre, brune øjne, sort knebelsbart og en livlig, også udenfor kinderne rødmusset ansigtsfarve. Han holdt sig rank, ikke ligefrem militært, men — om man så kan sige — noncombattant’isk og var iført sin uniform, dog ikke i reglementeret form, thi frakken stod på vid gab, halsbindet var taget af og vesten ligeså, så man så brystet af natskjorten i hele dets grovtspundne herlighed. Samtidig med præsentationen af Sigurd underrettede Julius faderen om den modtagne indbydelse, og denne blev mindst lige så overrasket og glad som sønnen. « nå, du evige Trompeter von sækkingen, den er af kagedej! » råbte han overstadigt og gjorde et forsøg på '4 at sno sin knebelsbart tilvejrs, noget denne protesterede imod ved straks igen at falde slattent ned. « de er en knop, hr. Holm, at de vil tage dem af min sønneke i sommer! Men jeg vil sige dem forud, iforvejen, i ouverturen, at han er urimeligt dyr på den årstid. De gør dem ikke noget begreb om, hvad han kan ødsle bort af skovture, ekskursioner og strømbade på en sommer. Han må ud i den fri natur og sværme om som en som-fugl og ryste støvet af sine vinger. » « å, det er jo slet ikke sandt, fader! » indvendte Julius lidt genert overfor vennen. « ja, det kan nok være, sommerfuglene ikke bærer sig således ad, det skal jeg ikke kunne sige! Jeg kom ikke længere i naturgeschichten end til oksen. Der blev jeg stående, for jeg har immer sværmet for et godt stykke mørbrad!... Men de har vel ikke noget imod, hr. Holm, at jeg kalder på mutter og fortæller hende om vor søns udenlandsrejse? Hun vil blive helt ellevild, den gamle cremoneser! » Den måde, hvorpå manden kaldte på sin kone, var nok i stand til at forbavse Sigurd, thi den bestod i intet mindre, end at han af begge sine lungers kraft gav sig til at tralle løs på reveille-signalet, så det gjaldrede gennem den lille stue. Mettoden viste sig imidlertid højst probat, thi med militær appel stillede husmoderen. Men det var sikkert også alt det militære, der var ved hende; hendes statur forbød hende enhversomhelst anden deltagelse i militær tjenesten, hun var ganske uomtvisteligt bleven kasseret på grund af fedme. Aldrig før havde Sigurd set nogen buttet matrone, der så livagtigt så ud som to kugler, der vare stillede ovenpå hinanden, og det endda uden at den nederste var synderligt større end den øverste. Men det usigeligt gemytlige, der lå på lur i hendes lysegrå øjne og krusede smilene i begge mundkroge, gjorde, at man straks fandt behag i hende. Hun var af det slags mennesker, som man ved første bekendtskab alt synes at have kendt i længere tid. Efter at hun med et muntert smil havde spurgt, hvad der var på færde, besørgedes såvel præsentationen af Sigurd som rapporten over invitationen af husets herre, og han havde ikke overdrevet, da han sagde, hun ville blive glad. Glædestrålende smilede hun over hele sit trivelige ansigt, tørrede hånden, der sidst havde gjort besøg på komfuret, i det tærnede forklæde og rakte Sigurd den, idet hun sagde: « tak for den glæde, de volder vores søn!... Du er da styrtende glad, Julius? Tænk dig at komme ud på landet, hvor der er rigtige træer og hjorte og skovløberhuse og fuglekvidder, — å, der er dejligt! Jeg har aldrig været der! » så lo hun selv for over den ufrivillige måde, hvorpå hun underkendte sin egen dom, og for at skjule en ganske lille smule flovhed, hun følte, råbte hun så: « Karen, Lise og Peter, kom herind i Julius’ værelse, i må nok!... Børnene skal da ved gud også have det at vide, det vil glæde dem morderligt! » klap-klap, klap-klap, klap-klap og så et langt rutsch ned mod døren lød det inde fra sideværelset, og ind stormede resten af familien Holm, to opløbne pigebørn og en til buxetroldfolket henhørende yngling. Lige så rask de vare komne anstigende, lige så brat standsede de, da de så den fremmede herre, og tre pegefingre røg op i de respektive åbenstående munde. « der ser de hele børnesymfonien! » henvendte husfaderen til Sigurd. « skønne, herlige, uopdragne børn, beskedne og begavede — med en mageløs appetit! Kunne æde en rugbrødsbager, to smørhandlere og en halv snes spækhøkere ud af huset! » « å, lad være, Holm! Du gør jo børnene ganske flove, » sagde moderen og forklarede derpå disse: « ser i, den pæne, fremmede herre vil til sommer tage store bro’er Julius ned med på landet til en stor, stor herregård med mange heste og køer — hvad gi’er i? » « de gi’er sgu ingenting, mutter! » faldt hendes mand ind. « men vil. Du absolut have, nogen skal gi’e noget, så erklærer jeg mig parat til at være den noble gentil-homme-mand og give en basseralle, hvis hr. Holm vil gøre mig den fornøjelse at blive her i aften?... Hører 1, kinders! Vi har den fornøjelse at se hr. Holm på et glas i aften, det giver i ham et hurra for, sådan rigtig af slagsen, som når i ser en fuld mand på gaden! » Med stor virtuositet afleverede børnene et hurra af den påbudte styrkegrad, og den var ikke ringe, især for drengens vedkommende, der fejlagtigt opfattede faderens ord, som om det var Sigurd, der var den fulde mand. « godt brølt, kinders! I har jeres faders bifald! Nu har i fået lov til.at more jer og har at opføre jer pænt og ordentligt resten af aftenen... Peter! Er det en måde at stå på, dreng, og grave hænderne så langt ned i bukselommerne, så du kan klø dig under fodsålerne? Op med labberne!... Nå, mutter, nu går du på ekspedition til vor fælles forsørger, viktua-liehandler Ole Sørensen Endelave, indkøber den behørige furage af hans berømte ål i geledder, kold boeufsteg, og hvad du ellers kan finde på spisesedlen. Og hvis du så har tid til undervejs at svippe op til fløjte-jørgensen og tuba-møller og få dem til at komme herhen, så er den evig god!... Jeg går ind og ser at få has på mit arbejde, medens de herrer studenter gør det af med videnskaben, og så marsch herut med jer, børn!... Karen, det er sandt, du skal efter cigarer og Kognak! » Efter således at have uddelt rollerne marscherede musikeren af i spidsen for familien og overlod Sigurd og Julius til deres eget selskab. En god halv times tid senere lød atter et af hr. Holms klangfulde signaler skrattende gennem hele den lille lejlighed, og efter julius' forklaring betød denne variation intet mindre, end at der skulle spises til aften. De to unge studenter, som i ventetiden havde fået forskud i et par af de pr. Karen nyankomne cigarer, rejste sig med militær appel og forføjede sig ind i dagligstuen, der tillige gjorde tjeneste som spisestue, — der var forresten ikke hyggeligere, end at man lige så gerne kunne have troet, det var en spisestue, der tillige benyttedes som dagligstue. Det var lykkedes husmoderen at kapre begge de to af mandens kolleger, der skulle bydes til gæst, og en præsentation af dem for Sigurd var for så vidt overflødig, som en radmager, tyndhåret spirrevip med ulykkeligt optrukne øjenbryn og spids mund og en sværlemmet, fuld-skjægget kæmpeskikkelse med basunkinder og ligtorne på læberne tydeligt angav, hvem der var fløjte-jørgensen og hvem tuba-møller. « værs'god, sid ned og tag for dem af varerne, som arrestforvareren sagde til tyveknægten, der skulle sidde fire gange fem dage på vand og brød! » bød værten, og så satte det lille selskab sig til bords. Anretningen var — som man ved — tarvelig, men der var fuldt op af mad og drikke. Blev dør spist meget — og det gjorde der —, så blev der også drukket meget; på ingen måde formedelst nogen udpræget lyst eller tilbøjelighed, gudbevares!, men fordi det traf sig så uheldigt at være lutter retter, som krævede drikkelse. Ålen skulle have sin snaps, boeuf’en sin og osten sin. Ligeledes var det udelukkende af hensyn til kvaliteten og smagen deraf, at øllet ikke fik lov til at stå og dovne i flaskerne, medens det mere skyldtes venskabshensyn, at man hvert øjeblik foreslog sin nabo eller genbo at dele en bajer med vedkommende. Samtidig med den rigelige affodring gik passiaren og latteren for tårnhøje bølger med slag i bordet, så glassene dansede og klinkede med hinanden, — der var kort sagt værtshusstemning over den hele scene. Aldrig i sit liv havde Sigurd været med til en aftenspisning, der så lidt lignede dem, han var vant til fra forældrenes omgangskreds. Meget lidt fik han at spise, da han den meste tid hengav sig til at sidde med munden åben af forbavselse over, hvad han så og hørte, og han undrede sig over, at hans ven Julius var bleven den stilfærdige, lidt sky fyr, han var, da han var voksen op i sådanne omgivelser, men så slog han sig tiltåls med den forklaring, at det naturligvis kom af modsætningen, — den motivering er som bekendt så rart nem, når man ingen anden kan finde. Han vidste ikke, om han fandt maneren og lystigheden rigtigt fin, og i begyndelsen bød den ham flere gange imod, men til sidst endte han med at finde den både naturlig og morsom. Næppe var den sidste mundfuld sunken, før husfaderen, som var han over al måde nødlidende, utålmodigt udbrød: « nå, mutter, lad den nu gå i to fjerdedele! Lad os i en fart få flakonen og akkompagnementet på bordet, så vi kan komme til at brygge os en toddy! » Og hans kanonkuglerunde, gemytlige halvdel satte straks ikke alene sig selv, men også de to opløbne i den livligste aktivitet med at tage maden ud og lave til til toddydrikningen, og det med en sådan jernbane-hast og geskæftighed, så det tydeligt fremgik, at hun til fulde delte mandens bekymringer for, at han og hans gæster skulle afgå ved døden af tørst. Under de herhenhørende forberedelser henvendte værten til den tubablæsende af hans gæster: « gør nu ikke din toddy så stærk, Møller, som sidst vi fik os en brystvarmer sammen! » og så fortsatte han forklarende til Sigurd: « jeg skal sige dem, det var nu på en pinsetur til møens klint, vi var seks mand til at trutte søsygen ud af de tidendes passagerer og bilde dem ind, at de morede sig på et landværts forlystelsesetablissement, og det er et af de besværligste arbejder her på jorden, det vil sige på vandet. Nåda, vippede blev vi, så det kunne forslå noget — vi kunne for den sags skyld ligeså gerne have placeret os på halen af en vipstjært —, koldt var der som en ulykke på hjulkassen, hvor vi sad, og blæse gjorde det, så folk bandt kasketter og hatte fast med lommetørklæderne, så det tog sig ud, som man var på en tand- og øre-klinik. Nu var der, aldeles tilfældigt, uden at han selv kunne gøre ved det, et godt hoved iblandt os, som hittede på, at en lille varmtvands til at tø op på ikke ville være nær så meget afvejen, som jeg vil for eksempel sige vestre kirkegård, og da vi fandt, manden havde ret, fik vi os et par elskværdige toddyer. Men Møller dér var ikke vant til varm drikkelse så tidligt på dagen, og så begyndte han foruden at sejle pr. Damper at sejle på egen hånd, så den lille feltstol gjorde de aparteste kaprifolier med ham. Se, tubaen var han så forsigtig at sætte fra sig på højkant ved siden af sig, men det var også alt, hvad han fik tid til, før han blev rigtig dolig. « det kommer igen! » sagde manden, han spiste fedt flæsk og glemte at drikke snaps til? Værsartig, der kom toddyen retur som et brevskab med gal adresse. Men ulykkeligvis nåde han ikke hen til rælingen, han afleverede det hele i tubaen, som han i sin ulykke fejlagtigt antog for en kæmpe-messingspytte-bakke. » « de skal ikke tro, hvad han siger, unge mand! » protesterede den blamerede Møller henvendt til Sigurd. « jeg var virkelig søsyg, det var slet ikke den smule toddy. Men jeg ved godt, hvorfor Holm er så krakilsk at komme med den geschichte. Han er nemlig, skal jeg sige dem, gnaven i ansigtet på mig, fordi jeg ikke synes om hans sidste kaudervælske klaverstykke, som er så moderne, at der ikke er en takt Melodi deri. Han spillede det for mig i går, og da han så spurgte, om jeg ikke kunne finde en god titel til det, så sagde jeg, at jeg syntes, han skulle kalde det: « klaverstemmeren er der! », det ville passe så forbandet godt. Men det blev han så rebellionsk over, og nu vil han sige mig tak for sidst. » « det er den pære, pure misundelse, der taler ud af dig! » råbte Holm heftigt. « du kunne ikke komponere sådan et stykke, om du så stod på hovedet. » « ja, det skulle da forresten være den eneste stilling, jeg kunne lave sådan noget musikalsk kråseragout i, » svarede Møller irriterende roligt, medens han lavede sin toddy til med en mere end dobbelttrådet væge. « du skulle nødigt tale med om musikalsk værdi; du forstår dig ikke på andet end messingsuppe og janitschar-gratin —dadera!... Nu skal jeg spille stykket for dig Jørgensen, så kan du høre og dømme! » « det var dog det frygteligste, du kunne hitte på, Holm! Det har du lært af offenbachs orpheus; det er på den måde, han piner livet af euridice. Bed om nåde for dig selv og os andre, Jørgensen! » klynkede Møller, men det var for sent. Holm var allerede på vejen hen til klaveret, hvorfor Møller tog den skrækkeligste hævn over komponisten, han i øjeblikket kunne finde på, ved at tilføje: « ja, ja, min ven, så giver jeg imedens aristeus og sætter mig hen til din kone og gør morderlig kur. » « å nej, å nej, Møller, hvorfor skal deres vrede gå ud over mig? Jeg har jo ikke gjort noget ondt! » indvendte husmoderen og værgede for sig med sine korte arme, der struttede som et par tykke, revnefærdigt stoppede spegepølser. « hvis det skal være følgen af din komponist-virksomhed, Holm, så forbyder jeg dig nogensinde mere at skrive så meget som en tre ottendedels takt! » Stykket blev imidlertid spillet og påhørt i respektfuld stilhed, når undtages, at fruen nogle gange havde brug for sit lommetørklæde til at proppe i munden, når hendes kurgjørende kavaler hviskedee hende noget alt for morsomt i øret. Da klaverforedraget var sluttet, erklærede Jørgensen, der ansås for en særlig kompetent autoritet, eftersom han engang i sin ungdom havde fået sunget tre stykker af et hefte småsange for en mellemstemme på en af de fine koncerter, at piecen virkelig var særdeles fornøjelig og frisk og vidnede om et ikke almindeligt talent tiltrods for nogen uklarhed på enkelte steder og en let påvise-lig påvirkning af nyere franske mestere. Denne dom bragte fluks den tilstedeværende basunengel i harnisk, og der opstod nu en ilter musikalsk debat, der førtes med så stor heftighed, at Sigurd hvert øjeblik ventede at se de tre orkestermedlemmer ryge i hårene på hinanden og trimle ned på gulvet i et regederligt slagsmål. Og så forskrækket stirrede den unge mand på de tre diskussionsførende, at den gemytlige husmoder anså det for fornødent at berolige ham med en erklæring om, at således bar musikere sig altid ad, når de disputerede. Ordstriden udartede imidlertid så lidt til noget hånd-gemæng, at der tværtimod blev drukket forlig over hele linien, just som disputen var på sit højdepunkt, og det ene og alene af den grund, at en af de stridende kom til at sige en morsomhed, som fik dem alle til at le. Freden var sluttet i samme nu, som vitsen faldt, og denne fred gik endog så vidt, at Møller af sig selv opfordrede Holm til at spille en anden af sine kompositioner, men vel at mærke dansekompositioner, thi til den slags indrømmede han, at Holms talent fuldstændigt strakte til. Efter at have styrket sig på en forsvarlig slurk af sit glas satte værten sig atter til klaveret og gav sin sidste lændler tilbedste, og det bifald, den vakte, var både betydeligt livligere end det, klaverstykket havde fremkaldt, og ganske enstemmigt. Lidt efter lidt elektriseredes tilhørerne, Fruen begyndte at nynne, medens hendes kuglerunde hoved vuggedes stærkere og stærkere

1894_Gundesen_Nedarvet

S.

Nedarvet

Gundesen

Gundesen

Nedarvet

female

1894_Gundesen_Nedarvet.pdf

Søren

Gundesen

dk

Nedarvet

n

roman

Lehm & Stage

KB

Udgiver står i parentes

pdftxt

nan

nan

O

I. Mellem de lange, golde hededrag, der forbinde den store ødemark i midtjylland med klitterne ved Vesterhavet, skjule sig mange lavninger, om hvilke der i forårstiden kan siges det samme, som nordmændene sine om deres Dale: „ I revnerne ( Dalene; kun er der vårliv at se. “ Inde i en sådan lavning ligger Lundgård. En lund med ahorn, elm og el, der strækker sig langs enden af en eng ned til en forbiløbende å, har rimeligvis givet gården sit navn. Her boede på den tid, vor fortælling begynder, Jørgen lund og hans to børn, Harald og Line. Hans hustru var død foret par år siden, og Line havde da overtaget en husmoders pligter. 1* 4 Harald var en smuk og slank yngling; hans ansigtstræk med de runde og bløde linier afspejlede et mildt og bøjeligt sind: det faste og sluttede i hans holdning talte om selvbevidsthed og villiestyrke. Hidtil havde han ført et stille liv hjemme på Lundgård. Dag var fulgt på dag uden væsentlige forandringer, og uden at han havde følt trang til sådanne: uskrømtet kærlighed havde præget alt ved den hjemlige Arne. Han havde garderhøjde, og da der endeligskulde brydes op fra den idylliske tilværelse i hjemmet, idet han skulle aftjene sin værnepligt, ønskede han at komme til hovedstaden: han bad derfor på sessionen om at blive udskreven til Garder. Sit.ønske opnåede han imidlertid kun halvt, idet han — som han i spøg udtrykte sig kun fik „ Ansættelse ved kanonerne.11 han nærede de mest urimelige forestillinger om alt det nye, der ville møde ham i denne storstad, særlig i retning af et mere udviklet åndsliv end det, han hidtil have kendt. I fantasiens livli <rste rosenskær ud5 malede han, hvad der skulle føre hans fremad higende ånd op til ukendte vidder. Rejsen derover foregik i den yndigste vår. Alnaturen bugnede i de ukendte egne, hvorigennem hans vej faldt. Det ene syn smukkere end det andet havde glædet hans for naturskønheder åbne øje. Lidt træt nåde han en sildig aftenstund hovedstaden. Det blendende lyshav, han her kom ind i, var som en glimrende afslutning på dagens rige oplevelser — berusende og med det kaotiske liv, der rørte sig overalt, aldeles sanseforvirrende for den, der hidtil kun havde kendt landlivets stilhed. Desværre meldte den følelse af tomhed, der ellers kommer bag efter en rus, sig her samtidig med denne. Jo tættere Harald fandt sig indestuvet i menneskestimmelen, desmere følte han sis- — ' o ene. Lyshavet bidrog ligesom sit til, at forladthedsfølelsen trådte frem i al sin nøgenhed. Hjemve! — at det var denne ublide gæst, der trængte ind på ham, ville han ikke være ved. At føle hjemve indenfor fædrelandets grænser, ligesom han godt var trådt ud af hjemmets dør — det ville dog være alt for latterligt! Han fandt sig da også snart til rette i sine nye omgivelser. Det fremadhigende i hans natur fandt vel ikke straks det, han havde ventet, men dog stadig noget, der fremkaldte nye tanker eller hidtil ukendte sindstemninger. Han døjede en del, før han blev fortrolig med de mange livlige kammerater fra hovedstaden, var ømtålig overfor de vittige indfald og overlegne smil, disse lod gå ud over deres tunge og ubehjælpsomme standsfæller fra landets fjerne kroge. Personlig følte han sig dog aldrig krænket af dem — tværtimod. Han måtte undres over, at de stadig tog på ham med fløjelshandsker, ja næsten viste ham en udsøgt elskværdighed. Måske det var derfor, at han snart fik et åbent øje for eller særlig fæstede blikket. På disse kammeraters mange fortrin: — en uudtømmelig livlighed, en misundelsesværdig evne til at røre sig frit. Hjertet lå dem på tungen. Vid og lune lyste ud fra hvert træk i de åbne ansigter, og — så vare de så godmodige! Harald følte — ikke uden en vis smerte — at han i tilbøjelighed og anlæg havde meget tilfælles med disse kammerater, men manglede evne til at lade det komme til sin let. Mens de, sorgløse som den kvidrende fugl, gav det frit løb, måtte han lukke sig inde dermed som i et sneglehus, hans små tilløb til at bryde hylsteret faldt, syntes han, altid ynkelig ud, og — han krøb så stadig igen tilbage til sneglehuset. Dette blev imidlertid kun et temmelig flygtigt overgangsstade. Af og til afdækkede flere af disse kammeraters tilsyneladende uskyldige og godmodige „ Komedier “ en understrøm af lidenskaber, der hos en så ren natur som Haralds måtte vække den største afsky. Et par stykker vare endog så dæmoniserede, at de satte en „ Ære i deres skændsel “, åbenhjertigt fortalte om meriter. der fik håret til at rejse sig på Haralds hoved. Han kunne have trodset alle hensyn og tordnet dem deres vederstyggeliglieder ind i ørene, livis han havde troet dermed at opnå noget godt for dem; men han var fuldt klar over, at det kun ville gøre dem ligeså forbavsede over hans naivitet, som han havde været over deres meriter. Han lærte efterhånden at bruge et andet våben — satirens. For brodden i en sådan, om den end ikke ramte så sikkert, som den skulle, og om den så var højst godmodig, vare nævnte kammerater meget ømiindtlige. De holdt ikke af — for at bruge et vulgært udtryk — at blive dyppede i deres eget fedt. Det var aldrig for at værne om sig selv, han greb til satirens svøbe. Det behøvedes ikke; ingen angreb ham, tværtimod viste de livlige københavnere ham altid, som alt sagt, hensynsfuld optræden, en egen fin takt og noblesse. Deres vid og lune rettedes mod mindre sårbare sjæle. Især havde de travlt med nr. „ 47 “, en bomstærk, men yderlig kejtet og ligeså yderlig godmodig Karl ovre fra Jyllands heder. „ Nå du goliath!.... hej du kæmpe9 høj!.... allersommægtigste mosekonge! “ Eller lidt mere ondskabsfuldt: „ Tykke mælk og grød!.. Transtøvle!... Murmeldyr! “ Svirrede om ørene af den tålmodige „ 47 “, især når den tyndbenede fingel var i nærheden. Aldrig blev han vred, men kunne af og til give svar, der viste, at han ikke var så dum, som han løb avet om. „ Vil du med til belvedere — klumpedumpe? “ Spurgte fingel en søndag morgen. Nej — der æ ves få fin te mæ!.. hå, hå! “ lo „ 47 “, „ a gør heller i holmens. “ „ Ja — du og „ 30 “ ( Harald ) hører jo til „ Holmens faste stok “ raillerede fingel med let henkastet, men velment foragt. Ved holmens kirke var på denne tid en højt begavet præst, som „ 47 “ og Harald gerne hørte. „ A skuld tro, te den stok æ gue nok, “ Mente „ 47. “ „ Ja for hængehoveder! “ svarede fingel. „ Hængehoueder og fæhoueder —- som kopurålen sejer -- de kommer ual ud o et, “ 10 » 47. “ 10 „ Ja „ 47 “ — vi høre til det store asyl, “ Tilføjede Harald. „ Hva for et asyl? “ spurgte „ 47 “. „ Asylet for idioter’. “ svarede Harald med et sideblik til fingel. Denne bed sig i læben. „ Idioter “ varet ord, der mere end noget andet lå. ham på tungen. Samme dags aften skulle det hænde, at Harald og „ 47 “ passerede belvedere. Ud for hovedindgangen til dette traktørsted vare de nær blevne overløbne af et par mennesker — en lang, tynd militær og en civil — der kom styrtende efter hinanden ud af døren. Den civile nåde at tage den militære i kraven og nærmede sin knyttede næve til hans næse under højrøstede trusler. Harald følte sig uhyggelig til mode ved denne uventede oplevelse og ville skynde sig bort. „ 47 “ tog sagen på en anden måde. „ Hva vil du her — du hummelstång! “ Sagde han til den omtågede fingel - - thi ham var det — „ følte dit no mæ uos. “ 11 med disse ord tog han fingel under armen, som ænsede han ikke den civiles nærværelse. Denne slap taget i fingels krave: men vedblev at være højrøstet og fulgte efter, indtil „ 47 “ vendte sig imod ham og spurgte: „ Hva vil du? “ Det unge menneske måtte have fundet noget af løvens styrke i disse rolig udtalte ord: thi han tav øjeblikkelig og vendte om. Fra denne stund af forandredes fingels forhold overfor.,47 “ til lutter elskværdighed. Harald var bleven skaftet i sine forventninger om, hvad han skulle finde i hovedstaden. Den åndens myndighed, han længtes efter at blive påvirket af, havde han forgæves spejdet efter. Derimod havde han fået mange og stærke indtryk af, hvorledes livsværdierne kunne henvejres af vellyst, overfladiskhed og letsind. Han var ikke blind for. at hans egne 12 anlæg i visse måder gik for meget i modsat retning. Den gæring, der var fremkaldt, hos ham ved, hvad han havde lært af de livlige københavnske kammerater, hidrørte fra bevidstheden om deres fortrin. Livlighed, åbenhed og bevægelighed — hvor vare de ikke herlige naturgaver, der ganske anderledes lod tanke- og følelseslivet komme til sin ret, end hvor man indestængede sig dermed i et sneglehus. Det sneglehusagtige, han følte hos sig selv, drog undertiden hans tanker mod tungsind og gjorde ham kold og ligegyldig overfor, hvad der før havde været hans lyst og glæde. Til sådanne tider opstod og næredes den mening hos ham, at der i hans indre rugede en skjult magt, en ulykkelig arv, der var uovervindelig, hvis lønlige, lyssky virksomhed kun ville, rejse sig med forøget styrke ved hans forsøg på at modarbejde den. Under alle omstændigheder ville han ikke få bugt med den herovre- i hovedstaden. Måske det kunne gå anderledes, når han atter nåde ud på landet. Dertil jl satte han sit håb og længtes derfor efter landlivet. Havde han været en lettere natur, end han var, ville han have sluppet gæringsprocessen for at sejle med strømmen ud i den glade verden, der drukner alle indadgående bevægelser — om sådanne melde sig — i livsglædernes brede strøm og lader bruset derfra overdøve alle mulige selvanklagende skrupler. Hvor mangen håbefuld yngling er ikke gået denne vej! Harald gik den modsatte. I hans stilling var det selvfølgelig „ Vrangen “ Af hovedstadslivet, han mest fik at se, hvilket gjorde, at han måtte være stærkt udsat for at se for mørkt derpå. Fra barn af havde han haft hang til at filosofere — over småt som over stort. Livet i hjemmet havde ikke blot opmuntret ham i denne tilbøjelighed, men tillige været vejledende og støttende. Herovre stod han ene — han, hvis i tiere måder kvindelig bløde natur stærkt trængte til støtte. Hjemme var han vant til havgusen: 14 denne barske æst vidste han at bjærge sig for. Herovre fyldtes, fra gader og stræder, fra tusinde lønlige kroge, luften ofte med en Guse af værre Art, hvorunder det ikke altid var så let at bjærge det, der higede mod lyset. I. Harald lå heldigvis ikke således under i den gæringsproces, han af forholdene af og til droges ind i, at han var som et knækket rør — tværtimod. Mens han lod det bryde og gære i løndom, optog han i fuldt mål, hvad der lå lige for hånden: hans pligter som soldat — i lige måde som god kammerat, og hans glæde og tilfredshed derved stillede stundom garnisonslivet i et særdeles tiltalende lys. Trods forskellighederne inden for det lille samfund bag den gamle kasernes grå mure, herskede der en fællesfølelse, som han var fuldt med i. Der var almindelig del15 tugelse i den enkeltes ve og vel, og den lystighed, der var naturlig for det unge blod, bares op ved fælles stræben, om end den enkeltes skærv beroede på anlæg og andre omstændigheder. Harald stod langt fra tilbage i at anslå denne streng. Mod slutningen af sit ophold herovre var han endog for engangs skyld en aften kommen med til belvedére. Her skulle han — om end på afstand — komme i berøring med den lærde verden. Det var ganske vist et par af dennes meget unge medlemmer, han fik at høre; men også sådanne kunne være meget lærde. Allerede stjernen på de flade huer, de to unge havde foran sig, indgød Harald en vis respekt, fordi ejerne jo måtte høre til den stab, der forberedte sig til at „ sprede lys ud over landet “, og denne stab havde han på forhånd ærbødighed for. De to førte en livlig literær disput. I )et faldt aldrig Harald ind, at den hede og højrøstethed, hvormed ordene faldt, kunne hidrøre fra de store pokaler, de havde foran.16 sig, hvad den vist for øvrigt også kun i ringe grad gjorde. For at opfatte så meget som muligt flyttede han sin stol så nær hen til dem. som han kunne uden at vække opmærksomhed. Det varede lidt, før han opfattede andet end ordet „ Juks “: og da juks er juks og intet andet, selv om det, som det her skete, graderes ved ordet „ Patent “, så var der selvfølgelig ikke mange fjer at plukke deraf. Endelig nåde ordet „ storartet “ Haralds øren — den fugl måtte ikke blot have fjer, strålende i farver og nuancer, men — da den endog syntes at være lidt mere end „ storartet “ — et indhold, glødende som sydens varme sol. Harald havde Sans for sluttethed og logik i en tale, og det glædede ham derfor at erkende, at der her — især hos den ene af disse Minervas unge sønner — syntes at være system i bevisførelserne og glød eller pattos i ordene. Pludselig steg blodet ham til kinderne. 17 „ Elskerinden “ hed værket, der begejstrede de to. En sådan titel egnede sig til at fremkalde erotiske følelser, dog var det ikke sådanne, der jog blodet fra hjertet hos Harald: der, var en lille, næsten glemt begivenhed. Han havde, kort før han forlod hjemmet, på en eller anden måde fået fat i en bog, der bar samme titel. Allerede de første sider havde tiltalt ham ved sprogets velklang og virtuositet, — men da han kom nogle sider længere frem, blev situationen en hel anden. Han var lige ved at lægge bogen fra sig, men foresatte sig dog at læse den til ende. Såsnart dette var sket, fulgte han sin tilskyndelse til at lade luerne i den store.kakkelovn i Lundgårds dagligstue fortære „ Elskerinden “, som et andet Sodoma; idet han ikke var i tvivl om, at den førte det samme kødets evangelium som hint gamle Sodoma, der ikke kendte forskel på menneskets og dyrets forhold til driftslivet. At det var den samme bog, de to studerende så højt lovpriste, vægrede han sig 2 __18 _ en stund ved at tro; men nogle citater og navne på personer fjernede al tvivl. De to vordende lysbærere rejste sig og så ud over de tilstedeværende med miner, der viste, at de vare sig deres overlegenhed bevidst, — „ Beskedenhed er ynglingens skønneste pryd “ — hed det engang. Nu ansås den nok af mange for at være „ en dum dyd “. Således så i alt fald mange ældre på tiden. Her var det imidlertid en jævnaldrende fra en afsides krog af landet, hvor kulturen ikke endnu havde øvet sin omskabende evne, der. ikke kunne fri sig for en bitter følelse, og denne blev end mere intensiv ved tanker, der søgte hen til trofaste fædre, ømme mødre - ja til fædrelandet, der tørstede efter, hvad der kunne bringe hjerterne til at gløde. Harald greb dog snart sig selv i den uretfærdighed, det ville være, i de to at se „ hele staben “. Desuden var det, han havde opfattet, jo alt for -flygtigt til at vise, hvad de bar i deres Skjold. Han indrømmede, at meget hos dem havde fremkaldt sympati. Mulig han senere hen i livet atter skulle 19 træffe sammen med dem — han håbede det næsten. Hvem vidste, om der ikke da fra askehoben af en slukt brand skulle blusse en ny ild, der var noget bedre end „ Elskerinden “ Værdig. Efter endt skoletid blev Harald og det øvrige skolehold kommanderet ud i kantonnement. Efterretningen derom hilsede han med jubel. Han fik straks fornemmelser af landluftens velgørende indvirkning. Anderledes forholdt det sig med københavnerne. Rollerne syntes pludselig byttede °m. Nu var det Harald og landboerne i det hele, der satte kulør på samlivet, reddede humøret fra at tage udgangsbillet. Rejsen skulle gå- pr. Dampskib, og målet var østjylland. „ Nå „ 47, “ sagde Harald ved indskibningen med øjnene polisk rettede på fingel, der ikke var fri for at hænge med næbet, „ tror du, det vil smage os at komme til at suge p^a lyngtoppene? “ 20 „ Hå, hå, jou — de kan ual væ gue nok te en forandring. “ „ Ja for os to, men — københavnerne...? “ „ Ja — de er en ån sag. Di vil ual blyv let smaller, end di ua far. “ „ Det vil de; men der er jo heldigvis kæmpehøje nok til at putte dem ned i, hvis de skal bukke under. “ „ Osse de; men di gammel dænie vild ves glo let o dem. “ „ Hold inde med skydningen, „ 47 “, og spænd min tornyster, “ afbrød fingel. Den altid hjælpsomme jyde-kæmpe var straks rede til at følge anmodningen. Kort efter lød signalet til afrejsen. Overfarten var slet ikke behagelig formedelst den stærke sammenstuvning på den ikke store damper, der tilmed syntes mere tilbøjelig til at rulle på stedet som falsen i en maskine end til med sin spole at gennempløje Kattegattets bølger. Jyllands kyst blev derfor hilset med almindelig glæde — også blandt københavnerne. Med foden på den faste grund var det 21. For Harald som hævede brystet sig og åndede dybere og friere end i lange tider. Sent på aftenen nåde han kvarteret, hvor han skulle bo tilligemed 5 kammerater. Det var på en bondegård, hvis ejer, Jacob Rønnov, gav de mødige krigere en hjerteligmodtagelse. Længe efter at kammeraterne havde ladet hvile falde på sig mellem halmbunkerne ude i laden, sad den joviale, inderlig godmodige Jacob Rønnov og Harald i livlig samtale. Denne var uudtømmelig på spørgsmål, og Jacob satte øjensynlig stor glæde i at svare. Da tjenesten ikke lagde stærkt beslag på Harald i den nærmest følgende tid, havde han god lejlighed til at nyde naturens herligheder, og han benyttede sig deraf. Foran gården lå en lille skov, gennemtegnet af veje og stier på kryds og tværs. Her var intet af det støv, dei’ dækkede herlighederne ovre i hovedstaden, intet så udlevet, at det trængte til et dækkende hylster af silke eller tyl. Harald jublede om kap med sangerne i bøgenes kroner, lyttede forstående til bækkens svage nyn, hvor den ilsom jog fremad mellem de nøgne trærødder, snart under et dækkende bladehang, snart ude i lyset. — af sted... altid fremad! Det var det korte indhold af den lange tale, hvortil også skovbundens blomstervrimmel, konvallerne, anemonerne og forglemmigejerne sympatetisk lyttede. Harald kunne undertiden strække sig, så lang han var, på det flojelsbløde tæppe og i den svage luftning, der nåde hans kind, tro at føle sig omviftet af lyse ånder, der legede på de enkelte solstråler, som fandt vej ned gennem det tætte bladevæv. Alt dette nød han helst ene, indtil han på en af skovstierne dybest inde en dagstødte på et ungt menneske, der syntes optaget i samme grad og på samme måde som han. Harald følte sig af denne grund straks knyttet til sin ny bekendt, hvis navn var Vilhelm, og som var en søn af Peter Larsen, 23 hvis gård lå et stykke på den modsatte side af en landevej, som løb langs skoven. Dette første møde blev de efterfølgende dage fornyet, og venskabet mellem de to vandt i styrke med hver dag. En dag fik så Vilhelm sin nye ven overtalt til at følge med sig hjem. Harald havde ventet at blive ført ind i en gård som Jacob Rønnovs; men Peter Larsens gård havde et helt andet præg, var herregårdsagtig efter Haralds begreber. Han var derfor lidt forlegen i førstningen efter indtrædelsen. Den ikke meget store dagligstue var udstyret på en måde, der faldt ham aldeles uventet. Kostbare billeder rundt på væggene, bøger på bordene og i to store bogskabe, ja endog et fortepiano. Alt dette harmonerede, så lidt med den jævnhed og simpelhed, Vilhelm havde gjort indtryk af, at det måtte gå underlig rundt i Haralds hoved. Han lod øjet hvile på pianoet med lidt af den glæde, hvormed han var hengiven til sang og musik: men det blev ved „ lidt “, idet han næsten bævede for at komme til at høre raslen af silkekjoler, klirren af riddersporer og lignende. En spinkel, ældre mand, klædt i vadmelskofte, trådte ind ad døren. Åben og ligefrem rakte han hånden frem til velkomst, sagde for øvrigt ikke noget, men lod et par klare, af inderlig godhed strålende øjne tale det hjertesprog, som mere end noget andet var i stand til at fryde Haralds sind. Lige efter fulgte en undersætsig, trivelig kone, hvis dragt og hele væsen bortjog enhver tanke om raslende silkekjoler. Siden kom i en skynding en ung pige til. Hun var øjensynlig stærkt optaget inden døre og bar derfor en simpel, men dog særdeles net og tækkelig arbejdsdragt. Harald antog hende for at være en tjenestepige og skænkede hende derfor kun en flygtig opmærksomhed. Hans glæde over den venlighed, der her blev vist ham — den fremmede — var dyb og inderlig. Luften herinde i Peter Larsens dagligstue, som nylig havde truet med at blive trykkende, klarede så dejlig op, blev så hyggelig, så høj og ren, som han kun havde kendt den et sted — hjemme på Lundgård. Livet i dette hjem trådte ham derfor nær, og noget så barnlig blødt, som han ikke havde kendt hos sig i lange tider, bevægede sindet — næsten til tårer. En lille ærgrelse gav besøget dog anledning til; men den kom først bagefter. Trods det flygtige blik, Harald havde skænket hende, han antog for tjenestepige, havde hun gjort et stærkere indtryk på ham, end han ret vidste eller ville være ved. Han søgte derfor at jage den stadig tilbagevendende tanke på hende bort; det ville ikke lykkes, ligesom han heller ikke kunne undlade at følge hende med øjnene, når hun på sin lette fod lydløst smuttede gennem dagligstuen, skønt hendes væsen og bevægelser vare så lidet opsigtvækkende som vel muligt, og hendes skønhed ligeså. Uregelmæssige ansigtstræk, linierne temmelig grove, i alt fald uden spor af det blendende fine og bløde, der har fremkaldt verdens mest højtstemte lovsange. Hvad der havde taget Harald fangen, var noget, der lå i hendes første, lidt dvælende 2e; blik. Udtrykket i de store, gråbrune øjne havde ikke blot bekræftet, at hendes hilsen var velment, men der havde været en dybde deri, som fængslede, glimt fra en verden, skønnere og herligere end den ydre verden, hvor smilende denne end var for tiden. Den lille ærgrelse, Harald fik efter besøget, fulgte med en oplysning, han selv var ude om, da Vilhelm fulgte ham på vej. Uforvarende undslap ham da et spørgsmål om, hvem den formentlig tjenende sjæl var. „ Det er jo min søster. “ lød svaret. — at han ikke havde kunnet se dette — ærgerligt! O o Iii. Med opdagerens opmærksomme øje og med sindet opladt til at finde selv den mindste nyopdagelse interessant havde han gjort en så rig høst under dette første besøg hos Peter Larsens, at han ville kunne leve derpå i 27 lange tider; tankerne arbejdedé dermed på hele hjemvejen. Alt havde været så åbent så nforbeholden kærligt; kun glimtet i Kirstines — datterens — øjne, skjulte sig i tågedæmring. Ville det engang træde ud i lyset? Skulle det blive en kilde til, hvad han hidtil kun havde anet i sine bedste drømme? — dette og mere lå i tåge og var kun genstand for spredte, i svøb liggende følelser. Da han atter stod blandt sine kammerater, lyste glæden fra hans ansigt og en ejendommelig varme i hele hans væsen dem så kendelig i møde, at snart en, snart en anden studsende så på ham og kom med hentydninger, der slet ikke vare ham behagelige, og som han derfor søgte at drukne i muntre indfald, der lå så langt borte fra det, der opfyldte ham, som muligt. Anderledes blev forholdet, da han i aftenstunden sad inde ved det lange køkkenbord hos Jacob Rønnov. Her drejede han ligesom tilfældig talen hen på Peter Larsen. „ Har du været derovre? “ spurgte Jacob 28 —• der straks var bleven dus med Harald. Det lyse skær, der trak op over hans solbrændte ansigt, viste mere end ordene, at han spurgte højst interesseret. „ Ja — det er ret flinke folk, “ svarede Harald i en temmelig ligegyldig tone. „ Flinke — de er mere end flinke... ja meget mere. “ „ Den gamle siger ikke meget. “ „ Nej,, men han tænker så meget mere. Han kunne for den sags skyld godt være præst. “ Denne ytring var i Jacob Rønnovs mund udtryk for den højeste anerkendelse. Hans ærefrygt og ærbødighed for præstestanden var medfødt og derfor grundmuret. „ En præst må have talegaver, “ indvendte Harald. „ Ja --- med Bram og Brask! Nej, min gode mand, der er Peter Larsen ikke med, men. gå ud til fattige og syge — de kan tale for ham... og gå hen, hvor der skal ofres for en god sag — der er han første mand. “ „ Det kan han jo sagtens være, da han 29 vel har nok at ofre af, “ sagde Harald, kendeligoplagt til at modsige. „ Nok at ofre af! — jo der skal vi have det. Der er nu Jens Knudsen herhenne, som har penge til at mæ’l og ikke til at tæ’l, og så er han dog den største gnier, der kan gå på to ben! “ bruste det ud fra. Jacob, idet den forhøjede rødme i ansigtet viste, at han var ved at komme i krigshumør. Den længe fortsatte samtale om Peter Larsen havde for Harald sin største tillokkelse ved, hvad der legede skjul bagved. Her lagde sig omkring Kirstines skikkelse en lysglans, der aftvang Harald større hyldest, end Jacob Rønnov kunne yde nogen præst. Da Harald næste formiddag i strålende humør færdedes inde mellem bøgeskovens slanke stammer, følte han en uimodståelig lyst til at blande sin røst med fuglekoret. Som dreng havde han knap kendt større lykke end den, der ligger i samklangen af strubens lyd og alnaturens vågne liv. men midt ind i denne indre jubel for pludselig en ængstelig tanke. Ville han være sig selv, når han igen stod overfor hende, der havde kaldt denne stunds lyksalighed frem, eller ville han ikke da snarere ligge under for den ulyksalige bundethed, der som en nedarvet sygdom kunne bjergtage ham, gøre ham indadvendt og kejtet, hvor han intet hellere ønskede end at give sig frit hen, vise det åbne mod, den ædle mandighed, der ikke lod sig kue eller forvrænge af noget som helst. Som livet i naturen stivner, når nordenvinden ved vintertid sender sin kolde ånde hen derover, således gik det med, hvad der — om end i det dunkle og ubestemte så herligt havde løftet Haralds hu og tanke. Atter og atter søgte han at bortjage de mørkets ånder, der trængte frem fra dybet af hans natur — lige utrættelige kom de igen. Han droges ind i uklare forestillinger om, at det ikke nyttede at „ kæmpe mod naturen, mod „ det nedarvede. “ Ulykkelige slægtsagn forbandt sig med disse forestillinger... var det ikke så, at livsmodet og 31 dådskraften var suget ud af den rod, hvoraf han var runden... havde ikke hun — bedstemoderen — trods rig begavelse og trofast støtte i en kærlig og altopofrende mand måttet bukke under i kampen for sig og sine... fire omkring sig på en gang,. Der ikke kunne gå ene — det blev for meget. Den værste syge af alle — sindssyge — bed sig ubarmhjertig fast, kuede den før så lyse ånd ned i døden — og så de følgende slægtled.... Arveligheden viste sig på flere punkter... følte han den ikke i sin egen sjæl!... dens skranker lod sig ikke bryde; forsøg derpå måtte ende med at „ løbe panden mod væggen. “ Trods skrupierne var Harald et par dage efter sit første besøg hos Peter Larsens dog atter på vej derhen. Han gik flere gange frem og tilbage på landevejen, tvivlrådig om, hvad han skulle gøre. Snart var han fast bestemt på at dreje ind mod gården, når han nåde indkørselen, men i det 32.afgørende øjeblik svigtede modet, så- foden fortsatte lige frem; hver gang dette skete, mistede han noget af den smule frejdighed, hvormed han var gået ud, og tungsindet omklamrede ham med sine grådige fangearme. Først da villieskraften var helt brudt, hjalp en vis trods ham til blindt at bryde f orviklingen. Han stod atter i Peter Larsens dagligstue, fremstammede — undselig og indadvendt, så det var en ynk — en undskyldning for, at han var kommen. „ Det var pænt af dem, at de kom “, lød det ham i møde med blid sølvklang. Det var fra Kirstine, som var ene i stuen. Før havde det været hendes øjne, der togham fangen, denne gang var det stemmen hvor’ var den ikke klar og mild. Harald glemte et øjeblik sin forlegenhed og så op på hende med et glad og taknem meligt blik. „ Nu skal jeg kalde på Vilhelm “, fortsatte hun livlig, han har også ventet på dem. “ Hun var med det samme ude af døren, så det kunne ikke hjælpe, han fulgte sin 33 lyst at kalde hende tilbage, hvad han da også savnede mod til. „ Også “ — havde hun sagt. Harald glemte alt andet over dette lille ord... også hun havde altså ventet på ham, havde gået og tænkt på ham. Hvad havde hun monstro tænkt?... måtte det ikke snarest være noget i retning af medynk...? Han afbrødes i denne overvejelse, idet Vilhelm munter og fornøjet trådte ind. Kirstine fulgte straks efter, måske fordi de gamle ikke vare hjemme. Også hendes øjne strålede af glæde, men da de mødte det indadvendte, kolde 02tilbagetrukne, som atter havde fået magt over Harald, afdæmpede hun den åbenhed, hun havde tilkendegivet. Hun var for fintfølende og blufærdig til at blotte noget, der kunne stille utilbørlige krav til den endnu så edt kendte gæst. Kirstine var nemlig ubønhøreg streng mod sig selv — som kvinde. Intet i verden, ingen lidenskab i følelse, tilbøjelighed og attrå skulle bringe hende over „ Stregen “ — så heller synke i jorden. 3 ved siden deraf var hun mild og blød som den unge vår, beskeden som den blomst, der nøjes med at bo i skyggen af de skønnere, de bedre, glad ved hver ringe bidrag til andres glæde, naturlig og åben som det barn, der leger med sin dukke. Men — helstøbt i selvtugt, det var hun. Hvor meget i livet — af det bedste — er ikke således ofte, hvad det ikke synes at være! Det, der ved denne lejlighed lagde sig mellem Harald og Kirstine — stille og uformærkt, skønt i grunden ubarmhjertig hårdt — var på begge sider noget nedarvet, karaktertræk, der vare lige så lidt tillærte som legemets oprejste holdning og sansernes brug. Vilhelm kunne, som den dei’ stod udenfor dette sammenstød, ikke fatte, hvorfor samtalen med vennen ikke rigtig ville tage fart, men faldt så underlig tvungen. Det var ikke sådan, som når de mødtes derude i skoven. Han begyndte derfor at tale om at gå udenfor. 35 „ Så kan jeg have det så dejligt alene, mener du vist, “ indvendte Kirstine. „ Det skal være din straf, fordi du er så underholdende, “ svarede broderen med kærlig ironi. Hendes kinder blussede; stiltiende gav hun broderen ret i, at der herskede en utilbørlig forstemthed, at hun havde sin store andel i årsagen dertil, og at der måtte gøres noget for at jage denne ubehagelige gæst på døren. Endvidere gav hun sig selv — ikke broderen, da det lå uden for hans viden — ret i, at Harald havde gjort et stærkt indtryk på hende ved sit første besøg, og at dette måtte plejes — ikke forstyrres eller udslettes hun rystede derfor kækt broderens beskyldning af sig, kneb ham i øret og spurgte: „ Sagde du noget? “ „ Nej •— jo... vil du spille lidt for os? “ „ Gerne — hvis i ønsker det. “ Hun så flygtig hen på Harald. „ Å ja... gør det “ — bad han med et lidt tvungent smil. Harald elskede musik; de bløde og klang36 fulde toner virkede på hans sind som lys og væde på den tørstende jord. Gennem det åbentstående vindue indstrømmede fra haven en. krydret Duft. der forhøjede virkningen. Den tungsindets kåbe, hvori han havde famlet med sin indbildte elendighed, løsnedes, og da Kirstine lod hånden hvile efter det første stykke, gav hans glæde sig luft i ord, der endelig engang flød som den „ frit strømmende elv. “ Kirstine sagde intet, men lod atter hænderne løbe hen over tangenterne og fremkalde harmonier, som var der pustet nyt liv i de pilsnare fingre. Pludselig standsede hun og vendte sig halvt om mod Harald med spørgsmålet: „ Synger de? “ Var det en ny klang i hans stemme, da tungebåndet var blevet løst, der indgav hende dette spørgsmål? — måske. Harald famlede noget efter svaret, endelig kom et lavmælet „ Ja — lidt. “ „ Det var dejligt — de vil nok synge Richardt, “ bad hun. Harald havde omtalt en ny digtsamling 37 af denne digter med lidt af den varme, han følte for ham. Da han havde en lys og klar stemme, og Kirstine akkompagnerede med smag og færdighed, blev det ikke ved Richardt alene, men den ene sang tog den anden, uden at nogen af dem trættedes. Her ved klaveret føjede alt sig ganske anderledes end under samtalen. Tonerne smeltede sympatetisk sammen og blev til en levende strøm, uden hæmmende skranker, uden det knugende tryk af misforholdet mellem sjælens inderlige attrå og evnen til at give denne et frit og natur ligt udtryk i ord og væsen. Harald havde derfor en følelse, som var han fra en ørken kommen ind i en paradisisk oase, og han nød i fulde drag denne herlighed, var inderlig glad, når Kirstine ved et eller andet gav ham lejlighed til at hælde sig over hendes skuldre. Hendes ånde havde da en berusende virkning, og strejfedes han så af de rolige og dybe, let tilslørede øjne, kom blodet i endnu stærkere fart, især da 38 han havde en, om end uklar så dog bestemt, fornæmmelse af, at hun følte som han. Da de endelig måtte afslutte, fik Harald helt travlt med at bryde op. „ De bliver da at drikke te med os'? “ bad Kirstine indtrængende. » Nej tak — det kan jeg ikke: jeg har vist allerede været for længe borte, “ svarede Harald og tog hurtig afsked. Hovedbevæggrunden dertil var hans frygt for atter at komme ind i en udtørringsproces. For en sådan ville han ikke udsætte det nyfødte mod. Iv. Harald havde forladt Peter Larsens med et sind så lyst og let som fuglens; hverken den lille sidsken, der kvidrene i poppelen ved landevejen, eller en anden — måske dens mage, — der svarede nede fra skoven, kunne være mere let om hjertet end han. De store grusdynger, der skulle gøre den stenhårde 39 vej endnu hår

1896_Nilssen_Nemesis

Jappe

Nemesis

Nilssen

Nilssen

Nemesis

male

1896_Nilssen_Nemesis.pdf

Jappe

Nilssen

no

Nemesis

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. På chaiselonguen, der stod på skrå i hjørnet, lå Lili holsen og storgråt. Hun havde taget det orangefarvede, indiske sjawl, som ellers dækkede sofavalsen, og viklet rundt sit hoved. Indi dette lå hun nu og hikstede. Nils falk stod borte ved skrivebordet mellem de to vinduer og bed i de små mørke moustacher, medens han vippede en papirkniv op og ned mellem sine fingre. Så slog han ud med hånden. » Hør nu, Lili, « så han og frigjorde hendes hoved fra sjawlet, » hør nu, du må ikke ta det på denne måde, kære dig; jeg i al fald kan ikke se noget så forfærdelig tragisk i det. Det er ærgerligt naturligvis, forbandet ærgerligt, men så rent frygteligt er det nu heller ikke. Enhver ting, ser du, har jo altid sine to sider; du vil nu helst se alt på vrangsiden. Nej, nej, « fortsatte han lidt utålmodig og løftede hendes hoved op, » du må ikke gråte mere nu, du bliver jo bare styg af det. Folk kunne jo desuden komme. « » Jeg bryr mig ikke om folk, « hulkede hun. » Nej, nej; men det ville da være så rent kedeligt for mig. Så, så, for guds skyld, se nu til at holde op. Det klarer sig nok, skal du se, det klarer sig nok, alt sammen. « Lili løftede sit forgråtte ansigt og la armene rundt hans hals, skjulte det så ind mod hans skulder. » Men hvad skal der så blive af mig, « hikstede hun frem; » jeg kommer jo så til at gå rent i hundene. Mama er rasende og vil si alt til far. Jeg tør aldrig rejse hjem igen; de kommer til at jage mig væk. « Falk strøg hende langsomt over håret. » Men vær nu lidt fornuftig, Lili, « så han sagte overbærende som til et barn; » forældre er slet ikke så grusomme nu længer. De jager da ikke sit eneste barn på porten for en smule fejltrins skyld; det var bare i gamle dage, at den grumme far stod hvid i ansigtet og forbandede sin knælende, sønderknuste datter. Folk er da gudskelov blit mere humane nu. Når alt kommer til alt, så har din mor bare skræmt dig; hun sier slet ingen ting til din far, og snart er alt sammen glemt igen, alt sammen glemt. « Hun klyngede sig ind til ham og gråt stille ind mod hans skulder. » Ja, men Nils, Nils, så rejser jo du bort, så rejser jo du bort fra mig; « hendes slanke legeme skalv af tilbagetrængt gråt, » jeg kan jo ikke undvære dig heller, Nils. « Falk frigjorde sig for hendes omfavnelse og gik et par gange hurtig frem og tilbage på gulvet. Litis øjne fulgte ham spændt, store og våde. » Ja, så ved jeg ikke noget bedre, « så han grundende, » end at jeg får la den rejsen fare, skønt gud skal vide, jeg havde glædet mig til den. « » Nej, er det sandt, Nils, er det virkelig sandt? « hun sprang hen til ham, foldede sine hænder rundt hans nakke, lo og gråt på samme tid. » At du bliver, at du bliver. Hvor sød du er, Nils. Aldrig, aldrig mere skal du få noget at si på mig, hører du, ikke en eneste bitte, liden gang; « hun trykkede sig fastere ind til ham; » og jeg skal elske dig tusinde gange mere end før, hører du, Nils, tusinde gange mere end før. Jeg skal blive så god, så god mod dig, så rent latterlig snil skal jeg blive. « » Ja, ja, lad det nu være godt, « så han og skjøv hende lempelig fra sig; » se så, ja; vi har jo ikke rent glemt at smile alligevel, jo. « » Nej, hvor du er hyggelig og snild mod mig, vi skal få det så dejligt sammen, hele vinteren, du. Når vi flytter ind til byen igen, så kan jeg jo komme og besøge dig hver dag. Kan jeg i* ikke det, Nils? Det er jo ingen, som får vide det, når vi bare er forsigtige. A, å, hvor forsigtige vi skal være, vi to, du. « Hun gik hen foran spejlet og ordnede sit forpjuskede hår, bøied så hovedet til siden og så: » Kys mig. « Falk gik derbort og trykkede et let kys på hendes hals. » Det var jo også dumt af mig at ta det så voldsomt, ikke sandt, Nils. Mor er jo så snild, så hun sier nok ingen ting; men jeg blev så rent fortumlet, da hun så, at nu vidste hun alt, jeg kunne ikke tænke en fornuftig tanke længere. Og så det frygtelige, at du skulle rejse. Jeg vidste ikke mere mine arme råd, og så sprang jeg bort til dig da, ser du. Jeg tænkte straks på min egen ven. « hun gik hen til ham, la sit hoved på hans skulder og så ham ømt op i øjnene. » Holder du så lidt af mig, Nils? « » Ja vist gør jeg så, du lille raring, « så han smilende og strøg hende nedover det tykke, mørke hår. » Hør nu, Nils; nu følger du med mig hjem, med dampbåden, den går kl. 3. « hun begyndte at knappe igen sine handsker. » Nej, Lili, « svarede falk, » det gør jeg ikke. Tror du virkelig, jeg vil møde din mor efter dette, gi forklaring, måtte døje en hel bundt moral og kanske lide anden molest også. Nej tak, det får du mig aldrig til. « » Ja, men mor tog jo toget kl. i; du behøver altså ikke at være bange. Nu er klokken to, ikke sandt; « hun tog hans uhr op af vestelommen; » jo ti minutter over. Du har god tid til at pakke ind lidt tøj. Så skynd dig nu. « » Nej, såsandt jeg lever, om jeg gør det; det grøsser i mig bare ved tanken om at træffe din mor efter dette. Og hvor let kunne det ikke hænde; man må jo forudsætte i al fald de mest primitive muligheder. Kort sagt, « han slog stærkt ud med hånden, » der kan simpelthen ikke være tale om det engang « Hun så hjælpeløst hen på ham. » Ja, men, « så hun klynkende, » jeg tør ikke rejse hjem, når jeg ikke ved, at du er i nærheden. Mor kunne jo gerne sagt alt — « » Se så. Ja, da begynder vi forfra igen. Du så selv, at din mor var så snild — « » Nej, vær nu ikke straks urimelig, Nils. Er det da så underligt, at jeg føler mig tryggere, når du er mig nær. Du må huske på, det er ikke så let heller, dette. « » Nej, nej, det kan jeg jo godt sætte mig ind i. Men du behøver ikke at be mig mere, Lili, jeg gør det ikke. Kanske jeg kommer en dag senere, iovermorgen eller så, hvis du vil; så kan jeg snige mig lige fra bryggen og op i hotellet, uden at din mor får vide det. « » Ja, ja, vil du det så, « så hun forsagt; » men da skal du love mig på ære at komme. « » Ja, naturligvis skal jeg komme, når jeg lover det. « » På ære, « spurgte hun indtrængende. » På ære, « svarede han med et smil. — de gik baggader nedover mod bryggen. Det blæste stærkt, og søen gik nok så højt med hvide skumskavler. Den lange flydebrygge gyngede svagt. Hun stod på agterdækket og samlede sit røde sjawl foran sig på brystet. » Å, følg med, « bad hun og bøied sig ned over rælingen, idet hun gav ham sin hånd; de sorte, duggede øjne bad så sårt: » å, følg med. « Han gjorde et nølende skridt mod landgangsbroen; så ringede det for tredje gang, og broen blev firet ind. Han strøg sig over panden. » Nej, nej, jeg kan ikke. « » Men iovermorgen, det lover du mig? « » Ja, da skal jeg komme; « han greb hendes hånd, » adieu, Lili. « Båden gled sagte frem langs bryggen; han fulgte efter med hendes hånd i sin. » Adieu, Nils; kom sikkert. « » Adieu, Lili; tænk engang imellem på mig. « Han stod igen på den svagt gyngende flydebrygge og fulgte hendes skikkelse med øjnene. hun vinkede mod ham med sit lommetørklæde; han svingede hatten et par gange i luften. Så gik dampbåden bag en stor tremaster; han kunne ikke mere se hende. Han vandrede sagte plystrende indover bryggen, op kaien og hjem. Her gav falk sig smilende til at gå op og ned ad gulvet. Jo, det var op- og afgjort. Han låste op sin skrivebordsskuffe og gav sig til at tælle nogen papirpenge. » Mere end nok, « så han halvhøjt; » ja, det er besluttet; jeg rejser ikvæld. Paris, Paris, du store gud, at få se den by igen; det svimler for mig, bare jeg tænker på det. « Han strakte sine arme højt over hovedet, gik så som før med lange skridt frem og tilbage, mens han lo stille med en indvendig, kilende latter. Vist var det sjofelt mod Lili, ja, nederdrægtig sjofelt; men man må da virkelig først tænke på sig selv, så han og så sig smilende i spejlet. Hvis man sådan uophørlig skulle opofre sig for andre, blev det alt for uhyggeligt at leve. Det var ikke for morsomt før. Skulle man overhovedet klare det så nogenlunde, måtte man værsågod at soignere sine egne bekvemmeligheder; det gik jo til bare helvede ellers. Han lo fornøjet og gned sig i hænderne. c vist opførte han sig som en tølper mod Lili; men, i guds navn, hvad ville man da, at han skulle gøre? Han kunne jo ikke arbejde herhjemme. Den ting havde stået sin prøve. Ikke en linje kunne han få skrevet her; denne by sugede formelig marven ud af ham. Man fik ikke tid til andet end at drikke her; og han måtte arbejde, måtte, måtte. Han blev jo ellers aldrig færdig; halvandet år havde han holdt på med sin store roman, og knapt fjerdeparten var færdig. Aldrig i evighed kunne han arbejde her; energien i ham var kvalt, hjernen lammet; al den opfindsomhed, han rådede over, strak knapt til til at få dagen at gå. Dernede skulle arbejdslysten komme, de store vuer, de fine tanker. Han kunne da, for pokker, ikke spalte sig i to, en Nils, der elskede Lili her i Christiania, og en anden Nils, der arbeided i Paris. » Jeg er bare en eneste en, jeg, Lili, « så han og smilte bredt og fornøjet, » jeg kan virkelig ikke klare det på anden måde, du. « — i. Tre dage efter var han i Paris. Han kom ud på kvælden og tog straks ind i sit gamle hotel i rue st. Georges. Der var bare et værelse ledigt, et uhyggeligt tagkammer i 6te étage; værten lovede ham et bedre i morgen. For den ene nats skyld gjorde det jo heller ikke noget. Han gik ud og spiste, og efter at ha slentret nogen gange op og ned ad boulevarden gik han langsomt hjemover, fandt sin nøgel og sit lys inde i portnerlogen og steg møjsommelig op de mange trin til sit værelse. Først en lang, trang gang. Han holdt lyset højt over sit hoved for at kunne se længere ind i mørket. Han snublede over et par støvler, sorø var stillet udenfor en dør. Hvor i alverden var det da, han boede? Han fandt endelig sin dør og gik ind, stod så en stund henne ved døren og mønstrede værelset, pludselig greben af uhygge. Han lyste rundt i krogene, bag sengen. Jo, det var der ikke tvil om, her kunne man nemt komme og myrde ham, før han fik suk for sig. Han slæbte sin kuffert hen foran sengen og satte en stol ovenpå, gik så rundt omkring langs væggene og lyste mistænksomt ind mod hver spræk og revne, han så; lyste så igen bag sengen; han huskede ikke, om han havde gjort det før; man blev jo rent trist af at være her, gjennemulykkelig blev man; man måtte jo næsten være to her for ikke at blive rent vetskræmt. Han gik omkring og puslede, følte ikke spor af trang til at lægge sig, mere og mere greben af uhygge. Man kunne føle trang til at sidde og holde en i hånden, når man boede i et sligt rædselshul, holde en rigtig fast i hånden for at være sikker på, at man ikke var alene. Lili. Hun kom pludselig over ham med et voldsomt tryk over hjertet, pludselig stod hun lyslevende for ham med en forbavsende klarhed. Han havde ikke opført sig rigtig mod hende; hun havde jo intet ondt gjort ham. Synd og skam var det. Nu gik hun og længted og gråt over sin egen ven. Nederdrægtigt ud over alle grænser var det. De blanke, sorte øjne, som kunne se så uendelig trofast på en. Og smilet og latteren og de fine, hvide dun henne ved øret. A, han længted, han længted efter hende. Var hun her nu, ja, var hun her nu, da blev dette kot en festens hal, hvor hans længsel, hans kærlighed sken i brandrød flamme; hver ting ville skifte form, hver farve ville veksle tone, alt ville kaste sin uhygges ham. For var da ikke hun her, hans sansers tørst, hans tankes begær, drømmenes hvide dronning. Og helt gennemtrængt af sin gemenhed satte han sig ned og skrev et brev til hende. Hun måtte tilgi ham; han vidste ikke før nu, hvor galt han havde handlet. Han bad hende komme herned; han skulle være så god mod hende alle livets dage. Bare, bare hun ville komme. Han la sig lettet til sengs. Det var jo naturligvis det eneste rette; det var simpelthen hans pligt. Forresten var der adskillige ulemper ved at leve sådan alene også; han var slet ikke skabt til det, ikke på nogen som helst måde skabt til det. Han skottede endnu et par gange ængstelig omkring, undersøgte nøje sin revolver og la den ved siden af uhret foran sig på natbordet. En stund efter sov han trygt, uden drømme. — han vågnede ud på formiddagen og så sig forbavset omkring. Solen kastede en strøm af hvidt lys ind gennem vinduet, kastede en stråle helt bort til hans hovedgærde. Han smilte, da han så kufferten foran døren, huskede så pludselig på brevet, som han havde skrevet om natten og hoppede ud af sengen for at hente det. Jo, der havde han let kunnet gøre en kulbøtte på sine gamle dage, lettelig kommet op i en dejlig historie. Hvor lidet skulle der dog ikke til for helt at forandre et menneskes lod, hvor lidet til for at snu to menneskers skæbne om i en anden retning. Havde han boet noget lavere, havde han kanske været fæisk nok til at gå ud med brevet midt på natten og lange det ned i en postkasse. Skønt det havde han vel næppe gjort. Gud ved forresten; man havde hørt så galt før. Hvor man dog måtte passe på sig selv. Om hun nu var kommet sættende —, nej, nej, han ville ikke tænke på det. Det ville været så alt for fælt. Han klædte plystrende på sig, ringte så på opvarteren og fik sig anvist to hyggelige rum i étagen under. Så gik han smilende og veltilfreds ud til det myldrende, solglade liv i den store by. — Iii. Og så begyndte han da at leve dette liv, som han selv kaldte for dejligt, det ørkesløse, gærende, nerveopslidende liv, som Paris har for sine lediggængere, dette frivole liv, som tilslut gør øjet træt og lægger hjernen øde. Det førte ham med sig på sine bølger, altid videre, uden at unde ham et øjeblik en liden havn. Det berusede ham; han forsøgte ikke at kæmpe imod, det steg ham overvældende op til hovedet, det drev ham i rastløs flakken afsted, altid videre, søgende ene og alene større og større pirring for de angrebne nerver, mere og mere vekslen for de trætte øjne. Han var stamgæst i boulevardens natkaféer og eneste sultan i de ville orgier i deres » chambres particuliers «. Han lod sig slapt smilende kysse af sminkede læber, tog uden at blunke mod elskovsord af disse takstkvinder, medens han mat værdsatte deres yndigheder i kongens klingende mynt. Han gjennemskued jo let disse flade hjerner, som kun kunne lives op ved klangen af guld, han vidste også at sætte den rette pris på disse ildnende favntag, disse brændende kys, på al den spillede elskov. Han lod sig bare glide med strømmen; han følte kun ved det hele en vis passiv nydelse, en gjennemreflecteret vellyst. Men det var blit ham en fornødenhed, dette liv; det var blit hans øjne en trang netop at fæste dem på al denne flitterstas, disse glimtende, falske stene, disse sminkede kinder og læber, dette farvede hår, som han så mørkne til inde ved hårroden. Han dansede cancan hen mellem de væltede møbler, overdøvede de skrigende kvindestemmer, faldt larmende ind ved refrainet i deres slibrige viser og skyllede champagnen i sig i store mundfulde fra de slebne iskarafler. Og ud på morgenen vaklede han hjemover, mens gaslygterne sken mat og kjæmped med dagens første grålige dæmring. I fire måneder levede han et sådant liv, inden han tilslut så sig selv, han var træt, overtræt, at han hadede disse betalte kærtegn, at han hadede de kvinder, hos hvem de var tilfals, at han hadede sig selv, som havde købt dem. Dette liv, som han selv havde kaldt dejligt, som han havde sagt, han skyldte sig selv, fordi en kunstner, som skal skildre livet, selv må leve det tilbunds med alle sine nerver, kende det i alle afskygninger, i selve det, som bare er klang, i sorger og glæder, i elskov og had, dette kulisseliv i paris’s store demimondeteater væmmed ham nu kun, det var et mørkt punkt i hans erindring, en vammel smag i hans mund. Han kjeded sig. Hvad var så i grunden det hele? Han pustede foragtelig ud. Han gik grætten omkring, irriteret, opfarende, nervøs. Gud bevare ham vel, hvor han kjeded sig. En nat, han kom fra sin café, kom lysten til arbejde pludselig over ham, en brændende lyst til at blade gennem disse manuskripter, han så længe ikke havde set, næsten havde glemt. Nu eller aldrig. Han satte på sprang hjemover. Der væltede billeder og sætninger ind over hans hjerne, flammede op, hastig fulgt af nye, i altid vældende flom, i stadig skiften. Aldrig, nej aldrig havde hans hjerne været så vidunderlig klar. Tilværelsens gåder var ham ikke længere så fjerne, og livets store sandhed og inderste mening svævede som en gylden sky over hans hoved. Som lyn en sort nat pludselig lyser op den dunkleste skovvej, sådan så han i glimt sit eget liv, han skjønte den dybere sammenhæng i livets begivenheder, og han så drivfjæderen til dem, hvad enten den lå hos ham selv eller hos dem, med hvem han levede. Sløret, som havde dækket hans bevidsthed, var med et revet til side. Han var rykket op i en højere kaste, hvis viden var større, mangfoldigere og fuldkomnere end de manges, og hvis store vuer lå tårnhøjt over deres. Hele hans bog stod i rundende plastik for ham; han så, hvor han havde faret vild, og han så, hvor den rette vej var at finde. I enkle, stolte former så han sit værk for sit indre blik som i en åbenbaring. Og ordene kom, netop de ord, som var de bedste og formede sig underlig koncist sammen til sætninger, til perioder i hans hjerne. Bare, bare han kunne holde på dem, han udtalte dem højt for sig selv, mens han løb nedover den mørke, folketomme rue st. Georges. Farvel alt ørkesløst liv. Ind til glæden og arbejdet. Ingen fryd i livet kunne komme op mod den undfangelsens vellyst, han følte, når han skrev sine nysfødte tanker ned; i jorderige var der ingen større. Kvinder og vin havde bragt megen glæde til at flomme i ham; men man skulle blot vise ham den glæde, som ikke var endt i sorg; man vidste ikke på forhånd den pris, man gav for et smil. ved arbejdet vandt han det håndgribelige udbytte; hans tanker stod jo der og vidnede med ildskrift om hans dvælen i den højere sfære, vidnede om hans knæfald til guden, og om at denne havde bønhørt ham og sænket sin gudegnist ned i hans sjæl. Han var en af de udkårne, en af seerne, en af dem, som bestemmer sin tidsalders physionomi og tænker de manges tanker længe forud. Hans tanker irrede om i den vundne storhed; han så sig på en åndens skinnende trone, hvor alle stormestrene i tankens rige i høitidsfuld andagt bøied knæ for ham, den nye literaturens Napoleon. Alt mens han løb. Da han havde tændt sine to lamper og lagt papir til rette for sig, var der af hans stolte bygning alene asken tilbage. Han sad der igen med en underlig flau smag i munden. Livets store sandhed var på flygtige vinger fløjet fra ham, til sky. De store tanker, de store vuer, de havde været som et dårende hilder; de lod ikke engang efter sig sin skygge. Hvor var alle de træffende ord, de, der var de bedste, hvor var det henne, hans store værk med de rene, stolte linjer. Å gud, å gud. Nemesis. 2 han klemte sine hænder rundt sit hoved og så sig fortvilet omkring. Hjernen var tom, død. » Å gud, å gud, jeg tror, jeg er blit idiot, « Mumlede han. Ikke en tanke rummede hjernen mere, alene en altovervældende følelse af magtløshed, af tomhed trykkede den sammen som en mare. Hvad skulle dog han, arme stakkar, gøre. Å, dobbelt tungt var det at vågne, når man i skønne drømme havde troet sig seende, at vågne igen som blind. Han forbandede sit liv i disse måneder; hver dag havde suget sin del ud af hans hjerne, nu stod han der ubrugelig, færdig som en kavende idiot; disse kys havde været smittestof, alle disse favnende kærtegn havde været hans hjernes død. Rent forvildet for han sig over ansigtet med hånden. Så skyhed han i sig tre stærke absinthe og gik ravende til sengs. I de dage, som så fulgte, drak han sin absinthe om eftermiddagen hjemme, sad og skrev de to timer fra kl. 5 til 7. Vel blev det intet stolt ridt mod højderne, slig som han havde drømt det hin nat. Snarere luntede han vel adstadig afgårde langs de slagne landeveje i lunkent pasgjængertrav, og meget var det vistnok heller ikke, han fik udrettet, men han var ligefuldt meget stolt af sine arbejdstimer. hvad det frem for alt gjaldt, så han sig selv, var det vedholdende, seige arbejde, gerne lidet hver gang, bare det er stadigt. Ingen glæde, som livets var, kunne alligevel hamle op med glæden ved arbejdet. Alt andet var hult og tomt, det alene var trofast og varigt. — en kvæld, han var gået fra sit arbejde og netop stod og hængte sin nøgel op på dens plads i portnerlogen, kom en tilsløret dame ind og hængte sin lige ved siden. Han syntes, han skulle kende denne ranke figur, dette lidt knejsende, lille hoved. » Fru gran, « så han lidt nølende og gjorde et skridt imod hende. » Goddag, falk; jeg kendte dem straks, jeg. « » Ja, naturligvis er det dem, ja. Nu ser jeg det jo så godt. Det var dette mørke sløret, som gjorde dem så ukendelig. Og så er det jo nokså underligt pludselig at træffe norske her på dette ukendte hotel midt i tykke Paris. « De gav hverandre hånden. » Jo, ser de; jeg hørte af værten, at de boede her, og da holdt jeg næsten på at gå ind til dem og be dem spise middag sammen med mig. Men så lod jeg det være alligevel, jeg kendte dem jo næsten ikke. Jeg kom imiddags, ser de, og har ikke fået tid til at opspore nogen kendte endnu. « » Ja, men så er der jo ingen skade sket. Nu skulle jeg netop ud for at spise, så slår vi følge, ikke sandt? « De gik ud sammen, nedover mod boulevarden. » Og hvorledes i alverden fandt de så på at ta ind i mit beskedne hotel? « Hun smilte op til ham. » Jo, kære, jeg vidste naturligvis, at de boede her. « hun slog om: » A nej, alvorlig talt så var ikke det grunden; men jeg har boet her engang før sammen med min mand. « » Ja, det er jo også sandt, « så falk smilende, » De har jo en mand. « » Ja, en mand må man jo ha, når man er gift; det er i grunden det kedeligste ved ægteskabet. « » Tja, siger de det? Han er altså ikke med, han; jeg kender jo ham lidt også. « » Nej, han kunne ikke for forretningen. De ved, det er noget andet med os forretningsfolk end med dere kunstnere. Vi er altid bundet, dere er altid fri. « » Ja, er de så sikker på, frue, at de der nævnte hele forskellen mellem os? « Falk sad med albuerne på bordet og knasked mandler, mens han smilende så over på fru gran. » Skål, frue; hvor glad jeg er over, at de nu er her. « « er de virkelig, falk? « » Ja, ved gud. Er det så ikke underligt, fru gran, at i hele dag har jeg gået omkring i en vis uro, jeg har ikke kunnet sidde stille, nerverne har sunget op i mig, det var, som jeg skulle til et kært stævnemøde. Jeg var glad og sang, og lige efter var jeg helt sorrigfuld; jeg håbede og ventede og længted, men jeg vidste ikke efter hvad. Men nu ved jeg det jo, at det var dem, jeg ventede. « » Hvor pent de så det, falk. « hun lo over til ham med hovedet lidt på skakke. » Nej, nej, spøg ikke. Dette var dybt alvor. Nå, ja, og hvad skal de så bestille her? « » Bestille? Ingenting, naturligvis, more mig. Er ikke Paris kanske dejlig? « » Jo, nu. Nu her med dem ligeover for mig er Paris dejlig; før kjeded den mig. « » Nu skal de ikke være blaseret. A, vær ikke det, da. « » Nej, det er ikke for at være blaseret, at jeg sier det. Den keder mig virkelig; jeg har pløjet asfalten for meget, jeg har kiget for meget ind i de skidne revner. Paris er for mig som den bog, jeg kender ud og ind, en bog, som er blit slidt af at blades for meget i. « » A vrøvl, falk. Paris er altid ny; den har et nyt ansigt for hver ny dag. Nej, her kan man aldrig blive trist og bedrøvet. Paris er den bedste medicin for al sorg. Jeg vil i al fald more mig; alt vil jeg se, alt vil jeg høre, alt, alt. « » Alt, « spurgte falk smilende. » Ja, alt muligt, uden undtagelse og uden blusel. « » Brillant, får jeg være cicerone, kan jeg ialfald love dem meget. « » Ja vel, jeg tager dem på ordet, « så hun og rakte ham sin hånd over bordet; » De har lovet mig meget. « » Ja, for alt kan jeg ikke gi dem, fru gran, så gerne jeg end ville. Vi mandfolk har også vor begrænsning. « » Der så de pludselig noget, som jeg kan være enig med dem i. Mandfolk — puh —. Ja, de smiler, de — « » Ja, får jeg ikke lov til det. Vi kunne nu forresten godt blive enige om, at vi ikke har stort at la hverandre høre. Vi er omtrent lige lidet udmærkede både mænd og kvinder. Jeg regner naturligvis ikke med dem og mig, for vi er brillante. « » Nå — ja, da lar vi de andre sejle sin egen sø. Sig mig, falk, har de luret ud, hvad vi skal finde på ikvæld, hvad for noget galt vi skal finde på, mener jeg; for de kommer nok til at trækkes med mig hele tiden. « » Det vil jeg jo også så gerne, « så falk alvorlig. De så hverandre lidt ind i øjnene, så gled hendes blik undaf. Hun fik en liden anstrengt fold ved øjnene; hele udtrykket havde skiftet i et nu; hun så næsten gammel ud, som hun sad der med stirrende, indadvendte øjne og det trøstesløse drag over munden. Falk vidste ikke, hvad han skulle finde på; han tænkte på at bestille champagne, men huskede pludselig, at det var en dame, han havde foran sig. Det var jo sandt, det var ikke alle kvinders smil, der var tilfals. Han likte sig slet ikke. Han syntes jo så synd på hende, men hvad pokker kunne han gøre. Han havde lyst til at gå hen til hende og lægge sin kind ind mod hendes, stryge hende blødt og lindt over håret og be hende si ham sin sorg. Han la sin hånd over hendes. » Er de trist nu, fru Thora, « spurgte han sagte. Hun så på ham, forvildet, som om hun intet forstod. Så strøg hun sig over panden og smilte lidt tvungent til ham. » Jeg; nej jeg bare tænkte — « » A, sig mig, hvad de tænkte på; jeg har aldrig set nogen se mere ulykkelig ud, end de nu for et øjeblik siden. « » Å, jeg tænkte--------------, men det skal jeg kanske fortælle dem om en anden gang. « » Lover de mig det, « så falk og rakte sin hånd frem. » Hvis de er hyggelig, skal jeg fortælle dem det. Men hvad skal vi så gøre? « » Jo, først blive enige om en ting, nemlig at sky nordmænd, svenske og danske som pesten. Kommer vi sammen med nogen af dem, kan vi i hvert fald være sikre på at kede livet af os. « » Nej, hvorfor det. « » A, jo, de er simpelthen fæle da, ser de, allesammen; de optræder i horder og morer sig bare med små dumheder. Nordmændene er værst naturligvis; de er skidne og ukjæmmede og drikker sig altid fulde, og så ler de altid så forskrækkeligt af sine egne vitser, som altid er dumme. Danskerne er betydelig bedre, hyggelige, snille folk, som gerne forresten vil spille den overlegne lige overfor os, bondefolket. Men det går jo snart af dem. Men —. Da er svenskerne værre. I det hele taget er de fæle alle sammen; man bør helst gå omveje, når man er så uheldig at se en af dem i det fjerne. « » Ja, men i alverden, hvem bliver der så tilbage. « » Ja, da bliver det bare os to igen da, fru Thora, de og jeg, « så han smilende og rejste sig fra bordet. » Ja, de har ret, « lo hun og tog hans arm, » da er der jo ikke flere tilbage. « Iv. Kl. i om natten gik de op trappen til de separate værelser i café americain. Fru gran ville, ville absolut ha set også dem. En opvarter med lange, sorte whiskers stod bukkende og tog imod dem oppe i gangen. » Ah, hr. Falk, det er længe siden — « » Hold da munden, for fanden, « hviskedee falk til ham og gav ham sin hat og trak. » De risikerer nok ikke at gå vild heroppe, falk, « så fru gran smilende. » Hvorledes da. A, de mener den opvarteren; men de er jo så forbandet familiære, de folk. Jeg har vist været her et par gange før sammen med nogen nordmænd. « » Ja, pokker tro dem. « » Tar hr. Falk det med pianoet, « spurgte den kjoleklædte opvarter. Falk nikkede. De fulgte opvarteren gennem gangen og ned en liden trappe. » Kanske hr. Falk finder det for lyst her? « » Nej, langtfra. « falk bestilte hurtig kaffe og cigaretter. Fru gran gik smilende omkring og undersøgte nøjagtig alt derinde, følte på portiererne, slog et par akkorder an på det ustemte piano og satte sig så tilslut, stadig smilende, hen på den brede divan. » Så, dette er altså deres berygtede » kabinet particulier «, « så hun. » Ja, det lader til det. « Hun krøb sammen oppe på divanen, lænede sig ind mod væggen og holdt hænderne foldet rundt sine knær. Lyset fra den skærmdækkede lampe nåede kun til nederdelen af hendes kjole og kastede skarpe blink i de små, udringede laksko. Opvarteren kom ind medkaffeen; henne ved døren vendte han sig og så: » Ja, hvis herren så vil noget, er det bare at ringe. Herren ved jo, at han kan være uforstyrret. « han svingede en nøgel rundt på fingeren og smilte fedt, lukkede så døren efter sig. » Hvad var det, han mente, « spurgte fru gran. » Jeg ved sandelig ikke; det var vistnok bare en talemåde. « » A, nu forstår jeg, « råbte hun og sprang ned af divanen; » jo, jo; det går nok gemytligt for sig her. « falk var dog lettet, nu han igen var alene med hende; denne genkendelsesscene havde gjort ham nervøs. Han forsøgte at tale om forhold derhjemme og folk, de begge kendte. Det lod ikke til at interessere hende; hun svarede distrait eller slet ikke. Han spøgte med hendes pludselige alvor; og hun svarede ham alene med et træt smil. Der blev en liden pause; gennem stilheden kunne man høre fjerne stemmer i uafbrudt summen. » Nej, nej, « så falk; » De må ikke være trist nu; her har glæden fæstet bo. Hvad tænkte de på; å, sig mig det. De har lovet mig det. Jeg er jo deres ven, ikke sandt. Sig mig alt, og jeg skal helbrede dem. « Der flagrede et underligt, gådefuldt smil om hendes mund. » Tror de det, falk, « så hun sagte. » Ja, jeg tror det, « svarede han pludselig alvorlig, » jeg tror, jeg kan, ifald de vil, virkelig vil det. A, vil det da, fru gran, « fortsatte han indtrængende og tog hendes hånd. Hun trykkede den svagt, mens hun et øjeblik så ham undersøgende ind i øjnene, drog så sin hånd sagte til sig. » Jeg tror, jeg kan si dem alt, falk, og jeg tror, jeg aldrig vil komme til at angre det. De har sådanne bløde øjne, som ikke kan lyve, sådanne trofaste øjne, hvor der i grunden lurer sorg på bunden, og jeg synes, jeg kan snakke med dem som med en bror, som med en god ven om alt. « Og hun begyndte at fortælle ham om sit liv, om sin mand, om deres ægteskab. Gran havde holdt på at afvikle sine forretninger allerede et par års tid; han ville forlægge forretningen til England. Hun havde håbet at komme afsted allerede i sommeren, som var; men der var kommet så meget i vejen. De kom nok ikke afsted før til næste år engang. Falk hørte opmærksomt efter, hvad hun fortalte. Meget af det kendte han vistnok fra før; for sladderen har lange arme og skåner ingen. Men først nu fik han fuldt bekræftet det rygte, der gik om, at hun for længst var færdig med sin mand. På fire år var hun gået træt. Kærlighedens levetid var fire år, påstod hun; hvad der var udover dette, var ikke kærlighed, det var vane. Enhver kærlighed, den være så stærk, den vil, den gløder sig på den tid til aske. » Den var da en vakker dag forsvunden, man kan jo ikke kommandere over den. Siger man f. eks. til sig selv, jeg vil, jeg vil holde af ham, da kan man være sikker på, at kærlighedens død ikke længer er fjern. For den viljesytring der, den bunder i tvil, og tvilen er i kærligheden, hvad enkelte farlige sopper kan være for planterne; den dræber og døder. Kærligheden går og kommer, som den vil; man skønner ikke når og ikke hvorfor. Den er souverain. « Og om de seks år, som så fulgte, fortalte hun, om den dræbende tomhed og lede i disse lange år; om en liden datter, som var død fra hende, og om den lille gut, hun siden havde født til verden. I lille Thore var da al hendes ømhed samlet som i et brændpunkt; han var hendes eneste håb i fremtiden og den eneste, som kunne få glæden igen til at dirre i hende. Indtil nu sidste høst, hun havde truffet doktor Mørch. Først her afbrød falk hende; for det kunne da umulig være hans tykke, selvgode ven, Ragnar Mørch,' hun var blit glad i, han, som altid bare fordrede som sin lille andel i livets goder det største glas, den blødeste stol og den smukkeste pige. Falk talte sig rent hed. Mørch, egoisten par excellence, som aldrig havde elsket noget andet end sig selv og sin bug; men med bugen drev han rigtignok også en indgående kultus. Umulig; kynikeren Mørch, som gerne solgte sin sjæl for en ret lindser og sin anpart i himmerige for en bredfuld pokal. » Nej, nej, de spøger bare. Eller da har de ihvertfald ikke set ham spise; han ligner et dyr da, et tykt, væmmeligt, gult dyr med de grådige øjne og den fede, brede mund. De ømmeste ord ville ikke få ham til at løfte øjnene fra tallerkenen, og ikke et jordskælv vil bringe ham fra at rense bordet. « Han fandt i øjeblikket ikke noget mere at si. Fru gran smilte let. » Hvor ivrig de blev med et, falk, « så hun. Da han så hendes smil, angrede han pludselig, hvad han havde sagt; her havde igen hans ungdommelighed løbet af med ham. » Forresten, « så han, » er det vist noget vrøvl alt, jeg der har sagt. Jeg kender ham jo for lidet til at kunne dømme ham. I grunden mente jeg vel også bare, at jeg ikke troede, Mørch kunne blive nogens skæbne. « Han blev da hendes. Og hun fortalte, hvor stærk han fø

1899_HansenJ_Neropolis

Jakob

Neropolis

Hansen

HansenJA

Neropolis

male

1899_HansenJ_Neropolis.pdf

Jakob

Hansen

dk

Neropolis

En Roman fra Roms Forfaldsperiode

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

59

Undertitel. år59

HISTORICAL

Notits. Foruden af de mere personlige motiver, som har ledet mig til valget af nærværende emne, har jeg tillige følt mig tilskyndet af den anskuelse, at romernes kultur til trods for betydningsfulde forskelle dog har mange lighedspunkter med vor egen tids. Det har efter evne været mig magtpåliggende kun af hin tids rigt bevægede åndsliv at fremhæve de mest typiske ideer, deres udspring af forholdene, deres prægen af de enkeltes bevidstheder, idet jeg går ud fra, at hver tid til trods for al individuel forskelligartethed frembyder et vist fællespræg. Som følge heraf har jeg taget mig den størst mulige frihed, hvad nøjagtigheden af uvæsentlige detaljer angår. Historikere vil måske finde denne fremgangsmåde højst letfærdig; men jeg indser ikke, hvorledes det overhovedet er muligt at trænge ind i et historisk emne uden ved at tage fantasien til hjælp; heller ikke forekommer det mig, at historieskrivning i og for sig kan henføres under rubriken; eksakt videnskab. Enhver historisk afhandling er jo dog ikke blot i højeste grad præget af sin tids rådende anskuelser men tillige af forfatterens mere personlige meninger. Den historiske viden bliver jo også stadig omvurderet, og det skal ikke undre mig, om man f. Eks. i fremtiden ved skildringer af romernes indre historie vil lægge langt stærkere eftertryk på klassekampene end hidtil. Jeg har dog ikke blindt stolet på fantasiens ufejlbarlighed men efter lejlighed søgt at retlede den — først og fremmest ved læsning af romerske forfattere, dernæst ved studiet af forskellige afhandlinger, som jeg ikke skal undlade at notere, da muligt en og anden læser kunne få lyst til at sætte sig nøjere ind i emnet, end en historisk roman byder lejlighed til: baudrillarl: histoire du luxe. ( Paris 1878—80. ) Gaston boissier: 1 ) l’opposition sous les césars. ( Paris 1885. ) vu 2 ) la religion romaine d’auguste aux antonins. ( Paris 1874. ) 3 ) promenades archéologiques. Rom et pompeï. friedlænder: darstellungen aus der sittengeschichte roms. ( Leipzig 1883—90. ) Jordan: topographie der Stadt rom im alterthum. ( Berlin 1871. ) Georges lafaye: histoire du culte des divinités d’alexandrie hors de l’égypte. ( Paris 1884. ) man: geschichte der decorativen wandmalerei in Pompeji. ( Berlin 1882. ) Hermann Schiller: geschichte der rømischen kaiser- zeit. ( Gotha 1883—86. ) tourmagne: histoire de l’esclavage ancien et moderne. ( Paris 1880. ) sluttelig skal jeg tillade mig at henlede opmærksomheden på et par populære værker, der besidder det fortrin at være skrevne på dansk, nemlig Carl Bruns: Pompeji og Poul andræs fortræffelige: via Appia. Forf. den romerske ridder Junius Silvanus var netop, år 59, vendt tilbage fra Afrika, hvor han i følge faderens bestemmelse havde opholdt sig på en slægtnings landejendom lige siden sit tolvte år, dels for at lære landvæsen, dels for at være borte fra roms farlige tillokkelser. Nu var faderen død og havde efterladt ham et mindre gods beliggende i en dalsænkning i albanerbjærget et par mil syd for rom. Han dvælede ikke længe i hjemmet, men begav sig snart til hovedstaden, som han længtes efter at gense efter så lang tids fravær. Ejendommen betroede han imidlertid til en pålidelig forvalters omsorg. Junius Silvanus var 20 år gammel og den sidste af sin æt. Alle hans forfædre havde tjent i hæren, og havde de end ikke opnået de højeste stillinger, men som regel måttet nøjes med kaptajns rang, så havde de til gengæld alle vundet ry for streng disciplin, hårdførhed og forvoven tapperhed. Silvanus nærede ikke ringe lyst til at træde i sine forfædres spor — men mange betænkeligheder holdt igen på ham. De store erobringskriges tid var forbi; nu fandt kun ubetydelige skærmydsler med barbarerne sted ved rigets vidtstrakte grænser; derfor kunne den, der nu trådte ind i armeen, heller ikke gøre sig det samme håb om ære og vinding som fordum. Heller ikke huede det ham at tjene under en Cæsar Nero; ti han var opdraget i de gammeldags strenge, republikanske traditioner. Det var solklart morgenvejr, da han begav sig til hovedstaden; han var til hest, ledsaget af tjeneren acer, der også havde delt opholdet i Afrika med ham. Vejen snoede sig opad og løb til sidst langs bjærgkntidens nordlige ås, hvorfra der var fri udsigt til rom. Rytteren lod hesten skøtte sig selv; hans blik dvælede ved de hvide marmormasser, der i bølgelinier lå hen over højene ved Tiberens bred. Højest af alt tronede det mægtige jupitertempel på capitolium og palatinerhøjens kejserlige paladser. Junius Silvanus fyldtes af stolthed ved synet af den evige stad, verdens beherskerinde, og han gled i tankerne tilbage til dens beskedne oprindelse for så meget des mere at kunne glæde sig over dens nuværende herlighed. Just på denne palatinerhøj var det, at en skare latinske hyrder og agerdyrkere havde slået sig ned for 800 år siden. De havde rejst deres lerklinede, stråtakte hytter og opfort en vold omkring dem til værn mod fjenderne. Men lige overfor på capitolium havde en flok sabinere fæstet Bo. Der var opstået tvist mellem de to hobe; der var sluttet forlig og forbund. Den sumpede lavning mellem begge højene havde afgivet mødeplads for de stridende parter. Just denne lavning var siden under navn af forum blevet det sted, hvor boms indre og ydre anliggender afgjordes. Lidt efter lidt var byen vokset. Men den lå på en udsat post; fjender mylrede frem alle vegne fra; ti netop der stødte tre fjendtlige folkestammer, latinere, sabinere og etrusker sammen. Således truedes staden fra første færd af med undergang. Men selve den truende fare, der altid lå på lur efter romerfolket, gav det karakter og styrke, skabte den jærnhårde disciplin og det ubrydelige sammenhold, som siden gjorde romerne til den hele verdens herrer. Tit nok havde nederlag tyndet deres rækker, det havde aldrig kuet deres mod; de havde kun valget mellem at sejre eller dø; hvert nederlag var da blevet dem en spore til sejr, en spore til endnu forvovnere faretrods, til endnu dumdristigere tapperhed. Følgen var blevet en ustanselig vandring fra sejr til sejr; alle omboende folkestammer havde bøjet sig for deres magt, og en dag havde selve Italien forekommet dem så ynkeligt lille. De måtte have mere plads, og de var draget afsted uden at lade sig stanse af bjærge, floder eller have, og de havde erobret en verden og lagt den ind under staden rom. Og selve rom var vokset. Palatinerhøjen, som en gang havde afgivet grund til den hele by, var blevet de fornemmes kvarter. Endnu senere havde den kun formået at rumme de kejserlige slotte, og nu fornylig havde Nero skæmtende sagt, at den virkelig var alt for lille til at kunne rumme et ham værdigt palads. O rom var vokset. Dens indvånere talte halvanden million. Den var krøbet over Tiberen ind i etruskernes gamle land, den havde udvidet sig mod alle himmelhjørner, den havde bredt sig over hele Italien, der var blevet som en lysthave for de romerske rigmænd. Overalt så man deres skinnende hvide marmorvillaer — på bjærgenes affald, ud over glubende afgrunde, opbyggede på et underlag af mægtige brohvælvinger, men frem for alt ved og søbredder og langs havets kyster, hvor deres lyse mylder mindede om flokke af vandfugle. Rom var vokset endnu videre. Fra verdens midtpunkt, den gyldne milepæl på forum, førte brede, fastbyggede landeveje ud til alle jordens egne uden at lade sig stanse af bjærge, floder eller afgrunde. Og disse veje myldrede af utallige vejfarende; købmænd drog ud for at hente de fjerneste landes produkter til hovedstaden; statholdere drog med talrigt følge ud for at bestyre provinser, vidtstrakte som kongeriger; turister hastede afsted for at tage nye landsdele i øjesyn og hjemføre nye moder, ny luksus; legionerne marcherede med drønende fodslag og stram holdning ud til nye sejre, nye erobringer. Rom var blevet verdens hjerte; derfra bølgede livet ud til de fjerneste provinser, dertil vendte det atter tilbage. Opfyldt af tanker om roms storhed var Junius Silvanus fra bjærgstien bøjet ind på den brede, fliselagte, appiske landevej, der førte lige til rom. Langs begge dens sider lå pragtfulde villaer afvekslende med monumentsmykkede gravsteder. Det var vanskeligt at afgøre, om de levendes eller de dødes boliger var rigest udstyrede. hine trak sig fornemt tilbage i parkanlæg af plataner, omgivne af statuer og sprudlende fontæner. Disse holdt sig nærmere til vejen, overbyggede af templer, pyramider, tårne. Det var, som om de ved deres talrige og iøjnefaldende inskriptioner ville indlade sig i hyggelig samtale med de forbidragende. Og Junius Silvanus læste mere end én kort og fyndig gravskrift, hvori den afdøde havde ladet sin livsvisdom overleve sig selv. Således lød en: » Æd, drik og vær glad, døden kommer snart; « en anden: » Jeg var ikke; jeg er ikke. « Silvanus fandt ikke behag i denne gnavne opposition mod en blandt en del af almuen udbredt forestilling om et liv » efter døden «. Så tiltalte den gravskrift ham mere, som en mand havde ladet sætte over sin afdøde hustru: » Hun gjorde mig kun den ene sorg, at hun døde «. Og han opsendte et fromt ønske til » Guderne «, at en sådan hustru måtte blive ham forundt. Eftersom han nærmede sig staden, blev færdslen livligere og livligere. Gartnernes pindevogne, som endnu før daggry havde tilført byen dens forsyning af blomster og grøntsager, vendte tilbage til landet; og rejsende, som havde en lang dagtur for sig, ilede ud fra byen til vogns og til hest. Ved den gamle byport overgav Silvanus sin hest til tjeneren og pålagde ham at sørge for en mindre lejlighed; selv begav han sig til fods ind gennem de snævre, skyggefulde gader. Trængselen var overmåde stor: skarer af slaver begav sig under værkføreres opsyn til eller fra byggepladserne, gamle kællinger kørte rundt med trækkevogne og falbød forfriskninger, store hobe af lediggængere stimlede sammen for at spørge nyt og standsede næsten færdselen ved deres mængde. Just af en sådan hob blev Silvanus stanset; han spurgte, hvad der stod på. De skottede mistroisk til ham, men hans landlige dialekt og tarvelige påklædning syntes at berolige dem; en svarede da: » Senatet har fra bajæ fået meddelelse om, at vor højtelskede kejsers moder er død. « » Jeg vidste end ikke, at agrippina var syg. « » Man kan vel dø uden forudgående sygdom. Hun har begået selvmord efter et mislykket attentat på Nero. « » Hvis det ellers hænger således sammen, « Bemærkede en anden. » Hvorledes ellers? « spurgte Silvanus. » Der går sære rygter: Nero skal have indbudt sin moder til gilde og modtaget hende på det kærligste for at dysse hendes mistanke i slummer. Hjemturen til hendes egen villa skulle foregå til sos. Skibet var foræret af kejseren, og således indrettet, at det måtte synke til bunds undervejs. Imidlertid frelste agrippina sig i land ved svømning og nåde op til sin villa. Hun besluttede at lade som ingen ting og sendte kejseren meddelelse om, at hun lykkelig var undsluppet døden ved skibbrud. Da Nero hørte dette, sendte han en bande søfolk afsted og lod hende hugge ned, endnu inden hun var kommen sig efter anstrengelserne og forskrækkelsen. Sådan fortælles der, men det er naturligvis løgn. « Den forsamlede hob betragtede imidlertid ingenlunde beretningen som løgn; det viste den ved indgående at drøfte, hvilke årsager Nero vel kunne have til at skille sin moder ved livet. » Han var bange, hun skulle tage magten fra ham, « niente en. » Poppæa har i hvert fald nok bildt ham ind, at hun pønsede derpå, « istemte en anden. Silvanus blev smittet af den almindelige mistillid til den officielle meddelelse og følte sig dybt oprørt over den unaturlige forbrydelse. Nu, om nogen sinde, tænkte han, måtte folket rejse sig og afkaste cæsarismens forhadte åg. Men disse sammenløbne mennesker viste intet tegn til indignation. » De er heller ikke andet end en samling plebejere, frigivne, slaver, « søgte Junius Silvanus at trøste sig. Men da hovedparten af roms befolkning just tilhørte disse stænder, lyttede han dog til deres tale med stor opmærksomhed; det kunne altid have sin betydning at kende deres standpunkt. » Hun har ikke fortjent bedre end at blive slået ihjel; hun, der selv har bragt død og elendighed over så mange, « ytrede en sindig småborger. » Lad bare de store rive hinanden ihjel — jo mere jo bedre: hvad rager det os? For resten kan man sige om Nero, hvad man vil. Kornuddelingerne er under ham rigeligere end nogen sinde, « påstod en anden. » Ja, Nero, « sagde en slave, » er den bedste herre, vi længe har haft. Stormændene går i sådan rædsel for at komme noget til, at de ligesom begynder at forstå vore lidelser og fole medlidenhed med os. Måtte han leve længe. « Silvanus havde hørt tilstrækkeligt; han skyndte sig afsted til sin ven fra barneårene, Marcus Mancius. Han traf ham i færd med legemsøvelser på en dertil indrettet sportsplæne. Efter en flygtig præsentation fortsattes brydningen mellem ham og den kæmpemæssige gardeoberst subrius flavus. Silvanus så misfornøjet til; disse blødagtige, græske lege, hvori den faldne rejste sig igen, huede ham ikke; unge mennesker burde heller drage i krig end spilde tiden med så ørkesløs tant. Alligevel fængsledes hans opmærksomhed lidt efter lidt. Den firskårne oberst var langt den stærkeste, men kunne dog ikke få bugt med sin olieglatte, slangesmidige modstander, der idelig smuttede ham ud af hænderne og forvirrede ham ved sine lynsnare, heftige anfald. Til sidst bukkede virkelig subrius flavus under for sin behændige modstander. Kampens udfald hilstes med bifaldsklap af de tilstedeværende: digteren Camillus Carbo og de to unge adelsmænd, Natalis og lepidus. De to sportsmænd tog et bad og iførte sig deres klæder, hvorpå Mancius bød sine gæster ind til frokostbordet. De begav sig ind i en af havestuerne: » Der er en, der har tabt sin pung, « sagde Silvanus og pegede mod gulvet. De andre lo. Mancius havde nemlig i følge et drilagtigt lune ladet en del guldmønter indfatte i gulvets mosaik. Man satte sig til bords, og samtalen blev snart livlig. Det undrede højlig Silvanus, at den slet ikke strejfede agrippinas mord, men kun beskæftigede sig med fuldkommen ligegyldige, sceniske tvistemål. » I skulle set iturius som ødipus i går — aldeles fortrinligt, « udbrød lepidus. » Så sætter jeg mere pris på ham som den korsfæstede i pilatus’ stykke. Skrigene, de sære trækninger i legemet, den sagte fortvivlede hulken — alt er gengivet med aldeles uforlignelig kunst, « sagde Natalis. » Effekt! « forsikrede lepidus. Silvanus var nu klar over, at Mancius og hans gæster intet kendte til agrippinas skæbne, og han bragte derfor sagen på bane som et løseligt rygte, han havde opsnappet undervejs. » Ja, der blev talt en del om det i går, « Bemærkede Mancius. » Det skal være Nero, der har ladet hende dræbe, « sagde Silvanus stødt. » Om så var? « » Hun var dog hans moder, havde hun så begået nok så mange forbrydelser; og hendes forbrydelser var jo dog begåede for at bringe ham til magten. « » Jeg kan ikke tjene dig i at slutte mig til de af dig fremsatte anskuelser. Var hun en stor forbryderske, der fortjente døden, så var Nero som statens overhoved den nærmeste til at berede hende den. At hun var moder og han søn, spiller aldeles ingen rolle; vi lever heldigvis ikke i de oprindelige, dunkle følelsers, men i den rene fornufts tidsalder. Ganske vist var det lidt nonchalant sådan midt om natten at lade hende hugge ned — « Subrius flavus, der var korthalset og hidsig, havde siddet med tykt svulmende årer på Hals og pande. Nu busede han ud: » Nero burde slås ned som en skabet hund. « » Husk dog på din korte Hals, « sagde Mancius. Flavus blegnede; han tænkte på, at den kunne blive endnu kortere. » I og for sig er Nero såmænd meget skikkelig, når man blot ikke gør ham bange eller sårer hans forfængelighed, « beroligede Natalis. For at lede samtalen ind i en anden retning spurgte Mancius, om Silvanus agtede at træde ind i armeen, eller om han ville gå embedsvejen. Hvortil Silvanus svarede: at han endnu ikke havde truffet nogen bestemmelse; han ville først rådføre sig med sin slægtning Ostorius scapula. » Hvem skulle have lyst til at gå embedsvejen, nu da der ikke er mere tilbage af embederne end titlen, nu da selve senatet kun er et skærmbræt for den kejserlige enevælde, « sagde Camillas Carbo. » Det er for resten et smukt aktstykke, Seneca har sendt senatet, « sagde lepidus. » Ja han generer sig ikke, den gamle hykler, « Bemærkede flavus. » Det gør da senatet heller ikke for den sags skyld. Det har allerede dekreteret takkefester til guderne i anledning af Neros underbare frelse, og det har indført agrippinas fødselsdag blandt de ulykkevarslende dage. « » Hvor kan det ellers være, at du så snart vendte tilbage fra bajæ? « » Golfen begynder at kede mig. « » Der går rygter, « indskød Natalis, » at en vis højtstående dame netop på samme tid vendte tilbage til rom. « » Skulle man tro alt, hvad man hører — « Måltidet var nu til ende; Mancius rejste sig og udbragte en skål for Nero: » Måtte guderne unde vor dyrebare kejsei' et langt liv; ti ved ham er vor lykke blevet større end nogen sinde før. Enhver nydelse — selv dette glas vin — smager os dobbelt; ti vi ved aldrig, om det er den sidste. « Gardeobersten flyttede på sig; han holdt ikke af at mindes om, at hans uforsigtige ytring kunne blive skæbnesvanger for hele selskabet. Værten foreslog nu, de skulle adsprede sig et par timers tid i biblioteket, derpå køre en tur ud ad den appiske vej og så vende tilbage og spise til middag. Camillus Carbo undslog sig; hans hustru ventede ham. Ligeledes lepidus: » Min » Lesbia « venter mig. « » Kan hun ikke undvære dig for en gangs skyld? « spurgte Mancius. » Umuligt! « sagde lepidus og fremlagde følgende epistel for at dokumentere umuligheden: vredes ikke på mig, fordi jeg lod dig forgæves banke på min dør i aftes. Jeg gjorde det jo kun, fordi jeg bluedes ved at vise mig alt for hengiven, fordi jeg var tåbelig nok til at tro, jeg kunne dølge min alt for inderlige kærlighed til dig. Og om du end vredes, så straf mig ikke. Din » Lesbia «. » Du lykkelige! « sagde subrius flavus. » Som endnu gider, « tilføjede Mancius. Da tiden kom, kørte de øvrige ud ad den appiske vej, som helt havde skiftet udseende siden om morgenen. Mancius styrede selv det fyrige tospand ind mellem det mylder af ekvipager, der nu i promenadetiden jog hen ad vejen. En meget elegant dame kørte forbi i en vogn af ibentræ, der var rigt forsiret med sølv og elfenben. Foran vognen sprang to snehvide, andalusiske hingste behængte med fine, perlebesatte silkedækkener. Mancius hilste. » Hvem var det? « spurgte Silvanus. » Epicharis. « » En meget fejret hetære, « oplyste Natalis. » Jeg gad vide, hvad hendes hingste har kostet, « sagde flavus. » Dem gad jeg nok få fingre i, for resten heller i hende selv. « » Det kan vel ikke være så vanskeligt, « O 7 mente Silvanus. » Du tager fejl, « forklarede Natalis, » for at nærme sig hende må man besidde fremragende egenskaber: meget guld, poetisk begavelse, et anset navn etc. « Flavus indvendte: » Man kan sige om Epicharis, hvad man vil, hun har altid været en god pige. For hende har pengene aldrig spillet nogen synderlig rolle. « » Nu da hun har skrabet en større formue sammen, kan hun sagtens være nobel. « » Det er lige meget: penge har aldrig været hovedsagen for hende. « » Se der! « varskoede Mancius. De hilste dybt på to ældre herrer, der kørte forbi. » Det undrer mig, at én vogn kan rumme to så store mænd som vestinus og piso, « sagde Mancius. » Piso -- er det ikke ham, der spiller tragedie, « Sagde obersten. » Vestinus — er det ikke ham, der skriger: frihed, når man trykker ham på maven, « Spottede Natalis. » Der ligger Ostorius scapulas landsted. « Mancius pegede med pisken. » Hvor er Cajus henne? « spurgte Silvanus. » Ostorius har jaget sin søn i landflygtighed. « » Hvorfor? « » Det ved ingen. Man siger, han lever på Sardinien som røverhøvding. « » Der kører pedianus secundus’ hustru, sempronia, « Sagde flavus. » På egen hånd! hvor det ligner hende. « » Er det ikke iturius, hun har fået med i vognen? « » Hvor han ser hoven ud, « råbte Mancius; » jeg tror, jeg køber ham. « » Det vil blive dig vanskeligt, « mente Natalis. » Der skal herske den inderligste forståelse mellem ham og fruen. « » Så må jeg da netop kunne få ham for godt køb; ti i så fald vil hun vel næppe give sig udseende af at sætte synderlig pris på ham. « » Vi får se. « » For resten kan vi lære ikke så lidt af gøglerne, eftersom hykleri og forstillelse er blevet vor eneste tilflugt siden enevældens indførelse. Jeg køber ham. « De var kommet et godt stykke ud ad vejen og vendte nu hjemad. Færdselen var overmåde stærk; to tætte, lange vognrækker passerede hinanden, uden at det var muligt at knibe sig forbi. Kørselen blev derfor langsommere og jævnere; og der veksledes muntre tilråb og hilsener fra vogn til vogn. Men på de brede fortove langs siderne af vejen gik fattigfolk og tiggere og beundrede det strålende optog. De fleste af tiggerne var krøblinge; en manglede arme eller ben, en anden var øjenløs o. s. v. Junius Silvanus udtalte sin forundring derover. » Kulturen stiger trods alle moralisternes ulykkesspådomme «, sagde Natalis: » Vore forfædre lod sig ganske troskyldigt prelle af tiggere, der daskede rundt med et skillingsmaleri på brystet og ledsagede billedet med en gruopvækkende forklaring om det » Skibbrud «, de havde lidt, og den betydelige formue, de ved samme lejlighed havde tilsat. Vi forlanger noget mere for pengene — mindst en forkrøblet arm eller en klumpfod — før vor medlidenhed vækkes. « » Det kunne da tænkes, at en velfør mand nedsank i fattigdom, « mente Silvanus. » Så har han jo den udvej at hugge hånden af sig. « » Han måtte være gal. « » Jeg kendte en, som gjorde det, og han sultede endda ihjel. Men han kunne nu også gerne have været så begavet at lade hånden dingle ved; det havde gjort sig bedre. « » Chryseis «, mumlede flavus og blev rød i hovedet. » Den smukke danserinde er nok ude at køre med sin onkel, « spøgte Natalis. » Han må ellers være meget velhavende, siden han har råd til at vise sig med hvide, ærværdige lokker og et så uappetitlig forædt udseende. Du skulle for øvrigt ikke holde dig for god til at bruge sminke, det har jeg tit sagt. Man kan se, når du skifter kulør. « i. 1 ja Junius silvanus’ tjener, acer, havde besørget det ham pålagte hverv, så’ han sig om i staden og besøgte hen ad aften sin Broder, broncestøberen Pulcher. Han måtte kravle mange stiger til vejrs, før han nåde hans tarvelige toværelses lejlighed. Pulcher var netop kommen hjem og sad ved grødfadet. De to brødre omfavnede og kyssede hinanden, og Pulcher bød Tullia, konen, at sætte frem. hvad huset formåede, hvilket siden viste sig at være stegt flæsk og sur landvin. » Og hvordan har du så haft det i Afrika? « » Jeg klager ikke — og du? « » Slid og slæb. « » Ja, der er ikke stor stads ved at være romersk borger nu. « » Det skal du have ret i; de store rumsterer med os, som de finder for godt. Enhver af dem skraber så meget til sig, som han orker, og lader sig ikke stanse af nogen forbrydelse eller gemenhed. « » Nero giver dem et godt eksempel. « » Det er, som om denne dreng satte en ære i at overgå alle i skændsel. « » Hvorledes skal han nå højere, nu da han har slået sin moder ihjel? « » Han vil næppe helme, så længe der endnu er en menneskelig eller guddommelig lov, som han ikke har besudlet. « » Han er dog vist en større forbryder, end hun var. « » Ja, det ser jo ud, som om den lastværdigste altid skulle vinde den største lykke. Man skulle tro, at guderne var døde af ælde eller ingen magt havde, skønt der stadig kommer flere og flere af dem. Selv Claudius, den gamle tosse, slap ikke for at blive udnævnt til gud, da man først havde slået ham ihjel. Nero holdt ligtalen og priste hans guddommelige indsigt, der uvilkårligt medførte forestillingen om en menneskebleven gud. Da han var kommet så langt, brast han i skoggerlatter og hele forsamlingen med ham. Men Claudius er dog gud. « » Nero må dog ikke være så dum. « » Langtfra dum, men han bliver det nok, så meget som han giver sig af med kvinder. « » Man siger, at han endog har friet til sin mot. « » Eller hun til ham; men begge dele er vist løgn. Man kan sige om agrippina det onde, man vil; hun døde dog tappert; hun tog mod stødet uden at kny. « Nu blandede Tullia sig i samtalen: » Jeg tror nu ikke, Nero er så slem; det er hans elskerinde poppæa, der skynder ham til alskens forbrydelser for rigtig at få ham i sin magt. « » Octavia har vist ingen indflydelse på ham. « » Nej, hun ønsker vist tit, hun var alt andet end kejserinde. « » Den stakkel! man siger, at Nero slet ikke giver sig af med hende. « » Det er vel snarere hende, der viser sig kold og ligegyldig overfor sin Broders morder. « » Hør, hvor er jer lille Octavia henne? » » Hun må være her på øjeblikket. For resten er hun ikke lille længer; hun er stor og stærk, snart 12 år gammel. « » Snart giftefærdig — se! se! « » Hun har allerede fundet sig en ven. « » En rask pige! « » Sin moder op ad dage, lidt løs på tråden — — « » Hør nu Pulcher! « » Nå, nå, madam, nu er vi jo blevet gamle og fornuftige begge to. « » Hvem er han? « » Han er slave hos pedianus secundus. Han er græker og går under navnet » Sofocles «, fordi hans herre har ladet ham lære denne digter udenad, for at forsyne ham med citater, så han kan prale med sin græske dannelse, hvilket jo nu er højeste mode. « » Han er græker. « » Jeg så heller, han havde været Romer, men Octavia er nu så forgabet i ham, så der er ingen ende på det. Han er også et meget flinkt menneske; han hal' lagt sig så meget op, at han kan købe sig fri om et par måneder. Pedianus secundus har givet sit løfte. « » Hvis han holder det. « » Det gør han vel nok, skønt han ellers er en upålidelig herre. « » En gærrig rad! « » Ja, du kender ham vel. Han har jo store godser syd for albanerbjærget. « » Om jeg kender ham! Hans landslaver har det værre end dyr. Om dagen måde i lænker arbejde 12—14 timer i stegende solhede; om natten stuves de sammen i en underjordisk fold, hvor der hverken er lys eller luft. « » Mænd og kvinder sammen? « » Ja, som dyr. Og deres føde består af spiret korn, halv rådne Oliven, og kommer det højt, af selvdøde kreaturer. « » Det er ikke fristende, og dog ønsker man til tider, at man var slave. Så døde man da ikke af sult i sin alderdom. « » Så galt er det vel ikke. Men jeg skal villig indrømme, at en fri mand uden penge ikke takseres højt i vore dage. Pedianus secundus er ikke næn overfor sine slaver, de lever sjælden mer end en halv snes år, men han behandler dem dog bedre end frie mænd; ti til det sundhedsfarlige arbejde i sumpene benytter han kun frie daglejere. « I det samme kom Octavia ind ad døren. Hun så forbavset på den fremmede. » Ja, det er din onkel. Hvor har du ellers føjtet om så længe? Indkøb — ikke sandt? « Hun nikkede ivrigt. » Hvor køn du er bleven, så blød og buttet. « » Der kan du selv høre, far «, sagde hun rødmende af glæde og smuttede ud i køkkenet til sin moder. » Ja, havde jeg ikke de to, kunne jeg mange gange fristes til at gå på hovedet i Tiberen. « » Så galt er det vel ikke. « » Vi får jo intet for vort arbejde. Hvorledes skal vi kunne stå os i konkurrencen med kapitalisternes slaveborder? « » Men kornuddelingerne! « » Jo tak, så skal man rende på kontoret, legitimere sig som romersk borger og helst smøre både her og der. Desuden holder jeg ikke af det. De skulle betale vort arbejde eller give os jord som i gracchernes dage, så vi selv kunne erhverve udkommet. Nu uddeler de korn som en almisse og forvandler hele folket til en bande tiggere. Har vi måske ikke selv været med til at erobre jorden, hvorfor deler man den så ikke ud mellem os? « » Det sker næppe. — men lad nu sorgerne sove for en dag. « » Ja, ja. Fortæl mig så lidt, om hvordan du har det. Er du fornøjet med din herre, og hvordan er han ellers? « » Han er » ædel. « » Sådan højtravende? « » Stræng men retfærdig — og meget uerfaren foreløbig. Han har jo levet fjernt fra byen, dyrket jorden og læst i gamle bøger. Han vil nok få en del at lære, inden han slipper ud af rom. I øvrigt er han god at komme til rette med, let at snyde, hvad der dog ikke er umagen værd, da han er meget gavmild. « de to kvinder kom imidlertid ind og dækkede bord. » Ser vi ikke » Sofocles « i aften? « » Hvor kan jeg vide det, far? « » Hm! — du må ellers tro, han er en snu fyr; han står sig godt med intendanten, han får ofte lov at slippe ud, lidt for ofte, synes jeg næsten. « » Å far «, sagde Octavia og kyssede ham. » Ingen kælerier. Du husker, hvad jeg har sagt: hver ting til sin tid — og det er min ramme mening. Du må ikke glemme, at han er ufri. Hvis det en dag behager hans stormægtige herre at gå fra sit løfte, så kan han gøre det; en slave skylder man ikke noget. « Lidt senere hen på aftenen kom » Sofocles «, men han havde ikke tid at tøve, han skulle være hjemme om et øjeblik, men Octavia kunne vel nok følge ham en smule på vej. » Bliv nu ikke for længe borte «, sagde Pulcher. » Nej, jeg kommer straks, straks igen «, stammede Octavia. Iii. Vjstorius scapulas prægtige palads lå i det fornemme kvarter på coelius-højen, et kort stykke vej inden for den appiske port. Det var bygget af fint poleret sort, rød- og grønflammet granit. Lige overfor indgangen stod en forgyldt rytterstatue af slægtens grundlægger, Qvintus Ostorius scapula, der for over 500 år siden med et talrigt følge var indvandret fra sabinerlandet og havde grundet den mægtige familie, blandt hvis aner man talte 15 consuler og 5 feltherrer, der havde opnået den store, 4, der havde opnået den lille triumf. Familiens nuværende overhoved havde indehaft de vigtigste statsembeder, men levede nu udelukkende for at administrere sine store jordegodser i det sydlige Italien. Foruden paladset i byen og landstedet ved den appiske vej ejede han talrige villaer rundt om i Italien, således en i albanerbjærget, en anden ved den neapolitanske golf i nærheden af bajæ, en ved comosøen og så fremdeles. Dog opholdt han sig mest i rom; ti selv om han ikke tog aktiv del i døgnets begivenheder, så klæbede hans utrolige videbegær ham dog fast til begivenhedernes centrum. Han førte et stort hus, alene hans byslaver udgjorde mellem 4 og 5 hundrede mennesker, og hans landslaver måtte tælles i tusinder. Der gik sære rygter om ham. Han beærede ikke nogen med sin fortrolighed; derfor tog man fantasien til hjælp og udlagde hans handlinger, som man fandt for godt. Han var gift, for anden gang, med den unge smukke Julia. Cajus, sønnen af første ægteskab, havde han jaget i landflygtighed. Det var Julias skyld — sagde man. Hun havde været ham utro; derover var han blevet ondsindet og mistænksom; hans mistanke havde udvidet sig til at omfatte alle, endogså hans afdøde hustru, der havde været dyden og ærbarheden i egen person; derfor havde han ikke følt sig sikker på at være fader til hendes søn, derfor havde han jaget ham i landflygtighed. Der gaves imidlertid også andre forklaringer på hans handlemåde. Mange mente således, at han blot havde villet sikre sig barnløshedens velsignelse; han ville se sig omringet af testamentjægere, han var klog nok både til at udnytte dem og til at holde dem for nar. Hvilken grund man nu end antog til landsforvisningen, så gerådede den ikke Ostorius scapula til ære. Overfor den troløse Julia havde han ingen forholdsregler truffet; hans sanser var for indtagne i hendes smukke legeme, til at han ville udvirke en let opnåelig skilsmisse. Derimod havde han handlet ilde med sine begunstigede rivaler. Den tykke signetring, han bar på højre hånds langfinger, var — sagde man — hul indvendig og kunne fyldes med gift, der atter lod sig trykke ud gennem en fin spids på ringens underside. Ved gentagne hjertelige håndtryk havde han da sendt flere end en medbejler i døden. Selv havde han beskyttet sig mod lignende fare ved nydelsen af alle slags gifte i små Doser. Efterhånden var han imidlertid blevet kold og ligegyldig overfor sin hustrus yndigheder og lod hende nu ganske skøtte sig selv. Hvad hans politiske meninger angår, havde man intet at holde sig til. Han åbnede sjælden sin mund i senatet, og når han stemte, fulgte han flertallet. Man anså ham ikke for en beundrer af Nero. Men da en af hans slægtninge blev anklaget, dømt og henrettet for at have skrevet smædedigte om kejseren, ilede han dog skyndsomst til denne og takkede ham ydmygt, fordi han lig en anden Herkules atter havde befriet jorden for et af dens uhyrer. Hvis der var spot skjult i den overdrevne hyldest, så mærkede verdens herre det i hvert fald ikke. Hvad der måske mest forvirrede folk i deres omdømme om Ostorius scapula, var den omstændighed, at han syntes så forskellig, at han i det hele taget ikke lod sig henføre under nogen bestemt kategori. Han kunne svire og feste med den letsindige ungdom, han kunne drøfte de alvorligste emner med statsmænd og feltherrer, han kunne

1897_HansenR_NielsArnam

R.S.

Niels Arnam

Hansen

HansenRS

Niels Arnam

1897_HansenR_NielsArnam.pdf

Rasmus

Hansen

dk

Niels Arnam

Skildringer fra Krigens Tid

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Den korteste dag i det ved sin udgang så mørke og triste år 1863 havde endt sit stakkede levnedsløb. Alt varslede vinter. De sidste gustne solblink slukkedes under nogle tunge, blåsorte sneskyer, der rugede henne over den bladløse skov vest for en lille fynsk købstad, som lå i mundingen af en Dal ud til havet. Kun på de høje bakker mod sydost lyste vintersæden med sit forjættelsesfulde grønne skær og fortalte om den vår, som gryr midt i vintermørket. I byen var det allerede nat. Et par osende tranlygter ved postgårdens port forsøgte at sprede mørket i hovedgaden, men de var magtesløse, det gik over deres evne. Dog var deres arbejde ikke helt spildt. De lyste i det mindste så meget, at man kunne se, hvorledes de to løjtnanter, der stod i porten, så ud. Og det havde sin betydning; thi de spiller en rolle i disse skildringer, rigtignok kun en underordnet; hovedmanden var endnu ikke kommen; det var ham, de ventede på. Den af løjtnanterne, der stod længst tilbage, hed Karl Torp og var søn af præsten i Stistrup. Han valen høj, skulderbred skikkelse med rank holdning, skarpt skåret ansigt med en kraftig fremspringende hage og et bestemt træk om munden, der dækkedes af et stærkt overskæg af samme mørke farve som det kortklippede hår. Som tyveårig student havde han for seks år siden taget adgangseksamen til den militære højskole, hvis generalstabsafdeling han havde gennemgået med hæder. Det sidste år havde han gjort tjeneste ved bataillonen, som havde ligget i den lille by et par måneder. Den anden, som stod og så’ på sit ur ved lygteskinnet, var lidt mindre og et par år yngre. Hans udseende var finere, noget mere aristokratisk. Næsen var smal og let krummet, overskægget, der var snoet ud i to spidser, var sort ligesom det krusede hår og de smalle øjenbryn, som skyggede over to dybe melankolske øjne. Hans navn var Arnold Trolle. Han var juridisk kandidat og reserveofficer og havde kun stået ved bataillonen i fjorten dage. Straks havde han sluttet sig til Karl Torp; de var barndomsvenner. Hans faders herregård lå kun en halv mil fra Stistrup præstegård. „ Klokken er fire, “ sagde Trolle og stak uret i lommen, „ nu må diligencen snart være her. “ „ Det kan gerne trække ud, “ svarede Torp, „ Vejene er dårlige og tunge. Men hør, sig mig, hvorledes tror du egentlig, Niels vil klare sig som løjtnant? Jeg mener ikke med hensyn til tjenesten, det går nok; han er et godt hoved og fra sin forvaltertid vant til at have med mange folk at gøre. Men tror du, han kan gøre figur, hvis han kommer sammen med fine folk? “ „ Ha, ha! Fine folk! Hvad mener du, Karl? Os har han stadig kunnet omgås, og vi hører da til de fine, skulle jeg mene. Du er generalstabsofficer og jeg vordende godsejer — og så har vi oven i købet aner, du én og jeg to. Din bedstefader var gårdmand på Sælland og min oldefader husmand i Jylland! Men alvorlig talt: sidste år har jeg været sammen med ham næsten hver eneste dag. Damerne var som gale efter ham, da de hørte, han var bondefødt. Han skal nok klare sig, kan du tro. Vor opdragelse har ganske vist ført det med sig, at vi har et friere væsen og er mere belevne, men så har Niels til gengæld noget, som i hvert fald jeg har en sørgelig mangel på, og det yil hjælpe ham over mangt et skær, hvor vi måske bliver hængende. “ „ Jeg véd ikke, hvad du sigter til. “ „ Jeg mener: han har en varm fædrelandskærlighed og en inderlig tro, som han har arvet fra sin fader, gamle Anders arnam i Stistrup. “ „ Ja, deri giver jeg dig fuldkommen ret. Niels er en mand med et fast fodfæste både i åndelig og legemlig henseende. Men du forstod mig ikke rigtig med hensyn til det fine. Kommer han i virkelig fine kredse — dér skal han nok klare sig. Det var imidlertid ikke den slags finhed, jeg tænkte på; jeg tænkte på den, som repræsenteres af vor Major! “ „ Ja, dér kan det skam gerne komme til at knibe for Niels, thi han er ikke vant til at forstille sig, og majoren er jo noget af det mest dum-aristokratiske, der nogen sinde har stukket i et par soldaterstøvler. “ „ Jeg har forberedt ham på, at han får en bondesøn til løjtnant ved bataillonen. Han...., nå, der er diligencen. “ Trukken af fire sveddryppende heste rullede den gule diligence frem foran porten, hvor den gjorde holdt. Postassistenten, som kuskens horn havde lokket ud af kontoret, lukkede døren op, og ud steg en ung dame, som begge løjtnanter gjorde stram honnør for, medens hun med et nådigt smil bøjede hovedet, hvorpå hun forsvandt, ledsaget af en pige og en soldat, som dukkede ud af mørket samtidig med diligencen. Så kom de andre rejsende frem — til sidst reserveløjtnant Niels arnam, en velvoksen mand på 24 år med et klogt, godt ansigt, der bar et frodigt, blondt fuldskæg. „ Godaften, Niels arnam, og velkommen! “ lød det fra begge løjtnanter, idet de trykkede hans hænder. „ Godaften, og tak, fordi i tog imod mig! “ svarede Niels med lidt sønderjysk tonefald, som han havde efter sin moder, der var fra flensborgegnen. „ Halløj, kristen! “ råbte Torp. „ Hr. Løjtnant! “ svarede en soldat, som kom springende inde fra gården, hvor han havde haft en længere forhandling med postmesterens pige, der ligesom byens andre piger fandt, at en ung mand i uniform var noget af det kønneste, der kunne tænkes. „ Tag løjtnantens sager og bring dem ned på gæstgivergården! “ „ Ja vel, hr. Løjtnant! “ Et øjeblik efter var de tre venner også henne ved gæstgivergården, en toetages bindingsværksbygning, der lå i Brogade med gavlen ud til havnen. Ad en høj stentrappe kom de op i forstuen, hvor værten, Jens Hansen, tog imod dem og førte dem gennem den gamle hyggelige skænkestue, i hvis midte der stod et billard, ind i spisestuen, hvor de satte sig til et udsøgt bord, ved hvilket værten selv opvartede. Stistrupperne var gennem lange år velkendte folk hos Jens Hansen. De var nogle af hans bedste kunder, hvorfor han altid stod på pinde for dem. Gildet i aften var særlig til ære for Niels, hvis velkomstskål blev drukken i bourgogne fra Lindholms vinkælder; kusken havde haft den med ind om formiddagen. samtalen blev snart meget livlig. Der var nok at tale om. Niels fortalte om sine studier ved landbohøjskolen, Torp og Trolle om et besøg, de nylig havde aflagt på Lindholm og i Stistrup præstegård, hvor der havde været forlovelsesgilde. Torps søster var bleven forlovet med en kapellan. Niels blev ved at høre det underlig tavs, men da Trolle med et lunt smil oplyste, at det var frøken Sofie, der var bleven forlovet, vågnede Nielses humør igen. „ Men det er sandt, “ sagde Torp for at lede samtalen ind i en anden gade, „ hvorledes gik turen herover? Det var et Pokkers fint rejseselskab, du havde. Ingen ringere end frøken majorsken selv. Jeg kåber, du har gjort dine hoser grønne hos hende — thi hun er den egentlige bataillonskommandør. “ Niels blev rød i kammen. Vennerne opdagede det straks, og hvor meget han end søgte at unddrage sig, måtte han rykke ud med, hvad der var i vejen. „ Når i endelig vil, “ begyndte han, „ kan jeg jo gerne fortælle det. Noget så forfærdeligt er det da heller ikke, skønt det er ærgerligt nok. Da vi holdt og skiftede heste ved storekro og var inde og fik noget at spise, kom en herskabsvogn kørende op for døren. Tjeneren sprang ned af bukken, kom ind i skænkestuen og forlangte en billet til den bedste plads i diligencen. „ Hvem skal have den? “ Spurgte kromanden. „ Det skal den nådige frøken, som sidder ude i vognen, “ svarede tjeneren. „ Så skal hun det! “ sagde kromanden, „ det kommer Søren hyle mig an på de andre rejsende. Der var tre med hertil, og her er allerede løst to billetter. Den „ nådige “ Frøken, var det ikke sådan hun hed? hun kommer pinte til at nøj’s med at sidde baglængs mellem grossereren og den tykke hestepranger, som sidder inde i den anden stue og nyder noget vådt til maden, “ — og så lo han. Tjeneren så ulykkelig ud på frøkenens vegne, men jeg trøstede ham med, at hun måtte få min plads, en hjørneplads på bagsædet. Da jeg kom ind i diligencen, havde hun allerede indtaget den, og tjeneren må rimeligvis have fortalt, at det var mig, der havde været galant, thi da jeg var kommen til sæde ved siden af hesteprangeren, takkede hun mig med et forbindtligt smil, fordi jeg havde overladt hende pladsen. Så spurgte hun mig, hvilken afdeling jeg skulle tjene ved, og da jeg nævnte det, sagde hun, at så mødtes vi nok oftere, thi hendes fader, kammerherre v. Saldern, var netop denne afdelings chef. Hvad jeg hed? „ Niels arnam, “ svarede jeg. „ Arnam, arnam! “ Hvæsede en stemme ved siden af mig; det var hesteprangeren, der tog ordet: „ jeg kender også en, der hedder arnam, Anders arnam. Det er en Bonde ovre i Stistrup sogn. Er de i familie med ham? “ — „ Nej, min gode mand, “ sagde frøkenen, „ Officerer er ikke i familie med bønder. “ — „ Ja, det kan jeg s’gu da nok tænke, “ fortsatte hesteprangeren med sin rustne brændevinsstemme, „ galt er det jo rigtignok med bønderne i vore dage, men at bønderdrenge er bievne løjtnanter, det har man da ikke hørt endnu! “ — og så sad jeg der og skammede mig over, at fader var Bonde. “ „ Du skulle hellere have skammet dig over, at du var så fej en Karl, at du ikke turde være bekendt, at du er Anders arnams søn, “ faldt Trolle ind, „ men hvad så? “ „ Ja, hvad så? Så kom den smule æresfølelse, jeg har, op i mig, og jeg sagde: „ Jeg kender også Anders arnam, jeg er hans søn. “ Prangeren vendte sig halvt om og så op og ned ad mig: „ Hvad for noget? Undskyld! “ — „ Ingen årsag, “ svarede jeg. Og han pratede så videre, kun at det nu var om bøndernes dygtighed og gud ræd hvad, indtil vi nåde blesborg kro, hvor han stod ud. Den nådige frøken derimod svøbte sig ind i sin værdighed, og jeg fandt ingen anledning til at forsøge en tilnærmelse. Hun sagde ikke en gang farvel, da hun steg ud. —det var første akt af mit soldaterliv. “ „ Ja, og den var brillant, “ lo Trolle. „ Jeg gad være til stede, når du i morgen melder dig hos majoren. Nå — velbekomme! Den historie glemmer jeg ikke, så længe jeg lever. Men hvad siger du, Karl? Du sidder jo og måber! “ „ Å, vrøvl og dumhed det har vi nok af. — lad os nu tømme glassene og sige tak for mad! “ „ Nej, vent et øjeblik, mine herrer! Vi er ikke færdige endnu, “ sagde værten. Han åbnede døren og blinkede til en pige, som straks efter kom ind med en flaske champagne og fire glas, hvorpå han sagde: „ De vil vel nok tømme et glas med en simpel borger? “ „ Ja, med største fornøjelse, “ svarede Torp, „ vi drikker både med borgere og bønder, når vi bare får noget, der er godt. “ „ Så vil jeg foreslå, “ sagde værten, medens han med øvet hånd skar proppen løs, „ at vi drikker en skål for de gamle i Stistrup og på Lindholm! “ „ Skal vi så ikke tage de unge med? “ føjede Trolle til. „ Præstens datter Anna, Anders Armans datter Marie og etatsrådens datter Fanny — nå, hun er jo rigtignok forlovet. “ „ Derfor kan hun jo da være lige god, “ svarede værten. — „ Skål, mine herrer! Gid deres forældre og de unge damer må få glæde af dem! — skål! “ „ De er et fint hoved, Jens Hansen, “ sagde Trolle, idet han slog ham overgivent på skulderen, medens det ikke var fri for, at rødmen i Nielses og Torps ansigter blev noget dybere. Bordet blev hævet og kaffen bragt ind i skænkestuen, som nu var fuld af borgere og officerer, der drøftede dagens brændende spørgsmål. De fleste var enige om, at det snart ville bryde løs, — og mange af officererne var bestemte på at slå et slag for landet nede på det navnkundige Dannevirke. Kun fra en enkelt forknyt gammel kaptajn kom et „ Hvad kan det nytte? “ — en talemåde, der senere gjorde mangen en brav Karl mere fortræd end fjendens bagladevåben; en talemåde, som steg op af håbløshedens sumpe i det mørke efterår i863 og lidt efter lidt i de følgende år voksede op til en trold med syv hoveder. Niels hilste på flere af borgerne, der trykkede ham i hånden som en god, gammel kending, og Torp præsenterede ham for officererne som en ny kammerat, og som sådan blev han modtaget. På grund af den lange, brydsomme rejse sagde han tidlig godnat og gik op på sit værelse, som vendte mod øst, ud mod havet. Han var imidlertid næppe kommen i seng, før døren åbnedes, og Trolle trådte ind. „ Du sover vel ikke, Niels? “ „ Nej, jeg gør ikke. “ „ Har du ikke en hilsen til mig? “ „ Jo, det er sandt, det har jeg helt glemt over alle de viderværdigheder, jeg har haft i dag. Jeg har både en hilsen og et brev. Jeg var derude i Bredgade i aftes. Hun var ene hjemme; jeg skal hilse mange gange. “ han sprang ud af sengen, tog en tegnebog op af brystlommen i våbenfrakken, som hang på en knage ved døren. „ Vær så god, dér er brevet! “ „ Tak skal du have, Niels! “ — nu vil jeg gå, jeg vil ikke forstyrre dig. Godnat og sov vel! “ „ I lige måde, Arnold! Godnat! “ — Niels kunne ikke straks falde i søvn, da Trolle var gået. Den korte ordveksling havde sat hans tanker i arbejde. „ Ja, “ tænkte han, „ de to synes at have fanget lykken. En inderlig kærlighed — i det mindste fra hans side — dygtighed, anseelse, penge —• alt varsler om en god fremtid. Og dog lader det ikke til, at Arnold er glad. I aften var han overgiven og lystig, men alligevel kunne jeg mærke noget tungt, der ligger på bunden af hans sjæl. Det er, som bærer han på en mørk anelse. — men, hvad jeg? Mon Anna bryder sig om mig? Jeg burde måske have skrevet til hende! — å, de standsfordomme fra begge sider;... men så meget er vist, jeg lader mig ikke trække ud af bondestanden — i den henseende kan fader være rolig.... ja, det er jo let nok at sige, men hvis nu valget netop kom til at stå dér, hvad så?... Hvor verden er fuld af bryderier!... Hvem der havde så fast en karakter som Karl! “ Han slumrede dog snart ind og sov så trygt, som havde han gået på brakmarken den hele dag. Han havde et sundt bondelegeme — og en sund sjæl. næste morgen stod Niels derfor frisk og frejdig op med solen, hvis den overhovedet stod op den dag. Man så den i hvert fald ikke. Våd sne drev ned fra himlen, og på gaden var der et rædsomt søle. I skænkestuen var der derimod lunt og godt, da Niels i fuld puds kom derind. Han var første mand på pletten, men inden han var færdig med frokosten, som han fortærede med vanlig appetit, indfandt adskillige af de andre officerer sig, hvoriblandt Torp og Trolle. De drillede ham lidt med det forestående besøg hos majoren, men Niels trak overlegent på skuldrene. Han skulle nok komme helskindet fra den historie. Indvendig var han dog noget benovet, men det lod han sig ikke mærke med. Ulastelig påklædt vandrede han hen ved kl. 10 op ad gaden til torvet, hvor majoren boede i en stor købmandsgård. Han skred frem med største varsomhed; alligevel gik det ud over de glinsende støvler og de velbørstede benklæder, som fik det ene stænk efter det andet. Men der var ikke noget derved at gøre, skønt han gerne ville præsentere sig så blank og proper som muligt. Hans sind begyndte også at få stænk og pletter. Det blev trist som vejret, der i al sin råhed peb omkring gadehjørnerne. Uvilkårlig fløj tankerne nogle år tilbage i tiden. Han så sig selv, iført store fedtstøvler og en landlig, grå klædedragt, der kunne tåle regn og slud, i færd med at sætte femten håndfaste, vejrbidte herregårdskarle i arbejde. Det var noget andet end at skulle fremstille sig for en kammerherre. Derude på den muldrige, frugtbare jord var han kendt mand; dér havde han fast grund under foden; dér vidste han, hvad han ville, og dér kunne han få andre til at bøje sig for hans vilje. Men her var han noget usikker, det følte han mere og mere. Det kunne imidlertid ikke hjælpe: lige så godt springe i det som krybe i det. Det kunne da ikke gå galere end galt. — desuden gik han jo da i sit lovlige kald. Han kom til gården, tog sig sammen, steg rask op ad trappen og ringede på. En soldat lukkede op og viste ham ind i majorens værelse, som var tomt, men et øjeblik efter trådte majoren, en lille, elegant påklædt herre, ind ad den modsatte dør. På brystet bar han flere ordensbånd; det var en mand, som havde udmærket sig. Tit var han bleven benyttet til at ledsage høje fremmede på deres udflugter i hovedstaden, et hverv, han var særlig skikket til på grund af sit store lokalkendskab til hovedstadens seværdigheder, et hverv, som ordensbåndene vidnede om var udført til de høje vedkommendes fulde tilfredshed. Niels rettede sig, så’ majoren dristig i øjet og sagde: „ Jeg er løjtnant arnam. Jeg melder mig til tjeneste ved bataillonen, hr. Major! “ „ Var det dem, der kom med diligencen i aftes? “ „ Ja vel, hr. Major! “ „ Så vil det vist falde dem svært at skikke dem i en kreds af dannede mænd, for hvem æren er lov. Men jeg håber, at de under alle omstændigheder vil gøre deres pligt. “ „ Jeg skal gøre mig al mulig umage, hr. Major! “ „ Ja, det vil jeg rådedem til for deres egen skyld; thi ellers kan de bande på, at de skal få med mig at gøre. “ „ Jeg bander ikke, hr. Major! “ „ Så det gør de ikke? Træd af, for satan! og meld dem ved første kompagni! “ — døren lukkede sig efter Niels, som dirrede af harme. det var med overvindelse, at han tog hånden til sjakoen, da han mødte frøkenen, som næppe gengældte hans hilsen. Den barske vind gav ham et velgørende, kølende favntag, da han atter stod ude på den snavsede gade, hvis søle han nu ikke ænsede. Det var elementer, han kendte. Dem kunne han trodse. Han rystede sig som en Bjørn, der er sluppen ud af buret og atter har vundet friheden, — og inden han nåde kompagnichefens bolig, var han igen fuldt ud sig selv. Jo, — han vidste nok, hvad både ære og pligt var. Det behøvede han ikke at belæres om. Det var i hans slægt lige så skattet en vare som gård og gods. Han mødte kompagnichefen, kaptajn Kurt, da denne var ved at gå ud, blev budt ind og bedet om at tage plads. Kaptajn Kurt, en høj statelig"skikkelse med kort studset fuldskæg, var en mand med meget lune, alvorlig og fra forrige krig kendt som en tapper, intelligent soldat. I mellemtiden havde han været i fransk tjeneste og udmærket sig i Algier. Dannebrogsordenens og æreslegionens ridderkors prydede hans bryst, og man vidste hvorfor. Han havde kun tjent i bataillonen en måned. „ Nå ja, løjtnant arnam, “ sagde han i samtalens løb, „ jeg håber, at vi to skal komme godt ud af det med hinanden. Er der noget, de ønsker oplysning om, kom så bare til mig, jeg står altid til tjeneste. De har været forvalter, sagde de. Det vil komme dem udmærket til nytte her, thi de har altså øvelse i at tage folkene på en praktisk måde. Det er noget, som unge befalingsmænd ellers i reglen ikke kan. Sålænge vi ligger i garnison, kan det sagtens gå, for vil soldaterne ikke lystre, kan vi putte dem i hullet. Men når vi rykker i Felten, har vi intet hul med at putte dem i. Dér gælder det som sagt om praktiske folk, som kan føre og lede frem mod målet. “ Synlig oplivet af sin nye kompagnichefs åbne og dannede optræden vendte Niels tilbage til gæstgivergården, hvor han til stor morskab for kammeraterne måtte gøre rede for „ den første puniske krig “, som de kaldte hans foretræde hos majoren. — om eftermiddagen stillede kompagniet til læsning på rådhussalen. Alle var mødte, både béfalingsmænd og menige; — det var skik og brug ved kaptajn Kurts kompagni. Befalingsmændene syntes ikke om denne skik, men det hjalp ikke, de måtte holde trop. Kaptajnen, som selv ofte „ læste “, havde tit ved disse lejligheder noget at sige, der havde ærinde til ' hele kompagniet. I dag begyndte han med at præsentere den nye befalingsmand, løjtnant arnam. Og deraf tog han anledning til at holde et foredrag om befalingsmandenes pligter. De havde ikke ålene den opgave at uddanne de meniges legemer, så de kunne udføre de militære øvelser og tåle strabadserne, som de efter alt at dømme i den nærmeste tid ville få mere end nok af, men befalingsmændene skulle også søge at udvikle deres undergivnes sjæle, deres karakter og villie. Og når han særlig havde taget dette emne for i dag, så var det, fordi den nye løjtnant fra først af kunne vide, hvilke fordringer man stillede til ham. Dernæst fortalte kaptajnen et par træk af historien for at vise, at kærlighed til fædrelandet var drivkraften i den virkelige pligtopfyldelse og grundnerven i det, man kalder den militære ære. Han vidste nok, sluttede han, at der endnu var mange i kompagniet, som fandt hans tale mørk, ja måske sort; men han var overtydet om, at den tid ville komme, da de ville forstå ham og takke ham. Det var ene den løn, han stilede efter. Så trådte kompagniet af, efter at kommandérsergenten havde læst op af dagbogen, at det under løjtnant arnams kommando skulle stille til skiveskydning kl. 8 næste morgen. — Niels havde mødt en hjemlig luftning i kaptajn Kurts „ Læsning “. Det var, som havde han hørt sin fader tale. Den tankegang forstod han, den var ham i kødet båren og i klæderne skåren. Gennem det uhyggelige grå vejr brød den varme, klare sol frem. Til den fastsatte tid stod kompagniet opstillet til afmarch uden for kaptajn Kurts bolig. Vejret havde ikke bedret sig meget, dog var det oventørt. Niels arnam havde ikke de blanke støvler på i dag; han var forsynet med et par solide fedtstøvler, som nåde op under knæet, og en god varm kappe. Hvad kom vejret så ham ved! Han følte sig som forvalter, sikker og overlegen. Han var bestemt på at gøre sin pligt, men de, der stod under ham, de skulle også gøre deres pligt; det var en selvfølgelig sag, en regel uden undtagelse. „ Er de snart færdig med inddelingen, furér? “ „ Ja vel, hr. Løjtnant! Alt er i orden. “ Niels trak sabelen. „ Kompagni — ret! Geværet i — hvil!... Hvad er det dernede i fjerde deling? Kan de ikke komme med? “ „ Det var nummer 17. “ „ Luk ørene op, nummer 17! — geværet ved — foden! Geværet i—hvil!-----------med sektioner højre sving!... Kompagni — march!... Lige — ud! “ Kaptajn Kurt stod i vinduet og smiskede i skægget: „ Den fyr skal skam nok arte sig. Det lader til, at han véd, hvad han vil. Ved udkanten af byen kom majoren ridende med sin adjutant. Niels så dem i frastand. Han rystede lidt ved tanken om det første møde med majoren, men ved en kraftanstrengelse tog han sig sammen. „ Halvt højre om!... Halvt venstre om! “ kommanderede han. Og da vejen lå åben for hans høje foresatte, fortsatte han: „ Ret op i geledderne!... Geværet på — skulder!... Se til — venstre! “ Niels så selv til venstre — med et frit blik og sænkede sabelen, da han passerede majoren, der hilste med et skødesløst tag til huen. Torp sendte Niels et lunt smil, som denne dog ikke lagde videre mærke til; han havde sine egne sager at passe. Geværet blev så taget på højre skulder, sabelen stukket ind og i en fri march gik det til skydebanen, som lå en halv Fjerdingvej fra byen. „ Så det var deres ven, hr. Løjtnant? “ ytrede majoren, da kompagniet var passeret. „ Ja, hr. Kammerherre! En af mine bedste venner. Og han er ægte som guld. “ „ Jeg fatter ikke, at en mand med så grundig en uddannelse og så fint et æresbegreb, som de har, kan være ven med et menneske af en så simpel ekstraktion! “ „ Hr. Kammerherren må have mig undskyldt. Min ven, løjtnant arnam, har så fin en æresfølelse som få. Han kan ikke indlade sig på at have med noget uværdigt at gøre, — og deri består vel dog den sande ære? “ „ Ja, det kommer minsæl an på, hvad man forstår ved uværdigt. “ „ Uværdigt for en mand er alt det, der ikke kan tåle dagens fulde lys. Det, der går under navnet mørkets tanker og gerninger. “ „ Er de gal, hr. Løjtnant! Hvad fanden kommer mine hemmelige tanker og gerninger æren ved. De er nok også smittet af de nymodens ideer, som man nu om stunder uden blu forkynder højlydt. — de er måske også kristen? “ „ Min fader er præst. “ „ Ja, det er jo sandt! Deres fader er guds ord fra landet! “ „ Jeg må bede hr. Kammerherren om at tale med respekt om min fader. “ „ Hvad! Vover de? “ „ Jeg vover at have en mening, hr. Kammerherre! “ „ Ja, det kan jeg s’gu mærke. Men véd de ikke, at det er en soldats første pligt at være sine foresatte hørig og lydig? “ „ Jo, hr. Kammerherre! — i tjenestesager! “ Majoren, som mærkede, at han var kommen ud på gyngende grund, halede sig i land med nogle talemåder og bød med det mest smilende ansigt Torp en cigar, hvorpå han tog afsked med ham. Men trak majoren det korteste strå i samtalen med Torp, så trak han det længste, da han kom ind til stalddøren; — det kunne hans hestepasser bevidne. Der gjordes også et forsøg på, at Niels skulle trække det korteste strå. soldaterne slentrede af ud ad landevejen. Piberne kom frem, og snakken gik i geledderne. Nede i fjerde deling stemmede man op med en soldatervise. Nummer 17, der var københavner, var forsanger. Efterhånden forplantede sangen sig til første deling, skønt der ikke var så grumme mange, der sang med. Niels, som gik i sine egne tanker, vågnede pludselig op ved at høre, at visens indhold ikke var for høviske øren. Til stor forargelse for sangerne befalede han dem at tie. Og da han mærkede en frembrydende murren i fjerde deling, kommanderede han geværet i hvil og fodslag. Så måtte de holde mund, det vidste ' de. Furéren, der var gammel i gårde, gjorde Niels opmærksom på, at mandskabet havde lov til at synge, når det gik med geværet på højre skulder. Ja, det vidste Niels nok, men der måtte ikke synges skidne viser; under hans hånd skulle kompagniet ikke lægges øde. Furéren så’ uforstående på ham, trak på skuldren og mumledt i skægget, at det nok valen af den nye kaptajns frænder, de her var bleven belemrede med. Men han var dog noget for grøn til at give lektioner i tjenesteregler. Ankommen til skydepladsen sagde Niels mandskabet kort og godt, at under Marchen måtte det synge, så meget det lystede — men kun anstændige sange. Skydningen begyndte, og alt gik sin regelmæssige gang. Men da frokosthvilet var forbi, viste det sig, at der var ugler i mosen. Et af de optrin, som ikke var sjældne overfor de unge løjtnanter, var ved at sættes i værk. Det, der ved en slig lejlighed tilsigtedes, var at få løjtnanten til at forløbe sig eller at få ham gjort konfus. Kunne det lykkes, var det folkene, som blev førere. Niels, som ikke straks anede uråd, kommanderede: „ Træd an! “ hvad folkene også gjorde, skønt noget trevent. Så vendte han sig til furéren: „ Vær så god, furér! Begynd igen! “ „ Det kan vist ikke nytte, hr. Løjtnant. Folkene er kede af det hele “, svarede furéren så højlydt, at alle kunne høre det. Og med ét brød det løs i flokken; nogle lo, andre råbte hurra, enkelte peb, — kort sagt, afdelingen var på få hæderlige undtagelser nær på vej til at blive en bande. Furéren stod med et smørret grin. Niels blev bleg og rystede; han var lige ved at tabe herredømmet' over sig selv. Men inden han kom så vidt, fo’r den tanke igennem ham, at her var det nok, han overfor mandskabet og overfor sig selv skulle aflægge prøve på, om han var fører eller ej. Pludselig mindedes han et lignende optrin med en flok studse herregårdskarl?, og hvorledes han havde bragt dem til lydighed. Han svarede ikke furéren med skælden og smælden; det ville have været vand på dennes og kompagniets mølle. Men rolig og bestemt — skønt med en indvendig skælven — målte han ham med et øjekast, så der ikke blev spor af smil i furérens ansigt, og sagde så med fast stemme: „ Tag fløjsektionen, fttrér! og begynd skydningen! “ Det gav et sæt i furéren. Han adlød, og sektionen adlød. Derpå vendte Niels sig til resten: „ Træd an! “ De fleste kom snart på plads; men der var enkelte, som forsøgte at fortsætte legen, og blandt dem var nummer 17 fremtrædende. Niels fangede ham straks med øjet, kaldte ham frem foran fronten og spurgte: „ Hvad er de, nummer 17? “ „ Jeg er soldat, hr. Premierløjtnant, “ svarede han næsvist, — og de begyndte at fnise i kompagniet. „ Ja, det véd jeg nok, nummer 17, at de er soldat “, sagde Niels med et smil, „ rigtignok en dårlig soldat. Men de er også noget andet. De er arrestant. Sergent Linde! Før nummer 17 ind til byen og aflever ham i vagten! “ Sergenten trådte frem for at udføre ordren, og nummer 17's kinder falmede; han var på nippet til at græde. Niels så’ hen på kompagniet. Var der flere, der ville indlade sig med ham? Nej, det var der nok ikke; der var kun tavshed og ængstelse. Det så han og tænkte, at nu var det vist bedst at smede færdig, mens han havde jernet på ambolten. „ Furér! “ „ Hr. Løjtnant! “ „ Lad hele kompagniet træde an! “ Det skete uden kny. „ Ret! —• nu håber jeg, at vi forstår hinanden? -----når vi er færdige med skydningen, marcherer vi hjem — og så er den historie forbi. Forstår i mig? — nummer 17, træd ind i geleddet! “ Jo, de forstod ham. De forstod, at han ville råde. Og da han frigav nummer 17, forstod de, at han ikke ville dem noget ondt. Og denne forståelse voksede sig fastere og fastere, efter som dagene gik, de alvorlige dage, som den nærmeste fremtid bar i sit skød. På vejen hjem kom kompagniets bedste stemninger og følelser til orde i en sang, som passede sig for soldater, der om kort tid skulle løse den store opgave at værge deres fædreland. Og den slags sange lød der senere mange af i første kompagni. Nummer 17, som havde en ypperlig sangstemme og i grunden var en god fyr, opnåede atter at blive forsanger den dag, kompagniet satte foden på Sønderjyllands jordbund. i. Juleaften blev det frostvejr, og om natten faldt der med vindstille et tykt lag sne, som skjulte alle jordens skrøbeligheder. Og julemorgen steg solen op af det blå hav med en strålende glorie om sin pande og sendte en lang guldstribe hen over den krusede vandflade, helt ind ad Nielses vindue for at se, om han var på benene. Jo, han stod næsten fuldt påklædt midt på gulvet i færd med at spænde sabelen om sig. Hue, handsker og skærf lå på bordet, kappen var henslængt på en stol, og hans oppasser havde lige forladt værelset med kufferten, hvori stadsuniformen med sølvepauletterne var nedpakket. — stistrupmændene havde fået orlov til at tilbringe juledagene i deres hjem. Landaueren, der holdt for døren, var sendt efter dem fra Lindholm. „ Jeg foretrækker at sidde på bukken det første stykke af vejen til blesborg kro, “ sagde Niels, „ for i ser så betænksomme ud begge to og vil vel helst have ro. I har vist moret jer rigtig rart hos majorens i aftes? “ „ Ja, det kan du tro, Niels, “ svarede Torp. „ Du skulle bare have været med. Din gamle veninde, den nådige frøken, overgik sig selv i elskværdighed. — men det er jo ikke for svin at komme i kancelliet. “ „ I morgen kommer din tur, Niels, “ føjede Trolle til, „ da skal du blive præsenteret for hende efter alle kunstens regler. “ „ Hvor da? “ „ Ja, det kan du sidde og grunde på, mens du ryger din morgencigar, og vi får vor morgentur. “ — flere end ét kønt pigeansigt kom til ruden, da de tre flotte løjtnanter kørte op ad den solbelyste gade. Man kendte dem i den lille by og syntes, at de i grunden, skønt deres hjem lå tre mil ude i landet, valens bysbørn, som man havde en part i. „ Ville blot en af dem træde en Dans med mig, “ sukkede mere end én ungmø, idet blodet farvede hendes kinder. Da de var komne over bakken, lå det store, flade, skinnende snelandskab for dem. Niels sad tankefuld tilbagelænet i sædet. Hans blik løb hen ad de brede sneflader over mod de dybe skove, som i det fjerne lå om Lindholm og tog synet fra Stistrup. Hvad så’ han så langligt efter? Var det skovene med det lette, blå tågeslør om hatten, der tryllede hans sind? Eller var det kirkespiret, som med en blinkende stribe af fjorden til baggrund skimtedes ved skovens vestre hjørne, der fængslede hans øje? Nej, det var et billede i hans eget indre, han syslede med. Et billede af en attenårs, frisk og yndig pige, som boede til højre for kirkespiret i den lune præstegård, hvor han i sine drengeår havde slået mangt et slag sammen med Arnold Trolle og Karl Torp. Han var jo den rige Anders arnams eneste søn, flink og opvakt; aldrig var han bleven vraget, hverken af den ene eller den anden. Som voksen var han også kommen der, men sjældnere. Karl var borte, og datrene søgte ikke omgang med Nielses søster. For godt og vel et halvt år siden var han der sidste gang. Han var kommen hjem efter et Års fravær fra Stistrup, — og skulle snart til at rejse igen uden at have været i præstegården. Men så siger hans moder en dag til kam: „ Du må gå op og hilse på præstens, Niels! Jeg mødte i går fruen; hun spurgte efter dig. “ „ Så kan du ride dig en tur med det samme, “ føjede faderen til. „ Du kan lade Jørgen holsø lægge sadelen på dragonhoppen, hun trænger til at blive rørt. “ Niels havde for resten ikke videre lyst til det. Han ville hellere have været med folkene i strandengen for at gøre hø op. Men han var en lydig søn. Derfor trak han straks i tøjet, og et øjeblik efter sad han på dragonhoppen, som gjorde sig al mulig, men forgæves umage for at få ham ned på jorden igen. Faderen og moderen så med beundring på den smukke søn, der sad, som var han groet fast til sadelen. „ Bare han nu ikke falder af og brækker arme og ben, “ sagde Jens kusk, som var vred, fordi det ikke var ham, der havde sadlet h

1877_EwaldHF_NielsBrahe_1

H.F.

Niels Brahe 1

Ewald

Ewald

Niels Brahe 1

1877_EwaldHF_NielsBrahe_1.pdf

H.F.

Ewald

dk

Niels Brahe

Historisk Roman fra det sextende Aarhundrede

n

roman

Gyldendal

KB

Anden del har file-id: 130002482771, udkommet 1877 og på 517 sider

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. Sanct Oluf. I det sydøstlige Skåne, på albo herreds flade sletteland, hæver sig, omtrent en mil fra havkysten, en skovbevokset bakke. Der lå fordum og ligger endnu gamle sanct Oluf kirke, mærkværdig ved sine mange, lige indtil vore dage bevarede, altre og helgenbilleder og ved sin sundhedskilde, i århundreder et valfartssted for andægtige og syge. Allerede i det sekstende århundrede var denne kirke meget gammel, og da den, forunderligt nok, var indviet til Norges skytshelgen, gjestedes den ikke blot af skanningerne, men af nordboerne i det hele taget. I mange slægtled havde de, navnlig sanct Olufs dag, d. 29de juli, søgt derhen for at styrkes i deres helgentro, finde sundhed i den klare kilde og bevare sig mod ulykke og alt ondt ved at berøre den liden sølvøxe, helgenbilledet holdt i sin hånd, og som man tillagde undergørende kræfter. Selv til andre tider af året drog sjældent nogen vandringsmand forbi uden at lægge en gave på sanct Olufs alter, og i deu nærliggende præstebolig kunne han finde ly og nyde tarvelig gjestfrihed. Var han rig, da gav han præsten en kendelse derfor, var han fattig, vederkvægedes han' for intet. En dag sidst i november måned i året 1524 lå en tæt tåge over hele egnen. Himmelens skyer havde sænket sig ned over jorden, bølgede gennem skoven og omsluttede kirken med deres fugtige eavn- tag. Den anseelige bygnings grå mure viste sig med usikkre omrids, og de høje buevinduers små ruder vare som tilslørede, dugsprængte af støvregnen. Uagtet det var høj middag, herskede der dog skumring omkring det ensomme guds hus, og mørket forøgedes af de ærværdige ege, der rakte deres knudrede grene ud over blytaget, som om disse skovens kæmper med deres stærke arme ville beskærme sanct Olufs helligdom. Når et vindstød rystede grenene-, faldt en regn raslende ned over taget, som atter sendte vandstrømmene ned i det allerede af fugtighed rigeligt mættede grønsvær ved kirkens eod. Kirkeklokkens dumpe toner, da middag ringedes ind, vare nylig forstummede, og der hørtes nu ingen lyd, undtagen vindens susen. Præstegården og degnens bolig, de eneste menneskelige våninger der i nærheden, syntes som uddøede, og i selve kirken var der tyst. Sognepræsten, den renlivede hr. Nicolaus, nød sin middagshvile, og den plejede at være god og lang. Han tog sig det i det hele ikke synderligt nær med at læse sine helgenmesser, følte såre sjældent trang til at opbygge sig selv ved en stille votivmesse og narrede nu og da de i skærsilden lidende sjæle for en vigilie, uagtet den var betalt. Der var langt til lund, og på denne barske årstid faldt besøgene i kirken sparsomt, så at hr. Nicolaus trygt kunne udhvile efter sommerens anstrengelser og pleje sit huld. Der mærkedes da ikke til noget andet levende væsen, end en ugle, som sad i et af kirkens glughuller og stirrede ud i det grå dagslys med sine store, glasagtige dine. Formodentlig troede den, at natten stundede til; men pludseligt lod den et skrig høre og forsvandt, et sikkert tegn på, at dens fine øre havde opfanget en lyd, som skræmmede den op. Det var. et fjernt bulder fra skovvejen af hestetrampen, vognhjuls knagen og menneskerøster. Lyden kom nærmere, og der viste sig mellem træerne en flok i kapper indhyllede ryttere, derefter to med fire heste forspændte karme med vognstyrere på forsædet og to løbere foran, og så atter en trop ryttere, som sluttede toget. Løberne, raske, unge karle i korte trøjer, stramme hoser og lange støvler,’ men iøvrigt med værge ved siden, ligesom de andre tjenere, havde det hverv at vise vej mellem huller og stene og udsøge en nogenlunde jevn kørebane for de tunge karme; men her, hvor vejen, om den ellers kunne kaldes så, indsnevredes af træstammerne, var der intet valg. Man måtte gennem tykt og tyndt, det knagede i karmene, når de sank ned i de dybe huller og atter blev trukne op af dem ved et tag af de stærke heste. Kørselen gik næsten som en sejlads i bølgegang, og de røde klædes forhæng, som hang- ned fra vognhimmelen, svingede til siderne, medens snart et, snart et andet kvindeligt åsyn, indfattet i rejsekåbens hætte, ængsteligt kiggede ud, når karmen slingrede værst. Rejseselskabet bestod af seks adelige herrer og tyve bevæbnede svende, så at den hele skare, vognliestene med iberegnede, var lire og tredive - heste stærk; i karmene sad kun kvinder. Det sorte våbenskjold med den lodrette sølvbjelke og de sorte og hvide fjedre på hjelmen, som var malet på karmenes sider og udsyet på hestedækkenerne, viste, at det var herrer af braheines æt, der nærmede sig, de lystige braher, som de kaldtes i folkemunde, uagtet der vides mere om alvorlige, end om lystige, streger af denne slægts dådkraftige og dengang såre mægtige mænd. De rede foran vognene, tre ældre herrer og tre yngre. Den midterste af de ældre var en høj, skulderbred mand med lyst hår og et kort, kruset skæg. Hans ansigtstræk vare storslåede, prægede af mandighed. Den krumme næse og de lige øjenbryn vare skarpt tegnede, øjnene store og blå, blikket ofte åndsfraværende og tydede på sorgløshed, næsten sløvhed; men nu og da kunne disse øjne på en overraskende måde vinde liv og skyde lyn, uden at tilsvarende ord altid gave tanken mæle. Det var Niels Nielsen Brahe, herre til wandås, walløse og meget andet gods i det danske rige. Ved hans højre side red hans farbrodersøn, ridderen hr. Aksel Axelsen Brahe og dennes Broder, hr. Åge, begge medlemmer af rigens råd, ejere af meget gods og ihændehavere af store læn. Hr. Aksel havde en statelig holdning og et fast blik, hr. Åge sad noget duknakket på sin hest, og udtrykket i hans øjne var mere usikkert; men begge havde de et præg, som fattedes Niels Brahe, nemlig af den selvbeherskelse og afmålthed, som erhverves i statsmandens liv og ved hove. Niels Brahe havde aldrig deltaget i statsstyrelsen og kun sjældent viist sig ved hove, uagtet han havde været i stor gunst hos den fordrevne kong Christiern og altid været vel set af ham. Der var intet afmålt eller slebent i hans væsen, hans jevne, djærve måde at være på mindede om krigeren, eller måske snarere om sømanden, som han sad der og gyngede på sin hest. Hans frænder talte med stor alvor om statssager, om kong Frederiks bestræbelser for at styrke sin ttrone, hvilke de og den ganske adel af al magt støttede, om de rænker, den onde kong Christiern vel nu spandt i sin landflygtighed og om hans kun altfor tro tjener, hr. Severin Norby, som sad på Gulland og svang sin svøbe over Østersøen. Niels Brahe hørte derpå uden at sige et ord; men nu og da lysnede hans blik, han syslede uroligt med sin dolk, der hang ved hans belte, eller han greb det lidet sølvbeslåede jagthorn, som han stedse bar om halsen i en snor. En gang gav han sin hest af sporerne, så den for frem, idet hans kinder blussede; men det var ikke let at sige, om han teede sig så, fordi det, han måtte høre på, vakte hans harme, eller blot af utålmodighed, fordi hans frænders samtale voldte ham kedsomhed. Lynet i hans øjne sluktes, som det var tændt, og' det bevidste blik afløstes af et ligegyldigt, næsten enfoldigt udtryk. De unge herrer, som rede i anden række, førte en livlig samtale om jagt og andre mindre vigtige genstande; men uagtet det kun gjaldt falke og hunde, blev ordstriden dog stundum varm nok, og dette kom især af den meningsforskel, der på ethvert punkt syntes at herske imellem de to af dem, Niels Brahes sønner Jørgen og Oluf. Jørgen, den ældste, en slank yngling på to og tyve år, lignede sin fader meget i ansigtstræk og legemsbygning, men dermed hørte også ligheden op. Hans væsen havde intet af faderens jevnhed, det var bydende og fordringsfuldt, og om hans smalle læber spillede ofte et trodsigt smil; i hans lyse øjne sås aldrig denne forunderlige veksel af næsten barnligt enfold og mandig selvbevidsthed eller opblussende begejstring, som var ejendommelig for faderen; hans blik var fast, koldt og skarpt. Man fik ved at iagttage ham det indtryk, at der trods hans unge alder i ham boede en ældre, mere moden sjæl, end i hans fader. Dog kunne han sjældent i nogen ordstrid stå sig mod sin to år yngre Broder, Oluf, der stedse havde svar på rede hånd og med overlegent lune værgede sig mod sin ældre Broders bydende bemærkninger. Oluf var mindre af vækst og spinkel af legemsbygning; han havde dernæst en legemsfeil, som dog ikke viste sig, når han sad til hest; hans venstre ben var nemlig for kort, så han haltede lidet, når han gik; men hans ansigtstræk vare finere og skønnere, end broderens, og hans brune øjne såre udtryksfulde. De lyste drillende nok, idet han behændigt værgede sig snart mod sin Broder, snart mod sin frænde, hr. Åges søn, unge lave, som red hos dem, og som begge gave ham skylden for, at den hjort, de den foregående dag havde jaget ved widskøfle, var undsluppen dem. Ud af den forreste karm høiede sig nu en yndefuld skikkelse, og der viste sig et såre skønt åsyn med fine, regelmæssige træk og to brune øjne af en sjælden giands. Det var Niels Brahes hustru, Anna Pedersdatter af slægten lang. Her så man i sin fulde renhed den skønhed, af hvilken ung Oluf havde taget en part i arv. Der var ingen rynker på denne hvide pande, den flint bøjede næse, den ualmindelig vel dannede mund med dens friske og fyldige læber, og kindernes og hagens fine runding havde et næsten jomfrueligt præg; men af de store, mørke øjne lyste en' ren, stærk i livets skole prøvet sjæl, og i hendes holdning og væsen kendtes den modne, men dydige, kvindes selvbevidsthed og værdighed. Det forundrede alle, at ungdommens friskhed og ynde var bleven hende i den grad tro; thi hun havde dog fyldt sit ni og tredivte år og var moder til tre yoxne børn, sønnerne Jørgen og Oluf og datteren Kirsten, som sad lige overfor hende på karmens bagsæde. Jomfru Kirsten var ikke sin bløders lige i skønhed, men vel i ynde. Hendes træk vare mindre regelmæssige, det brune hår var moderens, de blå øjne faderens; men de skjelmske smilehuller havde hun for sig selv, en gave, hun hverken skyldte fader eller moder. Som hun sad der, med hænderne foldede i sit skød og stirrende hen for sig, lignede hun en psyche, der nylig har vækket den slumrende Amor; hendes blik var drømmende og ømt, søgte så ligesom skrækslagent og forskende til hendes moders ædle åsyn med det stolte og rene blik, og trak sig så tilbage, som om hendes sjæl fordybede sig i sig selv, indtil et overgivent, trodsigt smil, der spillede om hendes læber og et lynglimt, som tændtes i hendes øjne, røbede, at hun formodentlig, uagtet hun først nylig havde sit sekstende år, dog var en jomfru, der havde sit eget sind og var i besiddelse af en ikke ringe villieskraft. Hendes. Moder syntes ikke at bemærke dette stumme minespil, vidnesbyrd om et ungt hjertes første kampe, og de to andre kvinder i vognen, Fru Sophie Rosenkrantz, hr. Aksel Brahes hustru, og Fru Johanne sparre, hr. Åges, sagde tilbagelænede i karmen, som om de sov; de vare vel trætte af rejsen, og samtalens fornemste genstand, den sørgelige foranledning til rejsen, var for længst udtømt. De gode mænd og ædle kvinder kom fra det tre mile nord på beliggende widskøfle, Aksel Brahes ejendom, hvor Niels Brahe havde givet møde, kommende fra sin hjemstavn, wandås, helt oppe i øster gønge herred, og Åge Brahe, idet han havde gjort en lige så lang rejse fra sit læn Sølvitsborg på grændsen af Bleking. Alle droge de nu sønder på for at gjeste Tostrup, hvor de dagen efter skulle bivåne hr. Tyge Brahes, Aksel og Åges Broders, jordefærd. Hr. Tyge Axelsen, som nu lå på såre i hallen på Tostrup, havde fået sit banesår året i forvejen, da han med kong Frederik den førstes mænd belejrede Malmø, hvor kong Christiern den andens tilhængere,.efter denne ulykkelige monarks flugt af riget, tappert forsvarede sig i otte måneder. Dog havde han henlevet et år på sin gård Tostrup, lidende og svag, indtil Herren nu havde løst op for ham. « nu er vi om.lidet ved Sancte Oluf », sagde Fru Anna, idet hun så ud af karmen; « jeg skønner det af den gamle, knudrede eg der på bakken. Vi få unde hellig Oluf en gylden hver, fordi han førte os karske og beholdne så vidt. » « jeg lægger min gave på jomfru Marias alter », sagde Kirsten livligt med sin fuldtonende, bløde røst; « guds moder formår dog mere, end Sancte Oluf og alle helgene tilsammen. » Fru Sophie Rosenkrantz vågnede af et lidet blund og sagde: « stedse vare de braher lystne efter at mæske de præster og munke og er det endnu. Lad se først, om vi træffe hr. Nicolaus ved sine altre, eller kanske snarere ved ølkanden eller under sengedynen. » I det samme kørte karmen frem for sanct Oluf kirkens dør, hvor der gjordes holdt. Aksel Brahe var først steget af hesten; han mønstrede følget og-vognene, idet han udbrød: « gud og Sancte Oluf stå os bi, vi se ud alle til hobe, så og karme og heste, som vare vi dragne gennem et gadekær. » « ikke gennem et, men gennem hundrede », svarede Niels Brahe, der nu også-steg af hesten og satte foden på stenflisen ved indgangen fast og tungt, så hans sølvsporer klirrede. « ingensinde », sagde Oluf til lave, « så jeg vort gode, adelige skjoldemærke så plettet; men til at toe det gøres blot vand, ej blod, nødigt. » -forunderligt af dig at sige sligt, når din fader står hos », svarede lave med dæmpet stemme. Han sigtede med disse advarende ord til den kjendsgjerning, at Niels Brahe for nogle år siden på jagten efter en heftig ordstrid og påfølgende tvekamp havde dræbt sin gode ven, Thord Ibsen sparre, ejer af Bemtsholm, hvis jorder grænsede op til Niels Brahes egen gård valløse. « jeg siger som lave », føjede Jørgen til, « du burde bedre vare din kåde mund. » « ej, hvor enige i er i at revse mig », svarede Oluf; « nu, stenen af hånden og ordet af munden har man ej altid magt over, og ikke tænkte jeg nu på Thord Ibsen. Fader ville dog ikke keret sig derom, om han havde hørt mine ord og forstået dem så; han har selv, mere end en gang, talet til mig om den sag. » Jørgen svarede ikke, men blev hvid om kind; det var aldrig hændet ham, at hans fader havde åbnet sit hjerte for ham om denne eller nogen anden sag af betydning. De vare nu alle trådte hen til den forreste karm, hvis dør en af løberne havde oplukket og af hvilken nu hr. Aksel høviskt hjalp kvinderne ud. Den anden karm fik skøtte sig selv, thi i den sad for tiden blot det kvindelige tyende, fruernes kammerpiger, som dog i højere grad end herskabet kunne trænge til at befries af deres fængsel, så liden plads levnede de i vognen opstablede skrin og klæder dem. Kirsten var nu ved Jørgens side og talte ham til. Det sås straks, når de vare sammen, at han var hende den kæreste af brødrene, og hans kolde åsyn formildedes ved hendes nærværelse. Han havde både moderens og søsterens hjerte, Oluf faderens. « er du træt af det ridt, Oluf? » spurgte Niels Brahe sin yngste søn. « nej, fader, » svarede Oluf muntert, « mig tykkes næsten, at mit korte ben er vokset en halv tomme ved den rækning; men mon min gode helgen er til huse? Her lader helt mørkt og øde. » I det samme viste der sig en svag lysning bag de duggede ruder. Måske havde uglens skrig advaret klokkeren og denne vækket præsten; thi nu hørtes der slæbende fodtrin indenfor, kirkedøren gik op, og i døråbningen viste sig en trivelig, kronraget herre i en brun kutte. Hans små øjne havde et godlidende, muntert udtryk og hans fede ansigt en sund farve. Den ene kind var dog lidt rødere, end den anden; det var vel den, der havde hvilet på sengepuden. « det kendes på hr. Nicolaus, at han tjener en helgen, der giver en god hente, » hviskedee Jørgen spodsk til lave; thi, i modsætning til sin fader og øvrige slægt, havde han et kættersk sindelag og heldede til den nye lære. Hos de andre mærkedes der intet til spot; de bøjede sig ærbødigt, mens hr. Nicolaus med salvelse og ikke uden værdighed talte dem til. « velsignet være eders lidgang i denne helligdom, i gode mænd og ædle kvinder, » sagde han, idet han slog korsets tegn, « om det da er eders agt at forrette eders andagt hos den store guds hellige, hvis ringe tjener jeg er. » « visselig er det vor hensigt at bede en bøn for hellig Olufs alter, » svarede hr. Aksel. « vi er desforuden dragne ud i et alvors ærinde, at stede til jorden min gode Broder, hr. Tyge, som nu ligger lig på Tostrup, det i vel er vidende om. » « jeg er så, » svarede hr. Nicolaus. « gud nåde for onde tider, vi må opleve! Ve over de ugjerningsmænd, der voldte hans død, ve over oprørere, de er djævelens børn! Gerne læser jeg en messe for eders hedengangne Broders sjæl, om i det ønsker. » Jørgen smilte og puffede til lave,, thi dette tilbud var lig en bøn om en gave; men om end hr. Aksel muligvis tænkte det samme, så troede han dog på messens kraft og svarede derfor: <læs den messe og lad kerterne brænde for Sancte Olufs alter, indtil min Broders lig er ført af gårde. » Mens han sagde dette, drog han en af de guldringe, som smykkede lians venstre hånd, af fingeren og rakte den til præsten, som tog den og lod den glide ned i sin rummelige lomme, idet han sagde: « 1 otte nætter skal jeg læse vigilie for hr. Tyges sjæl. » « kan det tilstedes os, » spurgte hr. Åge, « fulde af skarn, som vi er af de opblødte veje, at træde ind i helligdommen? » « vievandskosten, » svarede hr. Nicolaus, « evner at vaske af værre pletter, end dem, denne jords skarn kan sætte på et klædebon, og den gave, hr. Aksel nys gav til kirken, vil ganske formilde vor gode helgen, skulle han været til sinds at vredes. » De trådte nu alle ind, idet de, en for en, gik hen til vievandskarret og stænkede sig med kosten, hvorefter de fulgte hr. Nicolaus og begyndte deres valfart gennem kirken. Uagtet de alle før havde været der, følte de sig dog grebne af andægtig beundring, idet de vandrede gennem det skønne, høje, rigt smykkede guds huns. De malede hvælvingers brogede pragt, de farvede ruder og altrene, hvor helgenbillederne prangede med stærke farver, sølv, guld og ædle stene, det var desuden i deres øjne vidundere af konst. De standsede ved hvert alter, først ved Sancte Annas, jomfru Marias moders, hvor helgeninden sidder i en bred karmstol under en baldakin med guds moder og cliristusbarnet på skødet; så ved trefoldighedens alter, livor gud fader selv er at se i mandsstørrelse med et yppigt skæg og verdenskloden i sin hånd. Bag ham ses små rum, de Saliges boliger, og en omvendt trappe betegner vanskeligheden i at nå derop. Ved jomfru Marias alter blev jomfru Kirsten alene tilbage, lagde sin gave på det og bad i hast en brændende bøn; men de samledes snart alle ved Sancte Olufs alter ved chorets sidemuur, nær højalteret, og det var åbenbart, at hverken verdens skaber eller frelserens moder indgød dem så stor ærefrygt, som billedet af denne kongelige helgen, uagtet det i størrelse kun var en mandsling mod gud fader. Afguden var iført en lyseblå kappe, havde en guldkrone på sit hoved, et stærkt skæg, et sølvbelte af løvehoveder om sit liv og holdt en liden sølvkalk i den venstre hånd og den undergørende sølvøxe i den højre. Ni kerter brændte på altret og spredte velgørende lys og varme om sig. Alle bøjede de sig for den pyntede trædukke og mumlede en bøn, hvorpå hr. Nicolaus tog sølvøxen og lod den gå fra hånd til hånd, for at de kunne berøre den. Kvinderne førte den til deres læber og kyssede den, men da den kom til Fru Anna, vendte hun sig mod sin huusbonde og slog et kors i luften med den for hans pande og hans bryst. Niels Brahe studsede og de andre med, men ingen sagde noget, før de gik ud af kirken. Da vendte Niels Brahe sig mod sin hustru og spurgte med dæmpet røst: « Anna, hvi korsede i mig med øksen? » Hun skiftede farve, men så ham dog fast i øjnene, idet hun svarede: « for at bevare eder mod fare og alt ondt, min kære huusbonde! » Han så.lidt barskt til hende, men tav. De andre gjorde sig imidlertid også deres tanker om dette sære indfald af Fru Anna og talte derom i smug. Aksel Brahe hviskedee til Åge: « hun frygter, hans gale sind skal føre ham i ulykke og friste ham til end et drab. » « mon? » svarede Åge spørgende. « nu, vilter har han alle sine dage været; det kendes på ham, at vikingen Oluf Nielsen var hans morfader. Fru Anna har vel årsag til at være ræd for fremtiden, men dog måske ej på den Viis, du tænker. Har du ikke fornummet, at Niels i den sidste tid er vorden helt sær, fåtalende og mut? » » Sær har han alle sine dage været, » sagde Aksel, « var til ingen tid nogen ret ædelig mand i sin færd, teede sig gerne som en søulk, eller en Bonde, og nedlod sig usømmeligt til almuen. » « nu er du ved det, » svarede Åge. « sidder han dog der i gønge herred som en liden konge, hvem almuen lyder og følger. Når de gjøngeboere forgangen år vare så stridige og negtede at give skat, da havde han vel sine fingre med deri. » « ej hør'. » udbrød Aksel smilende. « nej, nu gør du ham for stor! Han er en stakkarl; drev det ej heller vidt i nogen sag, uden til sin egen skade. Ikke kan du for alvor tænke, at Niels skulle pønse på oprør. » « nu, » svarede Åge betænkeligt, » vi vide dog, hvor skoen trykker ham. Han haver end kong qhristiern kær, ham vi andre alle med skel frygte og hade. Hans hustru ved det, og det bekymrer hende. » « vel muligt,? sagde Aksel med det samme overlegne smil; « men se du nu ikke derpå med kvindeøine og gør ej en kamel af en myg!? — « et sært mummespil, det Fru Anna der opførte,? Sagde Fru Sophie til Fru Johanne. « mon hun ville klare sin huusbondes forstand? Niels Nielsen var alle sine dage et stort dummerhoved.? « gud og Sancte Oluf må vide det, « svarede Fru Johanne. « dog kunne jeg ikke andet, end tænke, at så korses jo en døende med den hellige olie på pande og bryst, og blev jeg til mode, som om hun flyede ham til Jorde. « — kort efter toge de afsked med hr. Nicolaus og droge videre sønder på; men i mørkningen, da de nåde Smidstrup, skiltes deres veje, thi Niels Brahe agtede at overnatte der hos sin gode ven. Kjeld Bing, fordi, som han sagde, pladsen måtte være trang på Tostrup, hvor der var fuldt af gjester. Fru Anna og Kirsten stege da ud af den forreste karm, som var Aksel Brahes, godset fordeltes, og ternerne fulgte hver sit herskab, hvorefter Niels Brahe skiltes tilsyneladende venligt fra sine frænder, som droge ad Tostrup til, medens Fru Anna, Kirsten og Else i deres egen karm, ledsagede af Niels Brahe, sønnerne og de seks svende, de havde med sig, droge ind på Smidstrup. andet kapitel. Blandt venner. Bar og styg var den egn, som omgav Smidstrup; skaldede sletter med kratskove hist og her gav den et øde udseende, endnu mere trøstesløst denne mørke, fugtige efterårsaften; men desto lifligere var det for de rejsende at komme under tag, og det var et gjestfrit hus, de nærmede sig. Kjeld Bing sad der trygt med sin unge hustru og sin ganske husstand bag de dybe grave, den gamle Borgs tykke mure gav lunnhed om vinteren og kølighed om sommeren, fadebur og kjelder vare stedse vel forsynede, og Fru Kirsten oplod gerne begge dele, fornemmelig når kære gjester meldte sig. Som sådanne betragtedes Niels Brahe, hans hustru og hans børn. Niels og Kjeld havde været gode venner i adskillige år, og hidtil havde de havt samme tankesæt og tilbøjeligheder; men om denne enighed ville stå sig i disse vanskelige tider, det var noget, der først skulle vise sig. Kjeld havde i sine ungkarledage været en vovehals, ligesom Niels Brahe, men da han for et år siden ganske uformodet var indtrådt i ægtestanden og trods sine fire og halvtredsindstyve år havde ægtet den tredive år yngre Kirsten splid, syntes der at være foregået en stor forandring med ham. Niels Brahe, som var skabt af et hårdere og seigere stof og sjeident lod sig påvirke, end ikke af sine nærmeste, tænkte just herover, da de nærmede sig gården. Han følte sig stedse mere ene i sin stand og sin kreds, hvorfor han fastholdt håbet om i Kjeld Bing fremdeles at finde, ikke blot en god ven, men også en meningsfælle. De kunne nu skimte det gamle grå huns, straks efter vare de ved vindebroen, og da Niels Brahe stødte i sit horn, sås straks lys glimte gennem de snevre vinduesåbninger, hvilket gav huset udseende af en småøiet kæmpe, der vågner af en dyb slummer. Kjederne raslede, vindebroens klap faldt ned, de droge over med et bulder, som gav genlyd fra gården, og da de holdt ved tårn døren, lød Kjeld Bings kraftige røst dem i møde. « værer hjerteligt velkomne, sagde han, « og gud have lov, at i nu er her i god behold; vi have ventet eder i over to stunder. « vel mødt, Kjeld! svarede Niels Brahe muntert, idet han sprang af hesten; « vi forsinkede os hos Sancte Oluf, men om slige dryntelgjester, som os, må siges, at de fortjene sveden grød. « ej, » udbrød Kjeld, « der seer jeg din huusfrues Gine kigge ud fra karmen som to stjerner; jeg må der hen, at de snarest kunne få skinne i min hal. » Det var genskinnet af de tændte fakler, hvormed svendene ilede til, som havde ladet ham se disse stjerner. De rode blus flagrede for vinden, røgen for som rosenfarvede skyer op i luften, de gamle grå mure lysnede af glandsen, mens skyggerne flyede op over taget, og det blev så lyst i den skumle borggård, som det nu var i Kjeld Bings og hans hustrues hjerter. Fru Kirsten splid, en tækkelig ung kvinde med et muntert åsyn, var allerede ved karmen, omfavnede den udtrædende Fru Anna og gav hende et Kys på hver kind; men Kirsten kærtegnede hun som et barn, uagtet hun just ikke var så mange år ældre og den unge jomfru mere høj og vel voksen, end hun selv; men den gifte stand gav den unge frue værdighed. Så sagde hun: « nu, hvorlunde have i levet, siden sidst? Og hvor lider gamle morbroder? » Det var Niels Brahes moders, Magdalene Olufsdatters brems’s, Broder, gamle Aksel Olufsen, hun mente. Han henlevede, blind og affældig, sin alderdom på avandås. Der gik som en skygge over Fru Annas åsyn, idet hun svarede: « såmænd, han lider så vel, en mand kan, der ikke er seende. » Da Fru Kirsten havde budt Niels Brahe og begge hans sønner hjerteligt velkommen, gik de alle op ad tårntrappen til hallen, som var i det øvre stokværk; og som Fru Anna, idet hun slog sin kåbehætte tilbage, trådte ind ad døren, udbrød hun: « ej, her er jo så lyst, som den klare dag eg så lunt, som i skærsommer! Af det mørke og den slud udenfor og herind, det er jo som i Paradis! » Men det viste sig, at dette Paradis havde glubske bevogtere, en hel flok hunde, som, trætte af en anstrengende jagt samme formiddag, havde ligget slumrende på kaminteppet, men nu skræmmedes op ved gjesternes indtræden og' fore løs på dem med en larm, der snarest mindede om helvede. Kjeld Bing forsøgte med sin stærke røst at bringe de rasende dyr til taushed; men pludseligt forandredes scenen, idet en af hundene genkendte Niels Brahe som en god jagtkammerat fra forhen, glædeshyl fulgte på den vrede gøen, Jørgen og Oluf blandede sig i legen, og som kåde børn tumlede nu mænd og hunde sig om i hallen, indtil Kjeld Bing tik sin hundepisk fat og jog deres firbenede legekammerater ud af hallen. « sært nok, » sagde Kjeld til Niels Brahe, « at Pasop genkendte dig! Har han dog blot jaget med dig en gang, og det er nu et halvt år siden;, men hunde og Almuesfolk, de hænge stedse ved dig, som var du en troldkarl. » « ved min helgen, » svarede Niels Brahe, « hos de to skabninger, du der nævnede, er i disse svigefulde tider størst troskab at finde. De hmælendes glædeshyl fryde mit hjerte mere, end høvisk og slesk tale, og jeg hører så gerne træskoe klappre, som gyldne sporer klinge. » Kjeld Bing rystede på hovedet svarede: « bi lidt, gode ven, til din hund haver bidt dig og de træskokarle sveget dig! » "de trådte nu alle hen til det store egetræes bord, som stod dækket i hallens øverste ende, noget fra kaminen. Der credentsede Fru Kirsten et bæger vin til sine gjester, og da de havde nydt denne velkomstdrik, begave de sig hver til sit, kvinderne for at klæde sig om, mændeue for. at aflægge rejsetøiet, skille sig ved de tunge, snavsede ridestøvler og ombytte dem med magelige, brednæsede skoe. Da Niels Brahe atter kom til stede, fandt han i hallen blot dugsvendene, som vare i færd med at indbære det rigelige måltid, de nu skulle nyde. Han sagde i forbigående til dem nogle venlige og skjemtefulde ord, således som det gerne var hans vane, og hvad der stedse gjorde ham så yndet blandt tyendet, hvor han kom frem, og gik derpå op til kaminen og blev stående der i dybe tanker. Svendene tænkte, idet de nu og da skottede op til ham, at han var en statelig herre at se til, og at der næppe blandt hans lige fandtes mange, der ville kunne måle sig med ham i legemsstyrke. Han bar ingen kappe, eller paltzrok; de stramme hoser af brunt klæde og den snevre trøje af samme stof og farve, med opsplittede ærmer og hvidt foder, og som gik helt op i halsen, hvor den nøle sluttede sig til den lille, krusede pibekrave, var ret skikket til at vise hans vel dannede legemes kraftige former, vel dannet fra naturens hånd og siden lige fra barndommen af udviklet og hærdet ved legemsøvelser, våbenfærd, jagt og strabadser i krig, både til lauds og til vands. Hans tanker vare imidlertid i dette øjeblik langt fra slige drabelige gerninger. Hans øjne havde et mildt og drømmende udtryk, idet han så sig om i den rummelige, men lave hal. Han følte hygge ved at være her. Her var ingen pragt, bohavet simpelt og plumpt, de rå kalkvægge blot hist og her ved siddepladserne dækkede af lædertapeter og havde ingen andre prydelser, end våben og jagtredskaber, som vare ophængte uden tilsyneladende orden, eller skjønsomhed. Der fandtes større overdåd i mange huse, ja hans egen hal på wandås var langt rigere smykket; men hygge hænger ikke af pragt, fremkommer ofte på en gådefuld måde som virkning af instinktmæssig skjønhedssands og tilfældige stedforhold i forening. Fru Kirsten havde ikke sparet på sine vokslys, som i stort antal strålede fra de svære sølvstager på det vel dækkede bord, der var strøet friske enebærkviste på gulvet, og løibænkene med de bløde hynder stod smukt i kreds om kaminen, hvor svære fyrretræes-blokke lå blussende og knittrende over ildbukkene. Det velhehag, Niels Brahe følte ved at dvæle på dette sted, var knyttet til skønne, men også til alvorsfulde erindringer. I denne hal havde han for over fire og tyve år siden for første gang set sin hustru, dengang en jomfru i sin ungdoms første, blomstrende skønhed, og hendes dejlighed og uskyld havde straks ved det første blik mægtigt grebet hans hjerte; men lier havde han også senere i et af sit livs mest trøstesløse øjeblikke fundet Lise og beroligelse ved milde' og forstandige ord af en ædel jomfru, som længe, uden' at det hverken dengang, eller senere, kom til hans kundskab, havde næret en ulykkelig, uigjengjeldt kærlighed til ham. Hun var dengang b'iot på besøg hos Kjeld Bing, med hvem hun var fjernt i slægt, men nu havde hun taget fast bopæl på Smidstrup, og Niels Brahe ventede denne aften at få hende at se. Det var jomfru Edele sparre, søster til den Thord sparre, der var falden for hans hånd. Hun havde viist det sjældne mod i den- sag at gå mod hele sin egen slægt, idet hun, skønt sorgfuld over broderens død, frit udtalte, hvad der også var sandheden, at han ved først at yppe klammeri og krænke Niels Brahe, selv havde forskyldt sit bratte endeligt. Derfor havde hendes frænder brudt med hende, og hun var tyet til Smidstrup. Nu gik døren op, og de trådte alle ind. Niels Brahe følte sig slået ved synet af sin hustru, da hun frisk og smykket pludseligt viste sig for ham; thi han havde jo nyelig forestillet sig hende, som hun havde set ud i sin ungdoms vår, og han måtte på ny erkende, at hun i en sjælden grad havde bevaret sin skønhed. Dog var forskellen stor, dels i hendes mere udviklede skikkelses modnere former, dels i hendes matroneagtige klædedragt, som bestod i en sort Fløiels med foerværk bræmmet kjortel. Sølvbeltet neden for livstykket, som omsluttede hendes endnu smækkre midie, gav vel et ungdommeligt udseede, men hendes barm var ganske dækket af det hvide lin, som tillige omsluttede halsen og endte i en kruset pibekrave næsten oppe under hagen og, hvad der var værre, hendes dejlige mørkebrune hår dækkedes ganske af perlehuen. Dog gav den lille fiffige sorte Fløiels baret med den hvide fjeder lidt erstatning for tabet. Moden tillod unge Kirsten at lade se lidt mere af hendes hvide Hals og runde skuldre, og uagtet en liden rød Fløiels med guldborter kantet og en hvid fjeder smykket baret sad fiffigt på hendes hoved, havde dog hendes brune hår sin frihed, hang i rig fylde ned ad hyggen og nåde helt ned på skørtet af hendes blå damaskes kjortelved Fru Annas side gik jomFru Edele, hvem Niels Brahe straks ilede i møde, og førte med ærefrygt hendes fremrakte hånd til sine læber. En fin rødme stjal sig over hendes blege kinder og blev mere synlig ved det hvide, klosterlige hovedliin, der hang ned på begge sider og omsluttede hendes åsyn. Blidhed lyste ud af hendes brune øjne, og hendes ord, da hun talte, som klangen af hendes røst tolkede på en smuk og frimodig måde hendes gl

1877_EwaldHF_NielsBrahe_2

H.F.

Niels Brahe 2

Ewald

Ewald

Niels Brahe 2

1877_EwaldHF_NielsBrahe_2.pdf

H.F.

Ewald

dk

Niels Brahe

Historisk Roman fra det sextende Aarhundrede

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. Tidernes ugunst. Efter hyldingen på lybjergs høj blev der i nogen tid stille i lund. Hr. Severin var straks derefter med en del af sin hær draget nord' på til Helsingborg, som han belejrede og håbede at tage med stormende hånd, forinden de kongelige fik undsætning. Otte Stisen havde befalingen i lund, Junker Mourits var der med sine ryttere, og hos dem var Niels Brahe forbleven, stadigt sysselsat med at få skik på de af gøngerne, som havde foretrukket at blive ved hæren, og hvem han forsøgte at lære krigstugt. Det var altså ikke fredens trygge stilhed, som herskede i den gamle klosterstad; den var som et kort vindstille efter en orkan, der hvert øjeblik kunne bryde løs på ny. I alles sind var der spændt forventning, alles blikke vare vendte mod syd; thi kun fra Malmø kunne fjenden komme, om han ville gribe an. Befalingsmændene vare årvågne, der blev hver dag sendt små rytterhobe ud, som undertiden vovede sig næsten til malmes porte, og Niels Brahe var ikke sjælden med på disse strejftog. Imidlertid sad Fru Anna i sin bolig, som var et stærkt lille steenhuus i banet Mortensgade, ikke langt fra sortebrødreklostret og tilhørte dette. Niels Brahe havde lejet det af prioren, da det just stod ledigt, hvilket en af stadens borgere, velagtede købmand Jens Lock havde ladet ham vide. Denne mand, så vel som hans Broder Jørgen, var en tro tilhænger af kong Christiern, og Niels Brahe vidste om dem begge, at de vare ærlige og pålidelige, hvorfor han havde givet sin hustru og datter under disse tvende mænds beskyttelse, om nogen fare pludseligt skulle påkomme og han selv være fraværende. De havde også sørget for husets udstyrelse med bohave, og jens" s hustru Maren havde med stor omhu forestået lidretningen og gjort sit til, at herskabet skulle befinde sig vel der. Fru Anna havde imidlertid hurtigt fundet sig til rette i sit nye hjem og i sin ejendommelige stilling. Hendes hele liv bares nu op af en løftet stemning, så at hun selv ikke mere følte, hvor eventyrligt det var, og på hvor usikker en grundvold det hvilede. Hun så ikke mere tilbage, men blot fremad; men hun havde dog haft en anfegtelse, nemlig da efterretningen om bøndernes hærjen og plyndren kom til lund. Mændene toge sig imidlertid denne tidende såre let; hendes egen huusbonde sagde ubekymret, at den mishandlede almue blot udøvede retfærdigt gjengjeld, og at dette forhåbentlig ville indjage fjenden en gavnlig skræk. Så glemte hun da hurtigt det, hun ikke selv havde haft for øje, og de bange anelser, bøndernes misgerninger havde vakt hos hende, forsvandt. Hun havde desuden nok at tænke på og tage vare. Hærens befalingsmænd søgte hendes hus og nød gjestfrihed hos hende, men viste hende stor ærbødighed. Ingen kom der oftere, end Junker Mourits, som syntes at sætte stor fris på hendes og Kirstens selskab, og hvis iine og belevne væsen atter var dem i høj grad til behag. Det var Fru Anna en formelig Lise og styrkede hendes håb om en god udgang på kampen, at en herre af hans byrd, med hans krigerdygtighed og ridderlige tænkemåde stod på samme side, som hendes husbond. Men i det Fru Anna, lig en dronning, holdt Hof i lund, fik hun også nogle af en herskerindes byrder og forpligtelser, og hun påtog sig dem villigt. Hendes ædle, varme hjerte fandt tilfredsstillelse i at gøre vel og antage sig de kvinder, som fulgte med hæren, når de trængte til råd, eller bistand; thi hun så den dybe fordærvelse, der herskede iblandt dem, og forsøgte at modarbejde den. Det kunne da heller ikke undgås, at hun kom i nærmere berørelse med otte Stisens frillekone, alhede, og da hun skønnede, at der ved denne faldne kvinde dog var noget godt, især en usminket ærlighed, fattede hun den dristige tanke at redde hende og lod sig ikke afholde derfra ved de advarsler om det frugt esløse i disse bestræbelser, som hun fra flere sider modtog. hun havde imidlertid i denne sag mest benyttet sig af mellemmænd og ingensinde tilladt alhede at betræde hendes huns; og derfor blev hun høilig overrasket ved en morgenstund, da hun sad alene i sit Kammer, at se Else åbne døren og alhede træde ind. Det var en dag henimod slutningen af April måned, og da hendes ophold i lund og hendes bekendtskab til alhede havde varet omtrent i to uger. Alhede trådte ind med en vis kæk ynde, som var hende medfødt, og nærmede sig uden forlegenhed Fru Anna, der sad i sin hyndestol og læste i en legendebog. Hendes klædedragt var mindre pralende og viste, at hun havde lært noget ved at iagttage Fru Anna og jomFru Kirsten, når de kom til lejren. Hun hilste Fru Anna med et kniks og et smil, der i en kreds af hærens befalingsmænd ville forskaffet hende en såre venlig modtagelse, men som i Fru Annas øjne havde præget af fripostighed. Fru Anna havde ladet bogen langsomt synke ned i skødet og fæstede nu blikket på alhede. Så fuldt, rent og fast var dette blik, og så megen værdighed lyste alhede i møde fra dette åsyn, at hun, hvor kæk hun end var, dog nu mistede fatningen og rødmede; men hendes forvirring drev hende just til at tale, og hun sagde da hurtigt: « det forundrer eder tænkelig, ædle frue, at jeg kommer ukaldet til eder; men det er nødagtigt; jeg må tale med eder. » « visselig forundrer det mig at se eder ubuden her, » svarede Fru Anna koldt, « men siden i nu er her, da tal; hvad har i på hjerte? » « først at takke eder, » sagde alhede, « for den velvillie, i har viist mig — » « nu, dette forundrer mig end mere, » faldt Fru Anna ind, « thi ikke har jeg hidindtil mærket, at i skønnede på mine gode hensigter med eder. I ønsker at forblive den, i er, en usalig kvinde, foragtet af alle ærlige dannekvinder. » Alhede blev bleg, og hendes smukke, blå øjne skøde lyn. I er hoffærdig og haver et hårdt hjerte, Fru Anna, » sagde hun; « 1 dømmer mig uhørt. Hvi befattede i eder med mig? I kunne ladet mig i fred; jeg var tilfreds med min lod; i gav mig håb om en bedre, den jeg dog ikke kan nå. Jeg er kommen for at bede eder lade den sag fare; otte vil ikke gøre mig til sin rette, præstegivne hustru, det jeg dog nu ønskede at blive. I gjorde mig da uret, når i sagde, at jeg ønsker at forblive den, jeg er. » Da formildedes Fru Annas hjerte, og hun sagde: tag sæde, alhede, og udøs eders hjerte for mig! Siden eders villie er så god, da hitte vi måske endda på en udvej for eder. » Men alhede tog ikke sæde; hun blev stående foran Fru Anna med krydslagte arme og sagde: det gavner til intet, at der går flere ord os imellem. I vil ingensinde lære at begribe mig, eller hvorlunde jeg er ble ven den, jeg er. » Måske dog, » sagde Fru Anna; « og jeg er en kvinde og haver set megen elendighed i denne verden. I skal ikke gå utrøstet fra mig; beret mig eders skjebne; jeg skal tålmodigt høre eder. »:en skøn fortælling for så høvisk en frues øren, som i er! » udbrød alhede med et bittert smil. « dog, i skal få den; den kan gøres kort. Vid da, at selv er jeg et frillebarn og kendte aldrig min fader; de sige, at han var en kirkens tjener og præst. Otte fandt mig på Gulland, hvorhen min moder var flyet med sin skam fra sin hjemstavn i Norge. Han begærede mig af hende, fik mig og gav hende god forsørgelse til gjengjeld. Nu, otte Stisen, han var jo en stor herre, i mine ø'ine, som en fyrste, siden er han bleven mindre, det er sandt, men dengang dårede han mig, en stakkels enfoldig tøs i pjalter, som jeg dengang var. Han gjorde en flin frue af mig og klædte mig i silke og Fløiel; jeg fik gode dage og var glad, ja hovmodede mig af min lykke. Begriber i det?: der gives mindre begribelige ting, end dette, » Svarede Fru Anna med et medlidende blik. « nu, vedblev alhede, « otte var god mand nok, ikke ond, og når han blev vild, da vidste jeg at tæmme ham. Ikke må i tænke, at jeg lader mig træde pånakken! Ved jeg såheller ikke af anden mand, end ham, hverken før, eller siden, så han har intet at forekaste mig, og have alle ved hæren indtil nu viist mig agtelse; end ikke hr. Severin, eller eders egen gemal, agte mig ringe; vil i tro det? » Jeg må det vel, svarede Fru Anna og rødmede let; mænd dømmer ikke sligt så strengt, som de burde. » « først da i kom hertil, » vedblev alhede, « fik jeg fluer i hovedet og blev ringe i mine egne øjne, men og genstand for andres spot, de andre kvinder skose mig og spørge, hvi jeg tøver med min brudefærd? Om guldsmeden ikke kan få mit hovedguld færdigt, så prægtigt skal det være, eller om jeg bier, til kong Christiern selv kommer at være min brudefører for alteret — og mere af den sort; det er til at sprække af harme over, og det er eder, der liar bragt alt dette over mig! » Alhede havde vand i øjnene, hendes blik var trodsigt, og hun stampede i gulvet, da hun sagde de sidste ord; men Fru Anna så blot på hende med det samme medlidende blik, som før, og sagde: « og dog sagde i, da i kom, at eders ærinde var at takke mig? Det ender nok snarest med, at i bander mig! » Alhede genvandt sin fatning og sagde: helt galen er jeg ikke endnu; jeg har forstand nok til at skønne, at i mener mig det godt. » « vel, » sagde Fru Anna; « men skønner i og, at det, jeg ville, var til eders sande bedste? » Jeg tror ja, » svarede alhede med et suk. « nu, » sagde Fru Anna med større varme, « da har i blot et at gøre. I må forlade den mand, i har givet eder hen til, og forsøge at leve skikkeligt. « Da brast alhede i latter, slog hænderne sammen og sagde: « et skønt forslag det! Nej, da ville jeg først ret vorde til foragt, og man ville sige, at otte havde forstødt mig for utroskabs skyld; aldrig gør jeg det! » » Da mente i ikke, hvad i sagde før, » svarede Fru Anna, « at det, jeg ville udrette for eder, var til eders sande bedste. » « og hvorlunde skulle jeg så bjerge føden? Jeg har intet lært og havde stedse en kvinde til min opvartning. » « derfor gives der råd, » svarede Fru Anna; « jeg vil tage eder i mit brød og lade eder lære noget. Jeg vil gøre eder til hunsholder på min gård walløse. » Da rødmede alhede dybt, og hun løftede stolt sit hoved; et forslag af den Art krænkede hende, men overraskede hende tillige. Fru Anna havde dog hidtil viist hende noget hensyn og ikke duttet hende som en simpel, ufri kvinde. Dette havde den ædle frue nu blot gjort af en vis skyhed, for at holde alhede i afstand; men denne havde opfattet det anderledes. Nu kom ilendes hidsige blod i kog, og hun svarede, i det hun satte hånden i siden: « så i vil gøre mig til eders tyende? Jeg siger tak for mig! Jeg trækker for at være min egen herre. » Da stikker dog den falske hovmods djævel i eder, » svarede Fru Anna fortørnet. « og hvorlunde, » spurgte alhede med stigende harme, skal den hovmods djævel kaldes, der stikker i eder? I forglemmer, til hvis fane eders husbond har svoret. Når kong Christiern vender tilbage, da vil det ganske være forbi med de gode mænds store rettigheder og magt og med deres kvinders hoffærdighed; da ville vi alle vorde lige. » Jeg tænker dog, » svarede Fru Anna med et roligt smil, thi hun havde hurtigt fattet sig, « at der vil blive nogen forskel endda. Forføj eder nu bort! Hvad jeg har haft for med eder, det har været takløs gerning; jeg vil intet mere have med eder at skaffe! » Da lo alhede spodsk, slog hænderne sammen og sagde: « nu, gud have lov! Hilsen til jomfru Kirsten og råd hende ej tiere at gjeste lejren; vi kunne mødes; sidst da veg hun til side for mig, som om det var en besmittelse, at min kjortels søm rørte ved hendes. Dog, hvo ved — lader os se inden enden, hvo der mår mest, i og eders hoffærdige datter, eller jeg! » Derpå drejede hun sig rundt på hælen og gik; men Fru Anna blev nogle øjeblikke siddende i dybe tanker: rejste sig så og gik ind i kammeret ved siden af; men som hun åbnede døren, fik hun at se et syn, der ganske berøvede hende den fatning, hun nylig havde tilkæmpet sig. På en løibænk sad Oluf og Else hånd i hånd og lod til at have talet i stor fortrolighed med hinanden. Elses øjne vare røde af gråd; hun sprang op med et skrig, da hun så Fru Anna og ville løbe ud af stuen, men det blev hende budet at blive. Oluf, som havde hat på og værge ved siden, thi han var nylig kommen fra lejren, rejste sig med en forlegen mine, men syntes dog hurtigt at genvinde sin fatning og så sin moder frimodigt ind i øjnene. Gud og alle hellige stå mig bi! « udbrød Fru Anna, « hvad have i to fore? Oluf, Oluf, jeg havde ikke troet så ringe om dig! » « 1 må helst nu vide det, » sagde Oluf. « Else, min gode legesøster og jeg, vi have hinanden kær. Dog er det ikke min agt at gøre hende til min fæstemø, af den årsag, at jeg muligt ingensinde forandrer mig. Jeg sagde hende nys, at jeg elsker min gode klinge højere, end nogen jomfru; min hu står til mandig bedrift og krigerfærd; deraf hendes gråd. Dog føjede jeg til, at om jeg nogen tid tog mig en hustru, da skulle det vorde hende. » « Oluf, er du galen? » spurgte hans moder i stor harme. » Kan du så forglemme din herkomst, at du er din faders søn, og at Else er en ufri kvinde? Ak, sligt ville Jørgen ingensinde kunne gjort! » « jeg har intet forglemt, » svarede Oluf sindigt og fast; « jeg tænkte blot som så, at det nu snart kan vende sig så, at frie og ufrie de vorde ens gode; har dog fader stillet sig på almuens side og vil neppelig modsætte sig, at jeg tager en adelbondes* datter, hvad Else er og dertil en dydig jomfru, til hustru, om min hu står dertil; men jeg vidste forud, at eder ville det ikke være til behag. » Ved guds moder, der sagde du sandt! » udbrød Fru Anna: « og du skal snart erfare, at din fader tænker deri, som jeg. Du har tænkelig lært ved hæren at lege med det hellige og mener, det er • selvejer. ingen synd at tage sig en slegfredviv? men jeg skal lære dig andet! Nu fort med dig! » Oluf sendte Else et trøstende blik og forlod kammeret; men da han var gået, vendte Fru Anna sig til Else, som stod bleg og fortabt for hende og sagde: du er en letfærdig jomfru; har alt en fæstemand og lader dig dog klappe af en anden mand, der ingensinde, det ved du grant, kan vorde din ægtefælle. Det snareste, det ske kan, skikker jeg dig til dine frænder og skal sørge for, at du vorder ægteviet til Øland; havde han været her og ikke med hr. Severin for Helsingborg, du skulle dandset med ham til alteret den dag i morgen! » Else så forskrækket op. Hun havde kun en gang talt med landsknegten Øland i lund og givet ham en ublid modtagelse; hans fjernelse havde været hende til stor Lise. Hun samlede nu alt sit mod og sagde: « Fru Anna! mellem Øland og mig er alt forbi og ude; så stor er ikke eders magt, at i kan tvinge mig til ægteskab mod min villie. Husbond vil ikke stå med eder i den sag. » Ikke? » svarede Fru Anna bleg af harme, « du skal få det at se! Nu ti, at jeg ikke forglemmer mig selv og varmer dine øren, det du ærlig-t havde fortjent. Else, Else, jeg har haft dig såre kær, og nu lønner og du mig med utak! Bort fra mine øjne! Gak på dit Kammer og forbliv der! » Da Fru Anna i heftig sindsbevægelse atter trådte ind i dagligværelset, forskrækkede » hun ved at se en mand stå derinde, og hendes forlegenhed blev ikke mindre, da han vendte sig, og hun så, at det var Junker Mourits. Han hilste hende med sin sædvanlige høviskhed, kyssede den hånd, hun forvirret og rødmende rakte ham, og sagde: « ædle frue! Jeg kan se det på eders åsyn, at i har haft fortræd og lad mig straks sige eder, at jeg kender årsagen til eders onde lune. Jeg traf alhede lidet herfra, og hun berettede mig om sit besøg hos eder; det er skammeligt, at hun har formastet sig til at trænge ind til eder og har krænket eder i eders eget huns. » Fru Anna, som over sin nyeste bekymring allerede havde glemt alhede, følte sig lettet ved at se, at en forklaring blev hende sparet, satte sig i sin hyndestol, bød Junker Mourits tage sæde på den løibænk som stod hos, og sagde: « straffede i hende derfor? » « vel gjorde jeg det, » svarede han med et smil, « dog med måde. » Det måtte den gode Junker nok sige; thi han havde blot klappet alhede på kinden og sagt; vær nu ikke så gram i hu over det, min dukke! Gak til dit kvarter og hold dig stille! « 1 vore vanskelige kår, » vedblev han, « nødsages man til at fare med lempe. Havde jeg talt alhede hårdt til, da ville der ligget et huns, og otte Stisen ville bleven såre- fortørnet. Den store sag, vi kæmpe for, bør ej lide afbræk ved uenighed over småting. Jeg er kommen, ædle frue, for at sige just dette til eder. Det er skønt af eder, at i liar villet gøre allied til en ærlig hustru; men jeg kunne forud sagt eder, at det var spildt umage. Er det så og lige godt og ens, om der er en frillekone mere, eller mindre, ved hæren. » « jeg frygter, i har ret, Junker Mourits, » sagde Fru Anna med et suk; « hvad er dog krig for et ugudeligt håndværk! » « nu, » svarede Junker Mourits, « det kan være ilde nok bevendt med dyd og gode sæder og i fred. Dog har i ej ganske uret; men tag mig det ej til mistykke, når jeg siger eder, hvad jeg tænker — i burde forbleven ved hjemmet og aldrig kommen hid! » « jeg tror, i haver ret, » svarede Fru Anna med et suk; « jeg vidste ikke, hvortil jeg gik ind. » « men såre ville dog jeg beklaget det, Fru Anna, om i var bleven herfra, » sagde Junker Mourits og så hende venligt og med et spørgende blik ind i øjet. « for gud, i eders ædle og dydige selskab haver jeg nu her tilbragt de lyksaligste dage i mit liv! » Høilig ville og jeg beklaget det, » svarede Fru Anna, « havde jeg ingensinde lært eder at kende. » Hun så på ham med det blik og det smil, hvorom Niels Brahe og flere med ham tænkte, at der ikke var mage til det, så ren og skøn en sjæl strålede der ud af hendes fagre åsyn. « Fru Anna, » sagde Junker Mourits med bevæget røst, « jeg haver et ønske! » Sig frem, ædle herre, » svarede hun; « står det i min magt at opfylde det, da skal det ske. » « at i måtte vorde min vænnoder*! » « ej! derom drømte jeg ikke, » udbrød Fru Anna glad. « dog nu, i siger det, da rinder det mig i hu, at i og Kirsten, i have talet meget med hinanden. » « dog ikke om elskov, » tilføjede Junker Mourits. « jomfru Kirsten undveg stedsesligt; dog tror jeg, at min person er hende ikke imod. Hvad mon eders gemal tænker om mig? » « det bedste, » svarede Fru Anna. « jeg feilerneppe deri, at eders bejlen til vor datter vil volde ham glæde. » Da sig ham, når i ham seer, at min hu står til jomfru Kirsten. » « det skal jeg; dog, gnd nåde, når og hvor længe haver jeg ham? Han kommer og farer af igen som en ilende byge. Imens, da stræb at vinde Kirstens hjerte og tal frit til hende. Jeg vil forud sige eder, at hun haver haft en anden mand kær, så i der vil få noget at overvinde. Hendes hu stod usaligt- til den mand, der aller sidst kan vorde hendes ægtefælle, Thord Ibsens søn Jakob, som nu er med de andre i Malmø, det i vil kunne forstå, om i kender den ulykkelige sag, som skiller vor slægt fra hans. » « jeg gør så og begriber let det, » svarede Junker Mourits. Dobbelt, > sagde Fru Anna, vil det da glæde Niels, om i fonnåer at bringe hende på andre tanker og vinde hendes hjerte. Hun haver sit eget svigermoder. sind, men hun er ærlig og vil give eder åbent svar. » « jeg vil gøre det, » svarede Junker Mourits, « straks første gang, jeg træffer hende uden vidner. Som sagen står, da bør jeg fare med lempe. » « 1 er en besindig og viis herre! » udbrød Fru Anna og så venligt på ham. « ak, kunne nu denne glæde vorde os til del! Stor og grum er tidernes ugunst, og jeg haver ved guds moder alt på mere end en Viis fået den at fornemme! Først den store græmmelse, det voldte os, at vor ældste søn gik over og står nu imod os som en fjende og nu — » Her standsede hun brat og tav; men Junker Mourits, som mente at kunne gjette hendes tanker, tog ordet og sagde: « ker eder ikke om alheds frækhed i denne morgenstund! Jeg skal sige det til otte Stisen, som vil advare hende, så hun ikke kommer tiere. » « ikke tænkte jeg på hende, » svarede Fru Anna, » enddog det er hårdt, at jeg må døje, at en slig letfærdig kvinde trænger ind til mig og håner mig; dog, dette haver jeg selv forskyldt. » Da Junker Mourits nu spurgte, hvad det da var, hun havde tænkt på, fortalte hun ham om det, der var hændet hende med Oluf og Else. Han hørte på hende smilende, som om han tillagde den sag ringe vægt; men da sagde hun: alle pukke de på det samme og sige, at riår kong Christiern kommer i landet igen, da vil det være ude med de gode mænds magt og rettigheder, og at da skulle alle vorde lige. Sig mig dog, fører kong Christiern sligt i sit Skjold? Vil han, om han atter kommer til magten, usindigt omstyrte fædrenes indretninger og forstyrre verdens orden? » « vær tryg ædle frue, » svarede Junker Mourits, « derpå tænker han neppelig og vil ej heller evne det, om hans hu endogså stod dertil. Almuen er i hans hænder som en løftestang til at vippe hertug Frederik af sædet. Når det er fuldbyrdet, da vil atter den gamle orden indtræde, om han end visselig vil sørge for, at de gode mænd ej misbruge deres myndighed og trykke almuesmanden for hårdt. Så vil og sikkert hr. Tyge og nogle af de værste miste deres læn. Jeg forventer, at når kong Christiern atter kommer i sædet, da vil han, gjort viis ved ulykken, fare med lempe og vorde en regent, god og viis som Salomon. Usigeligt trøster det mig at høre eder tale så, » svarede Fru Anna; « jeg vil mindes, hvad i nys sagde og stræbe at tænke og håbe, som i. » Dog er der end langt til målet, » sagde Junker Mourits. « 1 sukkede før over krigens uvæsen, og dog ved i end ikke hvad krig er; thi denne fejde har hidindtil kun været legeværk; men nu vil det sikkert snarligen blive til alvor. Jeg fik i denne morgenstund en vigtig tidende, som jeg ville meddelt eders husbond, men' han var ikke til at finde. Der er nu kommet undsætning til Malmø; ikke ved jeg, hvor stærk den er, men den føres af Johan Rantzov. » « nu, » svarede Fru Anna, « det måtte vel komme før, eller siden. » « jeg sagde: Johan Rantzov, ædle frue! » Vedblev Junker Mourits med eftertryk; « det navn vejer en hel hær op; jeg kender den herre fra forhen; jeg ved om hans hærførerdygtighed, rådsnarhed og uforfærdethed. Det vil jeg sige eder: stil imod mig Tyge krabbe med tusinde mand og' Johan Rantzov med blot tre hundrede, og jeg trækker for at fegte med hr. Tyge og hans tusinde mand. Hr. Johan vil nu tage tøjlen i sin hånd, og snart vil det komme til slag. » « frygter i for udfaldet? » spurgte Fru Anna. « nej, » svarede Junker Mourits, « frygt er det, der sidst hjemsøger mig, og jeg stoler desuden på vort arkeli, som er fjendens langt overlegent; men lader os nu tale om eder! Det er mit råd til eder og eders datter, at i tænke på. at salvere eder. Jeg vil tale med eders husbond derom, når jeg træffer ham. Ved det første nys om fjendens nærværelse, da bør i bryde op og forlade staden. « nødigt gør jeg det, » svarede Fru Anna uforfærdet; « jeg vil forblive hos min husbond og se udgangen på fejden. » « lykkelig er han, sagde Junker Mourits ridderligt, « som haver så modig en hustru! Dog ved i ikke, hvad i der gør; betænk, at landsknegten efter sejren, om vore fjender skulle vinde os over,, er som et grumt dyr; han agter hverken kvinder eller børn. Tænk på eder selv, men og på eders kære datter og hendes sikkerhed! » 2* « vel, » svarede Fru Anna, « vi ville høre min husbonds mening derom, når han kommer til stede. » Junker Mourits rejste sig nu, stod et øjeblik uvis og sagde så: « jeg tænkte nu over tidernes usikkerhed; krigen kan skille os ad i et nu; tillader i, at jeg stedes for jomfru Kirsten og får hende i tale? » Hjertens gerne, om hun var til huse; men hun er gangen til fromesse hos sanct Laurentius; jeg forundrer mig over hendes lange udebliven. » « nu, » sagde Junker Mourits, idet han tog afsked, « da vil jeg ile derhen og gå hende i møde! » andet kapitel. Sortebroderen. Årsagen til Kirstens lange udebliven var den, at hun fra kirken var gået videre til Jens Locks bolig for at besøge hans hustru og var bleven opholdt en rum tid. Maren Lock, en godlidende kvinde, men noget æresyg, var nemlig såre glad ved sit bekendtskab med herskabet fra wandås, hvis nedladenhed hun priste højt for alle, og gjorde derfor stor stads af sin ædelbårne gest, hvem hun beværtede med lutendrank og søde kager og underholdt med vidtløftige fortællinger om alle sine huslige genvordigheder i denne usalige krigstid og om landsknegtenes og deres kvinders tyvagtighed og store frækhed. Hun sørgede også for, at den pige, der ledsagede jomfru Kirsten, blev rigeligt forfrisket. Det var en fadebuurskvinde, som Fru Anna havde taget med fra wandås, og som forestod hendes husholdning i lund. Else plejede ellers at gå med til kirke, og da ledsagedes de stedse af en gårdsvend; men Else havde denne gang underfundigt påskudt hovedvee, mens sandheden var, at hun snarere led af hjertevee, og svenden havde ærinde andet steds, hvorfor Fru Anna havde ladet Karen gå med og mente, at denne midaldrende, håudfaste kvinde var beskyttelse nok; thi både hun selv og hendes datter vare nu vel kendte i byen, som i lejren, og ingen havde endnu vovet at fortrædige dem, når de færdedes på gaden. Omsider slap Kirsten løs fra Maren Lock; men som hun begav sig på hjemvejen og gik forbi kirken, da kom der en hob drukne landsknegte imod dem. Povel Kjørning var med i flokken; thi han holdt sig ikke for god til at svire med de menige krigere, når de betalte gildet, og han var mere end halv beskjenket. Da han nu så Kirsten komme, løb han hen til hende, hilste hende med så dybt et buk, at han nær var falden på næsen for hendes fødder, og talede hende til, blot for at vise landsknegtene, hvilket fornemt selskab han havde, og hvor stor en mand han var; men landsknegtene, som i deres drukne tilstand ikke blev vaer, hvem det var, Povel z Kjørning havde givet sig i kast med og blot så, at det var to kvinder, med hvem de formodede, at han ville drive spas, løb i hælene på ham derhen, slog kreds omkring Kirsten og fadebuurskvinden, talte dem uhøvisk til og havde allerede lagt hånd på dem begge, da pludseligt en draget klinge lynede midt iblandt dem og susede om ørerne på dem, uddelende rap til højre og venstre; de skrege op og ville drage deres huggekårder; men da de så, at det var Junker Mourits, og at han havde de fire drabanter, som plejede at ledsage ham, med sig, vege de til side. Junker Mourits skammede Povel Kjørning ud og lovede landsknegtene streng straf for deres formastelighed, hvorpå de slukørede luskede af, og da Povel Kjørning, som ville retfærdiggøre sig, mærkede, at han ikke blev hørt, fulgte han bandende efter dem. Kirsten som ingenlunde havde mistet fatningen, rakte Junker Mourits hånden og sagde: « gud have lov, at i kom, og hjertens tak, fordi i så modigt ilede os til hjelp! « nu, » svarede han, « havde jeg ikke gjort så, da måtte jeg kaldes en usselryg; men hvor dristigt af eder, jomfru Kirsten, at færdes på gaden uden mandlig ledsagelse og hvor lidet betænksomt af eders Fru moder at tillade det! » Han bød hende sin arm og sagde, at han ville ledsage hende hjem; og de gik så, i det Karen og drabanterne fulgte efter i nogen afstand. Han valgte imidlertid ikke den nærmeste vej til sanct Mortensgade; men Kirsten blev det ikke vaer, at han gik omveje; thi snart fik hun noget at høre, som fængslede hele hendes opmærksomhed og pinligt overraskede hende. I det han unskyldte sig med tidernes usikkerhed ’ og bad hende tilgive ham, at han dristigt benyttede denne lejlighed til at tale uforstyrret med hende, tolkede han hende med velvalgte ord, mandigt og smukt, sin kærlighed; derpå sagde han: « jeg har nu, for lidet siden, talet med eders Fru moder og sagt hende, at min hu står til eder. Hun er mig god, vil gerne have mig til dattermand og tror at kunne borge for eders fader, at han tænker som hun. Med ham vil jeg snarest tale; men siden det er kommen, som det er, da ville det være frydefuldt for mig, om jeg kunne lade ham vide, at i ei- mig god; tør jeg håbe det, jomfru Kirsten? » Men da svaret ikke kom straks, føjede han til: « lad mig sige eder, hvad eders fader helt vel ved, at jeg er ingen arm mand. Min halvbroder, grev Johan, er pligtigt, når jeg begærer det, at udbetale mig en rund Summa, hvis størrelse jeg ikke nu vil nævne; nok at i ved, at jeg evner at sikre eder så god forsørgelse, som en jomfru i eders kår med rette venter sig. » Denne forstandige tale gengav Kirsten den fatning, som hendes bejlers erklæring havde berøvet hende. Det smertede hende virkelig, at hun måtte bedrøve ham med et afslag; thi hun agtede liam og nærede venskab for ham; men nu begyndte hun at troe, at den store medgift, hun ville bringe den mand, hun skjenkede sin hånd, havde været en medvirkende årsag til hans bejlen. Hun mindedes, hvorledes Jakob havde bejlet! Dette var som is i sammenligning med hendes hjertenskærs fyrighed. « 1 viser mig stor ære ved at gøre mig et sligt tilbud, » svarede hun, i det hun tog sin arm ud af hans, « og da eders venskab i den tid, vi have kendt hinanden, har været mig til megen glæde og tidkort, volder det mig end større bedrøvelse, at jeg ikke kan være eder til villie i den sag. I må troe mig, når jeg siger eder det, at det er ganske ugørligt. « jeg kender årsagen til, at i viser mig så bestemt af, » svarede han uden spor af vrede. « eders Fru moder har sagt mig, at i har en anden mand kær. » Kirsten rødmede og bøjede sit hoved til bekræftelse, i det de gik videre, hun nu med hastigere skridt. « og jeg ved, hvo det er, » vedblev han. « jeg tvivler ikke om, at Jakob Thordsen er eders kærlighed værd; han er dertil yngre af år, end jeg, muligt mere fager, føjede han til med et smil; « men om et ægteskab med ham kan det med større grund siges, at det er ganske ugørligt. Eders fader giver ingensinde sit minde dertil og hvad da? Vil i for Jakob Thordsens skyld vorde en gammel jomfru? » « ja! » svarede Kirsten med fast røst og så ham ind i øjnene med et funklende blik. Kære lille jomfru, svarede han sagtmodigt « 1 er ung og ved ikke, hvad i der selv siger. Det giver- sig nok! I kender nu min hensigt og kan overveje sagen. » « her er intet at overveje, > sagde Kirsten utålmodigt; « jeg er ens med mig selv og har med velberåd hu givet eder mit svar. » « nu, » svarede Junker Mourits, « det er lige så fat med mig; jeg vil ikke skifte sind, men jeg kan bie, og vil jeg da fremdeles tænke på eder, om gud Herren lader mig leve og komme uskadt af denne fejde; men nu vil jeg ikke længere besvære eder med min nærværelse. Lad mig endnu blot sige dette: tænk ikke, at eders afslag har fortørnet mig! Byd til enhver tid over mig! » Han hilste hende med ridderlig anstand, og hun følte sig næsten beskæmmet ved lians uforstyrrelige blidhed og høviskhed; men desto større en lettelse var det for hende, at han gik, og hun ilede nu ad hjemmet til, så opfyldt af det, der var hændet hende, at hun næppe lagde mærke til, at Junker Mourits lod to af drabanterne gå med til hendes beskyttelse. Der viste sig dog ingen fare; gaderne vare stille og mennesketomme; men som hun nærmede t^ig dominikaner klostret, kom to sortebrødre imod hende.! De havde begge deres hætter hængende dybt ned over ansigterne,’ måske for at skærme sig mod solen, som nu, i middagsstunden, brændte hårdt i de trange gader: men da hun ville gå forbi dem, da standsede den forreste af munkene, løftede hænderne som for at velsigne hende og sagde hurtigt men med dæmpet røst: « byd folkene at blive stående og gak afsides med mig! » Kirsten havde nær udstødt et skrig; det var Jakob Thordsens røst, og nu genkendte hun også • hans åsyn. Karen stod lige bag dem, men det var at liåbe, at hun ikke kendte Jakob. Hun lod heller ikke nogen forundring mærke, da Kirsten nu bød hende at vente her på hende, hun havde et ord at tale med denne hellige mand, og drabanterne, som hørte denne besked, standsede og satte deres partisaner ved foden. Med bankende hjerte fulgte nu Kirsten Jakob og hans ledsager, som ingen anden var, end Mogens, nogle skridt hen ad klosterporten til, og da de vare langt nok borte til ikke at blive hørte, sagde Jakob: « gud og den hellige dominions være priset for denne lykkelige tilskikkelse! Jeg er her i andet ærinde og havde ikke håbet at få eders kære åsyn at skue. Se på mig Kirsten! » Hun gjorde det, og hendes hele sjæl strålede af det blik. « gud signe eders søde ørne, » sagde han så. « 1 er mig fremdeles hengiven, ej sandt? » « til døden, » svarede hun; « men jeg skjelver for eders liv, Jakob! Hvor dumdristigt af eder at vove eder hid! » « ingen anden ville gøre det, svarede han, « ingen, på hvem vi kunne lide, og det gjaldt at indhente sikker kundskab; men vid, at eders sikkerhed bekymrer mig ineest. Jeg vidste om eders og eders moders nærværelse, alt inden jeg drog ud på den speiderfart; det er usindigt af hende at dvæle her i lund. Forsøg at bevæge hende, til at drage herfra, thi nu vil her snart blive fegtning, og hun og i kunne blive ilde stedte og komme i stor fare; men slig' hende intet om, at jeg har været her og' givet eder denne advarsel. Så have eder gud, » Sagde han derpå med lydelig

1880_JacobsenJP_NielsLyhne

J.P.

Niels Lyhne

Jacobsen

JacobsenJP

Niels Lyhne

1880_JacobsenJP_NielsLyhne.pdf

J.P.

Jacobsen

dk

Niels Lyhne

Roman

n

roman

Gyldendal

KB

haves også fra datasprint

pdftxt

1828-1864

1828-1864

CE_CANON

I. Hun havde blidernes sorte, strålende øje med det fine, snorlige bryn, hun havde deres stærkt udformede næse, deres kraftige hage og svulmende læber. — den sære, smertelig-sandselige trækning ved mundvigene og de urolige hovedbevægelser, det havde hun også arvet, men hendes kind var bleg, hendes hår var blødt som silke og sluttede lindt og glat til hovedets former. Sådan var bliderne ikke; deres farver var roser og bronze. Håret var stridt og kruset — svært som en manke; og så havde de fulde, dybe, bøjelige røster, der mærkeligt støttede familietraditionerne om fædrenes støjende jagtfarter, højtidelige morgenandagter og tusinde elskovsæventyr. Men hendes røst var mat og klangløs. Jeg fortæller om hende som hun var i syttenårsalderen; et par år senere, da hun var bleven gift, havde hendes stemme mere fylde, kindens farve var mere frisk og øjet var blevet mattere, men desuden ligesom større og mere sort. Sytten år gammel var hun meget forskellig fra sine søskende og der var egentlig heller intet nært -forhold mellem, hende og hendes forældre. Bliderne var nemlig en praktisk slægt, der tog livet som det var; de gjorde deres arbejde, sov deres søvn og flere eller andre fornøjelser end høstgildet og en tre, fire julegilder faldt det dem aldrig ind at fordre. Religiøst bevægede var de ikke, men de kunne ligeså let have fundet på at lade være med at betale deres skatter som ikke at give gud hvad guds var, og derfor bad de deres aftenbøn, tog til kirke til højtiderne, sang deres psalmer juleaften og gik til alters to gange om året. De var heller ikke videbegærlige og hvad deres skjønhedssands angik, så var de ingenlunde ufølsomme for små sentimentale sange, og når sommeren kom og græsset blev tæt og frodigt i engene og sæden stod i o o o o skred på de brede agre, så sagde de lidt til hinanden, at det var en smuk tid at komme ud over landet på; men de var ikke særlig poetiske naturer; skønhed berusede dem ikke, de havde ingen ubestemte længsler sålidt som vågne drømme. men med Bartholine var det anderledes; hun havde slet ingen interesse for begivenhederne i stalden og på markerne, ingen interesse for mejeri og husholdning — slet ingen. Hun elskede Vers. I Vers levede hun, i dem drømte hun og på dem troede hun som på næsten alting andet. Forældre og søskende, naboer og bekendte, de sagde aldrig et ord, der var været at lytte til, for deres tanker løftede sig ingensinde fra den jord eller den bedrift, de havde under hænder, ligesålidt som deres blik nogensinde søgte bort fra de forhold og begivenheder, de havde lige for deres øjne. Men versene derimod! de var for hende fulde af nye tanker og dybsindige lærdomme om livet derude i verden, hvor sorgen er sort og glæden er rød, og de funklede med billeder, skummede og.perlede med rytmer og rim; — det var om unge piger alt sammen og de unge piger var ædle og skønne, de vidste ikke selv hvor meget; deres hjerter og kærlighed var mere end alverdens rigdomme, og mændene bar dem på deres hænder, holdt dem højt op, oppe i lykkens solglands, ærede og tilbad dem, var lykkelige ved at dele deres tanker og planer, deres sejre og berømmelse med dem, og sagde så oven- i købet, at det var disse lykkelige piger, der havde fostret alle planerne og vundet alle sejrene. Og hvorfor skulle en selv så ikke være såden en pige? de er så — og de er så — og de ved ikke af det; hvad ved jeg hvordan jeg er? og digterne sagde udtrykkeligt, at det var livet og at livet ikke var at sy og sømme, gå i pluset og gøre dumme visiter. Når alt kommer til alt, gemtes der i dette jo egentlig ikke andet end den lidt sygelige trang til at føle sig selv, den higen efter at finde sig selv, som så ofte vågner hos.en noget mer end almindelig begavet ung pige; men det værste var, at der ikke i hendes omgangskreds fandtes en eneste overlegen natur, der havde kunnet give hende et slags mål på hendes begavelse; der fandtes jo ikke engang en beslægtet natur og derfor kom hun så til at betragte sig selv som noget mærkeligt, enestående, som en Art tropisk urt, der var skudt frem under umilde himmelstrøg og som nu kun mægtede kummer• liert at udfolde sine blade, -* medens den i en varmere luft, under en mægtigere sol ville kunnet skyde ranke stængler med et underfuldt rigt og strålende blomsterflor. Det, mente hun, var hendes egenlige væsen, det, som de rette omgivelser ville gøre hende til, og hun drømtetusinde drømme om hine sollyse egne og fortæredes af længsel efter sit rette, rige jeg, og glemte, hvad der ligger så nær at glemme, at selv de fagreste drømme, selv de dybeste længsler ikke lægger en eneste tomme til menneskeåndens vækst. Så kommer der da en skønne dag en bejler til hende. Den unge Lyhne til lønborggård, ham var det, var -det sidste mandlige led af en slægt, der i hele tre generationer havde hørt til provindsens intelligenteste. Som borgmestere, amtsforvaltere eller kongelige commissairer, hyppigt benådede med justitsrådtitelen, tjente de i deres ældre alder konge og land virksomt og hæderligt. I deres unge dage havde de på fornuftigt ordnede og grundigt udførte studierejser i Frankrig og Tyskland beriget deres let modtagelige ånd med de kundskaber, skjønhedsnydelser og livsindtryk, som de fremmede lande i så rigt mål frembød, og når de så vendte hjem, så blev ikke hine udlændighedsår skudt til side blandt gamle minder, som mindet skydes til side om en fest, hvis sidste kærte og sidste tone er slukket ud den ene og døet hen den anden, nej, livet i hjemmet byggedes op på disse år, og de interesser, som da vare blevne vakte, fik ingenlunde lov til at gå i forfald, men næredes og udvikledes ved alle de midler, der stod til deres rådighed; og udsøgte kobberstik, kostbare bronzer, tyske digterværker, franske retsforhandlinger og fransk filosofi var hverdagsting og hverdagsæmner i lyhnernes huse. Hvad deres væsen angik, så bevægede de sig med en gammeldags lethed og stilfuld elsko o o o værdighed, der lidt stak besynderligt af mod deres standsfællers plumpe majestæt og ubehjælpsomme statelighed. Deres tale var bredeligt afrundet, zirligt pointeret, men noget affektert retorisk, det var unægteligt, men den passede godt til disse store, brede skikkelser med høje, hvælvede pander, langt tilbagevigende hårkrige, stort, lokket hår, lyse, roligt smilende øjne og fintformede, noget krumme næser; men underansigtet var for tungt, munden var for bred og læberne var også alt for fulde. Ligesom nu disse udvortes træk trådte svagere frem hos den unge Lyhne, således var også intelligensen ret som bleven træt i ham,,og det var langt fra at de åndelige opgaver eller alvorlige kunstnydelser, han havde truffet på sin vej, havde vakt noget som helst slags Iver eller attrå hos ham; men han havde givet sig i lag dermed med en pligttro anstrengthed, der ikke var bleven mildnet ved nogen glæde over at føle, at kræfterne kom i sving, eller lønnet med nogen stolt selvfølelse, når det viste sig de slog til. Tilfredsheden over. at taget var taget, det var al den løn han fik. Hans gård, lønborggård, var tilfalden ham i arv efter en nylig afdød farbroder og han var y o o derfor vendt tilbage fra den traditionelle udenlandsrejse og ville selv til at stå for gårdens drift, og da nu bliderne var hans nærmeste herregårdsnaboer og farbroderen havde stået i ’et fortroligt forhold til familien, aflagde han besøg der, så Bartholine og blev forelsket i hende. At hun blev forelsket i ham var næsten en selvfølge. Det var dog endelig engang en derude fra verden, en, som havde levet i de store, fjerne byer, hvor skove af spir og tårne tegnede sig mod den solklare himmel, hvor luften sitrede af klokkers klang, af orglers Brus og mandoliners rappe toner, mens strålende optog i guld og farver festligt bugtede sig frem i de brede gader; hvor marmorhusene skinnede og stolte slægters o o brogede skjolde sad parvis over de vide porte, mens vifterne blinkede og slørene flagrede oppe på de bugede, stenløvede balkoner. En, var det, som havde vandret i hine egne, hvor sejerrige hære vare dragne frem ad vejene, hvor mægtige slag havde omgivet landsbyernes og markernes navne med udødelig glans, hvor røgen fra zigeunernes bål steg langelig op over skovenes kroner, mens røde ruiner oppe fra de vinomkrandsede høje så ned i den smilende Dal hvor møllehjulet bruste og ringende hjorder vendte hjem over bredbuede broer. Om alle disse ting fortalte han, men ikke som digterne, langt mere virkeligt og så så fortroligt, ganske som de derhjemme talte om stiftets byer og nabosognene. Han talte også om malerne og digterne, og der var navne, han hævede til skyerne, som hun aldrig havde hørt nævne. Han viste hende deres billeder og læste deres digte med hende nede i haven oppe på højen, hvor de kunne se ud over fjordens blanke vande og hedens brune bølger; — kærligheden gjorde ham poetisk og der blev skønhed i egnen, skyerne blev til de skyer, der drev i digtene og havens træer fik det løvhang, der susede så vemodigt i balladerne. Bartholine var lykkelig, thi hendes kærlighed voldte, at det hele døgn opløste sig i en række af poetiske situationer. Det var således poesi, når hun gik hen ad vejen for at møde ham, mødet var poesi, afskeden var det; det var poesi når hun stod oppe på højen i aftensolens skær og til vinkede ham et allersidste farvel og så, ’ vemodigt glad til mode, gik op på sit ensomme Kammer for uforstyrret at tænke på ham; og når hun bad for ham i sin aftenbøn, så var også det poesi. Hun havde nu ikke mere disse ubestemte ønsker og længsler; det nye liv med dets skiftende stemninger var blevet hende nok, og hendes tanker og anskuelser vare blevne klarere, ved det, at hun nu havde en, til hvem hun uforbeholdent kunne henvende sig, uden frygt for at blive misforstået. Også i en anden henseende var hun bleven forandret: lykken havde gjort hende elskværdigere overfor forældre og søskende, og hun fandt at de egentlig både var forstandigere og havde mere følelse end hun havde antaget. Så var det de blev gifte. Det første år lignede meget forlovelseso o tiden, men da samlivet var blevet noget ældre kunne Lyhne ikke længer skjule for sig selv, at han blev træt af stadigt at give sin kærlighed nye udtryk, stadigt, hyllet i poesiens fjerham, at have vingerne spredte til flugt gennem alle stemningens himle og alle tankens dybder; han længtes efter i hyggelig ro at sidde stille på sin gren og blundende gemme sit trætte hoved under vingens lune fjerlag. Han tænkte sig ikke kærligheden som en evindelig vågent blussende flamme, der med sit stærke, flakkende skær lyste.ind i alle tilværelsens rolige folder og fantastisk lod alting synes større og mere fremmed end det var, snarere var for ham kærligheden som den stille ulmende glød, der fra sit bløde askeleje sender den jevne varme og i dæmpet tusmørke, blideligt glemmer det fjerne og gør det nære dobbelt nær og dobbelt hjemligt. Han var.træt, udmattet, han kunne ikke holde al den poesi ud, han smægtede efter at støtte på hverdagslivets faste jord, som en fisk, der kvæles i den hede" Luft, må smægte efter bølgens klare, friske kulde. Det måtte holde op, det måtte holde op af sig selv; Bartholine var ikke længer uerfaren overfor liv og bøger, hun var ligeså kendt dermed som han, han havde givet hende alt, hvad han havde fået, og nu skulle han blive ved med at give; det var umuligt, han havde ikke mere; — hans eneste trøst var at Bartholine var frugtsommelig. Allerede længe havde Bartholine med sorg mærket, at hendes syn på Lyhne lidt efter lidt havde forandret sig, og at han ikke længer stod på den svimlende højde, hvorhen hun i forlovelsestiden havde stillet ham. Hun tvivlede endnu ikke om at han var, hvad hun kaldte for en poetisk natur, men hun var bleven skræmmet, thi prosaen havde begyndt en gang imellem at stikke hestefoden frem. Desto ivrigere jog hun efter poesien og efter at bringe den gamle tilstand tilbage ved at overvælde ham med endnu større stemningsrigdom, endnu større begejstring; men hun fandt så ringe genklang, at hun næsten syntes sig selv sentimental og affektert. Endnu en tidlang søgte hun at drage den modstræbende Lyhne med; hun ville ikke tro på det, hun anede; men da omsider det frugtesløse i hendes anstrengelser begyndte at vække tvivl hos hende om at hendes ånd og hjerte virkelig havde så stor rigdom inde som hun havde troet, slap hun ham pludseligt, blev kølig, tavs og indesluttet, og søgte ensomheden for i ro at sørge over sine tabte illusioner. Thi det så hun nu, at hun var bleven bittert skuffet og at Lyhne egenlig inderst inde ikke var forskellig fra hendes gamle omgivelser og at det, der havde bedraget hende, var det ganske almindelige, at hans kærlighed for en stakket stund havde omgivet ham med en flygtig glorie af ånd og højhed, hvad der så ofte hændte med lavere naturer. Lyhne blev både bedrøvet og ængstelig ved denne forandring i deres forhold og han stræbte at gøre det godt ved ulykkelige forsøg på igen at flyve den gamle, sværmeriske flugt; men dette tjente kun til endnu klarere at vise Bartholine hvor stort hendes fejlsyn havde været. Således var det mellem ægteparret, da Bartholine bragte sit første barn til verden. Det var en dreng og de kaldte ham Niels. i. På en vis måde førte barnet forældrene sammen igen, for ved dets lille vugge mødtes de altid i fælles håb, i fælles glæde og fælles frygt; på det tænkte de og om det talte de, lige gerne og lige ofte, og så var den ene den anden så taknemmelig for barnet og for dens glæde over det og dens kærlighed til det. Men der var dog vidt imellem dem. Lyhne gik ganske op i sit landbrug og i sogneanliggender, uden dog på nogen som helst måde at optræde som ledende eller endog reformerende; men han satte sig samvittighedsfuldt ind i det bestående, så til som en interesseret tilskuer og gik med til de sindige forbedringer, hans gamle avlskarl eller sognets ældste efter nøje overvejelse, meget nøje overvejelse, foreslog. De kundskaber han i tidligere dage havde erhvervet sig, faldt det ham aldrig ind at anvende; dertil havde han for lidt tillid til det, han kaldte tteori og alt for stor respekt for de, ved gammel hævd, ærværdiggjorte erfaringssætninger, som de andre kaldte for det rigtig praktiske. I det hele taget var der intet hos ham, som tydede hen på, at han.ikke al sin tid havde levet her og levet således. En lille ting dog undtaget. Den nemlig, at han ofte i halve timer kunne sidde stille på et led eller en skjælsten og i sælsom vegetativ betagenhed stirre hen over den frodigt grønne rug eller den gyldne, toptunge havre. Det havde han andetstedsfra, det mindede om.den gamle Lyhne, den unge Lyhne. I sin verden fandt Bartholine sig ikke tilrette på den måde, sådan straks, på en gang, uden ophævelse og uden famlen. Nej, først klagede hun gennem hundrede digteres Vers, sådan i al hin tids brede almindelighed, over menneskelivets tusinde skranker, bånd og lænker; og snart var klagen da klædt som den høje vrede, der slynger sin ordfråde mod kejseres troner og tyrannernes fængsler, snart som den rolige, medlidende Kummer, der seer skønhedens rige lys vige bort fra en blind og trællesindet slægt, kuet og byrdebrudt af døgnets ideeløse travlhed, og atter så igen var klagens ham kun som det stille suk efter fuglens frie flugt eller efter skyen, der sejler så let mod det fjærne. men hun blev træt af at klage, og klagens irriterende magtløshed æggede hende op til tvivl og til bitterhed; og ligesom visse troende slå deres helgen og træder ham under fødder, når han ikke vil vise sin magt, således spottede hun nu den forgudede poesi og spurgte hånligt sig selv, om hun ikke nok troede, at den fugl rok med det første ville vise sig nede i agurkebedet eller Aladdins hule åbne sig under gulvet i melkekjælderen, og i barnagtig cynisme morede hun sig med at gøre sig verden overdreven prosaisk, kaldte månen for en grøn ost og roserne for potpouri, alt sammen med en følelse af at hun hævnede sig, men også med en halvt ængstelig, halvt pirrende fornemmelse af at det var blasfemi. Det befrielsesforsøg, der heri forelå, mislykkedes. Hun sank tilbage til sine drømme, drømmene fra hendes pigetid, men der var den forskjæl, at der nu intet håb kunne lyse frem igennem dem, og så var der det, at hun havde lært, at det kun var drømme, fjerne, dårende luftsyn, som ingen længsel i verden ville mægte at drage ned til hendes jord, og derfor, når hun hengav sig til dem nu, så var det med uro, og tiltrods for en bebrejdende stemme i hendes indre, der lod hende høre, at hun var som drankeren, der ved, at hans lidenskab er fordærvelig, og at enhver ny beruselse er kræfter tagne fra hans svaghed og øget til lidenskabens kraft; men stemmen lød forgæves, thi ædru levet liv, uden drømmes lyse last, var ikke liv at leve — livet havde jo netop kun det værd som drømmene gav det. Så forskellige var den lille Niels Lyhnes fader og moder, de to venlige magter, der, uden o 7 o o 7 7 at vide det, stred en strid om hans unge sjæl, fra det øjeblik af, at der havde viist sig et glimt af intelligens at få fat i; og jo ældre barnet blev, jo stærkere blev striden, thi jo rigere valg blev der mellem våbnene. Den evne hos sønnen, gennem hvilken moderen søgte at virke ind på ham, det var. hans fantasi, og fantasi havde han fuldtop af, men allerede som meget lille viste han, at der for ham var en meget betydelig forskel mellem den fabelverden, der blev til på moderens ord, og den verden, der virkelig var; thi det hændte 7 o 7 mer end elleve gange når moderen fortalte ham æventyr og skildrede hvor våndefuldt helten var stædt, at Niels, der slet ingen udvej kunne finde af al denne vånde, slet ikke kunne se, hvordan den skulle fjærnes, al denne elendighed, der i en uigjennembrydelig ring murede sig snevrere og snevrere op omkring ham og om helten, ja, da hændte det mangen en gang, at Niels pludselig trykkede sin kind mod moderens og med tårer i øjnene og bævende læber hviskedee: » det er da ikke virkelig sandt? « Og når han så havde fået det trøstende svar, o ' han håbede på, drog han et dybt befrielsens suk og hørte i velbehagelig tryghed historien tilende. Men moderen holdt egentlig ikke af denne deserteren. Da han var bleven for stor for æventyrene og hun også træt af at opfinde dem, fortalte hun ham, med små tilsætninger, om alle de krigens og fredens heroer, hvis levnet egnede sig til at vise, hvilken magt der boer i en menneskesjæl, når den kun vil det ene, det store og hverken lader sig skræmme modløs af døgnets kortsynede tvivl eller lokke ned i dets bløde, dådløse fred. På den tone gik fortællingerne, og da historien ikke havde helte nok, der passede, valgte hun sig en fantasihelt, for hvis gerninger og skæbne hun ganske kunne råde — ret en helt efter hendes eget hjerte, ånd af hendes ånd, ja, kød af hendes kød og blod af hendes også. Et par år efter Nielses fødsel havde hun nemlig bragt et dødfødt drengebarn til verden, og det var ham hun valgte, det var alt det, han kunne have blevet og kunne have udrettet, der nu førtes frem for broderen i vildende skiften, prometheuslængsler, messiasmod og herkulesvælde, i naiv travestering og ustyrlig f'orvoksenhed, en verden af godtkjøbs-fantasterier, der ikke havde mere krop i sig af hvad virkelighedens var, end netop det stakkels, lille barneskelet, som gik i muld og trøske deroppe på lønborg- kirkegård. Niels tog ikke fejl af moralen i disse fortællinger, han indså fuldkomment, at det var foragteligt, at blive sådan som menneskene var i almindelighed, var også beredt til at give sig den hårde skæbne, der var heroernes, og led i fantasien villigt under de tærende kampe, den stride modgang, miskendelsens martyrier og de fredløse sejre, men det var ham alligevel en mageløs forletning, at der var så længe til — at det alt sammen først skulle komme, når han blev stor. Som en nats drømmesyner, drømmetoner kan gå igen den vågne dag og i tågeform, tonedis kalde på tanken, så den ligesom lytter et flygtigt sekund, undrende på om det virkelig kaldte, sådan hviskedee forestillinger om hin drømmebårne fremtid dæmpet hen over Niels Lyhnes barndomsdage og mindede ham sagtelig, men uden ophør om, at der var en grændse sat for denne lykkelige tid og at den en dag, en gang ikke ville være mere. bevidstheden herom affødte en trang til at nyde barndomslivet i hele dets fylde, suge det ind gennem alle sandser, ikke spilde en dråbe, ikke en eneste, og derfor var der i hans lege en inderlighed, der dreves op til lidenskab, under trykket af den urolige fornemmelse, at tiden randt fra ham, uden at han havde fået bjærget fra dens rige bølger alt, hvad den bragte, bølge for bølge, og derfor kunne han kaste sig til jorden og hulke i fortvivlelse, når han en fridag kedede sig, fordi der manglede ham et eller andet, legekammerater, opfindsomhed eller tørvejr, og det var også derfor at han så nødig ville i seng, fordi søvnen var det begivenhedsløse, det fuldstændig fornemmelsesløse. Men det var ikke altid således. Det hændte, han løb træt og at hans fantasi slet ingen farver mere havde. Han følte sig da rent ulykkelig, følte sig alt for lille og elendig for hine ærgerrige drømme, ja, det syntes ham, at han var en uværdig løgner, der frækt havde givet sig ud for at elske det store og for at for/ stå det, medens han i virkeligheden kun kunne føle for det små, medens han elskede det dagligdags og havde alle, alle lavbårne ønsker og attråer lyslevende i sig, ja, det kom ham endogså for, at han havde krybets klassehad til det ophøjede, og at han med glæde ville være med til at stene disse heroer, som var af et bedre blod end hans, og vidste at de var det. I slige dage skyede han sin moder, og med en fornemmelse af, at han fulgte et uædelt instinkt, søgte han hen til faderen og havde et villigt øre og et modtageligt sind for alle dennes jordbundne tanker og drømmeløse forklaringer. Og han følte sig så vel hos faderen, var så glad ved at de var hinandens lige og glemte næsten, at det var den samme fader, som han ellers fra sit drømmeslots tinder havde set ned på med medlidenhed. Det stod naturligvis ikke for hans barnlige bevidsthed, dette, med den klarhed og bestemthed som det udtalte ord giver det, men det var der alt sammen, ufærdigt, ufødt, i vag og ugribelig fosterform; det var som en søbunds underlige vegetation, set gennem blakket is; slå isen i stykker, eller drag det dunkelt levende frem i ordenes lys: det er det samme der skeer, — det, der nu ses og nu gribes, er, i sin klarhed, ikke det dunkle der var. Iii. Og årene svandt, jul gik til jul, ladende luften fyldt med sin strålende festglands til længe efter helligtrekonger, den ene pinseferie efter den anden løb hen over de blomstermyldrende vårenge, og sommerferie på sommerferie drog nær, fej red sit friluftsorgie, sit solskinslag, og gød sin sommervin af fulde skåler, og så en dag, med en synkende sol, løb den bort, og efter sad mindet med solbrændt kind, med forundrede øjne og med blodet i Dands. Og årene svandt, og verden var ikke mere den vidunderlighedsverden, den før havde været; disse dunkle kroge bag de trøskede hyldetræer, disse hemmelighedsfulde loftskamre, og hin skumle stenkiste under klastrupvej en — æventy rets rædsel boede der ikke mere; og denne lange banke, der ved det første lærkeslag skjulte sit græs under tusindfrydens purpurrandede stjærner og himmerigsnøglernes gule klokker, åen med dens fantastiske skatte af dyr og planter, og sandgravens ville bjergskrænter med deres sorte springstene og sølyglimtende granitbrokker, — det var alt sammen kun fattige blomster, dyr og stene; — feens strålende guld var visnet til løv igen. Leg på leg var bleven gammel og urimelig, dum og kedsommelig som billederne i en abe, og de havde dog været så nye en gang, så uopslidelig nye. Der havde de trillet med tøndebånd, Niels og præstens Frithiof, og båndet var et fartøj, som strandede når det væltede, men når man greb det inden det faldt om, så var det at kaste Anker. Den smale smøge mellem udhusene, som var så vanskelig at passere, kaldtes Bab el mandeb eller dødens port, på stalddøren stod skrevet med kridt, at her var England, og. på ladeporten stod der: Frankrig; havelågen var Rio Janeiro, men smedens hus, det var Brasilien. Der var også den leg at være Holger danske, den kunne leges blandt de store skræpper omme bag laden, men oppe i møllerens mark var der et par jordfaldshuller, som kaldtes knakkerne, og der holdt selve Prinds burmand og hans ville saracener med rødgrå turbanner og gule hjelmbuske, burrer og kongelys af den vældigste vækst; der var først det rigtige mauritanien; thi denne grænseløse yppighed, disse myldrende masser af det frodigste liv æggede ødelæggelsesdriften, berusede sindet i tilintetgørelsens vellyst, og træsværdene blinkede med stålets glans, den grønne plantesaft farvede klingen blodigrød, og de afhugne stængler kvasede under fødderne som tyrkekroppe under hestehove med en lyd af knogler, der knuses i kød. Nede ved fjorden havde de leget; muslingeskaller sendtes ud som skibe, og når de standsedes af en tangbusk eller landede på en sandbanke, så var det Columbus i sargassohavet eller Amerikas opdagelse. Havne blev der anlagt og mægtige dæmninger, Nilen groves ud i det faste strandsand, og en gang byggede de et Gurre af flinter, — en død lille f'isk i en østersskal var den døde Tove og selv var de kong Valdemar, som sad sørgende hos. Men det var forbi. Niels var nu en stor dreng, tolv år, gik i sit trettende, og han trængte ikke mere til at hugge løs på tidsler og skræpper for at nyde sine ridderfantasier,. ligesålidt som han havde behov at sætte sine opdagerdrømme ud at sejle i muslingeskaller;" en bog og et sofahjørne var nu nok, og var det ikke nok, ville bogen ikke bære til en kyst, der var kær, så opsøgte han Frithiof og fortalte ham den historie som bogen ikke ville give. • arm i arm gik de hen ad vejen, den ene fortællende, begge lyttende, men når de rigtig ville nyde, rigtig give fantasien lys, så gemte de sig i høstængets duftende mørke. Snart blev imidlertid disse historier, der endte, just som man allerbedst var bleven hjemme i dem, til en eneste lang historie, der aldrig endte, men levede generation tildøde efter generation, thi når helten blev for gammel eller man uforsigtigen lod ham omkomme, så gaves der ham en søn, som fik alt i arv efter faderen, og endda udstyredes med sådanne nye egenskaber, som man i øjeblikket særlig satte pris på. Alt, hvad der havde gjort indtryk på Niels, af det han så, af det han forstod og det han misforstod, af det han beundrede og det han vidste der skulle beundres, det kom alt ind i historien. Som glidende vande farves af hvert billede, der kommer nær deres spejl, og, alt som det nu kan hænde, give billedet igen.i ustyrret klarhed, eller trækker det skævt, og forvrænger det, eller kaster det tilbage med bølgende, usikkert dansende omrids, eller også drukner det helt i egne farver og spil af linier, således greb drengens historie p'ølelser og tanker, både egne og andres, greb mennesker og begivenheder, liv og bøger, så godt den gribe kunne. Den var som et liv leget ved siden af det virkelige liv, den var som et hyggeligt, hemmeligt skjul, hvor der sødt kunne drømmes de vildeste farter, den var som en fehave, der åbnede sig på det mindste vink og tog en op i al sin herlighed, stængende alle andre ude, og foroven var der lukket med hviskende palmer, forneden, mellem blomster af sol, under stjernede blade, på ranker af koral, der åbnede der sig tusinde veje til alle egne og til alle tider; gik man ad den ene kom man der hen og ad den anden kom man der hen, til Aladdin og Robinson Crusoe, til vaulunder og Henrik magnard, til Niels Kim og Mungo park, til Peter simple og til. Odysseus og blot man ønskede det, var man hjemme igen. En månedstid efter Nielses, tolvte fødselsdag havde der viist sig tvende nye ansigter på lønborggård., det ene var den nye huslærers, det andet var Edele Lyhnes. Huslæreren, hr. Bigum, var en tteologisk candidat, på dørtrinet ind til fyrgetyverne. Han var noget lille, men kraftig, næsten trækdyrkraftig af bredbringet, højskuldret, duknakket. Armene var lange, benene stærke og korte, fødderne brede. Hans gang var dvælende, tung og eftertrykkelig, armbevægelserne vage, udtryksløse og fordrede stor plads. Rødskægget var han som en vildmand, fregneblond af hudfarve. Hans store, høje pande var flad som en væg med et par lodrette rynker i brynskjællet, næsen var kort og plump, munden stor med tykke, friske læber. Det smukkeste hos ham var hans øjne, de var lyse, blide og klare. Af øjestenenes bevægelser kunne man se, at han var noget tunghør. Dette forhindrede ham dog ikke i at være en stor elsker af musik og en lidenskabelig violinspiller; thi tonerne, sagde han, de hørtes ikke blot med ørerne, hele legemet hørte: øjnene, fingrene, fødderne, og svigtede end øret en enkelt gang, hånden ville dog i sælsom, instinktmæssig genialitet vide at finde den rette tone uden ørets hjælp. Desuden var dog alle hørlige toner til syvende og sidst falske, men den som havde tonernes nådegave, havde i sit indre et usynligt instrument, mod hvilket den herligste cremoneser kun var som den vildes kalebasviolin, og på det instrument spillede sjælen, x fra dets strænge klang de ideale toner, og det var på det, at de store tonedigtere havde komponeret deres udødelige værker. Den udvortes musik, den, der bævede gennem virkelighedens luft og som ørerne hørte, den var kun en usselig efterligning, et stammende forsøg på at sige det usigelige; den var at ligne ved sjælens musik som statuen, formet med hænder, hugget med mejsel, udmålt med mål var at ligne ved billedhuggerens vidunderlige marmordrøm, som øjne aldrig undtes at skue og læber aldrig fik prise. Musik var imidlertid ingenlunde hr. Bigums hovedinteresse; først og fremmest var han filosof; men ikke af disse produktive filosoffer, der finde nye love og bygge systemer; han lo ad deres systemer, disse sneglehuse, som man slæber omkring med sig hen over tankens uendelige mark, enfoldigt troende, at det er inde i sneglehuset, at Marken er. Og disse love: tankelove, naturlove! — som om det, at opdage en lov, var andet end at finde et bestemt udtryk for hvor borneret man var; så vidt kan jeg se og ikke længer, der er min horizont, det betød opdagelsen, og ikke mere, thi var der ikke en ny horizont bag den første og en ny og en ny igen, horizont bag horizont, lov bag lov i en uendelighed. Det var ikke på den måde han var filosof. Han troede ikke han var indbildsk, eller at han overvurderede sig selv, men han kunne ikke lukke øjnene for den kjendsgjerning, at hans intelligens spændte over videre felter end andre dødeliges. Når han fordybede sig i de store tænkeres værker, så var det ham, som skred han frem imellem et folk af slumrende tankekæmper, der, badede i lyset af hans ånd, vågnede og kendte deres styrke. Og sådan overalt: hver fremmed tanke,- stemning eller følelse, som det undtes at vågne op i ham, den vågnede med hans mærke på sin pande, adlet, luttret, vingesty rket, og med en storhed i sig, en vælde over sig, om hvilken dens skaber aldrig havde drømt! Hvor ofte havde han ikke, næsten ydmygt, forundret sig over denne sin sjæls vidunderlige rigdom og over sin ånds magtsikre guddomstryghed, thi dagene kunne finde ham dømmende verden og de ting, som er i verden, fra helt modsatte standpunkter og finde ham betragtende dem, verden og dens ting, gennem forudsætninger, der var så forskellige fra hinanden som nat fra morgen, uden at dog disse valgte standpunkter og valgte forudsætninger, som han havde gjort til sine, nogensinde, selv blot et sekund, gjorde ham til deres, ligesålidt som guden, der har taget tyrens eller svanens skikkelse på sig, et eneste øjeblik bliver tyr eller svane og ophører at være gud. Og der var ingen, der anede, hvad der boede i ham, alle så gik de ham blinde forbi; men han frydede sig over denne blindhed, i foragt for menneskeheden. Den dag ville komme, da hans øje sluktes ud og hans ånds herlige bygning brast i sine piller og styrtede sammen og blev som om den aldrig havde været, men intet værk' fra hans hånd, ikke en skreven tøddel lod han efter sig, der kunne melde om, hvad der i ham var tabt. Geniet skulle ikke i ham tornekrones af verdens miskendelse, skulle ikkeheller give sig hen til dens beundrings besudlende purpurkåbe; og han jublede ved tanken om, at slægt på slægt ville fødes og dø og slægtens største gennem lange tider sætte deres liv ind på, at vinde det, han kunne have givet, om han havde villet åbne sin hånd. At han levede under så ringe livsvilkår, voldte ham en egen nydelse, fordi der var en så storslået ødselhed i, at hans ånd skulle bruges til at undervise børn, et så vanvittigt misforhold i, at hans tid betaltes med det fattige, daglige brød, og en så gigantisk forkerthed i, at det undtes ham at tjene dette brød på anbefaling af stakkels, almindelige mennesker, som gik i borgen for, at han var dygtig

1893_OestergaardV_NielsRibesAeventyr

Vilhelm

Niels Ribes Æventyr

Østergård

OestergaardV

Niels Ribes Aeventyr

male

1893_OestergaardV_NielsRibesAeventyr.pdf

Vilhelm

Østergaard

dk

Niels Ribes Æventyr

y

gothic

Schubothe

KB

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. I mester Ambrosius ' s hus. Det store, grundmurede stenhus på hjørnet af Højbrostræde og Amagertorv dannede en iøjnefaldende modsætning til de nærmest liggende uanselige bindingsværkshuse. Del havde et pynteligt og solidt udseende, med fremspringende karnapper og kunstfærdigt stenhuggerabejde. En høj trappe, forsynet med jærnrækværk på begge sider, førte op til en gadedør af svært egetræ og udstyret med en dørhammer, der forestillede en ørneklo, kunstig forarbejdet af jærn. Havde man slået de reglementerede to slag med hammeren, og døren var bleven åbnet, trådte man ind i en forstue, hvis gulv bestod af brændte mursten, stillede sammen i sirlige figurer. Lige for indgangen var der atter en solid egetræs dør, med blankt poleret stållås, og igennem den kom man ind i husets dagligstue, et højt, rummeligt værelse, hvorfra der var udsigt til det nærliggende fiskeforv og, skrås overfor, til den endnu større og anseligere gård på hjørnet af lille Helliggesthusstræde, hvor moder Sigbrit havde boet. Det var hen ad aften ved sommertid, en af de første dage i juli måned. Men skønt solen endnu lagde et varmt, rødligt skær over byens lave Tage og fik kirkernes høje spir til at stråle med luende glans, var der dog skummelt inde i stuen. Thi de dybt liggende karnapvinduer, med små, matte ruder, spærrede for lys og sol. Klokken kunne være på det lag hen ved seks, og husets beboere havde i overensstemmelse med tidens skik og brug indtaget dagens andet hovedmåltid. Tyendet havde allerede for en times tid siden båret levningerne ud af de seks retter, man havde nydt, deriblandt kål med flæsk, grønsaltet kokød med rigelig tilsætning af sennep, stegt lammekød og salt vildbrad. Måltidet var den dag blevet hurtigere tilendebragt end sædvanlig; thi husherren, den velbyrdige borgmester, Ambrosius bogbinder, havde ladet sende bud om, at man ikke kunne vente ham hjem, eftersom vigtige forretninger holdl ham tilbage på rådhuset. Bed det brede karnapvindue sad den gamle mester hans Bundtmager, der var beslægtet med borgmesteren og havde sit ophold i hans hns. Hans kridhvide hår og skæg, der faldt ned over den linnede halskrave, og de milde, men kløgtige øjne gav ham et ærværdigt og tillidvækkende udseende. Han havde en ølkande og en stor sølvstob stående foran sig på et lille bord, og medens han nu og da forfriskede sig med en slurk af det gode hamborgske øl, underholdt han sig med et par unge mennesker, der havde taget plads i nærheden af ham og lyttede opmærksomt til hans ord. Den ene var en ganske ung pige, næppe fyldt femten år. Hun havde udtryksfulde, livlige øjne, hvis brnne farve i forening med den næsten helt mørke indsatning blev endnu mere fremtrædende i forhold til hendes meget lyse flætninger. Øm munden og den fint kløftede hage lå der et eget, bestemt træk, der kunne tyde på, at der skjulte sig en stærk vilje og et modigt hjerte i hendes spinkle, endnu ikke helt udviklede person. Bag den stol, hvori hun sad, stod en ung mand eller en opløben dreng — ved det første øjekast var det vanskeligt at sige, hvad han mest lignede. Han var iført skolepiltenes sædvanlige, mørke og ensfarvede dragt, med den uklædelige hue, fra hvis pul der udgik en Svans, som i to lange splitter faldt ned over hans nakke og ryg. Men til trods for denne mellemting mellem en klærke- og en narredragt kunne mai: se, at hans legeme var kraftigt og smidigt bygget; han bar hovedet frit og kækt, og der var et ærligt og troskyldigt udtryk i hans ansigt. — den gamle mester tog sig en slurk af sølvstoben, viskede et par dråber bort af skægget med bagen af sin hånd og henvendte sig til skolepilten med det spørgsmål: „ Hvad datum skriver vi i dag, Niels Ribe? “ „ Den 3die juli 1533, mester! “ Mester hans nikkede. „ Så har herredagen få godt og vel været famlet i tre uger. Kongevalget har de store skudt fra sig, eftersom de helsl selv vil råde for landet. Men kirkesagen synes man mindre godt at kunne enes om. I dag skal det vel endelig afgøres, om vi igen skal bøje nakken under det papistiske regimente, og kirken lukkes for den gode hans taufen, så vi ikke længer får lov til at høre guds rene ord og evangelium blive prædiket... Ja, ja — sådan var det ikke gået til, dersom kong Christiern var forb leven i sin magt og højhed... “ „ Men har han ikke selv sorskyldt sin ulykke og landets med? “ spurgte den unge pige og så dristig op. „ Forskyldt sin ulykke! “ gentog mester hans. „ Hvad ved du derom, barn? Har du kendt kong Christiern, som den brave hans bogbinder og hans sønner har kendt ham? Det var i de gode, gamle dage. Her, i denne stue, legede han som dreng, og jeg siger dig, der var ikke kærligere hjerte, ikke kækkere og redeligere sind til end hans. Men der var som to magter, en god og en ond, der stredes om ham. De store i landet hindrede ham i alt det gode, hans hu stod til at gøre; men ingen sinde i de første fire år, kong Christiern styrede Danmarks og Norges rige, skulle selv hans argeste fjende kunne beskylde ham for at have øvet nogen grusom eller uretfærdig handling.... “ „ Men hvorfor blev han da ikke ved at herske mildt og retfærdigt? “ spurgte den unge pige igen. Og denne gang steg blodet op i hendes kinder, idet hun indså sin dristighed. „ Hvorfor? “ Den gamle mesters øjne blinkede med usædvanlig jld. „ Hvorfor? spørger du! Jeg skal sige dig det. Fordi de handlede så ilde imod kongen og Dyveke, at det ønde fik magt over ham. Så længe Dyveke levede, rådede hans eget gode hjerte; men da de havde revet hende fra ham, skændig myrdet det kæreste, han ejede, døde hans hjerte, og i stedet for voksede der had og grumhed frem i hans sind. Vi kan ikke dømme ham for, hvad han senere forbrød... Jeg har set det — set med mine egne øjne, hvor hårdt han har bødet derfor. Øg det var et syn, som måtte røre det koldeste hjerte... “ btester hans tav lidt og fortsatte så med sagtere stemme, som om han talte lige så meget til sig selv som til sine to unge tilhørere: „ De lokkede kongen hertil med falsk lejde, og de holdt ham fangen om bord på skibet under allehånde løgnagtige foregivender. Lige troløst har de handlet mod ham — de lybekkerske kræmmere og hans egen farbror, kong Frederik. De gav ham hans fjende, Torben okses søskendebarn, den trodsige hr. Knud Gyldenstjerne til følgesvend på vejen til Sønderborg. Det var et sørgeligt skue, da skibet med den fangne konge sejlede bort — borgere og bønder så vemodig efter det; thi det anede dem, at de gik strenge tider i møde, nu, da de havde mistet deres kongelige ven.... Og ved i, hvad der så videre hændte? Da kong Christiern kom til Sønderborg slot, rev det skarnsmenneskc, Knud Gyldenstjerne, den skønne ordenskæde af hans bryst — og han drog kongen i hans skæg og sagde ham, det skulle være tak for sidst fra den gang, han mod sin hånd-fæstning til rigets råd lod bønderne dømme Torben okse på livet... Og nu har den fyrstelige herre i år og dag siddet som fange på Sønderborg; hans farbroder, den gottorpske Frederik er død, og landet er uden konge, medens adelige og gejstlige strides om, hvem der kan rive de største og fedeste mundfulde til sig, og dem, som lider ondt — det er borgeren og bonden... “ Mester hans tav. Skolepilten, Niels Ribe, havde hørt efter med åndeløs opmærksomhed, skønt det var tildragelser, han atter og atter havde hørt omtale i Ambrosius bogbinders hus. Nu så han op og spurgte med en stemme, der røbede hans bevægelse: „ Må jeg gøre jer et spørgsmål, mester? Skulle der da ikke være udveje for, at kong chrisfiern kunne blive udfriet af sit forsmædelige fangenskab og igen blive herre i landet? Det synes mig dog, om hver købstadmand og Bonde rejste sig og greb til våben for den konge, hvem de skylder så meget godt — da måtte de vel kunne sprænge fængsels-porten og atter bringe kong chrisfiern til trone og regimente... “ Mester hans så sig forsigtig om, som om han først ville være sikker på, at ingen fremmed lurede i nærheden. „ Lad os tale varsomt om de sager, min søn! Papisterne og deres slæng har deres spejdere alle vegne.... Hm! “ — han sænkede stemmen endnu lidt dybere.... „ Kan hænde, at Bonde og borger rejser sig, før nogen tænker derpå. Kan vel også hænde, at der var forbundsfæller at få. Kun siger jeg — hvad lybekkerne angår — lad vs vare os vel for de karle. Deres forbund er dyrekøbt. Deres ære ligger på bunden af pengeposen, og kan de se deres fordel derved, sælger de gerne deres egen Broder til den, der betaler dem bedst... “ „ Men jeg troede dog, at selv dej: ærlige mester Ambrosius stod sig vel med lybekkerne, ja endog havde jævnlig omgang med den mægtige lybske borgmester, Jørgen wullen-weber, som er kommen hid til København... “ „ Nok muligt, min søn! “ svarede mester hans og så sig atter betænkelig omkring til alle sider. „ Mester Ambrosius og jeg er ikke enige på det punkt. Kunne vi få den fangne kong Christiern tilbage, skulle jeg selv gribe spyd og bøsse, så gammel jeg er... “ „ Og jeg skulle stille mig ved eders side, mester hans! “ udbrød Niels Ribe ivrig. „ Hvilken herlig lod at kæmpe for kong Christiern og for borgerens og bondens frihed. Det kan varme en om hjertet at tænke derpå! “ Den unge pige, der havde siddet tavs under den sidste del af samtalen, så op på skolepilten med et hurtigt blik, men sænkede straks igen sine øjne, som om hun var bange for at røbe mere, end hun ville. Det bankede med dørhammeren på gadedøren to hurtige, korte slag. „ Jeg tænker, det er mester Ambrosius, der kommer hjem fra rådhuset, “ bemærkede mester hans. „ Gak ud og tag imod din fader, Erika... Det skulle undre mig, om han ikke har store nyheder at fortælle os! “ Den unge pige rejste sig hurtig fra sin plads ved vin-duet, og denne gang var det skolepilten, der så efter hende med et langt, dvælende blik, der nok kunne tyde på, at også han havde sin hemmelighed, som han mente, det var bedst foreløbig at skjule hos sig selv. Hun skyndte sig hen imod døren, men i det samme trådte borgmesteren, Ambrosius bogbinder, ind, og Erika veg til side og nejede ærbødig for sin fader. Han ænsede knapt hendes hilsen, men kastede sin fjerprydede hat og sin stok på det store egetræs bord, der stod midt i stuen. Derpå begyndte han at løsne den tunge fløjels kappe, han bar over skulderen, og spænde sit bælte op — alt sammen med en utålmodig og vredagtig mine, og idet han afværgende slog ud med hånden, da hans datter tilbød ham sin hjælp. Borgmesteren var en lille, smalskuldret mand uden synderlig værdighed i bevægelser eller holdning. Men ved en bydende og påtagen fornem mine søgte han at bøde på, hvad der skortede ham i naturlig anstand. Ansigtstrækkene vare småt skårne og lidet smukke, men de små, skarpe øjne og den knudrede pande røbede en snu kløgt og en ærgerrighed, der ikke veg tilbage for at sætte sig store mål og styre hensynsløst frem imod dem. Hans indtrædelse i stuen havde lagt en dæmper på den frimodige tone, som havde rådet forinden hans komme, og end ikke den ærlige mester hans Bundtmager skøttede om at tage ordet, hvor længselsfuld han end var efter at spørge nyt fra forhandlingerne på rådhuset. Det var borgmesteren selv, der måtte bryde tavsheden. „ I sidder, som i havde mistet mund og mæle alle til hobe! “ snærrede han til sidst, da der ikke var flere hægter at løse op i kappen og væltet. „ Har i ikke mere deltagelse for eders by og for borgernes vel, hans Bundtmager? Mens jeg slider mig fra helsen og førlighed for landets skyld, sidder i og dovner i krogen med den fyldte ølkande for jer! Tvi for ussel magelighed! “ „ Hvad nyt er der sket, mester Ambrosius? “ spurgte mester hans, uden at lade sig bringe ud af fatning ved borgmesterens jlterhed. „ Der er sket store ting! Papisterne bilder sig ind, at de har fået magten igen. De højfornemme prælater vil selv indsætte landets prædikanter og derved gøre den rene, evangeliske lære død og magtesløs. I morgen den dag skal hans Tausen stævnes for de gejstlige og verdslige rigs-råder. Vi får da se, om folket rolig finder sig deri! Død og pestilentse over et sådant regimente! “ „ Faldt der gode og kraftige ord i rådet i den anledning, mester Ambrosius? “ spurgte hans Bundtmager stilfærdig. „ Der blev talt vel både af mig og af andre gode blænd, “ lød det selvbevidste svar. „ Men jeg tænker, rigs-råderne handler efter eget tykke, indtil de mærker, vi sætter hårdt mod hårdt. Det kan vel også hænde, vi får lybekkerne til af røre på sig, og da skal piben få en anden lyd... “ Han holdt pludselig inde, idet hans øjne faldt på skolepilten, der beskedent havde trukket sig ind i vindnesfordybningen. „ Lurer du, Karl, når gode borgere taler fammen om stadens og landets velfærd! “ for borgmesteren op med en barsk ed... „ Hvad bestiller du her? “ Niels Ribe trådte frem, og Erika skottede ængstelig til ham. Men hans holdning var frimodig uden af mangle ærbødighed over for den myndige og fornemme mand. Han trådte rask frem i stuen og svarede: „ Velbyrdige hr. Borgmester, jeg har ikke luret og ej heller skjult mig. Dertil havde jeg ingen årsag. Når i spørger, hvad jeg bestiller i eders hus, så kan jeg ikke svare andet, end at jeg er kommen her i dag, ligesom så mange gange før, for at hilse på den værdige mester hans, der var min afdøde faders gode ven og gildesbroder og tillige altid har vist mig kærlig og venlig nedladenhed. Øg end ydermere er jeg kommen for at underholde mig i tugt og høviskhed med eders datter, den velædle jomfru Erika, der har ønsket, jeg skulle undervise hende i de gamle krøniker, for hvilke hun nærer stor respekt og kærlighed.. “ „ Ja så! “ Borgmesteren så med nogen forbavselse på den usselige skolepilt, der vovede at sige så mange ørd til sit forsvar. „ Du lader til at være vel skåren for tunge-båndet, Hallunk! Men med min datter har du intet at skaffe; hun kan granske i sine krøniker uden din hjælp. Kommer du her for at trygle om almisse sammen med de øvrige peblinge, så skal mit tyende række dig en skærv as barmhjertighed, men i min stue vil jeg ikke se dig tiere! “ Blodet skød op i skolepiltens kinder, og han knyttede sin hånd under den sorte degnekappe. Han var rede til at give et heftigt svar på den krænkende tiltale, men i det samme kom han til at se hen på jomfru Erika. Hun var gået et skridt henimod ham, som om hun ville gøre fælles sag med ham, men var standset på halvvejen. Og hun stod nu med fremstrakt hånd og med kinder, der blussede lige så stærkt som hans. Synet af hendes bevægelse bragte Niels Ribe fil eftertanke. Men han rettede sin unge, kraftige skikkelse i vejret og holdt hovedet lige så kækt som før, idet han svarede: „ Mester Ambrosius — i krænker mig uden årsag! Øm almisse trygler jeg hellere hos den fattigste håndværksmand end i eders hus. Fra denne dag af skal i ikke oftere se mig — undtagen hvis i nogen sinde skulle komme fil at trænge fil mig! “ „ Forvovne Karl! “ råbte borgmesteren forbitret. „ Jeg tror for sanden, han trodser oven i købet! Af sted med sig, eller jeg skal stryge huden af ham med min stok! “ Den gamle hans Bundtmager, der havde rejst sig fra sin plads ved vinduet, lagde sin hånd på borgmesterens arm. „ I forivrer jer, mester Ambrosius! Drengen har jo intet gjort jer imod. Hvi falder i så over ham med hårde ord og trusler? Viser i ham døren, er det bedst, jeg følger med! “ Men Niels Ribe vinkede afværgende fil den gamle mester. „ Tag jer ikke det nær, mester hans! Jeg går min vej uden at give borgmesterens stok noget at bestille. Tak for den godhed, i altid har vist mig, blester hans, og tak også til jer, jomfru — for de mange gode timer, vi hat-tilbragt sammen! “ Han kyssede den gamle mester på hånden og så på jomfru Erika med et langt, veltalende blik. Så vendte han sig om og gik ud af værelset, gennem forstuen og ad den høje stentrappe ned på gaden. Der var usædvanlig mange folk på færde i denne aftenstund; thi de verdslige og gejstlige rigsråder, som vare komne til staden i anledning af den indkaldte herredag, vare på vejen hjem fra rådhuset enten til deres egne anselige stenhnse og klostre eller til byens herberger. Øg hver enkelt af disse fornemme mænd havde standsmæssigt følge med sig, bisperne indtil en hel snes karle i skinnende rustning foruden pibere og trommeslagere, medens selve de høje herrer, gejstlige som verdslige, vare udmajede i fløjl og silke, nied kostelige kæder, smykker og kunstfærdig indlagte våben. Niels Ribe gik hjem over fisketorvet, forbi helligånds hospital og fortsatte vejen i lige retning ad Ksdmanger-gade, hvor slagterne eller kødmangerne havde deres boder, og drejede så om ad skoboderne til skindergadc. Han standsede uden for et fattigt bindingsværkshus, der lå et stykke henne i gaden. Trods det udstedte forbud var taget tækket med strå og gavlen af træ; i de skævt siddende vinduer på begge sider af bislaget hang nogle skindvarer, mands- og kvindetrøjer, skødskind og bælter, til salg. Her boede hans moder, Maren Ribe Bundtmagers. Niels Ribe blev stående tøvende uden for huset. Det var ikke noget godt, han havde at fortælle sin moder. Det var blevet forbudt ham at komme tiere i den rige borgmesters hus. Og han var ikke i tvivl om årsagen til Ambrosius bogbinders vrede. Han vidste, at han nøje havde vogtet sin hemmelighed, men borgmesteren havde skarpe øjne og et mistænksomt sind; han yndede ikke sin datters fortrolige omgang med den fattige skolepebling. Niels Ribes forsigfighed havde ikke hjulpet. Et øjebliks slette lune hos mester Ambrosius havde været nok til at få det længe optrækkende uvejr til at bryde los. Og nu var hans bedste glæde forspildt. Han skulle ikke mere træffe den gode mester hans Bundtmager og høre hans kloge og venlige ord; ikke oftere sidde bøjet over de gamle krøniker sammen med jomfru Erika og føle hendes bløde hår så tæt ved sit ansigt, at hans hjerte kom til at banke under den hæslige degnekappe. Hvad kunne det hjælpe, han fortalte sin moder derom? Hun ville kun udbryde i suk og Jammer over borgmesterens fortørnelse, som hun ville holde for en evig skam og ulykke. Det var bedst, han gemte sine genvordigheder hos sig selv. Der var ingen udvej til at blive herre over dem for det første. Den ene dag ville nu gå som den anden. Så stor og gammel, som han var — allerede fyldt atten år — skulle han endnu i lang tid slide skolebænken, bære den forhadte peblingedragt, trygle almisser ved borgernes døre, lade sig fugtle igennem af de ubarmhjertige hørere, så hans ryg sad i blodige striber, om han blot havde taget fejl af et eneste ord i de sjælefortærende, latinske lærebøger, der ikke åbnede ham ringeste glimt af virkeligt lys og kundskab. Men om han nu løb bort fra det alt sammen! Niels Ribe havde allerede lagt hånden på dørklinken for at træde ind i huset, men idet tanken pludselig kom over ham, gav han slip igen og trådte nogle skridt tilbage. det var, som om han åndede friere, og alting klarede sig for ham. Øm han løb bort! Lod sig hverve og gik i fremmed krigstjeneste, vandt ære og navnkundighed og vendte tilbage og bejlede til Ambrosius bogbinders datter! Men hvorfor i fremmed tjeneste? Mon hans eget land ikke havde brug for ham? Urolige tider stod for døren — derom vare alle borgere enige. Øg ingen sag syntes ham bedre at kæmpe for end den fangne konges. Han var så fordybet i denne tanke, at han ikke lagde mærke til, at han var trådt helt ud i den snevre gade, hvor et par af genboens grise løb frit omkring. Han snublede over det ene af de gryntende dyr, der var optaget af at rode omkring i en skarndynge, og idet han derved kom til at vende sig om, fik han øje på en skikkelse, der stod lænet op til genboens husvæg — en lang, mager skikkelse, der var iført den samme slags dragt, som han selv bar, den samme sorte kappe og huen med den nedhængende Svans. Men også bortset fra klædedragten var det en lidet indtagende person. Han havde et blegt, udtæret ansigt med lav, fremstående pande, under hvilken der kiggede et par små, skarpe og lurende øjne frem. Øg disse øjne vare i en idelig uro. Blikket fæstede sig knapt et sekund på den samme genstand, før det flakkede videre for straks igen at vende tilbage til det punkt, det først havde stirret på. Af en åbning i kappen stak en mager, klolignende hånd srem, der lod til at udmærke sig ved de samme urolige bevægelsær som blikket; snart famlede den ved kappens hægter, snart strakte den sig helt frem, som om den ville gribe efter noget, og trak sig så igen tilbage med et hastigt ryk. denne mærkelige person brast i en tør, pibende latter og spurgte med en stemme, hvis klang svarede til latteren: „ Fælder du i staver, Niels Ribe? “ „ Skøt dig selv, Klaus skade! “ svarede den adspurgte kort og skridtede i det samme over gaden for at gå ind til sit eget og derved undgå videre samtale. Men Klaus skade var ikke til sinds at slippe sin meddiscipel så hurtig. Han løb til og greb ham i armen, hvorved han fik ham til at vende sig om endnu en gang. „ Hø, hø! Altid lige kort for hovedet, lille Niels! “ peb han. „ Kunne dog hænde, du en gang sved vingerne af dig. Hovmod står for fald, ved du nok, hjerteven! “ „ Behold din visdom for dig selv! “ svarede Niels Ribe. „ Jeg har ærlig sagt dig, at jeg ikke kan lide dig, og jeg vil være fri for din snak! “ Klaus skade skelede med et ondt blik til sin meddiscipel, og med den samme stygge, pibende latter som før sagde han: „ Hø, hø! Bare du selv rådede for det, nielsemand! Men i morgen skal vi to ud og trygle almisse sammen. Vor skolemester har befalet, at du justemænd skal følge med mig, for at du kan lære lydighed. Og ved du, hvor vi først skal hen? “ „ Det ved jeg ikke, og jeg bryder mig heller ikke om at vide det... “ „ Å jo, kanske dog... Det første hus, vi går til, skal være den kære og værdige borgmester Ambrosius bogbinders.... Der er du jo velset, lille Niels! “ „ Hos mester Ambrosius trygler jeg aldrig om almisse, om de så prygler mig sjælen ud af livet! “ Klaus skade så op på sin kammerat, og hans øjne blinkede endnu mere lurende og ondskabsfuldt end sædvanlig. Han gættede, at der skjulte sig noget bag det heftige og bestemte udbrud. Og listig, som han var, tænkte han at lokke det ud af Niels Ribe ved at fortsætte sit drilleri. „ O ja, o ja, lille Niels! “ peb han med sin allerynke-ligste stemme. „ Jeg forstår, hvad der trykker dig. Du er kommen den skønne jomfru Erika for nær, og nu er hun bleven knibsk mod dig, eftersom hun foretrækker de strunke høvedsmænd med spraglede klæder frem for en fattig pebling som du! O ja, o ja, lille Niels — sådan går det i verden, dit arme kræ! “ Men længer kom han ikke. Thi uden videre betænkning greb Niels Ribe sin uven om livet, og med en styrke, som man ikke skulle have tiltroet hans ungdom, løftede han ham op fra jorden, rystede ham et par gange frem og tilbage i luften og kastede ham tværs over gaden lige ned i skarnbnnken mellem genboens grise, der gav sig til at hyle af alle livsens kræfter. „ Lig nu der i “ råbte Niels Ribe. „ Og vover du nogen sinde igen at fornærme den agtbare jomfru, hvis navn du ikke er værdig til at tage i din mund, så skal jeg knække hvert ben i din krop, du giftige kryb! “ Med disfe ord gjorde Niels Ribe omkring og gik ind til sit eget uden at bryde sig om, at naboer og genboer kom til syne i vinduer og gadedøre, hidlokkede af larmen. Og tværs over den snevre gade spurgte godtfolk hinanden, hvad der var på færde. Men Klaus skade ilede med at rejse sig op og børste skarnet af sit ansigt og sine klæder. Han stod et par sekunder stille, og hans urolige blik flakkede op og ned ligesom en lygtemand, medens han stirrede på døren, bag hvilken Niels Ribe var forsvunden. Så gled der et ondt, fortrukkent smil over hans forkradsede ansigt, og han mumlede: „ I morgen skal jeg gengælde dig det sådan, at du aldrig skal forvinde det igen! “ Han truede med sin knyttede hånd ad bundtmagerenkens hus og luskede ned ad klædeboderne til frue kirkegård, i hvis nærhed skolen lå. Der løb han ind. Fra den modsatte side af gaden kom en flok langsbrødre med kårde ved siden og fjer i hatten. De gode borger-mænd, der vare på hjemvejen fra gildehuset, førte højrøstet tale og lod ikke til at være rigtig sikre på benene. De skulle have ondt ved at gøre regnskab for, hvor mange kander øl de havde tømt. Klokken var bleven hen ved ni. Fra byens kirker og klostre ringedes natten ind. Deri blandede sig vagtklokkens lyd, der forkyndte, at portene og havnen blev lukkede. Og vægterne gjorde deres første runde gennem staden. andet kapitel. Det er en tyv — en tyv! Frue skole lå mellem klædeboderne og frue kirkegård. Det var en nogenlunde anselig, grundmuret bygning, men af skummelt udseende, og det indre svarede til det ydre. Stuerne vare mørke og lavloftede, de tilgitrede vinduer sad højt oppe i væggen, og rummet lignede derved mere et fængsel end en skolestue. I en af disse høresale stod høreren oprejst ved sin pult, holdende et kæmpemæssigt birkeris i den truende fremstrakte hånd. I baggrunden af stuen havde samtlige degne og peblinge trængt sig sammen som en flok sorte får, og forrest i kredsen stod Niels Ribe og Klaus skade. Høreren svingede riset nogle gange over sit hoved for at give sin tale mere eftertryk og sluttede så med følgende ord: „ Og efterdi Niels Ribe som et skarnsmenneske med ukristelig vold og ondskab har overfaldet sin meddiscipel og på alfar gade tilføjet ham last og men til forargelse for den ganske værdige skole og menighed, så tilkommer det samme Niels Ribe med angergiven admyghed at påskønne den kristelige revselse, vi i dag have tildelt ham med ris og ferie, ligesom også, at han af hver af jer andre peblinge har annammet et slag af riset på sin bag. Derefter befaler vi i overensstemmelse med vor kære og værdige skolemesters anordning, at Niels Ribe i følgeskab med den af ham overfaldne meddiscipel, ved navn Klaus, ufortøvet begiver sig ud i staden for at trygle om guds almisse, som skik og brug har været siden kristendommens begyndelse i disse riger og lande. Og skal endelig Niels Ribe i alle punkter rette sig efter sin ledsagers vilje og fornemmelig følge ham til de agtbare borgeres huse, som han bestemmer, uden derimod at gøre nogen jndsigelse eller opstand. Amen!... Skynd jer så at komme af sted, i helvedes Angel! “ Niels Ribe så ud, som om hver blodsdråbe var vegen bort fra hans ansigt. Men han holdt sig lige så rank, som han plejede, og røbede ikke med en mine de pinsler, som den grusomme tugtelse havde tilføjet ham på legeme og sjæl. Da høreren havde endt sin tale med den sidste, kristelige formaning, gik Niels Ribe hen imod udgangsdøren, fulgl lige i hælene af sin plageånd. De kom ud på gaden, og klans skade måtte forstærke sine skridt for at holde sig på siden af sin ledsager. Han skottede op til ham, på en gang gottende sig over den hævn, han havde fået, og den endnu større, han pønsede på; men på samme tid var han ikke ganske rolig til mode. Der var et udtryk i Niels Ribes øjne, som ikke huede ham. Det var, ligesom der stod en urokkelig beslutning skrevet i dem, og det var ikke godt at vide, hvad den gik ud på. Klaus skade havde nylig såt et føleligt bevis på sin ledsagers overlegne kræfter, og han skøttede ikke om at udsætte sig for flere håndgribeligheder. Men på den anden side var hans ondskab endnu større end hans fejhed, og han ville ikke opgive spillet på halvvejen. Te gik forbi vor frue kirke, op ad saltboderne, og Klaus skade foreslog her, at de skulle gå videre ad klædeboderne og Skindergade og trygle den første almisse i bryggernes laugshns, der var beliggende på hjørnet af Grå-brødrestræde og Klosterstræde. Niels Ribe gjorde ingen jnd-vendinger; han indskrænkede sig til et kort nik, og den anden følte sig allerede noget roligere derved. Men da de to skoledegne kom et stykke længere frem, havde de rådhuset lige soran sig, og de så nu, at pladsen var tæt opfyldt af mennesker. Og med det samme hørte de summen og støj som af mange ophidsede stemmer. Det uventede syn fik dem til at forandre deres kurs. I stedet for at dreje om ad klædeboderne gik de lige op imod rådhuspladsen. De fulgtes ad, men hver især efter sin egen indskydelse. Idet Niels Ribe så de mange borgere forsamlede uden for rådhuset, kom han i tanker om, hvad han havde hørt mester Ambrosius fortælle den foregående aften. Det var i tag, hans taufen mødte for rådet, der var samlet med roskilde-bispen, Joachim Rønnow, i spidsen, for at dømme den evangeliske prædikant, og borgerne ventede nu med utålmodighed på sagens udfald, thi der var for tiden ikke nogen mere folkekær mand i staden end den frimodige lutherske præst. Niels Ribe glemte sine egne genvordigheder og de blodige stRiber, ferien havde efterladt på hans ryg. Han ville og måtte blande sig i borgernes skare for at høre, hvordan det gik hans tansen for det gejstlige og verdslige råd. det var ganske andre tanker, der jog gennem klans skades hoved. Hans Tausens skæbne var ham ligegyldig; han vidste tilmed, at han havde større udsigt til vinding hos det papistiske parti. Men i øjeblikket tænkte han overhovedet ikke på stadens anliggender. Hans sind var alene opfyldt af den hævnplan, han grundede på, og da han så stimlen på torvet, modnedes hans plan. Nu vidste han, hvorledes han ville bære sig ad. Han strøg sig tæt op ad Niels Ribe og greb fat i hans kappeflig. „ Lille Niels, skynd dig ikke så meget! “ sagde han med så megen jndsmigren, som han formåede at lægge i sin stemme. „ Du ser jo, at jeg ikke har i sinde at lægge dig hindringer i vejen! Vil du blande dig i borgernes stimmel, skal jeg gerne gøre dig følgeskab. “ „ For mig kan du gå, hvorhen det lyster dig. Jeg går mine egne veje! “ svarede Niels Ribe. „ Men du husker nok, vi har fået streng befaling til at følges ad! Ak, lille Niels, du handler uret mod mig. Jeg har allerede tilgivet dig den nkristelige gerning, du øvede mod mig i går, og jeg bærer ikke længer nag til dig. Hvorfor vil du så forhærde dit hjerte mod mig? “ Det katteagtig lurende blik stod i skarp modsætning til ordene, og Niels Ribe mærkede en let, ufrivillig gysen — ligesom når man kommer til at røre ved et slimet kryb — idet han så hen på ham. De vare nu komne helt ud på torvet, hvor borgerne stod i tætte hobe, ivrig samtalende og nu og da råbende heftig op, når deres jvrighed løb af med dem. Der var mange borgere i fuld pynt og væbnede med kårde og sværd, og andre, som vare komne lige fra boden eller værkstedet, med skødskind bundet omkring livet og værktøj i hånden. Der var også matroser og fremmede landsknægte fra de lybske skibe, som havde kastet Anker udfør Dragør. De sidste — i småhobe på ti til tolv mand — spanknlerede overmodige omkring i deres brogede udstaffering og lod sig forstå med, at borgerne skulle have ondt ved at komme nogen vegne uden deres hjælp. Nu og da luskede en gråbrodermunk af sted langs udkanten af torvet, vel vidende, at det ikke var rådeligt at lægge vejen lige igennem stimlen. Thi uroen og gæringen voksede, efterhånden som tiden skred frem, og hans taufen ikke lod sig til syne. Så snart rådhusporten blev åbnet, og en af de gejstlige råder kom ud på torvet, ledsaget af sine kanniker og munke, lød der truende og spottende ord fra mængden. Det var som en krudttønde, der kun behøvede en eneste gnist for at fænge og udbrede ødelæggelse rundt omkring. Med et spredte der sig det rygte, at hans taufen holdtes fangen. Det gik som en løbeild fra hob til hob, og på en gang løftede der sig tusinde forbitrede stemmer, der råbte i munden på hinanden: „ Giv hans taufen fri! “ „ Slå munkene ihjel, hvis de har krummet et hår på hans hoved! “ „ Vi vil have guds rene ord og evangelium prædiket i landet! “ En af biskopperne trådte frem på rådhustrappen i en rigt smykket og spraglet dragt, der ville have passet bedre for en hofmand eller kriger end for en gejstlig mand. Den fornemme prælat søgte at berolige mængden; han forsikrede, al der ikke skulle ske hans taufen nogen overlast. Det gejstlige råd måtte kun kræve sin ret til at udvælge laudets prædikanter. Men borgerne ville ikke høre, hvad der blev sagt. Råbene og larmen voksede mere og mere. „ Giv hans Tausen fri! “ lød det igen. „ Spræng porten! “ skreg andre. Og tusinde hænder løftede sig truende i vejret, medens samtidig landsknægtenes spyd og matrosernes økser blinkede i solen; thi uformærket havde der samlet sig større og større hobe af de fremmede krigsfolk, så der til sidst sås som en tæt skov af blanke våben rundt om torvet. Niels Ribe havde med tindrende øjne fulgt dette optrin. Farven var vendt tilbage til hans kinder, og uden selv at vide af det havde handellaget i råbene: „ Giv hans tansen fri! Bort med det papistiske regimente! “ Sin ledsager tænkte han ikke mere på så lidt som på skolemesterens slag med ferien eller almisserne, han skulle ud ' at trygle om. Men Klaus skade havde ikke glemt ham eller den hævn, han rugede over. De to peblinge stod midt inde i stimlen, tæt bag ved en rigt klædt borger, hvis fine klædes bams og skerprydede hat havde et fremmed snit. Det så ud til at være en købmand af det tyske kompa

1893_LieJ_Niobe

Johan

Niobe

Lie

LieJ

Niobe

male

1893_LieJ_Niobe.pdf

Jonas

Lie

no

Niobe

Nutidsroman

n

roman

Gyldendal

KB

Tidligere: Bokhylla

pdftxt

nan

nan

O

I. Der var scene inde på kontoret. Doktoren sprat bleg af ophidselse frem på gulvet, som om han tog de første Pas til en Halling. Han knugede et brev i hånden. Resterne, to, tre ark, lå slængt udover pulten og instrumenterne. » Ha’de jeg ham her, ha’de jeg ham her «... Han så op mod loftet og søp luften i sig. »... Vove at by mig sligt — sligt favnelangt sludder! « » Jaja, Bårvig, — vi får vel finde os i lidt af vore børn, vi også, om de famler en stund, inden de finder frem. Ungdommen vil ha ret for sig nufortiden, — blive det, de kan sætte sin glæde i, « — mente fruen; hun stod henne ved bogskabet og fulgte ham med øjnene. » Finde os i — finde os i... Næ—æ—. « Han brændte hende sit blik nær ind i ansigtet og så langsomt: » Næ—æ, Bente — jeg finder mig — ikke — i det. « De stille grå øjne, han mødte, var fastere end hans. Og han mente heller ikke hverken at skræmme eller imponere; han mente kun at vise og bedyre hende sit inderste inderste, så hun grundig begreb, at ingen modsigelse eller overtalelse eller overhovedet nogen som helst talen fornuft til ham bagefter, når han igen var blevet rolig, ville nytte. Efter en hastig omgang på gulvet, hvorunder han ligesom søgte en genstand for udladeisen af sin koleriske trang, knagede hans person igen i kontorstolen. » Næ—æ—æh — Bente! — denne gang er vi ved væggen. Han kommer ikke længere, nej. — næ—j, — ikke længere «... Han foldede hænderne med den intelligente mands sorgfulde resignation: — » Først var det tteolog... Men det kunne han ikke blive. For han hade ikke længere troen, nej, — hel og pur — slig, som de lærer den derinde på universitetet «... » Ja, Bårvig, det får vi nu respektere. « » Å nejmæn, om de var så nøje og synålsfine på trua i gamle dage... Der røg to og et halvt Års læsning og tre tusen kroner. — men lad gå----------. Så skulle vi da ha filologien og sprogrødderne. I det følte han sig som en » vordende opdager «. Var det ikke så, du? — vordende opdager af » Vejene til menneskeslægtens oprindelse og liv fra urtiden «... Han var » optændt afforskerbegjæret «, — skrev om forskerens ild, som om han skulle være en hel nordpolfarer — jo, Bente. Og i stedet for at få ham lidt nedstemt og nøgtern, svarede du heller i samme tone. Det gik sådan på ha! alt sammen. « — » Tror du, det var så urigtigt, at jeg styrkede gutten. Endre er nu engang så, at han må leve i en vis høj stemning for at kunne arbejde. « » Å ja, — altså først profet, — endre den profet! — og så endre den opdager!... Hi hi, hå hå «... Doktoren rystede på hovedet og slog ud i luften med papiret. » Og så... Endre den sanger! Jagu vil han blive sanger! « Han fløj op og viste brevet ud imod hende: » Det står her — det står her, siger jeg dig, « skreg han. » Han vil synge, du, fyren vil synge — » fange verden med sine toners magt, « travesterede han. Han drejede sig rundt og begyndte at tage nogle operatoner, der sled sig ud af halsen. Så standsede han rådvild, medens årerne svulmede i panden: » Gid jeg fik slag, du! « » Gud bevare dig for din legen heftighed, Bårvig; jeg ville ønske, du forgreb dig på mig for at få et udløb, — du slog nu vel ikke konen din rent ihjel vel? « kom det med et eget varmt skær. ) » Jo—o, — så huset stod brødløst... og der ikke var andet end de bare nøgne tomme vægge at bide i « — begyndte han indarg skadefro at forfølge tanken. » Så blev der nu for det første ikke noget pengebrev hver månedsdag. — — og da kunne han jo få sy—ynge... så maven peb af sult som et posthorn, — ta hele skalaen lige til det høje f... Der blev bare ingen middagsmad af, — slet ingen. Nej såmænd... Og da turde den sunde fornuft komme, så det kanske ikke længere lå så alt for lavt at spekulere over slige ubetydeligheder som middags- og aftensmaden — — ja, for det måtte jo aldrig nævnes her i huset, at det var for slige materielle lavheders skyld, som, hvor man skulle få maden fra, at han tog fat på tteologien eller filologien. Det var altid kun for de højere endemål. Jeg har aldrig forståt det luksusræsonnement, •— bare følt mig ilde, som der var en kat i stuen... Og der har du hjulpet godt til, Bente! — altid støttet dem i dette højtravende ideale. « » Vi er i en ny tid, Bårvig. Det er ikke længere så udvejsløst som i min ungdom, da det bare var at ta det, som bød sig, og resignere og resignere. « » Ja—a, de skal snuse og snuse efter, » hvad de kan ha mest glæde af i livet «, som du så skønt siger... De har fået det med at ha et » indre væsen, som må reddes «, — skal først og fremst finde ud, hvad for døgenigtsliv, de kunne ha mest lyst på. Det er blevet deres hellige pligt mod sig selv at pønske ud det. « » Du er både klog og intelligent nok, Bårvig; men du er ikke med på tiden. Du sætter rent vrangviljen imod. « » Håhå, — så?... Jaha, han offrer sig naturligvis nu, han, — for kunsten, — sangens kunst! — er det ikke så, det hedder i det moderne kråkemål? « » Kære Bårvig, kan du nu ikke forsøge at ta Tingen mere rolig. « » Du køber, — jeg svæ’r dig det til, Bente, « — skreg han, — » Du køber jagu sko for at slippe at fryse og ikke for at ophjælpe skomagerprofessionen... Hu—u, — hvor jeg hader disse ræsonnementerne! « Han gentog og gentog det med hånden utålmodig farende opover den store hjerneskalle. Der opstod en pause, hvorunder fruens spæde skikkelse nærmede sig sagte. Som en mild dyretæmmerske lod hun fingrene glide dulmende og beroligende gennem hans hår. » Ja sig, det er synd i mig, Bente; jeg har blod og jeg har ret, men får ikke slå til nogen kant for jers forbandede ømme hensyn og dæggeri! — jeg kan sige dig, jeg kommer engang til at dø just af det. « » Når vi bare kom så vidt, at vi kunne tale fornuftig sammen om det, skulle du se, hvor det lettede, « trøstede Fru Bente nu, det værste af paroksysmen syntes over. » Fire og tyve — fi—re og tyve sider fulde af blå talemåder og opstyltet imbecil indbildskhed. —• naturligvis, ingen af professorerne værdt engang så meget som at pudse hans støvler. Selve faget producerer nu hvert år bare ny kuld af trangsynte pedanter, som hører hjemme i rom og Grækenland og går som haugtudser om i vor tid og spøger — —. Og ud af al røgen og dunsten og hele dette opskruede bryg kommer så humlen: — nu vil han blive sanger, han. Mat! « Udtrykket ledsagedes af et smæk med læben og en tilgjort idiotisk stirren på hende. » Ne—j, du, han får ikke » Fred for sin samvittighed «, dersom han skal leve videre med den bevidsthed, at han har » svigtet sit kald «, — han skriver det selv. « » Kære Bårvig, er det nu det, du skal tænke på, at pine og plage mig. Er det ikke gutten, vennen min, vi begge sørger over. «,... » Og så kan han ikke fordrage at få sin p'remtid fanget i disse spidsborgermetierer, — at måtte gå som en statens embedsmand i småligt luntetrit om det samme og det samme åndløse reglementerede, så det længst er glemt, at der overhodet gives noget, som hedder en fri viljeindskydelse. — du forstår, Bente, viljeindskydelse. « » Ja, kære ven, — gi dig luft, du. Du må ha det, skønner jeg, — og jeg synes så synd i dig «... Hun snakkede ham efter munden med et fortænkt udtryk, som der gærede noget i hende. »... Han ville kende sig nedværdiget, skriver han, om han skulle blive en sådan embedsmand — ville føle sig som en ting, — som tappen i et maskineri... E—he, du indser, du er gift med tappen i et maskineri, Bente!... Men, skal han få en øre af mig, så —. « han slængte den krøllede brevklump på bordet. » Vi er jo aligevel enige om ét, Bårvig, — at vi vil få det bedste, vi kan, ud af gutten • • • og jeg har fået en skræk i blodet; « — hun bøjede sig over ham i sindsbevægelse, så stemmen blev hviskende. » Skulle kanske netop al denne overflommende følelse og stemning hos ham være udtrykket for en kunstnernatur?... Å, Bårvig, — end om det har været os, som har drevet og sporet hans begavelse ind på felter, hvor den ikke havde hjemme? — jeg forstår så lidt af dette, kan ikke se igennem det... Han er nu engang sådan, at han må ha en vis høj stemning ved alt det, han skal lægge sig på... Og vi vil jo, vil jo, vil jo gøre alt for gutten, — for at han skal finde sig selv og ikke blive ulykkelig, « — udbrast hun med en inderlighedens magt, som doktoren straks følte, han fik unddrage sig. » Se så, nu er det blevet kunstnernatur! « Råbte han og sprang op. » Nu begynder såmænd også hun at blive løs i skruerne — —. Nej, — ikke en øre «... Han rev op døren til stuen, så træværket dirrede. » Men far da! « lød det derinde. Det var hans ældste attenårige datter Minka, som forskrækket standsede sine øvelser ved pianoet. » Å, det er ingenting, mit kære barn, « så han indædt. » Det er bare din bror endre. Han vil forlade filologien og blive så—a—nger, « — halv sang han i f'ortvilelse hen mod pianoet. — » Og din mor begynder alt at gruble over hans kunstnernatur «... » Ja men far! « indvendte Minka, — » når han nu virkelig føler kald! « » Kald? — kald? « jeg mener, hele huset er pustet op med talemåder. « Noget usikker forsøgte Minka: » Men endre har jo så vakker stemme; når han er i selskab, nøder de ham bestandig «... » Åh, — disse talenter i en privat stue, sorn forsurrer sig ind i offentligheden, — jeg har kendt nok af dem. Før skulle alle fantaster og døgenigter tilsjøs, nu skal de til kunsten... Endre har altid gået med sin egen luftpumpe, til han er blevet en hel oppustet vigtighed. Og nu vil han fornøje sin familje med skandalen. « » Det er nu vel ikke skandale at få bruge sine evner, far, « — vovede Minka hidsig. Doktoren vendte sig inderlig forarget til Bente: » Er det ikke, som virkeligheden er aldeles fordunstet hos dem. — skandale... Skandale... hvad gør det. Hvad gør det? Hun sidder der, Minka, og véd, gud hjælpe mig, ikke, hvad det gør... Skandale! Gale ideer er svært smitsomme i et hus, Bente! jeg regner efter, du... Endre har til dato nøjagtig brugt to og et halvt år til hvert af sine indfald, — hvad siger jeg « — han standsede og løftede højtidelig armen, — » til hver af sine store livsopgaver. Naturligvis, intet mindre end livsopgaver... Nå, —• han skal i al fald få grej besked. Sagen er ganske enkel. Syng væk for mig, hr. Endre; — me—n, ikke en øre! « Kontordøren smeldte igen efter ham. Det var ingen heldig dag. Da lamperne vel var tændt, kom Kjel, doktorens næstældste søn og yndling, drivende ind fra regnet og høstbløden med cigarstumpen i munden. Han vedblev at gå med tilknappet overfrakke og spyttede halvgrættent tobakstrevler til det, han tænkte. Der lå et forretningsmæssigt tynd over væsen og manerer. Efter et par omgange på gulvet kastede han som en endskab på overvejelserne den fortyggede cigarstump hen på ovnspladen. » Så nødig én tyr til far sin... der bliver ingen anden råd, skal jeg ikke ligefrem styrte pengene i elven, « — udbrød han; » Du får hjælpe mig med din underskrift til seks hundrede kroner. « Der hørtes kun et knirk i kontorstolen.... » Jeg har bestilt sytti tylfter sagtømmer til at skære på bruget. « » Bevars, bevars, — når man optræder som grosserer «... » Ja sagværket kan jo umulig stå stille, så godtfolk i bygden får den indbildning, at jeg mangler både kapital og søgning, og alt det, som hedder skurtømmer, går ned til Johansens brug, — netop, så at sige, i den afgørende tid for foretagendet, om det klarer konkurrencen «... Der fulgte intet svar, så Kjel følte nødvendigheden af at udfylde stilheden. » Den fandens Johansen, at han netop skulle falde på at ta efter min spekulation, — gør én trådsneller, skal alle gøre ligedan — —. Jeg skulle ha købt det lille vandfaldet hans dengang; men da havde jeg ikke penge. Indså det nok; men ville ikke perse dig for mere —. « der blev fremdeles uhyggelig stille. » Nå ja, pengene har du jo i tømmeret eller rettere i plankerne og bordene. Så jeg er nu ikke egentlig så forfærdet i samvittigheden, når jeg for én gangs skyld klemmer dig for en underskrift-------. Men « — han drev op og ned med en vis overlegenhed, — » så liker jeg det nu ikke. Du har jo desuden forstrakt mig med penge før til sagbruget... skønt, — du har jo værdien —. M—en... Ja, vil du gøre din næstældste pode den tjeneste, — ellers får jeg såmænd ud nogetsteds og plade. Jeg kan naturligvis få « -------- » Rigtig snilt af dig, Kjel, i den anledning at tænke på din far, « lød det tørt fra pulten. Bag den grønne lampeskærm skimtedes doktorens ved tindingerne udtyndede grå hår og af og til et glimt i guldbrillerne over den skarpe næse. » Nej nej, far, — jeg får da hjælpe mig selv. « » Skrive under gør jeg nu ikke, —• der skal ingen se mit navn på et papir. « » Å så for Pokker, kære far, der er da ingen, som beder dig hårdere. « » Du fik mig til at lægge det meste af det lille, jeg ejer, i dette sagbruget dit. Det var jo den eneste måde at få dig igang på. Det blev ingenting, så du, før du fik noget at styre selv... Men, så ved du jo, at der ikke kan være tanke om, at jeg kan turnere dig med nogensomhelst kapital til affærer. « » Men kære, kære far, « — Kjel klappede doktoren med sønnekærlig humor på skulderen, — » det er jo også derfor, jeg bare nævnte det så rent løselig for dig, — for muligt tilfælde, ser du, — for de tre måneders tid... Men havde jeg tænkt, det skulle ta i nogen måde på humøret, så — — — og så taler vi ikke mere om det... Lad det være usagt, kære far. Du kan da tænke dig, jeg grejer seks hundrede kroner. Pokker også, at jeg skulle komme til at nævne det for dig. — lad det nu være glemt, hører du. « Kjel lavede sig til at gå igen. » Men Kjel, hvorfor kan du ikke lade sagbruget stå den stund? « Kjel knappede videre på frakken og skuttede den op på skulderen. » Du er ikke tidsmæssig, far « — » Så? « — for doktoren hidsig op. » Kommer nu du også! « » Jo.—o som doktor, der er du nok Pokker til intelligent mand. Men i forretninger, nej må jeg bé! — således ikke ide om reklame. Du kan bygge et sagbrug og lade det stå, du. Sligt gik kanske i gamle dage. Men nu, midt i slaget og konkurrencen med Johansen ovenikjøbet at la bruget stå —. Joho, joho, så Johansens sag blev den eneste, som durede og skar på to mile. Ja, det var, rive mig, spekulation det!... Nej, far, — det er nok desværre reklamen, én får holde på — og både forstå og nytte. En får til sine tider forstå at male blår i øjnene på folk. Nå, — her koster det tilfældigvis i realiteten ingenting, så det er lidet at disputere om. « » Hm, du går ikke ind i stuen, ser jeg « • • » Nej, jeg er buden til Simonsen i aften, vi skal spille kort. « » Til kassereren? « » Ja, — og der får jeg på røde rappet, bare han har, « henkastede Kjel. Doktoren greb et par gange op til lampen og lettede på skærmen. » Hør, Kjel, — om jeg nu gav dig bemyndigelse til at ta de seks hundrede af mors sparebankbog...jeg siger bare, om jeg gjorde det. — er du vis på, at jeg da har pengene igen på dette bord, « — doktoren lagde hånden med eftertryk på pulten, » om tre, nej la os for en sikkerheds skyld sige fire måneder, — altså til marts... Mener og tror du vist og fast, at du kan det, gutten min, — vist og fast? « » Nej såmænd, sagbruget kan jo til den tid være revet bort af flom eller brændt op, — eller verden forgåt und so weiter, « — lød det grættent. » Nå. ja, min bemyndigelse til at hæve beløbet skal du få for denne ene,, eneste gang. Men der bliver ikke mere af den sort, forstår du, om det så skulle høres aldrig så rimeligt « — — — doktoren blev siddende en del betænkt, medens sønnen drev op og ned foran pulten. » Svært godt at jeg slipper at bry den kassereren med noget lån, — adskillig lettende, bar. En spiller så ganske anderledes kvikt kortene, sætter anderledes frimodig bét udi letsindighed... He, he, he, hi, hi, hi, far, « — støjede han under sin lettelse — — » de snød da ind på Johansen ihøst mindst tredive tylfter. Tørrådent alt ihob — hver evige stok. Så nu, — hi, hi, hi, — ligger plankestablerne dernede ved sagen hans dødblege i veden, — hvide som ligben. Han tror alt, hvad de bilder ham ind. Og — og det er såmænd endel af mit håb det, — af min kalkule... Sligt kaldes indbringende punkter, par. « Doktoren la sig tilbage i stolen og strakte benene med hænderne i lommerne, ikke uden en vis lun betagethed ved sønnen.... » Ja for var det en rigtig dreven skogkar, jeg havde at ta det op med, så — — hi, hi, hi, jeg gad vide, om han ikke skulle kunne bevæges til at forsyne sig med mere af samme tørskogen... Bare konkurrence, far. En får være hård hund, skal en drive det til selfmade mand... Og, « nikkede han ind af døren, — » jagu pladede vi dig aligevel, gamlen... Godnat, far, og sid ikke bedrøvet for dine midler! « ved aftensbordet hvilte der noget fortrykt over alle. Doktoren sad mørk fortænkt og skar i beaten. Han ventede at blive hentet ud i nattebesøg til en patient og nød et varmt ekstramåltid. Minka så med stille endnu fortørnet mening ned for sig i dugen og håndterede servietten; det var i aften den yngre søster Bertheas tur at sætte ttekopperne om efterhvert som moderen skænkede. Den tolvårige Arnt åd med fulde kæver og keg hen ad borddugen op på faderen, medens Massi sad grætten og stred mod at få servietten bundet om halsen. Schulteiss, huslæreren, led med pinte nerver under trykket af den lumre stemning. Det vanføre skulderparti — han var pukkelrygget — blev stedse højere, og ansigtet nærmede sig altid mere ludende mod tallerkenen. Medens han sammenrullet i sig selv funderede, kunne han ikke lade være at skotte hen på fruen. Det var hele tiden, som hun holdt på at få tårer i øjnene og sligt et opskydende højt vejr i hendes ansigt... Hun måtte som ung ha haft krøllet hår, slog det hans iagttagelse, — for i aften vred der sig lige.som en blank, strid krøl ned i panden på hende. Den var der kanske ellers også; — men i aften... Og noget så underlig over hende, når hun af og til så hen på dok- toren og urolig passede på, at han intet manglede... » Nej, det er osten, far ser efter, Minka —. Å skaf far en ren tallerken, du Massi min « —... Her var noget i luften... her var noget i luften!... Doktoren nikkede utålmodig med kniven efter smørret og skar og huggede i osten, hvoraf han åndsfraværende lagde på to gange. Situationen befrides for et øjeblik ved, at doktoren grætten atter lod forhøre ud i køkkenet, om der endnu ikke yar kommet noget bud.... Var det kanske noget med en patient, som satte doktoren i sligt humør? Umuligt, — han havde jo været nede i kalnæsgrænden i går også for den samme blodgangen... Schulteiss begyndte at gløtte lønsk, men stedse ivrigere hen på Minka. Hun så så underlig trykket og betaget ud — han fortabte sig i formodninger. noget med posten i dag, — — som — har — vedkommet hende?... Schulteiss rullede sig endnu dybere ned i sit selv... Var det noget, faderen ville, og hun ikke ville... Eller noget, hun ville og hendes far ikke... Moderen var så oprørt... Et frierbrev... for der pludselig som ild gennem hans hjerne. Han begyndte at svede og gned de klamme hænder i servietten. Han havde længe været hende på sporet, hvordan hun hemmelig sendte breve ind til hovedstaden... Han skød fra siden hastige, angstfulde blikke hen på hende — — og det mørknede og gik rundt for ham, medens Minkas ansigt snart veg langt bort, snart svævede ganske nær... Det var et frierbrev!... Han dirrede overvældet af sin oprørthed.... Til en så ung, uudviklet pige... Javist havde faderen ret i, at han ikke ville sky ve hende ud i verden slig til den første den bedste, hun i sin umådelige uerfarenhed kunne sætte sig i hovedet. — Fru Bårvig måtte, måtte kunne bringes til at indse det... skulle han tale?... Skulle han under tårer betro doktoren — og fruen, — hvilken umådelig begavet, rent ud undtagelsesnatur, hun var. Men, at hun endnu kun stod som den tunge drømmende knop, så fuldstændig ubevidst om sit eget dybe, herlige væsen-----------anråbe dem om ikke at lade nogen for tidlig virkelighed bryde og knække den, før den endnu havde fået lov til at begynde at udfolde sig... Han fortabte sig i ville fantasier, huskede ikke, hvordan han kom fra bordet, — vidste kun som vanlig at finde vej til at begrave sig i krogen bag pianoet i dagligstuen for med nakken mod væggen stille at nyde Minka, der igen nyttede ham til sit hemmelige publikum, for hvis sikre beundring hun foredrog som den udtryks- og sjælfulde pianistinde. — doktoren forsvandt inde på kontoret, som han plejede. Han stod og lyste med lampen op i boghylden efter et eller andet bind og vendte sig ikke,_ da fruen kom med pigen, som bar ind hans Pels og rejseklæder. » Som jeg har sagt, « henkastede han kort og køligt, da han så fandt bogen og gik hen og satte sig, — » ikke en øre, — jeg skriver det til ham i morgen. « Fru Bente stod lidt, som hun trængte til at samle sig af sin bevægelse: » Dette er ikke min mening, Bårvig. Jeg er hans mor og får også ha min ret til at råde i den sag. Og aldeles ikke, siger jeg dig, — slet ikke er jeg med på at ta det ansvar på mig. Jeg har sét ham i hele dag for mig gå derinde nødlidende og hadsk i hjertet mod os. Og kanske med rette... Jeg siger dig det, — jeg bærer det ikke! « » Bed pigen ta ud rejseklæderne... Bed pigen ta ud rejseklæderne... Jeg véd ikke, hvorfor jeg skal fare og slæbe og våge og trælle ved nattens tider i slud og issvul og høstmørke for at han skal synge væk pengene. Jeg tager herefter bare dagpraksis «... » Er det en måde — at ture og dure, når vi har noget så alvorligt for os... Det er hårdt for dig, jeg forstår det nok, slig, som du opfatter det. Men så vil du nu vel ikke rent ud skære alt — alt over mellem os og gutten. « » Jo—ho—o, — som dødkjød, som dødkjød, Bente... Det er det eneste råd.. der er gået koldbrand i ham, — virkelighedstom, hul indbildskhed i hele fyren. — og det må opereres væk, —• han må stilles foran nødvendigheden! « » Nu får du betænke dig, Bårvig, « — lød det stille uhyggeligt... » Jeg er hans mor, — og jeg er bange for, at du kom til at operere mig væk også da, — skære mere bort end den gutten. « » Du bliver jo rent rasende, Bente. « » Jeg vil sige dig med engang, Bårvig, at jeg har taget min beslutning. Endre skal ikke slippes... Jeg rejser lige ned til ham, om det behøves. Jeg har jo penge stående i banken! « » Nå nå nå nå nå, Bente... ta det nu rolig... ha nu lidt oversigt... og « — han for op af stolen. » Jeg mener pinedød, du vil skræmme mig, — — sætte mig pistolen for brystet... Nå nå nå nå nå, Bente —. Kom hid nu og lad os tale med — med... Du er jo aldeles overspændt, hed, rød «... Han for igen op og slog i pulten — » Gud fordømme mig for en rakker af en gut, — jeg skønner jo, han holder på at ta mor sin fra mig. — -------- og sålunde, sålunde klemmer man mig for pengene, « — lød det fint indbittert... » Ja ja, Bente, gå du hans ærind, du « — » Å jeg går ingens ærind, — gør kun det, jeg må gøre, skal freden bevares her i huset... De fem tusen kroner, jeg arvede efter min bror, må jeg da få råde lidt over — så de to tusen kan gå til hans uddannelse. « » Dine fem tusen i sparebanken? « — doktoren sad et øjeblik tavs, medens minen mørknede af krænkelse, — » Gudbevars, gudbevars, de skal du få, « lød det koldt... » Jeg er desværre næsten bange for, at jeg i dag har forgrebet mig på dine midler... Jeg lod Kjel få lånt fem hundrede af dem... Men jeg kan forsikre dig — på min ære — der er fuld garanti for at summen er tilbage igen til marts — så da skal pengene ligge her prompte på bordet til din disposition... Kun vil jeg være fri for videre befatning med de midler — og overhovedet med remisser til vor søn — sangeren. « » Lad nu ikke al den smålighed komme op i dig, Bårvig. Har jeg nogengang så meget som nævnt de penge... Men sig mig bare, er der anden udvej? Eller mener du, det nytter at drive endre tilbage til det, han engang har opgit. Det er i al fald vist, at det ikke bliver til noget. « » Du lar den gutten trække afsted med dig, Bente, « — affejede han uden at høre, — » er aldeles — aldeles blind for ham. « ' han lagde sig tilbage og så op i taget. En hed rødme skød op i fruens ansigt... » Har jeg nogengang ind vendt en stavelse imod, at du la penge hen i Kjels sagbrug, « Lød det undertrykt hidsigt. » Åhå, — Kjel du, — kommer du med det... Det er en anden sag. Kjel er inde i det, han rent ud ligger for — er som slåt for. Og ikke lider jeg af nogen som helst blindhed der. « » Det véd jeg nu ikke så nøje, Bårvig. Vi fik ham først med megen møje til agronom. Men ikke har jeg sét ham med egen hånd ta så meget som i en spade, — ikke engang en i lavespade. « » Nehej, for der passede han ikke. « » Plusker du de storartede beregninger og planer, han gik med, da han ville overta rognerudgården uden kapital, — bare rigdom og overflod!... Og nu har vi da sét, hvordan det ville gået. Jeg priste mig rent lykkelig, da han så fik vore sparepenge til dette sagbruget sit og kom udaf det køb. « » Å, — det var nu Kjels måde at rase fra sig ungdommen på — alle disse beregninger!... Hans digten og tragten ligger for at slå sig op. — ne—j, der er det modsatte af en luftpumpe, du, han vil såmænd pumpe penge til sig, han... Og nu skulle jeg mene, at det, som det kniber om, er at få hr. Endre reduceret tilbage til en nogenlunde ædrulig åndstilstand. « » Det eneste, vi har at gøre, Bårvig, « Hun så med et opgjort alvor på ham, — » er at støtte ham. Heller ikke tror jeg, du har fuld forståelse af, hvad en virkelig sanger er. Det er ikke noget som en omrejsende bierfiedler, endre stunder til at blive. « » Ja nejgu, om jeg med den redeligste vilje kan befri mig for den tanke... Men « — han hørte bjeldeklangen og hesten, der skulle hente ham, og rejste sig, — » Gudbevars, du har jo pengene, — disponerer over midlerne til hans opblomstring «... Hun fulgte ham hen til rejseklæderne. » Ja, Bårvig, — du får ta det, som du vil, — disse to tusen kroner må jeg ha, — vil jeg få råde over til endre. Jeg formår ikke at gå med den tanke, at han skulle være sluppet af os. Jeg får ikke f'red ellers! « — råbte hun ude af sig. » Du hører jo du får dem, Bente «... Han rev sig næsten fra hende, da hun ville hjælpe ham med pelsen. » Du véd nok, jeg aldrig har tænkt på de penge, Bårvig, — på at blande mig i, hvad du bestemmer med dem... Nej lad mig få knytte skærfet bedre om dig... Det er jo du, som forsørger os alle sammen... Og endre har gjort det svært for dig ved sine evige omskiftelser og skuffelser... Jeg siger intet om, at du tilslut kan gå træt af det, stakkar... Men « — den lille spæde skikkelse strakte sig og trak ham pelskraven op over skærfet — » men så har du ikke mindre hjerte for børnene du end jeg... Og, når vi må, så « — » Når jeg må, så « — tordnede han. Hun veg lidt tilbage og så på ham. » Jo—o, jeg forstår, « — udbrød han indbidt og skred i rejsestøvlerne hastig til døren, » jeg skal hjælpe ham den vej, hønen sparker • og mod min overbevisning... Men Bente, « — vendte han sig skærende i døren, medens hun skyndte sig hen at ta lampen og lyse ham ud, » det brev i morgen med den liberale opmuntring til sangeren får du være så snild at redigere selv —. Jeg er bange for, jeg ellers kom til at beta ham troen noget for udelikat, « — lød det i mørket nede fra gadetrappen. i. Snefnokkerne faldt tætte og våde mod ruden oppe på skoleværelset hos doktorens på elvsæt. Det var en grå formiddag med knap et skimt af skogåserne på den anden side af elven. Eleverne sad om det lange bord delte i tre klasser. Inderst ved væggen dukkede den sytten-attenårige Minkas brunrøde hårtop sig ned i en tysk stil med den tyske læsebog, leksikonet og et par andre bøger opstablede som Gjerde mod den yngre søster Berthea, der sad tynd og skindmager og gnavede på en griffelstump i egenskab af anden klasse. Den laveste og mere talrige tredje klasse udgjordes af doktorens og nogle af naboernes sønner og døtre. » Altså, « — den lille pukkelryggede huslærer skuldrede linealen og satte sig i positur, — » altså, du Arnt... Hvad hed kongen, som de danske kvinder løste ud af fangenskabet i venden med deres smykker? « » Svend — svend tveskæg. « » Å—huh! — kan du i al fald ikke høre det ud af dit naturlige skjønhedsinstinkt, at en slig konge ikke hed tveskæg — tju—u—geskjæg « — Schulteiss rettede sig med et sideglyt på Minka — » at det måtte være en mand af den sort, som sætter kvindernes indbildningskraft i bevægelse « — han vandrede frem og tilbage med sammenknebne øjne og en af egen seerfølelse løftet mine, hvad der bebudede, at retnu steg han ind i en af sine højere foredrag, hvoraf de i tredie i al fald ikke forstod andet end, at i dag slap de for videre forhør i lekserne, og at nu blev der moro.... » Heller en mand med fine ansigtsdrag, hvoraf der lyste overlegenhed... skarpe, strenge øjne, som pludselig kunne blive indtagende, — og> « — han så sig højbårent løftet om, — » til et kraftigskjønt intelligent hode et par herlige brede skuldre «... Minka og Berthea vekslede blikke. » Nå altså, — de gav ham sine smykker... Angrede de det? « » Der står ingenting i bogen om det, hr. Schulteiss. « » Jeg spør, om du tror, de angrede det, — henvender mig til din uudviklede forstand. — tror du for eksempel, din søster Minka ville angret det, om hun havde git bort sin smukke brystnål? « — Minka kastede på nakken, som hun fandt eksemplet vel nærgående. » Det kom vel an på, hvad slags konge, det var det, « — kilede Berthea ind, højst interesseret. » Tillad mig at gøre Berthea opmærksom på, at uden den fædrelandske offerhandling var en skøn dåd udgået af historien; der står glans af den. « » Da skulle såmænd jeg ikke ha spenderet min brystnål på en Per hvemsomhelst, « — næbbede hun igen. » Om han havde haft pukkel som en dromedar «... hviskedee Ole fra lensmandens, han sad lattersprængt med stive øjne. » Imidlertid, — må jeg bé, hvad er det for uro der! — e he — det var om kvindens stilling gennem tiderne her i Norden, jeg talte — —. Dette med smykkerne viste ét karaktertræk: — evnen til hengivenhed og begejstring. Så nævnte jeg Olaf trygvasons hustru, Thyra, som sad og græd under dækket, da han faldt ved svolder, og som døde af sorg. « » Hun kunne godt ha hjulpet til at stikke nogen af dem i stedet for bare at sidde og tude, « Mente Arnt. » Det.åbenbarer et andet træk hos hende: — dybde i følelsen, « — fortsatte Schulteiss, overhørende det sagte,— dybde i følelsen «... » Jeg læste nylig om en hund, som døde på sin herres grav, « — fandt Minka for godt at henkaste fra sin dybe optagethed. » Rigtig, rigtig, « — han bøjede sig komplæsant, — » vi kommer nu til de mere interessante følelser — — Sigrid Storråde... Slaget ved svolder var hendes politiske værk, hendes i dage og nætter udstuderede og rænkefuldt sindrigt iværksatte hevn, — fordi kong Olaf havde sveget hende. Her har vi kvindens personlighed oppe: — den mand, som træder på hendes stolthed og hendes kærlighed, ham dræber hun, — dræber hun! « — det sidste skreg han, så stemmen næsten raknede. Berthea fniste tøseagtig nede i bordet og keg hen til Minka drejende på næsetippen, hvori hun havde en egen force. Minka rettede et øjeblik energisk på nakken, øjensynlig anderledes opfyldt af sagen, og hug så ivrig fat på stilen. Dette kom jo ikke hende ved. Med et eget stille smil af tilfredsstillelse og noget æggende i blikket vendte Schulteiss sig atter med sit foredrag til den for dets indhold højst uimodtagelige tredje klasse.... » Det er altså kvinden, hvor hun træder frem som noget andet end husmor og spinderske. Hun fyldes med livets store begær: kærlighed, trangen til at styre og herske udenfor sin lille huslige kreds, — kravet på også at kunne fordre regnskab og sin ret af ham, hun ikke længere kun blindt og ydmygt hengir sig til; men med hvem hun skal dele interesser, udvikling og vækst. — sådanne kvinder kræver også at beholde sit eget navn og ikke at se det gå under i et ægteskab... Hun, jeg nævnte, hedder Sigrid Storråde til evige tider. — jeg kan næsten beskrive, hvordan hun har sét ud... Rødbrunt, rigt hår, « — han skottede hen til Minkas fyldige top, — » et udpræget slægtsansigt med nedarvede træk, — lidt af — um — um — Fru Bentes — — og som med en drøm i øjet... « henstirrede han. » Jeg må bé dem, hr. Schulteiss, la mor være udenfor sammenligningen « — afbrød Minka hvast. — » Hun hedder ellers udenfor familjen Fru Bårvig. « » å^å, legemsbygning og statur så vidt forskellige, — som en stor og mægtig skåret er det fra en spæd og fin... En ualmindelig stærk fortømret, fast Hals og herlige skuldre. — men som ung var Sigrid Storråde åbenbarelsen af en høj blond rank og lunefuld pige med ville øjne. « » De mener nok, at ingen ville fået hende til at sidde og skrive tysk stil, « snabliserede Berthea uforbederlig. Hun havde længst opfattet schulteiss’s svaghed for at få søsteren inter- esseret.... » Denne kvinde sad med den ubændige,. Ubetvingelige natur, som verden aldrig kunne kue. Der var en jomfruelig stejlhed ved hendes person, som bragte kongerne til at løbe omkaps og bejle, medens hun vragede og dræbte dem i sine mjødkar som fluer... Så kom Olaf trygvason, den skønneste og stolteste mand i Nor

1881_CS_NogleDageAfEnPolitimandsLiv

Nogle Dage Af En Politimands Liv

CS

CS

Nogle Dage Af En Politimands Liv

female

1881_CS_NogleDageAfEnPolitimandsLiv.pdf

C.S.

dk

Nogle Dage af en Politimands Liv

Original Bearbeidelse

n

gothic

A. Behrend

KB

OBS: I tvivl om det er noveller?: En del af Novelle-Magasin, men virker som én roman??

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. Et par brave irlændere. To agtværdig « gamle mennesker, mand og kone, vare blevne myrdede i deres senge, og for at tilintetgøre ethvert spor af deres misgerning havde morderne stukket ild på den hytte, i hvilken det gamie ægtepar boede, og omtrent jevnet den med jorden. Denne forbrydelse fremkaldte den største afsky og tillige den ængsteligste bekymring i hele omegnen, ja i hele landet, navnlig fordi der forelå adskillige omstændigheder, som ikke levnede ringeste tvivl om, at den måtte være begået af en talrig og velorganiseret bande, der gik aldeles systematisk tilværks. Dertil kom endnu, at der kort tid i forvejen var blevet forøvet et par andre misgerninger af aldeles lignende beskaffenhed; den bekymring og frygt, som pludselig havde grebet hele den irske befolkning, savnede således ikke grund. under disse omstændigheder anså man det for hmsigtsmæsffgst at træffe sådanne foranstaltninger, at det giftige nkrud, der truede med at gribe så voldsomt om sig, kunne blive rykket op med rode. Efter de lokale autoriteters råd udlovede regeringen en belønning på trehundrede pund Sterling til den, der så sig i stand til at meddele oplysninger, som kunne lede til misdædernes pågribelse, og tillige gav den angiveren tilsagn om fuldstændig frihed for straf, dersom han ville optræde som „ Kronvidne “; kun måtte den pågældende ikke selv have taget del i mordet. Imidlertid henrandt der adskillige dage, uden at disse, under almindelige omstændigheder få hensigtsmæssige foranstaltninger førte til det tilsigtede resultat, og heller ikke var det til nogen verdens nytte, at alle de øvrighedspersoner, der fandtes i hele Irland, satte himmel og jord i bevægelse for at opdage forbryderne, og dog ville vore læsere kunne indse, at disse mænd ved denne lejlighed med endnu større Iver end ellers bestræbte sig for at opfylde den pligt, der påhvilede dem som embedsmænd; alens selvopholdelsesdriften måtte jo opfordre dem til at vise sig særlig energiske, hvad denne sag angik; thi hver især af dem måtte jo være belavet på, at morderne næste gang kunne få det indfald ak udse ham til deres offer. Min ven Vokes havde for skik at være temmelig ordknap, og det var han da også ved denne lejlighed; ja, det lod virkelig endog til, at han tog hele denne sag med en ligefrem forbavsende ro. Imidlertid var det mig bekendt, at han stadigt stod i forbindelse med regeringen og hele tiden sendte sine folk rundt omkring i landet; jeg for mit vedkommende følte mig derfor overbevist om, at sagen lå ham en hel del mere på hjertet, end det i virkeligheden så ud til. Han havde været en dagstid borte for at se til nogle slægtninge og vendte først tilbage den næste eftermiddag. Som en følge deraf spiste han først sent ' til middag, og dette måltid delte jeg med ham. I det øjeblik, i hvilket nærværende fortælling tager sin begyndelse, sad han og jeg ligeoverfor hinanden ved middagsbordet. — nå, Henry, sagde Vokes pludselig; er der hændet noget nyt, medens jeg har været borte? — nej, ikke det ringeste, svarede jeg; kun har her været et par lokale embedsmænd, som ville tale med dig om det afskyelige mord, der nylig er blevet begået. — og så er der indløbet en masse breve til dig! — ja, det ved jeg; brevene har jeg allerede læst, svarede majoren. Og hvad nu den uhyggelige begivenhed angår, som du nylig talte om, er det rigtignok min mening, at man gør klogest i at tale så lidt om den, som muligt. Jeg kunne imidlertid ikke lægge bånd på min nysgerrighed, men spurgte: — må jeg spørge dig, om du tror, du har fundet nøglen til gåden? — derom er det mig ikke muligt, for øjeblikket at udtale mig med bestemthed, svarede Vokes i en ligegyldig tone. Men lad os nu hellere tale om noget andet! Og nu gav han sig til at passiare om familieanliggender og offenlige forhold; hvormegen umage jeg end gjorde mig, for at få lejlighed til at rette et spørgsmål til ham med hensyn til mordet, var det mig dog ikke muligt at finde en sådan. Vi havde spist til middag, lavet os et glas toddy og givet os til at nyde det, medens vi gemytligt passiarede sammen, — i parenttes bemærket havde Vokes den besynderlige skik, bestandig at komme nogle dråber Sherry i sin whisky, — da tjeneren trådte ind i værelset og underrettede Herr majoren om, at hans vogn holdt udenfor og ventede på ham. Da det jo ikke var ret mange timer siden, at min brave svigerfader var kommen hjem fra en rejse, skal jeg ikke nægte, at jeg blev noget forbavset over denne meddelelse. Vokes kunne vistnok se på mig, at jeg var bleven overrasket; thi han sagde forklarende: — sagen er den, at jeg har nogle vigtige forretninger at afgøre ude i rathbane. Tager du med derud? Rathbane var et lille landsted, der tilhørte majoren, og som kun lå en Fjerdingvei borte fra byen. — jeg? Nej, ellers mange tak! skyndte jeg mig med at svare. Nu har du naturligvis igen isinde at styrte dig ind i et eller andet vildt eventyr, og dertil har jeg sandelig ikke spor af lyst til at være med. Jeg smigrer mig med det håb, at jeg nok vil have mod til at sætte mit liv på spil, når pligten byder mig at gøre det; men jeg må oprigtigt tilstå, jeg finder det slet ikke morsomt at udsætte mig for fare, når det aldeles ikke er nødvendigt! — sniksnak, min ven! ^hvad denne sag angår, har du slet ingen grund til at være bange, sagde majoren; jeg skal blot optage forhør over et par vidner; — det er det hele! Vil du gøre turen med, forpligter jeg mig til at opvarte dig med en flaske af den gamle vin, som du altid siger, du så godt kan lide. — ja, det er en anden sag, svarede jeg. Men en ting må du love mig: dersom du finder dig foranlediget til at indhente oplysninger hos dine folk, må du sende bud efter dem og udspørge dem i min nærværelse; tidligere har du adskillige gange ladet mig sidde ganske alene, og det i timevis: det finder jeg imidlertid slet ikke gemytligt, selv om jeg har en flaske god vin stående foran mtg! — som du vil! udbrød Vokes leende. Hvis du blot vil tage med, lover jeg dig, at jeg ikke et eneste øjeblik skal vige fra dig. Men jeg må have mig et glas toddy til; når jeg kommer hjem fra en rejse, kan jeg aldrig lade mig nøje med et glas. — hvor langt har du egentlig været borte? Var det spørgsmål, i hvilket min nysgerrighed nu gav sig luft. — langt eller ikke langt, det er en smagssag! Lød majorens afvisende svar. Nå, tager du så med? — ja, svarede jeg nu uden betænkning. — så lad os komme afsted straks! vedblev Vokes. Jeg har nemlig nok lyst til at tilbringe natten her. — kom nu, min gode Harry! Jeg rejste mig op, gik ud af værelset og satte mig ind i vognen. Efter en halv timestids forløb sad jeg midt imellem et blussende bål og et særdeles vel besat bord; — i det mindste var det da meget vel besat, hvad vin og dessert angik. Der henrandt nogle minuter, uden at min vakre svigerfader lod et eneste ord falde om de forretninger, der havde bevæget ham til at foretage sig denne lille udflugt; men til sidst greb han den lille sølvklokke, der stod på bordet, og ringede to gange. Et par minuter efter trådte overbetjent ready, en af de politimænd, på hvem majoren satte mest pris, ind i værelset, hilste på militær vis på sin foresafte og ventede derpå ærbødigst, indtil der blev rettet et spørgsmål til ham. — de er jo kommen fra cahirconlish og har en person med, ikke sandt? spurgte Vokes langt om længe. — ja, hr. Major, lød svaret. — når kom de hertil? vedblev majoren. — klokken tre kvarter ttl tre i Morges, svarede overbetjenten. Jeg skyndte mig med at komme hertil, inden det blev hørlys dag. — og hvor traf de den pågældende? Spurgte den udmærkede politimand nu. — hos kaptajn f—, svarede ready. Kaptajnen sagde, at han havde skrevet hr. Majoren til. — det har han også, sagde Vokes. Har manden sagt noget til dem? — i overensstemmelse med den ordre, som Herr majoren ellers altid plejer at give, forbød jeg ham at sige et ord, før han stod ansigt til ansigt med deres høivelbårenhed selv, svarede neady. — hvad havde de på? spurgte min svigerfader nu, idet han så overbetjenten stift i øjnene. — jeg var forklædt som arbejdsmand, hr. Major, lød svaret. — meget godt! vedblev Vokes. Og jeg vil da håbe, de har behandlet alanden rigtig venligt og ladet ham få alt, hvad han ville have? — javel, hr. Major, svarede ready, alt, undtagen brændevin. Det siger deres høivelbårenhed jo altid, at d e folk ikke må få? Vokes nikkede og sagde derpå: — nå, bring ham så ind til mig! — skal ske, hr. Major! svarede overbetjenten. Og derpå hilste han atter på militær vis, gjorde omkring og forlod værelset. Da min svigerfader var bleven ene med mig, kastede han to breve over til mig og sagde: — disse skrivelser ville meddele dig fornøden oplysning om, af hvilken beskaffenhed de forretninger ere, som jeg har her. jeg skyndte mig naturligvis med af åbne og læse brevene. Det, jeg først fik fat på, havde til overskrift: hall, pr. Cahireonlish “, og var sålydende: „ Hr. Major! „ Overbringeren af dette brev, paddy mak „ auliffe, fremstillede sig i Morges for mig og „ meddelle mig så vigtige oplysninger med hen „ syn til det afskyelige mord, der for kort tid „ siden er blevet begået, af jeg må anse det „ for hævet over enhver tvivl, af hans udsagn „ vil føre til hele bandens pågribelse. Jeg „ kender macauliffe meget godt og er vis på, „ af man kan stole på ham. Han var tilstede, „ medens misgerningen blev forøvet, men tog „ ikke nogen aktiv del i den. Jeg smigrer mig „ derfor med det håb, af regeringen vil lade „ ham få den udlovede belønning, så snart „ som skurkene er blevne arresterede, og der er „ blevet bragt så mange beviser tilveie imod „ dem, af de kunne blive dømte. På onsdag „ skal jeg have den ære af aflægge dem et „ Besøg. Allerærbødigst William f— “, „ Efterskrift. Jeg har overdraget overbetjent „ Ready det hverv at transportere macauliffe „ til dem. “ det andet brev lød, som følger: „ Oberst l— sender herved Major Vokes en „ Mand, der ikke blot er høisf agtværdig, men „ som tillige for øjeblikket har en vis betydning, „ det er en af oberstens fæstere, som, efter hvad „ det lader til, fra et skab, i hvilket han havde „ skjull sig, har været oievidne til det oprørende „ Mord, der nylig er blevet begået. Da man „ den frivilligt har meldt sig som vidne, og da „ han tillige nyder en vis anseelse her i egnen, „ smigrer oberst l— sig med det håb, at Major, Vokes vil have den godhed at tage lidt lempe „ ligt på ham, når han skal afgive sin for „ klaring; Michael Tobin, — således hedder den „ Pågældende, — er nemlig en stakkels forknyt „ Skabning, der let lader sig jage i et musehul; „ han kom allerede til at skælve, da han hørte, „ at han skulle følge med en politibetjent, nemlig „ med William Kennedy, hvem obersten har over „ draget det hverv at bringe vidnet til Limerick. „ Green Hough, pr. Limerick. “ Da jeg havde læst disse to epistler igennem, nikkede jeg fornøjet til min svigerfader og udbrød: — nå, jeg gratulerer! Siden du har været så begærlig efter at få at vide, hvorledes det hang sammen med denne uhyggelige historie, kan jeg da nok begribe, at du er meget glad over de efterretninger, du her har fået! — ja, det skulle jeg mene! svarede Vokes. Om nogle få minuter vil du imidlertid selv kunne dømme om, hvormegen grund jeg har til at være glad. Da han havde sagt dette, greb han atter den lille klokke og ringede to gange. Straks trådte overbetjent ready igen ind i værelset; men denne gang kom han ikke alene. Da han havde åbnet døren, gjorde han plads for en Bonde, der havde et meget anstændigt idrc, ja, endog så ualmindelig godt ud. Manden, der var iført en frakke af det i Irland så almindelige grove, uldne, kiprcde tvi og havde bomulds knæbenklæder og sorte strømper på, tog hatten af og bukkede høfligt for politimanden. Derpå stillede han sig ganske roligt op og ventede på, at majoren skulle begynde at rette spørgsmål til ham; han smilede venligt, og hans virkelig smukke og tillige opvakte ansigt gjorde et meget behageligt indtryk på mig. Hvad Vokes angår, betragtede han i nogen tid den vakre Bonde med en opmærksomhed, der unægtelig ville have generet mig,, dersom det havde været mig, der var genstand for den, men som derimod flet ikke syntes at falde vidnet til besvær. langt om længe spurgte min svigerfader imidlertid langsomt og roligt: — nå, så de var altså tilstede, da de to gamle blev myrdede derude i nærheden af rathkeale? — ja, det var jeg rigtignok, hr. Major, svarede bonden, fra hvis læber smilet var forsvundet, såsnart som politimanden rettede det første ord til ham. — og de var ojevidne til alt, hvad der foregik ved den lejlighed? vedblev Vokes. — ja, jeg var så, deres høivelbårenhed, svarede vidnet med indsmigrende høflighed. — men hvorledes var det gået til, at de var kommen derud? vedblev politimanden. — hm! svarede bonden. Det gik således til, hr. Major! Mat Carmody, — jeg skal nemlig have den wre at underrette deres høivelbårenhed om, at mat Carmody er min kødelige fætter, — nå, mat ville have, af han og jeg skulle drikke et glas sammen i anledning af, af jeg netop samme aften havde bragt ham pengene for en stump kartoffelmark, han nylig havde overladt mig, — det vil da sige: just ikke alle pengene, men dog de fleste af dem. Nå, da vi nu sad og passiarede sammen, sagde han lige på en gang til mig: „ Hør nu en gang, paddy Doody!.. her skyndte Major Vokes sig med af afbryde det snakkesalige vidne. — hvad for noget? Jeg troede, de hed macauliffe? udbrød han, idet han vendte sig lidt om og smilede til min ringhed. Denne afbrydelse var imidlertid ikke i stand til af bringe bonden ud af fatningen. — det gør jeg også, hr. Major, sagde han med den roligste mine af verden, jeg kom bare til af forsnakke mig. Det faldt mig nemlig ind, af paddy Doody også var med den aften; der var endnu mange andre tilstede; men jeg kom netop til af tænke på pat, fordi jeg er så vred på ham; lidt tidligere på aftenen havde han givet mig en ordentlig lussing, fordi jeg havde taget mig den frihed af sige til ham, af han var en slem dreng. — Io, vist hedder jeg macauliffe, deres høivelbårenhcd! Og mit navn er da velbckjendt i hele egnen, skulle jeg mene! Det undrer mig virkelig, at kaptajn f— ikke i sit brev har omtalt mig som en pålidelig og agtværdig mand, hr. Major! — de ved jo heller ikke, om kaptajnen ikke har givet dem et godt skudsmål, svarede min svigerfader roligt. Gå de nu blot videre! — javel, — som deres høivelbårcnhed befaler! Sagde bonden. Nå, efter at vi i nogen tid havde siddet og drukket og passiaret gemytligt sammen, hvem kom så lige på en gang farende ind i stuen til os? Det gjorde Corney Macphail! Og nu begyndte de alle tilhobe at stikke hovederne sammen; den ene talte hviskende til den anden, og nogle af dem tilkastede mig sådanne bistre blikke: — huha, det så virkelig ud, som om de havde den største lyst til at sluge mig med hud og hår! Pludselig gik de alle sammen hen i en krog, hvor de i nogen tid talte ivrigt med hverandre; de bleve rigtignok ved med at hviske; men jeg kunne dog nok mærke, at de ikke vare så ganske enige. Lige på en gang kom Carmody nu farende hen til mig, og idet han greb min højre arm og rustede i den, sagde han: „ Hør en gang, du er jo min kødelige fætter; — er du ikke? “ — „ Hm! Jo, hvis det ikke er løgn, er det ingen løgn, “ svarede jeg. — „ Godt, “ vedblev han, „ så vil du naturligvis heller ikke gå hen og forråde os, i særdeleshed når vi betale dig godt for at lade være dermed? “ — nu måtte jeg lægge hånden på krucifikset og gøre min ed på, at jeg ikke ville forråde dem, og derpå fortalte de mig, at de havde besluttet at udplyndre de to gamle, der boede i hytten tætved rathkeale; hvis jeg ville yde dem en håndsrækning i så henseende, ville de give mig fem sølvmønter, og desuden var Carmody isåfald villig til at eftergive mig de penge, jeg endnu skyldte ham for kartoffelmarken. Nå, jeg gik ind på forslaget, og vi begave os på vejen. Vi vare ni i det hele; men jeg kan kun huske navnene på fem af de andre. Disse vare: mat Carmody, Michael, også kaldet Mikkel ræv, Martin Shea og hans halte Broder Bill samt pat Hogan. Hvem de andre tre vare, kan jeg ikke husle. — hvis jeg ikke tager meget fejl, sagde de nylig, af paddy Doody var med, bemærkede Vokes tørt. — javel, deri har deres høivelbårenhed ret; det havde jeg rent glemt, indrømmede vidnet. Og dog kan det gerne være, af jeg just egentlig ikke glemte det; men sagen er den, af pat Doody allerede dagen efter udvandrede til Amerika, og så anså jeg det måske ikke for umagen værd af regne ham med. Da bonden havde sagt dette, så han et øjeblik på Vokes, som om han ventede, af denne skulle gøre en eller anden bemærkning med hensyn til hans ganske vist temmelig besynderlige logik; min svigerfader lod sig imidlertid nøje med af sige: — gå videre! — nå, vedblev macauliffe, vi kom da ud til hytten. Mat Carmody krøb ind af et af vinduerne for af forvisse sig om, af de to gamle lå og sov, og da han kom tilbage til os, sagde han til os: „ Nu hånd på værket, drenge! Det er bedst, vi skynde os med af blive færdige med, hvad vi have at gøre her! Jeg vil endnu bare sige eder, at de to gamle i grunden må betragtes som et par afskyelige kættere; det er over et halvt år siden, de sidst vare i kirke, altså behøve vi ikke at være bange for, at der skal tilstøde os en ulykke for den histories skyld. “ Derpå stormede vi alle sammen løs mod døren, og Dan Hogan sprængte den med en stor kølle. — Dan Hogan! sagde Vokes, idet han lod som om han blev meget forbavset. Det forekommer mig, de nylig sagde, at det var pat Hogan, der var med. — så? Sagde jeg det? udbrød bonden ja, det kan såmænd gerne være, hr. Major, jeg er så forvirret i dag! Men det var da i alt fald Dan Hogan! — var Michael Tobin med? spurgte Vokes nu ganske roligt. De kender vel nok Michael Tobin? — om jeg kender Michael Tobin? udbrød macauliffe. Ja, det skulle jeg mene, jeg gør. Han er jo en halvbroder til min kones søskendebarn! Io, Michael Tobin kender jeg såmænd meget godt, og jeg kan med bestemthed forsikre deres høivelbårenhed, at han ikke var med. Ja, jeg kan endog tydeligt husfe, hvorfor han ikke engang kunne være med; han var nemlig samme aften gået til Limerick, for at hente en ligkiste til Tim Sullivans lille dreng, der var død af børnekopper... Hm! Ja, var det nu også børnekopper, drengen døde af? Nå, det tør jeg rigtignok ikke påstå med bestemthed; men i alt fald var det da noget lignende. Det lod just ikke til, at vidnets iøjnefaldende bestræbelser for at udtale sig aldeles nøje i overensstemmelse med sandheden behagede min svigerfader synderligt; i en barsk tone og med en bevægelsæ, der syntes at røbe, at han begyndte at blive utålmodig, sagde han nemlig: — gå blot videre!... De sagde altså, at Dan hvgan sprængte døren!... Nå, derpå trængte i vel sagtens alle sammen ind i hytten? — ja, det gjorde vi, deres høivelbårenhed, svarede bonden, men jeg havde, vel at mærke, allerede i forvejen sagt til de andre, at jeg ikke ville gøre mig skyldig i nogen voldsgjerning; jeg fulgte med dem; men det var også det hele!... Nå, mat Carmody for da lige hen til den seng, i hvilken den gamle mand lå, og spurgte ham, hvor han havde gemt sine penge; den gamle ville imidlertid ikke ud med sproget; mat knuste derfor hans pandeskal med en kølle, han havde i hånden, og derpå tog han et nøgleknippe frem, der lå under den dræbtes hovedpude. Jeg tror nok, det var Martin Shea og hans Broder, der gjorde kål på det gamle fruentimmer; men det tør jeg dog ikke gøre min ed på; vi havde nemlig ikke noget lys, så at der var bælgmørkt i værelset; men jeg hørte tydeligt deres stemmer, medens konen blev kvalt. — nå, få gik vi nedenunder, og nogle af drengene fik langt om længe fat på uret og pengene. Her gjorde vidnet en pause. — og derpå stak de ild på hytten? spurgte min svigerfader nu. — ja, de gjorde få, deres høivelbårenhed, svarede macauliffe. — så de selv, at de stak ild på hytten? Vedblev Major Vokes. — ja vel, hr. Major, sagde bonden, jeg rakte dem jo selv lyset, og derefter stod jeg og så på, at de gjorde det! — det var vel sagtens stråtaget, de først tændte ild i, — var det ikke? spurgte politimanden i den ligegyldigste tone af verden. — jo, naturligvis begyndte de med at tænde ild i taget, hr. Major, svarede vidnet, ligeledes ganske roligt, og strået var så gammel og tørt, at det straks blussede op i lys lue. — og de er villig til at gøre deres ed på, at det hele er gået således til, som de siger? Spurgte Vokes. — ja, når det skal være! svarede bonden. Men så får jeg vel også nok den udlovede belønning? Når processen er forbi, vil mit liv nemlig ikke længer være en bønne værd her i landet; både mine slægtninge og venner ville vende sig imod mig, fordi jeg har bragt min fætter mat i galgen. Men deres høivelbårenhed følger vel også nok for, at jeg får belønningen? — jeg skal nok sørge for, at retfærdigheden i enhver henjeende bliver fyldestgjort; hvad det pnnkt angår, behøver de ikke at nære nogen frygt, svarede min svigerfader roligt. Og idet han derpå henvendte sig til overbetjenten, tilføjede han: — nu er det bedst, de forlader os og tager denne brave mand med. Og glem så ikke at give ham et rigtig solidt og styrkende aftensmåltid! Om en halv times tid kommer jeg vist igen til at sende bud efter ham! — gå nu, og bed William Kennedy om at komme herind! — ja vel, hr. Major, svarede ready. og nu forlod overbetjenten og krsnvidneaspiranteu værelset. Såsnart min svigerfader var bleven ene med mig, brast han i en skraldende latter. Ganske forbavset spurgte jeg ham, hvad han lo af; thi jeg for mit vedkommende kunne just ikke finde det, jeg nylig havde fået ak høre, så overmåde morsomt; men undertiden kunne den gode Major være noget egensindig og stridig; han ville slet ikke indlade sig på at give mig den forklaring, jeg udbad mig af ham. Da Kennedy efter kort tids forløb trådte ind i værelset, sagde Vokes til ham: — bring Michael Tobin herind! Nogle få minuter efter stod det andet vidne ansigt til ansigt, med den af irlænderne så frygtede politimand. — deres navn er jo Michael Tobin, og forså vidt jeg ved, er de en af oberst l—s fæstere, sagde majoren til vidnet. Forholder det sig ikke således? — jo, det gør, hr. Major, lød svaret. — Boer de i nærheden af green-hough? Vedblev politimanden. — jeg boer på selve godset, deres høivelbårenhed, svarede det nys vidne, der var meget godt klædt og åbenbart tilhørte en ganske anden og langt højere samfundsklasse, end macauliffe. — effer. hvad oberst l— i dag har skrevet mig til, har de nok været øievidne til den afskyelige forbrydelse, der for kort tid siden er bleven begået i nærheden af nathkeale? spurgte Major Vokes nu. Da fæsteren hørte disse ord, blev han åbenbart i højeste grad forvirret, og i sin sindsbevægelse trykkede han sin hat aldeles flad. Mandens forvirring undgik naturligvis ikke min svigerfaders opmærksomhed, og han skyndte sig derfor med at tilføje: — de behøver slet ikke at være bange! Hvad Kennedy angår, kender de ham jo allerede, og den herre der er en nær pårørende af mig; han gør dem ingen fortræd, det indestår jeg dem for. De vil således indse, at de kan udtale dem aldeles åbent og uforbeholdent. — hvormed ønsker deres høivelbårenhed, at jeg skal begynde? spurgte fæsteren, som nu nogenlunde syntes at have genvundet sin fatning. — sig mig først og fremmest, hvorledes det gik til, af de netop den aften var kommen ud til nathkeale? svarede Major Vokes. Nu blevmanden pludselig igen meget forlegen. — hm! Når jeg skal være ganske oprigtig, skammer jeg mig virkelig ved af tilstå sandheden, hr. Major, sagde han, idet han slog øjnene ned. Sagen er imidlertid den, af jeg... Her afbrød han pludselig sig selv og sagde i en ligefrem ynkelig tone: — o, nej, deres høivelbårenhed, d et må de endelig ikke forlange, jeg skal fortælle dem! Min svigerfader var imidlertid døv for alle foresfillinger og bønner, når han i embeds medfør affordrede folk forklaringer. — ud med sproget, Tobin, var alt, hvad han svarede. Det lod til, af den stakkels fæster vidste, hvad det var for en mand, han stod lige overfor, og indså, af omsvøb og udflugter ikke ville nytte ham det ringeste; thi nu faldt han lige på en gang tilføje. — nå, ja, sagde han; siden deres høivelbårenhed absolut vil have det alt sammen af vide, skal jeg fortælle dem det, skønt jeg rigtignok ikke gerne ville have haft, af nogen skulle vide besked derom. Jeg var gået derud, fordi der tjente en køn pige der i huset, og jeg gerne ville prøve på at gøre mine hoser grønne hos hende. Da jeg kom derud, fik jeg imidlertid at vide, at pigen netop samme dag var rejst til Dublin. Altså lavede jeg mig til at vende tilbage til green Hough med uforrettet sag, — da jeg lige på en gang hørte støj udenfor. Jeg så naturligvis ud af vinduet og fik nu øje på to mænd, der vare i færd med at sprænge døren. Da jeg nu ikke havde forsynet mig med noget våben, skjulte jeg mig i største hast i et skab, der stod i tjenestepigens Kammer. — i tjenestepigens Kammer? gentog Major Vokes. Lå det nede i stueetagen eller ovenpå? — ovenpå, deres høivelbårenhed, svarede Michael Tobin. — på første sal eller oppe på kvisten? Vedblev politimanden. — på første sal, hr. Major, lød svaret. — tænk dem rigtig om, sagde Vokes. Er de nu også ganske vis på, at det forholder sig således, som de har sagt? — ja, jeg er, deres høivelbårenhed, svarede fæsteren, uden at betænke sig et eneste øjeblik. — godt. Gå så kun videre! sagde min svigerfader, idet han skrev et par ord på en lap papir, der lå foran ham. Michael Tobin vedblev: — de to gamle vare allerede gåde til ro, men vågnede naturligvis ved støjen, og det varede ikke ret længe, før jeg hørte manden gå ned ad trapperne, nu opstod der en voldsom kamp imellem ham og de to røvere; det lykkedes den gamle at såre den ene af dem med en brødkniv, som han vel sagtens havde snappet, da han lob igennem køkkenet; men nu angreb den anden ham bagfra og skød ham en kugle igennem hovedet. Så kom konen til, og så blev hun også myrdet. — blev hun ligeledes skudt? spurgte min svigerfader, idet han vendte sig lidt om før ikke at komme til at se på mig: — formodentlig gav den forbavselse, af hvilken jeg unægtelig i dette øjeblik følte mig grebet, mit ansigt et så komisk udtryk, at han var bange før, at synet af det skulle forstyrre den alvor og værdighed, som han naturligvis måtte lægge før dagen ved denne lejlighed. — ja, hun gjorde såmænd, den gamle stakkel! Svarede Michael Tobin. — nå, og hvem vare så de to røvere; hvad hed de? vedblev Vokes. Jeg må jo nemlig antage, af de kendte dem, siden de nu er her. — ja vist kendte jeg dem, hr. Major, svarede fæsteren. Det var Bryan quill og pat Martin fra pallaskenry. — hm! sagde Vokes roligt. Og de tør vel gøre deres ed på, af det var dem? — ja, nårsomhelst deres høivelbårenhed forlanger det! udbrød fæsteren. Jeg kunne jo tydeligt se dem; der var ikke blot ild på skorstenen, men der stod oven i købet et tændt lys henne på bordet! Og jeg har kendt dem begge i over fem år. — jeg mener egentlig også kun, om de er ganske vis på, af der ikke var flere, end de to? Sagde majoren. — ja, det er jeg ganske vis på! svarede Michael Tobin rask. Nu rystede min svigerfader på hovedet og satte et ansigt op, som om han var bleven noget overrasket. — var paddy Doody da virkelig ikke med? Spurgte han. — paddy Doody? udbrød fæsteren. Nej, han lod nok være med af være med; han havde da lovligt forfald, skulle jeg mene! Han sidder jo arresteret på grund af hestetyveriet i tipperary, deres høivelbårenhed. Vokes nikkede et par gange, og derpå spurgte han pludselig: — var huset tækket med strå eller med skifer? — med skifer, hr. Major, svarede vidnet. — M get vel, sagde Majoren. Ja, så skal de have tak, Tobin; nu må de gerne gå. Michael Tobin bukkede, men forhastede sig just ikke med at efterkomme den opfordring, som politimanden havde rettet til ham. Vokes så et øjeblik på ham og spurgte derpå: — har de biere at sige, min gode mand? — ja, det har jeg rigtignok! svarede Michael Tobin ivrigt. Næsten i samme åndedræt tilføjede han imidlertid i en ganske anden, ubeskrivelig ydmyg tone: det vil da sige, at jeg gerne i dybeste underdanighed ville tillade mig at spørge hr. Majoren, hvorledes det få går med de trehundrede pund Sterling? — de trehundrede pund Sterling? gentog Vokes. Aha! Det er naturligvis den udlovede belønning, de sigter til? Ja, min gode Mano, der kan åbenbart ikke være tale om, at de får belønningen, førend de edsvorne have afsagt deres kendelse. — ikke det? sagde fæsteren forknyt. Da er det dog virkelig temmelig hårdt, deres hoivelbårenhed. — finder de? sagde Vokes. Og derpå vendte han sig pludselig om, så vidnet stift i øjnene og udbrød i en barsk tonekan de huske det marked, der i Mai måned blev afholdt ved Patricks well? fæsterens ansigt blev ligblegt, og hans læber begyndte at dirre; men han indrømmede dog forholdsvis roligt, at han godt kunne huske, at det omtalte marked var blevet afholdt, og at han netop selv havde været tilstede ved det. — godt! vedblev min svigerfader. Men kan de så tillige huske, at de gik derfra sammen med James mnrphy, og at de på hjemvejen slog ham til jorden og tog hans ur fra ham? Den gang kaldte de dem jo rigtignok William Dawson, det forstår sig! — hr. Major, udbrød fæsteren stammende, det må være en fejltagelse. Det kan da ikke på nogen måde være mig, de taler om. — de må undskylde; men det er dem, der tager fejl, svarede politimanden. Det er netop dem, jeg taler om, og hvis de prøver på at tage deres tilflugt til benægtelsessystemet, sender jeg straks bud efter Janies Murphy. Nu tog vidnet pludselig mod og mandshjerte til sig og sagde roligt: — nej, det er jeg ganske vis på, at deres høivelbårenhed ikke gør! Om jeg end havde gjort det, hr. Majoren omtaler, er det vidnesbyrd, jeg nu aflægger, dog af så stor betydning, at det må få autoriteterne til at lukke øjnene for alt, hvad der er gået forud. Deres høivelbårenhed vil ikke gå hen og kaste en sådan beskyldning lige i ansigtet på mig; thi derved ville de svække pålideligheden hos et vidne, som nu slår i begreb med at give regeringen midler ihænde til at gøre to af de største skurke, der findes i hele egnen, ja, i hele landet, uskadelige for fremtiden. Herren, — oberst l—, mener jeg, — sagde selv til mig, at de småfejl, jeg tidligere måtte have begået — hvis jeg virkelig havde nogle småfejl at bebrejde mig — aldeles ville gå i glemmebogen, når jeg gjorde regeringen en så stor tjeneste. — ja, sagde Major Vokes, det ville de virkelig også, dersom deres udsagn blot var sandt; men uheldigvis er det løgn fra ende til anden i — løgn? udbrød fæsteren med dydig harme. Vil deres høivelbårenhed så ikke lade den hellige skrift lægge frem for mig? Jeg skal med glæde kysse bogen og gøre vin ed på, at hvert eneste ord, jeg har sagt, er den rene sandhed! — nej, såmænd vil jeg ikke! udbrød Vokes. Jeg har ingen lyst til at sidde og se på, at de aflægger en ed, som jeg ved, er falsk. Er det mere end et kvarteerstid siden, at de erklærede dem villig til at gøre deres ed på, ak de havde skjult dem i et skab, der stod i tjenestepigens Kammer oppe på første sal i det hus, i hvilket mordet er blevet begået? — nej, men jeg sagde heller ikke andet, end den rene sandhed, hr. Major, svarede vidnet. — de er en fordømt meneder! sagde Vokes roligt. Den hytte, i hvilken det gamle ægtepar boede, havde hverken kvist eller første sal, men bestod udelukkende af stueetagen. Der kan de nu selv se, hvor sanddru og pålidelig de er! Og idet han derpå henvendte sig til politibetjenten, tilføjede han: — bring ham bort, Kennedy, og sørg for, at der bliver passet rigtig godt på ham, indtil jeg får tid til at udstede en arrestordre! Nu ville den ulykkelige kæltring, der endelig var kommen sig af sin overraskelse, gøre nogle indvendinger-, men min svigerfader skyndte sig med at afbryde ham. — ikke et ord mere! sagde han i en barsk tone. Afsted med ham! Og øjeblikkelig blev det falske vidne flæbt ud af værelset. Denne gang sagde Major Vokes ikke et eneste ord til mig, da han var bleven ene med mig. Han snappede blot den lille sølvklokke og ringede to gange. i samme øjeblik stod overbetjent ready lige overfor ham. — lad nu macauliffe igen komme herind, sagde min svigerfader. Ester et par minuters forløb stod kronvidneaspiranten atter ansigt til ansigt med den strenge politimand, som nu modtog ham på følgende måde: — nå, er de der, min gode hr. Doody? Sig mig en gang, er de nu ikke en kæltring af første skuffe? For at få fingre i de trehundrede pund Sterling, har de jo i dag anstillet et forsøg på at bringe fem uskyldige mennesker i galgen! — men, hr. Major, jeg sværger dem til..., bedyndte bonden, der naturligvis var bleven i højeste grad overrasket over denne modtagelse.. — hold mund, sir! afbrød Vokes ham imidlertid. Jeg har sandelig ikke lyst til at høre på flere af deres løgnagtige historier. De har allerede bundet mig nok af dem på ær

1875_Laertes_NogleMaanederIKoebenhavn

Nogle Måneder i København

Lærtes

Laertes

Nogle Maaneder Ikoebenhavn

female

1875_Laertes_NogleMaanederIKoebenhavn.pdf

Laertes

Nogle Måneder i København

Et Udkast

n

roman

Jespersen

KB

Forfatter ikke identificeret. Kan den moderne ortografi virkelig passe? + suubtitle Et udkast

pdftxt

nan

nan

O

Det var efterår. Skoven stod endnu i sin mangefarvede pragt, som dog var begyndt at blive noget medtagen af nattekulde og storm, og det nedfaldne lev raslede for fødderne af den enkelte, der nu og da hurtig kom gående og lod blikket glide hen over den herlighed, som snart ville forsvinde. Trækfuglene var rejste; kun nogle få efternølere holdt sig endnu tilbage, og kragerne flbj skrattende hen over skoven. Skbnt solen skinnede nok så muntert, varmede den dog ikke, og en let susen vuggede grenene. Der herskede sådan stilhed inde i skoven; kun hjorten, som nu var enehersker der, lod sin røst høre, og dens rå, uhyggelige brbl genlød i den klare luft, blandet med et fjernt hundeglam fra landsbyen. Hen ad gangstien, der førte til udkanten af skoven, kom en ung mand gående; han gik hurtig, dog næppe fordi han frøs, det lod han mindst til at ænse, tværtimod, han priste sommer endnu og gik uden overtøj. — det var en høj, ungdommelig skikkelse, bredskuldret og mandig, med brunt, krøllet hår, åbne, ædle træk og et par livlige, udtryksfulde bjne. Han nynnede på et stykke af en sang, idet han med stokken slog til buskene ved vejen; men efter hans udseende at domme var hans tanker langt borte fra det, han gjorde, og fra de brudstykker af toner og ord, han nynnende gentog og atter gentog. — gik han måske i skovtanker og sagde farvel til den svindende sommer, genlevende i tankerne de mange glade timer, disse stammer havde været vidne til, og var det måske, fordi alt dette nu var afbleget, at han så så alvorlig ud? — ak, det var, fordi med mindet om den svundne tid var billedet af hende, — som havde gjort ham denne skov og disse stier så kære, som var indlevet i alle hans bedste og kæreste minder —, uadskillelig forbundet, og det var tanken om, at hun nu skulle rejse bort, der gjorde ham nedslået og tankefuld, en stemning, man ellers ikke let skulle finde ham i. Det var jo rigtignok kun for en kort tid, hun skulle gøre en rejse, men det var heller ikke nærmest på tiden, han tænkte, men på det sted, hvor hun skulle hen. Rejsen gjaldt København; der skulle hun hos. sin tante se lidt af verden, more sig og lære, hvad hun kun havde kunnet få middelmådig undervisning i ude på landet. — han syntes, at hun vidste alt, hvad hun havde nødig at vide; og hvorfor skulle hun se verden? Havde hun ikke nu i sytten år været glad og lykkelig uden den? Hun var så munter, så livsglad, hun havde endnu aldrig vidst, hvad det var at kede sig; — ak, ville hun ikke være forandret, når hun kom tilbage, ville hun da ikke savne det afvækslende byliv og linde, at der var « de og ensformigt på landet? Johannes Holmer, således hed han, havde jo rigtignok selv været med til at overtale den gamle jægermester og formå fru rosen til at lade Ebba rejse, da han så, hvor megen lyst hun havde til denne udflugt fra hjemmet; men nu, da rejsen stod for døren, kunne han ikke frigøre sig for disse vemodsfulde tanker. Han havde kendt Ebba rosen, fra hun var barn, havde set hende tumle sig i muntert lag med jævnaldrende i Skovgårdens store have — eller stille syslende med hendes dukker og skolebøger; han havde selv mange gange hjulpet hende med hendes skoleting. De havde strejfet om sammen i mark og skov, havde ledt efter de første vårblomster, havde rot ud på den lille skovsø og hentet åkander; om efteråret havde de i fællesskab plyndret nøddebuskene, og hvor tit og ofte havde de ikke siddet ved hinandens side ude i høstakkene, han læsende eller fortællende eventyr, hun ivrig lyttende til! Johannes var selv ikke stort mere end dreng, da han efter sine forældres død kom i huset hos sin farbroder, der ejede en gård på hin side den skov, som stødte op til jægermester rosens ejendom. Under sin farbroders vejledning skulle Johannes lægge sig efter landvæsenet, da han med tiden skulle være ejer af gården. Skønt han altid havde haft lyst til læsning og sikkerlig havde ævner til at studere, så huede ikke des mindre dette fri, friske liv ham; han var næmlig selv af en frisk, fribåren natur, og hvad han en gang gav sig ind på, kastede han sig over med iver og ihærdighed, så at farbroderen i alle måder var tilfreds med ham. Og selv om den gamle undertiden rystede på hovedet af drengens. mange lystige indfald og fandt ham alt for dristig og forvoven, så havde han dog i grunden intet imod disse ytringer af medfødt livlighed; og den faste vilje, der tidlig sporedes hos Johannes og aldrig lod ham sky nogen vanskelighed, den orden og nøjagtighed, hvormed han- altid opfyldte sine pligter, vandt ham mere og mere farbroderens hengivenhed og tillid. Hvad denne også med glæde så og fremelskede hos Johannes, var hans læselyst. Den blev ingenlunde undertrykket; tværtimod, han læste meget, dels efter egen drift og frit valg, dels efter råd af sin farbroder, som i det hele havde megen indflydelse på ham og i mange retninger virkede tæmmende på hans alt for kække, noget hæftige sind. Johannes hang ved denne farbroder, hans eneste pårørende, med hele sit varme, følelsesfulde hjerte, og denne på sin side kom med hver dag til at holde mere af den livlige, opvakte •dreng, hvis sprudlende væld a| livsglæde og munterhed •oplivede hans enlige alderdom. » Den gamle Holmer, eller# onkel Frantz, som han kaldtes af flere, end der egentlig kunne siges at stå i slægtskabsforhold til ham, 'var en ungdomsven og skolefælle af jægermester rosen, og dette venskab var senere blevet fornyet og fortsat, da Frantz Holmer købte sin lille gård » Enghaven « og flyttede til egnen. De sås så godt som daglig, ti der lå kun en skov imellem deres gårde, og den mere forenede end adskilte dem. Om morgenen, 4iår jægermesteren red ud og havde færdedes omkring i markerne, gik vejen tit igennem den kølige, skyggefulde skov over til Frantz Hohners lille gård; og om eftermiddagen kunne man jævnlig se onkel Frantz i en noget gammeldags påklædning, med sit stive, lidt kantede væsen, med stok i hånden, den bredskyggede hat trykket ned i nakken over det hvidgrå hår, — ikke sjælden læsende i et dagblad eller et nutidsskrift — gå sin daglige vandring ad den kendte vej til Skovgården. De to venners udseende dannede en underlig modsætning: jægermesterens brede, omfangsrige skikkelse af middelhøjde, med det lidt rødlige fuldmåneansigt, der skinnede af godmodighed og velvilje og bar et umiskendeligt præg af et lyst syn på livet, så at man ordentlig kunne se sig glad på det, — og onkel frantz’s hbje, kraftige, men noget magre skikkelse, med det smalle, fintformede, i regelen blege ansigt, hvis dybtliggende, kloge øjne havde noget så mildt, men tillige vemodigt ved sig. Dog, hvor forskellige de end var i det ydre, så stemte de alligevel i det indre godt overens; og var deres synsmåder og blik på livet end i mange henseender hinanden modsatte, så at den noget opfarende og buldrende jægermester undertiden kunne fare op i hæftighed et øjeblik, så havde der dogaldrig været nogen uenighed imellem dem uden sådanne småtvistigheder, som kan falde ret forfriskende i det. Daglige. Då Johannes kom i huset hos sin farbroder, forestillede denne ham selvfølgelig ikke mange dage efter på Skovgården, hvor det er lige så naturligt, at han for sin farbroders skyld blev venlig modtagen og var velkommen. Men det varede ikke længe, for den velvilje og gæstfrihed, som i førstningen vistes ham for onkelens skyld, blev ham til del for hans egen, ti han havde noget så gennemelskværdigt, naturligt ved sig ogvar så fuld både af følelse og lune, at han måtte vinde enhver, der kom i samkvem med ham. Johannes fulgte derfor altid med sin farbroder, når denne tog vejen til Skovgården, og medens de gamle sad sammen og taltes ved om forrige tider og opfriskede ungdomsminder med hinanden, samlede han sig en sum af glade, lyse billeder og minder med den den gang tolvårige Ebba, som han mange gange senere nød renten af. Ebba var et livligt barn, en rig, varm natur, fuld af svulmende spirer, med en klar, hurtig tankegang; hun var i grunden en del forud for sin alder og kunne ikke sjælden gøre spørgsmål, der satte de ældre, især hendes gamle moster, i forlegenhed. Og årene randt; rolig og lykkelig svandt de hen, både for Ebba og Johannes. Hans kærlige, gamle farbroders død var den første dybe, virkelige sorg, han følte efter sine forældres bortgang; det var en tung, mørk sky på hans ungdoms lyse himmel, som længe hang formørkende over den. Johannes var bleven så sammenlevet med denne sin faderlige ven, søgte til enhver tid til ham om råd og hjælp i alt, så at han sorgløst ligesom havde tænkt sig en stedsevaren af dette forhold. ‘det var derfor et hårdt slag, da farbroderen efter et ikke langt, men smerteligt sygeleje blev kaldt bort. Ligesom Frantz Holmer i levende live havde haft megen indflydelse på sin brodersøn, så havde han det nu også ved sin død. Denne gjorde et dybt indtryk på den unge, livsmodige Johannes og gav hans indre i meget en alvorligere retning. De samtaler, de havde haft sammen i farbroderens sidste dage, bragte noget blødt, eftergivende ind i hans væsen, som ikke for havde været der, — uden i selskab med Ebba rosen. — det lidt sværmeriske, der altid havde ligget jios ham, tonede stærkere frem efter dette tab, og han kunne tit flakke hele dage igennem ene om ude i naturen, tydende dens tavse sprog. Jægermester rosens hus, der altid så gæstfrit havde åbnet sig for ham, blev nu næsten som hans andet hjem; han kom der daglig og blev regnet så godt som hørende med til huset. — men når var det vel gået op for ham, at den lille vildkat med det tykke, krøllede hår og de skælmske, strålende blå øjne, — som havde strejfet om med ham i mark og eng, som han havde båret over åen og fortalt historier i mørkningen, og som nu var vokset op til at blive den fortryllende smukke, yndefulde skabning, hun allerede som barn havde tegnet til at blive, — når var det gået op for Johannes, at hun var ham kærere end alt andet i verden? Yar det vel, da han første gang så hende som voksen pige, — på hendes confirmatiunsdag, da der var en sådan alvor og mild bevægethed over hende, medens hun dog ved siden af ikke kunne lade være at glæde sig over og beundre de mange smukke gaver, hun havde fået, og at betragte sig selv med nysgærrig forundring, når hun i sin lange sorte silkekjole kom forbi spejlet? Eller var det maske, da han så hende i munter leg og dans sammen med egnens andre unge piger, blandt hvilke hun. ragede frem ved sin skønhed og naturlige livlighed, yndet og fejret af det stærke kon, medens det svage fandt hende alt for indtagende til at blive misundeligt? Eller var det, da hun under Frantz Holmers sidste sygdom hver dag kom som en solstråle ind i hans mørke sovekammer, bringende blomsterduft og sommervarme med sig, oplivende sin gamle vens sygeleje ved sin nærværelse, ved at læse for ham og pusle om ham, givende opmærksomt agt på hvert af hans ønsker? Det var vel ikke dette eller hint enkelte, der klarede for Johannes hans følelser for Ebba, men alle disse i sig selv små omstændigheder og hændelser, lagte sammen i en sum; og måske den pinlige, utålelige følelse af skinsyge, han ikke kunne frigøre sig for ( ved et høstgilde på Skovgården, hvortil de fleste unge på egnen var indbudne ), når ebha talte længe eller dansede meget med nogen, især med en ung springfyr, som stadig omsværmede hende, måske den var det, der først åbnede hans øjne. Og hvad var det vel andet end skinsyge, der nu, medens han gik alene gennem skoven og tænkte på, at Ebba skulle rejse bort, lå på bunden af alle hans tanker? — hvor er hun dog sød og indtagende! lød det i hans indre, — men ak, ville de ikke inde i hovedstaden være af samme mening som han, — det var jo umuligt andet —, ville der ikke blive gjort cour til hende og sagt hende smukke ting! O, det var utåleligt at tænke på. — og Ebba, — hvad der var hundrede- gange værre —, ville hun ikke blive påvirket deraf, ville hun ikke lade ham træde i -skygge for alt det ny, for alle de mange, der ville yde hende hyldest og forstod at lægge den for dagen på en anderledes smigrende og iøjnefaldende måde, end han var i stand til! og dog, Ebba vidste sikkert godt, at han elskede tiende, ti skønt han aldrig med ord havde åbenbaret hende det, havde han dog heller ikke lagt dølgsmål derpå; men hun var jo så ung endnu og havde måske næppe gjort sig rede for, at hans følelser for hende var af en langt dybere art end en blot følge af deres mangeårige samliv. Fordybet i disse grublerier, var han kommen ud af skoven, og nu lå Skovgården ikke langt borte. — men hvad så han? Var det ikke Ebba, som stod der ved havelågen og lænede sig frem? — jo, nu kendte han hende, hun stod og skyggede med hånden for øjnene, ti solen kastede sine stråler lige på hende. Hun havde den mørkeblå kjole på, som klædte hende så godt; ja alt, hvad hun tog på, klædte hende da, ti hun forstod at klæde sig. — hun så usædvanlig alvorlig ud, som hun stod der og så op imod den klare blå efterårshimmel, ud over den hjemlige egn. — med et fik hun øje på Johannes, og straks fik hendes ansigt sit glade smil, det sørgmodige udtryk var som viftet bort, og hun strøg hurtig med hånden over sine øjne, som om hun viskede en tåre bort. Johannes havde langt hellere set, at hun var vedbleven at være alvorlig, men det fik han ikke tid til at tænke på, da Ebba i det samme råbte muntert til ham, at han skulle skynde sig. „ Hvorfor kommer du dog så sent, Johannes? “ udbrød hun, da han var nær nok til at kunne høre det; „ vi havde så sikkert ventet dig til middag, — men det går ud over dig selv, ti om en times tid skal jeg køre, så der bliver ikke megen ro for os til at nyde hinandens selskab. “ Johannes, der nu stod uden for lågen, rakte hende hånden, idet han svarede, at det havde været ham umuligt at komme for. „ Men gud bevares, hvor du ser højtidelig ud! Der er da vel ikke hændet dig noget? “ udbrød Ebba, fæstende sine store blå øjne spørgende på ham, idet hun åbnede lågen, og han trådte ind. „ Jeg kunne svare både ja og nej på det spørgsmål “, sagde han i en halv sørgmodig tone, der ellers kun lidt lå til ham; „ der er ikke hændet mig andet i dag, end hvad jeg jo længe har vidst vikle ske, at du rejser bort, — dog, det er ikke værd at tale derom, da jeg ser, du er så glad. “ „ Ja, jeg er også glad “, svarede Ebba, idet hun med hånden strøg de lange, mørke lokker tilbage, der flagrede for vinden, „ og har jeg ikke grund til at være glad, nu, da jeg står ved mit længe nærede ønskes mål, og burde du ikke glæde dig med mig over, at jeg nu omsider med egne øjne kan få alt det at se, som jeg hidtil kun har kendt igennem dine skildringer, og som jeg har fået længsel efter selv at deltage i ved dig! “ Johannes havde hele tiden, medens hun talte, set på hende med et blik så fuldt af kærlighed og beundring, at Ebba til sidst slog øjnene ned. Da hun tav, ndbrød han med varme: „ Tro ikke, kæreste Ebba, at jeg ikke glæder mig på dine vegne over al den fornbjelse, der venter dig, gid du kun ikke må blive skuffet! Men... „ Nej, intet „ men “ “, faldt Ebba ham i talen; „ hvis du tror, jeg slet ikke har været alvorlig stemt i dag, gbr du mig uret; ti sandelig, jeg har ikke været langt fra at fælde tårer ved tanken om, at jeg nu for første gang skal forlade mit kære, yndige hjem og mine forældre. Det vil også tit blive lidt ensomt her, når jeg er fraværende; — hvem skal så spille skak med fader om aftenen og synge i mørkningen, og hvem skal nu fortælle lille Carl eventyr og hjælpe ham med skoletingene? Og kære, gamle moster, hun vil også komme til at savne mig, skønt hun nu går og brummer og lader, som hun er vred, fordi jeg rejser, — hun mener alligevel ikke noget med det. “ Efter et lille ophold, hvorunder hun syntes hensunken i tanker, tog hun igen til orde: „ Vil du love mig, Johannes, at du rigtig tit, hver dag, vil komme her over og udfylde min plads i den tid, jeg er borte! “ „ Det lover jeg hjertelig gerne “, led svaret, „ men det sidste — det vil vist blive noget vanskeligt for mig at udføre. “ „ Ja, det er nok bedst at gå op nu “, sagde Ebba, „ ti moder har længe ventet med kaffen, og hun ved ikke af, at jeg er gået ned i haven; — det er desuden koldt “, og en gysen for igennem hendes lette' skikkelse, — „ kom, lad os løbe og se, hvem der kommer først, vi er jo helt nede ved enden af haven! “ Hun samlede kjolen sammen og gik nogle skridt frem, som om hun ventede, at Johannes skulle følge efter. „ Ebba, vent et øjeblik! “ Hans stemme havde en så alvorlig klang; det var, som havde det kostet ham overvindelse at få ordene frem. Hun vendte sig hurtig og så op med dette fortryllende lille kast med hovedet, han kendte så godt. „ Nu, hvad er det så? “ „ Jeg har en bon til dig. “ „ Til mig? Så ved du, den bliver opfyldt, hvis. Jeg da kan; hvad er det? “ „ Når du kun vil, så kan du også “, svarede han med varme; „ lov mig, at du ikke vil være forandret, når du vender tilbage, at du ikke vil have glemt de. Gamle venner for de ny! “ Ebba så ganske forundret på ham, — hvor kunne han dog falde på sligt! Og Johannes vedblev med en let skælven i stemmen: „ Ebba, du må ikke glemme mig, når du kommer ind i al hovedstadens tummel og herlighed; hører du? ikke glemme mig for de mange, der dog ikke forstår at skatte dit værd halv så meget, som jeg! “ „ Jo, når du taler således, så vil jeg også glemme dig “, svarede hun spøgende, men tilføjede: „ Hvor kan du dog tro det, Johannes? Har du virkelig så dårlige tanker om min trofasthed? “ Og hun rakte smilende hånden hen imod ham, da hun så, hvor alvorlig hans øjne hvilede på hende. — han greb den lille hvide hånd og trykkede den varmt, idet han drog hende ind til sig og så hende fast og prøvende ind i de klare, strålende øjne, som hun ikke slog ned for hans blik. — de gik op igennem haven, men han slap ikke hendes hånd, og hun gjorde intet forsøg på at trække den til sig. — ingen af dem talte, men af og til søgte hans øjne hendes, og et udtryk af dyb, stille glæde var udbredt over hans ansigt, medens hendes, hyppig rødmende, udtrykte de mange mellem hinanden vækslende følelser: glæde, vemod, uro og dog sådan tillidsfuld tryghed. Først da de kom i nærheden af huset, drog Ebba hurtig hånden til sig og gav sig til at løbe, som greb en følelse af undseelse hende, og det faldne løv raslede for hendes lette fjed. Johannes blev et øjeblik stående og så efter hende, men indhentede hende derpå i et par skridt, inden hun havde nåt havetrappen. Der var varmt og hyggeligt inde i dagligstuen på Skovgården; man mærkede ikke der noget til den kolde efterårsvind, der susede udenfor, der hvirvlede de nedfaldne blade om i en vild dans og fik fjerene til at rejse sig på hønsene, som hoppede om i gården, medens den lille guldlokkede Carl, der havde sat sit skrøbelige fartøj ud i en balje med vand henne under posten, glædede sig over hvert vindpust. Ilden blussede muntert i den store, gammeldags kamin og kastede sit rødlige skær på de nærmeste genstande, medens den nedgående sols skarpe stråler skod sig ind igennem de. høje, dybe vinduer med de små ruder. — værelset, der var stort og rummeligt, havde i det hele taget et gammeldags præg; både væggenes malning og det noget massive, men smukke bohave tydede på, at det oprindelig havde tilhørt en længst hensovet slægt. Der var noget så holdfast ved disse ting, — det gamle ærværdige taffelur på det store udskårne skab med dets „ anno 1620 “, den højryggede sofa med de snørklede ben og det tykke brokades betræk, spejlet imellem vinduerne med den ægte forgyldte ramme, som trods de mange år ikke havde tabt sig, og endelig de svære mørkerøde gardiner. Rundt om på væggene hang der malerier, både fra nutid og fortid, men især var det portraiter, som fra de runde rammer i deres stive dragter og med de opstrammede hårsæt så ned på det liv, der nu rørte sig uden om dem. Det eneste, der ikke svarede i stil til det øvrige bohave, var et lille sybord i den ene vinduesfordybning, uden tvivl Ebbas, og et smukt åbentstående klaver med et sanghæfte opslået på nodestolen, som havde en nylig forladt det. Der var kun en inde i’stuen, det var tante Lene, eller moster, som hun altid kaldtes; hun var fru rosens ældste søster og havde været på Skovgården i en lang årrække. Hun var den godmodigste, medgørligste skabning af verden og hang med den inderligste hengivenhed ’ ved ethvert af husets medlemmer, men dog allermest ved Ebba, der havde været hendes yndling og kæledægge fra lille af. Det var stadig jægermesterens anke mod hende, at hun forkælede hornene, ja, at hun planmæssig ødelagde Ebba ved sin fojelighed og svaghed. I det stykke blev de aldrig enige, det var stadig et åbent spørgsmål imellem dem. Men fru rosen smilte og rystede på hovedet af dem; hendes mening var, at de hægge hver på sin måde gjorde sig lige skyldige i den påtalte fejl. Moster var lille og spinkel, havde godmodige, venlige træk og et par livlige grå øjne; der var noget gennemtrængende renligt og pynteligt ved hende, ihvorvel hendes dragt vår tarvelig. Hun hadede al overflødig pynt og glimmer og var en svoren fjende af moden og alle de omskiftelser, den medførte, såvel i dragt som i sæder og skikke. Moster var gammeldags og holdt på det gamle, » i hendes ungdom havde det rigtignok været ganske anderledes, o. s. v. «, og skønt hun i grunden var af et blidt og fredeligt sindelag, kunne hun blive ganske ivrig og pirrelig, når talen kom på, at et eller andet skulle omdannes eller indføres i huset til kuldkastelse af, hvad der havde brugshævd. Jægermesteren drillede hende derfor tit med, at hun ganske sikkert havde kineserblod i sig, ti hun ville ligesom kineserne blive stående på et og samme punkt og ikke gå videre. At Ebba skulle ind til København, fandt hun højst urimeligt; det var noget, man aldrig havde brugt i hendes tid, at sende de unge piger således ud på egen hånd, når de da, som Ebba, havde et hjem, hvor de forefandt alt, hvad de på nogen måde kunne ønske sig. Sådan en tur til hovedstaden var kun til at give hende nykker, og hvad lærdommen vedrørte, så havde hun lært eller kunne lære aldeles det selv samme hjemme som der. Sagen var måske nærmest den, at moster holdt så meget af Ebba og derfor ilde kunne undvære hende, hvad hun dog ikke ville indrømme var grunden, og af den årsag var hun nu misfornøjet og gik og brummede så småt og sukkede, medens hun syslede ved det pyntelig dækkede kaffebord. Dbren gik op fra et værelse ved siden af, og fru rosen trådte ind i stuen. Hendes ansigt havde et bekymret udtryk, og man kunne se, at hun havde grædt, endda hun gjorde sig umage for at skjule det. Fru rosen var mange år yngre end moster; hun så endnu ung ud og bar præget af tidligere skønhed. Hendes liv var gledet rolig og lykkelig hen, og de 2* sorger og kampe, hun vel ikke helt var gået fri for, havde hendes milde, gudhengivne sind hjulpet hende over, så at de ingen bitterhed havde efterladt; der 'ar udbredt en jævnmodighed og ligelighed over hendes væsen, som virkede velgørende på alle, der kom sammen med hende. Hun lod blikket glide rundt i værelset, som om hun var forundret over at finde søsteren ene, og spurgte derpå, hvor Ebba var henne. „ Hun løb ud for et øjeblik siden “, svarede moster, „ hun har slet ingen ro over sig i dag. “ „ Det er jo ikke så underligt “, udbrød fru rosen halvt med et suk, „ da det er noget helt nyt for hende således at skulle hjemmefra. “ „ Ak, herregud, hvad skal det dog også til,. Gyritte? “ stønnede moster, „ jeg ser godt, at du selv er ilde til mode derover, og jeg ved, at det vil falde dig svært at afse hende. Og hvad Ebba angår “, vedblev den snaksomme gamle, da søsteren intet svarede, „ så kan jeg forsikre dig, at hun havde gråden i halsen, medens hun for lidt siden sad her og sang;. Det var såmænd, for at jeg intet skulle mærke, at hun løb ud. “ „ Det er kun i første øjeblik, nu da afskeden er lige for hånden “, svarede fru rosen, „ hun har jo så. Længe ønsket og glædet sig til dette ophold i København; og jeg håber også, at hun vil få både fornøjelse og nytte deraf. — man må ikke være egenkærlig og- i alting tænke på sig selv; jeg kan jo dog heller ikke vente altid at have Ebba hjemme. “ „ Jeg vil håbe, du ikke kommer til at angre din eftergivenhed, — men det gør du, det er nu min mening “, mumlede moster. „ Nu er der nok ikke længe til, at vi skal køre “, lød jægermester rosens kraftige, men velklingende røst henne i gangdøren, og han trådte ind, besvarende det venlige nik, hans hustru hilste ham med, idet hun.ytrede, at han kom ret til pas, da kaffen var færdig. „ Og den er vel udmærket, da du har lavet den “, sagde han og tog hendes hænder imellem sine. „ Nej, det har jeg såmænd ikke, min ven; moster har været så god at gøre det, medens jeg var inde at ordne lidt ved Ebbas tøj og. se efter, at intet fattedes. “ „ Ja, du er en mageløs kone, gyritte, du er alle vegne og ser efter alting selv “, og hans godmodige ansigt strålede af tilfredshed, medens hans øjne hvilede på hans hustru, der udbrød halv afværgende: „ Kære, tal dog ikke således! Ebba har jo slet ikke forestilling om at pakke ind, så det var ret heldigt, jeg selv så tøjet lidt efter. “ „ Ja, siger jeg andet, end at det er heldigt, at du tager dig af tingene, lille kone “, svarede han oprbmt og plirede med de livlige øjne. „ Men hvor er barnet dog henne? “ udbrød han et øjeblik efter, springende op fra sofaen, hvor han netop havde sat sig. — „ Nå, der kommer hun jo “, råbte han henne fra vinduet, „ og Johannes er med. Nej, se dog, hvor glad — jeg kan næsten sige — strålende den kære dreng ser ud. Det undrer mig alligevel “, vedblev han, vendende sig imod sin hustru, „ for skønt han havde travlt nok med at få dine indvendinger og modgrunde bragt til ro med hensyn til denne rejse fmosters vil jeg nu slet ikke tale om, for det var da nær endt med en krigserklæring fra hendes side ), så synes jeg dog, at han i den senere tid nu og da er bleven alvorlig og forstemt, hver gang rejsen er kommen på tale. Og.nu, da den er for hånden, ser han igen ganske glad og tilfreds ud. “ „ Det kan du slet ikke regne efter, Frederik; du ved jo, hvor hensynsfuld Johannes er, og at han tit har syntes munter, når vi vidste, han ikke var det; hvad under da, om han i dag gør det for ikke at bedrøve Ebba! “ „ Ja, han holder grumme meget af hende “, udbred jægermesteren fornojet, „ og hun da igen af ham, kan jeg tro, så der bliver sagtens nok engang et par af de to. Jeg kunne aldrig ønske Ebba nogen bedre mand. “ „ Ebba er endnu så ung “, var alt, hvad fru rosen fik svaret, ti i det samme trådte Ebba ind, fulgt af Johannes og sin lille broder; men den hjertelighed, hvormed hun rakte Johannes hånden, viste nok som, at- denne til visse stod lige så højt hos fruen som hos herren på Skovgården. „ Din slemme pige, hvor har du nu været henne uden at tage noget om dig? “ truede jægermesteren smilende ad Ebba, der stod foran kaminen og varmede sine hænder. „ Jeg var kun ude at sige haven farvel, lille fa'r, for endnu en gang at se den i jævningerne af dens sommerdragt. “ Faderen klappede hendes friske, rode kind og trak hendes hånd ind under sin arm, idet han ytrede, at det nu var bedst, man drak kaffe, ti ellers blev moster utålmodig, og Larsen havde desuden allerede trukket vognen frem. Der var noget forstemt over dem alle, uagtet jægermesteren uafladelig kom med skæmtende småytringer, og Johannes af og til sagte at få en samtale i gang. Den eneste, der var nok så fornøjet og talende, var lille Carl. Han småsnakkede uafbrudt med moster, og hvem der ellers ville høre på ham, — lo over hele ansigtet og gjorde spørgsmål i det uendelige,, indtil han ved et blik af sin moder blev bragt til tavshed og derefter helligede kaffen og kagerne sin udelte opmærksomhed. Nu og da tittede han forundret op i ansigterne; hvorfor var de mon så alvorlige, endogså søster Ebbas? Når man kun er fem år, synes man vist altid, at det er den urimeligste ting af verden ikke at være glad. Nej, Ebba så slet ikke fornøjet ud og ville måske i dette øjeblik med glæde ladet hele rejsen fare. — ak, havde hun vidst, hvor lang tid der ville hengå, og hvor mange forandringer der ville være foregået med hende selv, inden hun igen skulle sidde rolig og. glad imellem sine kære, havde hun sikkert gjort det. Medens de endnu sad ved bordet, gik dbren op, og pastor Carlsen, en hjertelig gammel mand med milde træk og ærværdigt hvidt hår, trådte ind. Han havde i mange år været lige så meget husven som præst i rosens kreds og havde både døbt og dåbsfæstet Ebba. Alle rejste sig ved hans indtrædelse. — „ Lad mig ikke forstyrre dem, kære venner “, udbrød han venlig; „ jeg var netop her i nabolavet, så ville jeg blot gå lige indenfor for at sige min egen lille pige farvel, da jeg jo ikke var hjemme, den gang hun var hos mig. “ Og han tog Ebba om hovedet og kyssede hende kærlig på panden. Hun og hendes moder gik lidt efter ind i det tilstødende værelse — „ for at hente forskellige småting “, hed det; snarere var det måske for at få talt et øjeblik alene sammen endnu en gang. Imidlertid gik pastor Carlsen og jægermesteren op og ned ad gulvet i venskabelig, livlig samtale, og Johannes søgte at trøste moster, der nu slet ikke lagde skjul på sin sorg, men gav sine tårer frit løb, medens hun talte vidt og bredt om, hvor tomt og ensomt det ville blive, når Ebba var borte; hun ville savne hende i hver en krog. Carl blev så forskrækket over hendes ord og tårer, at han ikke var langt fra selv at falde i gråd, hvad Johannes dog afværgede. „ Det bliver et savn for dem, lille frue, at skulle undvære barnet “, sagde pastor Carlsen, da fru rosen noget efter trådte ind, fulgt af Ebba, som nu havde rejsetøjet på og så lidt forknyt ud. „ Ja, det har de ret i, kære hr. pastor, men vi vil tit høre fra hende. “ „ Ja, jeg vil skrive hver eneste dag “, faldt Ebba ivrig ind. „ Å, det glemmer du nok, min pige “, lo jægermesteren, „ når du først er i København; men det kræver vi heller ikke; jeg ved nu ikke noget værre end at skrive breve, og jeg forbyder dig ligefrem at skrive tiere, end du har lyst og trang til, ellers har vi heller ingen glæde af dine breve. — for du må nu bare ikke bilde dig ind, at vi vil savne dig så meget “, vedblev han med påtagen alvor, idet han ved johannes’s hjaflp trak sin store kørevams på. „ Vi kan godt undvære dig; så får man da lidt ro i huset. For mig kan du blive borte, så længe du lyster; moster er af samme mening, kan jeg se, vi gamle skal nok muntre os. “ Moster så ud til alt andet end til at være af samme mening; hun vidste aldrig rigtig, om hendes svoger talte i spøg eller alvor, men var altid tilbøjelig til at tro det sidste, hvorfor hun undertiden brummede for sig selv, at han var hjerteløs og uden al følelse, hvad hun dog til andre tider havde vidnesbyrd nok om ikke var tilfældet. „ Nu hørte jeg Larsen køre for dbren, så der er ikke tid til at tage yderligere afsked med din kanarifugl, Ebba “, udbrød jægermesteren muntert og gik ud. Ebba havde næmlig stået og stillet sukker ind til sin fugl, medens hun talte i en dæmpet tone med Johannes, som stod ved siden af hende. — han havde igen fået hende til at se trøstig og glad ud ved at udmale for hende alt, hvad hun havde i vente, og han havde lovet at komme op og se til hende, når han ventelig om en månedstid rejste ind til byen. — og hun, ja hun talte vel ikke meget, men hendes strålende øjne, som hvilede på ham, den smilende mund, rødmen på kinderne, ja selv den lille hånd, der i rastløs uro pillede ved vedbendranken i vinduet,- var langt mere talende end ord. Hun var borte; vognen var ikke mere til at skimte,.selv fra højen i haven kunne man ikke længer øjne Ebbas viftende lommetørklæde. Afskeden var gået af uden tårer, undtagen for lille Carls vedkommende, der, da det ret gik op for ham, hvad der var på færde, gav sig til at græde højt og var helt, utrøstelig. 21 Johannes sad nu med ham på skødet inde i dagligstuen på samme sted, hvor han for lidt siden havde stået med Ebba, og søgte at stille det endnu højt grædende barn, som i førstningen slet ikke ville lade sig sige og næppe engang ville sidde hos Johannes, medens denne talte venlig til ham og strøg med hånden ned ad det smukke lyse hår, men som efterhånden mere opmærksomt begyndte at høre efter, hvad Johannes havde at fortælle, og tillige nok havde lyst til at få lukket hans ur op for at gbre et lille indkig i, hvordan det så ud indeni. Og da fru rosen lidt efter kom ind, sad han bomstille, med munden i en trut, det lille forgrædte ansigt vendt op og seende op på Johannes med de store, alvorlige bjne ( der mindede om Ebbas ), idet han spændt lyttede til det eventyr, denne fortalte ham. Der var så underlig tomt på Skovgården hele den eftermiddag, men hvor kunne det være andet? Jægermesteren var kørt med Ebba, og pastor Carlsen var gået straks efter, men dog kun for at ville komme igen om aftenen; Johannes var altså ene med damerne. — moster gik og puslede med blomsterne i verandaen qg snakkede så småt med sig

1892_LundO_NogleOptegnelserafengammelDame

O.H.

Nogle Optegnelser af en Gammel Dame

Lund

Lund

Nogle Optegnelserafengammel Dame

1892_LundO_NogleOptegnelserafengammelDame.pdf

O.H.

Lund

anonym

Nogle Optegnelser af en gammel Dame

n

roman

Reitzel

KB

I Dansk bogfortegnelse står udgiveren i parentes

pdftxt

nan

nan

O

INitupiNit==iN u er jeg da bleveN oldemoder igeN. — mit barNebarN ChristiaN har været hos mig i formiddag for som haN udtrykte sig qua extraordiNair gesaNdt at aNmelde, at greviNde N. N. til N. N. i holsteN lykkelig er NedkommeN med eN søN, og da Nu deNNe uNge moder er miN datterdatter, så er jeg altså blevet oldemoder, som ChristiaN sagde, også til holsteN. Samme hr. Christian er nu for øvrigt en luks,— i alt fald lige over for mig, til at få mig til at gøre, hvad han vil have. Det er nu ham, der i dag sagde til mig, at de små bornebernsbern skulle glæde dem til at høre mine gamle fortællinger fra min ungdom, og da jeg dertil svarede, at jeg ikke kunne vente at opleve det, svarede han, at det var kedeligt, for skulle historierne gengives af andre, blev de let forvanskede, og selve erindringens esprit kunne andre heller ikke besidde, men føjede han til, hvis jeg ville skrive nogle af dem op, så kunne det blive så levende for descendenterne; jeg-svarede dertil, at min ortografi var så gammeldags og uregelret, at det ville blive under al kritik, men så sagde han, at når man skrev « manuskript » udenpå, måtte ingen sige noget; — jeg forstod ikke dette juristeri, hvortil han så føjede den forklaring, at når det alene blev for familien, havde ingen andre et til at læse det. Først da han var gået, stod hans lukseri klar for mig, det var ganske sikkert hans mening, at ville give mig noget at fordrive tiden med, når den bliver for lang, og det gik op for mig, at det kunne jo være ganske morsomt at gøre en prøve, selv foreslog han mig at begynde med den tidligste, jeg kendte. lidt hof-liv. Jeg tænker på for længst afdøde prindsesse Sophie Hedevig, søster til kong Frederik den 4de, hende har jeg selvfølgelig aldrig set, men hendes minde lever jo endnu i Vemmetofte kloster. — førend hun fik indrettet dette, blev der en dag til hende meldt en ganske ung og ubetydelig lille pige komtesse Agathe a. Prinsessen tog straks mod dette omtrent 14 til 15 år gamle barn, og læste det brev hun medbragte med den dybeste medfølelse; brevet var nemlig fra barnets nu afdøde moder, der havde skrevet det kort førend sin død og forudseende denne pålagt barnet selv at overbringe det til prinsessen. Brevet var en redegørelse for, hvorledes den kort forinden afdøde fader efterhånden havde mistet deres formue, dels som følge af krig og dels ved at hjælpe andre, samt en bøn om, at prinsessen ville tage sig af Agathe. — prinsessen overvejede sagen længe, — jo mere hun så på barnet, syntes hun det blev til moderen, som hun var for flere år siden da hun var prinsessen « legekammerat, og, hun filt lyst til at gøre godt imod barnet; men betænksom som hun var, sagde hun smilende til Agathe, om hun ville vente lidt, og imens sendte hun sin gamle hofdame, frøken t. ind at snakke med Agathe, og en halv times tid efter fik hun hofdamens mening, nemlig at Agathe var den sødeste, lille pige, hun længe havde set, — på en behændig måde fik prinsessen derefter hofdamen til at spørge, om hun ej ville beholde Agathe hos sig indtil videre, eller indtil udvej på anden måde for hendes underhold kunne findes; og da det jo netop var det, prinsessen havde udtænkt, blev sagen hurtigt ordnet, så at Agathe blev der med det samme, og en lille kiste med hendes og moderens garderobe og lidt smykker, hvilket var al Agathes ejendom, kom da nogen tid efter også til prinsessen. Agathe var lille af vækst, og noget gennemgående alvorligt var der ved hendes hele person og væsen, en' alvor, der var let forklarlig ved, at hun i det sidste år havde lidt så megen sorg, men hun var meget godt begavet, lærenem og havde et par smukke strålende øjne, der vidnede om, at barneuskyldigheden endnu var vel bevaret hos hende. Jeg sagde for, at prinsessen havde ladet sin gamle hofdame frøken t. fremsætte forslaget om Agathes optagen i huset, og dette var gjort efter moden overvejelse; prinsessen havde nemlig mærket, hvor gammel frøken t. alt var, og at en yngre afløser eller medhjælper i en nærmere fremtid ville blive ønskelig, men at få en sådan, der kunne passe, ville jo ej blive let, og så var det, den tanke kom, at hun kunne opdrage Agathe dertil, samt at det ville være heldigt at lade frøken t. selv være den, der foreslog begyndelsen, dette ville jo ligesom straks skaffe Agathe en vis protektion fra frøkenens side og være den for denne mindst sårende måde, hvorpå sagen kunne indledes. — nærmere beskrive hvorledes Agathes stilling var, er meget vanskelig, den var jo først en afhængig underordnets, men ved siden deraf kom dei' snart, — om man tør kalde det så, — moderlige følelser fra prindsessens side, og frøken t. tør man måske betegne som nærende følelser lig med en gammel tante, der på sin måde gør alt, måske lidt for meget, for også at værne og skj ærme om barnet. Men hvordan nu forholdet end var, så virkede det overordentlig heldigt ud viklende på Agathe, ikke alene at hun legemligt voksede op i løbet af et Års tid og blev, hvad man i daglig tale kalder en rigtig køn, ung pige, men også således at 'hun foruden at erhverve gode og solide kundskaber, endvidere bevarede sin barnlige uskyldighed i forening med et net og beskedent væsen, med et ganske lille anstrøg af alvor og tilbageholdenhed, hvilket alt i forening berettigede den almindelige mening, at hun såvel var en køn som og en rigtig sød, ung pige. — da der var gået et Års tid eller så, skulle der være et hofbal hos majestæterne, og til dette skulle prinsessen, og i hendes følge både hofdamen og Agathe. Den samme morgen, som hofballet skulle være om aftenen foregik en ret pudsig scene ved en af de adelige gårde i København, den nemlig at ejeren af gården ej kunne komme ind i sin ejendom, fordi ingen ville lukke op. Den således udelukkede vil jeg straks sige, var onkels fader, den gang en meget lovende ung mand, vel omtrent 25 år, der havde rejst et par år i udlandet for at uddanne sig, og nu uventet kommet hjem med en skipper fra Holsten, en del tid førend han havde bebudet; hans forældre vare døde, og grevskabet var hidtil blevet bestyret for ham af andre, der selvfølgelig kun havde holdt — 1 — få tjenendé, medens greven var borte, og derfor var der kun i hans gård en gammel portner og en meget gammel kone, der havde været amme for grevens moder. — nå som sagt, der stod greven på gaden, og længere kunne han ej komme, men rådvild var han ikke og kendt med husets indretning trykkede han ganske rolig en rude ind i et kjælder-vindue, åbnede dette og sprang så ind i huset, hvor han snart fandt de to gamle tjenestefolk siddende lunt og godt sammen i en bagstue mod gården, og deres samtale drejede sig netop om ham selv, de vare begge enige om, at han blev lige så god en herre, som han havde været en forvoven og god dreng, men portneren begrundede det på, at han absolut måtte slægte faderen på, hvorimod den gamle amme kun ville vide om de gode anlæg som arv efter moderen, — efter at have hørt lidt på denne snak trådte greven venlig ind til de gamle, hvis forbavselse og befippelse jo ikke var ringe, og som fik umådeligt travlt med at lave i stand til hans ophold; noget efter kom grevens tjener med bagagen, og et par timer efter finde vi greven vel installeret væd et bord og ammen stående hos og småsnakkende om løst og fast; efter en lille stund siger hun så, at der skulle være et stort hofbal om aftenen, og om han ej kunne komme med der, hvilket han ej mente kunne ske, da han som bekendt fraværende ej var tilsagt. Der var nu ikke videre morsomt for ham ‘alene i gården, og tanken om ballet kom derfor af sig selv igen, han kom til at tænke på, at han havde en varm hilsen at bringe overhofmarschallen fra en højerestillet i udlandet, fik derfor fat i en portechaise og gjorde overhof-marschallen en visit, denne blev smigret over den hurtige overbringen af hilsnen, og frugten blev, at en tilsigelse til hofballet kom hen ad eftermiddagen' til ham. InituPinit==alle vare komne til deruPder==ballet, og deruPder==dansen skulle snart begynde, da så deruPder==Agathe, at deruPder==Greve deruPder==P. var der, hun kendte ham straks, thi i den lykkeligere deruPder==barndomstid havde de ofte set hinanden; han derimod kendte ikke hende, så voksen og udviklet, hun var bleven siden, de'sidst havde set hinanden; dette gjorde deruPder==Agathe ondt, en dyb deruPder==bodme overvældede hende, så deruPder==frøken deruPder==t. fandt sig foranlediget til at sige hende, at hun endelig måtte Passe bedre På sig selv, hvad der jo ikke skulle gøre deruPder==situationen bedre. — deruPder==noget efter begyndte deruPder==dansen, og lidt efter fik deruPder==Greven deruPder==lejlighed til at hilse På deruPder==Prinsessen, der fandt deruPder==behag i hans deruPder==tale og til deruPder==slut sagde ham, at nu måtte han tage del i dauelsens glæder, han gik da til kammerjunker e., der straks præsenterede ham for Agathe, og stor blev hans overraskelse ved at se denne, og hun blev ikke mindre glad ved at opdage, at han før ej havde kendt hende og altså var lovlig undskyldt i ikke at have hilst på hende. Det unge par dansede så sammen, og da de havde så meget at sige hinanden, var det vel ikke underligt, at de næsten uafbrudt dansede med hinanden, når ikke enten han eller hun blev tilsagte at danse med en af de fyrstelige personligheder, — det var heller ikke underligt, at de en gang gik sammen ind i hjorte-cabinettet, hvor tilfældig ingen andre vare til stede, og her fortalte Agathe ham om sin sorgens tid, samt hvor god prinsessen var imod hende. Kammerjunker e. havde imidlertid lagt mærke både til gjenkjendelses-scenen ved præsentationen, deres megen dansen, og nu at de talte sammen i cabi-nettet og uden at ville gjorde den mindste fortræd, sagde han til frøken t., at hun dog vist kom til at passe på de elskende, de er alene i hjortecabi-nettet, døren dertil er åben, de have alt været der længe; den gamle dame blev naturligvis nysgerrig, gjorde en passende vending henimod cabinettet for bedre at se malerierne, som hun lod, og opdagede da, at deruPder==Agathe var alene derinde med en, deruPder==frøkenen ubekendt, ung deruPder==mand, at de begge talte så meget og så så forstående På hinanden; deruPder==frøkenen blev himmelfalden af deruPder==forfærdelse over dette, hun vidste ikke, hvad hun skulle gribe til, henvende sig til deruPder==Prinsessen kunne hun ikke, da denne sPillede deruPder==kort, og gå derind ville hun ikke, gå bort fra dem, var heller ikke rigtigt, hun blev altså stående, og de få deruPder==øjeblikke, det deruPder==file varede, blev således yderst Pinlige og lange, hun dømte deruPder==tidsrummet så til en halv deruPder==time, og lidt efter til en hel deruPder==time, og til sidst' oPfattede hun det som sin absolute deruPder==Pligt at sige det til deruPder==Prinsessen næste deruPder==morgen, og med den deruPder==beslutning forlod hun sin deruPder==vagtPost i samme deruPder==øjeblik, som deruPder==Greve deruPder==P. atter førte deruPder==Agathe til deruPder==dansen; men fra nu vare deruPder==frøken deruPder==t.s deruPder==øjne med dem overalt, og hun bestyrkedes mere og mere i deruPder==bevidstheden om, at her var et skjult deruPder==forhold, der var højst anstødeligt. Endelig var da ballet mod sin slutning,. Prinsessen tog hjem, frøken t. var afmålt og tilbageholdende, hvad prinsessen antog for overanstrenge hvorimod hun bemærkede, at Agathe var så overmåde lykkelig og glad, at hendes øjne havde en så strålende glans, og så tænkte prinsessen, at hun vel havde moret sig så godt, og at det jo var så rimeligt for deruPder==ungdommen. Først kunne deruPder==Agathe ikke sove, så drømte hun så lykkeligt både om sin deruPder==barndom, sine deruPder==forældre og til sidst at hun dansede; da hun vågnede, blev hun sig mere og mere bevidst, at sådan havde hun ej for tænkt På deruPder==nogen som nu På deruPder==Greve deruPder==P. — så gennemgik hun i deruPder==tankerne alt hvad, der var Passeret På deruPder==ballet, blev alvorlig og måtte tilstå sig selv, at deruPder==P. ikke havde sagt det deruPder==mindste, der kunne antyde deruPder==kærlighed fra hans.side, til sidst tvivlede hun endog På, om han ikke alligevel havde kendt hende straks På deruPder==ballet og med deruPder==forsæt villet undgå at hilse På hende. heruPher==under disse bedrøvelige deruPder==tanker kom deruPder==kammerPigen og skulle bede hende komme straks til deruPder==Prinsessen. heruPher==denne var stået oP omtrent til sædvanlig deruPder==tid, derefter fået et langt deruPder==referat af deruPder==frøken deruPder==t. om deruPder==Agathes deruPder==oPførsel På deruPder==ballet med alle mulige deruPder==omstændigheder, og hvad der navnlig foruroligede deruPder==Prinsessen, var deruPder==kammerjunker deruPder==rs deruPder==henvendelse til deruPder==frøken deruPder==t. om at Passe På de deruPder==elskende; thi deruPder==r var bekendt for både at være hæderlig og Pålidelig. heruPher==Prinsessen satte sig så til at tænke over deruPder==sagen, hun ville så grumme nødig tro noget ondt om deruPder==Agathe, men På den anden deruPder==side måtte hun erkende, at denne var i den deruPder==alder, at lyst til sligt kunne befrygtes, og. så huskede hun på udtrykket i Agathes øjne, da de toge hjem, dette havde hun ej set for; endelig kom hun da til det eesultat, at en årvågen moder her ville gribe ind for om muligt at standse barnet i hendes forblindelse, mens det var tid, og at hun således gjorde bedst i straks at tale med Agathe selv. Så lod hun da denne hente, og vi kunne begribe, at Agathe efter den sindsstemning, hvori hun var, aldeles ikke ville ind på sagen, men søgte at undgå de direkte spørgsmål, og kun svarede, at hun slet intet havde gjort, hvorover hun måtte skamme sig, at hun havde været så lykkelig på ballet, men at hendes lykke nu var forbi, og på spørgsmål om hvor længe hun havde været i cabinettet, at det måske havde varet højst et par minutter. Da blev prinsessen vred for alvor, Agathe viste ikke alene trods i sine svar men fremførte endog en usandhed, længe tilbagetrængte prinsessen sin vrede, søgte endnu ved mild tiltale at få Agathe til at svare anderledes, men da det ikke virkede, straffede hun for første gang Agathe, og sendte hende så i fremdeles unåde på hendes Kammer med ordre til at forblive der indtil videre. Stakkels Agathe var glad ved uset at nå sin lille stue, der udgjod hun de bitreste tårer, lagde sig ganske tilintetgjort på sengen og tænkte på al sin sorg og nu denne ubegribelige vrede fra prindsessens side; — så kom husvalelse i form af en dyb, sund søvn uden drømme, og denne søvn varede i flere timer. InituPinit==hel anderledes fristillet var jo deruPder==Greve deruPder==P. den næste deruPder==morgen, da han efter et deruPder==Par deruPder==timers deruPder==søvn vågnede, dog underlig nok gik det ham ligesom deruPder==Agathe, i deruPder==begyndelsen var han glad i deruPder==tankerne og snart På det deruPder==Bene med, at hans deruPder==følelser var deruPder==kærlighed, men lidt efter lidt kom så en knugende deruPder==bevidsthed om, at han slet ikke havde mærket til nogen deruPder==gjenkærlighed fra hendes deruPder==side, hele hendes deruPder==interesse kunne så let reduceres til ganske almindelig deruPder==balconversation iblandet et lille deruPder==stænk af en venlig deruPder==barndoms-erindring. heruPher==han mindedes med en vis deruPder==harme, at han forinden deruPder==ballet havde tænkt På, at han der ville få den bedste deruPder==lejlighed til at udvælge sig sin deruPder==livsledsagerinde, han var jo myndig, et godt deruPder==Parti, havde som den deruPder==eneste af deruPder==slægten en ligefrem deruPder==forPligtelse til at gifte sig, og at den deruPder==tanke slet ikke var faldet ham ind, at denne deruPder==hun måske ikke ^ilde have ham; — nu knugedes han derimod af denne deruPder==tanke, han følte sig ringe, ikke god nok til deruPder==Agathe, han vidste ikke, hvad han skulle gøre. han var stået tidligt op, morsomt hjemme var der ikke, han gik da ud, uden at tænke på hvorhen, benene førte ham til havnen, derfra, gik han langs stranden nord på, gik et langt stykke, drejede så pludselig ind til vejen og fulgte denne lige hjem, thi nu vidste han så præcis, hvad han ville. Han lod tjeneren bringe sig mad, smilede til ammen og sagde, uden mad er helten ingen ting, iførte sig sin hofdragt, og lod sig i en portechaise bære til prindsessens palais. Her var det ikke godt den formiddag. Prinsessen sad i sit sovegemak, hun havde jo beordret Agathe bort i unåde, men det var så underligt, prinsessen syntes bestandigt at se Agathes så dybt ydmygede skikkelse at forsvinde ud af børen, — hun kunne ikke glemme det udtryk, Agathes øjne havde haft, uskyld blandet med bestemmelse, håbløse og dog så inderligt rørende havde Agathes øjne mødt prindsessens vrede blik, inden døren lukkedes; — det var jo kun et øjeblik efter, at hun havde grebet Agathe både i trods og usandhed, havde da straffen bevirket denne forandring hos Agathe og altså været rigtig anvendt, — eller var Agathe uskyldig og blevet så uretfærdig behandlet som vel muligt, ikke alene uretfærdigt, men så lidt skånsonit og ukærligt, som kun en moderløs kunne blive det. Prinsessen sad længe, tænkte frem og tilbage og vidste hverken ud eller ind; til sidst blev det anklagende i hende dog det herskende i hendes bevidsthed, hun måtte erkende, at hun ganske mod sædvane havde handlet under påvirkning af stærk vrede, og fast bestemt på nu at ville tale i kærlighed gik hun til Agathes kaminer, lyttede først lidt ved døren, åbnede denne sagte og så Agathe ligge i en så tryg søvn, at hun øjeblikkelig ligeså sagte forsvandt ned i sine værelser, efter først at have givet ordre til, at ingen måtte forstyrre Agathe. Kommen til sæde igen veg imidlertid hurtig den flygtige glæde, hun havde følt ved at se Agathe sove så rolig og godt, bebrejdelserne blev atter stærke hos hende, og da frøken t. kom ind til hende og på ny ville tale om sagen, blev frøkenen hende ganske ubehagelig at være sammen med, hun ville ikke tale mere med denne derom, og havde hun gjort Agathe uret, skulle i det mindste ingen andre have det at vide, derfor bad hun da frøkenen undskylde, at hun trængte til hvile, og så blev hun igen ene med sine tanker, og disse endte i et lille blund. Endnu en gang så hun op til Agathe, men da denne fremdeles sov, så gav hun Kammer Pigen deruPder==ordre til at bringe deruPder==Agathe lidt deruPder==godt oP til deruPder==frokost, når hun mærkede, at hun var vågnet. Selv sPiste så deruPder==Prinsessen, og kort efter blev deruPder==Greve deruPder==P. meldt som begj ærende en deruPder==audients; dette fraPPerede deruPder==Prinsessen i høj deruPder==grad, hun kunne ikke begribe, hvad han ville hende og for at vinde lidt deruPder==tid, lod hun ham fore ind i sit deruPder==modtagelses-værelse, og bad deruPder==frøken deruPder==t. gøre sig et deruPder==ærinde derind; deruPder==frøkenen kom hurtig tilbage, yderst indigneret og fortalte, at hun ikke havde kendt ham i deruPder==går På deruPder==ballet, hvor hun ej ville sPørge om, hvem han var, for ej at henlede andres deruPder==oPmærksomhed På deruPder==skandalen, men nu kunne hun bevidne, at det var den samme, der havde talt så meget med deruPder==Agathe, — mere fik deruPder==frøkenen ikke sagt, thi deruPder==Prinsessen rejste sig straks og gik ind til deruPder==Greven, denne var vel i deruPder==begyndelsen lidt forlegen med sit deruPder==andragende, men lidt efter lidt fik han dog deruPder==sagen, som det syntes ham selv, ganske godt klaret og en formel deruPder==anholdelse om deruPder==Agathes deruPder==hånd kom som deruPder==slutstenen i hans deruPder==tale. heruPher==Prinsessen var deruPder==venligheden selv, og fik ham til at fortælle alt om, hvorledes det var gået til På deruPder==ballet mellem dem, og så sagde hun, ja men så ved deruPder==de vel bedre end jeg, om deruPder==Agathe besvarer deruPder==deres deruPder==kærlighed, nej det vidste han ikke det deruPder==mindste om, han havde ikke en gang et håb derom, men hvis prinsessen tillod det, ville han nu straks spørge comtessen selv; dette kunne nu ikke ske, da denne ej var visibel, men prinsessen lovede helt nådigen selv at ville tale med Agathe derom, samt at ville lade ham vide udfaldet, og føjede hun til, bliver det som jeg håber, vil jeg bede dem spise hos mig kl. 5. Næppe var greven ude af døren, førend det lykkeligste smil oplyste prindsessens ansigt, — Agathe var ikke alene aldeles uskyldig, men hendes lykke var ligefrem gjort, så tænkte hun straks, lidt efter kom imidlertid den anklagede erindring om, hvorledes hun havde behandlet hende, og dybt bebrejdende sig dette, gik hun for tredje gang til Agathes Kammer; denne vågnede ved, at prinsessen kyssede hende på panden. Hvilke milde og kærlige ord prinsessen gav Agathe, vil jeg ej forsøge at skildre, kun det vil jeg fortælle, at da prinsessen udtalte sig noget bittert om frøken t., bad Agathe prinsessen om at glemme det, da frøken t. jo havde handlet i god tro, og til sidst lovede prinsessen også dette, thi som hun sagde, det er den sikkreste måde til at forhindre, at nogen får noget at vide om, hvor slem jeg har været imod dig, — og så må du heller ikke sige det til nogen, i alt fald ikke førend jeg er død og borte. At Agathe kopi op i en fart og ved prindses-sens omsorg både fik sin appetit tilfredsstillet og en nydelig dragt iført, kunne i nok tænke eder, men at prinsessen straks lod greven formelt tilsige til kl. 5, må tilføjes som et lille bevis på, hvor gerne hun undte enhver, hvad glæde hun kunne forårsage; greven fik derved sin uvishedstid betydelig forkortet, thi han forstod så godt betydningen af den formelle indbydelse. — det ville være umuligt at beskrive de unges glæde ved at ses under så lykkeligt forandrede forhold, de tik lov til før taffelet at tale alene sammen, thi uden at det mærkedes, sørgede prinsessen for at holde de andre fra at komme i deres nærhed, førend hun selv var påklædt, og dette trak den dag så usædvanlig længe ud; finken t. blev ej indviet i hemmeligheden, førend prinsessen deklarerede forlovelsen ved taflet, og hendes forbavselse var da grænseløs, men godmodig som hun var, blev hun hurtig omstemt og glædede sig oprigtigt derover. Endnu er kun tilbage at berette, at efter kort tids forløb blev det unge par efter særlig bevilling ægteviede i Lyngby kirke, at bryllupsfesten var hjemme hos inituPinit==Prindsessen, at de deruPder==nygifte boede en deruPder==dags deruPder==tid i deruPder==grevens deruPder==gård, betjente af de to gamle deruPder==folk, og at de derefter sejlede til deruPder==Panders, toge hjem til deruPder==P.’s deruPder==grevskab, hvor de blev deruPder==forældre til den deruPder==onkel, jeg-senere vil tale om og levede glade og lykkelige i mange deruPder==år. sidste dag som barn i fødehjemmet. Mit fødested og barndomshjem var herregården « Lyngholm », beliggende oppe i Jylland med Viborg som handelssted og omtrent på grændsen af. det, der kunne dyrkes og af hvad, der henlå som hede, hvorfor der også var meget bart for skov, hvorimod der vare flere store og især langagtige Enge, der fulgte som dalpartier de vandløb, der passerede ejendommen. Have var der meget lidt af, eller rettere den var stor nok, men kun få og forruskede træer, og den nye urtegårdsmand — hvad gartneren den gang kaldtes — havde sin hele opmærksomhed først og fremmest henvendt på at skaffe læbælter ved at plante meget hårdføre træsorter, hvilke imidlertid vare vanskelige nok at få fat i. I en afstand af en halv mil gik en nogenlunde god vej, vel ikke at sammenligne med vore nuværende landeveje, snarere omtrent som en nuværende dårlig bivej, men meget bredere, og for at komme ud fra gården til denne vej måtte man følge de hjulspor, der syntes mindst opkjorte. Som følge heraf var der lange tider om året, hvor det næsten var livsfarligt at køre, og det gik bedst midt om sommeren, eller når man om vinteren havde en længere frostperiode med barfrost eller kAneføre. Gårdens bygninger vare alle gamle og solide; hovedbygningen i to etager med kælder under, hvor alt til husholdningen og mejeriet fandtes; man kom ud i en stor vestibule i stueetagen, og gennem dette rum måtte alle gå, da den eneste trappe, der gik helt gennem huset, lå bagved. Familien boede egentlig nærmest i stueetagen, da første sal kun indeholdt en stor sal oven over vestibulen, gjæstekamre og en hel del små kamre, der foruden at bruges til al slags forråd også benyttedes af huslæreren, mejersken og pigerne, endvidere vare der to små værelser, der havde en ganske lille trappe ned til sovekammeret i stueetagen, og i disse to rum havde mine søstre, den gamle barnepige « Ane » og jeg vor meget beskedne bolig, hvorimod min Broder boede sammen med huslæreren. — gården selv hørte til stamhuset af samme navn, og derunder var et temmelig stort gods, og min fader var en ivrig, påpassende og vistnok ualmindelig dygtig landmand, der havde samlet sig en del midler foruden stamhuset; han var en munter mand af den gamle adelstand, men uden at være benådet med nogen særlig bang på den tid. Min moder var af samme stand, både hvad adel og dygtighed angår, og havde bragt sin mand en del formue. Når jeg nu tænker tilbage på hende, således som jeg senere lærte hendes gode hjerte at kende, kan jeg vanskelig forstå, hvorfor jeg i min barndom var så respektfuld lige overfor hende, jeg kan kun tænke mig, at det kom af den strenge retfærdighedsfølelse, der altid var i hendes karakter, og som lod hende fordre meget af andre, men også meget af hende selv. I hjemmet og på hele gården herskede streng, landlig simpelhed ved side » af stor orden; vi kom tidlig op om morgenen, tidlig i seng, og spiste på samme tid som folkene til middag, nemlig lidt før kl. 12, og som oftest af samme slags mad, uden når der var fremmede, thi da kunne der godt vanke to à tre retter varm aftensmad og vin. Kaffe eller the tik dornene yderst sjældent. Gårdens folk bestode af de, jeg alt har nævnet: huslæreren, der blev forsørget med et præstekald, mejersken, der var bondepige og sammen med bryggerspigen måtte malke gårdens køer — der var kun 30, pesten af besætningen var stude — så var der gamle Ane, vor barnepige, som havde en ikke så let plads, da hun gerne ville se os barn mere til gode, end moder fandt rigtigt; desforuden var der husjomfruen, der blev kaldet Jensen, og som nok var en præstedatter, stuepigen og kokkepigen samt en linned- eller sypige; og nede i gården var der ridefogden, ladefogden, flere røgtere og staldkarle samt en kusk og dennes dreng. Der var ikke mange heste, jeg tror ialt kun 6 eller 8, da gårdens marker blev drevne af bønderne på godset. InituPinit==der kom ikke ofte deruPder==fremmede, men de, der kom, vare velkomne og blev desto længere, det var ganske usædvanligt, at deruPder==besøg endte » samme deruPder==dag; i deruPder==regelen kom de deruPder==fremmede uventede og blev så deruPder==natten over i det deruPder==mindste, lidt to deruPder==nætter, og da var der stor deruPder==munterhed overalt både inde og ude mellem deruPder==folkene, der rigtignok fik dygtig travlt, men også bedre deruPder==forPlejning og ofte en lille deruPder==Dands til en dårlig deruPder==fiol. — deruPder==den største og-kæreste deruPder==fest var* det, når deruPder==moders deruPder==søster kom, men det skete kun sjældnere, da hun og hendes deruPder==mand, deruPder==lehnsgreve deruPder==P., boede omtrent 8 deruPder==mil fra os. heruPher==alle hjemme holdt af denne deruPder==familie, der foruden deruPder==greven og deruPder==grevinden bestod af deruPder==datteren Constance, der var tre à fire år ældre end jeg, en son på 12 år og den ældste son, der var officer i København, og derfor sjældent var ved hjemmet. Men nu er det på tiden, jeg begynder at fortælle om min sidste barndomsdag i hjemmet, som nemlig var søndagen mellem jul og nytår, og når jeg tilføjer, at jeg da var 14 år, kunne i selv udregne årstallet. — det havde i et par uger været frostvejr, der var kommet et jævnt snelag overalt, og det var altså godt kanefore, og dette ville grevefamilien benytte til en tur til os, hvilket et par dage forud var os meldt ved et ridende bud, alt med forbehold af, at vejret og føret tillod det. — selvfølgelig vakte budskabet stor glæde og travlhed; der blev fyret i gjæstekamrene, udluftet og varmet sengeklæder og lagener, en slæde sendt til Viborg efter fornødenheder og vejret daglig observeret, om det ville holde sig. Det jeg glædede mig mest til, var min cousine Constance; jeg havde ikke set hende et par år, men oftere i fortiden, og hun havde været mit ideal i alle henseender, ikke alene fordi hun som ældre var et forbillede for mig, men også fordi jeg fandt hende så særlig sod og elskværdig — hun var hele husets erklærede yndling, og moder sagde mig ofte, at sådan skulle jeg være, så beliovede hun ikke at straffe mig, for Constances moder havde aldrig nødig at rette på Constance. "nå, endelig kom da dagens morgen med det dejligste stjerneskin og frostvejr, som man kunne ønske sig; vi kom op i en fart, og efter det første morgenmåltid ( øllebrød ) blev vi beordrede op til Ane i bornestuen; her opdagede jeg, at den kendte mester Erik var forsvunden, og jeg glædede mig derover, navnlig fordi Constance jo kom; men Ane må have forstået mine tanker, thi pludselig siger hun til mig: ridefogden lader hilse, at der mellem de gode sager, hentede i Viborg, også var noget til alle børnene, og da jeg så nysgerrig spørger, om hun da ved, hvad det er, siger hun, at der blev bragt en sådan pen kost ind i lin ned kammeret efter fruens egen ordre; jeg bed harmen i mig, og formiddagen gled hen til kl. 11, da blev vi pyntede det bedste, vi kunne, og derefter blev' jeg beordret ned til moder, der holdt en lang formaningstale til mig om nu at være rigtig artig, medens besøget varede, og at jeg særlig ikke måtte være for påtrængende mod Constance, der nu ikke længer var barn, men derimod endog så voksen, at hun alt havde været hofdame, — at hun havde ret til at tituleres « hendes nåde », og at hun havde rang over hendes egen moder —, jeg var himmelfalden, min gamle kammerat så jeg mig ganske berøvet, og moder må have læst min skuffelse, thi hun. sluttede med at Kysse mig og endnu en formaning til at være en god pige. — jeg gik ovenpå, satte mig til at tænke på Constance, som hun havde været foi’ mig og grundede så længe, til jeg faldt hen i slummer, hvoraf jeg vækkedes ved klokke- og bjældeklang; det bragte mig i en fart ned i vestibulen, hvor snart vi alle vare forsamlede, så vel familien som hele personalet, ridefogden og huslæreren iberegnede; i første kane kom onkel med sønnen, den havde to heste for, og onkel havde selv været kusk — anden kane indeholdt tante og Constance, og den havde kusk med liberi — tredje køretøj var en skovslæde med en del bagage, kjort af tjeneren; toget sluttedes af en enspænder, så-kaldét svipslæde, der havde dannet avantgarden, og hvis egentlige bestemmelse nærmest havde været at vise hovedstyrken, hvor den trygt kunne komme frem. — der blev så en sigen goddag og omfavnen i det uendelige; hvem der var tante og hvem der var Constance kunne for emballerigcn ikke ses, jeg nejede for den højeste, og hun nejede igen, så gav jeg den laveste hånden og fik til svar et velment Kys, som jeg kendte for tantes; snart blev damerne - 27 - med al indpakningen på bragte til deres gjæste-værelser for at gøre toilette, og derefter spiste de voksne, og hornene fik maden for dem selv. Min Broder og fætteren vare snart færdige, og efter Anes råd toge de gammelt tøj på for at spare deres stadstøj, og så søgte de ud til leg i det frie for at se staldene, lofterne og de andre herligheder; jeg ville så gerne med — Constance var jo ikke længere til for mig — men Ane skammede mig ud og sagde, jeg var ingen dreng. — endelig blev de gamle færdige med middagsmaden, og jeg hørte Constance spørge moder, om hun måtte gå op til børnene, og lidt efter kom da en høj, elegant klædt dame ind til os, omfavnede mine små søstre og så lidt forundret spørgende på mig, der i min forvirring spurgte, om « hendes nåde » ikke behagede at sidde ned, hvortil hun- med et lille nik sagde mange tak og satte sig på det lille bord midt i stuen, vel forresten også det eneste sæde, hvor hun med sine stive skjorter og lange slæb kunne finde plads i det lille Kammer. Først tog hun en billedbog op og forærede min lille søster, hvorimod hun havde en maske til den mindste, og begge disse foræringer gjorde så stormende lykke, at jeg stod som askepot og havde intet at bestille. Det varede mig for længe, så blev misundelsen til en ond trold i mig — og jeg kan se eder smile, når jeg til står — at til sidst stod jeg og rakte tunge og vrængede næse bag Constances hyg, men i det samme kom jeg til at se til siden og opdagede da Anes forbittrede ansigt bag glasruden i døren; i samme øjeblik overså jeg hele min ulykke, og kastede mig med et: « frels mig, Constance, du er den

1881_Paulsen_NorskProvinsliv

John

Norsk Provinsliv

Paulsen

Paulsen

Norsk Provinsliv

male

1881_Paulsen_NorskProvinsliv.pdf

John

Paulsen

no

Norsk Provinsliv

n

roman

Schou

KB

pdftxt

nan

nan

O

i. kontoret var lidet og meget gammeldags indrettet. En stor pult indtog den største plads. Den var af sortmalet egetræ, klodset og tung i formen; dens fire grønne uld-indfældninger, de egentlige skrivepladse, var her og der forrevne og tilsmudsede af blæk, og pultens kanter bar adskillige mærker efter penneknivens snit i ledige stunder. Rundtomkring pulten var placeret et par kontorkrakke, hvis sæder af skind ved det lange slid var blevne helt glindsende og kun i kanterne bevarede sin oprindelig glansløse, brune farve. Pulten prydedes af en liden skibsmodel, meget fint rigget, indtil de mindste enkeltheder, og de mørkegrønne vægge af et,,skilderi i ramme “, forestillende et skib, der for fulde sejl og med det norske flag på Toppen stryger hen over bølgerne, og med denne underskrift: „ Brig Juno, ført af capt. Hansen. Neapel. 1828. “ Skaberen af dette kunstværk havde desværre ikke haft nogen synderlig ud- viklet farvesands. Søen var malet rødlig, skibet sort med grønne striber, og den rygende kegle i baggrunden, der skulle forestille Vesuv, havde en brandgul farve, der måske symbolsk skulle antyde bjergets indre glød. Trods disse kunstneriske mangler så dog altid ejeren, grosserer brun, med hemmelig stolthed op fra sin pult på billedet. „ Den skude der, far, “ sagde han til sin opmærksomt lyttende kontorist, „ har fortjent mig mangen god skilling, og skipper Hansen var en sømand på sin Hals. Man finder ikke slige skippere nu tildags, nej, Pokker om man gør! “ — ovnen svarede til det øvrige; den var svær og plump, med tiere etager dyngede ovenpå hinanden, et af disse ældgamle uhyrer, der sluger et læs ved om ugen. På ovnens spids stod en sortmalet gibsbuste af Karl Johan. Vinduerne var forsynede med skodder, på hvilke der var malet blomsterpotter med snørklede tulipaner og roser over en hvid grund. En svær pengekiste af jern fyldte kontorets ene hjørne. En edderkop havde spundet sin væv mellem de støvede florsgardiner. Det lod ikke til, at der ofte blev holdt renselsesfest på dette til handelens gud indviede sted. det var ganske stille på kontoret. Man hørte kun lyden af den voldsomme regn, når den smeldende slog mod ruden, et regnvejr, som man kun har det i Bergen, hvor handlingen spiller, og af kontoristens pen, når den raslende løb hen over papiret. Kontoristen var alene. Han sad på den unaturligt opskruede krak og skrev flittigt, med hovedbogen foran sig, den ene konto-kourant ud efter den anden. Det var en ung, tyveårig mand med et langt, blegt ansigt og blondt hår, der, moden tiltrods, faldt rigt og langt ned over halsen. Nu og da standsede han sit arbejde, tyggede på pennen og løftede, ligesom utålmodig over den vedvarende regn, sine øjne spejdende mod vinduerne. Disse øjne var store, blå, med et mildt, næsten frygtsomt udtryk. Pludselig lysnede det inde på kontoret. Skyerne drev jagende forbi, og et stykke klar himmel kom tilsyne, en af disse snare vejrforandringer, som man kun ser i April. Kort efter faldt et solglimt ind over. Kontoristen så forventningsfuldt op. Et nyt solglimt-fulgte, det lod edderkoppens væv mellem gardinerne spille som Ane sølvtråde, det gled forklarende hen over „ Juno “, hvis Vesuv blev dobbelt glødende — kontoristen så derpå, i sekundet var hans længsel i Italien — og tilslut søgte det, uden resultat, at forgylde Karl Johan, der, sort som en Morian, tronede på kaminpladen. Kontoristen smilte i 4 velbehag og mumlede uvilkårligt et par linier af et digt, dei’ faldt ham ind: „ Et glimt af sol, jeg kræver ikke mere, et solglimt kun, og hele hjertet 1er — “ Han skød konto-kouranterne til side, så sig sky omkring, som om nogen belurede ham, tog frem en nøgle og åbnede hurtigt en liden skuffe i pulten, hvorfra han udtog et ark nodepapir. Smilende, skuende ud i luften, som om han søgte noget, skrev han derpå, ivrigere og ivrigere. Der steg en rødme op i hans magre kinder, hans blik glødede, glæden ved at skabe, inspirationen gjorde ham i denne stund næsten smuk. Det blev en liden, enkel Melodi, kort og lys som et solglimt, længselsfyldt som en aprildag. — han skrev videre og udarbejdede formen sirligere, vuggende hovedet i en vis takt. Ofte så han mod døren som ræd for, at nogen skulle overraske ham. Endelig var han færdig og nynnede sagte melodien for sig selv. I samme øjeblik, medens han stod der syngende, åndsfraværende, med nodebladet i hånden, åbnedes døren hurtigt, uden nogen foregående banken, og hans principal, grosserer brun, trådte stakåndet ind, med en mine og en Iver, der tydeligt røbede, at han håbede at overraske sin betjent i noget galt. Olaf Lie — så hed kontoristen — rødmede og blegnede som en, der er grebet i en misgerning. Han fik ikke tid til at gemme kompositionen i sin hemmelige skuffe, men skjulte den midlertidigt mellem konto-kouranterne, medens principalen med et mistænkeligt blik — han keg over brillerne, som han altid gjorde, når han ville lure — fulgte alle hans bevægelser. principalen var en ældre, undersætsig, korpulent mand, uden Hals, med et trillende rundt hoved, korte, svingende arme og et par tykke trommestikker af ben. Der var noget keglerundt, vulgært og borgerligt ved hele personen. Ansigtet var rødligt, blodrigt, næsen liden som en bønne, øjnene små, grå, lurende, håret gråt og kort klippet. Hans dragt var rig uden at være smagfuld; den korte, engelske jakke, der sluttede stramt til de vældige former, var måske for ungdommelig, når man tog hensyn til bærerens alder. En stor guldkjede hang pretentiøst udover den broderede skjorte med guldknapperne. Han så i det hele ud, med al sin slingren og rullen, som en robust sømand, der havde iført sig verdensmandens dragt uden at kunne tilegne sig dennes væsen. „ Goddag, far, “ sagde han omsider, ladende, som om han intet havde mærket, og den unge mand, beroliget af denne venlige hilsen, genvandt sin fatning. Principalen stillede sig ugenert op ligefrem for spejlet og mønstrede, ikke uden tilfredshed, sit værdige åsyn, idet han nynnende strøg sine grå whiskers og rettede på sit grå silkeslips. „ Hvor underligt, far, alle folk siger, at jeg ser ud som en engelsk lord! Jeg forstår det ikke. Det må komme af, at jeg klæder mig anderledes end folk i byen. Jeg har nu aldrig likt at klæde mig som de gamle skatteborgere her. De ser alle sammen ud som bedemænd, deres luvslidte, sorte frakker med lange skøder, og så silkemærset, far, en hel skorsten. — nej, så gud signe mig min engelske grå filthat! Der må være façon eller skabelon på skuden, far! “ Olaf ville her benytte anledningen til at fjerne nodepapiret; men i det samme hans hånd rørte ved det, mødte han i spejlet principalens gennemborende blik. „ I Strandgaden traf jeg netop Fru Hermann ( en af byens toneangivende damer ) og hun sagde det samme, far. „ Hr. Brun, jeg må gøre dem min kompliment, de ser ganske ud som en lord, jeg kendte dem næsten ikke igen. “ — hihihi! — med et tilfreds grin strøg han atter sine whiskers. „ Hvad siger nu de, far, 7 derom? “ Med en rask vending drejede han sig fra spejlet om mod Olaf. „ Jo. Deres jakke er ganske vist engelsk. “ „ Hatten også, far, og skægget, ja, det hele. Hm, jeg må tilstå, når jeg betragter mig selv i spejlet, at folk har lidt ret i, hvad de siger. — men tiden går. — nu tilarbeids! “ han iførte sig en gammel, hvid, af blæk plettet lærredsfrakke, der nåde ham lige ned til anklerne og gav ham et alt andet end værdigt udseende. Olaf søgte atter at skjule noderne, men fremdeles uden held. Principalen trak sin frakke på, stående en face mod ham. Med et pludseligt greb, lumsk smilende ( der var noget af en Bjørns plumpe behændighed i denne bevægelse ), tog han de frem for Olaf liggende papirer. „ Konto-kouranterne. ja! De er jo færdige? Jeg har vel blot at skrive under? “ Olaf skalv. principalen tog pennen og skrev langsomt forretningsmæssigt sit navn under den første regning. Da han skulle underskrive den anden, studsede han og så et sekund på Olaf, der ikke udholdt dette kolde, dadlende blik. „ Undskyld mig, “ ville han fremstamme, men fik ikke et ord frem. Principalen holdt det stakkels nodepapir i hånden. „ Et solglimt, “ mumlede 8 han foragteligt, medens hans tynde mundviger trak sig nedad. „ Jeg forstår ikke et ord af disse kragetæer. “ „ Hr. Brun, “ stammede endelig Olaf. „ Hr. Lie, “ sagde principalen meget højtideligt og hævede bønne-næsen i vejret, „ jeg har engang før tilladt mig at gøre dem opmærksom på, at mit kontor ikke er det rette sted for deres kompenering og musik, her må arbejdes — derfor gives der løn — forstår de? Deres musekalske drømmerier, far, må de gemme til deres fristunder i hjemmet. “ med skammens og ydmygelsens tårer i øjet tog Olaf sin ulykkelige komposition tilbage, som den forbitrede principal rakte ham. I taushed bøjede han hovedet og skrev videre. Principalen gennemlæste imidlertid de øvrige konto-kouranter og fandt flere og flere fejl at rette. „ De er for destrait eller tankeløs, far, “ Sagde han noget venligere, „ men det er musikens skyld. Når man har alvorligere forretninger fore, må man kun tænke på dem og på intet andet. Tro mig, far, jeg er ældre og har erfaringer, vil de blive en dygtig handelsmand, så lad musiken fare. Den gør dem kun gal i skotten. Det er sikkert, som to og to er fire. “ Olaf sad på sin krak som den straffede 9 skolegut. Han fandt ikke et ord til sit forsvar. Da slog klokken 12 i den nærliggende kirke; han lukkede hovedbogen, steg ned af krakken, tog sin kontorfrakke af og lavede sig til at gå. Han børstede sin hat og trak sine handsker langsomt på; de stod stramt om de smukke, hvide hænder. Handskernes farve svarede til hans grå dragt, der var simpel og sirlig. „ Er der noget mere, de vil mig? “ spurgte han høfligt’ principalen. „ Nej, far! De kan gerne gå! — jo, det er sandt! Min kone spurgte mig, om de ville gøre os den fornøjelse, at komme ud til os på landstedet i morgen søndag og spise tilaftens med os. Ja, de kommer til kaffetid, forstår de. Min niece eller søskendebarn, Aurora, er kommen på besøg til os fra Italien og skal bo hos os isommer. Hun er skrækkelig musekalsk og poetisk, far, og alle de dele; med hende kan de sværme hele dagen og vise hende deres kompesitioner. Det vil more hende. “ „ Tak, “ svarede Olaf med en fornem bøjning af hovedet og åbnede døren. „ Min kone bad mig forresten spørge dem, om de ikke ville tage deres noder med i morgen. 10 pianoet er ikke rigtigt stemt, men de klarer det nok. “ „ Jeg beklager, at jeg endnu ikke er så dygtig pianist, at jeg tør lade mig høre for fremmede- “ „ Sludder, far! De har jo optrådt i „ Harmonien “ ( et af Bergens musikalske selskaber ), så kan de vel altid spille for os. Vi er ikke så kræsne på det, vi, far. Min kone ville så gerne ha’ noget måneskin af bet — beta — ven, sagde hun, ja betåven var det. Kan de spille sligt måneskin, far? “ „ Desværre nej! “ „ Ja en ting vil jeg sige dem, far, at hvis de ikke har noderne med i morgen, så begår de — unoder. Hahaha! “ — han lo højt af denne sin fattige vittighed, og ledsaget af denne tilfredse, buldrende latter gik Olaf ud af kontoret, gennem den lange Strandgade, til sit hjem. „ Aurora, “ mumlede han. „ Og fra Italien. — nu, vi får se! Aurora betyder jo morgenrødme. Det lover noget. “ i. Jonas Sebastian Kaspar brun var søn af en retskaffen, men fattig embedsmand, der døde 11 tidligt og efterlod enken og en børneflok i de knappeste kår. Jonas’s ældste bror, Joakim, blev tidligt, medens faderen levede, sat i latinskolen. „ Familiens håb “, som han kaldtes, skulle uddannes og blive noget stort, det koste, hvad det ville — han blev også senere konsul i Italien; „ min bror, hr. Konsulen, “ sagde altid brun — men med Jonas Sebastian gjorde man ikke så mange omstændigheder; faderen havde ikke råd til at holde to sønner til bogen. Jonas Sebastian sendtes da tilsjøs, uagtet han ikke havde ytret nogen særlig tilbøjelighed for denne stand. Han var kun 13 år gammel, da han, udrustet med de tarveligste skolekundskaber, lidt geografi og bibelhistorie, forlod hjemmet for med kapt. Behrens, brig „ Alfa “, at foretage sin første tur over havet. Briggen var et fragtskib, der gik fra havn til havn, i alle verdensdele. Først efter 3 Års forløb kom gutten tilbage, frisk og solbrændt, men rigtig ked af sølivets strabadser. Han fandt moderen sygelig, bøjet af næringssorger; hans søstre var voksne op til et par forskræmte, tarveligt klædte piger, der i mangel af tjenestefolk måtte gøre husets simpleste gerning. Jonas Sebastian blev nu på sit udtrykkelige ønske sat på et kontor hos en af bryggekjøbmændene. I hjemmet havde han set 12 såmegen nød og lidelse, på grund af pengemangel, at ynglingens kæreste tanke nu blev at skabe sig en formue. „ Der er kun en ting, som duer i livet, og det er minsæl penge, “ Sagde han allerede tidligt. „ Har man penge, er man selvstændig og kan gie hele verden en overhaling. “ han var usædvanlig flittig og flink i sin gerning; hans principal forhøjede allerede hans løn, et fjerdingår efter at han var kommen i hans tjeneste. Om sommeren, i den travle stævnetid, arbejdede han som en træl fra kl. 5 om morgenen til 11 om natten. Han skrev og regnede, han stuvede og pakkede, han besørgede nordlændingernes indkøb af kolonial-varer, han sprang omkring i byen med regninger, han hjalp endog undertiden gesellen med det grovere gårdsarbeide, „ annammede “ Varen, vejede fisken, prøvede tranen etc. Han var på engang løbergut, kontorist og gårdsdreng. Principalen havde aldrig før haft en slig betjent. Ikke engang om søndagen var han fri. Da tjente han nordlændingen til cicerone, førte dem omkring i byen og viste dem dens mærkværdigheder, walkendorfstårnet, musæet og christie-støtten, eller han måtte — hvad der just ikke var ham det behageligste arbejde — agere vicevært ved middagsbordet i principalens 13 fravær. Dennes frue havde nemlig så fine nerver, at hun ikke kunne tåle „ Stanken" af nordlændingerne, hermed mente hun den ejendommelige lugt af Tran, fisk og rådden sø, der i reglen fulgte med deres klæder — og hun og manden rejste da om søndagen til laksevåg eller Ask, hvor de morede sig og lod „ den kære Jonas “ stelle med de uvelkomne gæster. i dette afsnit af sit liv klædte brun sig fattigt, spiste slet og billigt og nægtede sig endog cigarer, uagtet han i sit korte sømandsliv havde vænnet sig meget til tobakken. Hver skilling blev sat i sparekassen, med fremtidsmålet: en rig og selvstændig stilling for øje. Kammeraterne — han havde forresten ikke mange — kaldte ham „ en gerrig hund “ og lod ham vandre sin egen vej. om vinteren, når stævnen, årets egentlige arbejdstid, var forbi, og de andre unge kontorister og kjøbmandssønner tilbragte sine dage med at drive ud på fæstningsvoldene ved sverresborg og se, om der var skibe ude i „ Kvarven “, røge og spille billard på kafeerne, og om aftenen morede sig med at danse på „ Logen “ eller synge i „ Harmonien “, sad brun alene på sit kolde kvistværelse hos moderen, fordybet i sine bøger. Hans kundskaber var få, han havde meget at indhente. På egen i4 hånd lærte han engelsk og lidt tysk, pløjede igennem Beckers verdenshistorie og lærte udenad som barnet sin abe en fremmedordbog af Meyer. Denne rigdom af fremmede udtryk var senere hen i livet hans stolthed. Han anvendte dem i tide og utide, i reglen forkert, med accenten på den urette stavelse, og så gav han forklaringen med oven i købet. „ Situation eller stilling “ brugte han således ofte. Han havde alle autodidaktens fejl, hele hans stivsind og hovmod. Han brammede med sin ringe viden, og hans største glæde var, når man ville lade sig belære af ham. i en alder af 26 år havde han skrabet såpas penge sammen, at han kunne etablere sig på egen. Hånd. En liden agenturforretning begyndte han med. Moderen hjalp ham dertil. Hun optog et nyt lån i sit, med flere prioriteter allerede betyngede hus, og lod ham få summen, stolende på guttens sunde forretningssands — og fremtiden gav hende ret. Handelen gik udmærket. Han giftede sig så med en ældre, huslig pige, datter af en klokker ved en af byens kirker. Firmaet „ Jonas brun “ Blev omsider et af de mere ansete i Bergens forretningsverden. han tog nu moderen til sig i sit nye, prægtige hus — det gamle solgtes — og lod hende 15 „ sidde på stads’¹, som han kaldte det. Hun sad også på en forhøjning ved vinduet, bag et gærde af blomsterpotter, klædt i sort. knagende silke og med en høj blondekappe på hovedet, medens hun i „ Spisnen “ ( så kaldtes spejlet udenfor vinduet ) keg efter de forbigående og med et nådigt nik besvarede en eller anden hilsen. Desværre nød hun ikke længe godt af denne herlighed, hun døde, samtidig med at hendes sønnekone satte en liden datter ind i verden. Man kunne tro, at den gamle blot havde ventet på bedstemoderværdigheden, thi da hun fik denne lykkelige nyhed at vide, smilede hun og sluknede hen som et lys. brun havde nu to børn, Sigrid, en ung, næsvis, koket tingest, med et varmt hjerte på bunden, noget af et „ enfant terrible'¹, der „ var med “ ved alle mulige lejligheder, fremsagde prologer i tteatret, spillede komedie, sang i „ Harmonien “, red etc., og Theodor, en lang, krushåret, indbildsk krabat, der gik i latinskolens øverste klasse og nu forberedede sig til universitets-opholdet i Kristiania ved at røge stærke cigarer, som han i grunden ikke syntes om, bære en lorgnet, som hans gode øjne ikke trængte, og ved at skjule sine lange, røde skoleguts-håndled under nogle 16 drabelige manchetter. I en ny, lapset dragt, med cigaren i munden, lorgnetten knebet ind i øjet og stokken i hånden spadserede han så, fuld af akademisk værdighed, på „ Boulevarden “, som bergenserne kalder en af sine mere befærdede smågader. først kl. 6 næste dag slentrede Olaf Lie opover kalfaret, til grossererens villa. Han vidste, at man ventede ham kl. 4 til kaffen, men han havde foretrukket at tilbringe disse timer hjemme på sit hyggelige værelse med sit piano og sine bøger til selskab. Aprildagen var frisk og urolig. Vinden fejede skyerne som hvide snebølger hen over den blå himmel, en vaiende tågedat hang som et sønderrevet kjæmpeflag over ulrikkens tinde; på kirkegården ved lungegårdsvandet holdt søndagsklædte folk på med at pynte gravene efter al vinterens ødelæggelse af planter og monumenter, vandet selv lå køligt blåt og dirrede i sin ramme af mark og eng, som det spirende græs lånte en tynd grøn farve. I haven stak allerede anemoner og aurikler sine yndige hoveder frem i bedene, og skog-partierne i „ Forskønnelsen “ Begyndte at løves, små, lysegrønne blade sprængte fulde af nysgerrighed den klæbrige knop og skalv vellystigt i vårvinden. — foråret var kommet tidligt i år. 17 villaen lå et stykke fra landevejen, på en af højderne ved lungegårdsvandet. Façaden vendte ud mod dette. Det var et mindre, hvidmalet, énetages hus, ikke i den moderne schweitzer-stil, men hygget, simpelt hen, uden al stil. Ovenpå kjælder-etagen lå beboelsesleiligheden, ovenpå denne igen var en gavl med et lidet værelse og en altan. På den ene side mod landevejen omgaves villaen af et markstykke, beplantet med grantræer, på den anden side, mod vandet, lå haven, temmelig stor, men lidet plejet og forskønnet. I dens midte fandtes et stort, rundt bed med nogle beklippede rosenbuske, dette bed omgaves af mindre, hvor man ved sommertid så nogle stedmorsblomster, resedaer etc., og disse igen af alle sorter bærtræer, jasminer og syringer. Brun så mere på det nyttige end på det skønne. Blomster, musik, poesi var i hans øjne det unødvendigste og foragteligste i skabningen. Derimod dyrkede han i en krog af haven kål, salat og slige spiselige sager, og hans frue havde i nærheden sit jordbærbed. et godt stykke fra villaen, ud mod landevejen, lå „ Pagterhuset “, hvor Bruns forpagter boede og et par fremmede, fattige arbejdere, indlogerede hos pagteren, uden Bruns samtykke. Dog pagteren tjente ved at leje ud de rum, 18 han ikke selv benyttede, og brun lukkede øjnene dertil, da han under form af „ Frem-leie “ fik sin andel af fortjenesten. fra haven førte en bred træ-trappe op til huset; ovenpå trappen var en veranda, som førte ind i en forstue, der på engang benyttedes til entrée og til havestue. Fra denne entrée kom man ind i et større værelse, på hvis venstre side lå dagligstuen, til højre spisestuen, alle tre værelser i flugt med hinanden. — Olaf tog sin frakke af sig i entréen, hvor der stod et par forkrøblede orahgebuske i grønmalede træpotter, og trådte ind i dagligstuen. De fleste af gæsterne var der samlede. Fruen skændte på ham, fordi han kom så sent. Det var en middelhøj, stiv, alvorlig dame med en hektisk rødme i kinderne, tåreposer under øjnene og det sorte hår strøget glat og pomadeglinsende ned om øret. Hun bar en sort silkekjole, en hvid, brusende halskrave, et stort guldkors på brystet, og lignede i denne dragt ikke så lidet en værdig abbedisse. „ Nu får de kun kold kaffe, kære Lie, men det er deres egen skyld, som ikke passer tiden, “ sagde hun med et sursødt smil. — Olaf så sig om efter Aurora. værelserne var små, lave under taget, rigt, men ikke smagfuldt indrettede. Der var 19 ingen enhed i møblernes sammensætning; gamle, oppudsede gyldenlæders-stole stod tæt op ad små, moderne, der ved siden af hine forekom en som parvenuer, sofaen var et uhyre i størrelse og styghed. Et par gamle, massive glaslysekroner hang i taget. Gulvet var malet som mosaik, hist og her belagt med prægtige tæpper af dyreskind. Malerierne på væggen var alle uden værdi, kun et portrait af vor berømte maler, professor Dahl — det hang i spisestuen — dannede en undtagelse. Hvorledes dette kunstværk var havnet i villaen, blev alle en gåde. Fruen påstod, at brun havde købt det „ tilligemed noget andet skrammel “ På en auktion. Over sofaen, fruens yndlingsplads, var placeret nogle portraiter af præster, biskopper og bekendte missionærer. I spisestuen stod en stor mahogni-buffet, prydet med spejlglas og overlæsset med sølvtøj og glasvarer. Svære albums og illustrerede værker lå på bordene. I mellemværelset fandtes — en mærkværdighed i et bergensk hjem — en marmorstatue i legemsstørrelse, forestillende en Amor, der sliber sine pile. Denne Amor var Fru Bruns fortvivlelse. Hun kunne aldrig tilgive sin mand, at han havde anskaffet sig den, eller rettere sagt, at han havde modtaget 2* 20 den; thi det var en gave fra „ min bror, hr. Konsulen i Italien “, altså fra Auroras far. det første, Fru brun gjorde, var at beklæde den lille, nøgne hedning; hun hyllede ham ind i rødt, folderigt flor fra top til tå og satte ham i en krog, hvor han mindst kunne bemærkes. Men dette var hende i længden ikke nok. Da hun en dag overraskede Sigrid i betragtningen af den farlige kjærlighedsgud, fik hun nye skrupler og drejede den, ved kokkepigens hjælp, om mod væggen, så at Amor vendte sit skælmske ansigt bort fra tilskueren og mod denne et pai’ vinger og en legemsdel, der i reglen anses for den mest kjødrige og den mindst poetiske. Barde fruen og kokkepigen svedte under dette arbejde. „ Havde man bare givet ham noget vinløv på eller nogle små figenblade, “ sukkede Fru brun, „ men at ha’ slig en fuldvoksen, splitternøgen mandsperson i sin stue, det er dog for galt! “ — den dydige kokkepige sukkede med. „ Det kan man bruge derude i Paris og rom og de store, fæle byer; herhjemme har vi gudskelov endnu såpas smag, at vi ved, hvad der sømmer sig. “ — og hun gik aldrig forbi statuen uden at give den et ondt blik. Havde hun været kattolik, så havde hun hver gang sprængt vievand over den. 21 der var omtrent 20 gæster tilstede. Damerne havde netop med glødende kinder rejst sig fra kaffebordet og var i denne oprømte stemning, der følger ovenpå nydelsen af den pirrende drik. De lo og snakkede i munden på hverandre. Herrerne havde fjernet sig og sad i mellemværelset med sine piber og cigarer, ventende på toddyen, der var lovet dem — det vil sige de ældre herrer, nogle af de yngre havde, galant nok, sluttet sig til damernes kreds. Gæsterne var meget forskelligt klædte. Nogle af herrerne var mødt frem i fuld selskabsdragt, andre bar grå benklæder til sorte frakker, nogle holdt et par hvide handsker i hånden, et par bar hvide slips, andre grå eller sorte. Damernes dragt var mere uniform., de fleste bar ligesom værtinden sorte silkekjoler og ærbare, hvide kraver, hvortil nogle havde føjet en guldbroche, andre et broget fløielsbånd. Nogle yngre damer havde dog gjort oprør mod disse sørgeklæder; de bar lyse, flagrende kjoler. blandt gæsterne var flere „ notable personligheder “. først og fremst konsul Didrik Emanuel puyter, værtens fjerne slægtning og bedste ven, en ældre, korpulent mand med et apoplektisk rødt, af værdighed, godmodighed og selv- 22 følelse strålende ansigt, og en snehvid vest, forsynet med guldkæder og hængende signeter over den tykke mave. Hans kinder var fede og hængende, hans mund bøjede sig med en sentimental trækning nedad, dannende en halvcirkel. Han rømmede sig bestandig, som om han havde noget at sige. Hans svaghed var, at holde taler, og han forstod den ingenlunde lette kunst, at give den gladeste skål ep følelsesrig vending, hvorover han selv græd af rørelse, medens tilhørerne lo i skægget. Han omgaves af sit „ Regiment “, som hans byesbørn, ondskabsfuldt nok, kaldte de G damer, der altid beundrende fulgte ham i hælene, hans hustru og 5 voksne døtre. Hvis man skulle beskrive, hvordan denne hustru så ud, ville man komme i forlegenhed. En eftersnakkerske af sin mand, liden og ubetydelig, med falmede træk, der gled ud som i tåger, lignede hendes ansigt disse forslidte, knapt kendelige billeder på gamle mynter. Døtrene var vanskelig at skelne fra hinanden. Kendere havde fundet ud, at frøken Vibekke, den ældste, var en tomme højere end frøken divert, den yngste, og at frøken Trine, den næstældste, bar chignon, medens frøken Inger, den næstyngste, bar håret i proptrækkerkrøller om den tynde Hals. Om frøken Abelone — hun var opkaldt efter 23 sin bedstemor — havde man opdaget, at hun talte let gennem næsen, når hun var bevæget. Det var det hele. konsulens søn, Gerhard, en ung, smuk mand, holdt sig i selskaber fjernt fra „ Regimentet “, følende klart det latterlige i denne familieudstilling og indbyrdes tilbedelse. Han var faderens kompagnon. redaktør vanmehren, konsulens nabo, en yngre, trillende fed mand, med små, bebrillede øjne, glinsende, ligesom skurede kinder og glatstrøget, glinsende, brunt hår. Alt glinsede ved denne mand. Han rokkede altid med hovedet, da den stive skjortekrave generede hans tykke hals’s frihed. Den trivelige literat talte altid om idealet og dets høje krav. frøken Rohde, en liden, knoklet, mandhaftig dame af en ubestemmelig alder, med et usædvanligt stort hoved og en spæd overkrop; den hele skikkelse havde noget gnomeagtigt ved sig. Huden var gul og tør, strammet ved tindingerne af det kinesisk tilbagestrøgne hår, øjnene kloge og grå, trækkene i sin uregelmæssighed næsten mongolske. Hun bar en sort kjole uden al smykke, men i håret en blomst af — alabaster. Hendes stemme lød skarp og bydende. Denne dame var selskabets literære element. Hun havde for nogle år siden ud- 24 givet en bog „ Tabte illusioner, roman af Eufemia Rohde “. — stakkels Eufemia! — man påstod, at kun 3 mennesker i hele Norges land havde læst dette omfangsrige opus,, nemlig digterinden selv, sætteren og korrekturlæseren. Major falk, et gammelt, grættent kristianiamenneske, der misfornøjet med sin pebersvendsstilling, sine gigtanfald og forholdene på vestlandet altid brummede og knurrede som en bidsk hund. Karakteristisk for ham var, at når der i byens familier hændte noget forkert eller ubehageligt, gned han sine hænder og råbte halv bittert, halv triumferende: „ Nå, det er bergensk; pinedød, det er bergensk! “ Frøken Rohde påstod om denne mand, hvis mundviger havde en mistænkelig brun farve, at han i smug tyggede tobak — hvilken afskyelighed! — og at det var denne giftige saft, der virkede så uheldigt på hans sindsstemning. pastor Heiberg, en firtiårig, mager mand, med et ansigt, der, i sin urene, plettede gourmandise-farve, mindede om visse geléer. Hans smil var fint og iagttagende. Han bar en langskjødet, sort kjole, og det hvide slips forlod ham aldrig. Man sagde, at Fru brun ikke kunne leve uden denne gejstlige herres selskab — han kaldtes, betegnende nok, „ Fru Bruns huskapellan “ — og at han til gengæld 25 ikke kunne undvære hendes velbesatte bord. Naturligvis var hr. Huskapellanen ugift. til disse hovedpersoner må vi føje den gamle garde, en flok ærværdige, ugifte tanter, der ved festlige lejligheder som denne hentedes frem af sine respektive hybler, for, som konsul puyter udtrykte sig i sine taler, „ med ærværdighedens sølvhvide hår at pryde bordet “. Dog som de fleste poetiske billeder passede konsul puyters kun halvt. Ingen af de værdige jomfruer havde hvidt hår, en af dem bar sort paryk, en anden havde askegrå hængekrøller, lig hundeøren, hængende nedover kinderne, og en tredje, tante Nille, havde, foruden sort paryk, en antydning til moustache, så stærk, at mangen ung lieutenant kunne misunde hende den. Dertil bar hun bomuldsdotter i ørene. „ Nej, det må du ikke, Aurora, “ hørtes pludselig Sigrids leende stemme. „ Mor — Sigrid var så „ norsk “, at hun aldrig sagde mama og papa — „ Mor har forbudt det. “ Olaf blev opmærksom; han gik ind i mellemværelset, hvor de unge piger holdt til. Ligeoverfor Sigrid stod en ung, slank, bleg dame med et par glimrende, sorte øjne og en koralkjæde i håret. Hun bar en vinrød kjole, garneret med sort Fløiel, og et koralsmykke om halsen i et sort fløielsbånd. Hun gjorde 26 i samme øjeblik en bevægelse, hun løftede på floret, der tilhyllede Amor, og Olaf fandt, at hun var mere yndefuld end alle de andre unge piger. Det måtte være hende. „ Nej, du må ikke, “ bad Sigrid, nu næsten ængstelig. „ Du må ikke tage floret bort. “ Fru brun, midt i sin sofakreds af værdige fruer og tanter, skalv af rædsel. — denne ukristelige Amor! „ Men hvorfor må jeg ikke seden? “ spurgte Aurora. „ Det er sligt dejligt kunstværk. Vi har det samme i vort hjem dernede. “ „ Mor siger, “ hviskedee Sigrid, „ at det ikke passer sig for unge piger. “ „ Ma che — “ Leende rev Aurora floret af statuen. Vant som hun var til hyppige besøg i Italiens store skulpturgallerier, forstod hun ikke dette pruderi. Sigrid udstødte et lidet skrig, de 5 frøkner puyter nærmede sig uroligt moderen som skræmte unger, der tyr under hønens vinger. Fru brun rejste sig fra sofaen, som om hun ville sige noget, men sank attei’ ned igen, og kinderne glødede dobbelt hektisk. Pastor Heiberg nærmede sig hende med øm bekymring. „ Men den står jo ikke rigtig, “ sagde Aurora, og hun drejede den, med stor anstrengelse, om mod lyset, så at man fik se gudens ansigt og ungdommelig skønne lemmer. „ Hvor den 27 er dejlig! “ råbte hun og liensank i ufrivillig beundring, „ se denne skælmske måde, hvorpå han sliber pilene.. Er det ikke, som om han ler i smug af det stakkels letsårlige menneskehjerte? “ de gamle tanter nærmede sig nu i sluttet række. Lig jagthunde, der sporer vildt, havde de en mærkelig evne til at opsnuse, hvor noget „ Upassende “ var på færde. De mønstrede vekselvis Aurora og den ulykkelige statue. Nu forlod også flere af herrerne sine cigarer og nærmede sig den indignerede gruppe. Frøken Rohde havde straks sluttet sig til tanternes parti. „ Ukvindeligt, “ hviskedee hun. „ Ukvindeligt i høj grad. “ „ Hvis jeg ikke tager fejl, “ sagde Gerhard puyter, „ så er denne Amor en kopi efter en berømt antik, som jeg har set i Neapels Musæum. Den er vidunderlig. “ Theodor, der stod nær, satte lorgnetten på næsen og mønstrede den med kendermine. „ Ja, ikke sandt? “ råbte Aurora, lykkelig ved her uventet at finde forståelse. „ Det er også en foræring fra papa til onkel. Husker de, at vi har den samme i vor salon? “ „ Javist! — og der stod den — uden slør. Klimaet er jo også varmere dernede. “ Han smilte ironisk. „ Man forkøler sig ikke så iet. “ 28 — Aurora og Gerhard kendte hinanden allerede fra Italien, hvor Gerhard havde været flere gange som kargadør med faderens skibe og da altid besøgt konsul Bruns gæstfrie hjem. Aurora var glad ved atter at møde ham igen. Med ham kunne hun da i al fald tale om sit kære fødeland, „ la bella Italia “. „ Vil de tro, at jeg allerede savner vore gallerier og musæer, “ sagde Aurora uden at lægge mærke til tanternes og frøken Rohdes stigende mishag. „ Hvor rigt på kunst Italien er, mærker man først, når man er borte derfra. “ Fru brun havde imidlertid sagte konfereret med sin huskapellan. „ De har ganske ret, frue, “ hviskedee han. „ Det er ligesom med visse bøger, der bør nydes alene, der ikke er usædelige i og for sig, men som først bliver det, når de to køn, hm, jeg mener, når ung mand og ung kvinde læser dem sammen. Slig er det også med en nøgen statue. Se, der står hele vort unge selskab, damer som herrer, samlet omkring den. “ „ Jeg kan fortælle dem, kære pastor, at denne Amor allerede har kostet mig mang

1878_Topsoee_Nutidsbilleder

Vilhelm

Nutidsbilleder

Topsøe

Topsoee

Nutidsbilleder

male

1878_Topsoee_Nutidsbilleder.pdf

Vilhelm

Topsøe

anonym

dk

Nutidsbilleder

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

Første kapitel. Det var en af de allerførste sommerdage, men meget varmt, og så varmt, som det var, kunne der godt have været lukket endnu mere op, især da værelset endnu var i vinterdragt og opfyldt med tæpper og puder og udpolstrede møbler. Man kunne nok se, at man var hos 'en gammel dame, der selv på en varm sommerdag var bange for at få for megen frisk luft. I stuen var kun to personer, en ung dame og en yngre mand. Den unge dame, frøken Helene, var husets datter, den unge mand, Flemming hed han, var en ven af huset. De to vare ikke i slægt sammen, men der var en vis lighed imellem dem, begge vare høje og slanke, smukke skikkelser med smukke ansigter og udprægede træk. Hun havde mørkere øjne og mørkere hår og et mere livfuldt udtryk. Han havde egentlig også et livligt ansigt, men det livfulde kom mest fra sarkastiske blink. De to sad og talte sammen ved bordet midt i stuen. Han holdt sin hat i hånden; hun havde et arbejde liggende på bordet foran sig, hvormed hun legede med den ene hånd på en måde, der ikke røbede megen respekt for det i egenskab af håndarbejde. « hvorlænge bliver de borte? » spurgte hun. « ikke mere end et par måneder i det højeste, » sagde han, « det vil være mere end nok. Det er kun for at føje fader, jeg overhovedet tager til Berlin, og det er en ren fiktion, at jeg prøver, om jeg mulig skulle synes om at være legationssekretær. Prøvens resultat er afgjort i forvejen. » « de vil ikke være det? » « nej, jeg vil ikke være det. » « har de nogen særlig indvending imod den stilling, eller er det den samme...? » « ganske rigtigt, » sagde han. « den samme, som jeg har haft imod forskelligt andet, som fader har søgt at tvinge mig ind på, kunden, at jeg ikke har lyst til den, og ikke vil kunne udrette noget i den, som er værd at udrette. « således taler de altid. » « således tænker jeg? » « men hvad vil de da egentlig? » « ingenting. Blot have lov til at være i fred og se på det hele. Det er både det morsomste og det mageligste, » sagde han med et ham eget smil, som man ellers oftere så, når han hørte efter andre, end når han selv talte. « det er underligt, jeg har stundom ønsket, at jeg var en mand for at kunne komme til at virke og udrette noget i verden. Og de er mand og de har udmærkede evner, ja det ved vi jo alle, og de ønsker blot at være fri. » « jeg ønsker blot at være fri. Der er blevet virket og udrettet så meget i verden af narre, °g lige galt er det alt blevet, så nu må da den tid være begyndt at komme, da fornuftige folk har lov til at holde sig i ro. » « jeg tror, de har uret, jeg ved, de har uret. Det har man aldrig lov til. Og jeg synes, ( hun krammede stærkere på arbejdet og talte her lidt genert, tvungent og undselig, som om hun gjorde en slags undskyldning, fordi hun talte om sådanne ting, og i en sådan tonart ) jeg synes, at der er så meget i tiden, som kræver, at alle skulle tage hånd i med, for at gøre verden bedre og lykkeligere. Jeg synes, at jo længere man kommer frem, des flere opgaver viser der sig for os alle, desmere er der, som kalder og opfordrer til at tage del i livet. » « å nej, nej, nej, Helene, » sagde han, atter smilende og vinkede med hånden, som om han talte til et uroligt barn. « de misforstår ganske, hvad tiden vil. Tiden er træt, den kalder og opfordrer slet ikke mere. Overfor sine stedbørn tier den stille og lader dem tumle sig forstyrret om på egen hånd, men sine egne sande børn hvisker den i øret, at der ikke er noget at ulejlige sig med, at det hele hverken kan blive siettere eller bedre eller lykkeligere. Jeg smigrer mig med at høre til de yndlingsbørn, der have fået dette betroet, og derfor ønsker jeg blot at blive på min sofa og se på mine kønne malerier og til afveksling på verden, thi så ødelagt er den heldigvis ikke, at den er bleven lutter kedsommelighed. » « og således tror de, at de vil blive lykkelig. » « lykkelig. Det forlanger jeg virkelig ikke — det ville også være det sikkreste middel til ikke at blive det. Jeg ved, at jeg er en overgangsformation, noget der også er brug for i naturen, og jeg stiller mine krav til det, de kalder lykken, efter hvad jeg ved, at jeg er. » « jeg ved ikke, om jeg også er det, de kalder en overgangsformation, men jeg ved, at jeg må forlange noget mere, end de synes at ville. Jeg har også nok lyst til.at være lykkelig. » « ved de hvad, Helene, dem tror jeg, min fader ville have haft mere fornøjelse af at have til søn end mig. » « måske, » svarede hun, halvt tankeløst, idet hun lod et hende eget uroligt og ligesom søgende blik glide over omgivelserne. « vist er det, her sker intet, her er roligt og uforstyrret, her forlanges der ikke noget. Måske det var noget for dem? » « og de havde måske endogså lyst til at rejse til Berlin. » « å ja, i mangel af andet er det jo altid noget at rejse. » Åbenbart ovre i en anden tankerække og med et prøvende blik på hende, der ville have været for forskende, når det ikke havde været halvt ubevidst, sagde han: « det kan egentlig altid have sin fordel at rejse bort i nogen tid. Man bliver dog altid klarere over et og andet. » Hun svarede ikke, men idet hun rejste sig og gik hen til vinduet, var der over hendes ansigt mere rødme end før og ligesom en skygge af harme. Vinduet var i stueetagen; Amaliegade lå udenfor, den så så solrig og fredelig ud, som nogen af sommersolen bagt gade kan se ud, i timer, da skyggen er smeltet ind til at være en ganske smal stribe på den ene side, en lille sti ved siden af heden for de få forbivandrende. Der var ikke engang forbivandrende nu; nogle spurve, der befandt sig synlig vel i solen, var det eneste levende i den stille gade. Hun vendte sig atter fra vinduet og gik frem og tilbage i stuen, rørende ved en blomst hist — der var mange blomster i stuen, og det gjorde luften mere tung — flyttende en bog her. Han så efter hende. Den lyse, elegante sommerdragt klædte hende udmærket. Gang, holdning, figur, alt var smukt. Han blev ved at se efter hende på sin ubestemte, grublende måde. Tausheden havde snart varet noget længe. « jeg tror ikke, de ville synes, om Berlin, » Sagde han, åbenbart for at sige noget. « å, hvorfor ikke det? » der var en vis heftig klang i hendes stemme ved disse første korte ord efter tausheden. « ja, det er sandt, » vedblev han, uden at mærke noget: « de finder jo altid noget i verden, noget smukt og interessant. Men de må selv om, hvad den tro bringer dem. » « måske jeg bliver skuffet, så skal jeg finde mig i skuffelserne. Jeg er vis på, at det ikke bliver skuffelse alt; fordi jeg er — uheldig i et og andet, hvad jeg mulig nok bliver, har jeg ret i hovedsagen. Det er den sande måde at se livet på, når man i det vil finde noget stort og skønt. » Han trak let på skuldrene: « livet? Mener de dermed menneskene? » Hun var på sine vandringer i dette øjeblik noget fra ham, lidt bagved. Hun vendte sig halvt om, og så på ham, der ikke kunne se hende og svarede: « også menneskene — skønt det kan falde noget vanskeligt. » « de digter om på dem. » « måske. Men jeg kan ikke lade være. » « det er kun, fordi de er en aristokratisk natur, der altid vil leve i godt selskab; er der ikke godt selskab, digter de dem det selv. » « det kan vise sig til slutningen, at digterne ere dem, der have ret. » Atter blev der et øjebliks pause, i hvilken man kun hørte den svage klapren af den lunkne sommervind i den nedslåede markise udenfor vinduet; ellers stod alting stille, sol, luft, samtale. Han lænede sig tilbage i lænestolen og så op imod den aldeles klare, blå himmel. Hun satte sig ned, og sendte atter sit søgende blik omkring, begyndende ved ham og endende, gud ved hvor. « moder bliver længe borte, » sagde hun, som denne gang følte trang til at bryde pausen. Han svarede ikke, og blev ved at stirre ud i luften; i og hun vare så gamle bekendte, at han nok kunne være lidt uhøflig. Der blev atter ganske stille. Så hørte man det ringe. Hun havde hele tiden vogtet på hans ansigt, hun så også nu deri noget, som viste, at en afbrydelse ikke var så uvelkommen. den indtrædende var en herre, og hun modtog ham med stor elskværdighed. Herren var grev Schwerin, en tysk diplomat; han og Flemming vare gode bekendte og hilste venligt på hinanden. Helenes afdøde fader havde været ansat i Berlin i en årrække, og han og hendes moder havde haft mange bekendte der. Dette havde været anledningen til, at Schwerin havde opsøgt damerne, da han kom til staden. Helenes moder, kammerherreinden, havde altid syntes godt om Berlin, hun havde mange venlige erindringer derfra, og hendes bløde sind var glad ved, til trods for alt, hvad der var kommet imellem, at høre lidt om gamle bekendte. Schwerin var bleven vel modtaget og kom ikke sjælden i huset. Han kendte godt forholdene og vidste, at Flemming var en • barndomsven af huset. Han havde dog set lidt spejdende på begge, da han afbrød deres tête-à-tête. Helene havde følt sig lidt trykket derved, Flemming mærkede ikke noget. Men Helene viste ham som sagt megen venskabelighed. Schwerin fortalte, at han nu tog på landet, han havde endelig bestemt, hvor han ville ligge. « nå, hvad blev det så til? » spurgte Helene. « jeg valgte Marienlyst? » sagde Schwerin. Helene lo. « nå det kom der ud af deres sværmeri for Lyngby kirkegård. Ja, det tænkte jeg nok! » « jeg forsikrer dem for, at det var, fordi jeg var nødt dertil, » svarede Schwerin. « det var ikke muligt at få en brugelig lejlighed for mig lige overfor kirkegården. Ellers havde jeg sandelig taget den; jeg har aldrig set magen til kirkegård. Det, at man har givet dem, der hører til på den, den bedste flads i hele byen som dem, der var aristokratiet, dem, der var komne bedst an, er noget, jeg finder så rigtigt og tiltalende, at jeg gerne ville have udtrykket for denne opfattelse for øje hver dag. » « nu må de nøjes med hamiets grav, uden en hamlet i », sagde Helene. « jeg må trøste mig med, at jeg, ligesom manden, der roste sig af altid at føre med sig, hvad han behøvede for at være lykkelig, således også altid kan føre al den kirkegård, jeg behøver for at være glad ved verden omkring med mig. Men det kan da for den sags skyld ethvert fornuftigt menneske. » « hvad, vil de gøre proselytter her i huset? » Spurgte Flemming. « naturligvis, » svarede Schwerin. « jeg er en skikkelig fyr og vil her som alle vegne gøre godt. Der er ingen glade og lykkelige mennesker til her i verden uden os, der have set til bunds i det heles elendighed og værdiløshed, tilfredsheden finder man først på bunden af utilfredsheden, og verden tager sig aldrig så dejlig ud som på baggrund af den. Viden, at universet er et uhyre gravkapel, hvor den ene verden skal hensættes efter den anden. En ganske ny og frisk verden med en lang, solbeskinnet dag ville jo være et forfærdelig kedsommeligt opholdssted, selv om der i den var nok så dejlige haver, hvor skønne kvinder lod sig traktere med æbler af de behagelige slanger. Nej, kølig aften, nat, mørke, død, det er en baggrund for livet til at tage sig ud på. » « lutter sort emaille om brillanter, finder jeg, hverken klæder emaillen eller brillanterne. » « undskyld, frøken, de har måske ikke før truffet en guldsmed, der har gjort det rigtig godt. » han smilede lidt sikkert. han var en af de mest yndede herrer i det diplomatiske korps og vant til at gøre en vis lykke ikke mindst iblandt damerne med sin sorte lære og livlige dødsbetragtninger. Med Helene kunne han naturligvis ikke blive enig om nogenting, men det morede hende at tale med ham eller høre ham tale; og når han gik for vidt og på en noget for kåd måde sårede hendes følelser, trak hun sig altid hurtig tilbage. Hvad der tiltalte hende ved ham var følelsen af, at der hos ham var en betydelig, spænstig energi, i kraft af hvilken han til trods for al den ringeagt for livet, han førte i munden og til dels virkelig følte, arbejdede meget ivrigt. Man vidste, at han besørgede alt arbejde ved legationen for sin chef, der var et godt hoved, men af dem, der ikke selv gøre det mindste ved deres arbejde, når de på nogen måde kunne få det gjort af andre. Schwerin kunne imidlertid ikke lide at anses for arbejder og slog det altid hen. Derfor drillede Helene h^m og sagde: « de tager vel egentlig ud på landet for ret at være flittig. Hvad er det egentlig, de arbejder så ivrigt på? » « ja gør kun nar af mig, » svarede han, « jeg indrømmer, at jeg er så tåbelig at arbejde. Det er en ulykkelig mangel ved min organisme, som kræver nogen virksomhed nu og da, og som ikke kan nøjes med den blotte ro. Det er en organisk fejl, jeg er født med, noget arveligt, frugten af andres fejl. Mine forfædre har været nogle forfærdelig virkende og virksomme mennesker, og der må ved al deres arbejden i århundreders løb være aflejret en drift til virken i vor slægts blod, som det måske kræver nogle generationer at få ret afstumpet. Vi har alle haft den samme hage, lige fra det femtende århundrede. Det hænger måske sammen med den. Men både hagen og driften skal vi nok få effacerede. » Helene så på ham; det var en noget stor hage, han havde i sit kolde, stive, næsten mørke ansigt, hvis udtryk egentlig lidt harmonerede med den lette, 'livlige måde, hvorpå han talte. Fra Schwerin så hun på Flemming. Denne opfangede hendes blik og sagde: « de tænkte, at jeg ikke har arvet en sådan række forfædre. Nej, jeg mærker i virkeligheden ikke spor af noget organ for energi, vi må have været meget blødere. » « de har forresten, tror jeg virkelig, » sagde Schwerin, « ganske gode anlæg for mig. De er en elev, som læreren måske kan blive skinsyg på, hvjs jeg må blive deres lærer. Nå, hils nu Berlin fra mig og benyt tiden, og når de kommer hjem, håber jeg, at jeg kan lugte dens rette gravkjælderluft i deres klæder, ligeså tydeligt, som man i stuen, kan lugte luften udefra i dens klæder, som kommer ind. » han tog afsked med Helene og gik. « hvorledes synes de egentlig om ham, » Spurgte Flemming, da han var gået. « godt! Hvorledes synes de om ham? » « godt! Han kommer her ikke så meget i den sidste tid, tror jeg. » « ligesom ellers. Hvorfor troede de det? » « han har ikke talt så meget om dem i den senere tid. » « talte han meget om mig før? » « å ja, » sagde Flemming i en mere ligegyldig tone, end Helene syntes om. Og så kom atter en pause, hvori man atter kun hørte den svage klapren af markisens sejl i den lunkne sommervind og en enkelt forbi gåendes skridt og fuglenes svirren. « tager de over til gården i Jylland i sommer? » « jeg tror nok, moder har lyst til, at vi skal være en måned eller to på færgegården. Næppe længer; der er ikke meget bekvemt nu. » Atter pause. « deres moder bliver længe borte, » sagde så Flemming. « jeg tror ikke, jeg har tid til at vente længer. » Hun svarede ikke; da han rejste sig op, rejste hun sig også, og de stod lige overfor hinanden, et smukt par. « hvad vil de have, Helene, jeg skal tage med til dem fra Berlin, » spurgte Flemming. « intet. » « slet intet? Å, jeg ved det, de er ligesom den beskedne prinsesse i eventyret, der kun for langer, atman skal bringe en rose. » « ja; bring mig den. Farvel. » Flemming gik hjem for at fuldende sine rejsetilberedelser; dette var det sidste besøg, han havde haft at gøre. Han så ikke videre oplivet ud efter det, han gik så langsoriit i de solhede gader og var så fordybet i sine tanker, at han flere gange syntes lige ved at gå istå. Så gik det op for ham i hans grublen, at det var meget varmt, og han skyndte sig hjem, hvor der var svalt og stille — på sin vis. Han boede med sin fader, en gammel mand, der havde været minister ved slutningen af enevældens tid, i en stille gammel gård i en af de stille. Gader bagved slottet, som havde bevaret en vis smag af dette naboskab. i gården stod et gammelt lindetræ. Det var ikke en af disse bedrøvelige fanger, som føre en forkrøblet tilværelse i en indelukket baggård, fra hvilken de kummerfuldt strække deres magre grene op efter et glimt af sol og et pust af frisk luft, men kun modtage skorstensrøg og fidtede Dunster, medens al mulig urenlighed gennem den snavsede stenbro siver ned og forgifter de lidende rødder. En sådan forsømt vækst var ikke det gamle lindetræ her, men som en hædret, velbehandlet gæst stod det smukt i den store, renligt fejede gård og førte sig da også op, som et træ skal gøre, der har en mission i byen. Kraftigt og uforknyt hele vinteren igennem meldte det sig om foråret med knopper, hvis frodige rigdom forkyndte folkene i huset, at det selv i sin københavnske gårdsplads betragtede foråret som sig i ligeså høj grad vedkommende som noget andet træ. Om efteråret strøede det gården så tæt med gule blade, fra hvilke der udstrømmede den friske, søde lugt, som boer i de visnede blade, at det gjorde løvfaldet til et anliggende, der angik hele dette hus og aldeles ikke kunne overses, og det ikke blot ikke af portneren, der skulle feje gården, men heller ikke af nogen af de andre i hele huset. Men i sommertiden var det naturligvis især et ypperligt gammelt træ. Det holdt liv og sommer til huse, malede et venligt spil af lys og skiftende skygge på murene og kastede et dæmpet, grønlig gyldent skær ind ad de store vinduer på trappen med det gammeldags rækværk og brede trin. Flemming havde dets grønne grene lige udenfor vinduet i det værelse, han havde valgt til sit dagligværelse, fordi det ikke, således som det, han under et påskud havde taget til soveværelse, lå lige ved siden af faderens værelse. Sagen var den, at han kom bedre ud af det til dagligbrug med træet end med sin fader. Og dog var den gamle gehejmeråd en brav og ret medgørlig gammel herre. Han havde uden bitterhed trukket sig tilbage fra sin høje embedsstilling, om end ganske vist ikke uden sorg; thi han havde kun beklædt den i få år. Han havde stor arbejdsiver og mente, at han endnu ville have haft meget at udrette. Med kants moral og ørsteds jura mente han, at verden kunne blive tilstrækkelig god og lykkelig, når det blot var de rette folk, der tog fat. For ham med hans strenge og i bestemte former fæstnede forestillinger om ansvar og pligt var det ulideligt at se den eneste søn,- han havde, og hvem han havde lovet sig så meget af, gå om som, hvad han fandt en drømmer, vel en uskadelig drømmer, men tillige en unyttig drømmer. Sønnen havde taget alle sine eksaminer, taget dem med al mulig honnør, thi han var et ypperligt hoved. Men derved var det også blevet. Det var den gamle mands højeste ønske, at se sønnen træde ind i statstjenesten, ikke blot fordi han hørte til en generation, i hvilken fædrene endnu ikke frem for alt ønske deres sønner, at de ikke må komme til at gå den vej, de selv have gået og følt sig skuffede ved, men også fordi han i højeste måde havde alle de ældres forestillinger om, at det var en særlig ypperlig livsgerning at tjene staten; alle forestillingerne om almenvel og borgerheld fra århundredskiftet vare lyslevende i ham, ganske vist omtrent med uforandret indhold. Men sønnen ville ikke føje ham. Han kunne ikke bekvemme sig til at bytte sin flanerende « frihed » med en gerning, som ikke tiltalte ham. « han har det ikke fra mig, han har det snarere fra sin salig moder, » kunne faderen sukke, når han grublede over det hele. Hans moder havde været en fin holstensk dame, zart og skrøbelig, sværmende til overmål for den poesi, som fyldte hendes tid, for hendes danske fædrelands store digtere ikke mindre end for ^f^tyske, og altid med henrykkelse mindende, at hun som barn havde leget for Baggesen og fremsagt tyske Vers for ham i forældrenes hus. « han har det fra sin moder! » når sønnen hørte dette, tog han sig vel i agt for at modsige det, thi til en vis grad mærkede han nok, at det var en antagelse, der dækkede ham i disse diskussioner, som han fandt inderlig ubehagelige og trættende. Men han smilte lidt ironisk ved tanken om, at faderen slet ikke kunne se, at selv om grundlaget var det samme, var der kommet nye momenter til fra den tidsalder, hvori han levede, i al fald var han langtfra at være en af den forrige tids lykkelige drivere, der fandt tilværelsen så såre skøn og fyldt med velklang og glæde. Han hørte til en talrig yngre skole; født idealist, havde han alt for let, ja endog med et vist velbehag ladet sig skræmme tilbage af den tid, han var kastet ind i. Der kom for ham som for alle de mangfoldige, der er disponerede for tidens sygdom, anledninger nok til at finde, at livet var netop så indholdsløst og løst, som de blev oplagte til at forudsætte. Sligt sker ikke igennem en enkelt katastrofe, den slags ødelæggende virkninger kommer lidt efter lidt gennem en langsom forvitring, når der først er slået en lille revne, og således var også for ham overgangen sket lidt efter lidt fra en drømmer til en skeptiker, der i fornem fjernhed nok ville se lidt til i livet, men heller ikke mere — sket gradvis gennem forskellige indflydelser, både af højere og lavere Art. Han havde altid været en ærlig natur, men måske der dog var lidt sofisteri i det, når han ligeoverfor sin faders forgæves opfordringer til at søge sig en stilling i livet trøstede sig selv med, at han var for ærlig til at ville binde sig til en livsgerning, der ikke tiltalte hans egentlige væsen. Idet han mere og mete afskyede virkeligheden, fyldte han sin tid væsentlig med kunstneriske interesser. I dem var der et fristed at finde for ham, og han yndede mere og mere at dvæle i dets drømmende læ. Han syslede imidlertid med disse interesser på en rent passiv og nydende måde. Hans indtægter, renterne af hans mødrene arv, tillode ham ikke synderlig store udgifter, og han turde ikke heller for faderen bringe for mange malerier eller smågrupper eller afstøbninger i huset; han nøjedes med selv at besidde enkelte udmærkede ting, men han havde rejst ikke lidt, alene for at se og nyde andetsteds. Og når det gjaldt, kunne han for at nyde kunstens værker nok gøre noget. Han var engang, under et påskud rejst til Dresden blot for at se på de små billeder af Adrian van der werff, hvis polerede og elegante finhed, han på grund af et tilfældigt indtryk havde fået lyst til at beskue. Således stod sagerne imellem fader og 2* søn, og derfor var det ikke så underligt, at den sidste foretrak lindetræets selskab også på denne sidste dag inden afrejsen. Han havde taget imod en konstitution i en diplomatisk post efter faderens ønske, der håbede, at han i livet i en stor hovedstads bedste kredse mulig kunne finde noget, der tiltalte ham. Men sønnen var ganske på det Rene med sig selvom, at han ikke ville andet end gøre prøven. Og når han havde føjet faderen heri, så var der en grund til, og det var måske den afgørende, et forhold han ville klare sig selv; det mente han måske kunne nås ved en fraværelse. Og derpå tænkte han, medens han den varme sommerdag lå og betragtede lindens grene. Da Flemming var gået, blev Helene siddende lidt stille i det hede værelse. Flemming havde på sin halvt adspredte måde set på hendes håndled og arm, som viste sig i den lyse lærredskjoles vide ærmer; hun havde, da hun bemærkede det, taget armen til sig. Nu så hun på håndleddet og på det smukke armbånd; så rejste hun sig op og gik hen til spejlet og så sig i det. ' hun kunne være ganske rolig; det var et smukt og frisk billede, hun der så, og dog syntes hun ikke tilfreds, thi hun rystede på hovedet, da hun gik bort derfra. Så satte hun sig atter hen og lod sit søgende blik glide over alle de udpolstrede omgivelser, hvor det intet fandt, og ud over den stille, solskinnede gade, hvor det heller intet fandt. Det var ganske vist et stille og ubevæget liv, hun og hendes moder førte. De to udgjorde hele familien, faderen var død for adskillige år siden, og de havdet trukket sig temmelig tilbage fra verden. Synderlig formuende vare de ikke; familien havde været rig, men jordegodset var blevet splittet ad i de sidste generationer, og kammerherreindens mand havde, skjøndt ingen ødeland, gjort sit hertil, thi han var temmelig ligegyldig i pengesager. Han havde før haft et mindre gods i Jylland, og af det var der, da alt bragtes i orden, kun en mindre ejendom tilbage, hvis værdifuldeste eller eneste værdifulde bestanddel var en færgegård. Det privilegium, der fra gammel tid havde været knyttet til denne, var imidlertid ret indbringende, og da alt var forpagtet bort, havde hun sine indkomster uden synderligt bryderi, og de slog til, til det komfortable, men meget rolige liv, den gamle dame forlangte. Et meget roligt liv. Altfor roligt forekom det datteren; ikke fordi hun forlangte mere adspredelse, men der var i hende et stort fond af liv og energi, som forgæves søgte anvendelse i dette dæmpede, stille liv. Flemming havde kaldt sig selv en overgangsformation i modsætning til hende; deri havde han ikke ret; også i hende var der en egen brydning; nyere forestillinger om kvindens opgave i livet havde gjort dybt indtryk på hende, eller i al fald vakt uro og længsel. Men ved siden heraf var der i hendes fine og hensynsfulde sind en stærk uvilje imod ethvert brud med den f'orestilling om kvindelighed, hun var opvokset i. Alle hendes skønne drømme og inderlige længsler efter at komme til at udrette noget godt og heldbringende i livet nødtes derfor til at holde sig i det ubestemte. Men følelsen heraf pinte hende, pinte hende stærkt i det stille, indelukkede liv og hjem, pinte hende, syntes hun, bestandig stærkere. Dag gik efter dag og uge efter uge og år efter år over den udpolstrede lejlighed, hvor man næppe led, at et vindue stod åbent, men hun blev ikke roligere ved al denne ro. Hun var alt fyldt sit femogtyvende år; blodet kunne banke i hende med en hel ængstelig følelse, når hun tænkte på, hvad hendes liv hidtil havde indeholdt, og hvad det fremtidig skulle indeholde. Der kunne ved tanken herpå komme en så trykkende angst over hende, at hun om natten ikke kunne sove og kunne fare op i mørket og knuge sine hænder, og ønske at komme til at græde, skjøndt hun ikke selv ret vidste hvorfor, uden af ubestemt medlidenhed med sig selv. Stundom fik hun unægtelig det ønske opfyldt. Om dagen, og når hun var hos sin moder, som hun holdt inderlig af, og som hun vidste for ingen pris ville undvære hende, så var det bedre, men selv da kunne uroen finde hende imellem alle blomsterne og puderne, og der kunne melde sig ligesom en bebrejdelse over, at der hos hende var så stort et Spring imellem virkelighed og ønsker, den inderlige trang til dog at have noget, hun kunne bringe et stort og alvorligt offer. Således sad hun den dag. Og uroen var ikke bleven mindre ved Flemmings besøg. Hendes moder kom hjem. Det var en blid, stilfærdig, ældre dame, i hvis væsen der altid lå noget sympathetisk; gennem en slags stille, men helt passiv velsindethed lige overfor alle, hun kom i berøring med, erhvervede hun sig også ret til, at alle skulle være elskværdige ligeoverfor hende. Datteren fortalte, at Flemming havde været der for at sige farvel inden sin afrejse. Hun beklagede, at hun ikke havde været hjemme, beklagede også, at hun ikke havde fået sagt ham en mængde ting, som forresten vare ganske ligegyldige, om Berlin, som hun holdt meget af fra den tid, hun og hendes mand havde levet der. Og om dette småsnakkede hun stille de næste timer, medens sommereftermiddagen gled hen over den stille gade. Den gamle dame holdt ikke af landet, hendes lune Stuer i byen var det eneste sted i verden, hvor hun befandt sig rigtig vel. Helene sukkede efter skove og søer, men måtte slå sig til tåls med de uger ovre på deres færgegård, der vare stillede i udsigt. Men det var hårdt at sidde i Amaliegade den eftermiddag. Hun fik et indfald: hun kunne ride sig en tur. Hest holdt de naturligvis ikke selv, men hos en gammel officer af deres familie, som boede i nærheden, kunne hun altid få heste at låne, og hun benyttede sig jævnlig deraf. Hvergang gjorde moderen nogle stilfærdige indvendinger, mest fordi hun var i vane med at gøre indvendinger mod detk mindste brud på det stille, tilvante, fra hvem det så kom, men når hun havde gjort sine indvendinger, havde hun i virkeligheden intet imod, at Helene gjorde hvad hun ville. Portneren blev sendt afsted med anmodning om hestene, og en times tid efter red hun ud, fulgt af en kedelig oppasser, som den gamle herre altid plagede hende med som eskorte, når han ikke selv kunne ride med. Hun red ud ad Langelinie og videre ud ad strandvejen. Over den brede, flade og lidt kedsommelige forstrand, som gør begyndelsen af strandvejen til dennes mindst smukke parti, så hun på sundet. Det lå stille, blegt i sine farver, efter den varme dag, men det gjorde hende godt at se derpå, kølede og forfriskede, thi det forekom hende, at hun også var så legemlig træt efter alle de tanker, hun havde tumlet med. Der var adskillige, der færdedes på vejen den lune, smukke sommeraften, især kørende og ridende af det fine publikum, der af en eller anden grund endnu ikke vare komne fra byen. Et stykke foran sig så hun en rytter, der også red ud efter. Han syntes at benytte den gode plads, han havde til at øve sin hest. Han vekslede med forskellige galoparter og øvede den tillige i øjeblikkelig parering. Han gjorde indtryk af at være en udmærket rytter. En herre og to damer kom ridende hende imøde, åbenbart søskende, alle tre høje, blonde, med kønne, halvt aristokratiske, halvt kuskeagtige fysiognomier, alle tre siddende fortrinligt til flest. De standsede fornøjet for at hilse på Helene, og med det samme godmodige smil på deres godmodige ansigter sagde de alle goddag. « har de set Schwerin foran? » sagde Herren, den unge falkenhjelm. « han rider udmærket. » « han rider udmærket, » sagde hans ældste søster. « han rider udmærket, » sagde hans yngre søster. Alle tav og så venligt på hinanden indbyrdes og på Helene. Helene tav pgså. Hun tænkte over, hvad hun egentlig skulle gøre. Blev hun ved at ride ud efter, havde hun en sikker følelse af, at hun ville komme til at følges med Schwerin. Vendte hun om, måtte hun følges med falkenhjelms. Det var gode, vakkre mennesker, som hun godt kendte, og som alle tre vare lige passionerede for hende. « rider de langt ud endnu? » spurgte broderen. « rider de langt endnu? » spurgte den ældste søster. « rider de langt endnu? » spurgte den yngste søster. Helene havde taget sit parti, inden den sidste endnu var færdig, og sagde: « ja, jeg vil en længere tur, jeg har hovedpine. » « vi rejse i morgen til falkenborg, det var rart, vi mødtes endnu engang, » sagde Herren. « det var rart, vi mødtes endnu engang. » « det var rart, vi mødtes endnu engang. » Og afsted red de tre søskende så ind ad byen til. Helene fortsatte sin vej. Schwerin var bleven borte, imens de holdt stille. Men da hun havde ladet sin hest trave ud et stykke, så hun ham ved en omdrejning lige foran sig, tumlende hesten til en eller anden kunst, som den ikke ville gøre ham rigtig tilpas. Så holdt han ganske stille, og i stilheden hørte han nogen ride bag sig. Han vendte sig om og i den lyse aften genkendte han straks Helene. Han red hen til hende: « er det dem? Jeg kunne høre, det var en dame, der kom. » « det er vel ikke nogen kompliment? » « nej, » sagde han tørt og red så videre ved siden af hende. « så meget desto bedre, » svarede Helene efter et øjeblik, « så har jeg ikke noget at svare på. » Han nikkede lidt skødesløst med hovedet, men sagde ikke noget; hun var ikke langt fra at finde, at det var en lidt for nonchalant måde, han opførte sig på, for nonchalant i forhold til deres bekendtskab. Hun beskæftigede sig derfor udelukkende med sin hest og tav også stille. Han mærkede det og sagde: « tillader de, at jeg rider et stykke med dem? » nu nøjedes Helene med at bøje hovedet i taushed; han havde jo også taget tilladelsen, inden han bad derom. Det gik således et stykke, så mødte de en vogn, hvori der sad en ældre mand, som Helene ikke kendte. Schwerin hilste med den dybeste ærbødighed, kastende hesten om næsten som for en kongelig person. O o « hvem var det? » spurgte hun nysgerrigt; « jeg kendte ham ikke. » « det var den pavelige kardinallegat, der går til Stockholm og Petersborg; han har været til taffel i dag hos kongen. » « og ham hilser de så ærbødig? » spurgte hun ligefrem. « de mener, at det ikke sømmer sig for en mand med mine anskuelser om religion. Åh! Ser de, han der er en stærk mand, en meget stærk mand, hvad det så er, der giver ham styrke. Den slags folk viser jeg altid ærbødighed. » « fordi de selv føler dem svag måske? » « nej, tværtimod; kun fordi jeg selv føler mig stærk. Og han der er stærk, jeg siger dem meget stærk. » han talte pludselig meget livligt. « ser de, man kan indrette det, som man vil, i den politiske verden med alle mulige arrangementer for det indres vedkommende, det er og bliver dog lapperier; historiens gang og verdens skæbne bestemmes til enhver tid kun af et halvt dusin mænd, i det højeste. Bliver man ikke en af dem, så er der ikke noget ved det hele. Han der bliver en af dem. Og — de ved jo ikke, om jeg ikke også kan blive en af dem; jeg skal betro dem noget, man behøver slet ikke at være en stor ma

1893_Hamsun_NyJord

Knut

Ny Jord

Hamsun

Hamsun

Ny Jord

male

1893_Hamsun_NyJord.pdf

Knut

Hamsun

no

Ny Jord

Roman

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. En fin, gylden metalrand stiger i øst, hvor solen står op. Byen begynder at vågne, der lyder allerede en og anden fjern rumlen af kærrer, der søger ind i gaderne fra landet, store, tunge bondekærrer, fulde af torvvarer, af hø og slagt og favnved. Og det larmer temmelig meget af disse kærrer, fordi gaderne endnu fryser lidt om nætterne. Det var i slutten af marts. Ved havnen høres ingensomhelst støj. Man ser en og anden søvnig Matros på et dæk, der stiger røg op fra byserne, skippere stikker halvt påklædte hovedet op for kahytshætten og lugter modvejret, mens søen ligger blikstille og gangspillene hviler. Så åbnes den første bryggedør. Man skimter svære stabler af sække og kasser, af matter og Tønder derinde, mennesker færdes om med toug og trillebører, kun halvt vågne endnu, gæspende ret ud i vejret med åbne, skæggede munde. Og pramme lægger til ved kajene, man begynder at hejse og slide på varer, vælte dem op på vogne og trække dem afsted. Dør for dør åbnes i gaderne, Gardiner rulles op, unge volontører fejer butiksgulve og slår støv af diske, hos firmaet h. Henriksen sidder allerede sønnen ved pulten og gennemser post. En ung mand driver i træt og søvnig gang opad jærnbanetorvet, han kommer fra en hybel, fra et selskab hos en kammerat, han går morgentur. Ved brandvagten møder han en bekendt, som også kommer fra et eller andet selskab, og som hilser. » Er du allerede oppe, øjen? « siger den første. » Ja, det vil sige, jeg har ikke lagt mig endda «, svarer den anden. » Ikke jeg heller «, siger den første igen. » Godnat. « Og han går videre med et smil over, at han har sagt godnat midt på lyse morgenen. Han er en ung og håbefuld mand, hans navn blev med engang bekendt for to år siden, da han udgav et stort lyrisk drama. Det er Irgens, alle kender ham. Han har laksko på benene og ser godt ud med sit snoede overskæg og sit blanke, mørke hår. han lægger vejen om det ene torv efter det andet, det morer ham i hans forvågede tilstand at se på bønderne, der kommer skranglende ind gennem gaderne en efter en og besætter alle byens pladse med sine kærrer. Vårsolen har brunet deres ansigter, de går med tykke uldbind om halsen, og deres hænder er stærke og skidne. Nu er det dem så meget om at gøre at få solgt sit slagt, at de endog prajer ham, en yngling på fire og tyve år uden familje, en lyriker, der blot slentrer ligegyldigen om for at adsprede sig selv. Solen stiger. Det begynder at myldre af folk og vogne, med små mellemrum piber det så ved fabrikerne i byens udkanter, så nede ved jærnbanestationerne, færdselen bliver større og større, travle mennesker svirrer hid og did, enkelte ædende af deres frokost, som de holder i hånden indsvøbt i en Avis. En mand trækker et sandt læs af poser og pakker på en håndvogn, han leverer varer omkring i husene, han spænder i som en hest og læser samtidig i sin notisebog, hvor han har alle sine adresser. Et barn løber ustandseligt om med morgenaviser, det er en liden pige med st. Vejtsdans, hun kaster sin lille krop i alle retninger, rykker med skuldrene, stirrer, jager afsted fra dør til dør, klamrer sig opad trapperne til de høje etager, ringer på og iler videre, efterladende en Avis på hver tærskel. Hun har en hund med sig, og hunden gør veldresseret hver tur med. Den lille hund! Alting er i bevægelse, og larmen vokser, begynder ved fabrikerne, ved værfterne, de mekaniske værksteder, sagbrugene, blander sig med vognrammel og menneskelige stemmer, gennemskæres af en og anden dampfløjte, hvis piben stiger til himmels som en jamrende stråle, og slår endelig sammen over de store torve, så hele byen er indhyllet i et uhyre Brus. Midt i dette ses telegrafbudene med sine tasker, bringende ordrer og kursnoteringer fra alverdens lande; handelens store og mærkelige poesi gennemsuser byen, hveden i Indien og kaffen på java står i flor, de spanske markeder forlanger fisk, megen fisk i fasten. Klokken er otte, Irgens går hjem. Han passerer h. Henriksens forretning og bestemmer sig til at titte ind. Ved pulten sidder fremdeles firmaets søn, en ung mand i cheviotklæder; han har store, blå øjne, skønt hans hudfarve er mørk, en uordentlig hårlug hænger ham ned i panden. Den høje, noget markerede, noget indesluttede fyr ser ud til at være tredive år. Hans kammerater sætter megen pris på ham, fordi han har hjulpet dem så meget både med penge og med forskellige varer fra faderens kælder. » Godmorgen «, siger Irgens. Overrasket svarer den anden: » Men er det dig? Er du allerede oppe? « » Ja, det vil sige, jeg har ikke lagt mig endda. « » Nå, det er noget andet. Jeg har siddet her siden klokken fem, telegraferet til tre lande allerede. « » Herregud, du ved, at din handel er mig ligegyldig. Jeg vil sige dig ét, Ole Henriksen: har du en dram? « De to herrer går ud af kontoret, passerer butiken og stiger ned i kælderen. Skyndsomt trækker Ole Henriksen en flaske op, han kan vente faderen ned i kontoret hvert øjeblik, derfor skynder han sig så; faderen er meget gammel, men han skulle jo ikke gerne gøres imod for det. Irgens drikker og siger: » Får jeg tage resten med mig? « Og Ole Henriksen nikker. Kommen op i butikken igen, trækker han en skuffe ud af disken, og Irgens, som forstår vinket, griber ned i skuffen og tager op noget, som han stikker i munden. Det er kaffe, brændt kaffe, for ond ånde. i. K lokken to driver mennesker i store skarer frem og tilbage på promenaden. Man taler og ler i alle toner, man hilser til hinanden, smiler, nikker, vender sig om og råber; cigarrøg og dameslør flagrer i luften, et mangefarvet virvar af lyse handsker og lommetørklæder, af svingende hatte og spadserstokke bevæger sig nedad hele gaden, og vogne styrer forbi med herrer og damer i fuld puds. Ved » Hjørnet « har nogle unge herrer taget post. De danner en kreds af bekendte, et par kunstnere, et par forfattere, en handlende, en ubestemmelig, lutter brødre i tykt og tyndt. Deres dragter er meget forskellige, enkelte har allerede kastet overfrakken, andre har fodside ulstere på og kraven opbrættet som i høj kulde. Gruppen er kendt af alle. Flere slutter sig til den, og andre går ifra, der bliver tilbage en ung, tyk maler ved navn milde og en skuespiller med opstående næse og flødestemme, desuden Irgens og advokat grande af den store grandeslægt. Men den vigtigste var dog Paulsberg, Lars Paulsberg, forfatteren af et halvt dusin romaner og et videnskabeligt værk om syndernes forladelse. Man kaldte ham højt og tydeligt for digteren, om end både Irgens og forfatteren øjen var tilstede. Skuespilleren knapper sin ulster helt op i halsen og fryser. » Nej, vårtiden, den er mig for ram «, siger han. » Det er det modsatte med mig, « bemærker advokaten. » Jeg kunne råbe hej hele tiden, det vrinsker formelig i mig, mit blod spiller en jagtsang. « og den lille, foroverbøjede yngling rettede sig op ved sine egne ord og så over til Paulsberg. » Ja, ser man det! « svarede skuespilleren spydigt. » Mandfolk er nu mandfolk alligevel, sagde eunuken. « » Hvad mener du med det? « » Ingenting, gud velsigne dig. Men du med dine laksko og din silkehat på gaupejagt, hvad? « » He, jeg konstaterer, at spillekant Norem er bleven vittig. Lader os påskønne det. « de talte med øvelse om alt, tumlede med lethed sine ord, gjorde hurtige udfald og var til enhver tid parate med svar. Et følge af kadetter går forbi. » Noget så leddeløst som disse militære! « Siger Irgens. » Se på dem, de går ikke forbi, som andre dødelige, de stiger forbi. « Både Irgens selv og maleren lo af dette; men advokaten så hurtigt hen på Paulsberg, hvis ansigt ikke fortrak sig det mindste. Paulsberg sagde et par ord om maleriudstillingen og tav. Så gik man over til gårsdagen i tivoli, man begyndte at slå ind på politik: ganske vist, man kunne nægte alle bevilgninger, men. Og desuden var der kanske ikke engang flertal for alle bevilgningsnægtelser. Nej, jagu så det skralt ud.......... De anførte udtalelser af ledende stortingsmænd, foreslog at stikke slottet i brand og proklamere republiken den dag imorgen. Maleren truer med arbejdernes rejsning. » Ved de, hvad præsidenten sagde til mig på tomandshånd: at han aldrig, aldrig ville gå ind på et kompromis, det fik heller briste eller bære med unionen. Briste eller bære, akkurat disse ord brugte han. Og når man kender præsidenten............ « Men Paulsberg talte fremdeles ikke med, og da det var kammeraterne meget om at gøre at høre hans mening, dristede advokaten sig til at sige: » Og du, Paulsberg, du siger ikke et ord? « Paulsberg sagde sjælden et ord, han havde levet mest alene og drevet sine studier eller arbejdet på sine værker, han havde ikke fået kammeraternes store øvelse i det mundtlige. Han smilte godmodigt og svarede: » Eders tale skal være ja, ja og nej, nej, ved du. « herover lo de alle sammen meget højt. » Men forresten, « lagde Paulsberg til, » forresten står jeg her og tænker på at gå hjem til min kone igen. « Og Paulsberg gik. Det var så hans vane at gå med en gang, når han havde sagt det. Men da Paulsberg gik, var det næsten det samme som at alle kunne gå også, der var ikke mere at stå der efter. Skuespilleren hilste og forsvandt, han sås at lange stærkt ud for at nå Paulsberg igen. Maleren slog sin ulster om sig uden at knappe den, aksled sig et par gange og sagde: » Huf, jeg føler mig så utidig. Den som nu havde råd til lidt middag! « » Du får se at slå en kræmmer, « svarer Irgens. » Jeg slog en i morges for Kognak. « De fulgtes alle ad. » Jeg gad rigtig vide, hvad Paulsberg mente med det svar, han gav mig, « sagde advokaten. » Eders tale skal være ja, ja og nej, nej; det er klart, at han mente noget med det. « » Ja, det er klart, « siger maleren milde også. » Så du, han lo med det samme; det var formodentlig noget, som havde moret ham. « Pause. Masser af spadserende driver fremdeles i gaderne, frem og tilbage i sagte gang, leende og talende som før. Milde vedbliver: » Jeg har så ofte ønsket, at vi her i Norge skulle have blot ét sligt hoved til, som Paulsbergs. « » Hvorfor egentlig det? « spørger Irgens lidt irriteret. Milde stirrer på ham, stirrer derefter på advokaten og brister i en forbavset latter. » Nej, men hører du, grande, han spørger, hvorfor vi egentlig skulle have et sligt hoved til, som Paulsbergs, her i Norge. « » Ja? « spørger Irgens. Grande lo heller ikke, og maleren milde kunne ikke forstå, at man ikke lo af dette. Han ville slå det hen, han begyndte at tale om noget andet: » Du slog en kræmmer for Kognak, siger du? Du har altså Kognak? « » For jeg sætter Paulsberg så højt, at jeg anser ham alene i stand til at gøre hvad det skal være, « vedblev Irgens med skjult ironi. Dette havde ikke milde ventet, han kunne ikke modsige Irgens heri, han nikkede og svarede: » Javel, akkurat. Jeg tænkte bare, at det kunne gå raskere med lidt hjælp, det var ikke afvejen, kortsagt: en stridsfælle. Men jeg er fuldstændig enig med dig. « Ved grand var de så heldige at støde på Tidemand, en kræmmer det også, grosserer, stor forretningsmand, chef for et anset hus. » Har du spist? « råbte maleren ham i møde. » Ja, mangen Herrens gang, « svarede Tidemand. » Så, ikke noget sludder. Tager du mig med i grand? « » Jeg må da få lov til at hilse på dig først. « Det blev bestemt, at de skulle titte op til Irgens og smage på kognaken, derpå skulle de gå tilbage til grand. Tidemand og advokaten gik i forvejen. » Du, det er dog herligt, at vi har disse kræmmere alligevel, « siger maleren milde til Irgens. » De gør da sin nytte iblandt. « Irgens svarede med et skuldertræk, som kunne betyde både det ene og det andet. » Og man besværer dem ikke, tværtimod, man gør dem en villighed, det smigrer dem. tag dem lidt venskabeligt, drik en smule dus med dem, det er nok. Ha-ha-ha, ja, er det ikke sandt, jeg siger? « Advokaten havde standset, han ventede. » Mens vi husker det, må vi altså aftale noget bestemt om den rummel for øjen, « Sagde han. Ja, det var jo sandt, det havde de nær glemt alle sammen. Jo, naturligvis, øjen skulle rejse, der måtte gøres noget. Sagen var, at forfatteren øjen havde skrevet to romaner og var oversat til tysk, nu var han bleven nervøs, han kunne ikke slide sig ihjæl heller, der måtte skaffes ham nogen hvile. Han havde søgt et stipendium og havde godt håb om at få det, Paulsberg selv havde anbefalet ham, skønt lidt lunkent. Kammeraterne havde da slået sig sammen om at skaffe øjen til thorahus, dette lille tilflugtssted tilfjælds, hvor luften var så sund for alle nervøse. Om en uges tid skulle øjen rejse, pengene var sikrede, både Ole Henriksen og Tidemand havde vist sig meget offervillige. Der stod nu blot tilbage at gøre en liden afskedsrummel i anledningen. » Men hvem skal vi holde til hos? « spurgte maleren. » Hos dig, grande, du har jo stor lejlighed? « grande var ikke uvillig, man kunne gerne holde til hos ham, han skulle tale med sin kone. Det vedtoges at indbyde Paulsberg og frue som gæster; Tidemand med frue og Ole Henriksen var som bidragsydere selvskrevne. Godt. » Ja, bed hvem dere vil; men spillekant Norem vil jeg ikke have i huset, « sagde advokaten. » Han drikker sig så blød og fuld bestandig, at det er en gru; min kone frabeder sig ham, det ved jeg. « Nej, så kunne ikke rummelen holdes hos grande. Gik det nemlig an at udelade Norem? I den almindelige rådvildhed tilbød milde sit atelier. Vennerne smagte på det. Jo, det var sandelig et udmærket indfald, man kunne ikke få bedre lokale, stort og frit som en lade, med to koselige siderum. Godt, altså mildes atelier. Slaget skulle stå om et par dage. De fire herrer gik op til Irgens, drak hans Kognak og gik ud igen. Advokaten ville hjem, han følte sig lidt stødt, denne afgørelse med atelieret smagte ham ikke. Nå, han kunne jo udeblive fra hele selskabet. Ialfald sagde han nu farvel og gik. » Men du, Irgens, går da vel med os? « Spurgte Tidemand. Irgens sagde ikke nej, han svarede slet ikke afslående til denne indbydelse. Rigtignok havde han ikke den bedste lyst til at komme i grand med Tidemand, og desuden ærgrede den tykke milde ham overmåde med sin familiaritet; men han kunne kanske slippe bort straks efter middagen. Heri kom forresten Tidemand selv til at hjælpe ham; så snart han havde rejst sig fra bordet, betalte han nemlig og tog afsked med det samme, han skulle et sted hen. Iii. Tddemand tog vejen ned til h. Henriksens store lagerhus på bryggen, hvor han vidste, at Ole holdt til på denne tid. Tidemand havde passeret de tredive år og var allerede begyndt at gråne lidt ved ørene. Han havde mørkt hår og skæg han også, men hos ham var også øjnene brune, med et træt udtryk. Når han sad stille og intet sagde, men bare sad stille og blinkede langsomt, steg og sank disse tunge øjenlåg næsten som forvågede. Forøvrigt havde han begyndt at få en svag antydning til mave. Han galdt for at være en overmåde dygtig forretningsmand. Han var gift og havde to børn, han havde været gift i fire år. Hans ægteskab havde begyndt på den bedste måde og fortsatte endnu, skønt folk vanskelig kunne forstå, at det fortsatte endnu. Tidemand lagde heller ikke selv skjul på sin forundring over, at hans kone gad holde af ham. Han havde været forlænge ungkarl, havde rejst for meget, boet for meget i hoteller, det sagde han selv. Han holdt af at ringe, når han trængte noget, han ønskede helst at forlange sine måltider til usædvanlige tider på dagen, ganske udenfor spisetiden, når han selv fik det indfald. Og Tidemand gik i detaljer: han kunne således heller ikke fordrage at have en kone til at øse suppen op; kunne vel en sådan kone selv med sin bedste vilje have nogen anelse om, hvormeget suppe han ønskede? Og på den anden side Fru Hanka, en kunstnernatur, to og tyve år, kær i livet og frejdig som en gut. Fru Hanka havde store ævner og varme interesser, hun var den mest velseede gæst i alle ungdommens selskaber, det være sig både i sale og på hybler, og få eller ingen modstod hende. Nej, hun havde ikke megen sands for husliv og køkkengærning, det kunne hun ikke hjælpe for, det var desværre ikke nedlagt i hende. Denne uudholdelige velsignelse med et barn hvert år to år i træk gjorde hende også virkelig fortvivlet; herregud, man var blot og bart barn selv, fuld af blod og ufornuft, man havde sin ungdom foran sig. Hun tvang sig en tidlang, det gik tilslut så vidt, at den unge frue lå og græd om nætterne; men efter den forståelse, ægteparret endelig kom til i fjor, behøvede ikke Fru Hanka at lægge nogen tvang på sig mere........... Tidemand trådte ind i lagerhuset. En kold og syrlig lugt af sydlandske varer slog ham i møde, af kaffe og olje og vin. Høje rækker af tékasser, bundter af kanel indsyet i bast, frugt, ris, krydderier, bjærge af melsække, altsammen lå i sin bestemte orden fra gulv til tag. I det ene hjørne var nedgangen til kælderen, hvor Amer af vin med kobberbånd og årstal skimtedes i halvlyset, og hvor vældige metaltanke fulde af olje lå henlagt i grundmuret ro. Tidemand hilste til alle de arbejdende lagerbetjente, skred indad gulvet og kiged indad ruden til det lille kontor. Ole var derinde. Han gennemgik et kridtregnskab på en trætavle. Ole lagde øjeblikkelig tavlen ned og gik sin ven i møde. Disse to mænd havde kendt hinanden lige siden barndommen, havde gået på akademiet sammen og delt med hinanden sine bedste dage. Endnu efter at de blev kolleger og konkurrenter vedblev de at komme til hinanden, så ofte arbejdet tillod det, de misundte ikke hinanden noget, forretningsånden havde gjort dem flotte og rummelige, de tumlede med skibsladninger, havde daglig for øje store beløb, vældige lykketræf eller grandios ruin. Tidemand beundrede engang en liden lystjagt, som Ole Henriksen ejede. Det var forresten for to år siden, da det var bekendt, at firmaet Tidemand havde lidt et anseligt tab på fiskeeksport. Jagten lå fortøjet lige udenfor Henriksens lagerhus og vakte dengang almindelig opsigt ved sin skønhed. Mastetoppen var forgyldt. Tidemand sagde: » Det er det smukkeste lille væsen, jeg har set, tro du mig. « Men Ole Henriksen svarede beskedent: » Å, jeg fik vel ikke tusind kroner for hende, om jeg skulle sælge hende. « » Jeg giver dig tusind, « bød Tidemand. Pause. Ole smilte. » På stående fod? « spurgte han. » Ja, tilfældigvis har jeg det så. « Dermed tager Tidemand til lommen og betaler pengene. Dette foregik ude på lageret, hvor alle betjentene var tilstede. De lo, hviskedee, slog hænderne sammen af forbavselse. Tidemand gik. Nogle dage efter kom Ole over til Tidemand og sagde: » Du vil vel ikke tage to tusind forjagten? « Tidemand svarede: » Har du det på dig? « » Ja, tilfældigvis. « » Kom med det, « sagde Tidemand. og jagten var atter Oles.............. Nu var Tidemand gået ned til Ole Henriksen forat drive bort en time. De to venner var ikke længer børn, de behandlede hinanden med udsøgt høflighed og var oprigtigt glade i hinanden. Ole får fat på Tidemands hat og stok, som han lægger hen på pulten, mens han viser Tidemand selv til sæde i den lille toplads sofa. » Hvad må jeg byde? « spurgte han. » Tak, ingenting, « svarede Tidemand. » Jeg kommer fra grand, jeg har netop spist. « Ole satte den flade, tynde kasse med havanesere frem og spurgte igen: » Et lidet glas? En 1812? « » Ja, tusind tak alligevel. Men du skal vel ned efter det, det er alt for meget bryderi. « » Hvor kan du tale om bryderi! « Ole gik efter en flaske nede i kælderen; man kunne ikke se, hvad den var af, glasset var som grovt tøj, så støvet var det. Vinen var kold, den satte skumperler på glasset, og Ole sagde: » Værsågod, skål, Andreas. « De drak. Der blev en pause. » Jeg kommer egentlig for at gratulere dig, « Sagde Tidemand. » Magen til dét kup har endnu aldrig jeg gjort. « det var også så, at Ole Henriksen havde gjort et kup; men han sagde selv, at det egentlig ikke var hans fortjeneste, det var et lykketræf. Og skulle man endelig tale om fortjeneste, så var den i al fald ikke hans alene, den gik på firmaet. Operationen i London kunne han takke sin agent for. Kupet var følgende: en engelsk lastdrager concordia afgik halvlastet med kaffe fra Rio, lagde vejen indom senegambien til Bathurst efter et parti huder som toplast, gik videre i decemberstormene, sprang læk på nordkysten af Normandiet og blev bjærget ind til Plymouth som havarist. Lasten flød, halvdelen var kaffe. Dette parti dam^e-kaffe skylledes og bragtes til London, det udbødes, men kunne ikke sælges, søvandet og huderne havde fået den til at lugte. Ejeren gjorde hundrede ting med den, brugte farver, berlinerblåt, indigo, kurkuma, kromgult, kobbervitriol, han lod kaffen rulle i fade sammen med blykugler; men det hjalp ikke, og han måtte lade den gå til auktion. H. Henriksens agent gjorde sit bedste, han mødte op, bød en spotpris og fik tilslaget. Nu rejste Ole Henriksen til London, han foretog prøver med kaffen, vaskede blyfarven af, skyllede den grundig og lod den tørre for anden gang. Tilslut lod han hele partiet brænde og pakke ned i uhyre zinktanke, der lukkedes hermetisk. Disse tanke stod en måned urørte, så førtes de til Norge, hvor de bragtes ind på lageret; tank efter tank sloges op og solgtes, kaffen var som ubeskadiget. Firmaet Henriksen tjente på denne ene forretning uanede penge. Tidemand sagde: » Jeg hørte om dette først for et par dage siden, og jeg må sige, jeg blev stolt af det. « » Min heldige idé er egentlig bare den, at jeg brændte kaffen, bragte den til at svede ved et par kneb. Men ellers, så......... « » Du var vel nok så spændt på udfaldet? « » Ja, jeg kan ikke sige andet. « » Men din fader, hvad sagde han? « » Han vidste slet ikke om hele handelen før bagefter. Nej, ham turde jeg ikke indvie i det, han ville vel have forstødt mig, kan jeg tænke, gjort mig arveløs, he-he. « Tidemand så på ham. » Hm. Ja, dette er bra nok, Ole. Men hvis du vil lade, som om halvdelen af æren for denne forretning går over på din fader, på firmaet, så må du ikke samtidig fortælle, at din fader ikke vidste om den før bagefter. « » Ja, lad nu det være godt. « En betjent kom ind med nok en tavle med regnskab på, han tog huen af, bukkede og lagde tavlen på pulten, bukkede igen og gik. Samtidig ringte det i telefonen. » Undskyld et øjeblik, Andreas, jeg skal bare.......det er formodentlig ikke andet end en ordre. Hallo. « Ole skrev ordren ned, ringte og gav den til en betjent. » Jeg hæfter dig bare bort, « sagde Tidemand. » Nu er her to tavler, lad os tage en hver, jeg skal hjælpe dig. « » Nej, aldeles ikke, « svarede Ole, » du skal da virkelig ikke sætte dig til at arbejde med tavlerne. « Men Tidemand var allerede begyndt. Disse mærkelige streger og tegn i de halvhundrede rubriker forstod også han som ingen ting og gjorde regnskabet op på en papirlap. De stod på hver sin side af pulten, nu og da sendte de en liden spøg over til hinanden. » Men vi må ikke glemme glassene heller. « » Nej, det har du også ret i. « » Dette er sandelig den hyggeligste dag, jeg har haft på længe, « sagde Ole. » Synes du det? Jeg sad netop og skulle sige det samme. Jeg kommer altså fra grand, men..........du, det er sandt, jeg har en indbydelse til dig, vi skal være sammen på torsdag; der er afskedsfest for øjen, der kommer nok endel. « » Så? Hvor skal den være? « » Hos milde, i atelieret. Du kommer vel? « » Ja, naturligvis, jeg kommer nok. « De gik tilbage til pulten og skrev. » Herregud, husker du i gamle dage, da vi sad på bænk sammen! « sagde Tidemand. » Vi havde ikke skæg nogen af os da, jeg synes, det er bare nogle måneder siden, så tydeligt husker jeg det. « Ole lagde pennen ned. Regnskabet var færdigt. » Jeg ville gerne sige dig noget.... du skal tilgive mig, Andreas, hvis jeg støder dig... Nej, smag på vinen, kære gør det. Jeg vil gå efter en anden flaske, dette er virkelig ikke vin for fremmede. « Dermed var Ole ude af døren, han så ganske forvirret ud. » Hvad gik der af ham? « tænkte Tidemand. Ole kom tilbage med en ny flaske, lodden som fløjl, med lange tråde af spindel efter sig. Han trak den op. » Jeg ved ikke, hvordan den er, « sagde han og lugtede til glasset. » Skønt, smag på den, den er virkelig..... Jeg tror, du vil synes om den, årstallet har jeg glemt, den er gammel. « Tidemand lugtede også, nippede, satte glasset ned og så på Ole. » Ikke sandt, den er ikke så gal? « » Nej, « svarede Tidemand, » den er ikke det. Du skulle ikke have gjort dette for min skyld, Ole. « » He, har man hørt magen, en flaske vin......... « Pause. » Jeg syntes, du ville sige mig noget? « Spurgte Tidemand. » Ja, det vil sige, jeg ville ikke egentlig det heller, men. « Ole gik hen og lukkede døren af. » Jeg tænkte bare, at du selv ikke vidste om det, og så ville jeg dog fortælle dig, at man skumler dig ned, rent ud rakker dig til, ja. Og du ved ikke om det. « » Rakker man mig til? Ja, hvad siger man da? « » Nej, det kan du hæve dig over, hvad man siger, det er ikke dét, som det kommeran på. Man siger, at du forsømmer din kone, du går på restaurationer endda, skønt du er en gift mand, du lader hende gå sin vej, mens du bare driver om efter dit hoved- du kan hæve dig over det, hører du. Men rent ud sagt: hvorfor spiser du også ude og holder dig på restaurationerne så meget? Ikke fordi jeg vil bebrejde dig det, men.......ja, det var ikke mere. Nej, denne vin er sandelig ikke at foragte, kender jeg. Smag engang, hvis det ikke er dig imod....... « Tidemands øjne var pludselig blevne skarpe og klare. Han rejste sig, gjorde et par slag frem og tilbage på gulvet og gik så tilbage til sofaen og satte sig igen. » Det forundrer mig ikke, at folk snakker slig om mig, « sagde han. » Jeg har selv gjort mit bedste for at sætte snakket i gang, det ved alene jeg. Det kan forresten være det samme med alt. « Tidemand trak på skulderen og rejste sig igen. Drivende frem og tilbage på gulvet, stirrende ret frem, mumlede han atter og atter, at det gerne kunne være det samme med alt. » Men kære mand, jeg sagde jo, at det var en nederdrægtighed, som du kunne hæve dig over, « indvendte Ole. » Det er ikke rigtigt, når man tror, at jeg forsømmer Hanka, « vedblev Tidemand; » men jeg vil lade hende få fred, forstår du. Ja. Hun skal få gøre, som hun vil, det er en aftale, ellers går hun sin vej. « under det følgende sætter han sig og rejser sig igen med små mellemrum; han er meget bevæget. » Jeg fortæller dig dette, Ole, det er for første gang, jeg kommer heller aldrig til at gentage det til nogen. Men det skal du vide, at jeg går ikke på restaurationer med min gode vilje. Hvad skal jeg gøre hjemme? Hanka er ikke hjemme, der er ingen mad, jeg ser ikke et menneske! Stuerne. Ved venskabelig overenskomst har vi ophævet vor husholdning. Ser du nu, hvorfor jeg går på restaurationer? Jeg er ikke min egen herre, jeg holder mig i kontoret og i grand, jeg træffer mine bekendte, hvoriblandt også hun er, vi sidder om et bord og har det hyggeligt. Hvad skulle jeg så gøre hjemme, sig mig det? Hanka hun er i grand, vi sidder ved det samme bord, ofte ret overfor hinanden og rækker hinanden et glas, en karaffel. Andreas, kan hun sige, vær så venlig at forlange et glas til milde også. Og selvfølgelig forlanger jeg et glas til milde. Det er mig kært, jeg bliver rød ved det. Jeg har næsten ikke set dig i dag, siger hun da til mig, du gik ud så tidlig i morges. Jo, det er en dejlig ægtemand, må i tro! Og så ler hun. Det fryder mig at høre hende spøge, og jeg spøger med: hvem i alverden kan vente til du har gjort toilette, når man har et kontor på fem mand? siger jeg. Men sandheden er, at jeg kanske ikke har set hende i det sidste par dage. Forstår du nu, hvorfor jeg går på restaurationer? Jeg vil træffe hende efter to dages forløb og hilse på mine venner, som forkorter mig tiden på bedste måde. Men naturligvis, alt er sket efter den allervenligste overenskomst, tro blot ikke noget andet, jeg finder det fortræffeligt, må du vide. Det er vanen. « Ole Henriksen sad med gabende mund. Han sagde forbavset: » Er sammenhængen den? Jeg troede ikke, at der var så meget i vejen mellem dere to netop. « » Hvad så? Finder du det så besynderligt, at hun gerne vil være sammen med kliken? Det er dog bekendte mænd alle sammen, bare kunstnere og digtere, folk, som betyder noget. Det er jo, ret beset, noget andet end os, Ole, vi vil jo gerne være sammen med dem selv også. Ivejen, siger du? Nej, forstå mig ret, der er heller egentlig ingenting i vejen for så vidt. Det går udmærket. Jeg kunne ikke altid komme til præcis tid hjem fra kontoret, vel, jeg gik til restaurationen og spiste. Hanka kunne ikke gøre sig latterlig og føre bord bare for sig selv alene, godt, hun kom også efter til restaurationen. Nu, vi går ikke til samme sted hver dag, stundom træffer vi ikke hinanden. Men hvad, det gør ikke noget. « Pause. Tidemand luder hovedet ned og støtter det mod hånden. Ole spurgte: » Men hvem begyndte dette spil? Hvem foreslog det? « » He, ja, tror du virkelig, at det var mig? Skulle jeg kanske sige til min kone: nu får du gå hen til en eller anden restauration, Hanka, så at jeg kan finde huset tomt, når jeg kommer hjem til middag; skulle jeg sige det? Men som sagt, det går udmærket nu også, det er ikke derfor.... Hvad siget du til det, at hun ikke engang regner sig for gift? Nej, det kan du simpelthen ikke sige noget til. Jeg talte med hende, sagde sådan og sådan, en gift kone, hus og hjem, og hun svarede: gift, siger du? Det er nu nærmest en overdrivelse! Hvad mener du om det, at det er en overdrivelse? Jeg gentager det derfor aldrig til hende, hun er ikke gift, det overlader jeg til hende. Hun bor nu og da der, hvor jeg bor, vi ser til børnene, går ind og ud af dørene og skilles igen. Det gør ikke noget, så længe hun er glad ved det. « » Det er jo latterligt! « sagde Ole med et. » Jeg forstår ikke.... Tror hun, at du er en handske, som hun kan kaste fra sig? Hvorfor sagde du hende ikke det? « » Naturligvis, det har jeg sagt. Men hun ville skilles. Ja. To gange. Hvad skulle jeg gøre da? Jeg er ikke så lykkelig at kunne løsrive mig med en gang, det kommer senere, om en tid. Hun har forresten ret, når hun taler om at ville skilles, det er mig, som modsætter mig det, det kan hun bebrejde mig. Hvorfor jeg ikke har sagt hende alvor og punktum? Du gode gud, men hun ville jo gå! Hun sagde det ganske rent ud, og jeg forstod det, det har hændt to gange. Forstår du mig? « » Ja, det gør jeg. « De to mænd sad tavse en stund. Ole spurgte stille: » Ja, har da din kone.............jeg mener: er hun kanske glad i en anden? « » Selvfølgelig, « svarede Tidemand. » Det kommer over én........... « » Du ved ikke, hvem det er? « » Skulle jeg ikke vide, hvem det er! Men det siger jeg ikke, aldrig. Jeg ved det ikke engang, hvor skulle jeg vide det ifra? Desuden er hun næppe glad i nogen anden heller, hvorledes kan man vide en slig ting? Tror du kanske, at jeg er skinsyg? Indbild dig bare ikke noget, Ole, jeg forstår da gudskelov at holde på min fornuft, efter fattig lejlighed. Kortsagt: hun er ikke, som folk mistænker hende for, glad i nogen anden, det hele er bare et lune af hende. Om kort tid kommer hun kanske og siger, at vi skal oprette husholdning igen og være hos hinanden, det er slet ikke umuligt, siger jeg dig, for jeg kender hende ud og ind. Hun er i det sidste glad i børnene, jeg har aldrig set nogen være så glad i børn, som hun har været i det sidste. Du skulle komme over og se til os engang.......... Husker du, da vi giftede os? « » Ja. « » En nogenlunde passabel brud, hvad? Ikke egentlig at foragte, synes du vel? Ha-ha-ha, hvad, Ole? Men du skulle se hende nu, jeg mener hjemme, efter at hun er bleven glad i børnene igen. Det kan ikke siges. Hun bruger en sort fløjels kjole... Nej, du må endelig komme over til os engang. « » Ja, tak, det vil jeg. « » Det minder mig om, at Hanka muligens er hjemme nu, jeg vil høre indom, der kunne kanske være noget på færde. « De to kammerater tømte sine glas og stod overfor hverandre. » Ja, ja, jeg vil håbe, at det retter sig da, « Sagde Ole. » Å, ja, da, det retter sig nok, « svarede Tidemand også. » Tak for i dag, tusind tak. Du har været mig en god ven. Jeg har ikke havt en kærere stund, så længe jeg kan mindes. « » Ja, ser du hid igen snart da? Det bliver ganske tomt efter dig. « » Ja, jeg ser hid. Hør! « Tidemand standsede ved døren og vendte sig endnu engang om. » Ja, det, vi har talt om, det siger vi ikke til nogen, hvad? Ikke en eneste mine på torsdag, vi lader som ingenting. Vi er dog ingen hængehoveder. « Tidemand gik. Iv. Så kommer aftenen over byen. Forretningerne standser, butiker lukkes, og gassen skrues ned. Men gamle, gråhårede chefer lukker sig ind sine kontorer, tænder lampen og tager papirer frem, slår op i tykke protokoller, noterer et tal, en sum og tænker. Under dette hører de uafbrudt larmen nede fra dampskibene, der losser og laster til den sene nat. Klokken bliver ti, bliver elleve, kaféerne er propfulde og trafiken er stor, i gaderne vandrer alle sorter mennesker i deres bedste puds, slår følge med hinanden, fløjter ad p

1893_LevetzowC_NyeDage

Cornelia

Nye Dage

Levetzow

LevetzowC

Nye Dage

female

1893_LevetzowC_NyeDage.pdf

Cornelia

Levetzow

dk

Nye Dage

n

roman

Reitzel

KB

pdftxt

nan

nan

O

Det var en råkold morgen først i marts; solen, der flere gange havde prøvet at trænge gennem skyerne, syntes omsider at have opgivet kampen. Skønt den store, hvide kakkelovn i kontorchef langes dagligstue udbredte en behagelig varme, gik der dog en gysen gennem hustruen, som stod ved vinduet og så ud på søen og de bladløse træer. Et øjeblik efter vendte hun sig bort og sukkede. Det var ikke over noget særligt, men hun følte sig træt og uoplagt. Den fine, smuktformede hånd strøg håret fra panden, og så tog hun fat på det afbrudte arbejde, der bestod i at ordne blomster i en glasopsats. Den prægtige buket, hun dagen i f'orvejen havde fået af sin husbond, skulle skilles ad og sættes anderledes, ganske anderledes i „ Nå så, “ hun skød til blomsterne, „ jeg tænkte det nok, ståltrådsstilke, forloren herlig hed. —.heiler kaste dem i ilden end ærgre sig. “" — udførelsen fulgte lige efter tanken. „ Hvad nu? “ — hun sank ned i en gyngestol, og det rige, mørkebrune hår blev igen strøget tilbage. Hun havde den vane, når hun var ene og havde tanker, der helst måtte fjærnes. Fru lange var temmelig høj og havde en smuk, elegant skikkelse. Hun bar sit hoved på engang stolt og yndefuldt. Trækkene vare rene og ædle, panden fast og klog, de mørke øjne havde et tankefuldt udtryk. Ansigtsfarven var blændende frisk, dog snarere bleg, end rød. Den rigt broderede morgendragt var overordentlig smagfuld, og det var værelsets udstyrelse også. „ Det er sandt! “ Hun rejste sig hurtigt og tog plads ved skrivebordet, hvorpå de italienske bøger toges frem. Sproglæreren kom i dag, det gjaldt at kunne sin lektie. Udsigten til en romerrejse næste vinter lettede alle anstrengelser. Den unge frue havde næppe arbejdet et kvarter, før døren åbnedes, og husets herre trådte ind. Han så betænksom ud, og det var, som ømmede han sig ved at forstyrre den læsende. Kontorchef lange var en høj, lys, anselig herre. Fremtræden og dragt var, som det sømmer sig en ung mand, der stiler opad. „ Agnete, vil du skænke mig et par øjeblikke? — tak, kære. — det er en ubehagelig historie, især er det mig ubehageligt for din skyld, men jeg kunne ikke godt undgå det. “ „ Hvilket? — hvad er der? “ Hun spurgte roligt, som en, der ikke let kan rammes. Kontorchefen begyndte igen: „ Ser du, det er min Broder; — du husker måske, han skrev ved nytårstid, at han agtede at flytte hertil. Jeg frarådede det af alle kræfter, men fik ikke engang svar, og nu er han her. — mennesket kom i går og indfandt sig hos mig i Morges. Jeg bad ham flygtigt spise frokost her, idet jeg dog fortalte, at pligten kaldte mig bort. Jeg antog det for givet, at han så ville afslå indbydelsen, men nej, han tog imod den, og du kan vente ham om en halv time. — vær nu ikke vred, min elskede, men stol på, at du i fremtiden ikke skal generes på nogen måde, hverken af ham eller hans hustru; jeg skal sørge herfor. “ Fru lange, der iljke syntes om udtrykket i hendes mands ansigt, spurgte skarpt: „ Hvad er der da med den Broder, siden du slet ikke er glad over at se ham igen. Er han et mislykket menneske? “ „ På. ingen måde, tværtimod, i sine forhold er han snarere et mønster. “ „ Jeg synes, du har fortalt mig, at han er bogholder. “ „ Netop, og da hans principal — det ord lyder ikke godt i dine øren, véd jeg - - da nu hans principal ønsker at sikre sin unge søn, der overtager en afdød slægtnings forretning, en god og kyndig støtte, har han formået min Broder til at følge herind med sønnen. Forstår du, heraf kommer hele denne kedsommelige historie. “ „ Men det er jo i høj grad ærefuldt for din Broder; havde du en smule Broderhjerte, måtte du jo være stolt af ham. “ Kontorchefen trak på skuldrene: „ Jeg har intet broderhjerte. — du véd, jeg kom fra hjemmet som barn og slog kod i min onkel konferentsrådens hus. “ „ Ja, og så arvede du hans formue og hans tænkemåde. “ „ Du taler så underligt, Agnete! — hvad er der i vejen, kære? « „ Jeg, der hverken ejer søster eller Broder, har altid fundet, det var en lykke at have søskende. Du finder, det er en ulykke, lader det til. “ „ Ingen ulykke, “ han lo, „ men i dette tilfælde en ubehagelighed. Vor opdragelse er jo ligeså forskellig, som vore forhold, derfor kan der heller ikke være tale om omgang. — helst holdt jeg dig helt udenfor, men måske er det netop godt, at han straks ser dig og selv føler afstanden. Hans hustru er en lille pige fra Jylland, de traf hinanden i en præstegård, hvor hun var lærerinde, har jeg hørt. “ „ Det er altså en dannet kvinde? “ Kontorchefen lo igen og nærmede sig så med åbne arme. „ Du er en dannet kvinde, Agnete, og jeg overlader det ganske til din takt at ordne forholdet. Jeg véd, der kan ligge et uimodståelig!: tre skridt fra livet! i min dronnings blik. “ Den unge frue unddrog sig omfavnelsen; det var, som hun frøs ved de udtalte ord. Og dog havde også hun frygtet svogerens komme, men dette var for unaturligt. Blot han nu ikke havde såret broderen alt for meget ved sin kulde. — lige til den fastsatte tid ringede det. Da tjeneren meldte bogholder lange, rejste hun sig hurtigt. Der stod ikke: „ Tre skridt fra livet! “ i hendes blik, men i hans hilsen lå et: „ Ti skridt fra livet, du skal ikke frygte! “ Fru Agnete opfattede det i samme nu og gik lige hen til ham med fremrakt hånd. „ Velkommen, kære svoger, velkommen! “ — her var noget, der måtte gøres godt; en ædel natur var bleven krænket, tilbagestødt, hun følte det. Bogholderen så overrasket på hende, den modtagelse havde han ikke ventet. Hvor lignede han ikke sin Broder, og dog, hvor ulig var han ham ikke alligevel. „ Tag plads her, “ hun pegede på den lille hjørnesofa, „ og lad os tale sammen. Om et øjeblik er frokosten færdig. “ „ Tak, men jeg bliver ikke til frokost, derimod vil jeg gerne tale med dem, frue, forsikre dem om, at — at min hustru og jeg på ingen måde vil genere dem, eller krydse deres vej. Min Broder frygtede, at vi skulle gøre det, mærkede jeg nok, men det kommer af, at han slet ikke kender os. — deres og vore kår er jo også så helt forskellige, og da min hustru og jeg begge sætte stor pris på økonomisk uafhængighed, vil vor lille husstand ordnes på en måde, der umuliggør selskabelig omgang. - tilgiv mig, hvis jeg har såret dem, min Broders modtagelse tvang mig til at tale rent ud. Man behøver ikke at vise den døren, der selv går. “ Den unge frue så bedrøvet hen på ham. „ Har jeg egentlig fortjent dette? “ sagde hun, „ De er ikke rigtig god imod mig. — deres hustru ville have været anderledes. “ „ Om forladelse, kære frue, og tak, ja tak! — jeg måtte jo tro, at afvisningen kom fra dem, ikke sandt, det måtte jeg tro? “ „ Vil de da blive lidt, spise frokost med mig og fortælle mig om deres hustru? “ „ Det ville jeg gerne, men — “ „ Intet men. — er min svigerinde glad, at hun skal til København? “ Han så på hende med et spørgende, undersøgende blik, men da hendes udtryk var så alvorligt og oprigtigt, beroligedes han. „ Nej, ærligt talt; hun er et landbarn og holder ikke af de store byers støv og støj. “ „ Er de selv glad? “ „ Å ja; — der var nu heller ikke noget valg; det ville have været stor utaknemlighed at sige nej til min velgørers ønske. “ „ Deres Broder har fortalt mig det hele. Jeg synes, at det er en ærespost. “ „ Har min Broder fortalt det? — så det har han dog. “ Blikket lysnede; men Fru Agnete kunne have grædt, for hun mindedes tonen, hvori det blev fortalt.' frokostbordet bugnede som sædvanligt af gode sager. Den unge frue tænkte ellers aldrig over det, men i dag undså hun sig næsten. „ Vi har haft selskab, derfor er her dyresteg, “ forklarede hun, „ Fromagen er også en levning; de må endelig smage. “ „ Tak, jeg er så forsynet. — å, der står moders gamle sukkerskål! Det glæder mig, at de bruger den. “ Hun vidste ikke, at den skrev sig fra mandens barndomshjem, men sagde, som sandt var, at hun fandt den smuk og ejendommelig. Så gik talen i stå, indtil Fru Agnete spurgte om, når de agtede at flytte ind. „ Sidst i April, vil gud! — 1 dag skal jeg se på lejlighed. “ „ Så de har ikke lejlighed, “ hun talte med liv, „ må jeg gå med? Kvindeøjne se dog skarpest. — når vi have spist, kunne vi gjen-nemse listen over tilbudte lejligheder. “ „ Tak, det har jeg allerede gjort, og udfundet to, hvor pris og værelseantal passer. “ „ Og de slår ikke vrag på mit følgeskab? “ „ Nej, sandelig ikke. — det vil glæde min hustru, at de har.været med. “ „ Men jeg kunne ligeså godt blive hjemme for nyttens skyld, mener de nok? “ Han lo: „ Jeg siger jo, at det vil glæde min hustru. “ „ De er sej, men ærlig. — har de hendes billede med? “ „ Ja. “ „ Tør jeg se det? “ Han nikkede og tog så halv tøvende tegnebogen frem. Der lå fotografiet omhyggelig indsvøbt i silkepapir. „ Sådan ser hun ud, frue. — det ligner godt. “ Fru lange studsede, det var et ansigt, man ikke ser hver dag. Regelmæssigt var det langtfra, men godhed, liv og glæde strålede fra pande, øjne og mund. „ Det ansigt holder jeg af! — hvor ser hun frejdig ud. “ „ Frejdig? — jeg vil snarere kalde det frigjort. “ „ Tør jeg beholde det lidt, stifte bekendtskab med hende gennem dét? “ Han betænkte sig, men sagde til sidst: „ Ja, behold det kun, til jeg sender et andet; dette kan jeg ikke afstå. — min hustru er nylig bleven fotograferet med vor lille søn på skødet. “ Fru agne'te havde nær udråbt: „ Har de en søn! “ men hun fattede sig og spurgte blot om, hvor gammel den lille var. „ Elleve måneder; han kan stå oprejst ved stolene og begynder i den sidste tid at rokke om ved en hånd. — holder de af børn? “ „ Ja, “ hun havde nær tilføjet: „ Det er det eneste, jeg holder af, “ men det blev dog usagt. bogholderen så nu på sit ur, og Fru lange rejste sig skyndsomt. „ De skal ikke vente længe, jeg er færdig om to minutter. “ Hvad skulle hun tage på? Hun havde ikke lyst til at iføre sig silkekåben med det kostelige foerværk. „ Hent det tykke forårsstykke, Caroline, og den lille filthat med sløret; — de må skynde dem! “ Så gik de ud sammen; hun undredes over sig selv. Første lejlighed så kold ud og var mørk; gode, vel vedligeholdte værelser, men mod nord. „ Her vil Anna ikke kunne trives, “ sagde bogholderen bestemt, „ vi kunne ligeså godt gå. Næste sted ligger ude på Nørrebro, en tredje sal, der allerede står ledig, da lejeren er forflyttet til Jylland. — det er en lang vej, og vi må helst spore derud. “ Fru Agnete, der ellers ubetinget foretrak droscher for sporvogne, lod sig uden indvending hjælpe ind. Alt imedens de kørte, anstillede hun betragtninger over brødrenes lighed og ulighed. Bogholderen var ikke fuld så høj som kontorchefen, ansigtsfarven var brunere, øjnene større og mørkere, udtrykket mandigere. Der var noget roligt og forekommende i hans måde at være på, dertil noget frit og uafhængigt. Det var tydeligt, at han ikke havde tanke for, hvordan han tog sig ud, eller for, hvad fremmede dømte om ham. Dragten passede til manden; overfrakken, der havde set adskillige vintre, var fuldkommen vel vedligeholdt; lintøjet hvidt som sne, handsker, støvler og regnskærm ulastelige. Hun iagttog det med en vis tilfredsstillelse. „ Nå, her er det endeligt. — se, hvor trappegangen er lys og venlig, det bliver nok vor • trappe. Alt er så nymalet og indbydende. Entré med lys fra døren og to knagerækker -og hvad synes de om denne hjørnestue, frue? Udsigt til buske og træer, det er noget for Anna. — altså: dagligstue her og dér spisestue, lille, men nydelig; skab i væggen med hylder, jeg må huske det alt. -- rummeligt og lunt sovekammer, — og her bliver min stue. Anna skal nok få den fikset op. “ „ Det er vist pigekamret, kære svoger. “ „ Men vi udnævne det til herrekammer, da vi ingen pige have. — se dog ikke så ulykkelig ud, vi er jo så glade. “ Ja, det var tydeligt at se, han var glad. „ Men hvem passer den lille dreng? “ „ Kan en dreng passes bedre af nogen, end af sin egen moder? Og kan der være en større lykke, end at have lov til at passe sin dreng? — de må dog ikke tro, at Anna mangler hjælp, to gange daglig kommer der en og gør det grovere arbejde. Her vil hun få det særlig godt, da en ung kone, der tidligere har tjent i den præstegård, hvor Anna var lærerinde, vil gå hende til hånde. “ „ Gid det må kunne gå, “ Fru lange så tvivlende ud for sig. „ Det vil gå udmærket, jeg nærer ingen tvivl. Sidsel, der ingen børn har og megen tid til sin rådighed, vil gerne fortjene lidt udenom. Anna kender hende nøje fra det år, de tjente sammen i gårde. “ „ Bor hun tæt ved? “ „ Ikke nu, men de skulle alligevel flytte og vente kun på vor bestemmelse for at leje her i nærheden. Ingen kost, men god løn er betingelserne. Anna og den unge kone glæde sig til det daglige samliv, og jeg glæder mig til, at Anna trygt kan gå en eftermiddagstur med mig og lade Sidsel passe stumpen. — nej, se dog blot: vandtryk, kogegas og spisekammer med vindue. Hurra, så betænker jeg mig ikke, men går straks til værten. — og der kommer solen, min hustrus blomster vil trives her i dagligstuen. — farvel, kære frue, og tusinde tak. “ „ Jeg hedder Agnete! “ Det lignede hende ikke at sige dette. bogholderens ansigt blev alvorligt, men stemmen var fuld af godhed, da han svarede: „ Det navn kan jeg først sige efter min Broders opfordring. “ Hun syntes om dette svar, men rystede dog på hovedet. „ Er min svigerinde ligeså stiv? “ Han smilede. „ Endnu stivere, men i dette tilfælde er hendes stilling noget anderledes, forekommer det mig. “ „ Vil de hilse hende; jeg glæder mig til at se hende og sønnen, “ hun havde nær tilføjet, at hun var rede til at besørge kommissioner, men betænkte sig; tilbudet måtte helst gøres i et brev til svigerinden. Da Fru Agnete ringede, åbnede kontorchefen selv døren. Han så urolig ud, men spurgte i sin vante hensynsfulde tone: „ Men kære, hvor blev du dog af? “ „ Har du ventet på mig? “ „ Sproglæreren har ventet — og jeg også, naturligvis. “ Han førte hende smilende ind. „ Her er forbryderen! — nå, min nådige, hvor har du været? “ Sproglæreren, en ældre, mørk herre med kloge øjne og skarpe træk, bukkede dybt, idet han dog samtidig truede med fingeren. „ Om forladelse, — jeg havde rent glemt det. Min mand må nu lære mig, hvad han har lært. “ „ Jeg lært! — trør du, jeg har haft tanke for andet end din udeblivelse; ikke en stavelse have vi læst. — hvad har opholdt dig? “ „ Jeg fulgte med din Broder, der skulle leje sig en bolig. Han fik da også en venlig lejlighed langt ude på Nørrebro. “ Kontorchefen havde ikke været vred før, men nu blev han det. Blodet for helt op i panden, og han tav, for ikke at fortale sig. Den gamle herre, der ikke havde lyst til at fjerne sig straks, så på uret, „ ønsker herskabet det, “ sagde han, „ er jeg villig til at give dem en halv time nu, jeg siger kun en halv, da jeg ventes et andet sted. “ „ Tak, ikke i dag, “ hun længtes efter, at han. skulle gå, men det havde nok lange udsigter. Nu stod han ved skrivebordet og mønstrede de opstillede fotografier. „ Et sjældent ansigt dette, et betydeligt ansigt; er det nærgående at spørge om damens navn? “ Kontorchefen nærmede sig. „ Jeg har aldrig set det før, “ sagde han, „ men det lader til at være en person, der vil, hvad hun vil. “ „ Nej, nej, “ Sproglæreren blev ivrig, „ jeg får et helt andet indtryk, et imponerende indtryk af, at det er en kvinde, der vil, hvad hun skal. “ Fru lange trådte nu til. „ Det er min svigerinde, min mands broderkone. “ „ Ah, således! “ Han bukkede forvirret, samlede et par italienske småskrifter, der lå spredte på bordet, og gik så endelig. „ Agnete, jeg forstår dig ikke! “ „ Nej, det véd jeg så godt. “ „ Hvad må jeg tro, når du gør lige det modsatte af, hvad jeg ønsker. “ „ Du gav det jo skin af, at det var mig, der skulle skånes, “ — stemmen havde en hård klang — „ véd du, hvorfor det var, din Broder ønskede at tale med mig? — ene og alene for at forvisse mig om, at han og hustru aldrig ville krydse vor vej. Se, det var frugten af den modtagelse, du gav ham. Jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt, for at vise ham venlighed. Din Broder er en fintfølende og stolt natur, Vilhelm. “ „ Nej virkelig! — så du kender ham allerede. Agnete, se på mig! Det er første gang, der har været noget imellem os i disse tre år, og du er mig en gåde. “ „ Også efter at jeg, har givet forklaringen? “ „ Ja, — jeg kan ikke frigøre mig for det indtryk, at du havde lyst til at trodse og fortrædige mig. Jeg har aldrig mærket noget sådant hos dig før. “ „ Det har vel ikke heller før givet sig luft i ord eller handlinger. “ „ Men det har dog været der? — du må svare mig! “ „ Når egenkærligheden kommer mig alt for nær, oprøres jeg altid, skønt jeg selv er egen-kærlig. — nu må du ikke plage mig med flere spørgsmål. “ Stemmen var blødere, og han åbnede straks sine arme, men hun blev stående. Så kom han da hen til hende. „ Tilgivet! — men du skal se, din umotiverede tilnærmelse vil berede os vanskeligheder. Muligt var jeg lidt for kold, og det gjorde dig for varm. En anden gang — “ Hun afbrød ham ivrigt: „ Foreslår du, at vi skulle være lunkne i forening, siger jeg straks nej. “ Han så rådvild på. hende og slog det så hen. „ Nå ja, smukke damer have nu en gang lov til at være lunefulde, og da du er den smukkeste af dem alle, må din ret være størst. “ Han ville kysse hendes hånd, men hun trak den til sig. „ Det er sandt, “ begyndte han lidt efter, „ jeg fik da billetterne til conkerten og går med dig, som du ønskede. — i forhold til min frue er egenkærligheden dog ikke så forskrækkelig. “ „ Nej, jeg véd, du vil gerne glæde mig. Tak. “ Det var hende en befrielse, da han gik; hun trængte til at samle sig," tænke efter. Hvad var der egentlig sket? Næsten intet, og dog følte hun, at der var kommet noget nyt ind i hendes liv. Å, hvor forfærdelig tomt måtte livet være, når dette kunne have så stor betydning for hende. Fotografiet toges igen frem. Hvor så hun blid ud og dog så underlig stærk og frejdig, nej, frigjort kaldte manden det jo, og den gamle sproglærer havde udfundet, at det var en kvinde, der vil, hvad hun skal. — men stod der ikke noget, helt nede i hjørnet? Jo, vjrkelig et lille næsten usynligt ord. Loupen hentedes, — det var: din. Nu forstod hun, hvorfor svogeren halv ugjærne efterlod billedet. Din! — hun blev siddende med hovedet støttet til hånden. „ Vi er så glade, “ havde han sagt. Kunne hun sige det samme, var hun glad? — og hun spurgte videre: hvis der nu også kom en vugge i gang her i huset, og hendes højeste ønske opfyldtes, ville hun så være glad? Ville denne træthed, denne lede, der kom igen og igen i ensomme øjeblikke, så helt ophøre, eller var den bleven en del af hendes væsen? Hun var så underlig til mode, ligesom taget ved overrumpling og dog, hvor tilbageholdende havde svogeren ikke været først, men senere kom det alt sammen så levende og naturligt. I hendes kreds plejede dybere følelser at skjule sig, der kastedes et slør af spøg over dem, og hvad der gaves tilkende stempledes let som uægte varer, men at hans ord vare ægte, følte hun med vished. — og så dette besynderlige træk, der udtaltes som den naturligste ting af verden, at hustruen glædede sig til samlivet med sin rengøringskone. Hun smilede ved tanken, men rørtes dog. Selv plejede hun at regne tjenerskabet som et nødvendigt onde, snarere fjender end venner. Ål hvor hun følte sig forladt! — der var ikke en i hele hendes kreds, hun rigtig holdt af. Et par kvinder og nogle få særlig begavede mænd interesserede hende, dog var hjertet helt udenfor. Men disse to unge lykkelige mennesker kunne hun vist komme til at holde af. — ja, hun holdt allerede af dem; hvor forunderligt! — hvad mon barnet hed? Hvor dumt, at hun ikke spurgte derom. •— Fru Agnetes tanker gik langt tilbage i tiden. Hun så sig selv efter moderens død som det forældreløse barn, der sattes ind i et fremmed hjem, hvor hun aldrig følte sig helt hjemme, skønt den lille rige pige plejedes på alle måder, forkæledes, ja, bares på hænderne. Så kom ungdomstiden, hvor hun blev smigret og hyldet, til hun kededes ved det hele og lærte at foragte menneskene. Men så, — ja, så var det, at hun mødte ham, den sommerdag glemte hun aldrig. — hvad var det nu egentlig, der havde fængslet hende? Hvorfor forudsatte hun, at han var anderledes end de andre og meget mere værd? - - hun kunne ikke finde rede på det; det var ligesom blevet borte i den sidste tid. Han holdt af hende, holdt virkelig af hende, og hun også af ham, ellers havde hun jo sagt nej, som til de andre. Hun forlangte ingen betænkningstid og var lykkelig et par korte måneder, medens planer lagdes, og det nye hjem beredtes. Men da hun først blev hans hustru og lærte ham rigtig at kende, ikke blot i forhold til hende selv, dér var han uforandret, men i sit forhold til andre, kølnedes hun, og så kom tomheden igen listende. Da hvert ønske straks opfyldtes, blev hun til sidst ked af at ønske, og hun trættedes usigelig ved altid at høre om sin dejlighed. Til hans fremtidsplaner, der drejede sig om stadig stigende ære og anseelse, lånte hun kun halvt øre, men til romerrejsen havde hun lyst, og de italienske timer og samtaler om rejsen blev et bindeled mellem ægtefællerne. Men på bunden af hjertet lå længslen efter noget at elske, at leve og ofre sig for. — da kontorchefen kom hjem, sad Fru lange endnu på samme plet; det var, ligesom hun vågnede, da han talte: „ Camillas bryllup skal stå. i. næste måned — hvad synes du? “ „ Hvad skulle jeg synes, — det er jo så rimeligt. “ „ Jeg troede, at det interesserede dig for min skyld. Camilla og jeg er jo næsten som halv-sødskende. Onkels hustru og generalinden vare søstre, véd du nok. “ „ Ja, jeg véd det så godt. — det undrer mig for resten, at den, der næsten er som en halvsøster, synes at stå dig nærmere end din helbroder. “ „ Men, Agnete dog! “ „ Hvad mig angår, “ vedblev hun ubarmhjertig, „ finder jeg Camilla ligeså utiltalende, som din Broder er tiltalende. “ „ Du skulle da aldrig være en lille smule skinsyg? “ Den unge frue smilede roligt og overlegent, nej, skinsyg var hun ikke. „ Det er spøg, naturligvis. Når du er tilstede, træder Camilla i skygge, ligesom alle de andre, men ellers er hun dog ganske indtagende og har, synes det mig, en fuldendt dameagtig fremtræden. — nå, det var ikke derom, jeg ville tale, men om bryllupsdragten, ikke om hendes, men om din. På vejen hævede jeg en ekstra sum til samme dragt. Slår det ikke til, kan du forlange mere. — jeg foreslår denne lyse, matte rosafarve, som kun damer med din hudfarve kan bære. “ „ Jeg blev helst hjemme, de mennesker er mig imod. — alle din onkels slægtninge er mig imod. Hvordan kom du egentlig til ham og reves bort fra hjemmet? Adopterede han dig, medens din moder levede? “ „ Nej, men straks efter hendes død; jeg var dog allerede halvt som søn før den tid. Da jeg var stor nok til at kunne gå i latinskole, tilbød onkel at tage mig i sit hus og lovede at sørge for mig på alle måder. Moder var allerede den gang enke, og jeg en lærelysten, ærgerrig fyr, der jublede ved tanken om at blive optaget i onkels elegante hjem, som jeg kendte fra småbesøg. — underligt nok havde moder betænkeligheder, men gav dog til sidst efter for fornuften. “ „ Hvordan var hun? “ „ Hvem? — min moder? Hun var rar og højst respektabel i enhver henseende. “ „ Har du hendes billede? “ „ Nej, jeg havde en gang et lille fotografi, men det er blevet borte, “ „ Besøgte du hende ikke i ferierne? “ „ Jo, hvert år, men jeg nægter ikke, at livet i det behagelige, forfinede hus var mig så kært, at besøgene i hjemmet blev en pligtsag og efterhånden forkortedes. Skønt modet-var vel oplært, ja, ualmindelig dannet, havde hun underlig gammeldags anskuelser, holdt morgenandagt og bordbøn og ville have os drenge med i kirke om søndagen. “ „ Tvang hun jer? “ Tonen var oprørt. „ Nej, så galt var det dog ikke, men hun foreslog det og blev nedstemt, da jeg valgte at blive hjemme. Min Broder gik naturligvis med. — han var rent ude af det, da moder døde, men jeg adopteredes et par måneder efter. Navnet var jo det samme, men jeg fik barne-altså også arveret. “ „ Og derfor blev i to brødre så forskellige. Den ydre lighed, der unægtelig findes, gør, tror jeg næsten, at man føler dobbelt, hvor grænseløs forskellige i er. “ Kontorchefen lo tvungent. „ Jeg håber ikke, du ville bytte, “ sagde han. hun rystede på hovedet, og så gik de til bords og derefter til koncerten. Fru Agnete talte kun lidt og var uimodtagelig for mandens spøg og indfald. Hun havde lyst til at gå i Enrum og græde ud. Dagen efter skrev den unge frue til sin svigerinde, tilbød at besørge hvad det skulle være, og udtalte sin længsel efter nærmere bekendtskab. Hun undgik at sige du eller de og underskrev sig blot Agnete. Svaret lod ikke længe vente på sig, der lå et fotografi indeni det: fader, moder og den lille søn, en dejlig, krøllet dreng, som moderen havde ondt ved at holde stille; de buttede arme og ben strittede af bare munterhed. Faderen smilede ad den lilles kunster, og moderen trak på smilebåndet. „ Vi er så glade, “ sagde han, ja, her så hun det. De få linier afslog tilbudet med hjertelig tak; der var intet at besørge, før de selv kom. Hun skrev de og undertegnede sig Anna lange. Endnu samme dag gik Fru Agnete til fotografen. Hun havde sin mørke regnvejrskjole på og medbragte et lille husligt forklæde, der bandtes om hende. nogle dage efter modtog kontorchefen en konvolut med de færdige fotografier. „ Men, min søde Agnete, hvad er dog dette, er det dig, eller er det ikke dig? Ikke spor af dit ejendommelig dronningagtige, og så er du jo klædt som en husjomfru. “ „ Var udskriften til dig! — nå, det har fotografen tilladt sig. Lad mig se det. “ Hun nikkede tilfreds og ville gemme f'otografierne, der var kun to. „ Bliv lidt, lad mig få det igen. Har nogen kendt mage til indfald! — men alligevel, jeg gad eje billedet, for det udtryk har jeg aldrig set dig med; det er, som bad du for dig. Må jeg beholde det? — jeg skal nok vogte mig for at vise det til noget menneske, men vil gerne have det for min egen fornøjelse. “ „ Så du kan virkelig have fornøjelse af noget, du ikke viser andre, det glæder mig. “ „ Bebrejder du mig, at jeg er stolt af at vise min skat frem. “ „ Årene kan snart røve skatten dens glans. “ „ Nej, nej, du vil være dejlig endnu om tyve år, tør jeg sige, og i den ældre alder vil jeg være stolt af din åndrighed. — du må virkelig ikke tage fotografiet igen, Agnete. “ „ Nå, så behold det da. “ Han tog den kostbare tegnebog frem og lagde fotografiet i et af rummene. „ Jeg ville gerne se dit ansigt rettet imod mig med dette udtryk, men det oplever jeg vist aldrig. “ „ Aldrig, “ tænkte hun, men tav. Han blev stående et øjeblik, ventende på en udtalelse, men da der ingen kom, gik han. Fru Agnete stak det andet fotografi i en konvolut og tog sin svigerindes billede — det lånte — og lagde det ved siden. „ Din! “ Nu skulle det svøbes i silkepapir igen og gemmes i tegnebogen. — hendes eget billede lå altså også i en tegnebog, men der stod intet „ Din “ under det, kunne ikke stå der i sandhed. Det ene skjultes, fordi det var for godt til at vises frem, det andet, fordi det ikke var godt nok, men han ville dog gerne. eje det, der var alligevel en fattig trøst heri. Om morgenen, som bogholderens kunne ventes opad dagen, kørte Fru lange ud til den lille lejlighed på Nørrebro. Hun havde forbavset sin kokkepige ved at forlange en hjemmelavet julekage færdig til klokken ni, og den stod nu i en kurv på sædet foran hende. I hånden holdt hun en buket langstilkede haveanemoner, hvide og rosenrøde. vinduerne i lejligheden vare åbne, og døren åbnedes straks, da hun ringede, af en tækkelig, rødmusset, ung kone i skinnende ren bomuldskjole og dito forklæde. „ Så det er Herrens Broderkone? — jeg-vidste ikke engang, at han havde en Broder. Vær så god, frue, og træd ind. Nej, sikke dejlige blomster! Jeg havde bare et par aflæggere og en potte blomstrende violer. Og julekage! — det vil nok smage, den er ganske varm. Jeg tog et lille sigtebrød med og en pakke salt, gamle folk siger jo, at brød og salt altid skal være det første, der flyttes ind. — jeg har fyret i alle kakkelovnene både i går og i forgårs, for at få den rå luft ud. Første dag dampede væggene, men nu er her dejligt, ikke sandt. Solvarmen strømmer ind af de åbne vinduer. Dem fik jeg da pudset i går, og nu har jeg blanket kakkelovne og komfuret. “ „ Og de tror nok, at de vil kunne overkomme arbejdet her, foruden deres eget? “ „ Mageligt; vi have fået bolig i huset lige her ved, to pæne værelser i baggården. Vil fruen have hjælp i utide, behøver hun bare at åbne sit kjøkkenvindue og vifte med lommetørklædet, så kan jeg se det og springe herind. — ingen véd, hvor jeg glæder mig til fruens komme. Jeg kender ikke et menneske her i byen, og skønt manden er brav nok, længes jeg efter at tale med en kvinde. Han er jo også på tømmerpladsen næsten hele dagen. Af stillesiddende arbejde bliver jeg bare træt og tung i sindet. Og fruen, som jeg holder så meget af! Hun har været mere for mig end præsten, tør jeg sige, for det var da hende, der fik mig til at gå til ham. “ „ Var pladsen så særlig god? “ Sidsel så forundret op; tanken måtte gøre et Spring, før hun svarede: „ Å ja, når man kunne magte arbejdet, og det kunne jeg, var den rigtig god. “ „ Hvor deres violer dufte dejligt, og der ligger nok brødet. “ Et kort med blomsterbort lå ovenpå sigtebrødet. Fru lange læste et stort: velkommen! Nedenunder stod skrevet: „ Velsignet være din indgang og din udgang, din kurv og dit dejg-trug. “ — hun læste det to gange. Hvor mærkeligt, tænkte hun, men egentlig ganske poetisk og kønt. — Fru Agnete, der ikke kendte ordet, indrømmede, at Sidsel måtte være et ualmindeligt menneske. — næste morgen trådte den unge frue ind i mandens studereværelse. Hun kom der yderst sjældent, og han sprang glad op, da han så hende. „ Du skal sidde her i min egen stol, Agnete, det er den bedste i stuen. “ „ Tak, jeg går straks. — jeg ville blot spørge — “ „ Du behøver ikke at spørge, du har at befale. “ Hans ord og buk fremkaldte intet smil, snarere et udtryk af kulde. „ Din Broder er flyttet hertil i går, og jeg vil nu blot spørge, om der er noget i vejen for, at jeg kan indbyde ham og hans hustru til middag i morgen? “ „ Vil du have dem til middag? “ „ Ja, hvis du ikke ligefrem forbyder det. “ Kontorchefen tav, til han var herre over sin vrede, og så sagde han: „ Lad dog ikke disse mennesker bringe uenighed mellem dig og mig, Agnete! “ „ Det kan ingen, men den skjulte uenighed, der er, kan måske ved dem blive åbenbaret. — du svarede mig ikke. “ „ I morgen skal jeg til stort herreselskab hos departementchefen, men lad det så blive dagen efter. — vi ville ikke indbyde andre. “ „ Nej, naturligvis. “ En smule lettet ved indrømmelsen vedblev han: „ Du indser også nok, at denne indbydelse må være en undtagelse. Vi kunne ikke omgås dem som vore andre venner. “ „ Nej, nej, det kunne hverken din Broder eller svigerinde udholde. “ Det livfulde udbrud berørte kontorchefen pinligt. „ Jeg så det nu fra vor side, “ sagde han, „ men du har ret, det er jo heller ikke morsomt at føle sig som spurve i tranedans. — indret det så smukt og godt, du vil; jeg sér gerne, at der er mange retter og tilsvarende vine. “ „ Du overlader vel, som du plejer, spisesedlen og den hele ordning til mig? — eller er det dig alt for vigtigt, at skillemuren bliver tilstrækkelig høj. “ „ Agnete, se dog ikke sådan på mig. Naturligvis overlader jeg ordningen til dig. “ „ Nå, det var da godt. — farvel. “ Han ville standse hende, søge at klare sit standpunkt og overbevise hende om uholdbarheden af hendes, men hun ilede bort. Den unge frue gik hurtigt ad Nørrebro til; tankerne vare i oprør, og først da hun stod lige foran huset, følte hun, hvor nødvendigt det var at. fatte sig. Idet hun langsomt steg op ad trappen, hørte hun fornøjelig tale og dæmpet latter fra den åbne entrédør på tredje sal. „ Det går nok, frue, men tag bare ikke for hårdt fat. — vi skulle helst være en mere. “ „ Her er en mere, “ hun skyndte sig ind, „ lad mig hjælpe! “ „ Er det -? “ Bogholderens unge hustru slap taget i buffeten og nærmede sig. „ Å ja, nu kender jeg dem, — velkommen! Og tak for de dejlige blomster, for al kærlighed. “ Hun rakte begge sine hænder ud, men Fru lange drog hende til sig og kyssede hende. „ Velkommen til byen, gid de må føle dem tilfreds herinde. — jeg sagde helst du, “ tilføjedes næsten undseligt, „ men de vil måske have betænkningstid. “ „ Ja, “ — hun hviskedee — „ jeg ville nødigt, at du’et skulle skurre i deres husbonds øre. “ „ Ingen har ret til at blande sig i vort indbyrdes forhold, Anna, nej, ingen. — lad mig så få lov at hjælpe med. “ Sidsel lo: „ Ja, nu kan vi sagtens, to fruer må da kunne hamle op med en arbejdskone. Se, hvor nydelig den står der. “ „ Den står udmærket..— her ser i det hele så venligt ud; huset er jo næsten i orden. “ „ Ja, flygtig set. — de kan tro, jeg er glad og taknemmelig over lejligheden. Vore møbler tage sig så godt ud i de kønne o

1881_NielsenZ_NyeTider

Zakarias

Nye Tider

Nielsen

NielsenZ

Nye Tider

male

1881_NielsenZ_NyeTider.pdf

Zakarias

Nielsen

dk

Nye Tider

Fortælling

n

gothic

Schou

KB

pdftxt

nan

nan

O

Tredje juledags morgen, et par år efter sidste krig, viste der sig noget højst mærkeligt i Rørby. En spraglet fremtoning, der kaldte sig „ Hr. Gymnastik og danselærer sundstrøm træn Stockholm “ ærede byen med sin nærværelse og skred i enlig majestæt op ad gaden — en lille kroget, jammerlig Landsbygade, som man næsten må skamme sig ved at nævne i denne forbindelse, om ikke nødvendigheden bød det. En gammel, storblomstret slåbrok med nogle uhyggelige, sorte, glinsende plader på forstykker og ærmer og med en mængde små nysgerrige vattutter tittende frem af sømme og huller omsluttede hans slanke, ret veldannede krop. En forhen sort fløjelshue med et sandt uhyre af en kvast hældede sig lidt fremad mod højre side på hans hoved, som om den ville kigge ned til hans fødder, der skiftevis og med sirlig smidighed kastede næserne af et par skallede plydses morgensfo frem i de nedre luftlag. Lette blå røgkredse, der havde deres oprindelse fra en wejchselrørspibe af en meget anselig længde, svævede over hans fjed i den stille frostklare luft. At byens mindreårige befolkning var på benene og fulgte den vidunderlige slåbrok i ærbødig afstand, at karle og piger tittede ud af døre og porte, at gamle koner satte deres rynkede ansigter til ruden, — alt dette er det i grunden lige så overflødigt at bemærke, som at der i alle byens kroge anstilledes højst pirrende gisninger om de mulig forestående begivenheder, som denne fremtoning bebudede. Muligt, at nyheder kan forplantes gennem luften ligesom lydbølger, i hvert fald var det inden en halv times forløb bekendt i hele byen, at slåbrokkens bærer var danselærer, at han var kommen til byen aftenen forud og havde lagt sig ind i kroen, og at det var hans agt for en billig penge at tilbyde sognets danselysfne ungdom et kursus i sin kunst. Hr- sundstrøm brugte ingen løbesedler for at henlede opmærksomheden på sin person. Når han kom til en by, svirrede han blot ud et par gange i sin spraglede dragt, — straks sitrede byen af undren og nysgerrighed, medens alle danselysfne ben samtidig begyndte at trippe. I Rørby var spændingen så meget større, som denne gode by aldrig tilforn havde nydt den lykke at se en danselærer inden sine pile- og stengjælder. Man havde ved gilder — ikke en gang „ Baller “ kendte man i Rørby — stampet afsted, så godt man kunne, danset hamborg-skotsk, Vals, to-, tre- og firtur, det lille f, hjerter to, fangedans, jødeturen og mange andre gammeldags danse — stampet i brædderne, så støvet dryssede ned fra loftet, sprunget i vejret og smækket støvlehælene sammen med et klask; det hele havde gået så gemytlig og „ villig “, som det efter omstændighederne kunne gå. Ak, men i denne morgen, tredje juledags morgen, var det, som om byens ungdom følte sig slået af en slags ruelse, en stille, men pinlig erkendelse af mangel på alt, hvad der kunne kaldes fremskridt på dansekunstens område. Ude omkring i verden dansede man frem Kaiser, Les lanciers med changeringer, „ Assembler “ Og alt andet fint tilbehør, — her i Rørby dansede man hamborg-skotsk og jødetur! — det var næsten et latterligt standpunkt. Men nu varslede den storblomstrede slåbrok om, at civilisationens sol endelig ville oprinde over byen. Rørby ligger i en fredelig sjællandsk afkrog, omgiven mod nord af en mægtig, urgammel rørog tørvemose og skjult mod øst og vest af gamle tykke skove, der ligesom hindrer lysets og vindens frie fart over byen. Fra umindelige tider havde den gode by med sin brave og hæderlige befolkning henligget i fredeligt velvære, uden synderlig berøring med livsrørelserne hinsides skovene. Byen havde sin historie, sine overleveringer om ildebrande, om stærke-sørens vidunderlige kæmpeværker o. s. v „ dem herpede man igennem med en aldrig trættet standhaftighed; men ingen syntes at føle mindste trang til at få hældt ny olje på de gamle bæger. Verdens nyheder løb altid uden om Rørby, når de var på fart i omegnen. Sebastopols fald rystede hele Evropa, — i Rørby var der ikke så meget som en tallerken, der klirrede. Kongeriget Italiens oprettelse og polakkernes opstand 1863 var begivenheder, som Rørby end ikke anede. Så kom 64. Da gik der ganske vist spor af trækninger gennem byen; men man slog sig til ro med den forvisning, at kongen og regeringen nok ville vide at „ klare de dele “. Bondevennerne havde holdt stormende møder rundt om i egnen, politiken råbte „ højre “ Og „ venstre om “; Rørby dukkede sig bag skovene og lod de andre slås. Højskoler og friskoler oprettedes, nye luftninger, både skarpe og vårlige luftninger, gik hen over det gamle sanifnnd; men Rørby lå i læ, alt gik heri den gamle feje gænge: man sled i tøjet, spiste og drak, morede sig, skældte en gang imellem hinanden huden fuld og drak straks forlig ved en tevandsknægt. Alt det jag der ude i verden ragede ikke Rørby, den dannede en lille verden for sig selv, en fredelig og lykkelig lille verden, sammenkittet af seje sædvaner og afgrænset af selvtilfredshedens trygge stengærder. Om nu samtlige beboere levede på dette naturstandpunkt? Præsten f. Eks.? — præsten var en gammel gigtsvag, menneskesky mand, der i de seks dage om ugen holdt sig bag sine fire mure, og som på den syvende, når han nødtes til at møde i kirken, skyndte sig at aflevere nogle fortørrede moralbetragtninger, for derefter atter hurtigst mulig at gemme sig bag murene. Nej, men der var en anden mand i Rørby, som på ingen mulig måde tør lades » nævnt længere, det var byens gamle skolelærer og kirkesanger i. H. Lystrup. Det ville være den største uærlighed af verden at påstå, at tidens rørelser også var gåde ham uænsede forbi; men det ville være en lige så stor uærlighed at påstå, at han nogen sinde havde hast noget som helst maskepi med de frihedsideer, som rendte verden rundt og bankede på alle vegne, både på skoledøre, kirkedøre og alle andre døre. Lystrup var en høj tyk mand, rød i ansigtet, med små poser under øjnene, korthalset og stiv i knæerne. Der var noget ubevægeligt, noget sammenskruet ved hele hans person. Skulle han se til siden, drejede han hele kroppen. Øjnene var store og forundrede, men ærlige, overhvælvede af et par bryn, så store som et par almindelige knebelsbarter. Kindernes brede krumflader var glatragede, men inde under det tykke sorte halsklæde sad en sammenpresset grå skjægbusk. På hovedet bar han en stor sort klædeskalot, der ved sin stærkt tilbageskudte stilling gav ham et yderst forvovent udseende. Det var, som hele hans person sagde: kom an! Man kender så mange billeder, både ægte og forvrængede billeder af opslidte, krybende og pedantiske skolemestre fra en svunden tid; — gid verden havde kendt Lystrup, som han stod og gik; man ville da se, at der blandt de gamle „ Degne “ Også fandtes kraftnaturer, der kunne møde frem med anstand i en vendt frakke Lystrup mødte i skolen på klokkeflaget, og alt gik som efter en snor, så længe han arbejdede med sin talrige flok. Oprindelig havde han været jnsfrumentmagersvend og havde fra den tid bevaret en levende forkærlighed for sang og musik, hvorfor han også hyppig lod børnene øve deres små struber. I sin ungdom havde han været soldat, og endnu den dag i dag havde han en holdning som en generals. Han var et ægte skud fra respektens guldalder, stram, konservativ lige fra knappen i kalotten til de store tæer, men fuld af kraft og godt lune. Hvad særlig skolevæsenet angår, da stod han så fast på 1814, som Frederik den sjette står på sin granitsokkel i Frederiksberg have. Han brugte fløjten og tampen lige til den sidste dag, han holdt skole. Børnene holdt ikke des mindre af ham, det er bevisligt; men de skælvede for et hug af hans hvasse blik når han kom forbi en flok drenge på gaden, standsede al leg, huerne blev revne af, og flokken stirrede efter ham, som om alle tænkte: der går en af jordens mægtige! — ly sirup så ikke skævt til leg og lystighed, han kunne stundum selv gøre løjer med børnene, ruste dem spøgende i Toppen og sige: „ Nå du æsel! “ eller lignende; men lystigheden blandt børnene fik aldrig lov at gå så meget som et hårsbred uden for respektens grænse. Høflighed, flid og orden krævede Lystrup, Ramsen skulle gå strygende, og kommandoordene lystres på en prik. Jo visselig kendte Lystrup livsbevægelserne hinsides skovene, kendte brydningerne fra gammel tid i hele Evropa, havde fulgt julirevolutionen i 1830 og martsbevægelsen i København i 48, iigesom også de nyere tiders frihedsbevægelse; men han slulde være den sidste til at bringe byens hæderlige befolkning i berøring med alt dette sprængstof ude fra frihedens krudtfabriker. Endnu var der fred og orden i hans lille samfund, respekt for lov og vedtægt og god moral, endnu holdt den gode gammeldags bravhed samfundet på ret køl; men hvor længe ville denne tiistand vare ved? Dog -- skulle den tid nogen sinde oprinde, at også dette lille samfund skulle blive udsat for frihedens krydsild, da skulle han, trods sine 65, være første mand på skansen og hilse angriberne med ægte gammeldags kraft og pligttroskab. Og tiden kom vel nok, — naturligvis koni den. Omvæltningernes smitstof lå jo i luften. End ikke regering og rigsdag undså sig for at lefle med alle disse nymodens frihedsideer. Gamle grundmurede love og anordninger blev sat ud af kraft, og nye, luftige spindelvævs-bestemmelser sat i stedet. Overalt skulle der reformeres og forbedres, — væk med alt det gamle skrammel! „ Emma, hvad er det for et fugleskræmsel, som står der ude på gaden og glor op i luften? “ Spurgte Lystrup hin morgen, da han ved at kigge igennem et optøet hul på ruden fik øje på den føt omtalte fremtoning. „ Ja gæt,far! Nej, det kan du nok ikke. Det skal være en danselærer, en fin en udenlands fra. “ „ En danselærer! Hva ' vil han? “ „ Han vil... ja han vil naturligvis lære os unge at danse sådan rigtig — både francaisen og... “ „ Francaiser! — høh, tossesfreger!... Nej, det var det, vi kom fra, Jørgen Siversen, “ vedblev han og satte sig ved siden af den tiltalte person, en af byens gamle hæderværdige gårdmænd, der ofte gæstede Lystrup, og som i dag havde et særligt ærinde, nemlig at rådføre sig med ham i en tyendesag. „ Efter tyendeloven kan de ikke jage karlen på porten, uden han ligefrem skælder dem huden fuld eller gør sig skyldig i en af de andre forseelser, som omtales her i z 41. Sådan er loven. Det er en rar lov, Jørgen Siversen! Det er en af disse folkelige frugter, som drysser ned over landet i vore dage. Som sagt — prøv på at gi ' e fyren en på kassen, de får øjeblikkelig en stor mulkt på halsen. “ „ Ja, da var jeg lige ved i går at drive ham en rigtig god øretæve, det utusk, for han har nu et langt ryk gået og drillet mig hver dav. “ „ Godt, at de ikke gjorde det! Ved en overretsdom, som jeg læste for nogle år siden, blev en husbond idømt 10 dalers mulkt for at have svippet sin Karl et par gange over enden med sin spaserestok. Bevares! det er en forbrydelse mod menneskenaturen at give sådan en næsvis attenårsknægt et rap med en kæp, det tåles ikke i vor frie, humane tid... hør, Emma, stå nu ikke der og glan efter den spradebasse, men se at få kaffen færdig. Du er dansegal, jeg kan godt mærke det på dig, men du kan tro nej, min pige! “ Datteren gav et lille vrippent kast med nakken og styrede for fulde sejl hen imod køkkendøren. „ Hej der! Tænd mig den fidibus henne i kakkelovnen!... Nej, “ vedblev Lystrup, i det han tændte sin pibe, „ vi lever i de humane ideers guldalder ( bak — bak — bak ), den forkuede menneskehed skal op, forstår de ( bak — bak — bak ), det er lighedsdrømmene fra 89, der nu siver ind ( bak — bak — bak bak bak ) i vort land fra alle kanter. Rare tider! “ sluttede han, i det han slog fidibussen mod pibehovedet, så gnisterne sprudede omkring det. „ Ja, det går, som de sa ' e den anden dav, det er li ' som der er en hurrenvind, der render rundt med folk i vore Dave. “ „ Netop! Ok, når jeg tænker på, hvordan min saligfar kunne trænere sine tjenestefolk, og hvordan han kørte omkring med os drenge! Der vankede klø, kan de tro, klø, så det snurrede i rygstykkerne otte dage efter; men de kan også stole på, at der var orden i hans hus. “ „ Ja, der var lige godt meget mere fasthed såd ' n med alle dele den gang; derfor så gik det så villig ud ad vejen; men nu begynder sku klaven * ) at gå af jorden. “ „ Der var fasthed, der var orden! Men i vore frie tider skal alt æltes om i on kjør-om, autoriteten nedbrydes, småkravlet skråler om undertrykkelse, tyendet spiller husbond og madmo ' er på næsen. De skal se, Jørgen Siversen, vi oplever den dag, da vore tjenestedrenge og røgtere betinger sig, når de bliver fæstede, at de vil ligge inde i vore egne sovekamre om natten og ha ' davre på sengen. “ „ Hø hø, de gør nu også så meget vidt å ' ' ed, Lystrup. Her i sognet kan vi da ellers it ' kløve. “ * ) det øverste frostlag. „ Hvem har de haft fil skolelærer her i sognet nu i over 30 år? “ spurgte Lystrup og pegede med pibespidsen hen efter Jørgen. „ Ja det ved vi nok, Lystrup, det ligger i oplærelsen. “ „ Netop, minfar! Bien når nu vor herre om nogle år kalder mig væk, og de får en af disse unge springfyre fra et friseminarium, sådan en af dem, der gi ' r alle tøjler los og la ' r stå fil med kæmpeviser og halløj, hvor bliver så respekten af, hvor bliver så den ordenssans og lydighedens ånd, som skal danne børnene til flinke tjenestefolk og brave mænd og kvinder? “ „ Nej, det er meget sandt, hvad de der siger, det er ' ed skn “ Emma kom i dette øjeblik ind med kaffen. Det vripne udtryk havde forladt hendes ansigt; rødmusset og skælmsk lyste det de to gamle i møde fra hårets mørke ramme, netop som det burde lyse på en solklar, halvhellig morgen. Hvem ville om et øjeblik træde ind i stuen? Det vidste de to gamle ikke, brød sig vel heller ikke stort om at vide det; men hun vidste det; et par unge pigeøjne kan godt passe vej og sti, samtidig med at de passer kopper og kander. Men mon hun selv vidste, hvor frisf, hvor barnesund og glad hun så ud i dette øjeblik, hvor levende hendes mørke øjne spillede, og hvor kækt hendes sorte hårfylde svingede om nakken? Der gik en stolt følelse gennem Lystrups gamle hjerte, da hun trådte ind med bakken, fejende og glad. „ En Pokkers fiks tøs! “ tænkte han ved sig selv. Han måtte vel have lov at være lidt stolt af sin smukke og begavede datter; hun var jo den eneste, han havde tilbage af sine kære. Moderen og en anden datter var for længst lagt op bag ringmuren, hun her skulle fylde pladsen for dem begge. Og hun kunne fylde den, når hun ville; vor herre havde givet hende et par rappe hænder og et friskt humør, der ikke gik af vejen for nogen besværlighed. Huset var som blæst i alle kroge. Hvor hvidt skinnede ikke det gamle gulv med de store blanke sømhoveder! Hvor glinsende lyste ikke det ovale, forgyldte spejl og Frederik den sjettes billede over sofaen! Hvor sirligt var ikke kapperne på de blomstrede wienersirts ' -gardiner sat op! Og hvor støvfrit og rent var ikke det brune hvergarns-betræk på stolene, på sofaen og dennes pølser! Hun var kendt i byen for at være en ualmindelig rap og dygtig pige og dertil „ godt lærdt “. Faderen havde læst med hende om vinteraftenerne og nndervist hende i musik; men først og fremmest havde han under hendes opvæext holdt hende til huslig gerning under en dygtig husholdernes vejledning. Der bankede en kno på døren. „ Ej ej. Godmorgen, Knud! Nå, har du nu læst den bog ud? Kom hen og få dig en kop kaffe! Emma...! “ Det var en ung kraftig bondekarl med et mørkt, krøllet hoved. Enhver ville ved første øjekast kunne se, at der var krummer i denne krop og vid bag denne runde pande. Hans blik to ' r som en ustyrlig tanke hen mod Emma; men som om han i. samme nu sved det i hendes brune jldøjne, vendte han det pludselig ned mod den bog, han stod med i hånden. „ Ja tak, men jeg... hm! jeg skulle ellers bare levere bogen af og sige så mange tak for lånet. “ Han gik nu rundt og sagde rigtig goddag. I det han rakte Emma hånden, flød hun overlæben ind mellem tænderne og flottede op til ham på en næsten drillende måde, ret som hun ville sige: „ Uh, hvor du dog er rød i hovedet, Knud! “ „ Nå, Emma, flas nu Knud en kop kaffe. Værsgod, Knud, sæt dig hen hos din morbroder og lad os få os en lille passiar. “ de talte en stund om det uundgåelige æmne: lind og vejr. „ Nå, hvad synes du så om bogen, Knud? “ Spurgte Lystrup dereffer. „ Jo, det var en rigtig bog, den; det var noget, der var været at læse om, dette om alle de gamle konger og deres krigsvæsen og alt det. “ I den lille samtale, som nu udspandt sig mellem skolelæreren og hans fordums elev, brød adskillige af de varme indtryk, som denne havde fået ved læsningen af Sakses danmarkskrønike, frem med en sådan styrke, at Lystrup næsten blev forbavset. Den unge Karls øjne lyste under de mørke bryn, medens han talte om Rolf Krakes kæmper, om Uffes kamp og om Absalons sejre over ryg boerne. „ Bogen kan være meget god; men der er ' alt for mange af disse ammestuehistorier i den, “ mente Lystrup. „ Jeg holder på den rigtige, solide historie. “ Jørgen Siversen havde siddet og set på Knud med et undrende blik. „ Det er dog en grov hukommelse, han har, Knud, “ sagde han og så hen til Lystrup. „ Jeg læser også sommetids et og andet der hjemme; men når der får gået nogle Dave, kan jeg næsten aldrig huse en Pele å ' ' et. “ „ Knud er ikke uden evner, Knud kunne have lært noget, når... hvor gammel er du egentlig nu, Knud? “ „ Jeg er 22 til kønnemusse. “ „ Så var det for den sags skyld ikke for sent endnu at tage fat på bogen. „ Det var kanske ikke for sent at ta ' på højskolen? “ Ved det ord „ Højskolen “ gav det et ryk i Lystrup, som om han havde fået et par tommelfingre i siderne „ Højskolen! Ved du, hvad højflolerne er for nogle anstalter, min søn? Det er sådanne anstalter, hvor man tyller en slags åndelig sprit, som hedder bragesnak, i unge, uvidende bønderkarle, og gør dem bindegale ved at bilde dem ind, at de er fremtidens kjærnetropper. Høh! — nogle nette gymnasier for unge mennesker! “ Emma sad henne på forhøjningen ved vinduet og skottede af og til med nogle løjerlige, drillende mundvridninger hen imod Knud, som om hun gjorde en smule nar af ham, fordi han tænkte på at komme på højfiolen. Jørgen Siversen rejste sig for at gå. Lystrup ville følge ham ud, men gik først hen til sit bogskab for at finde en anden bog til den læselystne Karl, der også havde rejst sig „ „ Lovbog for.. Hvor Pokker er den nu bleven af? Emma, har du været i skabet?.. nå, hun er nok rendt ud. Ja, ja, sæt dig ned et øjeblik, Knud, jeg skal straks være her igen. “ Emma var smuttet ud i køkkenet og der fra ud i forstuen fil Jørgen Siversen. „ Hør “, hviskedee hun åndepustende, „ hvis der bliver danseøvelse, må Ellen så ikke nok komme med, hvad? Jeg skal nok også se at få lov fil det. “ „ Danseøvelfe? Hva ' skulle hun..? “ „ Å hvad, må hun? “ bad pigebarnet indsmigrende, i det hun tog fat i hans trøjeærme og sendte et overtalende øjekast op i hans gamle ansigt. „ Ikke sandt, hun må gerne? “ Dermed smuttede hun atter ind i køkkenet og viste sig snart efter igen i dagligstuen, hvor hun gav sig fil at søge i bogskabet. „ Var det ikke en tysk grammatik? “ spurgte hun og skævede med det mest alvorlige ansigt hen imod Knud. „ Nej, det var det slet ikke, det var en lovbog. “ „ Hovsa! “ Da hun havde fundet bogen, vendte hun sig helt om imod karlen, lænede sig tilbage mod skabet og begyndte at bladet den med en ring af skjælmeri om sin lille røde mund. Han så på hende med et brændende blik; men hans mundvige fortrak sig med en svag bøjning nedad, der gav hans ansigt et vist bittert anstrøg. „ Kun 22 år og allerede så fordærvet! “ sagde hun sukkende og skævede med komisk alvor over bogen hen på karlen. „ Hvorfor siger du sådan, Emma? “ „ Å!... sa ' e jeg noget? Jeg står her og tosser og læser højt. “ Han trak mundvigene endnu dybere ned. „ Nå så man skal på højskolen “, sagde hun lidt efter. „ Ja, hvis du ikke har noget imod det “, svarede han lidt spidst. „ Jeg? Nej, jeg forsikrer dig, jeg har ikke det mindste derimod; men man har jo såd ' n nogle store evner, efter hvad folk siger; jeg synes, man skulle hellere studere og blive noget stort — minister eller såd ' n noget. Der skal være et kongerige oppe på månen, hvor de er i såd ' n en rædsom forlegenhed for en minister. “ „ Så det er der! “ Hangravede i sin tankekiste efter et passende svar, et rigtig bidende svar; men det var forunderligt, forheks et! altid skulle hans vid slå klik over for dette drillende pigebarn. „ Så det er der! “ svarede han blot endnu en gang og blev tyk om øjnene. Dansenyheden randt hende pludselig i hu. „ Nå, skal du noget med til danseøvelse, Knud? “ „ Nej, hvad skulle jeg der? “ „ Å hvad, du kunne jo ha ' plaser af af more dig lidt blandt os andre. “ „ Plaser af af more dig “, var en almindelig kendt rørbysi vittighed. „ Skal du ka ' ske med? “ „ Det skal jeg rigtig nok. “ „ Ja, så skal jeg nu slet ikke med. “ Der fik hun den lige i ansigtet. Hun rynkede munden sammen i en Tut, skød øjenbrynene i-vejret og begyndte: „ Uf dog, det var dog... “ men i det samme kom hendes fader ind, og hun fik derfor kun afleveret en stump af forfærdelsen. „ Nå, fandt du bogen, Emma? „ Lovbog for landmanden “, jo det er rigtig. Se, det er en bog, du kan have nytte af, min ven. Sådanne bøger skal du læse. Højskolen? Vor herre bevare dig fra at blive højskolegal! “ Da Knud bød Emma farvel, skød han hele sin standhaftighed op i øjnene og så stift på hende for at vise, at han ikke var bange for hende, ikke en smule. Hun så meget andægtig på ham igen; men hans mandig-alvorlige mine forekom hende i samme nu så grundkomifl, at hun pludselig drejede hovedet til siden og pressede en lang, spruttende lyd ud mellem de tæt sammenknebne læber. „ Nåda! “ råbte Lystrup. „ Ja, det er Knud, han er altid så fuld af narrestreger. “ Fuld af narrestreger! Du gode gud, hvor hun dog kunne hitte på! „ Nå nå, Emma! Hilst på, du går i dit i9de år, du er snart for gammel til det fjaseri “, sagde Lystrup, der nok vidste, fra huen! Narrestregerne skrev sig. Knud gik med sin lovbog. Flov, ærgerlig, fortumlet, forelsket skyndte han sig ned ad skolestrædet, knugende bogen ind mod kroppen og seende ned for sig med et par øjne, der syntes at ville pløje den hårde vej op. Knuds hjem lå i byens nordlige udkant. Det var en gammel „ Selvejergård “, der nu, efter at hans forældre var døde, var gået over til hans ældre søster og dennes mand, Frans Larsen, dog således at der påhvilede gården en betydelig gæld. Knud, hvis bedstefader var runden af en gammel djærv sømandsæt, og i hvis årer der kendelig nok randt vikingeblod, var en ilter natur og kom ikke videre godt ud af det med den noget tungsindige og gnavne svoger, hvorfor han tit tænkte på at forlade hjemmet. Han havde som ganske ung knøs lært at spille violin; men da han var en velhavende Karl, behøvede han ikke at drive musiken som indtægtskilde. I de senere år var der vågnet en levende læselyst hos ham, hvorfor han lånte bøger fra alle kanter. Det var naturligvis alene for bøgernes skyld, han kom i skolen, — naturligvis! Hvad havde han med denne brunøjede, overmodige attenårspige at skaffe? Gjorde hun ikke nar af ham både tidlig og silde, drillede og skosede ham, så harmen lumrede ham om ørene. Nu skulle der være danseøvelse nede i kroen; men han skulle nok holde sin næse der fra. „ Lad hende så springe med de andre karle, om hun har lyst. “ Ja det blev virkelig til alvor med dansen, og det blev også til alvor med Emmas dellagelse i øvelserne. „ Du kan tro nej, min pige! “ havde Lystrup rigtig noksagt; men Emma vidste, hvordan den gamle skulle have det. „ Lillefar, du ved selv, hvor ynkelig jeg hopper afsted, når jeg danser. Folk ler formelig af mig, når jeg danser, men hvor skulle jeg kunne bedre? Jeg har jo aldrig lært at danse. Jeg kan ikke en gang gå ordentlig over et stuegulv, — se, jeg sætter altid tæerne indad sådan..., og så vrikker jeg så afskyelig med hofterne, jeg ved det godt selv; men jeg kan ikke gøre for det, det kan jeg virkelig ikke. Det ser væmmelig ud. Du ved også, hvor fætter Frits gjorde nar af mig i sommer, fordi jeg gik sådan og druntede ligesom en ko... å,far, jeg trænger så frygtelig til at blive rettet af. “ „ Rettet af — høh! jeg skal nok rette dig af, min tøs. “ „ Ja menfar, du kender jo ikke alle de nye moder, sådan med at hilse og neje og alt det. Vil du ha ' e, at jeg, når jeg en gang kommer ud i verden blandt dannede mennefler, skal gå iblandt dem som en anden kluntet landsbytøs, så folk skal sige: „ Se det er et rigtig guds ord fra landet, — sikken opdragelse hun har fået. “ “ Det hele endte så med, at Lystrup med en utålmodig rokken med hovedet sagde: „ Å, lad os nu være fri. “ Nej det endte egentlig med, at en blød lille arm lagde sig om det gamle grå skolelærerhoved, og et par varme læber trykkede et smækkys på samme hoveds mund. endelig kom den første øvelsesaften. De unge samledes i kroens dansesal og tog plads på nogle lange, uhøvlede brædder, som var lagt på skraver * ) langs væggene. Det var helt højtideligt. Man talte dæmpet og skævede af og til hen mod rummets ene hjørne, hvor der ved hjælp af nogle dækkener var dannet et lille lukaf til hr. Sundstrøms „ enskilde “ Brug. Emma og hendes veninde Ellen havde taget plads i den modsatte krog og sad og hviskedee uafbrudt og kiggede nysgerrigt hen mod døren, hver gang en trådte ind. „ Jo der er han alligevel! “ udbrød Emma pludselig og gav sin veninde en albue i siden. Der so ' r ligesom en hed strøm gennem Ellens legeme, og hendes kinder blev blussende røde. „ Sys... s! han kan jo høre det! “ Nej han hørte det ikke; men han så det, han så godt dette puf med albuen, han så godt, at de stak hovederne sammen og hviskedee. Hvorfor i al verden var han ikke bleven her fra, som han dog hele tiden havde været så fast bestemt på! Nu kunne Emma sidde der henne og „ overbegrine “ Ham! Rr.. r.. r! han bed i sin pibespids, så det knagede i den. * ) trebenede træbukke. der blev dog ikke tid til nærmere overvejelse af stillingen; thi næsten i samme øjeblik, som han trådte ind i det halvmørke, af fugtighed og øldunster stærkt lugtende rum, kom en lille vel bekendt rundmavet og hjulbenet mandsperson med glatkæmmet hoved, fede knoprede kinder, kort studset mund- og kindskæg og en kødfuld, noget opadstående næse, vraltende hen imod ham med et „ Ah, G ' affen, G ' affen, kære! “ der blev revet frem med en hurtighed og skrattende hæshed, der stærkt mindede om den lyd, der fremkommer, når man river et stykke shirting igennem. Det var husets vært, kromand — eller, som han helst lod sig kalde, gjæstgiver— Charles Julius Besser. „ G ' affen, G ' affen! velkommen, kære! Skal se, vi får fornøjelse af denne arrangement. Værsartig, nehmen si en Platz!... det var denne bajer, peddersen. “ Dermed vraltede han ud af døren, roende sig gennem luften med sine korte, buttede arme, der havde en umiskendelig lighed med lufferne på en hval. Knud tog plads og gav sig i snak med et par andre karle. Den højtidelige stilhed var nu bleven afløst af en ret frejdig mumlen, der nu og da, når en eller anden af karlene rev en vittighed af sig, slog sig op til en kraftig latter. kromanden kom snart tilbage med den bestilte drik, og efter at have slået en sludder af med modtageren, en gammel sugepompe af en dyrlæge, der opholdt sig i kroen ved enhver lejlighed, vendte han sig med et forelsket blik imod de to før omtalte unge piger. „ Nå — he he! Wie befinden de erede damer sikh? Godt håber jeg... ja belysningen er des værre ikke rigtig god i aften “, tilføjede han med en beklagende hovedrysten og sprang hen og nippede Toppen af et sørgmodigt tællelys, der stod i vinduet tæt ved. „ Nej, den kunne være besser, “ sagde Emma halv højt og puffede Ellen i siden. „... Men jeg har bestill lamper, none små nysselige tingester, der rigtig vil pryde salonen. De skal se næste gang, mine damer! “ Hr. Besser var en næsten kige så ny „ Fremtoning “ I Rørby som dansemesteren, i det han først for et par måneder siden havde overtaget byens gamle, faldefærdige og kun lidet besøgte kro i forpagtning. Hans firtiårige liv havde været en række af omskiftelser, der på lunefulde måder havde bugtet sig mellem følgende livsstillinger: bydreng, konditorsvend, herskabstjener, høker, marskandiser og nu gæstgiver; men trods alle skæbnens omskiftelser havde han bevaret et godt humør og en sjælden tro på eget menneskeværd. Som tjener for en baron havde han i sin tid flakket en del om i Tyskland og Frankrig, og havde på disse rejser indsamlet en verdenserfaring og dannelse, der måtte fryde ethvert hjerte, som senere kom i berøring med ham. Han var åbenbart født til en høj stilling i samfundet, og i sine bedste øjeblikke havde han endnu en lønlig forudfølelse af, at der var noget stort i vente for ham. Navnlig følte han sig overbevist om, at han ufejlbarlig ville blive en rig mand med tiden. „ Dristighed, dristighed! det har altid våren mit valgsprog, “ havde han sagt den dag, han holdt sit indtog blandt de forbavsede rørbyere, og samtidig med, at han kundgjorde dette sit valgsprog, havde han raslet i lommen med den ved sin dristighed allerede indvundne kapital, der med et rundt tal udgjorde halvfjerde mark. Nu skulle dristigheden atter ud på sine forvovne baner. Ved gode ord og løfter havde han købt et stort tørveskur, der hidtil havde haft plads på en herregårdsmose en mils vej der fra, og efter at sammes planker og brædder var hjemkjørte og tilbørlig afvaskede og tilpassede, blev skuret under sang og lyse forhåbninger atter rejst ved kroens gavl og højtidelig indviet til dansens glæder. Der var ikke tvivl om, at det måtte blive et rentabelt foretagende, mente Besser. Og for ligesom med et slag at skabe foretagendet et ry, der kunne sikre det beboernes respekt for lange tider, søgte han, så snart „ Salonen “ var færdig, at få fat på en danselærer, der kunne indvie egnens ungdom i de fremskridt, som terpsikores kunst i vore dage - har gjort. Blandt alle egnens kvindelige personer var Jørgen Siversens blide og kønne datter ubestridelig den, der havde gjort det dybeste indtryk på Besser. Hun havde formelig smeltet hans hjerte, i alt fald i yderkanterne. Og da han fik at vide, at hun havde udsigt til en arv, for hvilken selv en temmelig tyk kromand ville kunne forgyldes fra top til tå, steg hans følelser for hende til en sådan varmegrad, at hans gamle, men endnu letsmeltelige ungkarlehjerte løb som en opløst, tummelumsk masse omkring i hans brystkasse. „ He he, lille jomfru Ellen! Vil nok ordentlig få rørt de små pusselanker. Jeg hører til min store beundring, at der aldrig har våren nogen danselærer før på disse gebeter. “ „ Nej, vi er sådan lidt tilbage i tiden. “ „ Det må man sige, jomfru; men... “ „ De har ikke nødig at kalde mig jomfru, for jeg er ikke så fin på det. “ „ He he — be ' r! Meget smukt af dem, at de ikke gør fordring... at de ikke stiller krav på nogen... nogen fordring i så henseende. Men det var det, jeg ville sige: vi skal nok komme med herefter. Jeg har bevæget mig en del i verden, og jeg tror nok, at jeg har sådan lidt geni for at arrangere... De forstår mig nok. “ Han forklarede nærmere sit geni ved buk og håndbevægelser; men før han var bleven færdig, fløj dækkenerne henne i krogen pludselig til side, og frem sprang hr. Gymnastik- og dansklærer sundstrøm træn Stockholm i sort kjole, med pomadeglinsende polkahår og med høj silkehat i hånden, bukkende til alle sider med en anstand, der aldeles stillede gæstgiverens belevenhed i skygge. „ Mine damer og herrer, jeg har den ære og fornøjelse at byde dem velkommen! “ Han holdt nu en hel lille tale, under hvilken han lod sin fine dannelse og udsøgte artighed risle mildt ned over den unge håbefulde forsamling. Så begyndte de forberedende øvelser. Hr. Sundstrøm forbavsede de rørbyske indfødte med en række dansevidenskabelige udtryk som „ Vis æ vis “, „ Assemble “, „ Compliment “ o. s. v. og sprang som en stor sort græshoppe mellem de undrende lærlinge. Om danseøvelserne er der i øvrigt ikke meget at fortælle. Det viste sig snart, at den gode dansemester, der i virkeligheden var en forrendt skræddersvend, ikke havde stort mere begreb om dansekunst end de lærlinge, han skulle vejlede. Hans overlegenhed fordampede lidt efter lidt, efterhånden som de unge karle fik øjnene op for hans vindmagen, og det varede ikke mange aftener, før de unge, trodsende alle videnskabelige og regelbundne forskrifter, tumlede sig efter egen hjærtenslyst, med sveddryppende pander i de gamle rørbyske valse og ture, stundum med sådanne velmente puf til hr. Balletmesteren, at han røg hovedkulds ind i sit kabinet. Der var dog ikke spor af fortrydelse på nogen af siderne: de unge morede sig fortræffelig to gange om ugen, og hr. Sundstrøm selv syntes at være den gladeste blandt de glade; de andre betalte jo lystigheden, han levede flot, morede sig ypperlig og syntes at være overordentlig taknemmelig for, at de ville tåle ham

1879_Lange_NytLiv

Thomas

Nyt Liv

Lange

Lange

Nyt Liv

male

1879_Lange_NytLiv.pdf

Thomas

Lange

dk

Nyt Liv

En Fortælling

n

gothic

Gyldendal

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. En formiddag i slutningen af maj, få dage før theatersaisonens ophør, stod en ung skuespillerinde ved et af hovedstadens tteatre i sit værelse, beskæftiget med at indstudere den kvindelige hovedrolle i et nyt fra fransk oversat stykke, der var bestemt til hendes benefice forestilling på sai-son ' ens sidste aften. Værelset, hvori hun befandt sig, skæmmedes ved et vist præg as uorden, men var for øvrigt udstyret med rigdom og elegance, — til overflod forsynet med spejle, hvoriblandt isærdeleshed to meget store og skønne, der stod frit på gulvet og med lethed kunne drejes på deres fodstykker i alle retninger, tiltrak sig opmærksomheden. Imellem disse spejle, således stillede i forhold til hinanden, at hun kunne se sig selv fra alle sider, stod for øjeblikket den unge skuespillerinde med den skrevne tekst i hånden, beskæftiget — som alt anført — med at indstudere og delvis at recitere sin rolle. Den unge skuespillerinde er nemlig ikke alene under disse forberedende øvelser. En syv og trediveårig mand af et åndfuldt og interessant, men dog tillige forunderlig karakterløst fysiognomi og af et meget ungdommeligt udseende — tidligere højt anset skuespiller ved det kongelige tteater, hvorfra han for et par år siden har taget sin afsked, og nu i færd med at vinde et bekendt navn som forfatter — er nemlig til stede i egenskab af den unge kunstnerindes tidligere instruktør og nuværende fortrolig ven af dette kunstnerhjem. Han er denne morgen tidlig kommen ind fra Ordrup, hvor han plejer at tilbringe sommeren på sin egen smukke villa, og af sin tidligere elev bleven opfordret til at give hende nogle vink i henseende til opfattelsen af denne rolle, der i flere retninger er noget afvigende fra de fleste elskerinderoller ved hendes tteater. Den unge skuespillerinde er til dels iført samme dragt, hvori hun skal optræde på selve spilleaftenen: simpel hvid kjole, — hvorover hendes skønne, naturligt lokkede, mørke hår falder ned til over midten af ryggen, — og hvori hendes fine, spinkle figur tager sig henrivende dejlig ud. Hendes aldeles regelmæssigt skønne ansigt med de brune, levende øjne har i disse øjeblikke et udtryk på en gang af træthed og af heftig eller vred utålmodighed, — en sindsbevægelse, der, sådan som den fremtræder på hendes ansigt, dog mere ligner barnets end den voksne kvindes, og som i forbindelse med den fine figur giver hendes personlighed — trods de to og tyve år, hun for nylig har fyldt — et næsten barnligt udseende. Grunden til den affekt, der for tiden viser sig på hendes ansigt, er karakteristisk for den unge skuespillerindes opfattelse af sin kunst. Også den forhenværende skuespiller ser noget træt ud, dog ikke, som den unge dame, af Iver eller anstrengelse i øjeblikket, men snarere som af en sindets træthed eller blaserthed overhovedet, — således som han står der lige for hende, ledsagende hvert ord af sin tale med en på en gang heftig og dog tillige mat gestikulation: „ Som sagt, kære frue! “ — således endte han en længere udvikling, idet han i korthed påny gentog hovedpunkterne i samme — „ så ondt det gør mig for deres smil, for deres berømte smil, for dette henrivende, pikant-usfyldige smil, der klæder dem som ingen anden, og som jeg lige få lidt som deres øvrige beundrere kan modstå, — så må jeg dog trods den store misfornøjelse, jeg derved fremkalder på deres ansigt, vedblivende fastholde og påstå på det aller bestemteste, at dette smil ikke passer for cle-mence. Clemence er ingen ingsnue. Der er — for så vidt der kan være tale om noget sådant i et moderne fransf stykke — en virkelig lidenskabens storhed eller højhed over hende og tillige fra første færd en levende bevidsthed hos hende selv der om, hvad der gør det aldeles umuligt, at de kan bruge det ansigt til hende. Tager de hende i begyndelsen som ingsnue, giver de hende med det smil i den første akt, er hele karakterbilledet ødelagt; så har de straks brækket hende midt over i to stykker, som ingen menneskelig kunst senere kan forene! “ „ Så vil folk ikke synes om mig, og — så vil jeg aldeles ikke have rollen! “ sagde den henrivende lille skønhed med et udtryk, som man vist nok gerne kunne have kaldt arrigt, hvis det ikke havde klædt hende så pikant, idet hun stampede med sin nydelige fod i gulvet. „ Så vælger jeg et gammelt stykke... en af mine andre roller... en af dem, som... hvori jeg -- -- -- -- “ „ Javel! “ supplerede den forhenværende skuespiller ironisk-træt, „ en af de roller, hvor deres smil passer! Ja der til vil jeg i sandhed også råde dem, min kære lille frue! “ I det øjeblik den unge dame, på højdepunktet af sin sindsbevægelse, ledsagede sin replik med at stampe i gulvet, åbnedes en portiere, der førte ind til sideværelset, og en overordentlig smuk, omtrent to og trediveårig mand viste sig stående i samme. Det var den unge skuespillerindes ægtefælle, berømt landflabs- og genremaler, med hvem hun for mindre end to måneder siden var indtrådt i ægteskab. Som om han ikke straks var på det Rene med, hvad han ville sige eller foretage sig, blev han nogle øjeblikke stående i portieren, i det han i tavshed og med et eget smerteligt smil betragtede sin hustru. Da hun imidlertid ved at gøre en vending omsider blev ham vaer, — hvorved hendes ansigt fik et udtryk som et barn, hvem man pludselig griber i ulydighed eller uartighed, idet hun dog tillige straks efter som den voksne kvinde sænkede sit hoved og rødmede, — gik han stille hen over gulvet til hende, tog hendes hånd og sagde blidt: „ Min kære hustru! Bliv ikke vred; men tror du, at du betragter din kunst på den rette måde? Eller skulle det virkelig forholde sig anderledes med skuespilkunsten end med de øvrige skønne kunster — at den kan undvære kærlighed, fuld hengivelse dertil og... Inspiration? “ Han henvendte dette sidste spørgsmål mere til sin ven, den berømte skuespiller, der dog ikke besvarede det på anden måde end ved at smile og trække ironisk på skuldrene. Også den unge skuespillerinde forblev tavs, og hun stod med sænket hoved ved siden af sin mand. Efter nogle øjeblikkes tavshed tog den sidste på ny til orde, idet han hævede hendes hoved op imod sig:., jeg ville så gerne, at du skulle betragte dut kunst med et andet, et højere, et friere blik! Gør mig et øjeblik den fornøjelse at sølge lidt ind med mig i mit værelse!... Og du med, om du vil gøre mig den ære “ ( de sidste ord vare rettede til vennen ). Han havde, medens hak sagde disse ord, ikke sluppet sin hustrus hånd. Med et sagte tryk drog han hende nu ind med sig gennem portieren. Vennen fulgte bag efter. Da de stod i den unge ægtemands atelier, var det, som modtoges de af en anden ånd end den, der herskede i hans hustrus værelse. Det var langt tarveligere udstyret, men over alt, som fandtes der inde, hvilede der noget harmonisk, stille og fredeligt. Midt på gulvet i fortræffelig belysning stod et stort næsten færdigt maleri — halvt landskabs- og halvt genrebillede — på staffeliet. „ Det er et mageløst stykke “, sagde den forhenværende skuespiller med uforstilt beundring, idet han med sagkundskab betragtede maleriet, „ det bliver skønnere dag for dag. Jeg sætter det ubetinget blandt dine aller bedste præstationer. “ Foran dette billede førte maleren sin unge hustru hen, og idet et udtryk af beskedenhed, ja næsten af blyhed ved at skulle tale om sig selv, gav hans mandige skikkelse endnu en skønhed til, sagde han til hende: „ Du ved jo, hvad dette billede forestiller. “ „ Ja “ — svarede hun — „ det ved jeg godt, det er fra den lille bjergstad briksen i Tyrol. “ „ Hvorfor tror du » vel, at jeg har malet det? “ spurgte han videre. „ For at forhøje din berømmelse... for at gøre lykke med det... og for muligvis at få det godt solgt, tænker jeg, “ svarede hun muntert. - „ Ja, ganske vist, også der for, men — ja, jeg udtrykker mig vist nok ikke heldigt... sig mig: du synes jo godt om dette billede? “ „ Ja, jeg gør, “ svarede hun oprigtig. „ Hvorfor tror du, at du synes godt der om? “ „ Fordi det formodentlig er ypperlig malet, — hvad jeg dog vel sagtens ikke er i stand til at bedømme? “ „ Nej, det tekniske deri måske ikke; men helheden, totalindtrykket, som det gør på beskueren, det kan du godt bedømme. Sig mig derfor: hvad indtryk gør dette maleri på dig? Eller hvad kommer du til at tænke på, når du sådan står ganske rolig og ret nøje betragter det i længere tid? “ Efter at hun med opmærksomhed havde set på det nogle øjeblikke, farvede en pludselig rødme hendes kinder, og med et glædesskrig kastede hun sig om sin mands Hals og råbte: „ Nej, hvor du dog er sød!... Hun der på bænken, den dejlige unge pige eller kone... for hun har jo et barn ved brystet... er det ikke mig? er det ikke mit ansigt?... I det mindste forekommer det mig sådan. “ „ Jo, “ svarede han smilende, „ jeg har givet den unge kone der dine skønne træk. “ „ Men “ — bemærkede hun lidt efter — „ er hun dog ikke noget sværere, fyldigere af figur end „ End du? Jo, det måtte jo passe til barnet. “ Atter stod hun en tidlang i tavshed og betragtede skikkelsen med den største opmærksomhed og glæde. Da sagde hun: „ Hvor er jeg — eller hun — dog dejlig... sådan, og jeg havde i grunden været bange for, at -- hvis jeg -- -- -- - “ Og det var nu, som om det skønne billede pludselig havde fået liv og virkelighed for hende. Medens den unge kone således hengav sig til disse uforbeholdne glædesytringer over at have gjenfnndet sig selv på maleriet, stod hendes mand og betragtede hendes tavs. Det var øjensynligt, at hendes glæde fornøjede ham, og dog kom det tidligere smertelige træk på ny frem i hans ansigt, da han sagde: „ Ja, men dette var jo dog kun en af maleriets enkeltheder, og du husker måske, at jeg bad dig... at jeg gerne ville vide, hvad indtryk det i sin helhed gør på dig. “ „ I sin helhed, ja, “ —sagde hun smilende — „ det er rigtignok ikke så nemt for mig at sige, efter at jeg nu har fået mig selv at se på... men — “ Og hun fjernede sig nogle skridt fra maleriet og gav sig i denne afstand til på ny at betragte det. Der herskede i disse øjeblikke en fuldkommen stilhed i værelset, der overalt var opfyldt af et mildl, dæmpet lys. Det herlige billede og den ikke mindre skønne skikkelse, der havde frembragt det, og som aldeles ubevægelig stod ved dets side, lænænde sig til staffeliet, dannede i forening noget ganske ejendommeligt skønt, sandt, harmonisk, ja opløftende, hvilket ligesom gensidig belyste og fortolkede hinanden. Den unge kones urolige, af sig selv så opfyldte sind kunne dog ikke andet end modtage en påvirkning her af, hvilket i forbindelse med hendes virkelige kærlighed til manden i disse øjeblikke ligesom hævede hende over sig selv — over sin sædvanlige natur og sit dagligdags væsen. Og idet hendes blikke uafbrudt vandrede frem og tilbage fra billedet til dets frembringer, sagde hun med et udtryk, som om, hvad hun så, dog kostede hende anstrengelse, ja forårsagede hende en vis smerte: „ Der er noget fredeligt, noget stort, noget... Opløftende over dette billede. Det er, som disse mennesker, i den lille by, mellem de høje bjerge, de, som sidder der på bænkene på den grønne plads foran kirken... det er, ligesom de er udelukkede fra verden og er så lykkelige der ved, for de har et udseende af... Godhed, af glædæ og af... Uskyldighed, — er det ikke sådan omtrent? “ „ Jo, “ svarede den unge maler, idet han med et glad smil kyssede sin hustrus hånd, „ sådan omtrent er det, og jeg vil nu, hvis du tillader det, fortælle dig dette billedes historie; — jeg mener, hvorledes jeg kom til at male det. “ Da hans hustru intet svarede her til, tog han efter et lille ophold således til orde: „ Det var på min første hjemrejse fra rom for c. ti år siden, at jeg kom gennem denne lille by, der ligger i en snæver spalte i de tyrolske Alper på vejen mellem bozen og Innsbruck, jeg kom som sagt fra rom, fra mit første opholv i denne stad. Jeg var overvældet af indtryk, som jeg ikke var moden nok til at magte, træt i mit sind af rejselivets uro, hvori jeg med heftighed havde kastet mig, og længselsfuld efter at komme hjem, i det håb, at alt, hvad jeg havde set og oplevet, da efterhånden ville klare sig for mig. Ten gang var der endnu ingen jernbane over brennerpasset mellem Innsbruck og bozen. Jeg og min nejsekammerat, en af akademiets professorer, vare om morgenen tagne fra bozen i åben dagvogn, og vi ankom hen ad eftermiddagen til briksen. Bjergnaturens storhed og stilhed havde begyndt at løfte og berolige mit sind lige fra morgenstunden af på denne skønne sommerdag under den langsomt fremskridende kørsel, der så pludselig havde afløst den rastløse jernbanefart lige fra rom af. Denne følelse nåde sit højdepunkt, da vi rullede ind i den snævre åbning mellem de mægtige bjerge, hvor denne lille by ligesom er indkilet. Da vi havde spist til middag på hotellet, lagde min rejsekammerat sig til at sove, hvorimod jeg gik ud for at se mig om, medens eftermiddagens sidste stråler endnu kastede deres skær ned over den ensomme by, hvor over en stilhed hvilede, der endog forekom mig større end den, der hersker i min faders gård og på de store Enge ved mit hjem... Hovedgaden, ad hvilken jeg gik, udmundede i en med græs bevokset åben plads eller mark foran kirken. Langs randen af denne plads stod træer, og mellem træerne bænke, hvoraf de fleste ved min ankomst vare besatte af byens borgere med deres hustruer, børn og bekjendke, således som jeg har fremstillet dem på mit billede; blandt disse den unge moder med sit barn ved brystet — hende, jeg har givet dine træk — granvoksen og dejlig, frisk og yndig som vor stammoder i Paradis og uskyldig som hun... Hun sad hos sin mand, en ung håndværksmester, og hos sin endnu yngre søster, som du ser der. Der var noget i hele denne situation, der straks på en særegen måde tiltalte, ja bevægede mig, og greben af denne følelse gav jeg mig til at vandre frem og tilbage mellem de venlige træer og disse mennesker, der ikke betragtede mig således som den fremmede som oftest bliver det — halvt med nysgerrig påtrængenhed og halvt med uvilje, men med et udtryk af blyhed og imødekommende venlighed, og når jeg på min vandring kom i nærheden af en bænk, så jeg, hvorledes de rykkede sig nærmere sammen, som for at indbyde mig til at tage plads hos dem. Det gjorde jeg også omsider. Jeg satte mig hos den midaldrende mand der, rektor for byens gymnasium, der sad hos sin kone og nogle venner, med hvem jeg straks kom i den fornøjeligste samtale. Lige for den bænk, hvor jeg var kommen til at sidde, lå kirken, hvis dør jo på katholikernes vis stod åben, og jeg kunne se helt ind i den. Allerede, medens jeg gik frem og tilbage, havde jeg lagt mærke til, at der var som en forbindelse mellem kirken og de siddende, — hvad der nu endmere, efter at jeg selv var kommen til sæde, tiltrak sig min opmærksomhed. Snart rejste en, snart to og snart flere sig på en gang fra bænkene — mændene efter først med forsigtighed at have sat deres tobakspiber fra sig — vandrede tavse hen over pladsen og gik ind i kirken, hvor de knælede for et alter og holdt en kort bøn; — så kom de atter tilbage med venlige miner, indtoge deres pladser og fortsatte den afbrudte samtale... Også den unge Madonna med sit barn på armen så jeg vandre hen over pladsen til kirken, og jeg så hende komme tilbage med sænket hoved og med sit milde, barnlige smil. Imidlertid havde aftenens mørke og en om muligt endnu større stilhed udbredt sig over byen og den grønne plads, hvor vi sagde. Oppe på de østlige høje bjerges tinder skinnede solen endnu; men i byen var det alt aften eller nat. Da rejste efterhånden det ene selskab sig efter det andet og forlod pladsen — efter først alle at have nærmet sig bænken, hvor jeg sad, med smil og nik til afsted. Til sidst forlod jeg også selv stedet og vendte tilbage til hotellet. Tidlig næste morgen afgik vi videre med dagvognen til Innsbruck, hvor jernbanen atter tog sin begyndelse, og med den begave vi os til munchen, hvor det var vor agt at forblive nogle uger. Af hvad jeg ellers på denne min første, større kunstrejse havde set af skønt i naturen og blandt mennesker, deraf medbragte jeg talrige udkast og skizzer i min mappe. Den ejendommelige scene i briksen var det derimod intet øjeblik faldet mig ind at fæste på papiret eller lærredet, — jeg ved ikke selv ret hvorfor... hvis det ikke var, fordi, hvad jeg her så, tiltalte det rent menneskelige i min natur; — fordi det ligesom levendegjorde mit inderste hjertes drøm om en fred, om en uskyld, om et Paradis på jorden, i hvis beskuelse jeg hensank i stille nydelse eller glædæ uden nogen som helst anden tanke der ved. — og som noget sådant forunderlig opløftende og næsten eventyrligt vedblev det også at stå for min tanke i den første tid, efter at jeg havde forladt det; — ja det forekom mig endog, at jeg aldrig mere ville vende tilbage til dette sted for ikke der ved muligvis at forstyrres i min tankes helligdom. Men — efter at jeg på ny i munchen var bleven hvirvlet ind i det urolige kunstnerliv, begyndte jeg at betragte denne min helligdom med andre øjne. Jeg begyndte at trænge til at levendegøre det hele på anden måde end blot i min erindring og tanke... Og, skønt jeg vel følte, at jeg endnu aldeles ikke var i stand til at fremstille det således, som jeg havde set og følt det, ville jeg dog forsøge der på, medens „ Paradiset “ endnu var til. I stedet for derfor efter bestemmelsen at følges hjem med min rejsekammerat, vendte jeg atter tilbage til briksen, — og en eftermiddag, medens de sidste solstråler skinnede ned over byen, trådte jeg atter ind på den grønne plads foran kirken, hvor de tamme mennesker endnu sagde på bænkene. Det var mig, som havde jeg ikke været borte, eller som om tiden her stod stille. De kendte mig straks og kom alle sammen hen til mig med smil og hilsener. Og. således som jeg hver dag på samme tid, indtil jeg havde min skizze færdig, og de glædede sig som børn ved at fe mig sidde midt iblandt dem og arbejde og ved efterhånden at kunne genkende deres egne personer. Dog var det naturligvis kun et flygtigt udkast, netop tilstrækkeligt til vejleder for min erindring. Siden har denne skizze hvilet i min mappe i alle disse år. Ofte har jeg, medens jeg udførte andre arbejder, taget den frem for mig, og al tid har den udøvet en mærkværdig velgørende virkning på mig. Men når jeg undertiden tænkte på at udføre den selv, mistvivlede jeg stedse om min dygtighed der til. Det forekom mig al tid, at jeg følte mere der ved, end min fremstillingsevne var i stand til at magte. og det har også vist sig at være således, efter at jeg nu her ser det så godt som færdige arbejde for mig: mit indre syn har jeg ikke nået... Alligevel ved og føler jeg, at dette arbejde trods sine mangler er et kunstværk. “ Efter at han, medens han sagde disse sidste ord, havde stået med ansigtet vendt mod maleriet, drejede han sig atter helt om mod sin hustru, og idet det tidligere udtryk af blyhed viste sig på hans ansigt, sagde han med varme og inderlighed: „ Min kære hustru! Ligesom jeg, da jeg første gang så den virkelighed, jeg har stræbt at gengive på dette billede, nød den i ren menneskelig glæde, i ren menneskelig sympatti uden nogen som helst anden tanke, således har jeg også nu under den hele udarbejdelse af dette maleri ikke haft nogen anden forestilling, nogen anden målestok derfor end mit eget indre syn; men tanken om, hvad publikum ville sige og dømme, den har ikke under mit arbejde været nærværænde for mig. “ Da han havde sagt disse ord, tav han stille uden at gøre nogen yderligere anvendelse af det sagte; men han havde grebet begge sin hustrus hænder, idet han med kærlighed og trofasfhed få hende ind i øjnene. også hun betragtede ham i tavshed, på en gang tiltrukken og dog tillige med hint udtryk som af smerte, af skyhed, — som var det dog en hende selv alt for fremmed verden, der her var bleven oprullet eller afsløret for hende. Også den berømte, forhenværende skuespiller var det interessant at iagttage. Han havde under hele vennens foredrag fulgt det med den mest levende interesse og undertiden med heftige og stærke gestikulationer. Og nogle minutter, efter at maleren havde ophørt at tale, for han hen til ham, omfavnede ham og ytrede med de mest ildfulde og begejstrede ord sin sympatti med ham og med den hele skildring. Denne måde at ytre sig på gjorde ikke indtryk af at være komediespil eller af ikke at være oprigtig eller virkelig ment; men der var i dette stormende og fremfusende dog ligesom noget hensynsløst, upersonligt eller ujomfrueligt, — om man for øvrigt tør bruge et sådant udtryk om en mand, — noget, der kunne synes af tyde på, af det ikke var hans bevægede hjerte, der således udtalte sig, men kun hans i øjeblikket stærkt påvirkede eller opflammede fantasi. i. På Jyllands vestkyst skyder den store, men af talrige grunde opfyldte Ringkøbing fjord sig milevidt ind i landet. En lang, smal og øde klilstrækning adskiller den fra havet, med hvilket den står i forbindelse ved nymindegab, der jævnlig er forandring underkastet, — ja, stundom endog helt tilstoppet, — hvor ved da den store, c. S mile lange fjord er af betragte som en slags indsø. På grund her af så vel som af dens lave vandstand overhovedet er det, af de mærkelige marskenge, som kaldes „ Tipperne “, dels af naturen og dels ved kunst have kunnet danne sig i de af stormen kun sparsomt berørte indvige i den sydlige del af fjorden, hvor Jyllands måske mest imponerende flod, Skjern eller Lønborg å, har sit vidt forgrenede udløb. Denne vidtstrakte fjords gebet er på de fleste steder kun svagt befolket. Havets nærhed føles overalt: i de skovløse vidder, i den af havguse få ofte tilslørede sol og i den skarpe vind, der bøjer træernes kroner, svider deres unge løv og gør havernes blomster blege. Men til gengæld for, hvad havet således må berøve disse egne, meddeler det dem i rigt mål sin egen karakter — alvor, storhed og ensomhedens opløftende skønhed. Selve den lille købstad Ringkøbing tager sig smukt ud ved fjordens blanke, vidtstrakte flade. I nord ligger den skønne 0 holmsland, — der dog nu egentlig ikke er nogen 0 mere, idet den ved stadilfjords udtørring er bleven landfast med det tilgrænsende fastland, — en af vort fædrelands de mange „ grønne øer “, yndig og smilende og dog tillige så storartet ved sine omgivelser, et slags jysk Amager, beskyttet mod vest af havets vældige klitter og tæt befolket som en af Sjællands frugtbare egne. Det er disse klitter, „ Holmslands klitter “, der stundom i varme, stille sommerdage vise sig som et slags fata Morgana, idet de „ løftes “, det vil sige: lige som hæve sig fra den horisontale havflade og vise sig som svævende over samme. „ Skyggepartierne forene sig således med luftfortoningerne, at de blive ganske ukendelige for øjet. Lyspartierne træde der ved stærkere frem og indtage afvekslende, fantastiske skikkelser, alt eftersom solstrålerne falde på dem, eller skyggen af en forbidrivende sky i korte øjeblikke dækker og atter afhyller dem “, — hedder det her om i traps beskrivelse af Danmark. Aller smukkest tager dog måske dette skue sig ud et par Miles vej syd for Ringkøbing ved fjorden, hvor der ligger en gammel herregård, som vi ville give navnet strandbjerg, og hvor til det er vor agt at føre den ærede læser, efter at vi nu have søgt at stemme ham gunstig så vel for denne egn som der ved også muligvis for de personer, som det er vor hensigt her at fremføre for ham. Strandbjerg er en virkelig, gammel herregård, i følge pålidelige historiske dokumenter forhen gennem lange tider beboet af „ velbårne adelsfolk “. Men dette er længe siden. Vel er de, der nu bo der, også adelsfolk, men kun af sind og hjerte, ikke af fødsel, og på nogen slags storartet „ Herregårdsliv “ er her ikke at tænke. Nej, slet intet sådant mere. vel er den gamle riddersal endnu til, og middagsbordet dækkes i et mørkt og skummelt gottisk værelse med lange, smalle, spidsbuede vinduer; men når klokken ude i gården ringer til middag, — den gamle madklokke, hvor over følgende Vers findes: „ Kommer alle! Klokken kalder: mad er rede, brød på bord. Spiser, hvad som forefindes, glem dog ikke fader vor! “ — da behøver ingen lykkelig gæst, som er trådt over denne dørtærskel, først med ængstelig hast at iføre sig sort kjole og hvidt halstørklæde, ja, han kunne såmænd gerne give møde i morgensko uden der ved synderlig at forarge den brave herremand eller hans skønne datter — -- -- - „ Thi det usordærrvede hjerte bryder sig aldrig om sligt, ser ikke på sådanne småting “. * ) den nuværende besidder — hans navn er Peder tang, af en gammel, hæderlig, vester-jydsk slægt, kom ved faderens død i besiddelse af strandbjerg allerede i en ung alder. Han har i den sidste snes år været enkemand og er ved denne fortællings begyndelse i en alder af hen ved de halvfjerdsindstyve år. Han er land * ) phlenschlsgers st. Hansaftenspil. væsenskommissær og tituleres derfor „ Hr. Kammer-råd “, er som højtfortjent „ Engmesfer “ ved den del nf tipperne, som er stotsejendom, dekoreret med ridderkorset af danebrog, men er for øvrigt en gammel lærd academicus, der fra sine studenterdage stadig har vedligeholdt og forøget sine kundskaber, navnlig i latin og græsk, i hvilke sprog han ikke blot har undervist sin eneste søn, men også sin datter, Kirstine, der bor hos ham, bestyrer huset og ved denne fortællings begyndelse er i en alder af to og tyve år. Denne unge pige med glimrende evner af naturen, og der få godt som aldrig har forladt hjemmet, har det isærdeleshed glædet faderen at undervise og udvikle. Lige så lidt, som han har næræt nogen frygt for, at kendskab til de klassiske sprog skulle have nogen uheldig indflydelse på hende, — lige så lidt har han ment, at al anden sådan viden, som ellers kun plejer at blive den mandlige ungdom til del, kunne flade hende, så som nogen indsigt i logik, psychologi og fysik, ja endogså mattematik. Muligt, at mangen anden ung kvinde ikke ville undgå at få noget stift eller pedantisk i sit væsen i forbindelse med en ukvindelig selvfølelse ved en sådan „ lærd “ undervisning — med denne unge pige var det i alt fald ikke tilfældet. Skønt hun således i virkeligheden havde mange kundskaber og desuden var i besiddelse af en egen skarpsindighed, — noget, vi ikke vide at betegne anderledes end som et slags medfødt hjertets visdom, — hvor ved hun stundom, ligesom rent instinktmæssig, begreb visse sjælelige forhold og ejendommelige menneskenatnrer, var hun ydmyg og beskeden som få. Og hun indtog enhver, der kom i nærmere berøring med hende, ved sin inderlige hjertensgodhed og ved det præg af sjælsrenhed og fuldkommen naturlighed, som hvilede over hele hendes skønne og elskelige skikkelse. Alligevel kunne det jo ikke undgås, at det var til at mærke på hende, at hun vidste mere end så mange andre kvinder, ligesom at hun også stundom for at finde det rette udtryk for sin tanke ikke frygtede for at betjene sig af sådanne fremmede, „ lærde “ Ord, hvis betydning hun jo kendte, og hvis brug under samtalerne med faderen og broderen var bleven hende naturlig, — hvad der måske nok en enkelt gang kunne være til anstød for en eller anden, men som dog i de flesfes øjne kun gav hende en ynde mere. denne datter og den ovennævnte søn er de eneste, som er blevne tilbage af en talrig børneflok. Sønnen, Carsten tang, opgav efter at være bleven student i en meget ung alder studeringerne for udelukkende at hellige sig til malerkunsten og er nu en af de betydeligste af vore yngre kunstnere; som følge heraf er han alt medlem af akademiet og har titel af professor. Vi have allerede i begyndelsen af vor fortælling stiftet foreløbigt bekendtskab med ham. Noget imod faderens ønske er han gift med en skuespillerinde ved et af hovedstadens tteatre, en ung og særdeles smuk dame. Hvorfor den gamle Peder tang ikke ret syntes om den unge skuespillerinde som kone for sin højtelskede søn. var han sig måske ikke selv ret bevidst. Det var ikke standen som sådan han havde noget imod. Der hvilede ikke den mindste plet på den unge dames rygte; meget smuk og yndig var hun — som sagt — og talent måtte han også indrømme hende af være i besiddelse af, efter af han selv nogle gange havde set hende på scenen. Men — han havde dog ikke ret kunnet lide hendes spil, eller, måske rettere, han havde ikke ret kunnet lide hende, når hun spillede. Denne ubehagelige følelse havde han dog søgt af bortraisonnere, dels ved af forestille sig, hvor ukompetent han, der i de sidste tyve år kun havde opholdt sig i hovedstaden i de få uger ved sønnens bryllup — ved hvilken lejlighed det var, af han havde set hende det par gange på scenen — sandsynligvis måtte være til af bedømme den moderne sceniske kunst; dels vare de roller, hvori han havde set hende, om end hovedroller i den Art stykker, som opførtes på hendes tteater, dog så ubetydelige og prosaiske i forhold til hine, hvori scenens koryfæer i hans ungdom havde udfoldet den højeste skønhed, begejstring og idealitet, af det måske alene kunne være disse intetsigende roller, som vare skyld i det utilfredsstillende indtryk, han havde modtaget af sin svigerdatters spil. Alligevel havde dog hans datter modtaget det selvsamme ubehagelige indtryk. Siden bryllupet — for et par år siden — havde den gamle herremand og hans datter ikke set denne deres nye slægtning. Vel var det den gang blevet bestemt, af det unge ægtepar skulle tilbringe den første sommer efter bryllupet på strandbjerg; men da dette tids punkt nærmede sig, følte den unge frue mindre og mindre lyst til at blive denne bestemmelse tro. Trods al den kærlighed, hvormed hendes mands familie var kommen hende i møde, havde hun dog — ligesom instinktmæssig — næret et slags frygt for den, — i dens nærværelse haft en følelse af usikkerhed som i en dunkel bevidsthed om, at disse mennesker, med deres på en gang barnlig-naive og dog så forunderlig høje blik, i deres bedømmelse af hendes kunst og hende selv stod på et andet standpunkt end det københavnske, ikke toge hensyn til forhold og omstændigheder, men bedømte hende og hendes kunst fra et ideals standpunkt, som — hun ikke holdt af at betragtes fra. Da derfor det nævnte tidspunkt nærmede sig, foregav hun for sin mand, at hun ikke ret vel turde udsætte sig for det barske klima så nær ved Vesterhavet, og at hun navnlig frygtede for, at hendes smukke sangstemme kunne tage skade i den rå og tågede luft, som jo herskede der. „ Og tilmed “ — således havde hun endvidere ved denne lejlighed udtalt sig — „ det var ikke at ligge på landet, at tage så langt bort fra hovedstaden ud i øde og ubekendte egne til en gammel, skummel Borg, der måske nok kunne være interessant, for hvem der kendte den og var opfødt der, men dog vist for de fleste andre måtte have noget afskrækkende ved sig... Nej, at ligge på landet, det var at bo i Hellebæk eller Hornbæk, der, hvor de andre skuespillere boede, og der ville hun da også så grumme gerne bo! “ Som følge heraf kom Carsten tang i hin sommerferie alene hjem til den gamle herregård, hvor han dog kun opholdt sig hen ved et par uger. I de første dage forekom det vel hans fader og søster, at der var som en skygge af uro eller mismod over ham; men del elskede hjems indflydelse i forbindelse med hans egen frejdige og kærnesunde natur fik dog meget snart magt med denne misstemning, og da han efter de to uger atter tog afsted med hjemmet, var han lige så livsglad og forhåbningsfuld som al tid før og fuld af længsel efter sin unge, skønne hustru. Ægteskabet havde fundet sted i April; i denne sommerferie havde de altså kun været gifte i nogle måneder. Siden den tid var der gået to år, uden at den unge maler havde besøgt sit barndomshjem. Hans breve vare efter hånden blevne færre og korte og røbede tydelig, at han ikke ret følte sig lykkelig. Dog havde hans sidste brev, der ankom for tre måneder siden, indeholdt meget af det gamle humør, og han havde deri meddelt den glædelige nyhed, at hans elsfede hustru befandt sig i velsignede omstændigheder. Siden den tid havde hans fader og sosfer trods gentagne skrivelser fra deres side intet hørt fra ham, og denne lange tavshed havde nu begyndt alvorlig at forurolige disse to, der med den inderligste kærlighed omfattede denne trofaste søn og rigtbegavede natur. Strandbjerg lå tidligere så godt som umiddelbart ved fjorden, på et over samme noget ophøjet punkt. Nu ligger den i en afstand af en halv Fjerdingvej der fra. Dette er bevirket ved den omtalte „ Tippedannelse “, hvis egenlige virk-fomhed for tiden vel kun finder sted flere mile fra det punkt, hvor strandbjerg er beliggende, men som dog også i mindre udstrækning kan iagttages på adskillige andre steder ved fjorden. Den tidligere lavvandede vig, der i mands minde strakte sig op fil gården, er som sagt nu for svunden og forvandlet fil frodig marskeng. Også fil begge sider strække sig frodige marskenge — sandsynligvis en fjern fortids tippedannelser — > så langt omtrent, som øjet kan nå; de ligne grønne, sa

1876_Hjelm_OerkenensSlange_2

Robert

Ørkenens Slange

Hjelm

Hjelm

Oerkenens Slange

male

1876_Hjelm_OerkenensSlange_2.pdf

Robert Hjelm

dk

Ørkenens Slange

Nutidsroman

n

gothic

P. Olsen

KB

4.-6. Del, sidetal er derfor sammenlagt i pages. OBS: Del 6 udkom i 1877. Ved desuden ikke om man kan regne med prisen, da den var angivet for Del 1-6 (ved ikke om der er kommet en samlet udgave på et tidspunkt?)

pdftxt

nan

nan

O

I. Moder og søn. Moder og søn befandt sig vis-l-vis lige overfor hinanden. Ingen af dem havde anelse om, hvor nær blodet knyttede dem sammen. Der var kun et eneste menneske i hele verden, som vidste det. Det var den diand, som nu stod udenfor døren med øjet til kighullet... den biand, som for af tjene begges interesser havde ført dem sammen. Vi ved, af Adam var standset nogle skridt indenfor døren.. Han følte sig lidt forundret over, af doktoren havde ladet ham træde alene indenfor. Bien det foruroligede eller ængstede ham dog ikke. Han var et frejdigt og frimodigt barn... og det faldt ham ikke ind af føle frygt for den sortklædte dame, der sad ved vinduet. det vakte imidlertid hans forundring, af hun vedblev af sidde så stille og ubevægelig derhenne... uden af dreje hovedet om... for se på ham og byde ham velkommen. Men — hun havde måske slet ikke hørt, af han var trådt indenfor, tænkte han. Altså måtte han vel gøre hende opmærksom på sin nærværelse. Han skrabede med sin lille fod i gulvet... han hostede sagte et par gange. Det frugtede ikke noget... den sortklædte dame forblev siddende lige rolig... lige ubevægelig på sin plads ved vinduet. Det var dog forunderligt, tænkte Adam... hvor kunne det dog være? Han brød forgæves sin lille hjerne for at sinde en grund. Og imidlertid blev også han stående, uden at flytte sig, på den samme plet. Men med et faldt der ham en tanke ind. Doktor Hansen havde jo sagt ham, at den fremmede dame var syg. Deri troede Adam nu at finde grunden til den ubevægelige og uforandrede stilling, som hun vedblev at indtage. Den stakkels syge dame — det kostede hende måske ansfrængelse at flytte sig... det ville måské volde hende smærte, om hun skulle vende sig om og vinke ham hen til sig. Men så var det jo hans sag at gå hen til hende... hilse på hende... og være rigtig god og kærlig mod hende, som doktor Hansen havde bedet ham om. Adam realiserede straks sin tanke. Han gik henimod den sortklædte kvindeskikkelse, idet han uvilkårlig dæmpede sine skridt og bevægede sig så let og forsigtig som mulig hen over gulvet. - han nåde damen og standsede ved siden as hende. Hun gjorde ikke en bevægelse... hun forandrede ikke en eneste smule i sin stilling. Som Adam nu stod, kunne han ikke se hendes ansigt, der var vendt ud mod haven. Han flyttede sig så meget, at han kunne få det at se... hævede derpå sit blik op imod det. Han så en rsn, regelmæssig profil af et smukt, men blegt ansigt... et par mørke øjne, der ufravendt stirrede ud i haven... og ligesom syntes at være fasttryllet til et bestemt punkk i denne. I flere minutter vedblev Adam at betragte den sortklædte kvindes ansigt. Og jo længere han så på det, desto mere følte han sig tiltalt af det. Det vakte en forunderlig sympatti og deltagelse hos ham. hun måtte være syg og lidende, denne stakkels, fremmede dame — det kunne han ikke tage fejl af. I hendes blege, ubevægelige ansigtstræk... i hendes øjes tomme, glandsløse blik læste han kun smærte, lidelse og sorg. Andet formåede hans barnlige øjne ikke at bemærke i den sortklædte kvindes ansigt Adam følte sig rørt over hendes sorg og smærte... den satte hans deltagelse og sympatti i bevægelse. Ja, denne stakkels, fremmede dame trængte, som doktoren havde sagt, til opmuntrende trøst, kærlighed og godhed. Var det nu ikke hans pligt af yde hende al den opmærksomhed og kærlighed, som han rådede over? Men først måtte han dog gøre hende opmærksom på sin nærværelse. Han lagde sin hånd sagte på hendes sorte kjole. Hun syntes ikke af mærke det... thi hun gjorde ikke en eneste bevægelse. I nogle øjeblikke lod han sin hånd forblive liggende på hendes kjole. Så tog han mod til sig og tænkte, af han måtte være noget mere dristig. Han rykkede et par gange.. først ganske svagt, så stærkere... i hendes kjole. for hvert ryk siver der ligesom en let skælven hen over hende... men hun så dog ikke ned... hendel øjne vedbleve af være ligesom sasttryllede til det samme punkt derude i haven. Adam tabte ikke modet... tværtimod han blev mere og mere dristig. Den ene af den unge kvindes hænder lå i hendes skød. Hvor var den dog ikke fin og mager og “ hvid. Han lagde sin egen lille, bløde hånd oven på den. Hvor var den dog ikke kold! Men til gengæld var hans lille, buttede hånd så meget desto varmere. Og denne varme syntes at meddele sig til den unge kvinde... den syntes ligesom at elektrisere hende. Hun gjorde en bevægelse... der gled et suk hen over hendes læber... hun bøjede hovedet og så ned. Hvilket syn var det dog ikke, der. nu mødte hendes øm! Et smukt, venligt, blomstrende barneansigt, omgiven af en fylde af blonde, lokkede hår. Og i dette ansigt et par strålende, hjertensgode øjne, der så så venligt, kærligt og tillidsfuldt op på hende. Den blege kvinde så først tomt og stirrende på barnet, ret som om hun ikke tydelig opfatttede hans nærværelse... eller som om den lille dreng kunne have været en af stolene eller en af de andre genstande, der befandt sig i værelset men så luede der noget op i bagrunden af hendes øjne... hun begyndte at se på ham med et blik, der syntes at indeholde forbavselse og overraskelse. Adam omfattede hendes hånd og trykkede den. — fremmede dame, sagde han blidt og bedende, ikke vred på lille Adam... han holder meget af fremmede, syge dame... og hun vil jo også holde af ham og tillade ham at være god og kærlig imod hende. Han understøttede sine bedende ord ved at trykke hendes magre, hvide hånd inden i sine egne bløde, buttede hænder. Atter nu var det, som om den vanvittige kvinde kom under indflydelse af en magt, som hun ikke kunne modstå. Vi har set, hvorledes doktor Hansen ligesom havde magnetiseret hendes blik fast fil sit... hvorledes han ved sin hånds berøring havde ligesom elektriseret hende. Og nu syntes det samme at gentage sig. Den vanvittige syntes ikke at kunne løsrive sit blik fra drengens øjne, der var så smukke, så store, funklende og livlige. Og lige som om der gik en magnetisk strømning, imellem dem således syntes det funklende liv i hans blik, at blive overført — om end efter en mange gange formindsket målestok — fil hendes tomme, glandsløse blik. Hendes hånd, der var så kold og klam, blev under hans små fingres berøring lige som gennemelektriseret af varme. Og idet han fremførte sine ord, bøjede hun, medens der udbredte sig et svagt smil over hendes. Ansigt, lyttende sit hoveds. Det var som om hans friske barnestemme indeholdt en musik, der klang liflig og tillokkende i hendes øren. Med barnets hurtige og for det meste skarpe opfattelsesevne så Adam, at hans nærværelse ikke var den fremmede dame imod... at hun med velvilje så på ham. Det forøgede hans mod og dristighed. - idet han vedblev at holde den vanvittiges hånd inden i sin sagde han: — Adam kommer hver dag og besøger dig, stemmede dame... og du kan tro, vi sfgj nok more os... For jeg har så meget, som jeg vil fortælle dig. Du er syg, men du skal se, du bliver snart rask igen... tror du ikke også? Den vanvittige svarede ikke noget på drengens spørgsmål. Måske havde hun slet ikke forstået det. men hun så, medens det tidligere smil vedblev at spille omkring hendes læber, ufravendt på ham. Det var et forunderligt smil... på en gang rørende og barnligt. Adam så dette smil.,. og det indeholdt tilstrækkelig svar for ham... det var ham tilstrækkelig opmuntring til at vedblive sin passiar. Med barnlig tungefærdighed passiarede han da videre: — ja, du kan tro, du bliver snart rask... for doktor Hansen er en dygtig doktor... og han har selv sagt til Adam, at den stakkels, syge dame snart skulle blive rask igen. Han har også kureret lille Adam... Jeg havde fået et hul i hovedet, fordimor Sørensen... kender dumor Sørensen? Den vanvittige svarede ham atter med sit tidligere, stille smil. Adam var tilfreds med det og vedblev: * — nå, du kender ikkemor Sørensen... uh, det er sådan en slem, gammel kone! Hun stødte Adam over mod kakkelovnen... og jeg fik et start hul i hovedet... Du kan tro, det gjorde ondt:.. Ved disse ord lod den vanvittige sin hånd glide klappende hen over den lille drengs hovede. Det skete måske ganske uvilkårligt og ubevidst, men det tog sig dog forunderligt ud, fordi det samstemmede så godt med indholdet af drengens ord. Adam lod villig den sortklædte kvinde klappe sig og vedblev imidlertid: — ja, det gjorde rigtignok gyselig ondt... men doktor Hansen kurerede Adam på en dag. Og han vil også gøre dig rask... og så skal du spadsere med mig nede i haven. Har du været der? Jeg er der næsten hele dagen. Du skal få lov til at se den have, som jeg har anlagt for mig selv... og du skal også få lov til at tale med Helene, når hun kommer ud at tale med Adam... kender du Helene? Igen et nyt brat spørgsmål. Men den vanvittige syntes ikke at blive utålmodig over disse spørgsmål, som drengen idelig stillede til hende. Med den ene hånd vedblev hun at kærtegne Adams hovede. Med den anden omfattede hun hans lille, buttede hånd. Og ufravendt var hendes blik fængslet til hans klare strålende øjne... uafbrudt spillede det samme stille, glade. Smil omkring hendes læbers der var foregået en lille forandring i hendes ydre. Hun var nu ikke så bleg og marmorhvid som ellers... en fin, gennemsigtig rødme havde bredt sig ud over hendes kinder... en rødme, der vidnede om, at blodet i hendes årer var kommen i en raskere, livligere cirkulation end sædvanlig. Adam, der allerede havde gjort sig fortrolig med, at han selv måtte besvare de spørgsmål, han stillede, vedblev imidlertid. — nå, du kender ikke Helene! Det er Adams søster... og du kan tro, det er en rigtig rar pige. Hun leger altid med Adam... og hun forærer mig altid sådanne kønne ting. Men jeg holder da også rigtig meget af hende... og du vil også komme til at holde af hende... for hun er så god... og hun vil være lige så kærlig imod den stakkels syge dame, som Adam nu er det. Hvad gik der i dette øjeblik af den lille purk? Hans dristighed syntes ingen grændser at kende. Han klattrede let op på den sortklædte kvindes skød, satte sig til rette på det og lagde sin hånd kærtegnende omkring hendes Hals. Eva blev flet ikke vred over hans dristighed. Tværtimod! Hun bøjede sit hovede og lagde sin kind ind imod hans. Hvilket forunderligt og dog tiltalende skue frembød de ikke, denne blege, stille kvinde og denne livlige smukke dreng... denne stakkels vanvittige kvinde og dette kloge, opvakte barn! Og idet de sad således, ansigt mod ansigt, var der noget, som måtte have vakt opmærksomhed hos enhver, der så dem. det var den umiskendelige lighed, der herskede mellem deres ansigtstræk,.. mellem barnets bløde, afrundede lineamenter og den vanvittiges mere markerede, fuldtudviklede træk. Ved siden af den store forskæl var der en så iøjnefaldende lighed, at den måtte have overrasket enhver. Udenfor døren stod der en mand, som vi ved, en mand, der var tilskuer ved dette optrin, der foregik inde i værelset. Og han var alt andet end blind for denne lighed mellem Eva og Adam. Hvis han endnu havde næret et gran af tvivl, så måtte den nu forsvinde. Han kunne ikke tage fejl... det var moder og søn, han så foran sig. Efter at Adam var kommen op på den vanvittiges skød... og efter at hun havde lagt sin kind mod hans, var han pludselig forstummet i sin snakkesalighed. Han vidste ikke selv hvorfor, men det forekom ham, at han i dette øjeblik ikke kunne sinde på noget at fortællæ „ den syge dame “, som han kaldt » hende. Således sad de tavse... idet de dannede et smukt og rørende levende maleri. Der forløb nogle minutter i den dybeste tavshed. Så blev døren sagte og larmløst åbnet. Doktor Hansen trådte indenfor. Han gav med øjnene Adam et vink. drengen forstod straks dets betydning. Han fog sin arm bort fra den banvittiges Hals og klattrede let ned på gulvet. Så lagde han sin lille hånd på hendes og sagde: — nu må Adam gå... den stakkels syge dame tåler ikke, at Adam bliver længere hos hende... det siger doktoren selv... men i morgen kommer jeg igen... Og så skal vi rigtig passiare sammen. Han trykkede den vanvittiges hånd og løb derpå hen til doktoren. Denne fog hnmaved hånden og førte ham hurtig ud af værelset. Eva havde rejst sig op. Smilet var pludselig forsvunden fra hendes ansigt.. hendes blik, der havde fået et svag glans, blev atter formørket. Da den lille dreng løb hen over gulvet, gjorde hun nogle skridt efter ham, som om hun ville standse ham og holde ham tilbage. Bien da han forsvandt, stod hun brat stille midt på gulvet og strakte sine arme frem mod den lukkede dør. Således stod hun i nogle øjeblikke. Så vendte hun tilbage til sin stol, satte sig på den og gentog med monoton, ensformig stemme flere gange drengens sidste ord: — i morgen kommer jeg igen! gennem kighullet i døren fulgte doktor Hansen med spændt opmærksomhed enhver af den vanvittiges bevægelser. Nu trådte han tilbage, hans ansigt lyste af glæde og tilfredshed. — håb... Håb! hviskedee han bevæget. Derer noget, som formår at udrive hende af den apattiske sløvheds- og ligegyldighedstilstand, der ruger over hende... hun er lige overfor dette barn ikke længere som en levende død... hun formår at føle glæde og sorg... at bevæges, at føle som et levende væsen. Nu er vejen funden som vi må følge... den vej, der fører til frelse for hende! i. Nye omgivelser. Det bliver nødvendigt, at vi går omtrent fire og tyve timer tilbage i tiden. Det er den samme dag, på hvilken vi om morgenen har set doktor Hansen aflægge et besøg hos Holger Svendsen og senere have en samtale med Ole. Nu er det ud på eftermiddagen. I Antoniestræde lå der i en meget dyb kælder en beværtning. Den havde to små vinduer, der lå i højde med brolægningen, ud mod gaden. Ad en lav dør og nogle stejle trappetrin kom man ned i den. Over døren var der et skildt, der ved ordene: „ Café og beværtning “ Underrettede samtiden om kælderens bestemmelse. Det var, som man kan tænke sig, en meget obskur beværtning... og det publikum der beærede den med sin søgning, var hverken talrigt eller udvalgt. Det er i denne beværtning vi vil aflægge et besøg. Ad de stejle trappetrin og gennem en dør, der nærede et decideret fjendskab mod alle høje hatte, kom man ned i en lille, lav og mørk stue. Luften i den var fugtig og ubehagelig at indånde. - endogså midt på dagen herskede der halvmørke i denne stue. Det var en følge af, at den kun var forsynet med et vindue, hvis ruder tilmed var bedækkede med et tykt lag støv. I vindueskarmen lå der på nogle smudsige underkopper forskellige „ Delikatesser “ i form af stegt fisk, ål i geløe etc. etc. De så alt andet end indbydende ud, men alligevel var det dog deres bestemmelse at underrette oververdenen om, hvad kælderens køkken formåede at præstere. Bohavet i stuen var så tarveligt og simpelt som vel muligt, idet det indskrænkede sig til nogle smudsige, forslidte og haltende træborde og træstole. Jdenfor denne stue lå der en anden. Det var egentlig værtshusholderfamiliens private lejlighed, men den stod dog til fri afbenyttelse for de gæster, der foretrak at konsumere deres „ Forfriskninger “ I den. den var ligeså mørk som den forreste stue, idet den ligesom denne fik alt sit lys gennem et lille vindue, og luften i den var ligeså fugtig og ubehagelig. Men dens møblement var dog langt bedre. Langs den ene væg stod der. en sofa, der knagede på en ynkelig måde, hver gang et menneske tog plads i den. Der var endvidere et gammeldags ormædt chatol, nogle stole og et bord med et rødt, forslidt tæppe på. Nogle skilderier, der forestillede „ Christus på korset, “ „ Jomfru Marie “ og lignende bibelske sujetter, “ „ prydede “ Væggene. Således omtrent så der ud i den kafé og beværtning i Antoniestræde, til hvilken vi nu henlægger skuepladsen for vore begivenheder. Den eftermiddag vin hvilken vi taler, opholdt der sig en gæst i den inderste stue. Det var en Aland på hen ved et halvt hundrede år, lille og mager. Hans påklædning røbede en tarvelig og jævn soliditet. Ansigtstrækkene vare ordinære og syntes at røbe tendenter til slaphed og sløvhed. Hovedet var bedækket af en mørk paryk, der skjulte en del af ansigtet, idet hårene var redet hen over panden og det meste af kinderne. Et par briller med mørktfarvede glas gjorde det til en umnlighed at se mandens øjne. han sad ved et lille bord, der stod under det eneste vindue, der befandt sig i stuen. Der var nogle andre levende væsener tilstede i denne. Det var ikke gæster, men et par børn med uvaskede og uredte hoveder. I baggrunden af værelset sad der endnu et levende væsen, nemlig en stor sort kat med et par glindsende øjne. - værtens børn sad på gulvet og stirrede med store, forbavsede øjne på manden ved vinduet. Det var første gang han var nede i beværtningen... og en ny gæst var en så sjælden fremtoning, at det endogså vakte forundring hos de smudsige børn. De så på ham med en mine, som om han kunne været et væsen fra en anden verden. Manden ænsede det ikke. Hans opmærksomhed var på gaden. Eller rettere sagt ikke så meget på gaden, som på et hus, der lå på den modsatte side af den. Dette hus var nr. 16. Som man måske erindrer, vardet netop i dette numer, at Holger Svendsen boede. Så godt som bestandig var mandens blik fæstet på dette hus. Kun en gang imellem, når han smagte på sin snaps eller tog en slurk af sit øl, forlod hans blik det. men det vendte bestandig, ligesom draget af en magnetisk kraft, tilbage til det. Havde man med opmærksomhed fulgt retningen af mandens blik, ville man være kommen til det resultat, at det fortrinsvis dvælede ved første sal i huset lige overfor. I denne etage, var det som man måské erindrer, at Holger Svendsen havde sit værelse. Der var ikke noget specielt iøjnefaldende ved denne etage i stedet lige overfor den underjordiske beværtning... der var kun sjælden nogen af beboerne ved vinduerne — og dog hvilede mandens blik med umiskendelig interesse derovre. Måske iagttog han noget, som andre end han selv ikke bemærkede... måske ventede han på, at der skulle vise sig noget eller ske noget i stedet lige overfor. Således havde han siddet i flere timer i den underjordiske kælderbeværtning... på den samme plads... med sin opmærksomhed rettet imod det samme punkt. I begyndelsen af hans ophold dernede havde værten forsøgt at indlede en samtale med ham. Alen manden viste en afgjort ulyst og utilbøjelighed til konversation... han svarede knap med enstavelsesord på værtens skarpsindige bemærkninger om forskellige genstande. Efter flere forgæves forsøg havde værten derfor trukket sig tilbage. ude i den forreste stue meddelte han hviskende sin kone, at det dog var en underlig en. “ Manden forblev imidlertid uforstyrret siddende på sin observationsplads. Og da han med passende mellemrum lod indholdet af sine glas forny, forsonede værten sig nogenlunde med hans ophold i beværtningen. Imidlertid undrede han sig dog over, hvad det vel kunne være „ for en. “ Af mandens ydre var det umuligt, at slutte sig til hans stilling og beskæftigelse. Værten kom dog til et resultat med sine stille forskninger angående sin ny gæst. Et par timer efter at denne var kommen, betroede han nemlig hviskende sin kone, at „ han derinde “ var en „ O pda ger. “ Konen spærrede sine øjne og sin mund vidt op, og tvivlede ikke et eneste øjeblik om, af hendes mands skarpsindighed var kommen til et rigtigt resultat. Der var iøvrigt meget, som talte for den formodning, som værten havde opstillet. Huset lige overfor var ikke af den beskaffenhed, af dets ydre ret længe skulle kunne fængsle en beskuers øjne til sig. Altså måtte der være noget særegent, som manden iagttog... noget, som han under sin timelange dvælen ved vinduet søgte af opdage. hvilket? Ja, det var netop det vanskelige af sige. Hans øjne dvælede, som vi har bemærket, ved første sal i det lige overfor liggende sted. Og på første sal var der igen to vinduer, som specielt syntes af tiltrække ' sig hans opmærksomhed. Det var de to vinduer, der hørte til det værelse, som Holger Svendsen beboede. Det var ikke meget, som alanden i de timer, han havde siddet på sin observationspost, havde iagttaget ved disse vinduer. Værelsets beboer havde for et par timer siden vist sig ved det ene vindue. Aled et søvndrukkent og træt blik stirrede han i nogle sekunder ned på gaden... så gabede han... Rullede gardinet ned for vinduet og trak sig tilbage. Formodenlig hengav han sig til den hvile og søvn, som han så hårdt trængte til. I løbet af et par timer viste der sig ikke noget ved de to vinduer. Men da kom der pludselig en dameskikkelse til syne ved det vindue, for hvilket gardinet ikke var rullet ned. Det var en ung dame, i en elegant, men overlæsset og vel udfordrende påklædning. Hun tog plads ved vinduet og talte under livlige håndbevægelser ind i stuen. der forløb omtrent en halv times tid, så forsvandt den unge dame fra vinduet. Nogle minutter efter bemærkede alanden, at hun forlod stedet, og at hun sikkert og udfordrende fejede hen ad fortovet. Holger Svendsens søvnige, og gabende ansigt viste sig derefter ved vinduet. Ester få øjeblikkes forløb forsvandt han-igen i det indre af værelset. Dette var alt, hvad alanden ved vinduet i kælderen havde opdaget i løbet af de timer, han havde siddet på sin post. Det var alt... og det var jo ikke ret meget. Men dette tarvelige udbytte syntes dog ikke at berøve alanden hans tålmodighed. Han forblev ufortrøden siddende på sin plads og så uafbrudt over mod de to vinduer. Folkene i kælderbeværtningen var slet ikke misfornøjet med hans lange ophold. Han fortærede bestandig både faste og flydende varer... og han betalte kontant. Når alanden blot havde været noget mere talende og tilgængelig, ville han endogså have været en udmærket gæst, tænkte værten i beværtningen. Alen „ Opdageren “ var bestandig lige tavs og indesluttel. imidlertid løb tiden... det blev ud på eftermiddagen. Da gjorde manden en lille forandring i stedet, hvorfra han foretog sine observationer. Han forlad kælderen og trådte op på gaden. Med kasketten dybt ned over øjnene og på en måde, som om han ikke ønskede at blive set, gik han henad fortovet. Den første gadedør, som han nåde, smuttede han hurtig ind i. Han stillede sig således i den, at han vanskelig kunne ses fra gaden, men derimod selv kunne holde øje med huset, hvori Holger Svendsen boede. Så begyndte han atter at observere... lige så opmærksomt og spejdende, som han havde gjort det nede i kælderen. Han var ikke mere heldig på sit ny observatorium end han havde været det på det gamle. Bestandig så de to vinduer derovre lige uforandrede ud. Gardinet vedblev at være rullet ned for det ene... ved det andet viste der sig ikke et menneske. Bien bianden stod lige tålmodig og lige nfortrøden på sin post. Der forløb en times tid. Husets beboere passerede ud og ind gennem gadedøren, hvori han havde taget plads. de begyndte at lægge mærke til denne mand, som stod der lige så ubevægelig som en statue. Det kunne ikke undgås... han satte husbeboernes nysgærrighed i bevægelse. Et par døre blev åbnede... man stak hovederne frem over trappegelænderet... og man hviskedee og tiskede i gården og på trappegangen. Manden ænsede tilsyneladende ikke den opmærksomhed, han vakte. Det var dog kun tilsyneladende, thi da husbeboernes opmærksomhed blev for levende... da deres interesse for ham begyndte at yttre sig på en temmelig nærgående måde, forlod han pludselig gadedøren. Han gik tilbage til kælderen... og han bevægede sig nu ligesom før på en måde, som om han ønskede at være ukendt og uset. Med en vis tilfredshed modtog værten i kælderen „ Opdageren. “ Der var slet ingen gæster i beværtningen men nu bødede da han i det mindste noget på denne tomhed. Manden forlangte smørrebrød, øl og brændevin... og satte sig hen på sin tidligere plads under vindnet. Klokken var imidlertid bleven hen ad syv. altså havde „ Opdageren “ nu tilbragt en eftermiddag med sine iagttagelser. Intet under, at han begyndte at se noget træt ud... til med da han kun havde haft et så tarveligt udbytte af sine observationer. Værten bragte maden og drikkevarens... og manden begyndte straks at give sig i lag med dem. Imidlertid forsømte han dog ikke sine observationer... han lod bestandig sine øjne dvæle ved de to vinduer lige overfor. De så lige tomme... lige kedsommelige ud. Det var altså ikke så mærkværdigt, at mandens blik også begyndte at se noget sløvt, træt og ligegyldigt ud. Dog, med et foregik der en forandring heri... Hans blik blev livligt.... opmærksomt og skarpt iagttagende. Grunden hertil var ikke vanskelig at påvise. Det nedrullede gardin for vinduet derovre blev rullet op af værelsets beboer. Han var nu omhyggelig vasket, friseret og pyntet '... kort sagt, han havde tilsyneladende gjort toilette til at gå ud. Han åbnede begge vinduerne og trak sig derpå tilbage. Med fordoblet opmærksomhed iagttog manden i kælderen nu huset lige overfor. efter et par minutters forløb trådte der en herre... en pyntet herre ud ad gadedøren. Det var Holger Svendsen. I samme nu rejste manden i kælderbeværtningen sig hurtig op fra bordet, hvorved han havde siddet. Iii. En forjolgelse. Der syntes at være kommen et pludselig hastværk over „ Opdageren “. Han kaldte på værten og spurgte, hvor meget værten nævnede summen. Han var skyldig. Manden betalte den... derpå trykkede han sin kasket ned i panden og sorlod skyndsomt beværtningen, idet han knap gav sig tid til at sige farvel. Værten fatte begge sine hænder i siden og så nied et forbavset blik efter ham. Så kastede han et lige så forundret blik på de varer, som manden havde bestilt og betalt, og som stod så godt som urørt på bordet. Værten rystede på sit tykke hoved. Det kunne han dog ikke forstå. Gæster, som fortærede og gik uden at betale — dem kendte han enkelte af. men gæster, som betalte og gik uden at fortære — det var dog endnu aldrig før forekommet i hans praksis. * rir h. Da „ Opdageren “ kom fra kælderbeværtningen op på gaden, kastede han et hurtigt blik i den retning, hvori Holger Svendsen var gået. ' mk han kone tidsnok til at sé ham^dreje omkring hjørnet ind i Pilestræde. Manden rykkede sin kasket så langt ned i panden som vel muligt og fremskyndede derpå sine skridt. Han gik ligeledes omkring hjørnet ind i Pilestræde. Holger Svendsen var omtrent fyrgetyve skridt foran. I aften var han næsten pyntet endnu mere end sædvanlig. Han brillerede i afstikkende, smagløse farver. Han bevægede sig langsomt på en lapseagtig, driveragtig måde. Sin tynde spadserestok svingede frem og tilbage og gennem dej: næseklæmmer, som han havde sat foran sine øjne, stirrede han de forbigående damer ind i ansigtet. Opdageren gik over på det modsatte fortov af det, som Holger Svendsen sulgte. Idet han slog ind i en langsom Marche, sørgede han for nt vedligeholde den samvie afstand af omtrent fyrgetyve skridt mellem sig og den unge bland. Hans blikke fulgte opmærksomt, næsten med ængstelse enhver af dennes bevægelser. Når Holger Svendsen syntes at ville standse eller dreje hovedet tilbage, søgte manden at skjule sig blandt de forbigående på fortovet. Det var ham øjensynlig meget magtpåliggende at undgå at blive bemærket af den unge bland foran. Der var iøvrigt ikke megen change for at dette skulle blive tilfældet. Thi Holger Svendsen lod ikke til at nære den ringeste anelse om, at hast blev forfulgt og iagttaget. Han bevægede sig derfor rolig og sorgløst, uden at se sig tilbage. Drejede han en gang imellem hovedet om, da var det altid for at se efter en forbigående dame. Repræsentanterne for det svage køn syntes i det hele taget at optage al hans opmærksomhed. Gennem fin næseklemmer koketterede han med enhver dame, som han mødte. De damer af demimonden, som hail mødte, gengældte villigt hans koketteri. De andre damer derimod så temmelig koldt og spydigt på denne udpyntede og udstafferede kavaller. Fra Pilestræde var han, fulgt af alanden fra kælderbeværtningen, drejet ind i Østergade. han gik gennem denne i retning ad Amagertorv. Han vedblev at følge denne retning, gennem Vimmelskaftet, over gammeltov og gennem Frederiksberggade. „ Opdageren “ var gået over på den modsatte side af gaden. Klokken var nu hen ad otte, og det vrimlede af mennesker på gaderne. Han måtte anspænde al sin opmærksomhed... Bruge sine øjne godt, for ikke at tabe deir » af syne, som han forfulgte. Hvert øjeblik blev han borte i det bølgende hav af mennesker, og forsvandt for hans blikke. Alen takket være den unge atands afstikkende, iøjnefaldende klædedragt, sik han dog snart øje på ham igen. Da Holger Svendsen havde nået enden af Frederiksberggade, fortsatte han vejen ud ad vesferbropassagen. Ved tivoli holdt der som sædvanlig en mængde sporvogne og omnibusser. Den lille mand fra beværtningen i Antonistræde formindskede afstanden mellem sig og den han forfulgte. Han syntes at have en anelse om, at Holger Svendsen muligvis ville stige ind i en af sporvognene. Det gjaldt altså om at være ham så nær som mulig, for at han ikke pludselig skulle blive aldeles borte for ham. Opdagerens anelse bekræftede sig... Holger Svendsen steg op på en sporvogn og tog plads ovenpå. Den lille mand standsede tvivlrådig. Hvad nu? Han ville ikke ses af Holger Svendsen... altså turde han ikke tage plads i samme sporvogn. Alen på den anden side ville han heller ikke tabe den unge mand af syne. Der blev gjort en ende på „ Opdagerens “ Tvivlrådighed idet sporvognen, ovenpå hvilken Holger Svendsen sad begyndte at køre. Den lille mand steg da op på en anden sporvogn, der skulle samme vej som den ferste og ville følge umiddelbart efter den. Efter nogle få øjeblikkes forløb satte også denne sporvogn sig i bevægelse. Den lille, magre mand, der sad ovenpå, vedblev uafbrudt med sine øjne at følge den sporvogn, der kørte foran. Han kunne se Holger Svendsen... og hans øjne veg ikke fra ham. Holger Svendsen anede ikke noget som helst om den forfølgelse og iagttagelse, hvis genstand han var. Han sad på taget af vognen... rolig og sorgløs... dampede af sin cigar og så med et fornøjet blik på de mennesker, der passerede forbi. da sporvognen holdt i Frederiksbergs runddel, steg han ned. Samtidig steg også „ Opdageren “ ned fra den bagerste sporvogn. Holger Svendsen „ drev “ — for at bruge et mere adækvat end smukt udtryk — fra runddelen ned ad Allegade. Den lille, magre mand fra beværtningskælderen i Antonistræde fulgte ham i afstand og under iagttagelse af den samme forsigtighed som tidligere. På begge sider af Mllgade ligger der — som man ved — en række traktørsteder med småhaver foran. Da Holger Svendsen havde passeret omtrent halvdelen af gaden, gik han ind i en sådan have. Den var ret rummelig med en række lysthuse på hver side. I baggrunden af haven lå traktørstedet. Det var en langstrakt bygning på to etager. Det var endnu højlys dag, men alligevel var der tændt lys indenfor nogle af vinduerne i øverste etage. De stod åbne... og lyden af en skingrende hæs og falsk damestemme, der under akompagnement fra et fortepiano foredrog en sang, trængte udenfor. Det var øjensynligt, af der gaves „ musikalsk aftenunderholdning “ Deroppe. et skildt over indgangen til haven underrettede også publikum om, af der i „ Enigheden “ — således hed traktørstedet — hver aften optrådte „ et nyt, elegant dameselskab. “ Holger Svendsen drev langsomt gennem haven op mod bygningen. Han lod til af være godt kendt; thi de opvartere, han mødte, hilste ham med en vis familiaritet: — god aften, hr. Svendsen. Han var endnu ikke kornmen helt gennem haven, da den lille brand fra alléen drejede ind i den. I samme øjeblik trådte der en biand ud fra traktørstedet. En biand med store guldringe på fingrene og en pralende uhrkæde udenpå vesten. Det var direktør Schindler... Holger Svendsens „ kære ven “. Han standsede og hilste på ham. Et øjeblik stod de to „ Venner “ i samtale udenfor bygningen... derpå gik de samnien ind i den. Den lille, magre mand var standset ved havens indgang og iagttog derfra Holger Svendsen. Da denne var forsvundet i bygningen tilligemed sin ven, forblev han tvivlrådig stående. Han syntes atter at befinde sig i et dilemma. Han turde ikke følge den unge mand ind i huset... thi der ville han blive set af ham... og det var jo netop det, han ville undgå. Bien på den anden side ville han heller ikke tabe den unge mands spor. Hvad skulle han da nu-gøre? Medens han overvejede dette, bemærkede han Holger Svendsen og hans ledsager indenfor de oplyste vinduer på første sal. Han ville altså efter al sandsynlighed høre på den „ musikalske underholdning “, der præfiteredes deroppe. Alen i så tilfælde kunne det jo. vare længe, inden han kom ned igen. „ Opdageren “ tog sin beslutning herefter. Han bestilte en bajer hos en opvarter og tog derefter plads i et af de lysthuse, der lå nærmest havens udgang. Fra dette kunne han, uden at risikere selv at blive bemærket, se enhver, der kom ud fra huset og forlod haven. Opvarteren bragte imidlertid den bestilte bajer... Og den lille Aland tog fat på at nyde den. Han satte sig til rette derinde i lysthuset og var således forberedt på

1876_Hjelm_OerkenensSlange_1

Robert

Ørkenens Slange

Hjelm

Hjelm

Oerkenens Slange

male

1876_Hjelm_OerkenensSlange_1.pdf

Robert Hjelm

dk

Ørkenens Slange

Nutidsroman

n

gothic

P. Olsen

KB

4.-6. Del, sidetal er derfor sammenlagt i pages. OBS: Del 6 udkom i 1877. Ved desuden ikke om man kan regne med prisen, da den var angivet for Del 1-6 (ved ikke om der er kommet en samlet udgave på et tidspunkt?)

pdftxt

nan

nan

O

Prolog. To ørkener, i. „ Sømandens død “. Midt ude i det store Atlanterhav ligger der en ø. En lille, øde og ubeboet ø. På de fleste navigationskort findes den ikke afsat, thi den har jo, netop fordi den er ubeboet, ingen betydning for søfarten og handelen. Kun på de største og med den mest minutiøse nøjagtighed udarbejdede engelske navigationskort vil man finde den betegnet ved en lille, rund prik. Men den har intet officielt navn, og ingen nation tilegner sig højhedsretten over den. Og dog har den lille ø både et navn og en historie. Et sørgeligt navn... en sørgelig historie. de søfarende, der er fortrolige med Atlanterhavet, kender den, og de har givet den det uheldvarslende navn: „ Sømandens død “. I dette navn ligger tillige dens historie. Mange kvindeøjne på det fjerne kontingent er for dens skyld blevne fugtige af tårer... og mangen en rig reder har, fordi den eksisterede, måttet vride sine hænder i fortvivlelse. Dens eksistents har kostet hundreder af kække sømænd livet... og så mangen en stolt sejler er for dens skyld med sin rige ladning dukket ned i det frådende hav for aldrig mere at komme op igen. Den lille ø er nemlig på alle sider i omtrent en god Fjerdingvejs afstand fra kysten omgivet af en række skjulte klipper, rev og skær. Som en tiger, der ligger i baghold efter sit bytte, lurer de under havets troløse overflade, der intet advarende tegn giver, på den søfarende. Ve den uerfarne sømand, der uoen at ane faren går øen for nær, og ve den sejler, som stormen driver ind i mod den... det ender med død og undergang. Derfra hidrører navnet „ Sømandens død “... Dette uheldvarslenoe navn, hvormed de søfarende mellem sig har døbt øen. Nu kender man „ Sømandens død “ og vogter sig for og undgår den, som om den kunne være hjemsøgt af pesten. men denne erfaring er dyrekøbt... de talrige lig af stolte sømænd, der prisgivne forrådnelsen og hajerne ligger på klipperne omkring den, de rige skibsladninger, som de samme klipper fastholder under havets overflade, kunne fortælle sørgelige historier derom. Det er en eftermiddag i november måned i året 1868. Ikke en rankold og sludfuld nordisk efterårsdag, men varm og glødende, som tilfældet er under den tropiske himmel. Det er ud på eftermiddagen... som en glødende ildkugle nærmer solen sig til horisonten. Der viser sig fjernt ude over det umådelige verdenshav ligesom en lille hvid sky på himlen. Den kommer nærmere og bliver større, antager bestemte former og omrids, og skyen forvandler sig til en røgsøjle. Det er røgen fra ^et dampskib, der som en pustende og stønnende damphest jager hen over oceanet. I en god halv mils afstand fra „ Sømandens død “ Giver den dampen fra sig og „ braser op “, som man siger i de søfarendes sprog. Det er en lille damper af et mørkt, skummelt udseende, og den toner intet flag, der viser dens nationalitel. dens storbåd-bliver firet ned, den bliver bemandet og roet hen over havfladen. Mere og mere fjærner den sig fra damperen, drevet fremad af taktfaste, kraftige åreflag. Der er elleve mand i båden. De otte sidder ved årene, en niende står oprejst i forstavnen med en lang bådshage i hånden. I bagstavnen, med roret i sin hånd, sidder den tiende mand, og på toften foran, ansigt til ansigt med ham, men med ryggen mod romandskabet, sidder endelig den ellevte af storbådens besætning. En hvid puddelhund står — for at tage alt det levende om bord i båden med — i bagstavnen ved siden af styrmanden. I den dybeste tavshed glider båden fremad... Der bliver ikke vekslet et eneste ord. Men er de vanvittige, disse elleve mennesker! De styrer jo lige ind imod „ Sømandens død “... Lige ind imod dens klipper og rev, der ligger lav: nok under havfladen til at knuse et fartøj, der ikke sutter dybere end denne storbåd. Det vil sige, det er jo lige ind i død og undergang, de styrer. Ja, de må være afsindige... nu nærmer de sig den rasende, brusende brænding, der går hen over klipperne og skærene... nu er de inde i den... og dog går det fremad... bestandig fremad. men det går også for sig, som gik det til døden. Der ruger en uhyggelig tavshed over båden... Med mørke miner, med rynkede bryn trækker nomandstabet på årene, som om de betænkte sig på hvert tag, de gøre. Hvilke mørke, vildiudseende, kraftige skikkelser er de ikke, disse otte matroser samt den niende mand, der står i bådens forstavn. Deres sorte, funklende øjne, den brune, olivenagtige hud, det blåsorte hår røber dem som børn af syden. De er så godt som nøgne... korte, hvide benklæder og en stråhat udgør hele deres dragt. Manden ved roret danner en fuldstændig modsætning til dem. Det er en gammel, men kraftig mand, tilsyneladende omtrent tredsindstyve år. Hans ansigt er rødt og vejrskagent, brunt af solen, øjnene er grå, håret og skægget har oprindelig været blondt, men nu er de stærkt gråsprængt. Han er ikke som matroserne en søn af syden... Hele hans åre betegner ham som en nordbo. Han er klædt som en skibskaptejn plejer af være det under troperne, i en let, luftig sømandsdragt. På toften foran ham sidder der, som vi har fortalt, en mand. I dette øjeblik er det ikke muligt af sé hans ansigtstræk, thi han har bøjet hovedet dybt ned og dækker panden med den venstre hånd. Et yppigt, kruset, blondt hår bølger frem under stråhatten, og efter hans figur af dømme synes han af være ung og kraftig. Fremad glider båden... i den brølende brænding, mellem klipper og skær. Hvert øjeblik må man vente at se den forsvinde, knust og sønderslået, med sin besætning i det frådende hav, der brøler hen over klipperne som en sulten løve, der brøler efter et bytte det er tydeligt at se, at forventningen om en sådan mulighed, en sådan truende katastrofe fylder matroserne. Disse ville, mørke ansigter, der ikke synes at kende til frygt, og som vistnok mange gange har set døden under øjnene, synes nu præget af skræk og gennem deres brune hudfarve skinner der ligesom et let anstrøg af bleghed frem. Kun nødigt og uvilligt trækker de på årene og af og til hviler deres sorte øjne med et truende udtryk på den gamle, gråsprængte mand i bådens bagstavn. Men han sidder der rolig og ubekymret, som om han sad hjemme i sin egen stue der forandrer sig ikke en mine, der viser sig ikke en eneste trækning i hans strenge, barske ansigt. Med sine skarpe, grå øjne spejder han ufravendt frem over havet, som om hans blik på dets ensformige overflade søgte efter usynlige sømærker og kendetegn, som han alene ved besked om, og som skal vejlede båden frem gennem brændingen, frem mellem de skjulte, dødbringende klipper. Han lægger roret snart i styrbord og snart i bagbord, båden følger dets bevægelser, og som ved et vidunder glider den frelst og uskadt hen over den død, der lurer på den under havets overflade. Med et ophører brændingen, båden glider ind i smult vande den er nået over klipperne, og er kun et lille bøsseskud fra „ Sømandens død “. Matroserne ånder lettere, de trækker hurtigere og kraftigere på årene. Den gamles ansigt antager et noget mindre spændt og spejdende udtryk, uden at det dog taber noget af fin strænghed og barskhed. De er nu kun en halv snes alen fra øen, den gamle giver et stød i en pibe, matroserne rejse årene op som master, og lystrende en bevægelse af roret glider båden med bredsiden ind imod øen. Manden i forstavnen springer i land på den stenede bred og slår sin bådshage fast i bådens kant. I dette øjeblik tager den unge mand, der sidder på toften imellem den gamle og matroserne, hånden bort fra panden, og hæver hovedet. Det bliver nu muligt at sl hans ansigt. Det er smukt og ungdommeligt, han syntes at være flire eller femogtyve år gammel. Men der hviler en skygge af sorg og lidelse over hans træk. Hans øjne, der er dybe og blå som havet, glider med et sørgmodigt, åndsfraværende blik, som om han tænkte på andre ting, først hen over havfladen, derpå hen over den øde ø. Den gamle i bådens bagstavn vender sig til en af matroserne, siger med en barsk stemme, der klinger hul og uhyggelig: — kast hans sager i land. Disse ord blver fremsat i et smukt, velklmgende sprog. Det er spansk. — 8i, leniror « i oapituno * ), svarer matrosen og bøjer sig ned mod bådens bund. Han fremtager et lille Anker, en lille jernbeflået kasse, et stykke pressenning og en kort, spids stok, og efterhånden kaster han disse ting op på øens kyst. I dette øjeblik mødes den gamles og den unge mands øjne. Den førstes blik bliver om muligt endnu mere barsk og slrængt, det syntes nu at rumme et hårdt, ubønhørligt og ligesom forstenet had. Kun i et eneste øjeblik mødes deres øjne, så falder den gamles blik bydende ind imod land. * ) ja, hr. Kaptajn. den unge mand syntes at forstå ham. Han rejser sig op, og med bøjet hovede og det tidligere sørgmodige udtryk i sit ansigt, springer han i land. I samme øjeblik går manden med bådshagen ombord i båden, og på et vink af den gamle støder han fra land. Den unge mand forbliver stående på strandbredden, ubevægelig på den samme plet, med ansigtet vendt imod båden. En kamp mellem to modstridende følelser synes i dette øjeblik at foregå i hans indre. Den ene af de to parter vinder sejr, han bevæger læberne, som om han ville sige noget. I samme nu støder den gamle i piben for at tilkendegive matroserne, at de skal lade årerne falde. Disse ville, mørke matroser syntes i dette øjeblik at være bevæget af medlidenhed, de efterkommer langsomt og nølende den gamles signal, som om de vil give den unge mand på strandbredden tid til at fremføre det, han vil sige. Han får det også fremført. Det er kun tre ord, der skælvende og ydmygt baner sig vej over hans læber: — nåde, kaptajn Holm. Disse ord bliver fremført i et sprog, der ikke er så smukt og velklingende som det, der tidligere er talt, men mere blødt og smeltende. det er dansk, den unge mand taler. Den gamle i bådens bagstavn drejer hovedet halvl tilbage og med det tidligere udtryk as ubønhørlig og forstenet vrede og had ser han på den unge mand på strandbredden. — nåde! gentager han i en hård og hul tone. Beder du nu om nåde, Olaf lund! Har du vist nåde imod mig og mine? Olaf lund, som han var bleven kaldt, hæver ved disse ord stolt sit hovede. — nej, kaptajn Holm, siger han i en fast tone, jeg beder ikke om nåde for mig selv, men for hende. Ved det sidste ord går dep en trækning hen over den gamles barske ansigt. Den er imidlertid så umærkelig og forbigående, at kun det skarpeste blik ville have iagttaget den. Med en stemme, der nu klinger dobbelt hård og hul, svarer han: — spar dine ord! De er kun et tomt mundsvejr, der glider mit øre uændset forbi, som den vind, der nu lufter hen over havet. Han drejer hovedet om fra øen og giver matroserne et befalende vink. Årerne sænker sig i bandet, og storbåden fjærner sig pilsnar fra „ Sømandens død “. i. Ene. Olaf lund forbliver stående på strandbredden på „ Sømandens død “, på den samme plet og ubevægelig som en stenstøtte. Den tropiske sol nærmer sig sin nedgang. Dens glødende stråler falder blændende på hans ansigt. Han fører den højre hånd skyggende op for øjnene og følger med sit blik ufravendt båden- * det er vanskeligt at sige, hvad der foregår i hans indre, hvilke tanker der røre sig bag den uforanderlige og uigennemtrængelige sørgmodige mine, som han ansigt bærer til skue. Men hans blik hænger ligesom ved båden derude. Det er, som om han med det vil fastholde den og stanse hvert et åreslag, matroserne gør. Mere og mere fjærner den sig fra land. Matroserne se mørkt ned for sig, manden med bådshagen har atter indtaget sin plads i forstavnen, og den gamle i bådens bagstavn har på ny lagt sin hånd på roret og med ansigtet bortvendt fra „ Sømandens død “, spejder han igen hen over havets overflade. Den unge mand, som de har forladt på den øde ø, synes at være glemt af alle i båden. Dog — der er en ombord, som ikke har glemt ham. Det er hunden — den hvide pudel. Under sejladsen hen imod „ Sømandens død “ har den siddet i bagstavnen af båden ved siden af den gråsprængte kaptam. Den har ladet sine kloge, gulbrune øjne løbe eftertænksomt rundt til alle siver, og den har siddet så rank og knejset med hovedet, som om den i grunden var zden øverstkommanderende, der uden selv at tage væsenlig del i arbejdet, dog med sit overlegne blik ledede manøvrerne. Da Olaf lund gik fra borde, rejste den sig lidt og snusede med logrende hale til ham. Men da man nu sejler bort uden ham, ser den hvide pudel urolig og forbavset ud, som om den ikke forstod det, og den lader sit kloge blik spørgende løbe frem og tilbage mellem den gamle i båden og den unge mand på strandbredden. Den gamle kaptajn ændser hverken hunden eller den tilbageblevne på strandbredden og dette synes at slå pudelen med uro og overraskelse.. den rejser sig op, drejer sig om og vender hovedet ind imod øen. Dens logrende hale sænker sig, den strækker halsen frem og stirrer ufravendt ind imod „ Sømandens død “. Og jo længere båden fjærner sig fra land, desto mere sænker sig pudelens hale, desto længere bliver dens Hals og dens stirrende øjne synes næsten at ville springe ud af deres hulninger. Båden er næsten et bøsseskud fra land, den er snart ude af det smule vand og inde i brændingen. Dyret synes at tage sin beslutning... den udstøder et sagte, klagende hyl, springer ud fra bådens bagstavn og svømmer ind mod øen. Det kommer bådens besætning aldeles uventet... Matroserne trækker langsommere vå årene, kaptajnen drejer med et vredt, overrasket blik hovedet tilbage, fløjter og råber hen over søen: — kvik!... Kvik!... Kom her! Men kvik hører intet... den svømmer kun hurtigere og hurtigere til. Der blusser vrede og harme frem i kaptajnens grå øjne, han synes at overveje, hvad der er at gøre, og han tager snarrådig sin beslutning. Han stikker hånden indenfor frakken og tager en sirløbet revolver frem. Han hæver den og tager sigte efter hundens hvide hovede, der viser sig over havfladen. matroserne stirrer mørkt og truende på denne gamle mand, der har hjerte til at dræbe en stakkels hund, hvis eneste skyld er dens trofasthed. Der lyder et knald, der bølger en røgsøjle ud af revolveren. Røgen spreder sig,... de ville matroser smiler bifaldende... Pudelens hvide hoveds vedbliver at vise sig over havfladen. Den gamle mand har sejlet, hans hånd har for første gang rystet, hans blik har været mindre sikkert end sædvanlig... mon det er fordi han dog har hjerte for hunden? Han er et øjeblik tvivlrådig, om han skal skyde igen, men så stikker han revolveren indenfor frakken, idet han mellem tænderne mumler en ed i det fremmede, blødt klingende sprog, som de spanske matroser ikke forstår. Imidlerlid svømmer kvik videre, bestandig med blikket ufravendt fæstet på den ubevægelige skikkelse derinde på strandbredden. Den hvide pudel aner ikke hvilke farer, der lurer også på den under havets overflade. Det er ikke klipper og rev, men det er havets rovdyr, hajerne. Dog, den når i behold land og med en glad gøen springer den omkring den mand, som menneskene har forladt, men som dyret ikke har villet forlade. uden at røre sig fra pletten, uden at tage den skyggende hånd bort fra øjnene, bøjer han sig ned og takker hunden for dens trofasthed ved at klappe den på hovedet. Derpå rejser han sig atter i sin fulde skikkslse og stirrer ufravendt ud mod båden. Kvik bliver stående ved hans side og med sit kloge blik følger den ligeledes det lille fartøj, som nu gynger derude i brændingen. Så ubevægelige, således ligesom livløse stå de to, mennesket og dyret, der på den samme plet, at den, som ikke vidste bedre besked, og som gennem en kikkert fra et forbisejlende skib havde iagttaget dem, ville have antaget dem for to stenstøtter, som en trolddomskraff havde fastnaglet til stedet. Imidlertid glider båden videre på den dødbringende fart gennem brændingen. Og ligesom før går den ved et vidunder frelst igennem den. Besidder den gamle kaptajns øje en overnaturlig sekraft siden det således formår at bemærke og undgå de skjulte farer, der truer ham og hans folk fra alle sider. Mindre og mindre bliver båden... nu er det kun med anstrengelse muligt at skælne de enkelte skikkelser i den. Og de der ude synes ganske at have glemt den, de har efterladt på „ Sømandens død “. kun en eneste gang drej, de den gamle red roret hovedet om og så sig tilbage. Det var lige idet båden gled ud af brændingerne. Afstanden er da så stor, at den gamle akkurat kan skimte de to ubevægelige skikkelser i land, og denne med sit skarpe blik iagttage den gamle kaptajns hovedbevægelse. Og dog trods denne afstand er det som om de to mænds blikke mødtes ude ører havet, og som om der i disse blikke ligger et spørgsmål. Det spørgsmåal, mødes vi to nogensinde igen i livet. Den gamle drejer hurtigt hovedet om, som om han på dette spørgsmål svarer et bestemt nej. På den unges arsigt læser man intet svar på spørgsmålet, dets træk er ligeså uigennemtrængelige og ubevægilige som hidtil. Båden derude bliver mindre og mindre, den tager sig ud som en nøddeskal og til sidst bliver den et med havfladen. I samme nu gør den unge mand en bevægelse og tager sin skyggende hånd bort fra øjnene. Kvik strækker halsen frem, sænker halen ned mellem beuene og tuder langt og sørgeligt ud over havet. Olaf lund vender sig om og går. Strandbredden på „ Sømandens død “ hæver sig temmelig brat i vejret. Den unge mand vil højere op, for muligt derfra at følge de bortdragne. han klavrer opad den bratte skrænt, der synes at bestå af sten og brændende hedt sand. Han når dens top og kaster blikket rundt omkring sig. Foran ham ligger „ Sømandens død “... en øde, forladt stenørken. Ethvert spor af liv synes at være udslukt i den. Olaf lunds blik møder ikke et træ ikke et blad, ja ikke engang et vissent græsstrå. Ml levende har forladt den... der viser sig ikke et eneste dyr, der kryber ikke engang en orm i sandet. Selv himlens og havets fugle synes at sky den, som om dens lust er pestbefængt, thi de flyve i store, vide kredse udenom den. Såldes er det skue, der møder Olaf lunds blik... kun sand og sten... Sten og sand... og det er fra nu af hans hjem. Han vender-sig uvillig om og ser igen ud over havet. Han må igen skygge for øjnene med sin hånd mod den brændende sol, der nu er ligeved at synke ned i havet. Langt, langt ude, øjner han en lille røgsøjle, der bugter sig gennem den klare luft. Den hidrører fra dampskibet, der med fuld kraft farer bort, hen over oceanet. Røgsøjlen bliver mindre og mindre, den fortoner sig snart imod himlen kun som et lille, hvidt punkt. Tilsidst forsvinder den ganske, foran Olaf lund ligger der nu kun den øde uendelige havflade. han lader hånden synke ned fra øjnene og med et mørkt, fortvivlet udtryk i sit ansigt åbner han sine læber og udstøder ordet: — em! Ja nu er han ene... ene i ørkenen... i havørkenen og stenørkenen. I samme nu synker solen under havfladen. Under troperne kender man intet fil tusmørke. Der sindes kun enten den klareste dag eller den dybeste nat. Næppe er derfor den glødende ildkugle forsvunden af horisonten, før natten breder sig ud med et dybt uigennemtrængeligt mørke. Denne bratte overgang fra dag fil nat, fra lys fil mørke, synes at virke overvældende på de to væsener, der befinder sig på „ Sømandens død “. Hunden skælver over alle lemmer, stikker snuden ned imod sandet og tuder. Oluf lund synker ned på knæ, hæver sit blik og sine foldede hænder mod himlen og beder. Iii. Brostenenes arken. Når man vil betegne, at noget foregår med en umådelig, næsten uendelig hastighed, plejer man at bruge lyset som målestok. Man siger, at det og det sker med lysets hastighed, og denne hastighed er just ikke så ganske ringe, thi efter hvad de lærde ville påstå, beløber den sig nok fil en fyrgetyve tusinde mile i sekundet. Men der er dog noget, der langt overgår endogså lyset i hastighed. Det er den menneskelige tanke. I samme nu, den dvæler her på jorden, i samme nu kan den fare op til solen, eller til den fjerneste stjerne, som det med kikkerter bevæbnede øje formår at iagttage. Det vil sige, det er millioner og atter millioner af mile, som tanken formår at gennemløbe i et nu.. og et sådant rum ville lyset bruge hundreder af år til at gjennemfare. Det er i kraft af denne tankens uendelige hurtighed, at vi skifter sted og skueplads for det drama, som vi i det følgende ville fortælle. Tiden bliver den samme, men i et nu stifter vi skueplads, i et nu forlader vi „ Sømandens død “, de øde, ubeboede øer, langt borte fra alt, hvad der hedder mennesker og kultur, og i samme nu befinder vi osmidt i et af civilisationens brændpunkter, midt i en stor hovedstads bevægede, af mennesker opfyldte liv. Fra et sted, hvor øjet milevidt og atter milevidt ikke opfatter noget levende, går vi i samme nu til et sted, hvor mennesker myldrer som myrer i en Tue, hvor det ene menneske går det andet i vejen, og hvor kampen for tilværelsen udkræver at mennesket, for selv at eksistere tilintetgør sit medmenneske. Med få ord, vi går fra „ Sømandens død “ over på hjemlig grund, til Danmark, til Danmarks hovedstad København. Det er den samme eftermiddag t november måned på hvilken Olaf lund blev forladt i havets ørken, at le begivenheder foregår, som vi nu ville fortælle. Det er den samme eftermiddag, den samme time, og dog hvilken forskel i alle omgivelserne bevirker ikke den forandring i sted, som vi have foretaget. Hist, over „ Sømandens død “, en klar og varm himmel, belyst af en glødende sol. Her støvregler, ' det og en rå blæst farer gennem gaderne. Det er nu ikke aften, men dog er gaslyzterne tændt og kaster et mat lys hen over de melankolske omgivelser. Gaderne vrimle af mennesker, der rastløs bevæger sig mellem hverandre, og køretøjer af enhver slags farer i alle retninger gennem dem. Det ene menneske bryder sig ikke om det andet, enhver er optagen af sine egne tanker og formål, enhver danner så at sige en lille verden for sig. Under deres higen for at komme frem, før at nå målet, sker der sammenstød, de stødes, puffes og trænges, og det er altid de svag-, der bukker under i disse sammenstød, der trækker det kørteste strå i kampen før tilværelsæn. Trods denne summen og brummen af mennesk-r, denne myldre « frem og tilbage, slår det enkelte individ dog isoleret og afsluttet tor sig, ja endogså fjendtlig lige overfor sine medmennesker. Under kampen før tilværelsæn, med sin higen efter at nå det mål, der kun kan realiseres på andres bekostning, slår det enkelte individ midt i de travle, menneskeopfyldte store stæder, ligeså ene og forladt, som om han befandt sig i en ørken. De store verdensstæder er, som en fransk forfatter har sagt, stueørkener... Brostenenes ørkener, som vi ville foretrække at kalde dem. Nuvel, det er i denne brostenenes ørken, som man kalder før København, at vi genoptager tråden i vort drama. * * * - der iler en kvinde gennem gaderne. Ikke gennem de store glimrende oplyste gader med deres strålende butikker, deres pragt, deres glans, men gennem Københavns mest uhyggelige og mørke sidegader. Havde man i længere tid fulgt denne kvinde, ville man snart komme fil det resultat, at hun ilede fremad uden noget bestemt mål for sin gang, planløst på kryds og på tværs, som tilfældet førte hende. Men hun bevægede sig bestandigt fremad uden at stanse, uden at dreje hovedet tilbage, uden at ændse noget af det liv, der rørte sig omkring hende. De forbigående, der myldrede omkring hende, trådte, puffede og stødte fil hende, og hun syntes ikke at ændse det. De forbirullende vogne overstænkede hende med gadens snavs, uden at hun lagde mærke fil det. Hendes eneste mål lod fil atvære at komme fremad... bestandigt fremad, og lige meget, hvorhen. hun er tarveligt og fattigt klædt, denne kvinde. En simpel kyse, en tarvelig sort kjole, et tyndt shavl, der kun dårligt skærmer hende mod blæsten, og et par skidte damestøvler, gennem hvis såler jordens fugtighed siver ind, danner de ydre bestanddele af hendes dragt. Klæder skaber folk, plejer man at sige, og ikke med urette. Men med ligesåmegen ret kunne man vende mundheldet om og sige: folk skaber klæder. En smuk personlighed, en værdig fremtræden og holdning kaster ligesom et skær af adel hen over den usleste klædedragt. Og modsat — ifører man en flane endogså en nonnedragt, vil dog flanen alligevel skinne igennem. Med få ord, det er personligheden, væsenet, der kaster sit præg hen over den ydre ramme, hvorunder de fremtræder, der enten adler eller profanerer den, og i denne betydning er det måske tilladt at sige, at det er folk, der skaber klæder. Med denne kvinde, der rastløst higer fremad gennem de myldrende gader, er dette tilfældet. Tiltrods for hendes simple klædedragt er der noget medfødt fint og værdigt over hende. Ingen, der har blik for mennesker, vil et eneste øjeblik tro, at han foran sig har en kvinde af proletariatet... en af disse samfundets stedbørn, der som gave på vuggen fik nød og elendighed, der fører til armod og savn. tværtimod — iagttageren vil straks se, at denne kvinde har kendt ganske andre forhold end de nuværende, at den ydmyge skikkelse, hvorunder hun nu fremtræder, er hende fremmed, at det med få ord er et væsen, hvem livet er gået hårdt imod. Hun er endnu i besiddelse af både sin ungdom og sin sfonhed. I det højeste synes hun at kunne være en eller toogtyve år gammel. Hendes figur er rank og smækker, trækkene sine, regelmæssige og smukke; en fylde af brune lokker stjæler sig frem fra kysen, og under denne ligger der et par dybe, mørke øjne. Disse smukke træk har engang været præget af livslyst og friskhed, disse mørke øjne har funklet som et krater, der rummer lutter sprudlende munterhed og overgivenhed. Men nu er det alt anderledes. Hen over hendes ansigt lå der en bleg træthed og slappelse, øjnene stirrede mat ud, det var som om ilden i dem var udslukt. Ingen, som ser denne kvinde, tager fejl... hun bærer på en sorg, en lidelse.. ikke en sorg, der opstår den ene dag og er borte den følgende, men en sorg, der har betydning for hele livet, en lidelse, der som en orm nager på livstræet- og tilintetgør dets blomstringskraft. hun var omgiven af tusinder og atter tusinder af mennesker, der myldrer og summer omkring hende, som travle bier omkring en bikube, og dog, hvor ene og forladt er hun ikke med sin sorg, ingen af disse tusinder af mennesker har øre eller tanke for hende, enhver er kun optaget af sit eget, der er ingen, som hun kan betro sig til eller forlade sig på. Det er, som om hun, døende af tørst besinder sig midt i en have, fuld af de mest læskende frugter, og som om disse, når hun rækker efter dem, springer i vejret, så at hun ikke kan nå dem. Hun befinder sig i brostenenes ørken med dens mennesketrængsel, dens bedøvende larm og liv, og denne ørken er ligeså dødbringende som sandets ørken, med dets øde og forladthed. De store ørkener har deres glubende rovdyr, deres løver og tigre^ men hvad er alle disse mennesker vel andet end civiliserede rovdyr, hvoraf det ene lurer på det andet, for at tilintetgøre det. Ustandselig iler imidlertid den unge kvinde frem igennem gaderne, uden mål eller plan, snart til højre, snart til venstre, snart frem og snart tilbage. Med et standser hun. Det er i et lille, smudsigt, uhyggeligt stræde, hvor fortouget er så smalt, at et menneske knapt kan bevæge sig på det. Det er foran en lille spekhøkerbutik i en stueetage, at hun standser. gennem de snavsede, duggede ruder stirrer hun derind. Et mat, brændende gasblus belyser med et flimrende skær de i vinduet udstillede varer og sager. Der hører en meget sulten mave til, for at finde disse frikadeller, disse kødpølser, disse spegepølser o. s. v. O. s. v. appetitlige. Men befolkningen i dette kvarter har også meget sultne maver, det er proletarer, der arbejder og ikke er forvænte eller har fine fornemmelser. Derfor øver den lille, snavsede spækhøkerbutik samme tiltrækningskraft over dem, som om den var en af Østergades glimrende, med marmor og stenfliser belagte victualiehandeler. Den unge kvinde stirrer ind igennem vinduet, og et smil breder sig om hendes farveløse læber. Hvilket underligt smil! hvor forunderlig mat og længselsfuld og tillige hvor forunderligt skærende og smertefuldf! ' inde i butikken slår der en fattig klædt kone med et lille barn på armen. Moderen købslår med spækhøkermadammen, og imidlertid ser barnet sig livligt om. Dets øjne falder på vinduet, og gennem de snavsede ruder bemærkede det kvindeskikkelsen udenfor. Det ser det forunderlige smil, der vibrerer om den unge kvindes læber, og i sin barnlige uskyldighed tror det, at dette smil gælder det selv. barnet smiler igen, det klapper i sine små hænder og peger hen imod ruden. Moderen og spækhøkermadammen bliver opmærksomme, og deres blikke følger barnets fingerpeg. Hvad går der i dette øjeblik af den unge kvinde der udenfor? Hun vender sig om og iler hen ad det smalle fortoug med en fart, der er dobbelt så hurtig som før, og ligesom om hun blev forfulgt af en usynlig ånd. Hvorfor flygter hun således? Har hun da begået en brøde ved at se ind igennem disse vinduer? Er det barnets uskyldige latter, er det den fattige kones og spækhøkermadammens blikke, der jager hende afsted? Eller flygter hun måske for de tanker og længsler, som synet af dette vindue har vakt hos hende? Det er ikke godt at sige, men fremad, bestandig fremad iler hun, hurtigere og hurtigere. Det tynde sorte shavl, der tidligere kun dårligt har beskyttet hende imod kulden, flagrer nu som et gevandt efter hende, de mørke lokker under kysen har løsrevet sig og bølger yppigt ned ad ryggen. Med de flagrende lokker, med det mørke shavl, der tager sig ud som et par vinger, ligner hun i dette øjeblik næsten et åndesyn, der flyver igennem gaden. På det smalle fortoug, på den modsatte side af den lille gade kommer der en herre gående. han har slået sin paraply op for at beskytte sig imod regnen og tagdryppen fra husene. Han så ud til at være omtrent otte eller niogtyve år gammel og ved sin elegante påklædning gør han en afstikkende figur i dette usle kvarter, hvor man kun plejer at møde nød og elendighed. Han bemærker den flygtende kvindeskikkelse på den anden side af gaden, og ved synet af hende standser han ligeså brat, som om et lyn pludselig var slået ned for hans fødder. Han vender sig om, ser efter hende og udbryder halvt højt: — store himmel, hvad er dette, er det et gøglende sansebedrag eller er det virkelighed? Men i ethvert tilfælde må jeg have vished derom. Han drejer sig om og iler efter den flygtende kvinde. I samme øjeblik drejer hun omkring det næste gadehjørne og forsvinder for hans blik. Han fordobler sine skridt, han går ikke mere hurtigt, men løber. I et nu har han nået hjørnet... foran sig skimter han gennem regnen og tågen den unge kvindes skikkelse. Hun aner intet om den forfølgelse, hun er genstand for. Åndeløs og forpustet efter sin hurtige flugt har hun sagtnet sine skridt. men Herren, der følger hende, iler ikke langsommere, han vedbliver med sit hurtige løb, til han er side om side med hende. En gaslygte besinder sig netop lige over hovedet på dem. Ved skinnet af den kaster Herren et hurtigt, forskende blik på den unge kvindes ansigt. Som om en usynlig, magnetisk kraft virker på hende, således hæver hun i samme nu sine øjne og deres blikke mødes. Herren tumler et skridt tilbage, og hans læber udstøder navnet: — Eva! Men hun løber i samme nu hurtigt afsted, som om denne unge, elegante herre med det gode, hjertelig « ansigt var en ond ånd, hun havde set. Også hendes læber har åbnet sig til et udbrud, og dette er navnet: — Carl! Med en fart, som det gælder liv eller død, iler hun afsted. Hun s^r sig ikke for, hun støder de små børn i rendestenen, hun mærker intet, hun ser ikke, hvorledes de forbigående standser og med forbavsede ord og blikke følger hendes flugt. For hende syntes det kun al gælde om al komme bort... så langt bort som muligt fra den mand, der havde hilset hende med navnet Eva. det er, som om der i dette navn ligger en forbandelse, der driver hende afsled. Men nu han, den unge herre, der sér så smuk og god ud? Ja, han står endnu på det samme sted, ligesom fortumlet og bedøvet efter det møde, han har haft. Men det varer kun et øjeblik, så er han atter sig selv, atter herre over sin omtanke og sin villie. Han kaster et hurtigt blik frem foran sig. Gennem regnen og blæsten, gennem efterårsaftenens tåge mellem gadens myldrende mennneskemængde skimter han endnu de utydelige, næsten tågeagtige omrids af den flygtende kvindes skikelse. I dette øjeblik drejer hun omkring det første gadehjørne. Den unge mand synes at tage sin beslutning. Han trykker hatten fastere og dybere ned i panden og knapper sin overfrakke tæt omkring sig. Derpå iler han afsled st samme retning som den, hvori kvindeskikkkelsen er forsvunden. Det er øjensynlig hans hensigt at indhente hende, men i så tilfælde må han skynde sig, thi hun har jo allerede et godt forspring, og hun iler fremad, som om hun havde vinger. Vil han nå hende? Iv. Liv eller død. Hvad er det for en jagt, der går for sig gennem den travle by

1881_Schoeyen_Olaf

Elisabeth

Olaf

Schøyen

Schoeyen

Olaf

female

1881_Schoeyen_Olaf.pdf

Elisabeth

Schøyen

no

Olaf

Vor Samfunds-Komedie. Roman

n

roman

Schou

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Professor sten vandrede op og ned i sit arbejdskammer, hvis vægge var overfyldte af boghylder, medens avisruller og beskrevne papirer dækkede ikke alene skrivebordet i midten af stuen, men også de fleste stole. Sten var en mand på hen ved seksti år, høj og sværlemmet. Legemets styrke tilsvarede også udtrykket i hans ansigt; thi den brede pande med de to dybe rynker mellem øjenbrynene, det skarpe blik og de smale, tætsluttede læber talte om en ubøjelig vilje forenet med stadigt åndsarbejde. Det eneste tegn på legemlig svækkelse var det næsten fuldkommen skaldede hoved, der var noget fladt over issen, men temmelig bredt udviklet over begge de fremstående øren. Hvad var det, som lagde så stærkt beslag på hans tanker, medens han fortsatte sin langsomme, regelmæssige vandring hen over det bløde gulvtæppe? h'orberedelsen til en eller anden tteologisk forelæsning? Sten var nemlig professor i tteologi ved universitetet i Kristiania. dette ansigt var altid det samme, lige roligt, lige strengt. Den brune hudfarve syntes aldrig at have været oplivet af nogen rødere strømning, der kunne forråde vekslende sindsbevægelser. En tjenestepige bankede på døren og trådte ind for at overbringe sin herre en pakke udenlandske aviser. Professoren tog plads foran skrivebordet og åbnede med Iver de modtagne blade. Hvad han først søgte, var hverken afhandlinger om tteologiske eller sociale verdenskampe, men blot nyheder fra det udenlandske børsmarked og beretninger angående sandsynlighederne af krig i orienten. Det læste var lidet opmuntrende, overalt rentefald, ruin og frygt for fremtiden. Han bøjede sig nedover den store regnskabsbog på bordet og begyndte at gennemse det opskrevne: tyrkiske og russiske statsobligationer, rumænske jernbaneaktier o. s. v. « når jeg blot vidste, hvad der var klogest, » Mumlede han, « enten at sælge nu straks eller at oppebie det endelige resultat af urolighederne? » Stens far var begyndt sin løbebane som fattig jægteskipper, men efter en række dristige spekulationer, hvoraf de fleste havde haft et heldigt udfald, var han endt som en af de rigeste grosserere i Kristiania. Hans søn blev derimod fra vuggen af bestemt til at gå den studerende vej. Da nu moderens første ungdomsinklination havde været kapellanen hos hendes far, havde hun bevaret en vis forkærlighed for dennes stand og havde derfor allerede fra sønnens barndom af gjort ham fortrolig med tanken på at blive tteolog. Sten havde begyndt dette sit studium aldeles på samme måde, som han ville have læst statsøkonomi eller retsvidenskab, uden nogen følelse af kald, men blot som et middel til at opnå en eller anden hædret stilling i samfundet. Med medfødt anlæg til spekulativ tænkning havde han også produceret literære arbejder, hvorved han i en tidlig alder havde tildraget sig opmærksomhed, og som hurtigt havde ladet ham stige til professorkathedret ved universitetet i Kristiania. Tiltrods for sit åndelige virke kunne sten alligevel ikke undertrykke den handelslyst, der fra faderen var gået over i hans blod, og da han efter forældrenes død modtog sin rige arv, den han blot skulle dele med en søster, kunne han ikke modstå fristelsen til at vove sin formue i flere mere og mindre heldige spekulationer, og han var nu en ligeså ivrig handelsmand som tteolog. Stens hustru var død i en ung alder og havde efterladt ham to sønner, hvoraf den yngste var trådt i faderens fodspor og studerte tteologi, medens den ældste var naturforsker; denne sidste var netop i dag afrejst til udlandet for der at fortsætte sine videnskabelige studier. Da professoren havde siddet en lang stund hensunken i tanker og beregninger, faldt hans blik endelig på en anden spalte i en af dagens aviser, hvori ligningen over hovedstadsbeboernes formuer stod aftrykt. Han smilte ved at læse den sum, der stod efter hans eget navn. « inden et år står jeg måske her opregnet blandt de sidste skatteydere », sagde han, og hans ansigt fik et mørkt, fortrædeligt udtryk. Lige under hans navn stod hans svogers, professor buls; denne, hvis hele stolthed og ærgerrighed havde bestået i at udforske fugleverdenens rigdomme, havde aldrig risikeret sin hustrus p'ormue, og stens pekuniære bekymringer var ham fuldkommen ukendte. « når min svoger falder fra, er hans hustru og datter sikrede en sorgfri tilværelse », vedblev sten, « medens mine sønner måske vil stå fuldkommen overladte til, hvad deres arbejde kan indbringe, og de vil måske engang kalde min lille søsterdatter deres rige kusine. » Da fik sten pludselig en idé. Uden vedkommendes vidende og vilje havde han forleden dag hørt nogle unge mænd drille hans yngste søn med dennes interesse for den smukke frøken bul. « enkelte læger fraråder giftermål mellem fætter og kusine; men jeg har selv kendt flere zegteskaber, hvori blodsbåndet ingen dårlige følger har efterladt! » Her afbrødes han atter af en banken på døren, og på professorens: « kom! » trådte den yngste søn ind i værelset. Der var intet i det ydre, som tydede på slægtskab mellem disse to. Over sønnens rene, billedskønne træk lå der en næsten kvindelig blidhed; udtrykket i de blå øjne var varmt og uskyldigt, og på hans kinder vekslede rødmen som hos en sekstenårig pige. Over hele hans væsen var der en sjælfuld ynde, forenet med et vist tungsindigt drømmeri, som levende mindede om den afdøde moder. Den fyldige hårmængde, der faldt ned om hovedet som en manke, gav ham et ejendommeligt udseende, medens den hvide halsdug tydede på hans tteologiske studium. « nu, er det dig, Edvard? » sagde sten og lænte sig tilbage i gyngestolen. « har du fulgt Karl ombord? » « ja, jeg blev på bryggen, indtil skibet rejste, » svarede sønnen, « han bad mig hilse dig så meget! » og medens han talte, nærmede han sig skrivebordet og søgte i sin frakkelomme efter en pakke papirer. « du bragte korrekturen op i trykkeriet? » Spurgte faderen og greb atter efter dagsavisen for at fortsætte sin læsning. « nej, jeg kom for sent! » svarede Edvard med et lidt ængsteligt udtryk i stemmen. « for sent? Hvorledes hænger det sammen? Det er jo allerede flere timer siden, at skibet rejste. » « da jeg vendte tilbage over jernbanetorvet, blev jeg standset af mor persen, den gamle kone, som du giver en månedlig understøttelse; hun fortalte mig grædende, at hendes syge datter lå for døden, og hun var netop gået ud for at søge bistand hos en læge eller præst. Hun bad mig følge med hjem, og da jeg kom tilbage fra hende, var trykningen allerede påbegyndt, så at din artikel ikke kunne indrykkes. » Sten greb papirrullen og kastede den ærgerligt hen over bordet. « det ville været mere passende, om du først havde udført det ærind, din far pålagde dig! » sagde han. « var det ikke vigtigere at bringe guds ords trøst til en syndebetynget sjæl, der skulle møde for den evige dommer? » begyndte sønnen i en ydmyg tone. Men sten afbrød ham utålmodigt: « døm ikke din fars mening og ord; du véd, det behager mig ikke! » og han fordybede sig atter i læsningen af sin Avis. Edvard svarede intet; thi en blandet følelse af kærlighed og frygt havde stedse afholdt ham fra at hæve sin stemme imod faderen, der var agtet og æret af sine sønner som af den hele stad. Han stod nogle øjeblikke og bladede i et hefte af det religiøse tidsskrift, der optog faderens artikler, derefter lagde han det atter fra sig og nærmede sig døren for at gå. Professoren løftede hovedet og så over avisen hen på sønnen. « har du nylig talt med din kusine Anna? » spurgte han. « nej! » svarede Edvard og blev rød, hvilket faderen vel bemærkede. « hvorfor? » « søster Amalie var hernede i dag; hun fortalte, at hun i aften skal på studenterbal sammen med sin datter. Agter du dig didhen? » « nej! » « du er jo medlem af samfundet? » « ikke længre nu, » svarede Edvard. « detselskab, med hvem jeg der traf sammen, havde andre livsinteresser end jeg, og desuden går jeg jo aldrig på bal. Der står skrevet, at vi skal vogte os for denne verdens glæder, der lader os glemme det ene nødvendige. Jeg føler mig ofte så svag i fristelsen, derfor vil jeg heller undfly den og udelukkende hellige mine tanker til opfyldelsen af de pligter, som den hellige skrift pålægger os. » « det kommer blot an på, med hvilket sind man selv går til disse glæder, » svarede professoren. « men gør, som du vil; jeg tænkte blot, at du havde haft lyst til at træffe din kusine. » Edvard svarede intet, men vendte sig bort uden at have bemærket det halvt medlidende, halvt ironiske blik, hvormed faderen et øjeblik havde betragtet ham. « dette sygelige sværmeri har han arvet efter min hustru, » mumlede professoren. « jeg vædder på, at han lader den gyldne fugl flyve sig ud af hånden af frygt for at synde! » Imidlertid vandrede Edvard ned gennem den lange gang og ind på sit værelse, der var ligeså forskelligt fra professorens, som der var forskel på de to mænds ydre og karakterer. Medens alt omkring professoren var bekvemt og rigt, herskede der her hos sønnen en påfaldende tomhed og tarvelighed: nogle simple rørstole, en jernseng, et bord og en hylde med studiebøger, det var alt. Han satte sig ned og begyndte at gennemlæse kopien af en forelæsning, som professoren forleden dag havde holdt på universitetet. Men medens hans øjne fulgte bogstaverne, vandrede hans tanker langt derfra, ud gennem staden til et lidet hus, i hvis dagligstue han så en ung, brunhåret pige sidde bøjet over en balkjole, som hun gjorde i stand til i aften. Edvards mægtige hårmasse faldt frem over panden, dækkede den hånd, hvorpå han støttede sit hoved, og skjulte de beskrevne papirer foran ham. Videre gik hans p'antasi: han så en oplyst balsal, glade, dansende par, medens andre smilende og hviskende svævede ud og ind gennem de åbne døre; han så den samme brunhårede pige ved en ung kavaliers arm leende og rødmende under sin ledsagers blik — og Edvard stod op, strøg håret tilbage og følte pludselig en varm blodstrøm pulsere gennem hele sit legeme. Han kendte en stærk lyst til at styrte sig ud mellem denne glade vrimmel og trænge frem til den unge kvinde — men hans blik faldt på det eneste kobberstik, der prydede væggen, en kopi af det berømte billede: Kristi vandring til korset — og pludselig foldede han sine hænder og førte dem således sluttede op imod panden som for at bekæmpe, hvad der bankede og koglede derinde. På stolen ved siden af hans seng lå en opslået bibel; han bøjede sig ned og læste fortællingen om fristelsen* y ørkenen, hvorledes djævelen viste Kristus ^al" Verdens herlighed og lovede ham denne, hvis han ville falde ned og tilbede. Edvard tog det læste som et vink til sig selv; også han ville sejre over verdens tillokkelser, og han bad en brændende bøn om kraft til at modstå de glæder, som hans fantasi udmatte ham med endnu friskere farver, fordi han anså dem for en forbuden frugt. Ved aftensbordet var far og søn som sædvanligt meget fåmælte. Professoren havde altid en vis overlegen måde at udtrykke sig på, hvilket fra sønnens side ikke tålte nogen modsigelse og derfor gjorde enhver livligere samtale umulig. Efter måltidet gik Edvard atter ind på sit Kammer og fortsatte sine studier, indtil både hjerne og øjne mindede ham om at gå til sengs. Idet han rejste sig, slog det gamle ur i « vor frelsers kirke » tolv. Han nærmede sig vinduet og så ud over stortorvet, som nu lå fuldkommen stille efter dagens færsel og kun var oplyst af enkelte gasblus. Nederst i gaden hørtes bjeldeklang, og snart efter kom to slæder surrende og knirkende op igennem kirkegaden. Nogle unge herrer og damer drog snakkende og leende forbi; de vendte måske tilbage fra en eller anden h'est — og nu kom atter tankerne, som han forhen havde forjaget. Istedetfor at gå til sengs tog han ydertøj på og vandrede ud. Medens det lange hår flagrede om hans hoved, drev han skridt for skridt opover og slingrede hvert øjeblik, som om han ville falde om i denne bløde snegrød, som bedækkede fortouget. Kristiania har ved midnatstid intet af hovedstædernes præg, og kun af og til mødte den unge tteolog et levende væsen, menneske, hund eller kat, der afbrød ensformigheden. Edvard var endelig nået frem til universitetet, hvorfra han kunne se over til studentersamfundets lokale, der var rigt oplyst. Derinde svævede hun, der fyldte hans tanker, men som han ikke havde vovet at opsøge, fordi al denne verdslige glæde ængstede ham som en forgiftet blomst. En række vogne holdt udenfor den åbne port. Han nærmede sig og blev stående på fortouget lige overfor, medens han stirrede ufravendt op imod de oplyste vinduer. I. Studentersamfundets store sal var rigt oplyst med hundreder af gasblus, hvis gule flammer spillede i lysekronernes vandklare facetter. Hvilket vekslende farvespil, hvilke skiftende reflekser i disse luftige tarlatanskjoler, hvide, lyserøde, gule og blå. Her var ingen diamanter, ingen overflod af kostbare smykker; men kvindernes marmorhalse var derfor ikke mindre blændende, øjnene strålte derfor ikke med mindre varme. Over alle de dansende par lå der et skær af rødmende ungdomsfriskhed og livsjubel. Øverst i salen var tæppet rullet op for den lille scene, hvorpå studenterne i almindelighed giver sine theaterforestillinger. I dag var den dekoreret med røde tæpper, besatte med guldfrynser, og her havde orkestret fået plads. Musikanternes halvttillukkede øjne og slappe træk tydede på, at ballet allerede var ved sin slutning. Op imod den ene langvæg sad en række mørktklædte, ældre damer, for det meste professorfruer, der var anmodede om at være tilstede som værtinder ved denne fest, hvortil enhver student imod en vis betaling havde kunnet medbringe en dame. Midt i rækken sad en person, der i påklædning udmærkede sig frem for de øvrige, hvis dragter alle var mere eller mindre påfaldende tarvelige og gammeldagse. Det var professor stens søster, Fru bul. Den sorte fløjelskjole, besat med hvide kniplinger, et funklende smykke af brillanter i håret såvel som omkring halsen gav hende en vis elegance, som forsamlingen i sin helhed ellers fuldkommen manglede. Hun var liden af vækst, og i det korte, runde ansigt lå der mere godhed end ånd; tiltrods for hendes femti år var panden ligesom partierne omkring de blå øjne endnu ganske glat, hvilket røbede, at skæbnen enten måtte have plantet hendes livstræ i en fredet, solbeskinnet egn, eller også havde hendes elastiske natur hjulpet hende til aldrig at knækkes under livets storme. — i hendes mørke hår sås blot af og til en sølvgrå stribe, der dannede en harmonisk overgang til den hvide kniplingskappe, som dækkede issen. Endskønt hun i rang var deres lige, blev Fru bul alligevel behandlet med udpræget høflighed af sine sidedamer, hvad der ingenlunde overraskede hende; thi helt fra sin barndom af var hun vant til denne udmærkelse. Den rige grosserer sten havde på slutningen af sit liv ført et stort hus, og hans eneste datter var bleven søgt og tilbedet ligeså meget på grund af faderens mægtige stilling som på grund af sin egen livfulde elskværdighed. Hendes mand, professoren, havde ophørt at praktisere som læge for udelukkende at fordybe sig i zoologiske studier, der optog ham så aldeles, at de afspærrede ham fra deltagelse i alle andre livsrørelser. Men hans hustru, der var det herskende element i huset, var vedbleven at omgive sig med en smagfuld luksus og om end i mindre stil at fortsætte det glade liv, som lod hende indtage en stilling i hovedstadens finere selskabskredse. « er det fruens datter, som danser dernede med statsråd f.s søn? » spurgte den ene sidedame. « ja, hun i den hvide kjole! » « hvor hun er fortryllende! » udbrød den samme. « hvilken glæde at kunne indføre i verden et sådant yndigt væsen! » « ja, » svarede Fru bul; « man lever sin ungdom op igen! » og hun smilte pånyt, idet hendes øjne fulgte datteren, der var hendes livs afgud og stolthed. « å, min gud, hvor deres lille datter er henrivende iaften! » hviskedee den anden sidedame. « hun er så naturlig og barnlig. » « ja, ganske barn endnu! » svarede Fru bul, som så, hvorledes datteren blev ført tilbage til sin stol og derefter omringet af tre eller fire herrer. Den sidsttalende sidedame blev tiltalt af den professorfrue, der sad nedenfor hende. « frøken bul er virkelig alt for koket, » ytrede denne. « se, hvorledes hun lader sig kurtisere dernede; jeg skulle ikke ønske mig et sådant barn; hvilket sørgeligt emne til en hustru og mor. » « fuldkommen enig med dem, » svarede den tiltalte, « og dertil affekteret. Min Sofie var hendes klassekammerat, og hun påstår, at Anna var den mest affekterte lille pige på hele skolen. » « deres datter er ballets dronning, » vendte den samme dame sig til Fru bul. « å, hvor hun er sød! » Og moderen smilte og nikkede, medens den omtalte, vugget af musikens toner, atter bares ud i dansens hvirvel sammen med en anden kavaller. Det behagede ikke Fru bul, at den stive ministersøn så snart havde trukket sig tilbage og overladt sin dame til kandidat Berg, der virkelig havde et alt for slusket ydre til at passe i en balsal. og det var nu den tredje Dans, hvortil han optog Anna. Fru bul havde ret i ikke at anse denne unge kavaller for nogen smuk balløve: hans rødagtige hår var rigt og langt, men så ud, som om det aldrig havde kendt kam eller børste, hvori det passede fuldkommen til det store skæg, der imidlertid ikke var stort nok til at skjule de brede, kødfulde læber, der som oftest havde en fugtig, fedtagtig glans. Når han lo, viste der sig en række brungrønne tænder, og de rødkantede øjne fik et plirende, fælt udtryk, medens den tykke næse udvidede sig på en ubehagelig måde. Hertil kom en påfaldende ligegyldighed i påklædningen; hans frakke var for stor, hans benklæder for korte, og hans støvler for tunge; men hans linned var altid lysende rent, dette var hans eneste forfængelighed, hvad der angik det ydre. I hans fremtræden var der en gutteagtig råhed og en djærv ligegyldighed, der vidnede om stor tillid til sig selv. Berg var filologisk kandidat og avisliterat. Uden at være elegant i sin Dans fulgte han med bondeagtig støhed takten; men han stønnede den hele tid som under en legemlig anstrengelse; panden haglede af sveddråber, og der stod en varme ifra ham som dampen fra en prustende hest, hvilket berørte hans dames Hals og arme og gjorde hende valsen i højeste grad ubehagelig. « undskyld, jeg er meget træt, jeg kan ikke mer! » hviskedee hun til sidst og sled sig sagte løs. han bød hende armen og førte hende ud af salen. Bagenfor denne lå der en række af ganske små rum, hvori enkelte par spadserte frem og tilbage for at hvile efter dansen, medens andre tog plads i de lave sofaer for her uforstyrret at kunne fortsætte en samtale. Hist og her sad en ung student med et tvært, misfornøjet udtryk, måske egget af den første skinsyge. Enkelte unge piger, der som følge af naturens stedmoderlige behandling blev tilsidesatte af ballets herrer, havde gemt sig i krogene herude, for at ikke deres lykkeligere veninder og bekendte skulle bemærke deres ensomhed. Berg var i de første sekunder alt for stakåndet til at kunne tale; men medens han førte sin dame længre og længre ud fra den støjende forsamling, bøjede han hovedet til siden og betragtede hende ufravendt. Anna var ligesom moderen temmelig lav af vækst; uden at have regelmæssige træk var ansigtet alligevel smukt; strålende brune øjne, hvori der lå et intelligent skjælmeri og en stor bevægelighed; pande, Hals og arme var hvide som alabast, medens en fin rosafarve dækkede de fyldige kinder. Det brune, naturligt krøllede hår var bundet stramt op i nakken, som havde noget af svanens graciøse bøjning. Anna var munter som en løssluppen fugl, og i hele hendes væsen var der noget raskt og sikkert. < « en kammerat fortalte mig iformiddag, » begyndte Berg, « at deres plejebror, Olaf falk, i morgen kommer tilbage til Kristiania; forholder det sig så? » « javist! » svarede Anna, som ved at høre dette navn blev mere forlegen, end det ellers var hendes vane, medens den fine rosarødme pludselig fik et mørkere underlag og bredte sig videre op under øjne og tindinger. « han kommer direkte fra Italien? » fortsatte Berg. « ja, fra Vesuv! Han har overværet det sidste udbrud og undersøgt lavasorterne. » « lykkelige mand, som skal bo under samme tag som frøkenen! » udbrød Berg. « hvis han ikke var min ven, kunne jeg næsten misunde ham denne skæbnens gunst. » « hr. Berg siger mig alt for mange smukke ord iaften, » svarede Anna og lo. « men se, derborte er der noget at drikke. Kom, jeg er tørst! » I hjørnet af værelset stod der et firkantet spillebord, opfyldt med glas, hvori den gulhvide punch og den røde limonade kastede en dæmpet farvepragt. Hun greb et glas og førte det til sine læber, hvis blege koral fik en fugtig glans, som lod hendes hvide tandrække skinne endnu mere. Hun smilte over sin kavaller; thi efter at have tømt glasset holdt han det nemlig højt op ivejret, bøjede hovedet tilbage og åbnede munden for at lade de sidste dråber perle ned mellem de brungule tænder. Idet de satte glassene fra sig på bordet, klirrede de imod hinanden. « det er sandt, vi har jo glemt at klinke! » udbrød Berg. « lad os drikke en velkomstskål for min ven Olaf! » og dermed søgte han et andet glas; de drak pånyt. Når Berg havde sagt, at han skulle kunne misunde sin ven, da var der en dybere sandhed heri, end han i øjeblikket selv var sig bevidst. På skolen havde Olaf været hans klassekammerat, og da de boede i samme strøg, havde de også som oftest tilbragt sine eftermiddage med at gå på ski eller at age sammen på tulinløkken, der var et almindeligt mødested for alle omegnens børn. I opvæksten havde Berg følt megen lyst til at lege med alle de fintklædte småpiger; men uheldigvis havde han en alt for vild måde at gøre dem sin opvartning på, undertiden ved at gemme sig i portrummene og løbe efter for at skræmme dem, i hvilken anledning Olaf ofte var optrådt som det smukke køns beskærmende ridder. Berg havde ofte været ærgerlig herfor og misundte den anden hans lethed i at behage, men derfor var deres daglige samvær ingenlunde ophørt. Bergs far var en fattig pølsemager, der ikke følte sig lidet stolt, når sønnen blev indbudt til det elegante hus hos Olafs plejeforældre. Ved universitetet havde de senere slået ind på forskellige studier; men da de ofte fulgtes hjem den samme vej opover bag slottet, var deres bekendtskab stadig vedblevet. I de tre sidste år havde Olaf opholdt sig i fremmede lande for at udvide sine naturvidenskabelige kundskaber, medens Berg efter pølsemagerens død havde måttet ernære sig på en kummerlig måde ved at give privat undervisning i skoler og skrive artikler for forskellige dagblade. Ked af dette trælleliv og med overbevisning om, at han havde evner til noget større, var han i den sidste tid begyndt at omgås med den tanke selv at skabe et eller andet literært organ, der kunne give et frit råderum for hans åndelige kræfter. Hertil krævedes imidlertid en kapital, og da han ikke vidste, på hvad måde han skulle kunne skaffe sig en sådan, havde han fået den idé at søge den letteste udvej, nemlig den, at ægte en eller anden rig arving. At hans valg faldt på Anna, kom ganske naturligt deraf, at blandt hans bekendtskaber var hun den eneste unge pige, der i så henseende kunne opfylde de nødvendige betingelser. I de sidste måneder havde han ved alle anledninger søgt hendes selskab og spækket sin tale med de utroligste smigrerier; men da han også i alle andre emner havde en rigdom af fraser på rede hånd, og da Anna desuden altid var vant til den slags opmærksomhed, lagde hun ingensomhelst betydning i hans væsen eller ord. Iaften havde han imidlertid bestemt sig til et afgørende skridt. Da de havde tømt skålen for Olaf, bød Berg sin dame armen og førte hende ind i det bagerste af de små rum. Her var der mere køligt og tomt. Langsmed væggene stod der lave, bruntbetrukne skindsofaer, hvorpå nogle af herrerne havde lagt sine hatte og frakker. Et eneste gasblus oplyste rummet. « nu vender vi om! Her er det ikke hyggeligt, » Sagde Anna. « nej, lad os vente et øjeblik! » bad han. « køligheden herude er behagelig. Lyt til musikens toner! Når man hører den således i det fjærne, ledsaget af en sagte summen fra hundreder af glade menneskerøster, da forekommer det mig lig en fager drøm, lig en anelse om endnu ukendte livsnydelser. Men alle ungdommens ideelle drømme om lykke, hvem gælder de alle uden samme væsen, der begejstrer os til ethvert stort virke, til enhver højere stræben: kvinden, kvinden, kvinden! » og medens han trykkede hendes lille hånd, der endnu hvilte på hans arm, fast indtil sig, gik han over til at tale om sig selv, om alle de længsler, der fyldte hans bryst, og gjorde hende derefter pludselig en blomstersmykket kærlighedserklæring. Anna blev så forvirret, at hun uden at svare andet end: « nej, jeg vil ikke — jeg kan ikke — er de da rent forrykt! » — rev sin hånd løs og skyndte sig ene ind gennem de tilstødende værelser. Berg blev stående tilbage overrasket og ærgerlig, og da det sidste glimt af hendes hvide kjole forsvandt gennem døren inderst inde, skyndte han sig ud i den modsatte retning for nede i kaféen at trøste sig over skuffelsen ved hjælp af cigarer og vin. i salen ophørte dansen, og et kor af studenter dannede en rundkreds midt på gulvet og istemte følgende sang: ude vinterstormen bruser; men herinde glæden suser, varme luftning om vort sind. Strengelyd, hjærtefryd lokker sommersol herind. Stråleblik, Duft af blommer, længslers flok, som svulmer, flommer, Dans og toners harmoni — o, hvor er vi glade vi! O, hvor er vi glade vi! Samlet jubelstund gir kræfter til en alvorsdyst herefter. I vort friske ungdomsliv er der lagt tryllemagt: døgnets trolde, verdens kiv nu i storm tilbage trænges; fremtid lyser, lænker sprænges, når vi glade vugges i Dans og toners harmoni. — o, hvor er vi glade vi! Atter bruste en strauszervals ned fra orkestret. Alle fødder, som kunne røre sig i takt, kom nu i bevægelse; thi det var den sidste Dans. Heden var trykkende, luften opfyldt af støv og mild parfymeduft. Anna blev straks optagen og førtes ud mellem de glade par. Da hun standsede et øjeblik nederst ved døren, stod moderen ved hendes side og berørte hendes arm. « kom, mit barn, » sagde hun, « lad os skynde os ud, for at vi kan finde vort tøj, inden trængselen bliver for stor! » Anna måtte afslå sin kavaliers opfordring til at fortsætte valsen og i stedet for følge moderen. De to damer indhyllede sig i hvide kasimirskåber kantede med svanedun og steg ned over de brede trapper. Et halvt dusin studenter fulgte efter, og da de stod ved den nederste afsats, trådte en af kavallererne ud i porten og råbte højt: « Fru buls vogn hid! Fru buls vogn! » Medens ude i det stenbelagte gårdsrum flere hestefødder trampede frem og tilbage for at give plads til den fremkaldte vogn, sås en menneskelig skygge nederst i porten. Den nærmede sig, og til Fru buls og hendes datters store overraskelse stod professor stens yngste søn foran dem. « men, bedste Edvard, har du været på ballet? » Udbrød moderen; « og vi har ikke set dig! » « nej, jeg var der heller ikke! » svarede han lidt forlegen. « jeg stod tilfældigvis hernede i porten, og da jeg hørte eders navn blive opråbt, nærmede jeg mig. » « det vidste jeg nok, » sagde Anna muntert. « hvis du havde været deroppe, ville du naturligvis engageret mig; det var dog den mindste fordring, jeg kunne stille til min fætter! » « du kunne få mig til meget du! » hviskedee han henimod hende. men hun overhørte denne sidste yttring; thi hun var allerede optagen af at svare en af sine balkavallerer, der med sagte stemme talte noget om hendes hellige fætter, der sandsynligvis anså dansen for en synd. Nu holdt vognen foran trappen, og de to damer steg ind. Edvard lukkede døren. « i morgen kommer Olaf, » sagde Fru bul ud gennem det åbne vindue. « du ser vel op til os for hilse på ham? » « ja, ganske vist! » og hestene satte sig i bevægelse. Edvard fulgte efter uden at kaste et blik tilbage på det lystige selskab. Han blev stående på gaden og stirrede efter vognen, der rullede op over tulinløkken og snart forsvandt bag træerne i wergelandsbakken. Hvor smuk havde hun ikke været med svanedunet omkring det fine ansigt og de nøddebrune øjne lysende efter aftnens bevægelser! Kærligheden til et sådant væsen kunne da umuligt være nogen synd! Men gud har sagt: du skal elske mig højere end alt på jorden! Glem ikke skabningen over skaberen! — og alligevel optog kusinens billede hans sjæl med berusningens fylde, som i enkelte tider bortjagede ethvert andet ønske! Og hun var et verdensbarn, hvis hjerte hang fast ved alle de forgængelige glæder. Kunne kærligheden til hende forenes med kærligheden til gud? — — så flammede den pånyt op, denne uvishedens kamp, der så ofte forhen havde martret hans sjæl, og med sammenpressede læber og sænket hoved vandrede han atter hjemover. Iii. Professor buls gård lå på den øverste skråning af hægdehougen med vid udsigt over Kristiania by og omegn. I anden etage, som han selv beboede, var alle Gardiner for længst optrukne med undtagelse af det ene vindue på højre side. Endskønt klokken allerede var hen ved 11 om formiddagen, lå professorens datter endnu til sengs. Hun følte sig træt efter ballet den forrige aften og var ellers i almindelighed heller ingen morgenfugl; hun havde aldrig kendt sandheden af ordsproget: morgenstund har guld i mund; men dagen strakte også fuldkommen til for hendes få og lidet vigtige beskæftigelser. Annas lille firkantede rum var udstyret med en koket simpelhed: foran vinduet og omkring sengen hang hvide Gardiner med tegninger af friske rosenbuketter; de lave birketræ’s stole var betrukne med lignende stof, og det samme mønster genfandtes i det bløde plystæppe, hvormed gulvet var bedækket. Omkring toiletbordet bruste et hvidt, broderet musselinsgardin, fæstet til bordet ved hjælp af lyserøde silkekokarder. Ligeoverfor dette stod en gammeldags kiste med forskellige indlagte træsorter, og hvis fire skuffer vare prydede med messingknodder, som blanktpudsede skinnede med hvidagtig glans. Den hvilendes hår hang ned over panden og bag øret frem over den ene skulder. Udtrykket i det lille fine ansigt var mat, og øjnene halvt tillukkede, endskønt hun allerede syntes at have beskæftiget dem i længere tid med læsningen af en bog, som hun støttede halvt i hånden, halvt mod det ene knæ, bøjet op i en bue under tæppet. Det var en af cherbuliez’s romaner. Af og til gabede hun højt, medens hun vendte bladene, som var tilrøgede og duftede af mange forskellige slags sager, som minde om bogens hjem i lejebliotheket. Uden at nogen forud havde banket på, blev døren pludselig åbnet, og moderens gode ansigt smilede ind gennem sprækken. « er du endnu ikke stået op? » udbrød hun. « du glemmer da vel ikke, at Olaf kommer i dag? » « nej, nejl nu skal jeg straks rejse mig, » svarede den tiltalte og lukkede bogen. « min søde pige, du studerer alt for meget, » vedblev fruen. « det er godt, at du er literær; men der må dog være en grænse for alting. Kom nu snart ind! Gartneren har allerede sendt blomsterne. » « så han har allerede været her! Jeg skal ordne dem i Olafs værelse, » svarede Anna med mere liv og rejste sig, medens moderen trak sig tilbage og lukkede døren. Anna var i dag mere omhyggelig med sin håropsætning og sin påklædning end nogensinde forhen. Hvor mange gange rodede hun ikke omkring i den øverste kisteskuffe, som var overfyldt af kniplinger, handsker og sløjfer, syede af silke og fløjel, i alle farvenuancer og af de forskelligste størrelser; hun prøvede det ene efter det andet for at finde, hvad der bedst passede til hendes ansigt og til den kastanjebrune kasimirskjole. I det ene hjørne af skuffen stod en papæske, hvori hun havde opbevaret adskillige kære eller smigrende erindringer: små blomsterbuketter og atlaskeskokarder, som var hende skænkede i kotillonsture på ballerne, mere og mindre heldige digte, skrevne til kvindens pris i almindelighed og som hyldest til hende i særdeleshed af poetisk begavede tilbedere, og mellem alle disse sager en stor konvolut med et kabinetsportræt af en ung mand. Hun trak det ud og betragtede det en stund, medens et svagt smil kruste sig omkring hendes fintformede, røde læber. « hvor smuk han er bleven med dette rige, mørke skæg; hvor hans øjne har et forstandigt °g goch udtryk; hvilken styrke over denne høje, brede pande i » Olafs fotografi blev atter gemt; hun lukkede sin skuffe og forlod værelset. Nederst i den anden ende af den gang, der adskilte dagligværelserne fra soverummene og køkkenet, lå professorens studerkammer. Det var et stort, firkantet rum, som ved første øjekast nærmest gjorde indtryk af et pulterkammer. Langs alle vægge stod bogreoler, fyldte med lærde værker, og skabe med små skuffer, hvori der opbevaredes alle sorter fugleæg, rangerede efter størrelse og familie. Midt på gulvet var der oprejst et firkantet glasskab, der rakte helt op til loftet og var fyldt med udstoppede fugle af forskellige

1878_FT_OlietrykmandensBortfoerelseshistorie

Olietrykmandens Bortførelseshistorie

FT

FT

Olietrykmandens Bortfoerelseshistorie

female

1878_FT_OlietrykmandensBortfoerelseshistorie.pdf

F.T.

dk

Olietrykmandens Bortførelseshistorie

Original romantisk Fortælling

n

gothic

H.C. Andersen

KB

Romanen mangler titelblad

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. En sælsom historie. ^en første April var en „ god dag “ for dem af beboerne på gammelmønt og i de tilstødende gader, der satte pris på en lille passiar om næstens anliggender der passerede en sælsom historie, en uhørt begivenhed. Det var en vort førelseshi st arie: otiet ryks manden, sagde man, havde bortført slagtermester Kristensens unge kone. Over alt på trapper og gange, i urteboden og hos værtshusholderne, talte man om det. Alle talte med, sføndt ingen vidste nogen rigtig besked. Den ene formodning afløste den anden, mening stod mod mening. Vi, der er bedre underrettede, flynder os med at løfte en flig af sløret for denne mere end sælsomme historie. tidlig om formiddagen den første April kørte der en vogn fra gammelmønt gennem Vognmagergade ud ad Nørrebro til. Det var en arbejdsvogn, med et flyttelæs, oven på hvilket der sad to mænd. De smalle gader gennem hvilke vognen passerede, vrimlede af travle mennesker, der krydsede hverandre i alle retninger. Kun få af dem ænsede flyttevognen, kastede de end i forbigående et flygtigt blik på den, glemte de den straks alle igen, så snart de var komne forbi. Kun en eneste person dannede en undtagelse fra denne almindelige regel... en eneste perfon syntes blandt alle de travle mennesker, der fyldte gaderne, at stå i relation til vognen. Det var en dame, elegant og smagfuldt påklædt. Hun var af middelhøjde, rank og velproportioneret. Hendes ansigt var usædvanligt smukt, med fine regelmæssige træk. Der var noget pikant og tiltalende i hendes fysiognomi, navnlig havde blikket fra hendes dybe blå øjne en glans og et udtryk, der syntes at måtte kunne udøve en mægtig og farlig indflydelse over en mand. Hun var blond med et rigt, tykt hår og syntes at være fire eller fem og tyve år gammel. Damen gik på fortovet, omtrent et halvt hundrede skridt bag ved den belæssede vogn. Hun fulgte samme retning som den, og da hendes blik hyppig faldt på den, ville en iagttager snart være kommen til det resultat, at der mellem hende og den måtte bestå en forbindelse. Omtrent midt i Åbenrå kom der en mand gående imod vognen. Han var velklædt, men uden smag, kraftig bygget og hans kjødsulde ansigt havde et selvtillidsfuldt og ubehageligt udtryk. Han syntes at være omtrent tredive år gammel, og præget i hans ansigt tydede hen på en gennemvåget og gennemsviret nat. I forbigående faldt hans blik på flyttevognen. Han studsede og betragtede møblerne med den mine som ansigtet plejer at antage, når man træffer på gamle bekendte. Han blev stående og så efter vognen, idet han kløede sig i nakken, som om der var noget, han ikke rigtig kunne blive klog på. Idet han drejede sig om for at fortsætte sin gang, stod han ansigt til ansigt med en person, den unge dame. Han trådte et skridt tilbage, en mørkerød rødme skød op i hans kinder og han udstødte en ed mellem tænderne. Ved synet af ham, bedækkede en sin, let rødme ligeledes den unge dames kinder og hun standsede uvilkårligt. Man kunne ikke tage fejl af, at disse to kendte hinanden, og at mødet var lige overraskende for dem begge. Hvem var de da, denne kvinde og denne mand, der nu stod ansigt til ansigt? Det var nogle af de personer, som vi har hørt kvarterets beboere tale om. Han var slagtermester Kristensen, og hun var hans kone, der i følge rygtet skulle være bortført af o li et ryksmand en. Det var altså nogle af hovedpersonerne i vort sandfærdige drama, som vi nu har fremstillet for læserne. Andet kapitel. „ Et spil af tilfældet “. Slagtermesteren fattede sig hurtig efter sin første, uvilkårlige studsen over det uventede møde. I en arrig og tillige spottende tone sagde han: — det lader til, af fruen holder flyttedag tre uger før tiden... hvad skal det sige? — kunne du vente andet efter din opførsel imod mig? svarede Fru Kristensen med en stemme, hvis bløde klang kontrasterede behageligt imod hans rå, frastødende tone. — snak har vi nok af! Du skulle, dog ellers først have bedet mig om forlov. Idet han fremførte disse ord, stillede han sin brede person foran hende, som om han ville - spærre hende vejen. — kvinden er heldigvis i vor tid ikke mandens slavinde, der lydigt må føje sig under hans brutalitet... — ja, men jeg er s ' gu din mand... — som jeg aldrig har elsket... og der er en magt, som er stærkere end præsternes velsignelse... det er kærlighed! Ester af have fremført disse ord, smuttede Fru Kristensen let og behændigt forbi ham og fortsatte hurtigt sin vej. Den harmfulde slagtermester blev purpurrød af vrede og harme. Idet han knyttede sin fede hånd, mumlede han imellem tænderne: ' — det er rigtignok den første April i dag, men det skal døg ikke lykkes fruentimret at gøre mig til aprilsnar! Om jeg så skal følge hende til verdens ende, skal hun fanden tage mig ikke slippe fra mig! Efter denne mere velmente end smutte udgydelse, ilede han afsted i samme retning som damen. Hun fremskyndede sine skridt, før at indhente vognen, der imidlertid uafbrudt havde førtsat sin kjørtel og som følge deraf fået et lille forspring., da slagtermesteren havde længere og kraftigere. Bevægelsesapparater end damen, varede det ikke mange minutter, før han nåde hende. Således fortsatte de deres vej ud ad Nørrebro... Flyltevognen forrest, derefter den unge dame og et par skridt bagved hende den vrede slagtermester. Han indskrænkede sig ikke til at bruge sine ben, men gjorde tillige rigelig brug af sine taleorganer, idet han uafbrudt udstødte halvhøje bemærkninger, der havde damen til genstand, og som hverken var høflige eller synderlig smigrende før hende. Det kunne ikke undgås, at de mange forbigående måtte høre disse bemærkninger, hvormed slagtermesteren lettede sit opbragte sind. De fleste ænsede dem slet ikke, men der var dog enkelte som standsede og så efter manden, idet de øjensynlig var i tvivl med sig selv, om de skulle opfatte ham som fuld eller gal eller måske som begge dele. Der var også enkelte, som med øjnene anstillede en sammenligning mellem slagtermesteren og den unge dame, der var målet for hans bemærkninger og efter deres miner ak dømme, var det ikke vanskeligt ak sige, ak sammenligningen just ikke faldt ud til den tørstes fordel. De var komne over søerne, da der indtraf noget, som en romanforfatter i sit sprog ville kalde for et „ Spil af tilfældet “ eller et „ Lune af skæbnen “. Med få simple ord: det ene hjul under flyttevognen „ meldte sig fortrydelig “, og lagde sig til hvile i rendestenen. Der vat altså hverken tale om en indgriben af tilfældet eller skæbnen, men allerhøjest om en forsømmelse af vognmanden. Den nærmeste følge her af var, ak vognen væltede og ak møblerne i den mest venskabelige sammenblanding styrtede ned, medens de to mænd samtidig ombyttede deres ophøjede stads ovenpå læsset med et mindre blødt leje på brostenene. Selvfølgelig bandede de som to hedninger, uden at de dog derved i nogen kendelig grad forbedrede situationen. Tværtimod — den syntes endog at forværre sig. I København er en tallerken, der går i stykker i en madkurv, tilstrækkelig til at famle opløb på gaden. I dette tilfælde var der passeret en større „ Ulykke “, intet under altså, at gaden i et nu var „ sort “ af mennesker, hvoraf de fleste stod gabende og ligegyldige, medens kun nogle enkelte havde resoluthed nok til at begynde at hjælpe de to mænd med at sætte hjulet tilbage på dets plads. Den posthavende politibetjent glimrede som sædvanlig foreløbig ved sin fraværelse. Den standsning, som dette „ Spil af tilfældet “ ( for at benytte romanforfatternes jargon ) fremkaldte i den unge dames flugt, gav slagtermesteren lejlighed til helt at nærme sig til hende. Uden i mindste måde at lade sig genere af de talrige tilskuer, det store publikum begyndte han at give en „ Scene “. Han overøste damen med en skyldregn af de mest udsøgte uartigheder og skældsord. Som paraply mod denne regn, brugte damen kun en. kold, overlegen foragt, der trods sin tavshed var lige så talende som mange ord. Kun nogle få af de tilstedeværende havde mod nok til at give den vrede slagtermester knubbede ord for hans opførsel mod en dame, medens derimod de fleste andre opfattede det hele som en prima,, ballade “, der skaffede dem gratis morskab. Den håbefulde københavnske ungdom, der uden al tvivl har en stor fremtid for sig, når den en gang bliver voksen, gav sine følelser luft ved at „ pifte “ i fingrene og udstødte høje hurraråb. Disse var så skingrende, at de endogså nåde den posthavende politibetjents øren og påvirkede ham i den grad, at han skyndsomt indfandt sig på skuepladsen. — hvad er her på færde? Den københavnske gadeungdom, påtog sig velvilligt at besvare betjentens spørgsmål. I et højt, flerstemmigt kor for barnestemmer lød det fra alle sider: — oh, det er en kone, som vil rende væk fra sin mand! — han si ' er, at hun har tretten kærester! — men den er rigtignok bleven opdaget! — den revnede Granberg! — nu vil han sla ' e hende ihjel. — betjenten kastede et prøvende blik på de to hovedpersoner i optrinet derpå tog han en resolut beslutning. Han henvendte sig til slagtermesteren og damen og sagde kort: — jeg må anmode dem om at følge med på stationen. den unge dame syntes at føle sig lettere ved denne udvej til at slippe bort fra den pinlige situation. De to mænd havde imidlertid med assistance af nogle af de tilstedeværende såt hjulet sat på igen og var nu ved at læsse møblerne på vognen. Damen hvislede hurtig nogle ord til den ene af mændene og fulgte derpå betjenten, medens slagtermesteren uvilligt og bandende gik nogle skridt foran. Målet for deres gang var, som vi ved. Politistationen. Tredie kapitel. Forsvunden. Der er noget uhyggeligt ved den menneskelige retfærdighed, ved den samfundets magt, der skal hævde lovene. Selv om man har den reneste samvittighed, den bedste bevidsthed, nærer man dog en uvilkårlig frygt for den og undgår så meget som muligt at komme i berøring med den. Måske hidrører det for en del derfra, at man ved, at retfærdigheden, netop fordi den er menneskelig. kun kan være kortsynet og ofte, endog mod sin bedste villie, må tage fejl. Denne uhyggelighed der er uadskillelig fra retfærdigheden, udstrækker sig også til alle dens institutioner. Når man betræder råd- og domhuset, eller blot når man går ind på en politistation, føler man sig uvilkårlig ilde til mode, selv om man forresten har den roligste samvittighed. * h * under lignende følelser som dem, vi ovenfor har beskrevet, betrådte Fru Krisfensen, den unge dame, som vi hidtil har fulgt, politistationen, der var hende et temmelig uvant sted. Slagtermesteren derimod opførte sig med en vis „ Scenevanthed “, i det han var selvtillidsfuld og højtalende som sædvanlig. Den inspektionshavende betjent havde møje nok med at sætte en dæmning for hans talegavers rivende strøm. Efter at have ventet i en halv snes minutter blev de begge samtidig ført ind i assistentens private kontor. Vor almagt som romanforfatter strækker sig ikke så vidt, at vi er i stand til at følge dem ind i dette allerhelligste.... vor viden er ikke så stor, at vi formår at sige, hvad der blev forhandlet og talt derinde, men vi kan meddele, hvad der blev følgen af det. Efter en halv snes minutters forløb kom ' Fru Krisfensen ud, som sædvanlig livlig og gratiøs l '! og med et lille skælmsk smil omkring læberne. - hun forlod straks stationen. Der forløb omtrent fem minutter, så blev døren til asistentens helligdom igen åbnet! Denne gang var det slagtermesteren, der viste sig. Han så ikke nær få ' tiltalende ud som den unge dame.... navnlig tydede trækkene, hans røde kødfulde ansigt hen på en betydelig ophidselse. Med et søgende blik, som om han savnede nogen, så han sig om i vagtstuen. — hvor er hun henne? spurgte han kort. — hvem? svarede den inspektionshavende betjent lige så kort uden at se op fra den protokol, hvori han var ved at skrive. — for fanden, jeg mener hende, fruentimmeret '. — hvilket fruentimmer? spurgte den inspektionshavende fremmed, idet han bestandig skrev videre. — min kone, naturligvis! Nu så betjenten op fra sin pult og protokol. — nå det er Fru Kristensen de mener... Ja, hun er gået! Efter disse ord tog han atter fat på sit arbejde med en mine, som om han nu betragtede samtalen for afsluttet. Slagtermesteren udstødte en drøj ed og hans ansigt blev om muligt endnu z rødere end før. Et øjeblik stod han tvivlrådig, men derpå styrtede han afsted, idet han slog døren hårdt til efter sig. Fra stationen ilede slagtermesteren med så hurtige skridt, som hans korpulente ville tillade det tilbage til det sted, hvor flyttevognen var væltet. Det varede ikke mange minutter, før han nåde det. Gaden havde nu sit sædvanlige udseende. Ethvert spor af den foregående forstyrrelse var nu borte... Møblerne, flyttevognen var forsvunden... man skulle ikke have sagt, at gaden for knap en halv time siden havde været „ kulsort “ af mennesker, endogså den håbefulde gadeungdom havde søgt sig en anden tumleplads for sine bedrifter. Med et langt blik så slagtermesteren sig om til alle sider. Intet steds øjnede han Fru Kristensen, også hun var forsvundet. Han bed sine læber sammen og mumlede imellem tænderne: — altså dog narret April! Hun har været klogere end jeg. Hun har i forvejen sagt folkene besked om, hvor de skulle køre møblerne hen... Mens vi var på stationen, har de bragt alt i orden igen og har fortsat deres vej... og hun er også borte... hvor finder jeg hende nu igen... i København er der 250, 000 mennesker, hvor stat jeg mellem alle disse tusinde sinde en eneste... det er jo, som om jeg i det store hav ville lede efter en enkelt bestemt dråbe. Han tav et øjeblik. Men derpå knyttede han sine hænder og vedblev: — men jeg skal sinde hende, om jeg så skal grave hende op af jorden! Og lad hende så tage sig i agt... og lad ham også vogte sig, denne olietryksmand, der naturligvis har arrangeret alt dette... min hævn skal ramme dem begge! Efter disse ord gik han raff ind ad byen til. * hvor var den forsvundne bleven af? Skulle det lykkes slagtermesteren nogen sinde at finde hende... skulle han, som han havde svoret, så hævn over hende og olietryksmanden? Det følgende vil besvare alle disse spørgs- ' mål, — det følgende af vor sandfærdige fortælling vil gradevis løfte det tætte slør, der nu hviler over mysteriet. Fjerde kapitel. To unge veninder. Det var en råkold og sludfuld aften i begyndelsen af den mest, ustadige af alle årets tolv måneder, nemlig i April. regnen styrtede ned som på syndflodens tider, og en gennemtrængende blæst jagede hen ad gader og stræder. Alle levende væsener tyede i ly, kun hist og her øjnedes der en enkelt, beklagelsesværdig politibetjent, der indhyllet i sit regnflag, kæmpede mod det ublide vejr. Klokken var omtrent syv, mørket begyndte allerede at falde på. I et to etages sted på strandvejen, der lå circa et halvthundrede alen borte fra vejen med en have foran, stimlede man lys fra vinduerne på første sal. En iagttager ville formodentlig have sagt sig selv, at derinde måtte der være lunt og behageligt i modsætning til de rå, barske omgivelser udenfor. Således forholdt det sig i virkeligheden også. Gardinerne var rullede ned for vinduerne, en klar ild luede i kaminen, og lampens skær belyste det smukke og elegante møblement. I en sofa sad der to damer i en fortrolig samtale. Den ene var en ung pige på nitten eller tyve år, den anden så ud til at være nogle få år ældre; den første var mørk, den anden blond. De førte, som allerede fortalt, en fortrolig samtale. — ved de hvad, Emilie, sagde den yngste, det er rigtig et vejr til at sidde lunt inden døre, have det godt og fortælle historier... jeg holder så meget af historier. — jeg kunne måske fortælle dem en historie, Klara. — å, gør det, afbrød den yngre hende. ivrigt, de fortæller vist godt, og det er uden tvivl en interessant historie. Øet er mit eget livs historie. Ved disse ord greb Klara sin venindes hånd, idet hun gentog: — deres eget livs historie! De må endelig fortælle den, der er intet, som jeg heller ville høre end den. — hvorfor det, Klara? spurgte Emilie smilende. — fordi deres liv uden tvivl har været rigt på interessante begivenheder. Der er kun forløbet nogle få dage, siden de flyttede her ind i stedet til os, men jeg føler allerede en interesse og fortrolighed til dem, som om de var en mangeårig, prøvet veninde af mig. Intet ville være mig kærere, end om de ville gøre mig bekendt med deres livs historie. Hun ledsagede disse ord med et bønfaldende blik på Emilie. — øet er sandt, svarede denne, vi har kun kendt hinanden i nogle få dage, og dog nærer jeg allerede så stort venskab og tillid til dem, som om disse dage var lige så mange år. De må være både god og oprigtig. Jeg vil derfor også, siden de ønsker det, uden betænkning indvie dem i mit livs historie. Klara klappede fornøjet i hænderne. — tak, tak, sagde hun, det vil blive herligt.... — det er, tilføjede Emilie, en fortrolighed, som jeg hidtil kun har vist meget få, og jeg bortsfænker den kun på visse betingelser. — jeg går ind på alle betingelser. - - — for det første, at de, Klara, bevarer en ubrødelig tavshed om det, som jeg nu vil betro dem. Lover de mig det? Klara lagde med en tavs bekræftelse fin hånd inden i Emilies. Derpå vedblev denne: - endelig forlanger jeg, at de gengælder den fortrolighed, jeg viser dem, ved at gøre mig bekendt med deres livs eventyr. — å, mit liv kender ingen eventyr... Det er så hverdagsagtigt, og det vil næppe interessere nogen at høre det. — det skal de dog ikke sige, Klara. Enhver ung piges liv har altid sine interessante begivenheder.... om ikke andet så en lille kærlighedshistorie. Ved de sidste ord blev Klaras smukke ansigt blussende rødt, så at man ikke kunne tage fejl af, at hun havde ramt et ømt punkt hos hende. Emilie smilede skælmsk og vedblev: — ah, jeg ser del... jeg tog ikke fejl... De kender også kærlighedens flamme... del behøver de ikke at blive rød over... del er så naturligt hos en ung pige. — det er ikke min kærlighed, jeg rødmer over, hvislede Klara, men der er ingen, som ved eller må vide noget om den... dog del skal jeg fortælle dem alt sammen senere... — ah. del lyder jo helt romantisk, lille Klara, og de gør mig ganske forventningsfuld. Dog — lad mig altså først begynde med min historie. Emilie lænede sig tilbage i sofaen og lagde hånden over panden, som for at samle sine erindringer. Imidlertid betragtede Klara hende forventningsfuld. Femte kapitel. Altfor smuk. Efter nogle få øjeblikkes tavshed, fjernede Emilie sin hånd fra panden og tog ordet: — det er aldrig til nogen skade for en kvinde, at hun er smuk, men del kan blive en ulykke for hende, at hun er alt for smuk. De kampe og lidelser, som jeg har fristet i mit liv... al den modgang, der er mødt mig, stammer derfra, at jeg har været alt for smuk. Det følgende, som jeg vil fortælle dem, vil lade dem forstå dette bedre. — de, Klara, kender mig under navnet Emilie borgen. Det er imidlertid ikke mil virkelige... og skønt ingen her må kende det, vil jeg dog betro dem, hvad jeg hed som ung pige... Mil egentlige navn er Emilie Lindstrøm. Mine forældre var svenske, men jeg er født i København og betragter mig som hørende til Danmark. Allerede som barn fik jeg at føle, at jeg var altfor smuk. Alle syntes godt om mig, fordi jeg var så smuk, man kælede for mig, og dette vakte mine søstendes misundelse og deraf følgende drillerier og forfølgelser. I skolen blev jeg også foretrukken. Der var ingen af lærerne, der nænnede at skænde på en så smuk pige, endnu mindre at slå hende. Jeg tilstår det ærligt, jeg var ikke noget mønster på flid og orden, og derfor havde jeg hyppig fortjent revselse, men jeg fik den aldrig — fordi jeg var så smuk! Denne uretfærdighed vakte mine skolekammeraters had og misundelse mod mig. De pinede og plagede og tilføjede mig alt det onde bekunde... og ofte måtte jeg græde mine „ modige tårer “ — fordi jeg var alt for smuk. Endelig, da jeg var noget over fjorten år gammel, blev jeg konfirmeret og skulle nu, da mine forældre var ubemidlede folk, ud at tjene. I mangel af en passende kondition blev jeg dog et årstid hjemme hos mine forældre. Da fandt man endelig en kondition til mig, som man troede, at jeg kunne være tjent med. Det var hos en familie i møllegaden på Nørrebro. Aftenen før jeg for bestandig skulle forlade mit hjem, begav jeg mig bort... så hemmelighedsfuldt og stille, som om ingen måtte vide det. — hvor ville jeg hen? Jeg skal med få ord sige dem det Klara. Ude på Nørrebro boede der en spåkone, som jeg havde hørt meget omtale. Man sagde, at hun besad en mærkelig gave af at se ind i fremtiden, og at hendes profetier så godt som altid slog til. Det var hende min gang galdt... jeg ville lære min fremtid at kende. Jeg stod snart udenfor den lave bagstue, hvori Mo ' er krum — således hed spåkonen —havde sin bolig. Mit hjerte slog af uro og forventning... jeg vovede knap at banke på døren. Endelig tog jeg dog mod til mig og bankede på, så stille og beskedent som muligt. Der påfulgte intet „ kom ind “! men jeg hørte en lyd, der var en mellemting af en kats hvæsen og mjauen. Da jeg var sangvinsk nok til at tro, at det på dette sted var ensbetydende med en opfordring til at komme nærmere, åbnede jeg døren og trådte indenfor. En gul hankat, der havde en for en kat unaturlig størrelse og tykkelse, sprang med en hvæsen forbi mig, medens hårene i dens hale strittede til begge sider. Jeg blev så forskrækket for den, at jeg uvilkårlig standsede ved døren det var et lille værelse, der blev døsig oplyst af et osende tællelys, der stod i en flaskehals. Atmosfæren var krydret med en parfume, der mindede stærkt om kaffebønner, rom, røg- og snustobak. En mængde genstande af forskellig Art opfyldte rummet i den mest maleriske uorden. Ved et bord, der stod på tre trekvart ben, sad der en menneskelig skabning. Det var en gammel kone, hvis grå hår stak frem under en kappe, der formodentlig i sin tid havde været hvid, men som vistnok i flere år ikke havde kendt til rent vand og sæbe. Hendes ansigt var noget markeret og stærkt rynket. Nogle lange, grå børster sad på hendes hage, medens læben bedækkedes af et overskæg, som måske mangen en håbefuld ung mand ville have misundt hende. I den ene mundvig holdt hun en smudsig kridtpibe, medens en dampende kaffeunderkop balancerede på tre af hendes fingre. At den ikke indeholdt kaffe alene, så jeg af en halvfyldt romflaske, der stod på bordet. Det var efter alle mærker at dømmemor krum, den berømte spåkone. Med et langt blik fra sine grå øjne så hun så vedholdende og gennemborende på mig, at jeg uvilkårlig følte mig forvirret. Endelig spurgte hun med ubehagelig, skingrende stemme: — hvad vil du, tøs? Dette spørgsmål var så lidet høfligt og opmuntrende, at jeg stammende svarede: — jeg... jeg... ville gerne... lære min fremtid... at kende! Mo ' er krum tog en slurk af underkoppen og pustede derpå en vældig tobakssky fra sig. Så råbte hun med sin skingrende stemme: — å, rejs ad helvede til!mor krum er ikke tosset... hun blæser alle folk et stykke... Vil de vide deres skæbne, så lad dem gå andre steder hen -- hvor de dog ikke får noget at vide, hihihi. Forsvind tøs! Tiltrods for denne kategoriske opfordring blev jeg dog frygtsom slående. — jeg stak betale dem godt for det, madam krum... — betale! Jeg foragter penge! Det erdet falskeste, det mest fordærvelige i verden... Uden penge ville verden være værd at leve i. Men se nu at skruppe af, tøs, eller... Hun hævede truende sin knyttede hånd mod mig. Samtidig sprang den store, gule hankat med en så truende hvæsen og en så „ krasbørstig “ Mine henimod mig, at jeg for mit ansigts og mine øjnes skyld fandt det rådeligst al forsvinde bag døren. Da slingredemor krums stemme efter mig. — holdt... bliv lidt... en så smuk pige kan man ikke nægte noget! Jeg gik igen ind i stuen... mit smukke ansigt havde fejret en ny triumf. den gamle så med sine grå øjne gennemborende på mig. — bliv slående ved døren, sagde hun, så skal jeg sige dig din fremtid. Jeg behøver hverken kort, kaffegrums, eller din hånd... i dit ansigts træk læser jeg din skæbne. Medens hun talte havde den gule hankat med en elskværdig ugenerthed taget plads på hendes højre skulder. Idet den rokkede frem og tilbage med sit tykke ansigt, stirrede den på mig, som om den også var ved at læse min skæbne i mine træk. ' medensmor krum uafbrudt betragtede mig, sagde hun i en tone, der havde en vis højtidelig og tillige uhyggelig klang: — mit barn, du er smuk... deri ligger din magt i livet... Du vil vække kærlighed, hvor du færdes... Du vil blive elsket og selv elske. Men du er ikke alene smuk... Du er altfor smuk... det er den bølge, som vil bryde sig mod dit skibs stavn... vogt dig, at det ikke strander... fordi du er alt for smuk, vil du komme til at lide og kæmpe og græde... Du vil i dit liv blive både ulykkelig og lykkelig... og det vil endes i et fjernt, fjernt land. Den gamle standsede og sank sammen, som om hun var træt af at tale, medens den gule kat løftede munden i vejret og udstødte en langtrukken „ Mjauen “. jeg havde hørt mere end nok... og ilede ud af døren. Sjette kapitel. Tre om en. Den følgende dag tiltrådte jeg min første kondition. Det var som sagt i Møllegade hos en familie, der bestod af en gammel embedsmand, en yngre kone, en voksen datter og to sønner, hvoraf den ene var student den anden lieutenant. Jeg fik hårdt at føle, at jeg ikke alene var smuk, men for smuk. Der var ikke gået fjorten dage, før husets tre herrer begyndte at gøre kour fil mig. Hver gang fruen var ude, indfandt den gamle herre, der for alderens skyld rigelig kunne have været min bedstefader, sig i køkkenet, sagde mig en del kønne ord og søgte at tage mig om livet. Det lykkedes mig dog at holde ham i tre skridts afstand ved at true ham med at melde ham fil fruen, for hvem han havde stor respekt. Studenten, der kun var nitten år gammel, blev ligesom helt „ kulret “. Han skrev Vers fil mig... når jeg kom ind i hans værelse, faldt han på knæ for mig... bønfaldt mig om at flygte til Amerika med sig og sagde, at han ville give sit liv for et Kys fra mine „ Rosenlæber “. Da hans kærlighed imidlertid var af en temmelig uskadelig natur, lykkedes det mig uden stor vanskelighed at holde ham fra livet. Men værre — ja, den aller værste var dog løjtnanten. Når han mødte mig på trapperne, tog han mig under hagen og kaldte mig, „ en Pokkers køn pige! “ Var vi tilfældigvis alene i et af værelserne, så var jeg „ hans søde snut “... han tog mig om livet, og jeg måtte opbyde alle mine kræfter, ja, endogså indkalde reserven af min styrke for at forhindre hans overskæg i at komme i berørning med mine læber. Han inviterede mig med sig i skoven, og han forsikrede, al vi skulle more os „ ganske dejligt “ derude... men jeg var utaknemlig nok til at afvise hans invitationerhan lod sig dog ikke så let vise vintervejen, men blev bestandig mere og mere nærgående. Da fandt jeg på et middel til at holde ham i tømme. Jeg truede ham nemlig med at fortælle faderen hans opførsel. Det hjalp, thi løjtnanten var „ dreven “ nok til at have mærket, at „ den gamle “, som han kaldte ham, også havde et godt øje til mig. Da nu „ den gamle “ bestandig betalte hans Veksler, hans skrædder- og skomagerregninger og andre generende gældsforpligtelser, blev han bange for, at dette skulle ophøre, hvis „ den gamle “ fik nys om, at sønnen var hans rival. Derfor blev han siden den tid mere forsigtig, om hans påtrængenhed end ikke ganske ophørte. Min stilling i dette hus, hvor der var tre om en, var altså langtfra behagelig. Dertil kom, at damerne just heller ikke kunne beskyldes for at være elskværdige. Frøkenen, der var så styg, som arvesynden efter almindeligt sigende skal være, hadede mig, fordi jeg var smuk. Hun chikanerede og plagede mig på alle de måder, hendes hjerne kunne optænke, og dette tiltog, da hun snart mærkede, at alle de unge herrer, der kom i huset, beundrede mig. Det var dog også ærgerlig, at jeg, den fattige pige, havde så mange tilbedere, medens hun ikke havde en eneste, jeg måtte undgælde for det... jeg måtte undgælde fordi jeg ikke var ligeså grim som hun i fruen, der just ikke havde det allerbedste ord på sig for ægteskabelig troskab, var imidlertid rasende skinsyg på sin mand, og da hun kom efter, at han, rigtignok meget mod min gode villie, „ gjorde haneben “ til mig, kendte hendes forfølgelse ingen grænser. Jeg kunne ikke gøre nogen ting godt nok for hende, hun skældte og smældte fra morgen til aften. Jeg var, sagde hun, » ordenlig, » pålidelig, doven og ødsel, ja frem for alt ødsel. Men sagen var, at hun selv var så gcerrig, at hun ligefrem sultefødede familiens medlemmer. Løjtnanten tog revanche herfor uden for huset. Frøkenen stjal sig til at spise sig mæt, når fruen var ude. „ Den gamle “ døjede sult og savn med en engelagtig tålmodighed, ( han var i ingen anden henseende en engel! ). Studenten fandt på en anden uvei. Da han af sin Fru moder ikke kunne få lov til at spise sig mæt, så fandt han på at drikke sig mæt. Han gik altid, især efter at han havde forelsket sig i mig, med en fyldt kognaksflaske i baglommen, og til alle tider så jeg i husets hjørner og kroge den sværmerisfe student stå med flasten for munden. I dette hus holdt jeg ud i flere måneder. Jeg tænkte rigtignok ofte på af stifte, men så overvejede jeg, af det var min første plads, og af jeg derfor gjorde rigtigst i af blive i den så længe som muligt, hvad jeg end skulle døje. Da slete der en begivenhed, der fik indflydelse på hele mit følgende liv. Lige over for os boede der en urtekræmmer. Han hed Mortensen, og er nu grosserer. Det var en ganske ung mand, i det højeste tre eller fire tyve år gammel. Han var lille og uanselig og langtfra køn. Det eneste smukke ved hans fysiognomi var hans brune øjne. De var livlige og havde hyppig et udtryk, som jeg den gang i min ungdom og uerfarenhed ikke forstod. Men senere lærte jeg, af det var sandselighed. Han stod hver dag i sine vinduer og så over til os. Jeg mente den gang af det kun var tilfældigt, og af det kun slete, fordi der netop i øjeblikket ingen kunder var i butikken. Undertiden kom jeg også over til ham og købte et og andet. Han behandlede mig da med en forekommenhed, en høflighed og artighed, der bragte mig til at synes om ham og mene, at han var en sjælden dannet og pæn ung mand jeg troede også, at han var eksemplarisk og slikkelig som få unge mennesker i vor tid. Jeg skulle have vidst, at han var en stadig gæst i „ Føniks “, „ Ballen “ og alle de andre steder, hvor „ København ved nat “ tumler sig! En dag modtog jeg et brev; til min overraskelse var det fra urtekræmmer Mortensen. Han skrev, at han som ugift og med folkehold, trængte til en dame til at bestyre sit hus for sig. Han tilbød mig pladsen som sin husholderske, og han forsikrede, at han i enhver henseende ville behandle mig med al den agtelse og hensyntagen, man skylder en dame. Til slutning tilføjede han, at hensynet til mit eget vel også foranledigede hans tilbud, thi han vidste, hvor meget jeg led i min nuværende plads, og denne var i flere andre henseender heller ikke heldig for mig. Netop på dette tidspunkt var min stilling i huset utålelig. Fruen var ved at at tage livet af mig ved sin skinsyge og sine onde ord. Frøkenen hånede mig. „ Den gamle “ var påtrængende som en Borre. Studenten var ved at få delerium af drik og forelskelse i mig. Og lieutenanten, der nu mærkede, at jeg aldrig ville give efter for ham, sjoflede og hundsede mig som en af sine rekrutter. Så kom urtekræmmer Mortensens brev... Og intet under, at jeg ikke var længe om at bestemme mig. Samme dag sagde jeg min plads op... og en snes dage efter havde jeg haft min første kondition. Syvende kapitel. En god husbond. Jeg var ikke alene flyttet over på den anden side af gaden, men ind i en anden verden, tænkte jeg i begyndelsen. Min stilling var behagelig... jeg var en slags moder i huset... der var ingen til at chikanere eller plage mig. Min principal behandlede mig høfligt og forekommende, kort sagt med den agtelse, som han havde lovet mig i sit brev. Jeg syntes derfor også godt om ham og mente, at han var en sjælden karakter. Der forløb en tid, hvori jeg befandt mig vel under mine omgivelser. Men da stiftede tonen om... jeg gjorde igen den erfaring, at jeg var altfor smuk, denne gang for urtekræmmer Mortensen. Han begyndte hyppigere at søge mit selskab, så at vi nu oftere var alene sammen. Han sagde mig da smukke ord og komplimenter, roste min skønhed og ytrede, at jeg var farlig for det stærke køn. Jeg slog det hen i spøg og lo ad ham. Så gik han et skridt videre. En aften sagde han, at jeg var bleven farlig for hans ro, med andre ord, at han var rasende forelsket i mig. Jeg svarede ham hurtig, at han måtte se at blive denne følelse kvit, da jeg aldrig kunne genelste ham. Hvorfor? spurgte han. — ja, hvorfor! gives der vel grunde og motiver for kærligheden. Er det ikke netop en følelse som gør brud på alle grunde? Om jeg da slet ikke syntes om ham? -- --

1879_FT_OlietrykmandensFrieri

Olietrykmandens Frieri

FT

FT

Olietrykmandens Frieri

female

1879_FT_OlietrykmandensFrieri.pdf

F.T.

dk

Olietrykmandens Frieri

Original romantisk Fortælling

n

gothic

H.C. Andersen

KB

Forfatter ikke identificeret, navnet i file-name er derfor pseudonymet

pdftxt

nan

nan

O

På en kvist i Dronningensgade, vorder for en del år tilbage en dag et usædvanligt røre og liv. Det var en fattig kvist... i et tarveligt kvarter af byen... og i et hus, hvis ydre just ikke tydede på velstand hos beboerne. På den omtalte kvist boede der et ungt ægtepar, en tømrersveno med sin hustru. De slog sig jævnt gennem verden og livet.. med arbejde og slid.. uden at kunne lægge noget hen, men også uden at savne noget af det nødvendige... og for øvrigt vel fornøjede med sig selv og tilværelsen. I omtrent et Års tid havde de været forenede ved de bånd, som digterne i deres poetiske sprog kalder for „ Hymens rosenlænker “... og deres ægteskabelige samliv var hidtil hcnglcdct roligt og jævnt, uden nogen ydre, overordenlig begivenhed. Men denne dag, hvorpå vor fortælling tager sin begyndelse, dannede en undtagelse herfra... På den var der endelig hændt en „ Begivenhed “.. Og det tilmed en begivenhed, som i det ægteskabelige samliv sjælden overtræffes i ' vigtighed og betydning. Man aner formodentlig, hvad det er vi mener, og skulle man mod forventning ikke ane det, skal vi rent ud fortælle det: tømrersvendens hustru havde bra^ sin mand en arving, den førstefødte frugt af deres ægteskabelige kærlighed. Derfor herskede der nu en usædvanlig travlhed.. et hidtil ukendt røre og en forstyrrelse uden lige på den fattige kvist. Som alle unge ægtemænd vidste tømrersvenden i det første øjeblik hverken ud eller ind.. hjælpsomme og tjenstvillige nabokoner kom til.. den nærmeste „ Madame “ blev i en fart hente.. og en halv times tid senere kunne hun præsentere ægtemanden en stor, sund og velskabt dreng, > vis første livsytringer var en om sundhed og kraff vidnende vrælen og sprællen. Med et henrykt blik stirrede den unge ægtemand på sin førstefødte.. med en lykkelig mine krystede han det spæde væsen i sine arme.. og om han end ikke udtalte, så tænkte han uden tvivl i dette øjeblik de berømte ord: — næ, hvor det barn dog ligner sinfar! Denne dreng som blev sødt på den tarvelige kvist i Dronningensgade, er helten i vor fortælling, den senere oljetryksmand. Vi vil glide kort og godt hen over vor helts barndoms år. De var ikke rigere på begivenheder end andre børns og på den anden Eide heller ikke fattigere. I det hele taget ligner alle menneskelige individers barndom hinanden, som den ene dråbe vand den anden. Og hvilken interesse har vel den barnlige alders begivenheder for andre end netop forældrene og den nærmeste kreds? Hvad kan det interessere almenheden at vide, at lille Peter eller Kristian var så » g så mange måneder gammel, da han fik den spiste tand? Forældrene notere omhyggeligt den dag, da lille Peter eller Kristian gør sit første skridt på egne ben hen over gulvet, men der er ingen andre som bryder sig om at husfe det. Og det er måske en vigtig og betydningsfuld begivenhed for forældrene, at den omtalte lille Peter eller Kristian akkurat var to år, fire måneder og syv og tyve dage gammel, da han en dag faldt ned fra Toppen af kakkelovnen uden at brække arme eller ben... men det store publikum er virkelig lige glad, enten lille Peter eller Kristian beholder hele lemmer eller ej. „ Det bliver inden for familien “, som ordsproget siger. Vor vordende helt var en fem, seks år gammel, da han gjorde det første skridt ud i livet. På dette tidspunkt blev han nemlig sat i skole.. Og i god og fuldstændig overensstemmelse med forældrenes livsstilling var det ikke en højere latinstole, men en slet og ret almueskole. Om en drengs skoleliv kan der fortælles en hel del mere end om det første barnlige liv inden for hjemmets fire vægge. Vi vil imidlertid også for delte punkts vcdkommendt fatte os i al mulig korthed. Bor helt var, hvad man kalder en „ rast dreng “. Han besad et sundt og kraftigt legeme... Og den „ Ånd “, som boede inden for delte hylster var både opvakt og livlig. Han var hverken værre eller bedre end de fleste andre drenge. Han passede sine lektier og kunne altid sine ting i skolen, men han holdt dog mere af at tumle sig sammen med sine kammerater end sidde bøjet over en bog. Han var en skikkelig dreng, men delte forhindrede ham dog ikke i at finde på allehånde kåde streger... skulle der drilles en lærer eller arrangeres en eller anden „ Ballade “ i større stil.. Ja, så kunne man rolig tage gift på, at var helt var en af hovedmændene derfor. Men da han som sagt ved siden af delte var en flink og flittig dreng, var han velset og yndet af sine lærere og af enhver, der kom i berøring med ham. Årene gik og vor helt avancerede gennem almueskolens fem klasser op til den øverste. At dette ikke skete, uden af han af og til fik sine fortjente prygl... af han også kunne sinde på af „ skulke “ og på andre barnlige idtætter, behøver vi vel næppe af notere, thi det hænder jo i enhver drengs liv. Men årene gik som sagt, vor helt blev længere og større og stærkere med dem, og nu nærmede sig den tid, da han skulle konfirmeres. „ Hvad han skulle være? “ var et spørgsmål, som både han selv og forældrene allerede i lang tid havde opkastet. Og den dag, da vor helt stod på kirkegulvet som konfirmand var det besvaret ril alle kontraherende parters tilfredshed. Vor helt havde valgt sin faders profession, han havde valgt af blive tømrer. og da han på kirkegulvet havde modtaget den præstelige velsignelse, da han om mandagen havde været ude „ af smække “ sig på „ Bergen “, kom han om tirsdagen i tømrerlære.. og dermed ender vor helts barndomshistorie. En læredrengs liv er næsten endnu interessantercre end en skoledrengs.. men atter her er der et „ Aber dabej “... nemlig at interessen bevæger sig indenfor grænserne af den snevre kreds, som dannes af læredrengen selv, mesteren og svendene. Derfor vil vi også med al ønskelig korthed glide hen over vor vordende helts tilværelse som læredreng. Kort og godt, han stod sine læreår ud og blev svend i det meget hæderlige tsmrerlaug. Men i årenes løb havde hans sind og karakter imidlertid forandret sig i en noget anden retning. I sin læretid havde han ikke blot beflittet sig på de ting, som strengt taget vedkom professionen. Han havde tillige udviklet og uddannet sin ånd. I sin fritid havde han læst en del.. og han havde søgt belæring og kundskaber, hvor det kunne lade sig gøre. Derved var hans ånd bleven vakt, og den kunne nu ikke mere finde tilfredsstillelse ved en tømrersvends solide, men ensformige tilværelse. Der havde desuden bestandig været et rastløst og higende moment i vor helts karakter og sind.. et moment, som for at tilfredsstilles søgte afveksling, æventyr og hændelser. Derfor arbejdede den senere oljetryksmand kun en kor; tid ved sin profession som tømrersvend. En skønne dag lagde han den på hylden, for aldrig mere af vende tilbage til den. Ved bekendtskaber var han så heldig af opnå en plads som handelsrejsende for et hus i København. Dette stiftende, afvekslende liv uden blivende sted, som han nu kom til af føre, tilfredsstillede mere hans urolige, fremadhigende karakter. I løbet af et par år gennemkrydsede han nu som handelsrejsende det lille Danmark. Han lærte så af sige enhver plet af det af kende.. han var i enhver provinsby og i den mest nanseelige flække og ravnekrog... han stiftede bekendtskab med en mængde mennesker i de mest forskellige livsstillinger... og dette var naturligvis ikke til nogen skade for ham under hans senere liv som forretningsmand. Men da blev Danmark selv for lille og indskrænket for ham. Han måtte søge sig en større tumle- og virkeplads.. ud i den store, vide verden, for af friste sin lykke der. en dag snørede han sin Randsel, sagde „ Levvel “ Til slægtninge, venner og bekendte og drog afsted til den forjættede verdensdel, man kalder for Amerika. Han var ikke velhavende, da han drog bort, — snarere omvendt! Men han havde sin ungdom, sin kraft og sine lyse forhåbninger.. og det var hans sikre forvisning, at han i den nye verden skulle vinde „ Guld og grønne skove “. Vi vil ikke dvæle ved vor helts færden i de fremmede lande. Alle de forunderlige eventyr og hændelser, han oplevede, findes beskrevne i en bog som udkommer under titlen „ H. C. Andersens rejseæventyr “, og vi henvise derfor ærede læsere, som kunne ønske at vide nærmere besked om vor helts færd i udlandet, til denne. Efter nogle Års forløb vendte den senere olictryksmand tilbage til Danmark.. om muligt endnu fattigere end da han drog bort.. men beriget med et fond af livserfaring og menneskekundskab. Hvad skulle han nu tage sig for.. hvad skulle han nu slå ind på? Ja, vor helt var ikke forknyt.. og han begyndte straks med små midler en forretning som forlagsboghandler. Den gik for ham.. han tjente penge ved den.. en dag fik han et godt tilbud om at afstå denne.. han modtog det og solgte forretningen med fordel. Nu skulle der altså igen begyndes på noget nyt.. men hvilket? Ja, vor helts hjerne var heller ikke denne gang sen til at undfange og realisere en plan. Han blev „ Oljetryksmandcn “. Det vil sige han begyndte oljetrykshandelen på gammelmynt, som formodentlig de fleste mennesker i Danmark kender, i det mindste af omtale. Men også denne forretning afstod han efter et årstids forts... oz slog derpå ind på sin tidligere virksomhed som forlægger. Han havde imidlertid en gang erhværvet sig navnet „ Olietryksmanden “.. dette beholdt han også efter forretningens afståelse.. og under det er det, at vi vil lade ham optræde i nærværende, sandfærdige fortælling. Man kender nu begivenhederne i vor helts barndom og første ungdom. Man ved nu gennem hvilke forandringer og farer han gradevis har udviklet sig til olietryksmanden og nu optager vi tråden i vor fortælling.. Nu skal vi til at skildre alle de forskellige hændelser og eventyr, hvis brændpunkt og centrum dannes af „ Frieriet “. andet kapitel et frieri med forhindringer. Men hvem friede olietryksmanden da til? Hvis bore læsere nu opkaste dette spørgsmål... da er det fuldstændig berettiget... thi på de foregående sider har vi jo ikke nævnet ordet „ Kærlighed “... vi har end ikke med en stavelse berørt, at olictryksmanden var forelsket. Og dog var dette virkelig tilfældet... Olietryksmanden led virkelig af denne på en gang pinlige og lykkelige sygdom, man kalder for forelskelse han havde lært en kvinde at kende... en dame, som efter et ulykkeligt ægteskab var bleven stilt fra fin enere afdøde mand. Denne dame, hvis navn var Fru kristensen^ stod på den tid, da olietryksmanden lærte hende at kende, i intim forbindelse med en mand ved navn Jørgensen, med hvem hun var hemmelig forlovet. Olietryksmandemhavde lejlighed til at bevife disse tø væsenlige tjenester, og han blev derved knyttet nærmere til dem. Jørgensen fik brystsyge og døde... men på sin dødsseng tog han det løste af olictryksmanden at han ville være Fru krisiensen en trofast ven under livets mangfoldige farer. vi får nu at se, om og hvorledes dette løfte blev opfyldt. En eftermiddag sad olietryksmanden i et hyggelige Van elfe sammen med en dame. Hun var både ung og af et tiltalende og vindende ydre. Det var Fru Kristensen, i hvis hjem olietryksmanden for øjeblikket befandt sig! De sad side om side i en sofa.. men der herskede en foreløbig tavshed mellem dem. Pludselig vendte damen sig om mod ham, berørte let hans hånd og sagde: — de er med sædvane så tavs i dag, olietryksmand.. hvad er grunden.. — jeg tænker på noget.. — på hvad, om man tør være så nysgærrig. — jeg skal sige dem det. Husker de endnu hin scene på hospitalet ved Jørgensens dødsleje...? — jeg glemmer den aldrig! —- jeg heller ikke! Så husker de også, at det var Jørgensens sidste ønske, at jeg skulle være dem en sand og trofast ven, idet de nu står ene tilbage i verden efter hans død. Fru Kristensen så venlig på ham. — de har, sagde hun, trofast opfyldt og holdt det løfte, som de stiltiende gav den døende.. De har siden været mig en sand og oprigtig ven... I dette øjeblik tog olictryksmanden hendes hånd. Med dæmpet stemme, som skælvede i let bevægelse, sagde han: — Emilie, der er noget, jeg vil sige dem.. Noget, som i længere tid har ligget mig på sinde.. — nu vel, sig det kun! — jeg føler mere for dem end blot og ret venskab.. Hun for rødmende sammen ved disse ord. Med en stemme, der ligeledes skælvede let, sagde hun: — lad os ikke tale om dette nu.. Han trykkede hendes hånd fastere. — jo, Emilie, lad os netop tale om det nu. Det er altså ikke blot som en ven, at jeg føler for dem.. nej, jeg har ikke omsonst lært deres elskværdighed og godhed at kende.. det er dybere og stærkere følelser, der rører sig hos mig.. det er kærlighed.. ja, Emilie, det må frem, hvorledes du end optager det: jeg elsker dig.. min hånd og mit hjerte tilhører dig.. og sig mig det nu.. stol jeg blive lykkelig eller ulykkelig for resten af mit liv.. det beror på det svar, som du giver mig herpå! Idet han sagde dette, knælede han med hendes hånd inden i sin foran hende og så forventningsfuld og bønfaldende op mød hende. Hun var i synlig stærk bevægelse. Et øjeblik lod det til, at hun var ubestemt.. men så bøjede hun sig frem som for at løste ham op til sig.. Hendes øjne stod snlde med tårer og hun bevægede læberne til et svar. Men hvorledes dette ville være fik han ikke at vide.. thi i dette øjeblik blev døren reven rask op og en mand trådte hurtig ind i stuen. Han trådte ind uden at banke på. Det kunne altså ikke undgås, at han måtte overraske olietryksmand og Fru Kristensen i den næsten ømme situation, hvori de nu befandt sig. Ved synet af dem blev han stående ved døren. Det var en ung mand, af middelhøjde, med et kønt ansigt. Men der var noget ubehageligt ved det totalindtryk, som hans fysiognomi frembragte. En menneskekender ville straks have sagt, at denne mand ikke kunne være god af karakter. Han var godt påklædt, men uden smag. Kun i et flygtig øjeblik blev han stående ved døren. Så trådte han frem mod de to med en ubehagelig spottende trækning omk. ing hans mund. Ved synet as denne mand var olietryksmanden saret op fra sin knælende stilling. Det var øjensynlig mindre behageligt at være bleven overrasket. han så med et vredt og truende blik på den indtrådte herre. Han bed sig i læberne, som om hun ville forhindre hæftige ord i at trænge frem over dem. Han gjorde nogle skridt frem, fsm om han ville træde den fremmede tæt ind under øjnene. Det så næsten ud, som om et heftigt optrin skulle finde sted mellem disse to mænd. Fru Kristensen betragtede dem begge med et ængstelig og bekymret udtryk i sit smukke ansigt. Det var utvivlsomt, at hun frygtede for et sammenstød. Og at dette ikke ville blive ubetydelig, fremgik af hele situationen. Dog, denne katastrofe, dette sammenstød fandt ikke sted. Hvem var det, som så ubelejligt havde forstyrret de to personers tats-u tøts? Det var Fru Kristensens brøder.. men det var tillige olietryk sm andens bittreste fjende. Hvad der nu forefaldt mellem disse tre personer, vil blive fortalt vore læsere i det følgende. foreløbig må vi lade vore læsere forblive i uvished om, hvad der passerede mellem olietryksmanden og hans dødsfjende. Og foreløbig sår vore læsere heller ikke at vide, om udfaldet af oljetrhrsmandens frieri til Fru Kristensen blev et „ Ja “ eller et „ Nej “... en „ Kurv “ eller ikke. Men i det følgende af fortællingen vil vore læsere erholde fuld klarhed sver disse punkter, der altså nu foreløbig må henstå dunkle. Omtrent et par timer efter det afbrudte frieri træffer vi Fru Kristensens brøder hos en dame på Vesterbro. Han sad sammen med hende i et stort og elegant udstyret værelse. Damen var ung og meget smuk. Hun var mørk med store, pragtfulde sorte øjne og et rigt, mørkt hår. Hendes figur var yppig og fejlfri. Hænder og fødder næsten aristokratisk små. Hendes dragt var elegant... næsten for elegant, og den vidnede just ikke om den mest udsøgte smag. Fru Krisfensens Broder, hvis navn iøvrigt var Nielsen, passiarede fortroligt med hende. Idet han knyttede sin hånd, sagde han: — ja, Henriette.. det er mit alvor.. der er kun et menneske på jorden, som jeg hader.. Og det er ham, lige som der kun findes en eneste kvinde, som jeg elsker... og du ved det... det er dig! — hvorfor hader du ham egentlig? spurgte damen. — hvorfor! Ja, jeg kan egentlig ikke ikke give dig reelle grunde for det... det er et slags instinktmæssig had, lige svin der findes folk, som instinktmæssig har afsky for rotter eller andre dyr. Han har egentlig aldrig sådan direkte tilføjet mig nogen fornærmelse. — ja, men så er det jo tåbeligt af dig, Thorvald, at du hader ham. Fru Kristensens Broder knyttede igen lidenskabeligt sine hænder. — jeg kan ikke gøre for det... men jeg hader ham... han er min fjende... og kan jeg komme til at tilføje ham noget ondt, så gør jeg det. — er du måske vred på ham, fordi han elsker din søster? — det er en grund mere for mig til at være uforsonligt stemt imod ham... at tænke sig, at den mand, der er genstand for mit had, netop elsker min søster... og at han måske bliver genelsket af hende! — tror du da, at hun elsker ham? — jeg ved det ikke.. men det er muligt... Sg det er netop denne tanke, som piner mig. Så sandt jeg lever, de to må aldrig få hinanden.. oljetryksmandm og Emilie, min søster, må aldrig komme til at tilhøre hinanden. Han sagde disse ord i en truende og ildevarflende tone. Et lille smil gled flygtigt hen over damens smukke træk. — men Thorvald, sagde hun, hvorledes vil du forhindre det... det vil jo næsten være en umulighed for dig, når de to elsker hinanden. — ja, jeg ved endnu ikke i dette øjeblik, hvorledes jeg vil forhindre det... men forhindret skal det blive... det sværger jeg ved alt, hvad der er mig helligt og kært, ja, jeg sværger det ved min kærlighed til dig, Henriette, der er mig det helligste as alt. — sværg ikke, Thorvald, du ville måske ikke være i stand til at holde din ed. — den skal blive holdt... og det er netop herom, at jeg vil tale med dig, Henriette. Man siger, at mandelist er vel behænde, men kvindelist er uden ende “... Du må hjælpe mig, du må give mig et råd.. jeg ved, at du er snild og klog, du må hjælpe mig med at udruge en hævnplan.. med at udklække en plan, en list, som skiller oljetryksmandm og min søster fra hinanden. — det vil falde vanskeligt, især når de to virkelig elsker hinanden. — de må og skal skilles ad! Læg nu dit hoved i blød, Henriette, vis, som du har gjort det ved tidligere lejligheder, at du virkelig er både snild og klog, kvinden er som skabt til at intrigere og lave kabaler. — tak for komplimenten, Thorvald! — vis, at ordsproget har ret: „ at mandelist er vel behænde, men kvindelist uden ende “. Han ledsagede disse ord med et indtrængende og bedende blik. Hun lænede sit smukke hoved tilbage mod sofaryggen og lagde sin lille, hvide hånd hen over panden, som for rigtig at tænke efter. På denne måde forløb der nogle øjeblikke under den dybeste tanshed fra begge sider. Så fog damen hånden bort fra panden og så under et lille smil på sin elsker. Samtidig sagde hun: — du skal blive hævnet på ham, Thorvald, jeg skal vise dig, at kvindens list står over mandens... min hjerne har undfanget en plan til at adskille oljctryksmanden og din søster. tredie kapitel. Kvindelist. Idet damen fremførte disse ord, slog Thorvald sin arm om hendes Hals og kyssede hende lidenskabeligt. — tak, Henriette, sagde han, ja, jeg vidste jo nok, at du ikke ville svigte mig. — du ved jo, at jeg elsker dig, og den, man elsker, svigter man aldrig. — tak for disse ord, Henriette, og du ved jo også, hvor stærk min kærlighed til dig er, den er det eneste jeg lever for, og den er i stand til at bringe ethvert offer. Han trykkede atter nogle lidenskabelige Kys mod den smnkke kvindes friske, svulmende læber. Derpå sagde han: — lad mig så høre din plan, Henriette. — det er ikke afgjort, at den vil behage dig, Thorvald. — når den kun er god, og når den kun lader mig nå mit mål, vil jeg synes om den, hvorledes den end forresten er. — nu vel, få ffal du høre min ide. Men besvar mig først et spørgsmål. Tror du, at nogen mand kan lære mig nærme e at kende, uden at komme til at elske mig.. tror du/ med andre ord, « t der er nogen mand, som er i stand til at modstå mig, når jeg lægger an på at bedåre og fange ham? Hun ledsagede dette spørgsmål med et langt, fristende blik fra sine store, sorte øjne. Ester et øjebliks tavshed svarede han bestemt: — nej, jeg tror det ikke, Henriette. — jeg tror det heller ikke. Du ved det, at endnu har ingen mand modstået mig, når jeg har villet gøre ham forelsket. — ja, jeg ved det, Henriette. — du ved, at mænd i de mest forskellige livsstillinger, både unge og gamle, både rige og fattige, har tryglet om min kærlighed.. og du ved, at mange er bleven ulykkelige for min skyld, fordi jeg ikke har villet bønhøre dem. — ja, jeg ved det, Henriette, svarede han med et suk. Din skønhed, dit væsen, den ynde, der klæber ved din personlighed, er en farlig magt. — sou: endnu ingen har kunnet modstå, når jeg har villet bruge den. — det er sandt Henriette, du har været elsket af hundrede og atter hundrede af mænd, medens du derimod selv kun har elsket en eneste, og denne ene, det er mig! Et smil, et lille tvetydigt smil gled som et lynglimt hen over Damms ansigt. Han så det ikke, og det var heldigt, ellers ville han måffc ikke have siddet så rolig og tillidsfuld ved siden af hende. derpå sagde han: — men, Henriette, lad os nu vende tilbage fil din ide, din hævnplan. — øet er just den, vi taler om! Han så noget overrasket på hende. — jeg forstår det ikke, Henriette! — førstår du ikke, at de ord, vi nu har vekslet, er indledningen fil min plan! — hvorledes! — å, sagde hun, idet hun lo overgivent, du er da » gså tykhovedet i en utilladelig grad. — øet er fordi du taler i gåder, Henriette, men forklar dig dog. — der gives et sikkert og ufejlbarligt middel fil at skille olietryksmanden og din søster ad. — oz det består i? — at bringe ham fil at elske en anden kvinde. — øet er umuligt, Henriette.. der lever ikke den kvinde, som kunne bringe ham fil at svigte sin kærlighed fil min søster. Damen lo på en selvtillidssuld og triumferende måde. Derpå sagde hun: — Io, der lever en sådan kvinde... og det er mig! Ved disse ord sprang Fru Kristensens Broder op fra sofaen og gik med lange, urolige skridt frem og tilbage i værelset. Derpå standsede han foran hende og sagde: — nej, Henriette, du overvurderer i dette tilfælde den magt over mændene, som du besidder. Dn vil aldrig kunne gøre oljetryksmandcn forelsket i dig, fordi han allerede er forelsket i min søster. — så sfulde han være den første mand, som har modståct ung, men jeg siger dig det endnu en gang, Thorvald, han vil ikke modstå mig. Thorvald rystede tvivlende på hovedet. — jeg tvivler, Henriette.. og dette er altså din plan... den ville være god, når den blot kunne udføre «. — det beror på dig, Thorvald, skal jeg bringe den til udførelse eller ikke. — men du kender ikke øljctryksmauden og han kender ikke dig. — det er ingen hindring, så kan vi lære hinanden at kende. — hvorledes? — ia, det er ikke vanskeligt, jeg har allerede hele planen i hovedet, jeg bilder ham ind, at jeg er dødelig forelsket i ham. — det er jo en komplet komedie, som du vil spille. — ia, men jeg er jo også skuespillerinde.. Jeg bliver altså kun i faget.. og, du ved det, mine bedste roller er netop elskerindernes. Hun ledsagede disse ord med et lille pikant og tvetydigt smil. — ja, jeg ved det, svarede han med et nyt lruk, du er bedårende på semen som uden for den. — tak, min vm, for komplimenten, men skal jeg udføre min plan eller skal jeg ikke? Han stirrede ubestemt og vaklende hen for sig. Derefter sagde han: — der er noget i din plan, om ikke behager mig. — hvilket, min ven.. at. jeg vil gøre ham forelsket i mig? — nej, det er ikke dette.. det er tværtimod det, at du vil lade, som om du elsker ham. Damen lo højt. — du bliver da vel ikke jalonx, Thorvald. — jo, netop... din plan pirrer uvilkårlig min jalousi! — ja, men det er jo tåbeligt, du ved jo, at det hele kun er komediespil fra min side. — det er også sandt.. men lad mig nu i enkelthederne erfare, hvorledes du har tænkt at bringe din ide til udførelse. * vi vil ikke lade vore læsere lytte til denne samtale, men de vil i det følgende ersare resultaterne af den. Vi vil imidlertid benytte lejligheden til at gøre læserne bekendt med damen. søm man ved, hed hun Henriette, og hendes fulde navn var Henriette Petersen. Hun var skuespillerinde ved et as byens thcatrc, hvis navn ikke vedkommer de her skildrede begivenheder. Hun var publikums, specielt det mandlige publikums yndling. Hendes spil var kvikt og flot.. men det var især hendes sjældne skønhed, som bedårede mændene. Hun havde tilbedere i hundredevis og hun modtog hver dag de mest fristende tilbud fra sine velynderes og tilbederes side. Hendes rygte var ikke det heldigste, men rygtet overdriver jo altid, specielt når der er tale om en feteret skuespillerinde. Vi ved imidlertid nu, at hun i det mindste havde en elsker. * Ester en lille halv times forløb var de to personers rådslagning til ende. De rejste sig op fra sofaen og skuespillerinden sagde: — vi er altså nu enige, Thorvald, jeg udfører min plan, således som jeg nu har meddelt dig den. — ja, gør det, Henriette.. jeg går ugærne ind på det, men det er jo nødvendigt. — nuvel, og jeg garanterer dig til gengæld, Thorvald, at inden lang tid skal olietryksmanden have glemt, at der eksisterer en kvinde, som hedder Fru Kristensens hun lagde sin lille hånd inden i hans, som om hun på denne måde ville besegle den pagt, de nu havde slutt. t. De fog derefter deres overtøj på og forlod i selskab værelset. -ft næppe havde døren lukket sig efter dem, før en anden dør i værelset blev åbnet. Den førte ind til de værelser, der beboddes af skuespillerindens værtinde. En kone trådte ind i værelset. Hun var gammel, meget gammel lod det endogså til. Hendes hår var hvidt, munden tandløs og skkkkelsen foroverbøjet. Mellem læberne holdt hun en stumpet kridtpibe, som hun dampede af. En stor gul kat med et tykt og omfangsrigt hoved sjokkede i hælene på hende. Denne kone, som så så forunderlig ud, var skuespillerindens værtinde, og-hun hed eller lod sig i ethvert tilfælde kalde madam Jensen. Hun lod sine øjne nysgærrigt løbe rundt i værelset. samtidig talte hun, som gamle koner hyppig plejer, højt med sig selv. — å, jaja, mumlede hun, det er heldigt, at væggene undertiden også have øren, man får så mange ting at vide, rigtignok talte de sagte, men mor Jensen har sine øren, så gammel og grå som hun er. Hun gjorde en lille runde i værelset, fulgt af den sjokkende kat. Så standsede hun, dampede as sin kridtpibestump og mumleoc derpå videre: — å, jaja, her skal nok spilles komedie, lader det til.. men herregud, hun er jo også skuespilleriude! Så bliver hun i øvelsen! og øljctryksmanden skal nok også have en lille rolle med, skønt rigtignok mod hans vidende og villie... Å, jaja, det er en syndig verden man lever i! Hun dampede på ny lystig as den sorte kridtpibe og derefter lod hun sine tandløse gummer fortsætte monologen med følgende ord: — å, jaja, men gamlemor Jensen kan da for den sags skyld også spille komedie, så gammel og grå som hun er! Øg jeg er bange for, at det muligvis kunne falde gamlemor Jensen ind, at tage en rolle med i det stykke, som her skal opføres... åjaja, hvad mener du, Møns? Dette spørgsmål syntes hun at henvende til den tykke kat. Den så yderst fornuftig op på hende og besvarede på sin vis spørgsmålet med en langtrukken, men meget udtryksfuld miauen. Mo ' er Jensen tridsedc derpå tilbage til sine egne værelser, fulgt af den flokkende kat. Fjerde kapitel. Et brev. Der er hengået nogle dage efter de begivenheder, som vi har skildret i de foregående kapitler. Efter sit afbrudte frieri havde olietryksmanden været syg og sengeliggende i nogle dage, og dette havde forhindret ham i at aflægge Fru Kristensen et besøg. Nu var han imidlertid atter rask som sædvanlig, og hans første gang udenfor hjemmet skulle selvfølgelig gælde Fru Kristensen. ' han var netop i færd med at gå ud i den hensigt, da der blev banket på døren og et postbud trådte ind. — et brev til olietryksmanden, sagde han, idet han afleverede brevet. Oljetryksmanden så på det.. det var i en lille zirlig og elegant konvolnt.. og den kvikt skrevne adresse hidrørte øjensynlig fra en damehånd. Han åbnede brevet og gennemløb det hurtig. Det syntes ikke at være ganske kort, og dets indhold satte ham øjensynlig i forundring. Efter at have læst blevet en gang, tog han plads på en stol og gav sig på ny til at studere det. Vi vil kigge over hans skulder og se, hvad brevet indeholdt. Det lød således: „ Hr. Oljetryksmand! De bliver sandsynligvis overrasket, når de kaster blikket på nærværende brevs underskriff og træffer navnet på en person, som formodentlig er dem ubekendt. Jeg siger formodentlig; thi det kunne dog være, af de alligevel kender mig. Jeg vil for ethvert tilfældes skyld præfenfere mig selv. Jeg er skuespillerinde ved —theatret, den bekendte skuespillerinde Henriette Petersen. Ikke sandt, så kender de mig, de har set mig spille komedie, og det skulle glæde mig, om de synes om mit spil. At de tillige, efter kun af have set mig på scenen, tillige skulle synes om min person, ville være for meget af forlange. og dog siger man, af jeg er smnk.. af enhver som har set mig, endog kun på scenen, uvilkårlig må synes om mig. Og de, som kender mig personlig, tilføjer, af jeg er interessant, af jeg er i besiddelse af ånd og intelligens. Det er rigtignok kun herrer, som siger alle disse smukke ting om mig, og derfor burde jeg måske helst optage dem som komplimenter. Dog, jeg vil give dem, hr. Oljetryksmand lejlighed fil at skønne om sandheden eller ikke sandheden uf herrernes dom om mig. Idet jeg forklarer dem hvorledes, vil jeg med det samme fremsætte for dem anledningen fil, at de i det hele taget seks disse linier fra min hånd. Jeg kender dem slet ikke, jeg har aldrig set dem... om jeg end „ faldt over dem “, foi » man siger, ville jeg ikke vide eller ane, at det var dem. Men jeg har hørt dem omtale, jeg har endogså hørt dem meget og hyppig omtale. Og den måde, hvorpå dette er slet, har netop givet mig lyst fil at lære dem personlig at kende. Nuvel, min herre, jeg spørger dem altså ved disse linier, om de vil give mig lejlighed fil at lære dem at kende. De antager måske dette for en af de kapricer eller luner, et af de bizarre indfald, som skuespillerinder med grund elle? uden grund sortrinsvis får skyld for at have. Hvis de gør det, kan jeg ikke forbyde dem det.. jeg må finde mig i det. Men for at få ende på delte brev, som allerede er bleven betydelig længere end mine breve plejer at være, spørger jeg dem endnu en gang, om de vil give mig lejlighed til at lære dem at kende. Hvis de vil det, da lader bekendtskabet mellem os sig stifte på den letteste og naturligste måde af verden. Jeg er hjemme i eftermiddag mellem klokken fire og seks, og til den tid venter jeg dem. Jeg har endnu aldrig ventet forgæves... Der er mange, som med længsel har ventet forgæves på mig, men jeg har endnu aldrig i de toogtyve år jeg har levet, fristet denne skæbne. Og hvis jeg har » Pfattet dem rigtig, vil de ikke lade en dame, lade mig vente på dem. Altså for sidste gang: jeg er hjemme i eftermiddag mellem klokke « fire og seks, og min bopæl er Bcsterbrogade nr. — 1ste sal. Jeg glæder mig til at se dem, ja, jeg længes endogså efter det. Der er hundrede og atter hundrede af herrer i København, som med guld ville opveje denne tilståelse af Henriette Petersen. e. S. Naturligvis lader de ingen uvedkommende se disse linier, der kunne være mere end prostituerende for den, som har været letsindig nok til at skrive dem. H. P. “ * » Således lød dette næsten mere end forunderlige brev. Efter at have læst det blev olietryksmanden siddende i dybe tanker, grundende over dets indhold. Brevet gled ud af hans hånd og blev liggende på gulvet ved hans fod. De tanker, som i dette øjeblik gærede i oljetryksmandens hjærne, optog ham i den grad, at han ikke lagde mærke til, at døren blev åbnet.. En herre trådte ind i værelset. Det var en ung, godt udseende mand i en særdeles nobel og smagfuld påklædning. Man måtte næsten blive i godt humør ved at se hans ansigt, få inderlig fornøjet og godmodigt var det. Han standsede ved døren og så på olietryksmanden, der endnu sad i sine dybe tanker, uden at ane, at der var trådt nogen ind i værelset. Den unge herres ansigt fik et umådeligt skælmsk og overgivent untryk. på tåspidserne listede han sig hen til stolen, hvorpå olietryksmanden sad, bøjede sig ned og tog brevet op fra gulvet. Bag oljetryksmandens ryg truede han skælmsk med pegefingeren ad ham det var som vin han ved denne gestus ville sige til ham: — din uforbederlige Don Juan son: du er.. atter et k rrlighedsbrev.. atter en ny kærlighedshistorie, som du har for. Derpå gav han sig uden videre fil at læse brevet med den fortrolighed og ugenerthcd, som gode venner der ikke har noget at skjule for hinanden, plejer at udvise. Det skete

1890_LieJ_OndeMagter

Jonas

Onde Magter

Lie

LieJ

Onde Magter

male

1890_LieJ_OndeMagter.pdf

Jonas

Lie

no

Onde Magter

n

roman

Gyldendal

KB

Tidligere: Bokhylla . Bestilt på KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. Bonde-bergs vanlige højrøstede vittigheder for en talrig og taknemmelig tilhørerkreds ude i restaurationen var alt blevet betydelig mattere. Kæmner & dispacheur våge var færdig med sin ferske torsk med krøl og sin halve flaske rødvin og kom med overtrak og hue og cigaren i munden ud fra spiseværelset, hvor der endnu sad et par ved bordenden over det sidste af deres østers og porter. Han havde bestemt sig for at gå et slag nedover til havneisen og bryggen inden han gik tilkøjs. Det var dampskibets ankomst, som fyldte restaurationen og klublokalet i madam Michelsens hotel ikvæld, og det havde trukket ud helt fra otte af. Som et friskt vift kom der i al røgen og osen og snakket, hver gang døren åbnedes, og folk keg ind røde i ansigtet af kulden, stadig overhalede af det samme — nåda? — ikke noget dampskib endnu? I denne strengeste vintertid kunne byen blot anløbes ude ved iskanten. Derude i den store seilled til og fra Østersøen gik dampskibenes hårde vinterrute i den åbne rende mellem den faste Landis og den drivende, opskruede, uoverskuelige havis med alle de indefrosne fartøjer. Og til byen, som også lå indefrosset, men aldrig drev af flekken og altid havde den1 samme vintersaga drivende forbi sig, kom dampskibene i denne tid som en sand forløsning. Det gik, som Anders Bratt, direktøren så, da han resolverede sig for whistbordet derinde i klubværelset, at man nok fik smøre sig med tålmodighed endnu en god stund udover. Harrestad, skibsproviantøren, var ikvæld for en fejls skyld kommet op til at blive makker med direktøren, konsul mulwad og ttesen, assuranceagenten. Han sad som på livet, de små forsigtige øjne svimlede af og til rådvildt, — man spillede så sørgelig flot, så ganske modsat af, hvad hans småtregnende vane og ærbødighed for skillingen på nogen måde kunne fordrages med... » Beter er til for at sættes, « spasede direktøren, han sad og småhvislede med læberne ikke uden et vist vågent blik, der holdt ham å jour med omgivelserne. Harrestad så op mod ham med noget nødstedt i blikket; men der var liden trøst i det røde, koparrede ansigt, der sugede fornøjet på hans'væsen og egenskaber som på et stykke sukker. » Der gies noget, som heder at driste på chancen, Harrestad! « » Jeg kan forsikre hr. Direktøren, at i hele min forretning spiller risikoen en ganske forsvindende rolle. Mine bøger.. « Direktøren gispede temmelig uhøfligt og meldte skødesløs igen højt spil. Det stille lune, hvormed han i det samme så hen på mulwad, kunne ikke andet end oprøre Harrestad. Han mistænkte de to herrer stærkt for at drive spas med sig. Og direktøren holdt ham i visse måder under neglen ikvæld. Det var naturligvis denne penneføre, forhen kontorist hos fogden, Harrestad, og ingen anden, som var anonymikusen i hovedstadsavisen, hvor hans despotiske ledelse af sparebanken nylig blev klandret, og som nu om dagene sneg sig om blandt håndværkerne og hvervede stemmer til den ledige f orligelseskommissærpost. Harrestads fortænkte ansigt med den dybt bekymrede indsænkning ved munden kunne minde om svinesylte i Pers. » Kniber de nu igen, Harrestad? Det nytter ikke at bære sig ad her slig, som de gør med råken, — lure på, at nogen anden skikker fartøjer ud" først, så de får deres Galeas gratis tilsjøs i hans rende... Nehe—j det nytter ikke, « lød det muntert. » For, — sér de nu, « — direktøren viste resten af kortene op, » fordi de ikke brugte deres svite i tide, får jeg alle mine kløvere gode. « Direktørens ene runde fugleøje forlystede sig og kég sådan skråt gløttende over den store hårgrode vorte ved næseroden, medens det andet mere ovale ligesom bare akkompagnerede til. » Å nej, « vedblev han og leverede ud kortene ét efter ét — » man mister bare fragt på den listige ventingen. Mens de slås om råken og lurer så fint på hverandre herhjemme, så har Johnston løst spørgsmålet han, — lar fartøjet sit sejle om vinteren med og inkasserer den ene fragtveksel efter den anden. « » Det er sandelig mange mennesker at ansvare for sin samvittighed. Og man får vel tænke på kaptejnerne og mandskaberne også, « Mente Harrestad blidt på sit milde vestlandske bogsprog; han kastede et meget sigende blik hen til bostonbordet ved døren, hvor der sad nogle skibsførere. Direktøren så ud, som han holdt på at få surt vand i munden... » Det vil sige, når hyrepengene er sluppet op i februar og marts, så får man skrive spegesilden tre stykker for fem og tyve øre dernede ved bryggen... Ja—a, jeg véd, de har hjerte for matrosen, Harrestad 1 — de provianterer jo også med traktater «... Det knæggede af moro henne ved bostonbordet. Det var nok ikke grejt at være Harrestad ikvæld... » Men afholdssagen vil flarrestad for sit liv ikke vide af; — matrosen skal få drikke og skrå alt det, han bare kan få leveret ud fra butikken sin. « » Afholdssagen anser jeg for en farlig afvej, — en ren syndens planteskole... en sand forførelse til at hovmode sig over egen dyd og retfærdighed, « udbrød Harrestad. Direktøren gav ham et blåsurt øjekast, — det var den talens gave, fyren anvendte på hånd værkerne. Han drejede sig på stolen og så hen på apottekeren og dem, som sad om avisbordet. Der halvsov sagfører gårder i hjørnesofaen med toddyglasset ved siden af sig, og bortenfor sad den sølvhårede blide vejinspektør finkenhagen helt neddukket i auktionsavertissementerne i stedets lørdagsavis.... » Nej Johnston det er klart hode, « Genoptog direktøren, » og dertil den mand, som tør sætte noget i gang, så stille han går med det. Og bra, — så gudbevare én for alle den mands skrupulatser. Det er svigerfaderen, den gamle, grundhonnette jernværksejeren op ad dage, — bare at denne har lidt mere vét på forskellen mellem credit og debet han!... Som skabt til at blive forligelseskommissær, — selvskrevet naturligvis «.. Det kom med et eget myndigt øjekast på omgivelserne. der lød en intetsigende liden Harken eller halsrensning fra Harrestad. Han undersøgte kortene i det stik, som var efterliggende på bordet, medens der indvendig strittede op i ham et rasende fortærende — » håhå, nu vidste man da, hvor valget skulle blive perset hen på onsdag! « Sagfører gårder lå og morede sig, han så vej inspektørens øren blive røde over avisen, og hvordan han blev siddende og stirre tomt og slapt ned i den. Her røg nok et håb for nogen og hver... Man spillede videre. Direktøren begyndte synligen at kede sig og tog af og til over sin dobbeltknappede vest efter uret, et stort blankt gammeldags af sølv. Med ærmet opbrættet for håndledet sad han lidt lang og knoklet påskjøns på stolen og vippede utålmodig med kortbladet, som han hvert øjeblik ville springe op. Noget fra dampskibet, ekspeditør eller besked måtte da engang vise sig.. Agent ttesen formente, at man nok kunne forsvare at fornye sin toddy;* her kunne være akurat såpas ventetid tilbage som til et ligt glas. Han brugte stadig det udtryk, skønt hvermand vidste, at hans sidste endelige glas sjælden kom, før det sidste menneske var gåt, og jomfruen for at få slukke måtte skylde på madam Michelsen. Han slog nyt glas hver halve time ligesom skibsklokken, påstod Berg, — man kunne sé på gangen, hvorledes den var indrettet på slingring. » Blåser det derude, terjesen? « henvendte direktøren til en af skibsførerne, som var henne i vinduet og tørrede ruden med ærmet og kég ud. » Ser ud til det. « Det var synd at sige, at direktør Bratts ansigt så tålmodig! ud. Han var ked, — ked... Men der kom pludselig et rent ud varmt udtryk i det, da skibsreder Johnston viste sig i døren med tulluppen åben og skærfet i hånden. » Nå, så dampskibet er der, « udstødte han. — » Godkveld, Johnston! I har vel haft svært vejr? « » Ja ordentlig vask, — så vi mistede et stykke af skandseklædningen. « Johnston hang forpustet det sidste af rejsetøiet hen på knaggen. » Og så er jeg blevet ordentlig opskaket — for concordia. Jeg kan ikke vide, hvor skuden ligger og danser nu ude på doggeren; — jeg hørte bare om stormsignaler på alle stoppestederne. så de er her, agent ttesen! « afbrød han sig. » Jeg vidste nok, jeg skulle træffe dem heroppe i klubben; — for jeg er blevet ræd, skal jeg sige dem, og nu vil jeg assurere! — ja det vil si’, jeg — jeg tænker på det. «.. Han begyndte at pille ved sine negle, uvis overvejende. » Sæt dig ned og vær hyggelig, Johnston, og få dig et glas. Så får du mod igen og kan betragte Tingen sundere, om du ikke kan spare dig den vinterassurancen. — så tar vi en rubber til? Du overtar Harrestads aktiva og passiva. « Der var en vis naturlig elegance ved Johnston trods hans lidt skødesløse måde at føre sig på... » Ville jo gerne slippe at fornye præmien dette halvår, « — ytrede han, da han havde fået kortene i hænderne og spillede ud... » Den er dyr du, denne vinterassurancen. « » Drik toddy, « opmuntrede direktøren. » Hm, — stik den; — bare fem, seks uger til nu, så var vi oppe i sommerpræmierne, « Murrede Johnston. » Ja—a en vis mand frister, « lo direktøren. Man spillede videre, — agent ttesen som vanlig ved den tid og det nummer i rækken af hans endelige glas lidt sløv og dertil nu ængstelig for at give galt og præstere nogen blottelse. Han leverede kortene langsomt gravitetisk ud, ét for ét, og bragte det ihærdig til en heldig ende. Et vindstød tog voldsomt i ruderne. Johnston så didhen med et vist humor. — » Jeg assurerer alligevel, jeg, — og det på flekken, « så han. » Pas på at ta ham de, ttesen, medens det endnu durer i ruden; straks det stilner af, ihukommer han den svære vinterpræmien igen, « lo direktøren og strakte sig tilbage på stolen. » Kontor overalt, hvor jeg er, « så ttesen og rev besindig et stykke af det papir, hvorpå spilleregnskabet holdtes. Han skrev en rekvisition og skød den og blyanten over bordet til Johnstons underskrift. direktøren tog op sit sølvur: — » tyve minuter over elleve, agent! « Det var forretning over kortbordet. Lange ttesen noterede og stak lidt famlende papirlappen i lommebogen. Han nød sine erobrede procenter i en behagelig slurk af toddyglasset, inden han igen tog op kortene. Direktøren var kommet i humør som det blikkende solskin, så kvikheder og kastede på. Han likte sig sammen med Johnston, beundrede i grunden alt ved ham... Bare de hænder, — der var noget så lykkelig fint ved dem — og, når han bøjede hovedet frem på det vis og fåmælt og lunt jugerede spillet og så ligesom gjettede sig til det så ubekymret — næsten altid heldigt, — så var han jo som et søndagsbarn... Anders Bratt havde det med i stilhed at nyde ham, når de var ude i selskab, — noget vakkrere end den mand da, som han kunne dukke op af sin daglige knapmælthed, kunne man ikke sé. Og når han så med ét så tillidsfuld elskværdig slog direktøren på skulderen og så: » Der er hél kommando ved dig! Du er en slæggenatur, — forbandet plump «... ja hver skude måtte nu ha sit maskineri; — med Johnstons indretning kom Johnston frem. Hans samvittighed var ikke indrettet for grovarbejde, hvor der altid måtte stumpes endel for eller imod naturligvis, eftersom én la sig i tøjet. Akurat det modsatte af ham selv — ikke en brutal eller uretfærdig tanke i hans sjæl... Man stimlede sammen derude i restaurationen, strakte sig, råbte, snakkede. Det var dampskibsekspeditøren; de bragte kasser op fra slæden og klubbens post. Telegrafbudet kom i døren med et telegram til konsul mulwad. » Og så er der bragt to telegrammer hjem til dem, hr. Johnston! « » Å, — odessafragter og sligt, kan jeg tænke; det ekspederer vi i morgen... Håber både rugprisen og fragten stiger bra, « Nikkede han til mulwad, som han vidste også var engageret i odessarugen. » Nå ja, — javist ja, ruder «.. kom det distrait. Man reves om aviserne, der spredtes udover bordet, indenlandske, svenske, danske, den engelske shipping gazette og børsenhalle såvel som et par illustrerede, og der spurgtes og berettedes fra dampskibet. De havde haft svært hav og storm der bortenfor næsset, havde sét vrag i søen, og der skulle være meldt mange forlis alt. Og her sydpå, hvor dampskibet mødte frostvejr, havde de gennem kikkerten skelnet masterne af en del fartøjer, som lå for nødflag indefrosset i havisen. Det var dette evige om, hvad der kunne gøres, — alt det, man snude og vendte på hver vinter. Ved kortbordene sad de med stolene fra og spillet uopgjort og læste og snakkede op af aviserne, og » Agenturet « afhentede i stilhed nok et sidste » endeligt « glas ude ved disken, hvor han selv besørgede styrkegraden. Klokken var blevet over tolv i klubben ikvæld under alt det leben deroppe, og nu kom der igen nogen ind i restaurationen, — et par styrmænd, som fortalte, at der havde været matrosslagsmål i Kleven udenfor brændevinsknejpen hos richert-marthe. » Det er påti de, der engangkommer lygtestolper ind i det mørke hul af en Baggade, « For sagfører gårder op. » Politimesterens andragende om belysning deroppe ligger jo fore nu i formandskabet, hr. Direktør? « » Hm! « — direktøren vedblev at læse; han holdt med en kremten sit glas op, så jomfruen ude ved disken så' det gennem døren... » Det kan koste lidt at udvide belysningsområdet, « — drev gårder på; — » men naturligvis bliver det bevilget. Man kan jo ikke vide enten de røver eller myrder hverandre der om kvældene. Det er påtrængende, — så rent påtrængende! « Ivrede han fremdeles, da det ikke lykkedes ham at vinde opmærksomhed. Direktøren gav ham et hastigt øjekast over avisen: » Ikke så meget som en staldløgt skal politimesteren få 1 « » Men der kan da ikke siges noget imod det? — noget holdbart i al fald, « udstødte sagføreren vrippent. » I en fremadskridende, moderne by «... » Ikke en talgprås! « — afskar direktøren al diskussion om den sag. » Holder de på længere, sagfører, bliver det tilslut ikke en lysesaks! « advarede Johnston lunt raillerende. » Nejgu, — lyse den fyr til at få matroser og skolegutter i straf, — aldrig i evighed! « direktøren drejede sig med et ryk mod gårder, — han undgik tydelig at tage det op med Johnston: » Jeg fik så vidt klaret det isommer, så Berentsens gut — de véd, sagmesterens på bruget mit, — slap undaf politimesterens behandling. Fyren, som fik prygl af ham, blev betalt for sine tre tænder og tog klagen tilbage. Men tænk dem bare sligt asen af en jurist! — han kunne ødelagt hele fremtiden for gutten, bare fordi han tilfældigvis havde slåt lidt overflødig bra fra sig under en forlystelse deroppe i baggaden; — den ene var sgu så god som den anden... Men lovboka først og lovboka sidst... For retfærdigheden må være lige for alle, — « hermede direktøren uden dog at få nogen anden lighed istand end med sig selv. » Og med det mente den thingstud, at, om en Matros bliver knebet af vægteren, så er det ikke en døjt andet, han skal lægge sig i sælen for, end at få fyren kørt i fængsel eller på tugthuset. Fæet!.. Ikke anelse i hans'liv om, at det er konduite, konduite og atter konduite, — og ikke hans retfærdige Jus her er brug for i en by proppende fuld af søfolk, som går ledige om vinteren... Og at ungdommen må ha så vidt luft for sig, når den kommer hjem fra rejs, at den kan rage op i et slagsmål, — det har den mand ikke idé om. Hans kopister. slog’s aldrig deroppe i departementet de, san! « » Der er ingen anden end Anders Bratt, som kan få så rare ting udaf et par tørre lygtestolper, « så Johnston med sin godslige ærten. » Når du hører det, som jeg netop nu sidder og fortæller om Berentsens gut... Og forsørge mig, han var kommet på vand og brød!... Så kan du ikke andet end være enig med mig, Johnston! « det kraftige hode heldte bagover med et par situationen hvast overskuende øjne. Johnston sad og sparkede og skjøv med spidsen af støvlen til en fyrstikke i gulv' sprækken; han smilte så småt; » Find på noget bedre du! Jeg tror ikke det bider det omskolegutterne og matroserne. « Direktøren smilte et øjeblik med... Johnston var mærkelig, som han sad slig med det fine stilfærdige ansigt og småjønede. — men så tog harmen ham. » Jeg bare ikke forstår tankegangen, « sa han kort. Han drak det resterende halve glas toddy ud i ét drag og rejste sig: » Nu vil jeg gå! « » Vi går sammen indover gaden, « sa Johnston og tog tulluppen og skærfet hastig på sig for at følge; han gav sig knap tid til at tænde cigaren i lampen. De andre vekslede blikke. » Har Anders Bratt først sat sig på den sag så « — bemærkede agenturet fra dybet af sin sløve bevidsthed; han stod og nikkede og smilte med en stærk forudseende vished. » Så skal Johnston og formandskabet og vi alle sammen under kusten! « for Harrestad løs med sin skærende gnelderstemme; han stod i overfrakke færdig til at gå. » Jeg begriber ikke, hvordan man i denne by «... » Hm, sé nu til, « ytrede vejinspektøren stille, han tog også på sig. » Ja nejmæn, om di kommer over Alperne der, Harrestad! — hvor meget di så krabber, « Skreg bonde-berg. Det runde, rødmussede ansigt, hvoraf tykke købmand Berg havde sit tilnavn, strålede stærkt illumineret; øjnene tindrede i højt humør. De skruede ned og slukkede lampe efter lampe, så kun den med blikskærmen stod igen på disken, da gjesterne rumlede snakkende ned af trapperne. Det var måneskin med drivende skyer derude, og henne på snebakken tvertover gaden tegnede skorstenspiberne på madam Michelsens hotel sig så klart og bestemt, som der stod to floshatte. De sagtnede på skridtene, da de fik direktøren og Johnston isigte foran sig i gaden. » Jeg begriber ikke, siger jeg, hvordan man kan finde sig i sligt i denne by «... genoptog Harrestad arrig. » Og jeg begriber det så godt jeg, « demonstrerte Berg: — » Nogen gør det, fordi de må, — som for eksempel hm... det nytter ikke bare med gnavetænder, Harrestad! — og nogen, fordi de har natur til det; — der er sådan lidt hund i dem, så de må ha nogen at lystre... Ne—j, der er ingen halvering eller mæhæ ved direktøren. Og det er det, vi alle liker, ser di. Fatter di det, Harrestad?... Også følger der sligt vejr med ham! Det kommer bare an på, om én er på den rette eller vrange siden af ham. Med, det er som at age på kjelke nedover bakken det, den rene glidende grønsåpe. Men blåser det imod, så får én nok vente og lægge bi — i denne by! « — ærtede han. » For det er nej og nej og nej det; « — han holdt fingrene op til Harrestad og regnede op: » nej i sparebanken, nej i f'ormandskabet, nej i banken, nej i fattigkommissionen, nej i havnedirektionen og det væsen. Nej opefter hele elven, for der rår direktøren for strømmens brug, sjelve Anders Bratt og ingen anden; — og nej tilmed, om di vil ha dansebal i klubben, Harrestad... Og sé nu bare til med politimesteren, nejmæn om han kommer over Alperne, han heller, med løgterne sine, det spår jeg... Og Johnston, tænker jeg, stikker nok piben i sækken igen, når han får sét sig for «... » Partiskhed, partiskhed! «... hvinte Harrestad, skyggen af hans tynde skikkelse fægtede vildt henne på sneen, — » består af partiskhed! «... » Og så er der hjerte i Karen, han lægger ryggen til. « » Et ustyrligt Sinne ja, — som ingen i denne by kan vise inden sine rette grændser, « gneldrede Harrestad. » Bevar dit hjerte frem for alt det, som skal bevares, « deklamerede Berg beroligende. — » Og, om du vinder den ganske verden; men tager skade på din sjæl, står der, — véd di det, Harrestad... For det faids skyld, om di ikke skulle blive forligelseskommissær denne gang, kunne det være godt at ha læst bibelen «... Flan så triumferende efter Harrestad, som for ind af gaden hjemover, som efter en slagen finde. Måneskæret lå i øjeblikket næsten skinnende kridhvidt over byen med alle småhusene opover åsen. Direktøren og Johnston spadserede et godt stykke foran på broen. De to skygger knækkedes over rækværket, som de gled fremover, og byelven susede; den gik svart og småfossende med isstykker under dem. Nede på havnen regjercde underlige skygger og forlængelser af master, ræer og skibsskrog, der lå tungt dybsvarte med ankerkjettingerne nede i isen, medens den ene bryggeside under pakboderne hvilte fuldstændig i mørke. Længst ude mellem alle de bebyggede øer og Holmer foran indløbet yrrede en svart stribe af det åbne hav i sølvglans. Direktøren gik rask og var tavs. Han havde tænkt at bede Johnston på kalvestegen imorgen; men — » Det går ikke med to politimestre til at rå; « spasedejohnston, da de kom i nærheden af direktørens kontor, hvor hest og slæde ventede, for at køre ham den halve Fjerdingvej ud til strømmens brug. » Nehej, jeg tænker nok, han skal få mærke, at her kan blive adskillig varmt for ham! « » Ærgre ham, så han må søge sig væk, mener du? — du vil da vel ikke — for dette «... De standsede foran porten. » Jovist mener jeg det. « direktøren satte stokken i gaden. » Godnat, Johnston. « Johnston stod lidt og så efter ham... Anders Bratt drev indover gårdspladsen; det energiske rygranke lag viste noksom, hvad humør, han var i. De bykjendte botforer med de høje stropper op bagtil skridtede grotesk illustrerende som skygger på snekanten ved siden af ham. i. Anders Bratt var i ypperligt humør i dag, han havde kværket byfogden kapitalt oppe i formandskabet i anledning af lygterne, og det var bare som en behagelig kløe i skindet at ta Johnstons murren og vittigheder bagefter. » Ja nejgu, om du ligger for det, « så direktøren. » Du vil altid blive kørt og viget af disse humane argumenterne i «... » Sér du, Bratt, jeg har som en idé med denne tomten, « forklarede Johnston, han havde fået direktøren med sig ind på Marken bag sit hus... » En idé, jeg grunder på «... » En idé? Pokker til uforretningsmæssigt udtryk. Det er, som jeg skulle snakke med overlæreren; han har altid sådan en idé eller tanke. « Direktørens vante affærsøje overfløj rapt situationens muligheder. Den isede, humpede tomt endte nede ved havnen i en forfalden bryggestump, hvis yderste pæle stak nøgne op af isen. » Det vil sige, du tænker på at leje den for fem—ti år... eller købe den? hvad? « » N—ja, det kommer an på « — han stirrede på direktøren... » Det er, sér du, om jeg — om jeg «... Han standsede igen fortænkt: » Å Abraham, « bad han sin søn, han la hånden på hans skulder og bøjede sig ind til ham, — » gå hjem efter målesnøret du, så skridter vi op den snippen der. « Johnston drev på sin slængete vis' videre nedover, og direktøren rask utålmodig med, imellem standsende og vendende sig efter ham; — Johnston tog altid en sag ligesom ved den bagre hank. » Jeg grunder på, sér du, om jeg kanske skal nøje mig med bare halvparten eller i al fald slippe at ta den snippen der ved brønden... Det gør svær i7orskjel på købesummen det «... » Nå så altså, — Summa Summarum, du vil købe da! « udbrød direktøren. » N—ja «... Blikket så hen i luften udover isen og skibene, der lå i martssolen. » N—ja?... Det er sgu et ord, som du har æren af at ha opfundet det, Johnston, — sådan et tag til to sider. Vil det på kort og grejt sige, at du endnu ikke har bestemt dig?... Fanden til ord! « » Nå ja, hvad råder du mig til? « » Råde... råde? — er det de syv og tyve tiisen kroner, du strøg ind den kvælden, du assurerede concordia i klubben, som brænder i lommen?... Svineheld! Slig en kar er istand til at ta det store lod i hamburgerlotteriet. « » Å ja — nu, jeg har kontanter... Enten købe en ny bark igen for den, som forliste, eller... « » Eller også bruge de penge her på tomten... Spekulere? « — direktørens rappe fugleøje mysede under hueskyggen, som om vinterskæret generede: » Det vil sige, du tænker ikke bare på denne tomten, det er noget, du lægger an? « Plan mødte kun et par grå fiskeøjne. » Ser du, Bratt, — det er, om jeg skal ta bare halvparten eller i al fald ikke den snippen. « » Pokker til omstændigheder, før den kar får besluttet det, han alt har besluttet! « Direktøren havde sin stille moro af, hvordan Johnston bar sig ad i forretninger, — — havde ikke opdragelse for det!... Der stod han med den gamle floshatten i nakken og frøs og studerede og regnede og dividerede for at få beroliget sin samvittighed på alle mulige tænkelige kanter, medens sønnen i let kontordragt og skottehue skrævede hen over den isede og humpede mark med sine lange tynde passere af bén... Pén, vakker, fin gut forresten, — rigtig sådant raceansigt efter moderen... » Seks og seksti meter! « råbte Abraham derhenne fra. » Jaha, det gør seksten hundrede kroners i'orskjel det, « regnede Johnston ud på bagsiden af lommebogen. Han stak betænksomt blyanten ind i den: » Men — jeg bør vel ta det hele, Bratt? « » Javist tager du det hele ja! « så direktøren afgørende. » Fejler du penge, kan jeg skaffe dig fem tusen kroner fast lån i tomten... Og, når du så får brygge, bliver du en af de stærkest interesserede i havneopmuddringen du, — sejler lige ind i hele kravallet. « » Ja tror du ikke, jeg har tænkt på det, — tænkt meget netop på det. « » Det bliver lidt krig, — hvad? — vis dem bustene, Johnston! — ordentlig bustene. Mig har du, — og bare nogle stemmer til, så hatvi dampopmuddringen gående. « » Hm, — det er netop mudder, jeg ikke har natur for at gøre — man kan få en sag frem på mange vis — « » Du kan da ikke rentud la dig kvæle af bare høflighed heller, « for direktøren op. — » Det er denne humane luften, du er dalt ned fra! Men sér du, vi er ikke humane her. Vi klorer au’ene ud på hverandre forskillingen. « Johnston smilte; — » det bliver nu ikke i dette år i al fald, jeg kommer til at bruge lastepladsen. — ville så gerne fået grundlagt noget her for Abraham... sådan en eneste søn, ser du, — det blev rent som en begravelse, om man skulle være nødt til tit sende ham fra sig. Hør Abraham, gutten min, har du det gamle kartet på dig? — han hører ikke godt, « så Johnston bekymret. » Står og kiger, gør han, « lo direktøren — » efter småpigerne, som kommer der om hjørnet ved ekedal! « De unge piger kom der, tre i rad, ivrig forhandlende, snart var de oppe på det smale fortog, snart nede i gaden. Direktøren havde straks sét sin Gjertrud, og nu vinkede han. Hans datter blev noget overrasket; men det gik i samme fart, — kun med lidt belavede ansigter for den tynde blege Abraham Johnston, som stod der indenfor i sportshuen og med den ækle fine silkebikjen sin. Ved grinden smed Gjertrud ind med et lidet kort farvelnik til de to andre; og — hun vidste jo, de så efter hende, — uden at vende sig til Abraham Johnstons kant, skyndte hun sig lige hen imod de to ældre. Kedeligt, der kom den hunden karesserende og hoppende og nappende i skjørtekanten, røbende et intimere bekendtskab, end hun nu netop var oplagt til at være ved overfor Fernanda og Thora. Hun slog et par gange bag sig efter den med nodeheftet, men da gav den sig til at gø rundt omkring og opover hende. » Uf den væmmelige hunden, — kan de ikke råbe den til dem, « udbrød hun med et ærgerligt kast på nakken. » Bed omforladelse, rap. På bagbenene med dig! « kommanderede unge Johnston, han havde ståt og iagttaget dem med de to mørke øjne i det lidt svagelige ansigt og den egne halv spottende, halv drømmende trækning ved munden. Med nodeheftet fik hun hunden ned på de fire igen og stilede videre. » Gjertrud vil hilse på sin tilkommende svigerfar, sér du, « spasede direktøren. Som den unge pige rakte Johnston hånden, sendte hun et hastigt blik herf på Abraham, om han havde hørt det. Hun var noget robust anlagt, og fra skindhuen med fuglevingen faldt en lang sort flette ned efter ryggen.... » Så kommer i ud til os på søndag, « Bad direktøren nu, de skulle ta farvel og far og datter følges hjemover. Abraham havde den ganske tid kun opnåt at sé Gjertruds nakkeflette; men nu fik han til afveksling et umådelig tørt blik... » Og det ville være så morsomt, om frøken Rønneberg også kom med, « føjede hun til faderens indbydelse; — hun havde lovet at lære hende at kniple, oplyste hun, så Abraham ret skulle begribé, hvor grundig han blev tilovers for hendes vedkommende! —--------- en tom langslæde med en tynd bjelde dinglede forbi dem nedover den isede bakke, og direktøren vinkede med stokken: — » Hej, du Lars kører! « Manden, som sad på dragrebet, standsede og strøg huen af. » Du er nu vel tilsagt at møde ved sagen på mandag? — og med alle tre hestene? — godt, — nå så. « Et nik tillod ham at køre videre. Direktøren havde hast. Han havde sølet mindst halvanden time derinde på tomten med Johnston, og han skød fart over broen, medens det kolde elvetræk tog påskjøns i frakkeskøderne. Af og til svarede han på en hilsen og nikkede; undertiden måtte den mere brydsomme løften på huen spenderes, og det var ikke frit for, at forretningsfolk på måden kunne læse sig til banktaksten. Han skegiede over næsen hen på Gjertrud... Der gik noget af jentungen; hun holdt øjnene hele tiden ned for sig, — var vel ærgerlig, fordi han havde kaldt hende fra veninderne og nu måtte følge far sin. Han småsmilte, — huskede nok, når han måtte følge sin far, — pént, med ørene ned som en slunken hund, og spadsere tur... » Nå, du gik med Thora løberg, « begyndte han venskabelig. — » Hvordan er det, enkefru løberg har jo begyndt en liden handel, du? « » Jaha, med garn, strikkede sager, sytøj og sligt noget. « » Og går det? « » Å, de er så jålete, at de snyder sig selv. De køber ulden fra koner på landet og lar spinde og strikke ude i byen, og så regnede jeg ud for dem, at de taber akurat ti øre på hvert par strømper. Jeg lovede, jeg skulle regne efter for dem det andet med. Det er nu det, de kalder hækleliv, — og så, hvordan de måler «... » Hm, — nå ja, — jaha hjelp dem du, « Afbrød han og skyndte på. Han kendte sig selv alt for godt igen i datterens blik og evne for kalkyler; — men det var ikke sagt, det just hørte med til i'ruentimmertække, — ikke det, han ville kalde kvindelig poesi nej! — han skjeglede over til sin yngste datter og svaghed, upartisk som over en bankdisk... Alt andet end zefyr.. J men så var hun nu så kjernefrisk og vakker en jentunge, som nordenvinden bare kunne blåse på. Følelser og sligt brød nu først ud senere, — og vettet endnu senere, bevars, når de først var blevet bra narret... » Og den anden, du gik med, — som hang slig med tungen udover jer begge -og skravlede, så én hørte det langt henne i gaden? « » Politimesterens Fernanda, hun snakkede næsten ikke et ord, far! « » Ja, men hun er ikke noget selskab for dig hun, — kjængete og jeipete og vigtig af sig. « » Fernanda, far? Ja lad mig bare vide, hvem der går slig og bagtaler hende! « » Jeg skal si dig, Gjertrud, — af Ulver kommer ulveunger, og af træheste som den politimesteren kommer bare trædukker, — det kan én vide på forhånd. Hun er ikke for dig at omgås. « » P'ernanda? — som jeg liker bedst af dem allesammen «... » Når jeg siger dig, at hendes far gør alt, hvad der bare står i hans magt, — som ikke er så stor da! — for at skade mig, — så skønner du vel, at min datter har at holde sig borte fra den familie... » Gør ellers, som du vil, « lagde han til med en vis kulde, så der blev tavst videre på vejen. Men ét og andet vip på fletten viste ham, at hun gik og mukkede indvendig. Slige umulige jentunger, — så egoistiske de var — som landevejen svingede hørtes med ét lyden af cirkelsagen nede fra bruget med sine mellemrum skærende og hvinende ud i luften. Skimtet af huen med skyggen nedenfor stakittet var sét hjemmefra allerede, før han nåde porten til alléen, hvor gårdshunden mødte og et øjeblik ikke vidste, hvordan den skulle dele sig mellem Gjertrud, som sprang forud opover trappen, og sin herre. Den blev ved direktøren, hoppende om ham højt gøende med allehånde glæfs. Måden med stokken og råbene til Tyras, — der stod som et vejr foran ham helt opover og ind gangdøren af, at her var godt humør i dag! middagsmaden blev bragt ind færdig, suppen varm rygende, med det samme han kom, af husholdersken og stuepigen i hælene på hinanden. » Nå, Jette min, « begyndte han til sin hustru efter næsten at ha klaret fiskesuppen med de to nævestore boller af skrabet kolje, — » har du så betænkt og overvejet, hvordan det går med Spanien, — vil folket nu for alvor afkaste overtroens og vankundighedens lænker, hvad?... Jeg ville ønske, jeg havde tid til at tænke på Spanien jeg også, — general gorilla.. « » Zorilla, Bratt! « Den anden fiskebolle gik ned sammen med en stille fornøjet erindring om det tilfredsstillende resultat af slaget i formandskabet. » Aha, — og så fårefrikasé!.... « Han skuede ud efter fadet, de bragte, og så med et gløt hen på datteren, som sad og stak noget trådt med skeen i suppen. » Hent mig lidt Carry, du Gjertrud, så er du snild, — du er nu den husligste af begge småpigerne mine. « Gjertrud satte carryen foran ham; men øjnene ville ikke tilvejrs. hm—m, det var kanske lidt synd i hende. Men... styrke politimesteren ved at la sin datter omgås hans nu, — nej, det blev der ikke no’ af. — ungen fik ha sin tid til at furte.. » Der står vel bra mange og venter dernede på sagen, Klaus? Jeg blev gående forlænge derhenne på tomten. « » Johnston bedårer rent faderen, « påstod Klaus spøgende — » så han glemmer både klokken og alt. « » Jeg kender adskillige greje floder, som er tosker, « henkastede direktøren, — » men en slig ugrej fyr — med klode! — det

1880_Hertz_OndeStjaerner

Adolph

Onde Stjærner

Hertz

Hertz

Onde Stjaerner

male

1880_Hertz_OndeStjaerner.pdf

Adolph

Hertz

dk

Onde Stjærner

En Fortælling om Hveen og Uranienborg

n

roman

Borchorst

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. En middag på uranienborg. Den grønne stue eller sommerstuen var den smukkeste og anseligste på det prægtige og vidt berømte uranienborg. Loft og vægge vare bemalede med træer og blomster af alle farver. Den var beliggende i andet stokværk og fra vinduerne, som vendte mod vest, havde man på den smukke årstid en henrivende udsigt over slotshavens gyngende trætoppe og de omliggende grønne marker til sundet med sejlere og den sællandske kyst. Her sad en skøn sommerdag et selskab af højbårne herrer og fruer om et rigt besat middagstaffel. Det var lensmanden på hveen, hr. Tyge Ottesen Brahe, den berømte astronom, som havde besøg af Frederik den andens gemalinde, den unge og smukke dronning Sofie, der samme dags morgen klokken fem var landet på øen med et lidet følge af herrer og damer. en lang række af sjældne og kostelige retter gik bordet rundt i sølvskåle og fade med tilbehør af en overflødighed af vine. Trætte af rejsen og dagens besværlighed med at tage slottets mange mærkværdigheder i øjesyn, lod de højadelige gæster sig alting smage. Man roste anretningen og værtens forstand på de jordiske ting, thi i den henseende var ingen blind for hans overordenlige egenskaber; i andre henseender vare øjnene ikke altid så opladte. — eders nåde må ikke stå op fra bordet, før i har smagt min bedste vin, sagde værten, idet han tog en kande som en tjener frembar og hældede i dronningens bæger. Den er en skænk af kejser Rudolf, som blev mig foræret den tid jeg overværede hans kurværdigheds prægtige kroning i Regensburg. Kongen, hans nåde, har den må vel ske ikke bedre. — altingest er her så kosteligt — hvad har kongen som er bedre? — eders nåde gør mig ganske skamfuld. Jeg har rare og nyttige instrumenter, samt adskilligt andet arbejd, som nok er værd at bese. Men jeg kan ellers ikke måle mig med fyrstelige folk, undertagen hvad denne kostelige vin belanger. Jeg vil bede min gunstige herre at modtage en liden skænk deraf, forsendt tilbage med eders nåde. En ung person af selskabet, ret køn, med et fornemt, afglattet væsen, men hvis matte øjne og slappe træk tydede på udsvævelser, bøjede sig mod sin sidemand, en bredskuldret kæmpe med et stort, kugledannet hoved, og hviskedee ham i øret: > — han har let ved at forære ham en kande vin. Hans nåde har for nogen tidlang siden forLenet ham med nordfjord Len, samt elleve gårde her i Skåne, alt kvit og frit, uden afgift og besværing. — han har derforuden foræret ham et godt nyt skib på halvhundrede læster, svarede den tiltalte og nikkede til tegn på forståelse. — men hør, vor Junker! udbrød dronningen, af Iver for ret flittigen at bese eders boligs mange vidunderlighedsstykker, har vi slet ikke tænkt på landet selv. Fler findes jo levninger af fire gamle borge med’ volde, grave og grundmål, hvorom der ganger sælsomme frasagn. Dem må i vise os og fortælle os deres historier. — eders nåde kunne få bedre undervisning herom af mester Anders. Han har just vore gamle danske flistorier under hænder. Ved disse ord så lensmanden på en lige over for ham og dronningen siddende person, som udmærkede sig ved et noget blegt, langagtigt, af et fremstående kruset skæg omgivet ansigt, hvis hovedudtryk var grundighed og hæderlighed. På hovedet bar denne person en lille sort fløjels kalot, hvorunder de blonde hårsnipper tittede frem. Det var den forhenværende hofprædikant og nuværende kongelige historiograf, mester Anders Sørensen Vedel. Han var på rejse rundt om i landet for at studere gamle monumenter og gravskrifter, som forarbejde til sit store forehavende, fædrelandets historie. Dels for disse studeringers skyld, dels for at besøge sin gamle ven og fordums discipel, Tyge Brahe. til knudstorp, var han også kommet til hveen, hvor han var indtruffen nogle dage før dronning Sofie. — ved eders nåde, sagde lensmanden, inden den beredvillige historiograf kunne få lejlighed til at tilbyde dronningen sin tjeneste som cicerone omkring på øen, at mester Anders, blandt andre stykker, som belanger det historiske, har samlet en hob smukke gamle viser, som er lagt om henfarne konger og kæmpers mærkelige og priselige idrætter. — dem må i med en hast lade udgå på trykken og sende os nogle exemplaria deraf til lyst og tidkort for os og vore jomfruer.... Vi have hørt sjunge af disse viser og glædet os deraf. Mester Anders, til hvem disse opmuntrende ord vare henvendte, smilede mistrøstig og gjorde dronningen opmærksom på, at papirets dyrhed levnede ham kun ringe håb om, i den nærmeste tid at se sine visesamlinger udgå på trykken. — hvorfor har i da ikke vendt eder om hjælp til kongen? — jeg har vel tænkt på at gøre det, som fløvedsmanden ved, sagde mester Anders, og så ved disse ord på denne, som om han ville kalde ham til vidne på sine ord. Men jeg trøstede mig dog ikke til at begære en sådan hjælp af hans nåde. — om mester Anders var for frygtsom til at tale til kongen derom, sagde dronningen, idet hun på ny henvendte talen til lensmanden, hvorfor, vor Junker, har i da ikke ladet eders egen veltalenhed skinne for kongen i denne sag, at hver mand kunne bekomme disse smukke og lystelige viser at læse og? øve sig i sådanne sange? — eders nåde! Jeg skatter hans arbejd såre højt, og ønsker min gamle ven al den hjælp og bistand han kan trænge, for at kunne forfølge denne priselige handel til gavn og glæde for alle folk. Men røre noget hos kongen derom, det siger jeg dog rundt ud, det gør jeg nødigen. Jeg kan ikke tale for andre, så længe jeg endog gør mig betænkende ved at tale for mig selv. Jeg har hans nådes bistand behov til forfremmelse af min i egen handel her på steden med at forfare stjærnernes løb på himlen. Men jeg har alt stillet så mange krav til hans nådes gavmilde rundhed, at jeg vel nødigen skulle fremkomme med flere? — kan kongen gøre bedre, end ophjælpe denne priselige handel til nyttige kundskabers udbredelse, sagde dronningen, og så sig ved disse ord om i kredsen af de tilstedeværende, på hvis ansigter man tydelig kunne spore, at samtalen havde taget en vending, hvorunder den lagde mere end almindelig beslag på deres opmærksomhed. — det spørgsmål måtte andre helst besvare, sagde lensmanden, jeg kunne samtykke det for let. Når jeg ellers dagligen må høre, hvorlunde min nådige herre fortales af mange formedelst den gunst og gave han beviser mig så uspart, så befrygter jeg lidt, at stå hindrende i vejen for andre, som kunne have krav på hans kongelige nådes gavmildhed til ophjælpning af anden nyttig handel og væsen. Jeg må dog vogte på, at jeg ikke forleder hans nåde at agte de tjenester for højt igen, som jeg glæder mig af at kunne vise den lovlige astronomiske kunst her i landet. Idet lensmanden talte om den kritik af kongens gunstbevisninger mod ham, som mærkedes i det skjulte, mødtes hans øjne med den unge persons, som havde hvisket med sin sidemand om disse ting. Det var dronningens hofjunker, den forgældede Ivar krabbe.. Han tog hurtig øjnene til sig, idet hans blik mødte lensmandens, men dronningen havde opfanget det mellem dem vekslede øjekast og en sky lejrede sig på hendes pande. — Ivar krabbe 1 udbrød hun, i hører hvad her tales. I må bekræfte os disse ord, om vi ellers skal tro på dem! Er det så i sig selv, må i sikkerlig vide det. Kan nogen virkelig fortænke kongen, at han ophjælper den handel her på steden til nyttige og lovlige kunsters forfremmelse? Junkeren glattede sit mundskæg og betænkte sig på svar. Han kunne ikke bekvemme sig til at indrømme lensmanden noget, og vovede på den anden side heller ikke at være af anden mening end dronningen. — eders nåde må gunstigen betænke vor fåkundighed, sagde han omsider, ikke uden et anstrøg af ironi. Det er en handel for himlen, for jorden skikker den sig ikke. — nej, visselig skikker den sig ikke for jorden, denne handel, når menneskene på jorden skikke sig som vi for nærværendes tid. Vi passe vore heste og hunde, vi små, vor ska aldrikken og vor jagt, vor dystrenden og vore væddemål, og mænge os ikke i andet. Det hjælper ikke, at man underviser os anderledes, det bliver i det samme væsen som før med disse ting aleneste, hvorpå vi uden ære spilde vore år. Vi tro os i vor gode ret til at tale bespottelig om andre, som have glæde af andre ting og behværve sig af deres kloge nemme med at forfare dem. Vi er fortrydelige på kongen for den anselighed han giver sådanne folk med at bifalde deres handel og glæde sig deraf, dog i besynderlighed for den skænk han beviser dem, som er fattig nok, aldenstund hans nåde mener, at han med sådanne folk kuns ophjælper nyttige kunster og videnskaber, som vil leve længe og agtes højt, når vi alle er støv og ormesæk! Disse ord, som dronningen udtalte med lidenskab og hævet røst, passede i flere henseender bedre på de tilstedeværende høje herrer i almindelighed, end på den, som nærmest havde foranlediget dem. Hun havde derfor også henvendt dem til selskabet. Junkeren hadede lensmanden hovedsagelig fordi denne kunne glæde sig ved en rigeligere tilstrømning af den kongelige nådes kilder, end han. Og som det gerne går med uretfærdigt had, det blev større på grund af uretfærdigheden. Han fremturede deri for at forsvare sin egen fejltagelse. Han nedsatte - ham personlig for at tilfredsstille sit misundelige, skinsyge fjendskab, og udtalte sig med ringeagt om hans videnskabelighed, ikke just fordi han var ude af stand til at agte den, men fordi det skortede ham på god villie til at gøre det. Skøndt han var en vellyst-nmg, der havde tilbragt sin meste tid på spille- og værtshuse, hvor han havde skaffet sig gæld, men ingen kundskaber, var han af naturen dog vel begavet. Hans standsfæller derimod vare i regelen mere ærlige, enfoldige og uskyldige. Når disse jævne adelsmænd talte om den stiærnekyndige Junker på hveen, deres jævnlige, med et ironisk smil eller et undskyldende skuldertræk, så var det fordi de virkelig vare blinde for. Betydningen af hans studeringer og følte sig overtydede om,. at være i deres gode ret dertil. Denne opfattelse af ham, der på få undtagelser nær deltes af hele adelen, kunne ikke være nogen hemmelighed for kongehuset. dronningen, der så vel som kongen ærgrede sig derover, havde længe pønset på en lejlighed til at lade sig forstå dermed for' de uvidende hofsinder. De skarpe, uforbeholdne ord hun havde talt var kommet dem uventet som et lyn, og lynet var slået ned. Alle de høje herrer sad betuttede og så ned over deres brede pibekraver og deres med massive guldkæder behængte fløjels kapper. Ingen vovede at slå øjnene i vejret, og der opstod en almindelig pinlig pause. — jeg beder eders nåde ydmygeligen, lad det stå ved sit værd, sagde endelig lensmanden, som følte sig lige så ilde stemt ved dette udbrud af dronningens hæftige lune som alle de andre. Jeg har talt uforsigtig og skammer mig derover. Dog, jeg tænkte ikke at kære over nogen. Dronningen svarede ikke. Junkeren, som af hendes tavshed og alvorlige mine sluttede, at hun fortrød, hvad hun havde talt og gerne ville gøre sin uret god igen, når man ville give hende en smule anledning dertil, uden at hun behøvede at ydmyge sig selv derved, — besluttede at benytte sig af hendes formentlige gode stemning til sin fordel. Han ville bringe et kanikedømme i erindring, som var ledigt, og som han gjorde sig håb om at få. Han indledede sagen ved at minde om sin tro tjeneste som en adkomst, der måtte komme i betragtning, selv om han var blind for visse videnskabsting. Men dronningen, der mærkede hvor han ville hen, og som ingenlunde var i den eftergivende stemning han mente, besluttede straks at betage ham modet, som hun oven i købet fandt, var kommet noget ubetimelig over ham. — i lever overdådigen, Ivar krabbe! faldt hun ham i talen. — overdådigen? gentog han, da han var kommet lidt til sig selv efter skuffelsen. En adelsmand er jo dog ingen kræmmer, at han skal vende skillingen i hånden. Man holder sin stand rundelig med reputats. Man lever som en fin unger mand bør at leve, der kænder artighed og god skik. — men i er jo i gærde om et godt giftermål! I har jo ingen nød! Kan vi tro, som rygtet går, da har i håb om at vorde optaget i dottermændenes ærede kollegium. Junkeren bed sig i læberne, thi det giftermål, han ganske rigtig arbejdede på, var ikke standsmæssigt. Han bejlede til en rig borgers datter af grunde, som ikke vare ganske blottede for beregnende fornuft, og det var ham overmåde ukært, at dronningen havde hørt tale om disse ujunkerlige bestræbelser, især da det var forbundet med visse vanskeligheder for ham at gennemføre dem, og det således tilmed var uvist, om slaget kunne vindes og de forfaldne affairer ophjælpes ved denne i sig selv lidet passende forbindelse, — eders nåde ville bese landet, sagde han. Befaler i, at jeg skal gå og lade sadle? Tiden kunne lettelig forløbe, om det ellers er eders nådes agt at ville være hjemme til nadvertid. Dronningen måtte le af dette snilde forsøg på at bringe spørgsmålet i forglemmelse ved at føre en anden materie på bane. — men glem dog ikke, Ivar krabbe, at vare os ad, når disse ting er kommet i rigtighed, at vi kan tænke på vor brudeskænk. — kanikedømmet, tænkte junkeren, og følte sig lidt trøstet. Dronningen foldede hænderne i skødet og læste stiltiende bordbønnen. De tunge sølvbægere stødtes sammen, de svære, hyndebelagte bænke skubbedes tilbage med støj, man rejste sig fra bordet, takkede værten for maden, sagde hinanden velbekomme og fordelte sig i grupper rundt om i salen. Dronningen, mester Anders og værten dannede en gruppe for sig. Mester Anders udtalte sin glæde for dronningen over at have fået frihed til at kunne ofre sig udelukkende for videnskaberne, efter at han ved kongens gunst havde opnået et kanikedømme. Dronningen anmodede ham om en afskrift af de historiske viser, såsom han ikke håbede i den nærmeste tid at få dem udgivne i trykken. Historiografen lovede at efterkomme hendes befaling, idet han dog udbad sig, at hun for en kort tid ville have tål med ham, så længe indtil han kunne få gjort et udvalg af de fornemste og få det renskrevet.* ) lensmanden mindede om den tid, da mester Anders havde fulgt ham som hovmester på hans første udenlandsrejse og under deres ophold i Leipzig haft ordre fra Jørgen Brahe, hans strenge hr. Farbroder, * ) skøndt dronningen flere gange både mundtlig og skriftlig gennem sin hovmesterinde, Fru Beate bilde, mindede ham om hans løvte, holdt han det dog aldrig. Efter nogle Års forløb fik han.imidlertid oprettet et eget trykkeri i sit hjem liliebjerg i Ribe, hvor viserne endelig blev trykte. Han sendte da dronningen et trykt eksemplar i stedet for det lovede skrevne, og gjorde sin forsømmelse god igen ved i et forord, som han lod følge med bogen og som var stilet til dronningen, på en særdeles smuk måde at give hende æren for,, at det priselige foretagende havde set lyset. til at holde ham fra at dyrke de frie videnskaber. Han morede sig med at opfriske erindringen om de bryderier, det havde voldt den stakkels hovmester, at gøre sin skyldighed i så henseende. Mester Anders ønskede sig selv til lykke med, at han ikke havde været i stand til at overvinde dem, i betragtning af de udmærkede frugter af lensman dens frie studering, som nu vare blevne synlige, „ de mange mærkelige og nyttige instrumenter og adskilligt andet arbejde, hvis lige fast ikke af verdens begyndelse nogensteds var påfundet eller gjort. “ — er det i sandhed eders nådes agt, at ville være hjemme til nadvertid? — klokken slog først elleve nu på tårnet. Der er en stund tilbage af dagen endnu. — eders nåde får dog at overgive eders forsæt og fortøve her en dag endnu, om altingest her ellers skal ret og i god ro beses. Dronningen havde i grunden nok lyst til at forlænge sit ophold en kort tid, især dog for at kunne underholde sig noget mere med værten om visse lærde spørgsmål, som fortrinlig sysselsatte hende. Da han derfor forsikrede, at hun ingen ulejlighed ville volde, hvor længe det end måtte behage hende at udstrække sit besøg, så samtykkede hun omsider i hans begæring og lovede at tilbringe endnu en dag på øen. Dog stillede hun den betingelse, at han måtte unde sig selv nogen frihed for at kunne passe sine studeringer, som han på ingen måde måtte forsømme. Hun ønskede desuden ikke, at han ganske skulle unddrage sig hustru og børn, som han måtte holde skjult på øen under de fornemme gæsters besøg, thi Fru Kirstine var jo bondefødt, en ufri kvinde, som ikke kunne være tilstede ved festlighederne i anledning af deres nærværelse. Dog denne grund til ikke at lægge for stærkt beslag på hans selskab nævnede hun ikke; men lensmanden gættede sig rødmende dertil. Dronningen vinkede med hånden ad junkeren og gav ham ordre til at holde en sadlet hest rede til udflugten på øen, hvorpå hun lagde sin arm i lensmandens og forlod salen med ham og de tå damer, som af hensyn til det manglende kvindelige element i hans husstand var fulgt med hende på dette tog. Mester Anders havde efter aftale med hende og lensmanden påtaget sig hendes ledsagelse i hans sted. Da han derfor straks efter også forføjede sig bort for at gøre sig istand til touren, og der således ikke længer var nogen tilbage for adelsmændene, som de behøvede at genere sig for, brød den længe med møje tilbageholdte kritik af værten og hans hus ud i spottende bemærkninger. — jeg vil være en hundedreng, om jeg begriber, hvad dejlighed hendes nåde finder hos denne tykhalsede diogenes cynicus? •— en philosophus med en sølvnæse'. — og med blækklatter på kraveflippen. — en sortekunstner! sagde Preben krag, ridderen med den kugledannede hoved, som gjorde fordring på at nedstamme fra Rolf krage. Hvorfor bøder han ikke og sætter i stand på hellig-tre-kongers kapel ved Roskilde, som han er pligtig? Fordi et sådant gudfrygtigt arbejd, om det blev gjort af ham, ville være det samme som Herrens bøn læst bagfra. Junkeren, som ikke var overtroisk, opslog en hånlatter ved disse ord og fortalte en historie om Tyge, hvorlunde han en gang i Rostock havde spået sultan Solimans død af en måneformørkelse og ladet nogle latinske Vers opslå derom på det akademiske kollegium. Kort tid efter indløb virkelig efterretningen om sultanens død; men da det viste sig, at den var indtruffen før forudsigelsen, foranledigede den kun spot over spå-manden. Man vedblev endnu en tidlang at gøre sig lystig over den fraværende vært, indtil det til sidst nær var kommet til krig mellem spotterne indbyrdes, idet junkeren ikke ville tåle — og dertil havde han skellig grund — at der gjordes bemærkninger over hans borgerlige giftermål. Man var allerede begyndt at daske på kårdehæfterne, da et forslag af en om at gå ned i staldene, bortledte opmærksomheden fra striden og blev som et godt indfald straks bragt i udførelse. i. Tyge og dronning Sofie. Ligesom man siger, at et menneskes håndskrift svarer til dets karakter, således svarede uranienborg med tilhør af haver og anlæg af alle slags til den mand, der fandt sin glæde i at sysle med noget så regelmæssigt, som de mattematiske figurer og stjærnernes gang på himlen. Alt udgjorde en fuldkommen regelmæssighed. Ved foden af en bred vindeltrappe, der forbandt hovedbygningens første sal med stuelejligheden, betrådte man en tavlet stengang, der gik i lige linie fra det nordlige til det sydlige tårn, og som midtvejs var gennemskåret af en lignende gang, der gik tværs gennem hele bygningen fra øst til vest. Disse tvende hovedgange lå på grundfladen som et kors, der delte hovedbygningens stuelejlighed i fire lige store parter, hvoraf hver part udgjorde et værelse. I korsets midte, hvor gangene gennemskare hinanden, var en lille udvidet rund plads, hvorfra et springvand kastede sine stråler til alle sider gennem underlige rør af fugle, dyr og fiske, der dannede armene på en figur, som drejede rundt af sig selv og udbredte en kvægende køling i sommerens hede. Dronningen havde skilt sig fra sine jomfruer og gik ført af sin vært ned ad vindeltrappen og ligeud ad den første af de nævnte gange, forbi springvandet og fire vældige døre, som førte til de fire omtalte værelser. En sød Duft fra de nærliggende blomsterhaver strømmede ind gennem de to tårnag-tige, med mange snirkler og figurer forsynede portaler i øst og vest. Mystiske toner fra skjulte spilleværker blandede sig med den ensformige lyd af springvandets plasken og de gåendes trin på de blommede damaskes tæpper, som dækkede stengulvets fliser. Ved enden af gangen drog lensmanden et forhæng til side, der faldt sammen over en massiv egetræs dør, hvorover man i en porfyrplade læste de ord: non haberi, sed esse ( ej synes, men være ), åbnede døren, og de trådte ind i et stort, cirkelrundt værelse med en stensøjle i midten, der udgjorde det indvendige af det sydlige tårns stuelejlighed. den første genstand, som her tiltrak sig opmærksomheden, var en mandshøj, lueforgyldt himmelglobus, der hvilede på et prægtigt fodstykke af dens halve højde og hvorover der svævede en himmel, som ved snore og tridser i loftet kunne lades ned over den for at beskytte den mod støv. Denne globus var et gammelt værk af Tyge, som han for mange. År siden havde påbegyndt i Augsburg. Den var at betragte som et illustreret bilag til hans udførlige fixstjernefortegnelse, idet han vedblev gennem hele sit liv, efterhånden som' han opdagede flere og flere af disse stjærner og bestemte deres indbyrdes stillinger, at indgrave dem på den blanke metalflade, og den regnedes blandt hans ypperste kunstskatte. Men dens skæbne blev ulykkelig ligesom hans egen og det øvrige ura-' nienborgs. Den fulgte ham i hans landflygtighed og blev efter hans død opbevaret i et jesuiter-collegium i Schlesien. Dette blev under trediveårskrigen indtaget af den danske prins, Jørgen Ulrik, Kristian den fjerdes søn, der fandt globen og lod den føre tilbage til København. Her blev den først opbevaret på universitetet og senere på Rundetårn, hvor den, forsynet med en af Longomontanus forfattet indskrift, der meddelte dens historie, længe var genstand for alles beundring. Men i den ulykkelige ildebrand 172 « ødelagdes også observatoriet med dets instrumenter, og af den berømte globus er der nu kun et par ubetydelige metalstykker tilbage. Når dronning Sofie løftede blikket op over denne globus, kunne hun se sit eget portræt i legemsstørrelse hængende på væggen bagved den, og ved siden deraf, som pendant, et portræt af hendes gemal, Tyges beskytter og velynder, kong Frederik den anden. Desuden fandtes i værelset et portræt af hans beundrer, landgrev Wilhelm, af Hessen,- en mængde andre portræter af astronomer, filosofer, digtere og videnskabsmænd, hvoriblandt et af • kopernikus, som denne selv skulle have malet, bøger og malerier i mængde, musikalske instrumenter, fuglebure med mange både hjemlige og indførte fugle, automater og andre kunstsager. Over døre og nischer, kaminer og gesimser fandtes billeder, spejle og Uhre i overflødighed. Overalt sås eller læstes sindbilledlige fremstillinger, latinske Vers, filosofiske sentenser og inskriptioner, og over det hele gød solen, hvis stråler trængte ind gennem små, blyindfattede ruder af mangefarvet glas, en lysning, der meddelte alle disse 1 sig selv forunderlige genstande et endnu forunderligere magisk skær. således var Tyges bibliottek eller, som det også kaldtes, hans Musæum. Lensmanden havde bragt sin gæst til sæde i en stor gammeldags lænestol med udskåren ryg og gjorde mine til at fjerne sig i al ærbødighed, da dronningen pegede på en stol ved hendes side, sagde, at hun ikke ville sove, men kun udhvile lidt og at hun havde en bøn til ham. Lensmanden tog plads på et beskednere sæde i hendes nærhed, lagde det ene ben over det andet og indtog en afventende stilling.. — den lovlige astronomiske kunst, begyndte hun, er ypperligere end chymien. Den opløfter os over forgængeligheden og alle små jordiske ting. til forglemmelsens værelse og bolig, til noget, som er vigtigt og varagtigt altid og evindelig. — astronomia og chymia, faldt lensmanden hende i talen, er søstre og fælles kunster med hinanden indbyrdes. I et lidet titelkobber til en bog, jeg lod prente, har jeg' givet min betænke herom en billedlig fremstilling. Når astronomen vender sine øjne opad, så forfarer han ganske på samme måde, som en chymicus, når han vender dem nedad. Ser jeg ned, ser jeg op, ser jeg op, ser jeg ned. Det er overalt den samme natur, der er genstand for min ransagelse. — ikke des mindre, sagde dronningen, idet hun legede med sin på brystet nedhængende svære guldkæde, så har i dog af disse tvende søstre kastet eders meste kærlighed på hende, som sætter eder i stand til — blandt andre nyttige og gode stykker — at forudsige menneskenes lykke på jorden, for så vidt den er stjærnerne underlagt. I har prædiceret vor hjertenskære søn, prins Kristian, så mange gode ting — vistnok ved siden af nogen ugunst, som ikke kan være andet —, at hans liv vil blive som en sød. Sommerfryds dag, når blot en liden part deraf vorder opfyldt. Saturnus vil give ham 'alvorlighed, merkurius forstand og sindsens gaver, Mars vil gøre ham djærv og dulig til manddoms gærning, og både solen, månen og det opstigende steds stillinger i gode planethuse lover ham en høj og naturlig alder. Dronningen havde talt i sit hjertes tillid og vidste ikke, at mesteren var ej nær så troende som hun. Vistnok havde han i det skrift, som han på kongens befaling havde udarbejdet om Kristian den fjerdes nativitet, udtalt sig tvivlende om sine spådommes på-lidelighed, men hendes forhåbninger ilede forud for hans kolde fornuftslutninger. hun havde grebet af hans fremstilling, hvad der tiltalte hende, og mesteren nænnede ikke ved at gentage sine tvivl, at forstyrre den unge moders drømme. Hans arbejder som vitetsstiller tilfredsstillede ham dog ikke nær så meget, som hans egenlige astronomiske virksomhed, og han optrådte nødig som astrolog. Dog tvivlede han ikke så meget på stjærnernes virkninger i sig selv, som på muligheden af at lære disse virkninger at kænde, og han mente, at det var overordenlig vanskeligt på en tid, da uhrene vare så ufuldkomne og pendulen endnu ikke opfunden, at bestemme fødselsøjeblikket med den nøjagtighed, som var nødvendig, for at forudsigelserne skulle blive tilstrækkelig på-lidelige. Dronningen optog samtalens tråd på ny og sagde: — den lovlige astronomiske kunst er passeligere for alænd end for kvinder. Den er for strengt et hovedbrud og for ypperlig i sig selv for os. Chymien derimod er passeligere for kvinder at forfare end for mænd. Vi er knyttede fastere til dette jordiske væsen og de uanselige ting i livet, som den begiver sig med. Vi forstå disse ting bedre end det andet. Det har også befaldet os bedre at bese eders arbejd her til chymiens forfremmelse, eders laboratorier med store destiller- og flammeovne, digler, retorter og redskaber af allehånde slags, end eders stjærnekamre med sjældne instrumenter, ta-bulaturer og observations-bøger, hvor gode og gavnlige alle disse ting i sig selv kan være. Lensmanden udtalte sig om guldmagerkunsten. Han tvivlede vel ikke om dens mulighed, men mente dog, at den kun var et problem, som endnu ingen havde været så lykkelig at løse, trods alt, hvad ignoranter og bedragere påstod. Han fremsatte sine meninger om de forskællige mettoder, men frarådede dronningen at hengive sig for meget til håbet. Det var ingen overflødig ( advarsel, thi dronning Sofie var stærkt hengiven til alkemistiske forsøg og havde sat mange penge til på adepter. — gid vi kunne have eder hos os altid til vor undervisning, sagde hun... Dog, det kan ikke ske, og vi må derfor tænke på nogen vederlæggelse. Medens hun var bleven viist omkring af ham i de hvælvede kældere under slottet, hvor laboratorierne fandtes, var hun bleven opmærksom på nogle af de unge mænd, som han oplærte i de mattematiske og andre fag, der ikke dyrkedes ved universitetet. Den tanke var da opstået hos hende, at tage en af dem med sig tilbage til residensen, hvis lensmanden ville give sit minde dertil, for under hans ' tilsyn at foretage visse expérimenter i mesterens ånd, som denne selv havde givet hende anvisning på. — her i Laurits arktander, Odd ejnersen, Sebastian borussus, Johannes aurifaber og andre, som vi have hørt omtale med stor berømmelse, sagde hun, efter at have fremført sin begæring. I antager ingen som eders discipel uden vellærde personer, som alt tilforn har forfarenhed i kunsten. Om han er høj eller ringe, rig eller fattig, er eder uden forskæl, når han kuns er en dulig lærling. Ved at undervises af eder og nyde eders daglige omgængelse, bekomme de stor skikkelighed. I vænner dem til flid og arbejde og lader dem endog foretage nyttige udenlandsrejser på eders bekostning. Lensmanden lod hånden glide om sit svære mundskæg og betænkte sig på svaret. — jeg har, hvad eders nåde ønsker, sagde han omsider, en ung person, egentlig en medikus, men som i det år, han har været hos mig her på hveen, har betjent mig såvel in observationibus astronomicis, som i chymisk destillering. Han kalder sig flem-losius, efter en by udi det land Fyen, hvor han er født og båren. Jeg kan være ham foruden og fortro ham et vigtigt ærinde at bestille. Men ellers er her nogen lejlighed at agte på, thi han er hjertesmeltet, så eders nåde får se til, at i kan bære over med ham. — hjærtesmeltet? gentog dronningen og gav sig til koket at vifte sit ungdommeligt smilende ansigt med en liden fjedervifte, som hængte i en perlesnor ved hendes side. — jeg har ikke villet lægge mig i sagen, sagde lensmanden med et skuldertræk, og ved intet om den uden det samme. Dronningen så lidt skuffet ud. Lensmanden, som mærkede, at hun gerne ville vide mere, trak på smilebåndet, og fortalte, at Peder Jakobsen — således kaldtes han til „ daglig brug — der var en grundærlig svend, som undskyldning for sit pludselige og uventede komme til hveen, havde fundet det passende af sig selv at betro ham et og andet. — jomfruen kænder jeg dog ikke, tilføjede han med et anstrøg, af ironi, men. ønsker eders nåde nøjere undervisning, kan den må vel ske bekommes? — for ingen del, nej! udbrød dronningen og rejste sig. Hun var bange for at han skulle lade disciplen kalde og udfritte ham i hendes nærværelse, og tilføjede, som om hun skammede sig ved sin nysgerrighed og gærne ville bortlede opmærksomheden derfra: lad det så blive ved ham. Hun åbnede døren og vinkede ad junkeren, som trådte ind, fulgt af jomfruerne og meldte, at hestene stod rede. Mester Anders indfandt sig også, færdig til at gøre hende følgeskab på den påtænkte udflugt. Jomfruerne iførte hende ridedragten, hvorpå hun, ledsaget af lensmanden og de andre, begav sig ud på den indhegnede plads, hvorpå slottet lå. Imidlertid begyndte historiografen et foredrag over øens topografiske og historiske mærkværdigheder, som en forberedelse til det forestående kursus i Marken. — øen hveen, sagde han, idet han trådte ærbødig frem ved hendes side, eller skarlagensøen, som nogle fremmede kalde den ifølge et gammelt sagn, som fortæller, at en konge engang ville købe den og betale den med så meget skarlagensklæde, som kunne dække den ganske, er en klippeø med stejle klinter. St. Ibbs-kirke er lille og uden tårn, men her findes et klokkehus noget højere oppe i landet. Af historiske mærkværdigheder findes her: renshøj, gallehøj og hellehøj — hvor bønderne holde tting •— de fire borglevninger: Nordborg, Sønderborg, hammer og karlshøj, nogle kæmpedysser og fortids monumenter, samt munkekirke, som er levningerne af en gammel kirke. At rotter og mus ikke kan leve her på øen, ikke heller muldvarpe, og at nødderne i hasselskoven aldrig blive ormædte, er synderligheder, som også er værd at mærke. Om Nordborg ganger et sagn, hvorom der er lagt en gammel vise. Fru grimhild, fortæller Saxo i st. Knuds-krønikes tredivte bog, som ejede øen og først havde haft hr. Siegfred horn til sin ægteherre, lod gøre sin anden gift med stor pomp og pragt. Til denne højtid indbød hun begge sine brødre, Folker spillemand og hr. Helled-hagen, der var trolovet med jomfru hveenild, efter hvem øen har sit navn. Hun gjorde den pagt med hr. Helled-hagen, som hun var forbitret på og tragtede efter livet, at dersom hendes kæmper slog ham først til jorden i den kamp, hun fik stillet an mellem dem, så skulle han ikke mere stå op, men værge sig som han kunne bedst. Nu gik den listige kvinde således til værks, at hun lod strø ærter på våde hynder, og der tre kæmper tillige greb helled-hagen an, så gik det, som der står i visen: så trøst var han, helled-hagen, han ville ej rygge sine ord, han stod på sine både knæ, der han fik bane-sår. imidlertid besteg dronningen en gulbrun hest og hendes lærde ledsager en krumhalset dansk hingst med en hale, som fejede jorden. Junkeren havde ladet endnu en flest føre frem i den mening, at dronningen ønskede hans ledsagelse. Hun afslog det imidlertid, en omstændighed, der ikke lidet krænkede adelsmanden, som med en fortrædelig mine betydede staldknægten at. trække hesten tilbage i stalden. Dronningen satte sin hest i skridt

1891_HansenJH_Oprejsning

J.H.

Oprejsning

Hansen

HansenJH

Oprejsning

1891_HansenJH_Oprejsning.pdf

Johan Holm

Hansen

dk

Oprejsning

Roman

n

roman

Schou

KB

Tidligere: Denne er ikke at finde på Rex

pdftxt

nan

nan

O

I. Folk stimlede sammen på skibsbroen i Ribe. Det var en søndag i slutningen af marts. Eftermiddagssolen faldt netop hen over de middelalderlige bindingsværkshuse på den ene side af åen. På den anden side lå de snedækte, side Enge, og længst ude i synskredsen kanalhuset på en stribe af sort eller màrineblåt, spættet med skumprikker. Det var havet, som lå. der ude — det urolige Vesterhav. » Hvad er der på færde? Hvorfor stimier de sammen der henne ved madam Nielsens gæstgiveri? « lød det fra flere på én gang. Det var et fruentimmer, som var faldet, netop dér, hvor skibsbroen skråner stærkest ned imod bulværket. Hun lå med en krykkestok i hånden, således at benene stak frem fra den gamle, rødbrune kåbe. Legemsbygningen syntes kraftig, men det stærkt furede ansigt var blegt og muskelslapt. Kun partiet imellem kinden og næsen havde en hidsig rødme, der mindede om ansigtsrosen. Munden var fortrukken, underlæben skudt frem, og det ene af øjnene, der havde et underlig manende og menneskefjendsk udtryk, flød i tårer, uden at det dog derfor så’ ud, som hun græd. » Hvad er det for et fruentimmer? « spurgte Ernst fisker, der kom gående med sin lyster og skulle ud at stange ål. » Det er nok købmand Johnsens kone oppe fra gjæsteboderne, « svarede en nagelsmed, som boede tæt der ved. » Købmand... Ja vist... Det var den gang, vi havde markedsplads helt ned til Danevirke... Nu må han nok kønt nøjes med at være tøffelmager. « » Og oven i købet stå under sin kones tøffel. « » Skal vi ikke hjælpe hende op? « » Jo vel, « sagde nagelsmeden. Og de gik begge hen imod hende. » Kom nu, lille madam! Og vær bare ikke storagtig! Jeg véd « — så bandede han — » nok, hvordan et fruentimmer skal tages. « Men hun slog ud fra sig med krykkestokken og sendte ham et øjekast, der løb ham koldt ned ad ryggen. Folkestimmelen voksede. Nogle gik og klagede over det dårlige føre — » Bare stakkelen nu ikke igen havde brækket benet! « — andre over kvartalssygen og købmand hegerlunds krambod, » der skammelig nok stod åben under gudstjenesten... Dér havde hun rimeligvis været inde. « drengene fra nabolavet gled hen ad isen på rendestenen og råbte til hverandre: » Madammen er nok fuld. « » Det går ikke an, at lade hende ligge her og få sig en svindsot på halsen! « fortsatte smeden. » Nu går jeg hen efter brandstigen, som hænger der udenfor madam Nielsens vinduer. Og så transporterer vi hende hjem med magt, dersom hun ikke vil med det gode. « Men da trådte i det samme en ung pige ud fra gæstgiveriet. » Herre Jesus! Der er datteren! « for det ud af den halte maren-besynderlig, der gik og solgte sukker-kringler til drengene. » Nu bliver der da en ynk! « Den unge pige stod et øjeblik stille, inden hun gik videre. Det var, som hun måtte samle mod og kræfter til det, der forestod. Bag vinduerne, inde i gæstestuen stod provisoren fra apotteket og kastede håndkys til hende. Hun blev afvekslende rød og bleg og slog øjnene ned. Skønt hun kun var atten år, var hun storslået afvækst og havde allerede fuldstændig udviklede legemsformer. Den højhalsede kjole sluttede tæt om hendes smækre overkrop. Håret var surret sammen i en knude over issen, og i lærredskraven om hendes Hals sad en lille ravnål, som hun havde fået af sin Broder, skat. Hun selv hed Anna-mathea og var den næstældste af kjøbmandéns eller tøffelmagerens fire børn. Endelig tog hun mod til sig og nærmede sig moderen. Der blev ikke talt et ord imellem dem, men et desto stærkere indtryk gjorde det på folk at se, hvorledes det stakkels faldne fruentimmer lod sig rejse og lede af datteren som et viljeløst barn. Selv drengene, der tidligere hujede, stod nu tavse og så’ til. En lille pige i en gadedør gav. Sig pludselig til at skrige. De stavrede langsomt op fra skibsbroen ind i den nærliggende brede-slippe, hvor » Gjæsteboderne « Lå. Det var et gammelt, langstrakt, énetages hus med en række lave vinduer og døre, et slags asyl for fattige, der havde ondt ved selv at skaffe sig tag over hovedet. Endnu gik det temmelig rolig til, skønt ungdommen fulgte efter. Men så kom Slagter Henriksens store puddel farende og gav Hals. Den fandt rimeligvis noget mistænkeligt ved optoget. Og nu kom alle slippens beboere pludselig frem i både vinduer og døre. » Tvi for en ulykke! Har hun nu drukket igen! « råbte gjæstebodernes sædvanlige fredsforstyrrerske, den tykke mor brøkmann. Hun var endnu i nattrøje, og pibestrimmelen på hendes kappe bevægedes af vinden, i det hun stak hovedet udenfor døren. » Skammer hun sig ikke... at at lade sig følge hjem af datteren! Hun skulle på rådhuset, skulle hun... Så blev hun nok kureret for sin svaghed, og manden og børnene havde da fred så længe. « Men da rev madam Johnsen sig med ét løs fra datteren og løftede krykkestokken: » Hvad er det, du siger... På rådhuset... jeg... Du skulle hellere feje for din egen dør... Jeg har endnu aldrig budt mine børn til fals og kan vel ikke gøre ved, at sygdom og armod er bleven min lod... Min fa'r var en ærlig værtshusholder... « » Ja, han drak, til han lå med næsen i vejret og ikke orkede mere... « »... og min mand har været købmand. Men hvad var din... « Datteren fik hende omsider bragt til ro, og de stolprede ind ad asylets midterste dør, under en regn af skældsord fra mor brøkmann og flere af fattiglemmerne, der havde taget del i skænderiet. Gennem en halvmørk gang nåde de ind i ægteparrets eneste værelse, som vendte ud imod køkkenhaven. En kaftekjedel, der stod og dampede i kakkelovnen, modtog dem med sin ensformige sang. Hele værelset var opfyldt af en stærk cichorielugt. Bohavet var tarveligt: en dobbeltseng med de nødvendige klæder, en spinderok, et par stole, et bord og en mahognitræs piedestal, hvorpå der stod lidt porcellain og et par sprukne glas. Henne ved vinduet lå en del trætøfler og filtsko dynget op ved siden af en værktøjskasse, og på en hylde over døren en pakke fedtede bøger. Det eneste, der foruden piedestalen mindede om, at familien en gang havde kendt bedre tider, var et smukt indrammet portræt af Johnsens bedstefader, toldcontrolleuren, der hang højt oppe over piedestalen på den hvittede væg. » Sæt dig, barnlille!... Eller tag mig først kopperne dér! « begyndte moderen. Og hun dumpede ned på en stol imellem bordet og kakkelovnen. » Jeg er så tørstig, at det er en skam... Og du kan også nok trænge til lidt at varme dig på... Du er jo uden overtøj, stakkel! « Anna-mathea satte kopperne frem uden at sige noget. Hun havde en fornemmelse, som om hun nylig var gået spidsrod, og ønskede blot, at hun ikke havde nødig at vende tilbage til madam Nielsen og alle gæsterne. » Å—å! « Det var moderen, som våndede sig. Hun havde stødt sin syge hofte, men ville ikke rigtig være ved det, og det var, som tungen klæbede fast ved hendes gane. Hun tog en lille flaske frem fra lommen under forklædet og hældte noget af dens indhold i kaffen, som hun imidlertid havde skænket. » Å—å! Hvor det linder en sølle krop! « Mumlede hun, efter at hun havde drukket. » Vorherre være lovet, at der dog er dét i verden, der kan gøre et menneske godt. « Datteren sad og stirrede på hende med forfærdelse, da hun senere også bød hende en kop: » Drik det, Anna-mathea... Det er lidt. Rum, 'jeg har kommet i, og det har du kun godt af. « Men hun rørte ikke koppen, pressede kun hænderne imod hjertet og så’ ud, som hun skulle få ondt. » Ak ja — ak ja! « det var atter moderen, der klagede sig. Hun stavrede hen imod sengen og strakte sig på den med et suk som et skrig. » Vær nu en god lille pige og tag salmebogen, som ligger der på hylden og læs lidt for mig! « Men hun rystede på hovedet og blev endnu blegere af skræk. » Å, den er så dejlig, den salme, jeg læste sidst... hvordan er det nu, den begynder... » Hvad går mig verden an med hvad, den har i eje, når, Jesus, du er med på alle mine veje. Du ene rettelig f min sjæl dog glæde kan. Du er min fred og ro. Hvad går mig verden an? « Anna-mathea havde en lang tid puttet fingrene i ørene. Da hun endelig tog dem ud igen, var hendes moder falden i søvn. Lidt efter åbnedes døren, og faderen trådte ind. Det var en lille, gråskægget mand med noget forvredent i ansigtet og en holdning, som om han bar på en tung byrde. Han var også et af skæbnens stif børn. Vel havde han fra først af overtaget kjøbmandsforretningen efter faderen, men med en ikke ubetydelig gæld, der stadig voksede, indtil han omsider blev rent ødelagt ved den sidste slesvigske krig, som berøvede byen næsten alt dens Opland. Han flakkede nogle år om på landsbymarkederne med et telt, hvori han solgtefodtøj og færdigsyede klæder. Men da så markederne med ét blev afskaffede, stod nøden for døren, og han havnede til sidst der i » Gjæsteboderne « Som et ynkeligt menneskevrag. Hustruen havde han lært at kende i sin tidligste ungdom, da han var en hyppig gæst i hendes faders beværtning. Sladdersøstrene der i boderne forsikrede, at den gamle en gang havde » gennet ham sammen med sin smukke datter, « ved at lukke ham ind til hende en aften, netop som pigen var i færd med at lægge sig. Forøvrigt var der flere end én af madammerne, der havde ondt af annamatheas moder. Hendes ungdom havde været en stadig kamp med faderen, hvis tilbøjelighed til drik hun havde arvet, ligesom hun - også senere havde gennemgået en del ondt under talrige barnefødsler og den hyppige omflakken med manden for at tjene det nødvendige til familiens underhold. Dertil kom, at forholdet imellem ægtefolkene ikke altid var godt — især efter at manden en gang havde beskyldt hustruen for utroskab og i sin heftighed slået hende, således at hun faldt om og brækkede benet. Det var ikke så underligt, om kampen imod hendes hemmelige lidenskab efterhånden var bleven forgæves. » Velkommen, lille Anna! « begyndte faderen. Og der kom et glimt af livsmod i hans øje, da han vendte sig imod sin kønne og » stolte « datter. » Men hvad er det, jeg ser... Har din mor lagt sig? « » Ja, hun var ikke rask, « svarede hun blot. Han gik hen til sengen og bøjede sig over hustruen. Hendes mægtige krop var i en sagte dirrén. Munden stod åben, og rødmen havde udbredt sig over hele ansigtet. » Hm... igen det gamle! « mumlede han bittert. » Nu troede jeg dog, hun var nogenlunde kommen over det... Men nej! Man kan ikke lade.hende være alene... ikke et øjeblik! — jeg var kun gået ud til øster-vested for at se til din søster. Jeg skulle hilse dig fra hende. Hun er såmænd bleven en ret køn pige, boletta, siden hun blev konfirmeret. Men hun synes nok ikke om at tjene længer der ude hos min bro’er. Hun vil til byen for at more sig.., ja, gud hjælpe os stakler! « » Nå, er du der, Peter-olaf! « vedblev han, da en bleg, opløben fyr på mellem seksten og sytten år noget senere trådte der ind i stuen. Hans åsyn var forhungret og klæderne fedtede. Øjnene så' ud, som.om de ville sluge, hvad de så’. » Jeg troede, at det var din bro’er. « » Ja, mig venter i nok ikke. « » Hvorfor har du ikke taget søndagstøjet på? « » Bukserne er revne. Og jeg skal desuden ud på landet med en Otting sæbe for mester. « » Hvad, er bukserne itu, som du fik til konfirmationen. « » Det skulle vel holde evig, det gamle skidt! De var jo så møre, da de blev syede om til mig af mesters gamle ligbærertøj, at man godt kunne kige stjærner igennem dem. Jo, de véd nok, hvad de giver én, det rak. « » Fy! Fy, som du taler! Men du har vel sagtens spillet bajads i dem ved fastelavnsløjerne ude i kanalhuset? Hvad? Jeg har dog en gang sagt dig, at jeg ikke vil vide at de markedskunster. « » Man må gøre noget for at tjene et par rundtenommer. Har i ikke noget mad? « » Du kan få en kop kaffe og en bid brød med os andre, når din bro’er kommer. « » Har madam Nielsen slet ikke givet dig noget med hjem, Anna? « spurgte han søsteren. Men hun svarede ikke, sad kun og stirrede frem for sig. Det var, som hendes ånd havde forvildet sig et sted i rummet og forgæves anstrengte sig for at finde hjem igen. » Hvad for noget... « han fik pludselig øje på punschen, der endnu stod på bordet. » Nå, det er sådan fat. Der er nok nogen, der endnu får patte af sin mor! « udbrød han bidsk, » Ja, hvorfor skulle en anden så ikke også have en slurk? « Og han havde åbenbart tømt koppen, hvis ikke søsteren i det samme havde sat sig energisk derimod. Ilden var allerede gået ud i ovnen og kaffen bleven kold, da den ældste af brødrene endelig kom. Han var en ret statelig, ung mand med et par årvågne, store øjne og lyst, krøllet hår. Annamathea åndede uvilkårlig lettere, da hun hørte ham komme nynnende allerede ude i gangen. » Ja, så er det nok bedst, at jeg tager mig af kedelen, « lo gamle Johnsen, der imidlertid var bleven kendelig oplivet. » Løb du hen, Peter-olaf, og køb os lidt hvedebrød! Vi må dog vide, at det er søndag. Så går jeg ud i køkkenet imens og varmer kaffen. For her er ilden gået ud. « Den ældste af brødrene, der var i købmandslære, sad en tid og stirrede på moderen, efter at han var bleven alene med søsteren. » Du siger ikke noget, Anna, « udbrød han omsider. Hun så' op og sukkede. » Det er silde, du kommer... Jeg skulle være hjemme klokken fire... « » Ja, det skal jeg også. Så bliver butikken jo åbnet. Men den gamle hoskær kom så sent fra middag i dag, at det trak ud med undervisningen. « » Er det engelsk, han læser med dig? « » Ja, og lidt fransk og tysk. Nu skal vi også snart begynde på, hvad han kalder: almindelig handelsvidenskab. « » Gud lønne ham for hans godhed imod dig! « » Ja, og så gamle hans Beck, min principal. For det er dog nærmest ham, jeg kan takke for, at hr. Hoskær har taget sig af mig. « » Å, gid det var mig, der kunne engelsk! « Undslap det hende uvilkårlig. » Hvorfor det, Anna-mathea? « » Jo, for jeg har lyst til at rejse. « » Dog vel ikke til Amerika? « » Jo — eller også til København. Madam Nielsen har en datter, som skal giftes der ovre — jeg tror, det er med en vinkyper. Hun siger, at hun gerne vil have mig med sig, da jeg jo er flink til at lave mad og føre regnskab over udgifterne. « » Og det kunne du nænne... at rejse fra os her hjemme? Jeg gad nok vide, hvordan det skulle gå vore forældre, dersom de ikke længer havde dig at glædes ved. « » Men jeg holder det ikke ud...jeg går til grunde her hjemme! « hendes stemme skælvede, og de sad en tid tavse og hørte deres fader kløve pindebrænde ude i køkkenet. » De har jo dog også dig. « » Og du mener, at jeg kan sagtens holde det ud. « » Nej, det må du ikke sige! Du må ikke blive bitter! Du skal være god ved mig, skat! « Udbrød hun fortvivlet og greb ham om hånden. » Du véd ikke, hvor ilde faren jeg er... Kan du ikke forstå det: de snakker om mig i krogene... De peger fingre ad mig på gaden:,se, det er tøffelmagerens datter! De siger, at hun er forfalden og drikker med moderen.’ og jeg gør det jo dog ikke, skat! Jeg skal dog vel ikke stå til regnskab for, hvad der er bleven givet mig, mens jeg var lille? Jeg opfører mig jo dog ordentlig. Kan de så ikke lade mig i fred. « Han sad og kærtegnede hende med sine store, røde hænder, der var kendelig medtagne af omgang med kreaturben, spegesild og gammelt jærn: » Du må ikke tage dig det så nær... Det er der ingen grund til, lille søster! « » Jo, jo! Du må tro mig, skat! Det bliver ' det bedste, at jeg rejser. Jeg må bort fra skænkestuen, fra ydmygelserne og fra fristelserne. « » Tror du ikke, at man finder fristelser overalt. « » Jo, men jeg skal nok overvinde dem, når jeg kun må blive fri for dem her hjemme. « » Dersom jeg endda kunne følge dig! Du kan tro, at jeg også tit føler mig til mode — uf, som om jeg lå i en rendesten og blev trampet af en flok gæs! Ja, hvem der turde rejse sig! Hvem der turde tage ud at arbejde for sig selv... ja, og så for éns forældre! Du kan tro, at jegskulde tage fat! « » Jeg skal nok se at skaffe dig en plads der ovre, når jeg først kommer til København. « » Tak! Vil du love mig det! « » Og så vil vi altid holde sammen. « » Ja, det vil vi, Anna-mathea. «. » Men så må du også love mig, skat, at du vil være god imod vore forældre og sørge for, at de ikke sætter sig imod at jeg rejser. « De gav hinanden hånd og rejste sig med ét, da der lød fodtrin i gangen. Det var broderen, Peter-olaf, som kom med en pakke hvedebrød under armen. » Hvad er det dog, du spiser? « spurgte søsteren ham, da hun så’ hvor umanerlig hans kæver bevægedes, medens øjnene lyste af en stærk glans. » Å, det er bare en sukkerkringle, jeg fik i tilgift af gamle maren-besynderlig. Hun sagde, at jeg var et pænt menneske, der nok en gang ville gøre lykke hos fruentimmerne. Hi, hi, hil « han var nær ved at danse af henrykkelse. » Det skal jeg aldrig, aldrig glemme hende. « i. » Jo, det må jeg sige, københavnerne forstår det: verden er til at glædes ved. Nu har jeg været på Frederiksberg at se solen danse og bag efter i dyrehaven... Men mage til liv og færdsel har jeg endnu aldrig set! « lød det fra skat Johnsen til søsteren. De gik hen ad strandvejen en pinseformiddag i knitrende Sollys og omgivne af en strøm af lutter glade mennesker. » Og hvad synes du så bedst om: Frederiksberg eller strandvejen? « » Ja, må jeg bede om strandvejen — især når jeg har dig med. « » Det skulle jeg da også mene, « lo annamathea, der ikke havde været med på Frederiksberg. » Dejlige Øresund... « nynnede han uvilkårlig. » Nej, vil du lægge mærke til robåden der ude, hvor den piler af! Det er, ligesom det kribler en i musklerne bare at se, hvordan de andre bruger deres arme! Sådan en båd kunne jeg nok lide at have eller også en sejlbåd som den lille, der kommer dér med flaget. » » Jeg véd ikke hvilken du mener. Jeg ser sejler på sejler og flag på flag. « » Ja, nu skjulte den sig, den gavtyv. Nej, der er den igen. 'se, der i retning af villaen! Nej, kors, sikken villa! Sikken allerkæreste lille villa! Hvad siger du, om den var vor? Der kunne man da springe ud på hovedet fra sengen at tage sig en dukkert. « » Du er ellers ikke billig! « lo hun fremdeles. » Først vil du have en robåd eller en sejlbåd og nu en villa. Nå, for resten hører det vel ikke til det umulige, « slog hun pludselig om, » at man en gang kunne blive ejer af et lille tarveligt landsted. Der er vist mange i verden, der har begyndt med’ et par tomme hænder, ligesom vi, og senere er komne både til velstand og ære. « Hun fortsatte gangen med en tillidsfuld mine. Skjøndt hendes påklædning var tarvelig — hun bar et lysegråt forårs-o vers tykke over en sort ulden kjole og en stråhat med slør — tog hun sig helt standsmæssig ud. Det var ikke sjældent, at en herre vendte sig i forbigående for at se på hende; og selv broderen kunne ikke lade. være med stadig at beundre hendes statelige holdning og vækst. Han mærkede nok, at han blev » den lille « Ved siden af søsteren, og det uagtet han var langt mer nymodens klædt end hun. Det var nu allerede fire år, siden Anna-mathea kom til København. Efter at hun havde tjent omtrent den halve tid hos vinkyperen, madam Nielsens svigersøn, var hun bleven forfremmet til køkkenjomfru hos en af byens største vinhandlere, der havde deltaget som frivillig i den slesvigske treårskrig—hvorved han havde gjort sig fortjent tilkaptejnstitelen. Han var gift med en østerrigsk dame, som bragte ham betydelig formue, og havde en af hendes søstersønner, hr. Lieutenant Gastoni, i huset, da hans eget ægteskab var barnløst. En anden slægtning af fruen, hr. cand, farm. Hvalsø, der var materialist og parfumefabrikant, kom så godt som daglig i kaptejnens hus, og det var efterhånden lykkedes Anna-mathea ved hjælp af sit herskab at få broderen ansat som kontorist og handelsbetjent i hr. Hvalsø’s forretning på Kjøbmagergade, dér hvor han havde sin fabrik. Hendes glæde var ikke mindre end broderens, da principalen straks fandt behag i ham og ikke alene betalte et kursus for ham ved et handelsinstitut, men også lovede at støtte ham for fremtiden, da der åbenbart stak en dygtig forretningsmand i ham. De var imidlertid nåde ind til kaptejnens ansélige, gamle ejendom, der var beliggende i udkanten af byen, ved en af søerne. Anna-mathea havde ment, da hun første gang kom der ud, at den vist oprindelig havde været en gammel herregård. Det var et langt, toetages sted med køkken og domestique værelser i kælderen. Haven, der lå bag ved og for enden af huset, havde en betydelig udstrækning. Hist og her dukkede en statue frem imellem træerne. Der var solsejl for de fleste af vinduerne ud imod søen, og en vældig danebroge hang slapt ned ad stangen foran husets gavl. Anna-mathea, der havde sit værelse i kælderen, gik beskedent hen ' imod en bagdør, efterfulgt af broderen. — han skulle være hendes gæst som sædvanlig, når han havde søndagen fri. — skjøndt hun i modsætning til det øvrige tyende havde tilladelse til at gå ind ad hoveddøren, benyttede hun den aldrig. Hendes herskabs godhed imod hende var hende som en tærepenge, der ikke måtte misbruges. Der var overhovedet intet hun mer søgte at undgå end at forulempe sine medmennesker. fra en lille forstue trådte de ind i hendes allerhelligste, køkkenet. Det var et stort, trefags lokale med hollandske fliser på væggene og et mægtigt komfur, fra hvis mangfoldige kogekar en letkrydret damp steg op under røghatten og det gibsede loft. Rundt om på hylder, der var kantede med safian, stod talrige porcellainskrukker med forskellig påskrift, blankskinnende fade, tallerkener, kjedlef og pander, kopper og glas. Bordet langs vinduerne var dækket med en voksdug, og midt ude på gulvet lå en tynd sivmåtte, som førte over imod korridoren, og alle kælderværelserne. » Fruen har vel ikke savnet mig? « spurgte hun i forbigående den ene af pigerne, der stod henne ved komfuret og tog låget af en dampende gryde. » Nej. Jomfruen kunne såmænd godt være bleven borte noget længer. Herskabet er først nylig kørt ud en lille tur. « Anna-matheas værelse lå længst borte i korridoren, dér hvor der var nedgang fra vestibulen i første etage. Det var noget lavt i forhold til dets størrelse, men for øvrigt ganske hyggeligt. Møblerne ville godt kunne haft plads i herskabets dagligstue uden at skamskjænde den. Gardinerne stod i et passende forhold til møblerne, og der lå tæpper på gulvet både udenfor sengen og den magelige sofa. Vel var der jærnstænger for vinduerne, af hvilke de fleste stod åbne. Men det var ligesom blomsterne ude i den smalle forhave bødede derpå, i det de hyppig sendte duften helt ud i korridoren. På stenbroen, der lå omtrent i lige linje med det underste af vindueskarmen, var der stadig færdsel af spaserende og vogne, undertiden også af soldater, som marcherede forbi med fuld musik — hvilket efterhånden var blevet Anna-matheas ubevidste sværmeri. » Der har du brevet, jeg fik i Morges fra vore forældre, « sagde hun, efter at hun havde skilt sig ved overtøjet og åbnet en komodeskuffe. » Sæt dig nu hen ved vinduet og læs det, mens jeg tager min køkkenkjole på! « » Ja, lad du bare, som du er hjemme! « svarede han leende og læste brevet, der lød således: kære gode datter og søn vi haver med glæde og rørt hjerte modtaget jeres brev og pakken og vil nu bede jer kære datter og søn ikke at forsmå vor tak. Det kom kl. 8 onsdagaften da jeg lå syg og var så tung i mit sind som jeg stakkel igen haver hveret i den sidste tid. Men så var det som-jeg lige med et blev rask og jeres fader blev så glad da han kom hjem og jeg var stået op af min seng. Vi fik gælden betalt endnu samme aften og skulle hilse fra købmand bæk og skrive til skat at han glædet sig over ham. Men det var for mange penge og de smukke klæder som i godt kunne have gået med længe endnu. Jeg har lagt kjolelivet ud så det passer mig og føler mig så glad i al min skrøbelighed når jeg haver det på og ved de dejlige strømper jeg strikker. Men hvordan skal vi takke jer. Guds fred og glæde omtslynge eder begge to så i aldrig må have men af hvad der er vederfaret jer i jeres barndom. Ja gud give det. Jeg slog forleden op i bibelen for jer og var så glad ved at det blev i sakkarias hvor han skriver om en kilde der er åbnet mod synd og urenlighed. Det var da så kønt at jeg kom rigtig til at græde. Men nu vil jeg ønske jer en glædelig pinsefest og ikke aflade med at takke jer fordi i er så gode mod jeres gamle forældre der har døjet så meget ondt. Jeres fader haver nu igen materialer for lang tid hvorover han er så lykkelig især da der kom et par fannikepiger i går som ville have lakerede klodser så i må have ham undskyldt i dag men han skriver i pinsen. Jeg skal hilse jer fra Peter. Han er endnu på sæbekogeriet men vil da så urimelig gerne til København og boletta også hun kommer hjem i pinsen men dertil har hun vist ikke hoved nok. Og nu vil jeg sige jer farvel al vor trøst og glæde og takke jer fordi at i så snart vil se hjem til os og at i er så hjærtelig velkommen når det behager jer jeres tro og uforglemmelige moder Kierstine Johnsen. » Se, hvor pænt hun dog skriver! « udbrød sønnen og foldede brevet sammen. » Ja,- nu kommer hun sig nok — og vor fa'er også. Det er kun armod, der har trykket dem. Men hvad siger du, Anna, til det, hun skriver om vore søskende? « » Ja, det må vi vente med at tale om til siden. Nu må jeg ud i køkkenet, « svarede søsteren. Hun havde imidlertid iført sig en blåladen bomuldskjole og bundet et hvidt forklæde om livet. De hvidtforede ærmer var smøgede op til lidt oven for albuerne. Om halsen bar hun en lille lærredskrave, og det sortblanke hår, der var strøget tilbage over issen, hang i et par fyldige bukler ned ad den hvide Hals. Der var noget i, hvad hr. Lieutenant Gastoni plejede at sige om hende: hun så’ » appetitlig « ud. Broderen sad længe og så’ ud ad vinduet, medens spurvene rumsterede i murvedbenden uden for, og den ene tungt belæssede kapervogn rutschede forbi efter den anden, med bøgeløv i fadingen. det var dog hverken spurvene eller bøgeløvet, der fængslede den unge handelskommis’s opmærksomhed. Tankerne fore travle om i hans hjerne. Han længtes stærkt efter at prøve sine kræfter og havde netop på den tid i sinde at begynde et slags agentur-forretning, da principalen havde lovet at overlade ham en del af fabriksvarerne på billige vilkår og at give ham fri nogle timer om eftermiddagen, for at han mulig derved kunne skaffe sig en bifortjeneste. Men for at forretningen skulle kunne » smide noget af sig «, indså’ han nok, at han måtte have sig en pålidelig Karl, der kunne bringe varerne i byen og ved en given lejlighed se lidt på hans fordel. Hvor skulle han få fingre i en sådan fyr? Hans tanker faldt undertiden på Peter-olaf, der jo gerne ville til København. Men det tiltalte ham dog ikke, at hans egen Broder skulle være hans trækhest eller kusk. Nej, så ville han hellere vente og se tiden an. Men da hændte det en aften, at der kom en mand fra hans fødeegn ind i butikken til ham og bad ham om et lille lån. Manden fortalte, at han tidligere havde været hosekræmmer, men » Geschæften var bleven ødelagt ved de mange fabrikker, og han var kommen svært på knæerne. « Johnsen spidsede øren. Det var jo netop en sådan, lidt geschæftig jyde han trængte til. Og hellere end at stymperen måtte gå og tigge, måtte han da tjene brødet ved at røre lemmerne. Jo, nu skulle der tages fat! » Sig mig, Anna-mathea, « udbrød han oprømt, da de senere sad og spiste dyresteg. — han var åbenbart ingen kostforagter, hvorimod søsteren kun sparsomt tog til sig af maden og lod vinen stå urørt. Anna-mathea brød sig egentlig slet ikke om rødvin. Derimod kunne hun godt lide et lille glas Madeira, som de undertiden fik til desserten. » Tror du, at Peter-olaf ville opføre sig sådan, at man kunne have fornøjelse af ham, dersom det lykkedes mig at få ham anbragt her ovre ved min principals fabrik? « » Jeg véd ikke... Bare han ikke er for ustyrlig... Det går da heller ikke an, at trække alt for store Veksler på hr. Hvalsø’s godhed. Jeg synes, at det allerede er meget, at han vil indlade sig med dig i en trafik som den, der er tale om... « » Trafik? Må jeg bede dig veje dine ord lidt, når du taler med en vordende grosserer. Måske jeg nu snart løser borgerskab. « » Nå ja, forretning da. Han gør det næppe for sin fordels skyld. « » Det kan man ikke vide. Vi er alle mennesker. Tror du ikke, det har noget at sige for en fabrikant, at han kan komme af med sine varer og få kontanter i steden for? « » Kontanter... Har du da ikke i sinde at give kredit? « » Vist vil jeg give kredit... hvor det ikke kan undgås... Men hvad er der i vejen? Jeg synes, at du hele tiden sidder og rynker brynene. « » Jeg vil ikke skjule det for dig. Fruen kom for et øjeblik siden ned til mig, da det øvrige selskab var gået ud i haven at drikke kaffe. Jeg anede straks, at hun havde noget på samvittigheden. « » Og det var? » » Isbuddingen, skat. « » Isbuddingen? « » Ja. Den var ikke rigtig vellykket. Hr. Pastor Jacobs — han kommer her jo undertiden — havde sagt, at crêmen var ikke så god, som han plejede at få den. Må jeg nu spørge dig: er det ikke ærgerligt, at en præst skal være den første af gæsterne til at kritisere ens mad? « » Men hvad sagde fruen da ellers? « » Jo... nu skal du kun høre... hun spurgte, om jeg ikke kunne lide at tage et lille kursus i kagebagning inde i hr. Martins konditori... Du véd nok, det franske konditori.,. Det er dér, hvor vi tit har været inde at spise til aften efter tteatertid. Hun kunne mulig få hr. Pastor jacobs’s husholderske imens, da hs. Velærværdighed nok skulle til carlsbad i sommer på grund af sin dårlige mave. « » Vorherre være med ham! Stod det til mig, skulle han få crème af en anden beskaffenhed, « Svarede han og lo. Anna-mathea havde netop taget af bordet, da der blev banket på døren, og en ung herre trådte ind med en bog under armen. Broderen, der stod henne ved vinduet og tændte en cigarette, var nær ved at tabe den af overraskelse. Det var hustruens søstersøn, » den smukke lieutenant Gastoni «. Uagtet han imod sædvane ikke var i sin husar-uniform, men bar selskabsdragt og havde hvidt om halsen, var der noget ved ham, som øjeblikkelig røbede soldaten, i det han rank og spændig trådte frem fra døren. At dømme efter hans ungdommelig slanke og muskelføre krop ville man næppe antage ham for ældre-end fem og tyve år. Men ansigtet, der var magert og af en sydlandsk lød, tydede dog på en højere alder. Næsen var fornemt kroget, med et noget rovfugleagtigt tilsnit, der stemmede godt overens med udtrykket i hans rødbrune, dybtliggende øjne, hvis glans efter Anna-matheas mening var næsten alt for strålende. Munden, der halvvejs dækkedes af overskægget, var ualmindelig fint formet, men havde et lille anstrøg af spot. » Blot jeg ikke kommer til ulejlighed! « begyndte han og bukkede — først for anna-methea og senere for broderen, der en gang var bleven ham forestillet. » jeg ville kun indfri mit løfte, at låne frøkenen en bog. De husker, at de udtalte forleden, at de havde ingen lekture. « » Det er alt for opmærksomt af dem, hr. Lieutenant, « Udbrød hun glad og greb efter bogen. » Jeg skal nok skynde mig med at læse den. « » Det behøves ikke — skønt den er ikke min egen. Jeg har for øjeblikket ikke noget videre læseværdigt udenfor fransk literatur. Og den vil næppe falde i deres smag. « » Marie Grubbe, « læste hun på titelbladet. » Jeg har netop længe ønsket at læse den bog. Man siger, at den er god. « » Ja, det siger også tante. Jeg har lånt den af hende. « Hun bladede i den med barnlig henrykkelse og læste noget om rosenblade og hvide arme. Men da hun så lagde mærke til, at han stod og så’ på hende med et forskende blik, der skød sig frem under brynet, blev hun pludselig rød og lagde bogen bort. » De læser vel ellers meget i deres ensomhed? « » Å nej... skønt jeg véd ikke noget mere morsomt end en rigtig god bog. Det er egentlig mest om aftenen, jeg læser, da jeg er kommen i vane mod at ligge længe vågen. Det adspreder så rart. « » Det giver jeg dem ret i... Det er også min mettode. Men nu må jeg nok anbefale mig, da selskabet venter... jeg skulle kun op for at hente cigarer... Undskyld, hvis jeg forstyrrede dem i deres tobaksrygning, hr. Johnsen... ja, for frøkenen ryger vel ikke? « lagde han til med et smil. Og han var et øjeblik efter ude af stuen. » Nej, jeg er aldeles forbavset! Jeg troede... « » Hvad troede du, skat? « spurgte Anna-mathea åndsfraværende og så’ sig i spejlet. »... at jeg var den eneste mandsperson, der fik lov til at komme i dit værelse. Og nu ser jeg, at... « hans harme og bevægelse var for stærk, til at han kunne fuldføre sætningen. » Hvad ser du? « » At også hr. Lieutenant Gastoni har frit foretræde. « Hun rødmede igen og forsøgte at smile. Men det ville ikke lykkes hende. Så blev hun med ét fornærmet over hans udtalelse og ansigtet fik et bistert udtryk, som da hun nylig talte om præsten. Hun ville virkelig ikke finde sig i at blive irettesat af sin Broder. Og hun svarede kølig: » Jeg véd ikke, hvad du mener med frit foretræde. Jeg kan vel ikke godt vise mit herskab døren. « » Dit herskab? « » Ja... eller nogen anden, der kommer for at vise mig en opmærksomhed... Det er også noget at tage på vej for...

1890_MoellerEH_Overlaegen

Erik

Overlægen

Møller

MoellerEH

Overlaegen

male

1890_MoellerEH_Overlaegen.pdf

Erik Høyer

Møller

anonym

dk

Overlægen

Minde fra Krigen

n

roman

Gyldendal

KB

pdftxt

1863

Undertitel. I tvivl. Brevroman. Nok mest om krigene. Foregår fra 18.., over 185.. Til 1863

HISTORICAL

Når dette forsøg på at give en skildring af en bortdragen ven udsendes til fremmede, fremkommer det nærmest af en trang for mig selv til at levendegøre billedet af et menneske, der på mange måder var mig en gåde da vi levede sammen, men hvis minde, langt fra at være blegnet i årenes løb, tværtimod er blevet mere og mere klart. Ligesom det er en trang for de efterlevende at sætte mindesmærker på deres kæres grave, ikke alene som et taknemmeligheds tegn, der skyldes dem, men også til ihukommelse for dem, som gå forbi uden at have kendt den døde, således sættes også dette mindesmærke over min ven, fordi jeg både ønsker, at mange måtte kende hans liv, og tillige for at de selv kunne drage nytte af at blive vidne til hans kamp med sig selv og med verden. At beskrive et menneskes liv således, at det virkelig giver et talende og sandt billede af ham, er ingen let sag. Det er langtfra gjort med at sige: hvem eller hvad han var; der er meget, som må drages frem, meget, som var dødt, der atter må gøres levende, og det koster møje, før alle de småting, der høre med, ere fundne og indsatte på den rette plads. Når mindesmærkerne sættes på gravene, da hører det rigtignok til, at navn og stilling, fødsels- og dødsår skal stå der; men dermed nøjes vi ikke, vi lede efter det ord, der fyldigst kan udtrykke menneskets væsen, et ord, der ligesom er blevet levendegjort i ham. Om dette nu end ofte kan være vanskeligt, og vel sjælden nås således, at ingen ville have valgt et andet ord, og ment deri at finde et sandere udtryk, så bliver det endnu vanskeligere, når den, der hviler under stenen, har været en gåde både for sig selv og for andre; — og netop således var min vens liv. Han var en gåde for mange, et modsigelsens tegn for de fleste. Dersom de, der levede med ham, og som dog stod ham fjærnere, uden egentlig nogensinde at føle lyst til at komme ham nærmere, vare blevne spurgte om: hvem han var? og de ikke ville indskrænke sig til at nævne hans stilling som læge, eller hans navn, — så ville der have lydt en og samme dom, om den end var bleven udtrykt på forskellig måde. Hans hånd var imod alle, derfor var alles imod ham; og den almindelige dom var: han er vel en dygtig læge, men et utåleligt menneske; han er en af dem, som man bør gå så langt udenom som muligt, og hvis bidende tunge er alt for giftig til at nogen skulle ville udsætte sig for at komme i berøring med ham. Alt eftersom han og jeg kom til at stå hinanden nærmere, blev yttringerne, jeg hørte om ham, vel mere forbeholdne, men selv derover undrede alle sig, at der kunne være noget, som drog os sammen, og som virkelig holdt ud indtil enden. Det er for så vidt også mig selv en gåde, hvorfor jeg for ham blev noget andet end andre, hvorfor han, der stødte alle bort fra sig, til tider ligesom klamrede sig til mig og ønskede at have mig for sig selv alene. Det er mig endnu ubegribeligt, om det end i årenes løb er blevet mig mere forståeligt, hvorledes det gik til, at han, der vistnok sukkede efter kærlighed, men aldrig vovede at udstrække sin hånd efter den, fordi han mente, at den var uddød i verden, så det ville være ørkesløst at søge efter den, at han, min gamle, trofaste ven, verden kun kendte som et menneske med et steenhjerte, har gjort sig fortjent af mig til den gamle gravskrift: « din kærlighed var mig underfuldere end kvinders kærlighed. » Han var sig selv en gåde, ja! en uforklarlig og uforligelig modsigelse. Hans udvortes svarede aldeles ikke til hans indre. Når man så denne temmelig lille og noget korpulente mand med den tykke, hængende underlæbe, der altid lod munden halv åben, — med de store, noget udstående øjne, hvorover der altid hvilede et tilfreds træk, — når man så ham med de sunde, røde kinder, og med de små, noget platte fødder, hastig vandre hen ad gaden, så skulle man tro i ham at finde et menneske, der rigtig « frydede sig ved livet », og som hver dag tog alt, som det kom, uden at granske over, hvorfor det just kom således og ikke anderledes. For dem, der ikke nøjere kendte ham, forøgedes dette indtryk ved en latter, der ikke var sjælden, og som syntes så naturlig, at den kun kunne fremgå af en hjertelig tilfredshed med sig selv og hele verden, om end de, der kendte ham nærmere, mærkede, at der var en disharmoni tilstede. Til den tro, at han hørte til de lykkelige her i verden, syntes også hans udvortes livskår at give ret. Han var født med en ikke ubetydelig formue, og han havde bevaret den; han var og blev også af alle anset for at være en meget dygtig læge, især chirurg, og han fulgte samvittighedsfuldt med sin videnskab; han var ugift, så han plagedes ikke af familiesorger. Faderen var død, da sønnen endnu var barn, hans moder, hvis eneste barn han var, havde levet indtil få år før jeg lærte ham at kende, og, om hans hjerte end hangfast ved erindringen om hende, så havde tabet dog mistet sin Brod. han var en ven af livets timelige goder, ikke alene af de ædlere og varigere, som f. Eks. Musik, men også af at sidde ved et godt bord, især når han måtte få lov til at sidde tavs og uforstyrret, for at observere og gøre sine notater. Kommer nu hertil, at han, der i grunden helst vandrede omkring imellem sårede og syge, søgte at bringe trøst og velsignelse, hvor han kunne, så synes det forståeligt, at alle anså ham for en lykkelig mand, — han vidste det kun ikke selv. Nej! Han vidste det ikke selv! Dersom nogen havde sagt det til ham, da ville han enten have svaret med en uhyggelig latter, eller med at notere dette lille træk og lægge det til de mange andre, han samlede på som beviser på menneskets usigelige dumhed. Som alle Herrens ord er også dette et sandt ord: at når øjet er sygt, så bliver det ganske legeme mørkt. De skønneste farver skjule sig for den farveblinde og løbe ud i et. Hvor ofte have vi ikke alle gjort den erfaring, at det syge øje eller syge hjerte gør al ting mørkt omkring os. Hvor ofte have vi ikke oplevet, at vi en sommermorgen træde ud i haven, hilse på de gamle venner iblandt blomsterne, og på de nye, vi aldrig før have set, og de stå der alle sammen, så talende og dragende, og alle deres hemmeligheder oplades for os, fordi øjet er sundt, hjertet glad og åbent. Så møder der os en hjertesorg; vi vandre på de samme steder, i de selvsamme omgivelser, enhver blomst står og seer på os med de samme øjne som i går, som et troskyldigt barn, der lagde sig til ro med et smil, fordi moderens taknemmelige ansigt bøjede sig over det, — og som vågner op uden at kunne forstå, hvad der er i vejen. — alt udenfor os er uforandret, men indeni os, ja! desværre! der er øjenlågene faldne ned for øjet, hjertet har lukket sig, — og så er alt blevet mørkt. såvist som vi alle have erfaret dette, have vi dog også gjort den erfaring, at med et bedrøvet ansigt kan hjertet have det godt, og at omgivelserne atter kræve deres ret: det bliver lyst for os igen, ligesom når tågen letter over landskabet, og solens stråler bryde igennem på ny. Er øjet lyst, bliver det hele legeme lyst. Med de fleste er det dog tilfældet, at det syge øje kan blive sundt igen, at lys og mørke afløse hinanden, at sorrig og glæde gange på rad, således som han vil, der ene forstår at blande sødt og bittert på en sådan måde, at den rette lægedom findes deri. Men der gives mennesker, hvis øje altid er sygt; den lyseste og klareste solskinsdag i deres liv formår ikke at jage mørket bort; de kunne ikke og de ville ikke se lyset; om det end stråler dem nok så klart imøde, så tænke de kun på at forvandle det til mørke; deres hele livsanskuelse indeholdes i det gamle ord: « jorden er øde og tom, og der er mørkt over afgrunden. » ja! Jorden er øde, — ikke en enkelt plet på jorden, men den hele jord, hvorhen man så end vender øjet; forrådnelsen har bredet sig og har gennemtrængt alle forhold; der er ikke en eneste plante, der når sin fulde udvikling, de visne alle på vejen; der er indtrådt en standsning og en forstyrrelse i alle 'ping, hele verden har i grunden spillet fallit. Det var på denne måde, at min gamle vens øje var blevet sygt. Hvad årsagen var, det ved jeg ikke; næppe var det dog begrundet i, at han havde været genstand og offer for en eller anden bitter skuffelse, som havde været så stærk, at den havde afsat sit mærke på alt. Der er vel ingen, der mere end en sand og alvorlig Christen føler og erkender sandheden i denne mørke verdensanskuelse, eller som bedre forstår, hvorledes den nagende orm alle vegne er tilstede, men der er heller ingen, der har fået det lægemiddel, som et troende menneske har fået, derfor ender han aldrig i opgivelsen af alt, eller i håbløshed om det godes sejr. Men dette lægemiddel kendte min ven ikke, ligesålidt som man i den tid endnu kendte den aseptin, der holder forrådnelsen ude; derfor var hans liv så fuldt af modsigelse, fordi et menneskes livs ideal vel kan slås til jorden, til sine tider synes at være tilintetgjort, men i den næste time står det der atter, vinkende til arbejde for at nå det. Hans liv var fuldt af de største modsigelser. Måske kunne jeg have samlet billedet af ham i en ramme, i stedet for at danne det ved at fortælle enkelte spredte træk af hans liv; men jeg har valgt, kun at fortælle ud af det virkelige liv, hvad jeg har været vidne til; ved slutningen af bogen vil det vist kunne forstås, at hvad han end var og hvo han end var, så var han et menneske, hvis øje var sygt, og derfor var det ganske legeme mørkt for ham selv, og han en gåde for alle. Hvor forunderligt var det ikke at se, hvorledes han, der mistroede alle mennesker, og som tvivlede om deres sandhed og kærlighed, — han nævnede altid menneskeslægten med navnet « det store utøj » —, at han dog uden nogen betænkelighed kunne give sig hen, for at kærligheden ikke skulle gå ham forbi. Hvor forunderligt, at han, som foragtede dette « utøj », og mente, at jo mindre der blev tilbage af det i verden, desto bedre, dog med den mest rørende opoffrelse kunne anvende al sin dygtighed for at holde et menneske i live. Hvor forunderligt, at han, der aldrig så andet i hele menneskelivet end forstyrrelse og forvirring, og som, — det mente han selv, — for længst havde opgivet alle idealer, dog altid med en sådan strenghed og samvittighedsfuldhed gik pligtens lige vej, at intet var i stand til at bortdrage ham derfra. Hvor forunderligt, at han, der ganske vist mente, at hele verden ligger i det onde, — eller, som han måske snarere ville have udtrykt det, — i det dumme, at han dog ikke alene kunne glæde sig over, at nyde det gode i denne verden, men endogså i øjeblikke kunne glemme sine grundsætninger, siddende i drømme, indtil han vågnede op, fordi han midt i nydelsen havde fået øje på ormen, og at han så ikke, som vi andre, forstod at kaste ormen, men ikke rosen, hvorpå den kryber, bort. Hvor ofte tage vi ikke fejl, fordi vi bedømme mennesker efter de grundsætninger, de vedkende sig, og med stor ihærdighed forsvare. Dersom vi kunne samle alle grundsætningerne for at danne os et billede af det virkelige menneske, da ville vi ofte få at se, at det samme menneskes væsen er helt forskelligt fra hans grundsætninger; men altid ville vi tillige gøre den erfaring, at der kun har været en, som var et med sine grundsætninger, og som derfor kunne sige: « jeg er sandheden! » Det er mit håb, at du, kære læser! når du har gennemlæst denne bog, må kunne sige: ikke at han var en underlig mand eller at han var en ulykkelig mand, men at han var en mand, der var bedre end mange andre, eller, om jeg tør bruge det udtryk: bedre end sig selv. At feltlægen, Hansen, og jeg mødtes, var ganske naturligt; thi lægen og feltpræsten kunne ikke undgå hinanden. Men vort første møde var meget charakteristiskt og betegnende for ham. Det var en af hine mindeværdige efterårsdage, ligeså fulde af strengt arbejde som af en uforklarlig løftende glæde, da forsvarere og angribere med lige kraft beredte sig til at møde hinanden og fremkalde afgørelsens dag ved frederikstad. I dønningen var en soldat død på sygehuset, og jeg var kaldet derned for at jorde den døde. Natten havde været urolig og søvnløs, forstyrret ved et, som jeg antog, forstilt angreb, men morgenen var en rigtig dejlig septembermorgen med stille vejr og klar, gennemsigtig luft. Min kære vært, den gamle borgmester, havde fortalt mig, at jeg kunne prise mig lykkelig over, at min rejse ikke gik for sig nogle år tilbage, da vejen var af den beskaffenhed, at han ofte var kørt fra frederikstad før det blev lyst, og først var nået til Garding, efterat folk havde tændt lys, skønt han kørte med fire heste. Dengang var vejen bundløs, mudderet gik over hjulnavene, og det eneste tempo, som kendtes, var « langsom, langsom »; den eneste trøst var, at når hjulene på den ene side sank dybt ned og vognen truede med at vælte, holdt klægen fast på de to andre. Denne tid var forbi, en bred og fortræffelig Chausse førte fra den ene by til den anden, så det gik rask frem. Dersom jeg havde været en Fyenbo, så ville jeg, skjøndt jeg drog til begravelse, have udtrykt min hele stemning i de ord: « hvor det var morsomt! » hele den endeløse marsk lå for mig, altid ens og dog altid skiftende, uden spor af bakker eller Dale, men alligevel fuldt af vekslende liv. De utallige flokke af stærer havde travlt alle vegne, og hvilede de en lille stund var det for at øve sig i deres afskedssange; de talløse stude, der trolig, uden at vide det, gik i deres kald for at blive færdige inden vinteren, anstillede deres øvelser med høide- og længdespring, om de end for længst havde opgivet håbet om at komme så vidt, at de kunne nå over de dybe grave. Fjern og nær vandrede folk omkring med deres springstokke i hænderne, for at vurdere deres rigdom. Jeg tænkte ikke på, at enhver af dem sikkert var en fjende, der forledt og forblindet ønskede ondt over mig og min oppasser; jeg var sorgløs og glad, ja! så glad som et ungt menneske, der føler en svulmende livskraft i sig, en velsignet opgave foran sig, som han mener at have fået kræfter til at magte, kan være det. Jeg sang ikke om kap med stæren, men der var ikke det mindste i vejen for, at jeg kunne have gjort det. Hvor en sådan stemning dog kan forklare og forvandle den hele omverden. Da jeg kørte ind i den lille by, hvor hadet til os danske var så levende, syntes jeg, at alle folk så helt skikkelige ud, og jeg begyndte at få en følelse af, at man dog vistnok gjorde dem uret; da jeg stod i den venlige kommandants bolig, og paraden, som skulle følge til kirkegården, var kommen, syntes jeg, at alt fjendskab var borte. Det var en menig, der blev begravet; kun en lille del af besætningen kunne undværes og følge, ingen blomster lå på kisten; det svuppede i vandet, da den blev sat ned i graven fjernt fra slægt og venner, — men tiden og stedet holdt en indtrængende afskedstale. jeg blev stående, medens graven blev kastet til, og da dette var sket, kom et par mand hen til mig med den bøn, at jeg ville tage dem til alters. Jeg lovede at opfylde deres ønske, de meddelte deres kammerater det, og en time efter blev altergangen holdt i den store kirke, hvor der mødte nogle og halvtredsindstyve for at nyde det måltid, der giver næring for det evige liv. Da altergangen var forbi, mødte jeg en capitain, der beklagede, at han ikke havde kunnet tage del i den med sine folk, tjenesten havde forhindret ham derfra, og endnu havde han meget at gøre. Jeg overlod straks til ham at bestemme en anden tid, og vi aftalte den femte dag derefter kl. 12; til den tid skulle jeg atter komme til byen, og jeg ville da tillige holde guds- tjeneste. jeg kom også, men alt var anderledes end vi havde tænkt. Mennesket spår, men gud råder. Dagen efter, samtidig med angrebet på Frederik stad, gik fjenden over ved tønningen, kaptajnen faldt for en fjendtlig kugle, og efter at fjenden atter var gået tilbage over floden, blev der sendt bud til mig angående begravelsen, som blev bestemt til samme dag og samme klokkeslet som den påtænkte altergang. Hvor forskellig var denne rejse dog ikke fra den forrige? Om morgenen, da jeg tog afsked med Helgesen, sagde han: « lykkelig rejse! Au revoir! » — og tilføjede med sit lune smil: « om vi da ellers ses mere! » Da jeg bemærkede, at det stod i guds hånd, svarede han: « ja! ganske vist! i den stå vi alle; men det kunne dog let hændes, at de blev taget af fjenden. » « det vil dog vel næppe ske? » « ja! det kan man virkelig ikke vide; i denne tykke, uigennemtrængelige tåge, da man ikke kan se to skridt foran sig, er det let gjort at sende patrouiller over Ejderen, så mange de vil, uden at vi er i stand til at observere eller møde dem. » Herved var imidlertid intet at gøre; derned skulle jeg, om det på nogen måde var muligt. En forunderlig kørsel var det. Den tunge, klamme tåge, der tyk og uigennemtrængelig lå og trykkede jorden, så at det til sine tider bogstavelig ikke var muligt at se hestenes øren; den famlende kørsel ud og ind, når snart den e’ne, snart den anden spøgelseskikkelse dukkede op lige ved siden af vognen; den ubegribelige taushed midt imellem levende, men usynlige væsener, og den spænding, hvori vi sad, med al vor opmærksomhed vendt til alle sider, på grund af en stadig skydning bagved os, medens vi dog ikke vidste, om faren ikke netop kom fra den modsatte side — alt dette i forening med den følelse, il som dengang endnu var ny for mig: at trykke en brav mand i hånden den ene dag, for den næste at stå ved hans grav, alt dette gjorde, at rejsen ikke var « morsom », om den end løb af uden den allermindste forhindring. Uagtet det spændte forhold imellem besætningen og borgerne foregik begravelsen dog med temmelig stor højtidelighed; den faldne havde forstået at vinde indbyggerne for sig, så ikke få civile fulgte ham til graven, ligesom også stedets præst talte nogle ord efter mig. Dersom det nogensinde føles, at vi er pilegrimme og gæster, og at vi slet ikke kunne sige: « i dag eller i morgen vil vi drage til denne eller hin stad », så er det i Felten. Jeg kom ikke til frederikstad, uagtet det var min bestemmelse at rejse tilbage inden aften. Ved bortgangen fra graven kom nemlig en soldat og fortalte, at en af hans nærmeste slægtninge var bleven meget farlig såret, og, da der ikke var noget lazarett på stedet, og det, der havde været i frederikstad, var blevet evakueret, var den sårede bleven ført til det store lazarett i h., og det var ham meget om at gøre, at jeg om muligt ville opsøge hans ven, og give ham underretning om hans tilstand. Derhen gik altså rejsen i det samme fugtige, trykkende vejr som om morgenen; men tågen sås ikke på grund af et bælgmørke, der ikke engang oplystes i min nærhed, når de store drøn lød fra frederikstad. det var dog ikke sent på aftenen, da jeg nåde h., og, efter at have fået et værelse på hotellet, gik jeg til lazarethet, hvorfra jeg dog straks vendte tilbage, da jeg af sygesergeanten blev underrettet om, at den omtalte mand var død, før han nåde lazarethet. For træt til at gøre en rundvandring imellem de syge og sårede, vendte jeg derfor tilbage til hotellet for at spise til middag. Der spistes den dag senere end ellers, og da jeg trådte ind i spisesalen, var det store bord helt besat med officerer og enkelte civile, og der var kun den ene plads tilbage, som jeg fik. Det var så naturligt, at i de dage, da vi hverken havde telegraf eller telefon, men måtte tage tiltakke med løbesedler, i den tid var enhver fremmed, der kom fra begivenhedernes nærhed, straks omgiven af en mængde spørgende, der søgte underretning om mangehånde ting. Det faldt nu i min lod at være den sidste løbeseddel, og som en følge heraf blev jeg fra mange sider bestormet med spørgsmål. Dette var ganske vist i sin orden, men man er jo ikke altid lige oplagt til at svare, i al fald ikke så udførligt som de spørgende ønske, allermindst når man træt og sulten, forkommen og trist i sindet sidder ved et bord for at stille de krav, ens egen natur gør. Således gik det her: mange spurgte, men mine svar vare så korte som muligt, og jeg må vist være forekommet den hele kreds, som var mig ganske ubekendt, meget uinteressant. At jeg ikke indlod mig på videre vidtløftigheder havde tillige en anden grund, nemlig den, at jeg endnu i begyndelsen af mit feltliv ikke var bleven fortrolig med officererne, men endogså havde en vis respekt for dem. At jeg overhovedet blev feltpræst, og at min hele fremtid derved blev en ganske anden end den ellers ville være bleven, derom kan jeg næsten sige, som der står i lignelsen: « af en hændelse drog en præst den samme vej », om jeg end ganske bestemt må hævde den hånds ret, der styrede « hændelsen ». Jeg blev bestemt til at være feltpræst efter få minuters samtale « af en hændelse » med den daværende minister, uden nogen skriftlig ansøgning, og jeg blev anmodet om at møde hos ham dagen efter for at få min skriftlige udnævnelse. da jeg kom til ham, modtog han mig med det elskelige smil, der var ham egen; han bad mig sidde ned, og bemærkede da, at den hele sag var gået så hurtig for sig, at det vistnok forekom mig selv som en drøm. Han tilføjede: « jeg har derfor ikke villet underskrive deres udnævnelse, før jeg fik talt lidt nærmere med dem, og navnlig forvisset mig om, hvorvidt de har gjort dem selv klart, hvad stillingen som feltpræst fører med sig. Jeg skylder dem at underrette dem om, at efter de sidste efterretninger fra armeen, er kolera optrådt voldsomt i insurgenternes hær, og det er næppe tvivlsomt, at den også vil komme til os. Skulle dette ske, ved de jo, hvilket arbejde der venter dem på lazaratherne; nærer de ingen frygt for dette? » « nej! aldeles ikke! Det er ikke det, der ængster mig, men derimod et ganske andet forhold. Da deres excellence er så venlig imod mig, tør jeg måske være så fri at nævne det. Min frygt gælder hverken de syge eller de sårede, men derimod officererne. Med dem er jeg hidtil kommen meget lidt i berøring; under mit stadige ophold på landet, har jeg kun mødt meget få af dem, og det turde være et spørgsmål, om jeg har rigtig forstand på at omgås dem således, at min gerning ikke skal lide skade derved. » Som svar rejste ministeren sig op, og, idet han svarede: « å! ikke andet! det skal de virkelig ikke ængste dem for, lad de dem sejle deres egen sø, som ikke ville have noget med dem at gøre, » — og idet samme underskrev min udnævnelse, rakte han mig hånden med de ord: « gå så! Gud velsigne dem! Rejs så hurtig, som det er dem muligt, jeg har den faste tillid til dem, at de gør, hvad de kan. » Således blev jeg tagen til feltpræst, uforberedt og uvant medjalle de nye forhold; overladt til mig selv, ene med hele ansvaret, men med fuld frihed til at arbejde eller til at dovne, som jeg selv ville, gik jeg ud. dette trænger jeg til at bemærke, mest for min egen skyld, på mine gamle dage, når en hær af bebrejdelser stormer frem, og med fuld ret taler til mig om, at jeg langt fra gjorde, hvad jeg kunne have gjort, og når jeg føler, hvor jeg har behov at vende mig til levende og døde med den bøn: « skænker mig eders tilgivelse! » Om den omtalte frygt for officererne end gjorde sig gældende hin middag i h., og således også havde sin del i en tværhed, der ellers ikke hører min natur til, så forsvandt den siden, fordi jeg fandt dem anderledes end jeg havde tænkt. I mange år levede jeg sammen med dem; var der end en del iblandt dem, som mente, at en præsts gerning egentlig kun var at begrave de døde; var der end en del, som aldrig lærte at se på mig med venlige øjne, og som altid holdt sig langt borte fra mig, — en højere befalingsmand klagede endogså skriftlig over mig, fordi jeg « demoraliserede » hans afdeling; — så er alt dette for længst glemt og forsvundet i lyset af al den trofasthed og fortrolighed, jeg fandt i manges venskab. Det slår vel næppe fejl, at en eller anden af de officerer, der en stund vandrede på vejen med mig, også læser dette; jeg føler derfor trang til at sige dem tak, ikke alene fordi de aldrig stillede sig i vejen for mig, men for den velvilje, der altid var rede til at give mig en håndsrækning; der lå i den langt mere styrke for mig, end de selv vidste. De fleste er borte. Når jeg, uagtet vi vedbleve at holde vort venskab vedlige, uagtet det var vor glæde i breve at fornye gamle minder og i dem at søge erstatning for 'pidernes ugunst, dog ikke, som jeg visselig burde have gjort, fulgte dem til graven, fordi jeg mere end andre skyldte at tale et afskedsord over dem, så skylder jeg deres minde og mig selv at sige: det var ikke, fordi jeg manglede forglemmigejer til at binde i krandsen, og det var ikke, fordi minderne vare blegnede eller taknemmeligheden visnet, nej! nej! det var fordi en gammel ven følte sin skrøbelighed: vældet i mig var for levende til at jeg iblandt fremmede turde håbe at kunne standse det. Der er tider og steder, hvor en mand frit tør græde; men der er også tider og steder, hvor man « skal holde tilbage », hvor svært det end kan være. Måske også denne digression skulle have været « holdt tilbage »; det står enhver frit for at glemme den; de, den angår, ville vel forstå den. Ved hint middagsbord havde Hansen siddet, men jeg havde ikke lagt mærke til ham iblandt de mange; ganske bestemt ved jeg, at til mig havde han ikke henvendt et eneste ord, ligesom jeg overhovedet ikke bemærkede, at han gav sig af med nogen. Efterat jeg samme aften havde været hjemme et par timer, bankede det på min dør, og en lille trivelig mand trådte ind og præsenterede sig for mig som overlæge Hansen med den bemærkning, at han gerne ønskede at hilse på mig og gøre mit bekendtskab. Heri lå der jo hverken noget mærkeligt eller noget overraskende, da manden og hans hele livsanskuelse var mig aldeles ubekendt; men hans begrundelse af ønsket om at besøge mig, er så charakteristisk, og giver et sådant indblik i hele mandens væsen, at jeg her må nævne den og bruge hans egne ord. « seer de, » sagde han, « de så mig måske nede ved bordet, eller de så mig måske slet ikke, det er nu også i sig selv ligegyldigt; thi det man seer på et menneske, er jo egentlig ikke det, man vil se. Det er nu det samme. Det var ikke noget videre tiltalende selskab, det kunne jeg godt mærke, at også de følte; men det må man jo tinde sig i; maden var god nok. men jeg synes, at jeg følte lyst til at tale lidt med dem oven på maden, og gøre deres nærmere bekendtskab, hvis de tillader. » Jo, det tillod jeg gerne, og det ville være mig kært osv. « ja! det ved de nu ikke, da de ikke kender mig; men jeg vil helst sige dem det straks,- hvad grunden er til, at jeg er kommen, og hvad det er, der har draget mig til dem; thi det aner de vist næppe. » Jeg var så beskeden, at jeg ikke anede det. « jo! seer de! kan de huske, at da vi vare ved stegen, udspandt der sig en samtale imellem to capi tainer, og at de vare uenige, og kan de huske, at den ene af dem henvendte sig til dem og sagde: « måske hr. Pastoren kan give nogen oplysning herom? » deres svar var tydelig nok; de sagde: « nej! Hr. Capitain! Jeg har ikke mindste forstand på den sag ». » « seer de, at de midt i den store forsamling højt og lydeligt turde give det svar, at de midt i denne opstyltede, opblæste og selvtilfredse verden, der ved besked med al ting, og som er så gyselig klog også på det, den ikke forstår, — at de i den ville være bekendt, at der var en eneste ting i verden, de ikke ved besked med, og at de således turde blotte deres uvidenhed, — det, forsikrer jeg dem, gjorde mig godt, og jeg sagde til mig selv: « det er måske en mand for dig! » kan de nu forstå, hvorfor jeg kommer til dem? » Således var vort første besynderlige møde. Skønt jeg måtte le ad hans udtalelse, og i det hele kun forstod lidt af hans hele pessimistiske livsanskuelse, der gav sig tilkende i alle retninger, så brød dog hans mangesidige dannelse således igennem, at vi blev siddende i flere timer, og skiltes fra hinanden med det gensidige ønke, at forholdene måtte ville tillade os at leve noget længere sammen. Det gjorde de virkelig, og jeg tror ikke, at han så lidt som jeg, nogensinde har fortrudt, at han overvandt sig selv til at søge et menneske, der ikke vidste besked med nogen ting. Næste morgen, da jeg kunne tænke mig, at han var færdig med sin tjeneste på sygestuerne, gik jeg op på lazarethet for at besøge de syge. Jeg gik først til ham, men, skønt jeg søgte at afværge det, var han dog ikke at formå til at blive i sine værelser; han ville med, for, som han sagde: at gøre mig opmærksom på dem, der vare farligst angrebne. Jeg havde helst været alene, men jeg vil ikke negte, at det dog under vor temmelig lange vandring var mig kært, at han var kommen med; thi det gjorde mig usigelig godt at se, med hvilken glæde de sårede så ham komme, og med hvilket venligt smil han trådte hen til dem alle. Vi gik fra seng til seng, til let og til svært sårede, til dem, som snart kunne udskrives, og til dem, som aldrig bleve udskrevne af nogen jordisk læge; men ved hver seng stod vi stille, og alle vegne havde han noget at gøre. Traf vi på nogen, der led meget, havde han et trøstende ord, traf vi på nogen, som lå og kastede sig urolig om, lagde han madratsen eller hovedpuden til rette; hans små fine hænder følte enhver fold, og den blev glattet ud. Jeg erindrer, at vi også traf en, der havde udstridt et øjeblik før vi kom; da Hansen så ham, for blodet ham op i kinderne, men uden at sige et ord tog han lagenet og skjulte den dødes ansigt med det. Selv var jeg temmelig uvirksom; jeg følte mig ikke rigtig fri; jeg var trykket af den fremmede mands nærværelse, men jeg kan ikke negte, at han den dag gav mig, uden at han selv tænkte derpå, en nyttig lære, som senere kom mig til gode, når jeg siden ikke alene overlægen. 2 kom til de syge med trøstens ord, men også med en venlig og hjælpsom hånd. Vandringen tog som sagt temmelig lang tid; selv ned på to temmelig store og stærkt belagte typhusstuer formåede jeg ham til at gå med mig, og også der lærte han mig i det mindste at overvinde en gammel frygt for sygdommen så grundig, at den ingensinde senere vendte tilbage. Hele tiden havde Hansen været den trøstende læge, der alle vegne bestræbte sig for at lade de syge skimte nyt håb, og der var ikke spor af, at hans gang var tung og uden frimodighed; det syntes, som om han helt og holdent gik op i sit kald som læge, og at han havde stor tillid til det. Men da vi vare færdige, havde vasket os, og nu sade sammen i hans stue, da faldt sløret, og der kom noget ganske andet til syne. Da jeg havde takket ham for hans ulejlighed og for hvad jeg havde set og lært, udbrød han: « å! sig dog ikke det! det er en trist gerning at være læge. » « det kan jeg ikke forstå. Da jeg var bleven student, var det min agt at jeg ville være læge; at jeg ikke blev det, deri var min faders bestemt udtalte ønske skyld; men det har dog altid siden stået for mig som et af de skønneste kald her i livet. » « ja! da har de virkelig grund til at takke deres fader, fordi han var klogere end de dengang; thi om de har nogen tilfredsstillelse af at være præst, det ved jeg ikke, men at de aldrig ville have fundet den som læge, det kan jeg forsikre dem, og jeg taler af egen erfaring. » « det er mig aldeles uforståeligt, og ikke mindst i dag, efter at jeg har set dem gå iblandt de sårede. At en læge kan have sine store sorger og skuffelser, det kan jeg vel tænke, men så har han da også sine store glæder. » « vil de ikke sige mig, hvad det er for glæder? » « jo! Er det ikke en glæde at kunne være et redskab til at give et menneske sit helbred tilbage? og selv om det ikke lykkes, så dog i det mindste mange gange at kunne stille de store smerter en stund? Var det dog ikke i dag hele vejen øjensynligt, at hvor vi så kom frem, så alle de syge dem komme med et udtryk af glæde? » « give mennesker deres helbred tilbage! Ja vist! Troer de, at vi kan helbrede noget menneske? Nej! Jeg skal sige dem, hvad vi kan: vi kan til nød få fat i, hvor sygdommen sidder, og vi kan nogenlunde bestemme og skrive den medicin op, som vi mene, at erfaringen har lært os at være den rette; — men så, når den syge har fået den, så griner erfaringen af os, griner os lige op i ansigtet; thi medicinen virker ikke det allermindste. Så stå vi der, det er glæden! » « ja, det kan vel hænde; der er jo ingen, som kan lægge en alen til sin egen eller til en andens vækst; men de kan dog ikke negte, at erfaringen er en stor ting, at den er de ældre lægers store fortrin, og at jo mere der samles af den, desto rigere er den kundskab, hvoraf en læge kan hente de rette midler. » « min unge ven! Ja, det tror folk; men jeg vil sige dem, hvad min erfaring er. Kender de noget til Byron? » « det er ikke meget. » « å! da gør mig den tjeneste at gøre dem bekendt med ham, studer ham og lev dem rigtig ind i ham; thi det vil de have et stort udbytte af; de vil hos ham finde mange gyldne ord. Han siger et sted: viden er Kummer; den, som mest forstår, må sørge dybest ved den bitre sandhed; kundskabens træ er ikke livets 'præ. Vi læger sige naturligvis ik

1897_MoellerO_Overmennesker

Otto

Overmennesker

Møller

MoellerO

Overmennesker

male

1897_MoellerO_Overmennesker.pdf

Otto Martin

Møller

dk

Overmennesker

Roman

n

roman

Jens Møller

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Meissner vågnede ved, at pigen kom for at hente lians støvler. Det var højlys morgen. Trods rullegardinerne fandt talrige solstråler vej ind i værelset, hvor de tegnede mangeformede lyspletter på gulv, vægge og møbler. Tværs over gulvet tæt ved sengen trak de en blændende lys stribe og afskar i luften en lang, lodret trekant, i hvis blåligt lysende plan millioner gyldne støvgran langsomt svævede op og ned. Ude fra hørtes stemmer, lyd af træsko over stenbro og en hunds gøen. Længere borte galede en hane, og sluttelig faldt kirkeuret ind med et enkelt malmdrønende slag. Han strøg sig over ansigtet og gabede velbehagelig. Derpå greb han efter sit ur. Klokken var ikke mere end et kvarter over seks. Hvorpå han atter lagde sig tilrette og gav sig til at betragte værelset. Dette var som værelser i et provinshotel er flest. Grønstrihet tapetpapir på væggene og ulastelig rene, blomsterprikkede sirtses Gardiner for vinduerne. En noget slidt sofa, et poleret fyrretræsbord og to dito stole, dertil et guhnalet servantebord og endelig i tilgift et oljetryk i listeramme, forestillende et eller andet sydlandsk landskab med blånende bjærgtinder og en græsgrøn indsø. Foran sengen var anbragt en stump meget allægs tæppe af ubestemmelig farvesammensætning, hvori man syntes at sé sporene efter de mange fødder, der i tidernes løb havde slidt det tyndt. Luften i værelset var varm og beklumret. Det forekom ham, at han selv mærkede den indegæmte sovekammerlugt af svedfugtige lagner og sit eget legemes uddunstninger. Gærne havde han smækket et par vinduer op på vid gab, men han nænnede ikke at springe ud af sengen og derved bortjagc den sidste rest af det drømmetunge velvære, han endnu efter sin nylige opvågnen følte som blid døs over alle sanser. han lukkede atter øjnene og forsøgte, som det var hans vane, at genkalde for sin bevidsthed, hvad det var, han havde drømt. Men det vikle ikke ret lykkes ham at finde orden i den lange, usammenhængende række af brogede forestillinger, der, halvt ubevidste, endnu hvilede over hans hjerne som med et sagte, langtfra ubehageligt tryk. Nu og da var han på nippet til at gribe og fastholde en enkelt tråd, men i næste øjeblik var det hele atter i uorden som et speget fed garn, hvori det ikke var ham muligt at linde hverken ende eller begyndelse. Der var noget med et langt, blegt ansigt med mørke, lidt stikkende øjne og et halvlangt, skinnende sort skæg, bag hvilket et sarkastisk smil drejede overlæben en smule opad, så en tæt række påfaldende hvide tænder skimtedes. Håret mærkværdig lyst i forhold til skægget. En tynd Hals med fremtrædende adamsæble. Smalle skuldre. Lange arme.... Lidt efter lidt gled hele skikkelsen frem for hans bevidsthed. Og med ét vidste han, at han havde drømt om en ham fuldstændig ubekendt person, som han den foregående aften havde sét et glimt af ved billardet nede i hotelrestaurationen, og hvis udseende havde fanget hans opmærksomhed. ikke uden grund. Der var noget absolut ikke-hverdagsagtigt ved det menneske, noget, der samtidig virkede frastødende og dog inter•esserede. Et af de ansigter, i hvilket man tror at læse om stærke lidenskaber. Noget på én gang trodsigt og overlegent behersket. Øjnene talte om mistro, læberne om foragt. De var kommen til at løbe hinanden på ærmet. Den sortskæggede bad om undskyldning, høflig men koldt. Stemmen var dog ikke uden en viss sympatetisk klang. De tilstedeværende kaldte ham Carlsen. Måské var han farmacevt. I ethvert tilfælde var der ved hans klæder en svag lugt, der mindede om apotek. Om denne person havde han da drømt; — hvilket? stod ham ikke længere klart; han mindedes kun at have sét hele skikkelsen med en minutiøs tydelighed. Sandsynligvis. Et eller andet højst ligegyldigt. Kirkeuret slog igen. Med et sæt var han ude af sengen og fik vinduet op. Udenfor var det blikstille, varm sommermorgen. Ikke en sky på himlen. Stærk, blændende sol. Luften frisk med en svag lugt af saltvand og tang. Værelset lå i hotellets øvre etage med udsigt over en del af byen, hvis huse syntes. spredte på må og få med røde tegltage tittende frem mellem ældgamle haver. Vinduerne vendte ud til en tæt bevokset have, hinsides hvilken byens kirke, en ret betydelig rød murstensbygning i almindelig spidsbuestil, med et anseligt, trappegavlet tårn, ragede højt i vejret. Til den anden side øjnede man et glimt af havet. Omgivelserne syntes yderlig fredelige og stille; man hørte knapt andet end fuglekvidderet rundt om fra haverne og langt borte fra de tunge slag af en smedies forhammer. Nu og da rumlede en vogn gennem en nærliggende gade. Han lænede sig ud ad vinduet og mønstrede udsigten, mens han med velbehag indåndede den friske morgenluft. Det tegnede til at blive en varm dag. 1 sit stille sind besluttede han, at det første, han foretog sig efter morgenkaffen, skulle være at tage sig et bad. i han satte af med et rask Spring; i næste nu lukkede vandet sig over ham. Blød, glat sandbund, farvet med et skær af det salte, grønlige vand. Hist og her potter af græsagtige planter; sneglehuse; ormegange; brunliggrønne Alger, hæftede til sten i havbunden. En opskræmmet krabbe flygter ilsomt ud mod dybet. Han elskede at dykke og bolde sig under vandet så længe som mulig, helst helt, nede på bunden, ofte næsten et helt minut; kravle afsted udefter, føle vandets tag for at lette ham. spejde om med åbne øjne i den tavse, fremmedartede verden med de prægtige farver og det sælsomme, afdæmpede lys, mens lungerne gærrigt tærede på den opsamlede ilt og kun modstræbende udstødte den unyttige kulsyre. Som nu. Horende hænder og fødder ned i det våde sand arbejder han sig et stykke hen ad bunden, mens han af al magt holder åndedrættet tilbage. Han er en god favn under havfladen. Han synes at høre vandet summe sig i øret og føler det. glide blødt lunkent om alle lemmer. Hans blik søger ud ad og møder en ubestemmelig horisont, der fortoner sig i dybtgrønne farveskiftninger. mørke forneden, mældende om dybets evige nat. Lysere og lysere opefter med bud fra dagen og livet deroppe. Lian stræber stadig udefter. Han føler sig i et fremmed land, vandenes endeløse hige, ene, fjernt fra alle. I et kæmpestort palads, uden former, kun bygget af uendelig mange farver, skiftende, ( lydende mellem hverandre. Et rige uden hersker, et slot uden anden herre end den evige tavshed, en verden, hvor der ikke tænkes, ikke drømmes, et tilflugtssted, hvorhen menneskenes magt ikke nå’r, og ingen plump næve formål’ at vanskabe naturens ubegribelige, i sig selv hvilende skønhed. et palads, bygget i jordens barndomstid. Tusend år glider hen her som var de kun én dag. Lyset brydes i de samme vinkler, med de samme farver, som da sollyset første gang trængte gennem tågemasserne til den nyskabte jord. Tidens ur går her kun med sine mest langsomme pendelslag; mellem hvert tik—tak ligger millioner' af menneskealdre. Måske så’ disse vande det første liv blive til i deres skød. Mulig dannedes her den første mysteriøse celle, frugten af en kulbrintes formading med vandet, allivets moder? Muligt at fremtidens mikroskop engang vil finde den her — kan hænde, først når vore dage ligger i den grå oldtids skygge, og Evropa sidder som civilisationens, forladte enke. Men selv om honm fandt sin homunculus — her i vandenes verden vil intet forandres; de dødsstille dybder vil forblive lige tavse; farvepaladset vil ikke tabe i pragt. Og kun en svag, næppe kendelig lysning højt oppe fra overfladen vil stadig minde om den dag,, under hvis sol skabningens herre ånder og træller. --------- » Jeg var nær ved at tro, de ville blive dernede med det samme! « han fandt sig pludselig liggende baskende i vandskorpen, ansigt til ansigt med den sortskæggede. En tre—fire andre personer svømmede om i nærheden, begloende denne fremmede med ufordulgt nysgærrighed. Oppe på broen stod bademesteren, ikke mindre interesseret. Meissner fnøs vandet ud af næseborene og spyttede. » Denne gang i det mindste foretrak jeg oververdenen — det falder i længden lidt besværligt at få vejret så dybt nede. « De andre lo pligtskyldigst. » Jeg er også en ganske flink dykker, « Vedblev den sortskæggede; » men jeg er nær ved at tro, de er min mester. Skal vi imidlertid lade det komme an på en prøve? « Uden at oppebie svar, kastede han sig med en rask bevægelse om på ryggen, og flydende med kun overansigtet i vandskorpen gjorde han en bevægelse med hænderne. Så vendte han sig atter om i sædvanlig svømmestilling og rakte en glat guldring i vejret. » Min forlovelsesring! « forklarede han koldblodig og lod den i det samme falde. I næste nu stak han til bunds. Et halvt minut, efter kom han op, rød og forpustet, men uden ringen. Et par gange trak han vejret dybt og dykkede på ny. Atter kom han op og dykkede igen, men heller ikke tredje gang bragte han ringen med sig. Han så’ nervøs og ophidset ud. » Tillader de mig at forsøge engang? « Spurgte den fremmede. Den anden nikkede samtykkende. Med et par raske tag nåde han bunden. Der var ikke spor af ring at opdage. En snes sekunder gik med forgæves eftersøgen. 57 sekunder var den længste tid. han kunne opholde sig under vandet, vidste han af erfaring. Hvor Pokker var ringen henne? Den skulle dog vel ikke, som i folkesagnet, være bleven slugt af en fisk? Med ét langede hans øje glansen af en blank genstand inde i en busk blæretang, der voksede på en i sandet halvt skjult sten. Han greb efter den, men skullet af lysstrålernes fremmedagtige brydning i vandet, ville det ikke lykkes ham at få fat på den. Han orkede knapt mere, lian gjorde endnu et arrigt greb og — just som han følte en bydende trang til ny luft, mærkede han ringen glide ham over den ene finger, tilfældigvis ringfingeren. 1 løbet af det næste sekund var han atter oppe. Det forekom ham, at han blev et stikkende udtryk i den sortskæggedes øjne var, da han uden nogen som helst triumferen rakte hånden med ringen frem. De andre gav uskrømtet deres bifald tilkende. Man vendte tilbage til badehuset. De blev et øjeblik stående på broen i solskinnet, uvilkårlig målende hinandens, paradisiske udstyr med et kort blik. Den sortskæggede var meget smalskuldret og klejnt bygget, men usædvanlig høj, et godt halvt hoved højere end den fremmede. Denne på sin side havde det noget mere i drøjden, og skønt langt fra at ligne nogen her kul es var han af en betydelig kraftigere, mere veldannet legemsbygning. En sund, ungdommelig skikkelse, som ejermanden vel kunne være bekendt. » Det var besynderligt med den ring, « Begyndte den sortskæggede, mens de brugte håndklæderne, » jeg har de hundrede gange før hentet den op. Sandbunden er her så glat og fast som et stuegulv, og i dag er vandet så klart, som man kan ønske sig. « Den fremmede, forklarede, hvordan det havde forholdt sig. » Så meget mere har jeg grund til at erkende dem for min mester, « vedblev den anden; » Skade, at jeg ikke kan tilbyde dem at beholde ringen! « Han lo kort, en kende skarpt. » Å, undskyld! « » Den fremmede strøg forlegent ringen af fingeren. Han havde i øjeblikket glæmt at levere den tilbage. » Meget forbunden! Det ville have været mig yderst pinligt at miste den. « De fuldendte deres påklædning i tavshed. » Og nu da vi atter er i fuld Dress, « indledede den sortskæggede på ny samtalen, » tillader de, at jeg præsenterer mig. Mit navn er Carlsen; jeg er provisor på apoteket her i byen. « Den fremmede bukkede. » Og jeg hedder Meissner og er — ingenting! « Carlsens læber krusedes til et forstående smil som for at vise, at han kunne opfatte en spøg. » Af den bekendte familje måske? « » Truffet! Det er nætop min eneste livsstilling. « de slog følge ind ad mod byen. Badehuset lå på den nordre side af den flere tusinde alen lange havnemole, der strakte sig ud i den noget fladvandede bugt. Sét herfra tog byen sig bedst ud. Skov til alle sider. Blødt skrånende bakker, tavlede i lange, grønne firkanter af frodige sædagre. Det høje kirketårn frit knejsende mod en blå, solbestrålet himmel og spejlende sig i bugtens rolige, blanke vand. Mellem røde teglstenstage og gamle haver hist og her et blink af åen, der løb gennem byen. 1 havnen en enkelt damper, et par skonnerter og en lire—fem jagter. Her og dér i udkanterne af byen et par fabrikskorstene og endelig et stykke mod nord nogle vejrmøller, hvis vinger kun sattes i træg bevægelse af den næsten umærkelige vind. » Det- er altså ikke forretninger, der har ført dem her til byen? « frittede Carlsen med lidt af en provinsbeboers nysgærrighed. » Alt andet. Jeg kunne for den sags skyld lige så godt have beæret Korsør, Læsø eller den jyske hede med min nærværelse. Hovedsagen var, at jeg kom et eller andet sted hen i sommer; jeg holder ikke af København, når det er varmt. Altså, jeg trækker med min kuffert til banegården og forlanger en billet. Hvortil? Det er mig komplet ligegyldigt. Billetøren ser forbløffet på mig og mener, jeg må dog selv vide, hvor jeg skal hen. Jeg benægter det energisk og beder ham atter i Herrens navn blot give mig en billet; han havde da nok at vælge imellem, vidste jeg. Jeg for min part ville bare på landet. Til sidst lo han og gav mig en billet hertil. Det var en smuk by med smukke kvinder og fortræffelige bade, erklærede han. Jeg takkede forbindtligst og rullede få minutter efter afsted med toget. Nu er jeg her, som de sér. « Carlsen lo. » Og de bliver her i nogen tid? « » Rimeligvis. At sige, hvis opholdet tiltaler mig, og det antager jeg. 1 længden bor jeg dog ugærne på et provinshotel; helst indlejede jeg mig privat hos en familje. De skulle ikke kende et sted, der kunne passe for mig? Om mulig, lidt uden for selve byen, nær skoven? « Proviseren tænkte sig om. » Jeg tror, jeg vil anbefale dem Larsens, skovfogdens. De bor klos op ad skoven, et lille stykke uden for » Forstaden «, som vi kalder den. Vi kan sé lidt af stedet her Ira — dér til venstre for den store røde gavl. Kan de finde det? Lige ved siden af den skorsten, der ryger. En tyve minutters gang fra selve byen. Det er et par flinke, ældre folk, der skaffer sig en biindtægt ved om sommeren at leje deres havestue ud til københavnere, der vil ligge på landet her. I fjor havde de en landskabsmaler; i år er der ingen kommen endnu. De vil ganske bestemt føle dem tilfreds dér. En rigtig rar lille stue med glasdøre ud til haven og et mindre Kammer ved siden af til soveværelse. « Meissner takkede for oplysningen; han ville snarest mulig drage sig den til nytte. » Det eneste skulle være, at skovfogedkonen er så Pokkers hellig; hun er bekendt for sin gudelighed i mange Miles omkreds; de må være forberedt på, at hun gør forsøg på at omvende dem. « » For mig gerne, hvis det kan more hende; jeg er blot bange for, at hun ikke får megen fornøjelse al' det. « » De er måske ikke anlagt for det religiøse? « » Tror de, jeg er idiot? « Det kom så pludselig, at. de beggemåtte le. » Undskyld, « tilføjede han, » hvis jeg brugte et noget, stærkt udtryk. Jeg véd meget vel, at man kan være troende uden derfor at være hverken fæpande eller hykler. Jeg er ikke altid varsom med mine udtalelser og kommer stundom til at såre folk mod min vilje. Hvis vi, hvad jeg håber, oftere får lejlighed til at sé hinanden.under mit ophold her, vil de sandsynligvis selv gøre denne iagttagelse. Kald det for min skyld uopdragenhed; jeg har ikke alene ved de fleste lejligheder ondt for at holde min oprigtige mening tilbage, men jeg kan mellemstunder ikke dy mig for at smøre lidt tykt på, bare for at sé de andres forskrækkelse. Som f. Eks. en aften, jeg i et selskab traf sammen med biskop klejn — for øvrigt meget mod mit ønske. De véd nok, at han på noget nær er den værste af alle vore pietistiske jesuiter? Jeg kunne ikke bare mig, da han » formodede, jeg var rettænkende højremand, « men erklærede kort og godt, at jeg var socialist. De sktdde have sét ham stejle. Det var penge værd. « » Og så er de det måske ikke engang? « Spørgsmålet kom lidt forsigtigt. » Hvad er socialismen? Et højst svævende begreb. Den såkaldte socialistiske statsteori er der meget få mennesker, der har synderlig rede på, både af modstandere og tilhængere, og til syvende og sidst er der endnu færre, der bryder sig det mindste om den. Den har ikke en smule mere praktisk betydning end f. Eks. Darwinismen. Socialismen i den skikkelse, hvormed vi praktisk må regne med den, er ikke andet end de slet stillede samfundsklassers kamp for bedre vilkår, i sidste instans ligestilling med de såkaldte » bedre « klasser. Og de folk har min fulde sympati; jeg ville gøre akkurat det samme i deres sted. Teoretisk er jeg altså socialist; jeg har intetsomhelst at indvende mod » Fremtidsstaten «. Men praktisk? « Han trak på skuldrene. » Jeg er uafhængig og ret velhavende, har ikke selv tjent en øre af min formue og føler ingen samvittighed i den anledning. Jeg er stillet således, at jeg frit kunne agitere for hvilkensomhelst livsanskuelse, det lystede mig, men sé om jeg gør det. Jeg føler mig gennemgående særdeles tilfreds med tilværelsen, således som den byder sig for mig — følgelig er jeg, praktisk sét, ikke mere socialist end den arbejdsgiver, der lader sine undergivne slide sig halvt fordærvet til den billigst mulige pris; med andre ord: en vante i partigængeri ligger ikke for mig. Fraserne om frihed og folkevilje kan man for min skyld gærne smøre plebs om næsen med, men... Ja undskyld, nu er jeg igen lidt stærk i udtrykket; jeg véd jo ikke engang, om ikke de selv er en yderliggående partimand? « Carlsens overlæbe drog sig en smule opad. » Hvad jeg kunne være, hvis jeg var uafhængig stillet som de, vil jeg ingen mening have om. Som det nu er, liar jeg en tålelig god stilling i en provinsby, hvor det næsten er en livsbetingelse at blive regnet med til det gode selskab. Ligefrem hykle føler jeg mig ikke oplagt til — fy for fanden i » han spyttede langt ud for sig — » og følgelig er jeg indifferent som en kampesten. « Det blev sagt i en tone, der uvilkårlig trak en stunds tavshed efter sig. Meissner skottede hemmelig til sin ledsager, men tog straks atter øjnene til sig. De var imidlertid nået ind til selve byen. Carlsen udvekslede hilsner med de fleste forbigående, der ofte ledsagede deres godmorgen med et familiært tilråb. Samtalen fortsattes kun med et par ligegyldige bemærkninger. Da de var kommen forbi overgangen ved ja'rnbanen, skiltes deres veje. » Besøg mig på apoteket, hvis de har lyst. « ' sagde Carlsen; » jeg er i heglen hjæmme hele dagen. Helst dog måske mellem to og fire; så har jeg spist til middag og tager mig fri en times tid. « Han hilste høflig og fortsatte sin vej uden at se sig om. Meissner lagde mærke til, at han huggede heftig med sin stok i en busk nælder, der fredelig havde skudt sig op i læ af et gammelt plankeværk. Iii. Meissner kom gående gennem skoven. Han havde allerede i en uges tid boet hos skovfogdens og følte sig såre tilfreds med sit. ny logi. Mod forventning havde madam Larsen endnu ikke gjort ham til genstand for noget omvendelsesforsøg, måské dog kun fordi ingen gunstig lejlighed dertil havde tilbudt sig. han tilbragte hele dagen muttersalene strejfende om i skoven og lod sig kun se ved måltiderne. Hvad disse angik, måtte han indrømme, at madammen trods den hende til lagte hellighed udmærket godt forstod at lave en velsmagende jordisk ret mad. 1 en rem over skulderen havde han en malerkasse og en lille fotografisk cassette hængende; i munden stak en frisk tændt cigar, og over hele personen hvilede et skær af fornøjet velvære. Han gik ad en ganske snæver sti midt inde i skoven, hvor træerne stod tættest og først tårnhøjt oppe lukkede sig til en blågrøn, solgyldnet hvælving over den vandrendes hoved. Luften føltes fugtig og kølig af skovbundens dampe; lyset var dæmpet, og kun få steder listede solstrålerne sig helt ned mellem løvmasserne til det bløde muld, livor et Mylr af fodhøje planter skød sig op mellem det halvmugne, brungule løv fra de foregående somre. Dér trivedes guldstjernen side om side med den gule barsvælg og den lange, nikkende skovhejre. Den lille saftige surkløver bredte sig tæt i bøgens skygge, og den allerede afblomstrede bingleurt holdt sig som den ydmyg i det lave. 1 baggrunden langt borte mellem stammerne en underskov af alenhøje bregner og frodige skræpper. Et aldrig tiende fuglekvidder. Dér pippede mejser og kurrede den blågrå skovdue. Spætten løb geskæftig op og ned ad stammerne, og siskenen trilrede skjult i løvet. Højt oppe i en kæmpemæssig eg sad en krage og gav Hals, så ekkoet klang viden om. det summede med insekter, helst på de steder, hvor solen trængte helt igennem. Dér svævede, boltrede sig, jog de som besatte om i lyskeglen, fluer, ilvesper, myg. Nu og da kom en guldsmed brusende og baskende tværs gennem sværmen. Græshopperne sang i græsset, og edderkoppen sad på lur i sit spind. Dovne dagdrivere af skovsnegle, fede som munke og sorte som blankskurede negre, kravlede slimspyttende over stien. Adrætte firben vimsede raslende om i det fjorgamle løv om kap med skovmusen og blankskjoldede biller. Der var et halløj, en travlhed, et leben som i den tættest befolkede verdensby, hvor den stærke æder den svagere for til sidst at skrupsluges af en endnu stærkere. Og dog så stille som hørte man væksterne ånde; alle vinde er stængt ude; kun højt oppe og fjernt borte fra skovens aldrig helt tiende susen, der » koger « som lagde man øret til en konkylie. Lungerne ånder let i den iltrige luft; alle sanser skærpes. Man ser et næsten mikroskopisk insekt kravle op ad et græsstrå; man hører en gren forskyde sig i en ny stilling og endelig — fjærn tale og latter af andre mennesker i den skov, hvor man et øjeblik troede sig ene. Han standsede lidt og lyttede. Lyden kom fra den retning, i hvilken stien førte. Afbrudt, med mellemrum, men fuldkommen tydelig; munter, fornøjet, skovglad. Måské et helt selskab, måské ganske få personer. Og atter satte han i gang ad stiens slyngninger, uforudberegnelige som en lunefuld kvindes sind. Det var knapt, han hørte sine egne skridt i den muldbløde' jord. En stund syntes det. at lyden af de talende fjernede sig, men en ny bugtning af vejen førte ham med ét uformodet lige imod den. Der lå på en åben græsplet, tæt op ad stien, to unge piger, pludrende og leende. Den ene i halvt siddende stilling med den venstre albu støttet mod jorden — den anden strakt fladt ud med nakken på grønsværen og knæene trukne tilvejrs, så en bestrømpet læg og en halv formodning om noget hvidt undertøj bød sig frem til beskuelse. Begge dampende på cigaretter, så den blålige, langsomt stigende røg svævede som en støvfin sky i luften over dem, og tilsyneladende højst optagne af eu utvivlsomt interessant diskurs. Hvilken pludselig blev afbrudt som når læreren står i døren til en larmende klasse. I ubehjælpsom forfjamskelse røg hun med læggene op i siddende stilling, med den ene hånd ilsomt dækkende kjolen helt ud over støvlespidserne, mens hun med den anden kastede cigaretten langt bort som om det havde været en dynamitpatron på nippet til at eksplodere. Hvorhos en blussende rødme farvede hendes allerkæreste lille ansigt til helt op under pandehåret. Den anden derimod fede sig betydelig mindre forbløffet. Ikke nok med, at hun end ikke tænkte på at forandre stilling; hun førte endog yderst koldblodig cigaretten til læberne og pustede med truttende læber en røgstråle ud i luften, så velanbragt lige i retning af den kommende og med en sådan.sikkerhed, at selv en gammel emerit ikke ville have kunnet gøre det bedre. Meissner havde ondt for at holde latteren tilbage. Den enes hjerteanråbende hjælpeløshed og den andens overlegne grandeza virkede hartad uimodståelig på ham. Og da endelig, for at gøre situationen fuldkommen. Den første i huj og hast ville fare op, men derved kom til at træde i sine skørter, så hun drattede om så lang hun var, skulle der ikke mere til at gøre det af med ham. Latteren fusede som et løssluppet uvejr ud af ham. Den forfjamskede syntes nærmest tilbøjelig til at stemme i med; om hendes læber spillede et usikkert smil, der vaklede mellem flovhed og skælmeri. Den overlegne derimod tabte intet øjeblik herredømmet over situationen; ikke en mine i hendes ansigt fortrak sig. Med en kraftanstrengelse betvang Meissner sig, skønt de klare tårer trådte ham i øjnene. » Bliv ikke vred, mine damer, « — han tog høflig hatten af — » jeg véd godt, det var tølperagtigt af mig at give mig til at lé. Jeg burde naturligvis have ladet som ingenting og gået forbi lige efter næsen uden at se hverken til højre eller venstre. Men naturen gik over optugtelsen. De linder det måske end yderligere lidet stemmende med god tone, at jeg oven i købet tiltaler dem, vildfremmed som vi er for hinanden? « Intet svar. » Godt; jeg indrømmer det. Men sæt dem i mit sted. Jeg kan på den anden sideheller ikke gå min vej uden at bede dem om undskyldning ( hvad jeg her i dybeste ærbødighed tillader mig ). De må have- en smule medlidenhed og bære over mig; jeg befinder mig i en mildest talt afskyelig situation. Det er galt, at jeg taler til dem, men det ville være endnu værre, om jeg gik uden at sige noget. Jeg har en fornemmelse af, at hvis jeg vendte mig for slukøret at fortsætte min vej, ville lire øjne gennembore min ryg med så uudholdelige stik, at min selvagtelse ville skrumpe ind til ingen verdens ting, og jeg ville blive rød af skamfuldhed, hver gang jeg i fremtiden kom til at tænke på dette øjeblik. De må enten tilgive mig eller også anvise mig et musehul til at krybe ned i! « » I så fald er der intet andet for os at gøre end at give dem absolution, « kom det endelig fra den overlegne; » De kan ganske rolig begive dem videre; jeg lover dem, at vi skal ikke så meget som sende et blik efter dem. « » Det kalder jeg at blive affærdiget efter alle kunstens regler, — de har min dybeste respekt, frøken! « Lian bukkede. » Ikke desto mindre tager jeg mod affærdigelsen somen gunst. Skulle vore veje nogensinde oftere mødes — hvad jeg ikke kan andet end nære et svagt råb om — skal det være mig en ublandet tilfredsstillelse at lægge min erkendtlighed for dagen. Der kom intet yderligere svar. Et øjeblik målte de hinanden med et forskende blik, så bukkede han på ny, en kende dybere end strengt taget nødvendigt. I virkeligheden det pureste lumskeri, thi han benyttede kun bevægelsen til — ubemærket trode han — at få fat på sin fotografiske Bassette. Hemmelig rettede han den, så godt skyndsomheden tillod det, mod de unge damer, og trykkede på en fjeder, hvis umiddelbart følgende knæk fortalte, at mekanismen havde gjort sin skyldighed. Den overlegne havde rejst sig fra sin malerisk henslængte stilling, men for sent. Hendes forsøg på at se truende ud lykkedes ikke ganske; der var noget i hendes mine, der absolut ikke havde noget fjendtligt ved sig. Med en fornøjet latter lettede Meissner på hatten og travede videre, veltilfreds over at have løst situationens knude til sin egen fordel. Iv. Osende regnvejr. Meissner sad ved det åbne vindue og stirrede åndsfraværende ud i skovfogdens have, mens han langsomt og velbehagelig dampede på en mægtig lang pibe. Toilet: morgensko og ingen flip. Vandet styrtede ned med en voldsomhed, dei’ fik én til at. tænke på den bibelske syndflod. Eller man kunne bilde sig ind, at man befandt sig i et uhyre destillerapparats forlag, livis vægge dannedes af den grå, skytunge himmelhvælving, mens langt borte, i den tågede fjærnhed, diaboliske væsner holdt ilden under en kæmperetorts hug vedlige. De fortættede vanddampe meddelte luften en mild, lun varme. Ingen vind blæste; regndråberne faldt næsten lodret til jorden. Alle vækster frydede sig og indsugede med tørstige porer den velgørende væde, thi foråret havde hidtil været usædvanlig tørt. Slappe stængler rettedes atter; matte, kraftløst hængende blade, der allerede halvvejs havde opgivet ævret., fik nyt liv. Rabarberen lod fornøjet de store dråber klaske mod sine udspilede blade som mod et trommeskind; æbletræet skinnede af tilfredshed over alt det vand, der i strømme løb ned ad dets stamme. Og midt ude i det hele stoltserede hanen med sin ynkelig dyngvåde hale slæbende efter sig, i spidsen for en ikke mindre drivvåd hønseflok, uden dog på et eneste punkt at tabe sin sultanmæssige værdighed af syne. Hvor havde han dog set det ansigt før! Hele den foregående dag havde han pint sin hukommelsesævne, men uden resultat, indtil han træt og irriteret måtte opgive at linde rede på, hvor og når han engang, for år tilbage, havde truffet hende. At dette imidlertid var så, kunne ingen tvivl være underkastet. Dette kække ansigt med de spillende øjne og de fyldige, tætsluttede, energiske læber kendte han. Hårets lyse purr, brynenes finttegnede Buer, den • dristige, aristokratiske næse med de smalle bor, hele hovedets frejdige rejsning — alt det var ikke nyt for ham. Om det så var kjolens diskrete udskæring, der lod en Hals til syne, hvid og skær som kun en kvindes hud kan være det, vakte den en halvt udstukket erindring hos ham. Det nyttede lidet, at han tog fotografiet, han i går listig indfangede, til hjælp; det bidrog kun til at øge hans utålmodighed over den træge hjærnes mangel på hukommelse. Han lukkede øjnene, lyttede til regnens fald mod løvet og sjappet fra tagskægget. En blid, dulmende lyd, hvis ensformighed kærtegnede øret og vuggede sindet sagtelig til do. I dag måtte det regne over hele landet, uanset, at meteorologisk institut havde telegraferet » tørt vejr «. Inde i København gik de med opslåede paraplyer og trippede over de våde fortove, herrerne dovent overlegne med fyr på cigaren, damerne omhyggelig hivende op i kjolerne, ladende mere eller mindre nydelige ben til syne. Hist og her i portene stod nogle og missede op mod den stump grå himmel, der skimtedes over hus- rækkerne. han mindedes en sommerdag i udstillingsåret. en' nstadig dag, snart med smilende solskin, snart med plaskende regnbyger. Mange mennesker på benene. Han kom drivende op ad » Strøget «, uenig med sig selv om, hvor han ville spise til middag. I dårligt humør, led og ked af sig selv og alverden. En gnaven ruelse over mange spildte dage, i hvilke han ikke havde rørt en hånd til noget som helst nyttigt. Overraskedes så i Vimmelskaftet af en generalbyge og søgte ind i en port. 1 et øjeblik var der stuvende fuldt. Gamle koner, børn, aldrende sipper, et par fnisende ungmøer og en gråhåret, hostende herre. Han mønstrede flokken. » Pas på, barn, det regner herind! « Det var en ældre dame og en pur ung pige. Hans blik dvælede fornøjet ved den sidste. Et sødt, friskt ansigt med et par talende øjne og lyst pandepurr. Et tidlig udviklet legeme med bløde, harmoniske former. Og et visst skær af frimodig naturlighed over hele personen. Hun er fra provinsen, sagde han til sig selv. 1 det samme vendte hun sig om og mærkede, at han betragtede hende. Et sekund mødtes deres blik; en fin, ungpigeagtig rødme skød sig op i hendes kinder, og hun drejede atter hovedet og så’ bort, ud på gaden. Men han havde en tydelig fornemmelse af, at hun vidste, hvorledes hans blik stadig var hæftet på hende. Et par bemærkninger, hun henvendte til den gamle dame, forekom ham halvt rettede til liam, og en bevægelse af hendes hånd ned ad parasolskaftet syntes udført ene og alene, fordi han stod dér. Og dog alt sammen uden spor af almindeligt koketteri; uvilkårligt, som kunne det ikke være andet. En ti minutter stod de i porten, og i al den tid bildte han sig ind at føle virkningen af en viss mystisk forbindelse imellem dem. Hun måtte føle det samme ureflekterede velvære, den samme ubestemte nydelse, som gennemstrømmede liam fra top til tå, blot fordi de gensidig vidste sig hinanden nær. En vidunderlig følelse af ungdommelig lykke og svulmende kraft, en henrykkelse over --ja vidste han egentlig selv hvorover? Han følte kun, hvordan det vrantne mismod pludselig var slået over i det lyseste livsmod; at der fra denne ukendte pigeskikkelse ligesom udgik varme lysstråler, der fandt vej 3* til og tindrede op i hans indre med glans af hemmelighedsfuld lykkelængsel og lokkende dragen. Om de havde været éne. — og de var det for så vidt som de andre i øjeblikket ikke eksisterede for dem, — han ville dog have skyet enhver ydre tilnærmelse som en utilgivelig plumphed, der i samme nu måtte have jaget trylleriet på flugt, han vidste godt, at det hele kun beroede på en tilfældig sammenløben af utallige stemningstråde nætop i dette moment — både hos hende og ham, tråde, der svingede i en mystisk samtakt, men hvis line spind øjeblikkelig ville sønderrives af et klodset ords ubehjælpsomme brutalitet. Længe eller kort, minutter eller timer, hvad gjorde det til sagen? Sandsynligvis ville de ingensinde mere møde hinanden. Nu vel, så meget desto bedre. Han følte sig sikker på, at mindet om denne fine, skære stemning år igennem ville blive ved at leve hos ham og i enlige timer atter og atter på ny dukke op for ham, lige friskt og yndefuldt, uberørt og udvisket af nogen rå virkelighed. Han ville gæmme det som en kos

1896_Lander_PaaEfteraarsmanoevre

Heinrich

På Efterårsmanøvre

Lander

Lander

Paa Efteraarsmanoevre

male

1896_Lander_PaaEfteraarsmanoevre.pdf

Johannes Nicolai Heinrich

Lander

Johannes Oderwald

dk

Paa Efteraarsmanøvre

En Fortælling

n

roman

Rom

KB

pdftxt

nan

nan

O

Han skal melde sig på artillerikasernen på Christianshavn den 2. September «, stod der på passet, som sognefogdens Karl stak ind gennem døren til dagligstuen, hvor Ole just stod i samtale med sine forældre. Et glad smil fo’r hen over modtagerens friske ansigt, medens han gentagne gange lod sine øjne glide ned over det blå papir, og vidnede om, at denne ordre ingenlunde var uvelkommen. Det var jo også budskab om, at han nu igen skulle samles med alle sine gamle kammerater, med hvem han havde tilbragt så mangen lystig time under sin første indkaldelse til militærtjenesten, og som hver på sin vis havde bidraget til de mange muntre minder, som Ole, siden han kom hjem, atter og atter havde måttet friske op for de taknemmelige tilhørere, der så gerne flokkedes, hver gang den livsglade, lidt kåde gårdmandssøn gav sine historier til bedste. Ole v æ r s ø var eneste barn af en velstående gårdmand i det sydlige Sjælland. Han havde altid udmærket sig ved en god forstand, et udmærket humør og en særlig evne til i alle situationer at finde den morsomme ende. Det var da heller intet under, at han altid blev opfordret til at fortælle fra sin militærtjeneste, når — som så ofte var tilfældet — der var fremmede på gården. For de gamle gaves der da altid lejlighed til at begynde med den gamle begyndelse: » Det minder mig netop om! « og for de unge, hos hvem den raske trænkonstabel med tilhørende blanke knapper, sabel og spoter, især havde gjort lykke, var det hele jo nyt. Men Ole var også en Karl, der kunne fylde en uniform ud, så den kom til at ligne noget. Han var høj og velbygget, med et kønt, rødmusset ansigt, som det lille, lyse overskæg gav et vist kækt udseende, og hans altid leende øjne passede godt til det blonde, krøllede hår. Oles fader, som til daglig gik under navnet Pilehans, efter gården, der hed Pilegård, var en høj, mager mand med et sundt, vejrbidt ansigt, hvis vante, rolige folder kun nu og da kunne blive bragt lidt i ulave af gigten. Han sad og studerede egnens lille Avis, da karlen kom, men foldede den nu sammen, for at beskæftige sine tanker med det mere interessante spørgsmål: sønnens indkaldelse. Kun hos den lille, trivelige gårdkone syntes den blå papirslap ikke at være velkommen, at dømme efter det halvt nysgerrige, halvt ængstelige blik, hvormed hun betragtede sin dreng, medens strikkestrømpen tyngede hendes buttede hænder ned i skødet. Hun var en af disse skikkelige, sunde, leende gårdmandskoner, hvis hele livsopgave synes at være, at tale så meget som muligt, at le så meget som muligt, at spise og drikke så meget som muligt og så for øvrigt at forsøde sine medmennesker livet så meget som muligt. Hendes verden var begrænset af gårdens fire længer; men denne lille verden omfattede hun også med en opofrelse og kærlighed, som der taltes om på hele egnen. » Sig mig, Ole, « sagde gårdmanden, idet han lagde avisen fra sig, » hvad dag er det så, at du skal melde dig derinde? « » Det er den 2. September, far; men jeg kunne nok lide at rejse et par dage før, så kunne jeg da se lidt til vore bekendte med det samme. « » Nå, ja, det kan du jo også nok. Ikke sandt mor? « » Å jo, « svarede konen, dog ikke uden et lille suk. » Husk så også at gå op til Niels hans’ Stine; du kender jo slet ikke hendes mand endnu, « føjede hun til. Det gjaldt for hende at få Ole til at besøge så mange som muligt af sådanne bekendte, med hvem han ikke kunne øve de mange lystigheder, som hun så ofte med stille gru havde hørt ham fortælle om. » Jeg skal skrive adressen op for dig. Se her kalder vi ham jo ligefrem for hans; men du må huske at sige Jensen til ham. « » Jensen — Jensen — hedder han Jensen? Det er jo ligefrem et adeligt navn. « » Nå, Ole, du må nu heller ikke lave sjov med alting. « » Ja, ja, mor, tiden skal jo gå med noget, som manden sagde, da han hængte sig. « » Men Ole dog, hvor kan du lide at spotte sådanne? « Nu åbnedes døren igen og en lille pige gik stille hen til husmoderen, hvem hun fortalte noget, som, efter hendes sagte hvisken og betydningsfulde mine at dømme, måtte være noget meget vigtigt. » Far, det er Lars Albrecht, der er kommet, « sagde konen og klargjorde samtidig, hvor unødvendig lillepigens vigtige mine var, da hun fortalte, at » basseLars « var der. Basselars var egnens bud til og fra den nærmeste købstad. Han var gammel i tjenesten, og en søn af ham, der var skolelærer, havde også engang regnet ud, hvormange gange han havde » gået til månen «, hvormange favne brænde han havde slidt op i træsko og meget andet, som egnens beboere vidste at fortælle med en forbavsende nøjagtighed. De gik nu alle ud i borgestuen, hvor Lars Albrecht sad og tømte sine kurves indhold ud på bordet: to kasser cigarer, chokolade, et par nye støvler til Ole, et par kodækkener, som Pilehans ville prøve i efteråret og forskellige ekstraordinære sager, der vare indkøbte i anledning af det lille afskedsgilde, som skulle afholdes før Ole rejste og hvortil man havde indbudt nærmeste venner og bekendte. » Er det ikke et par pæne støvler, jeg har hentet til dig, Ole? « spurgte gamle Lars. » Jo, jo, jeg ved nok, hvordan de skal være, jeg har da også været soldat en gang for mange år siden. Og her er pinden, så du kan selv se, at de har længden i bundene, og her er målet til over vristen. « » Skal vi ikke lade Hemming skomager blokke dem lidt? « mente Oles moder, der fandt støvlerne vel smalle i foden. » Å, det går nok, « svarede Ole, medens han gik ind i dagligstuen, hvor han afførte sig sine tykke, vide benklæder, for straks efter at komme tilbage i hvide underbenklæder og de påtrukne ridestøvler. » Men Ole dog, hvad har du nu for? « udbrød konen med et tilfreds blik på sin søns velformede ben, medens hun dog samtidig vendte sig hovedrystende mod pigen, som just var ved at bringe en forfriskning til basselars, bestående af brændevin med kandissukker til og en tår daglig øl. Pigen kiggede vel lidt langt til Oles forunderlige påklædning; men hendes fantasi føjede straks sabel, sporer og så mange blanke knapper til, at han kom til at stå for hende som den kønneste Karl, hun nogen sinde havde set. Henne fra basselars, der med opmærksomhed havde fulgt Oles bevægelser, da han spadserede op og ned ad gulvet, betragtende de nye støvler, hørtes nu et velbehageligt » A—ah «, efterfulgt af et par smask på sukkeret, og efter at have gnedet sig med hænderne ned over knæerne — hans måde at ytre velvære på — og rodet rundt med de hvide uldsokker i det tykke lag sand på gulvet, sagde han med et fiffigt smil: » Ikkesandt, lille Ole, rigtige støvler, hvad? — og med sporeknorter på. « » Sporeknaster, « rettede Ole. » Nå, ja ja, sporekanaster, « sagde den gamle, » og folder, hvad? Ja, jeg har jo nok kun været til fods; men jeg ved alligevel nok, hvordan disse ridende skal have det. « » Ja, du var jo ved fodgarden, « sagde Pilehans. » Ja jeg var så; men så bagefter kom jeg jo til ambelensen. « » Nå, ja, de blev jo for lille, ikkesandt? « sagde Ole med et lille ryk i pilehans’ frakke. Gårdmanden, som kendte signalet, gav sig til at tromme i bordet. » Blev jeg for lille? « spurgte basselars og skænkede sig en ny snaps. » Ja, sådan har jeg hørt, « forsikrede Ole, » at da de havde været inde ved fodgarden i to måneder og sparket om derinde på eksercerpladsen, så begyndte benklæderne at blive for lange til dem; sådan blev der fortalt, og da så våbenmesteren blev ked af den evige bytten benklæder, så var det, at han opdagede hemmeligheden. « » Hemmeligheden? « spurgte basselars forundret. » Ja, at det var tyk hud, der havde siddet under hælene og som sådan lidt og lidt var slidt af, og så var det, at de kom til ambulancen. « Basselars plirrede lidt med øjenlågene og vidste åbenbart ikke, hvorledes han skulle opfatte historien; men godmodig som han var og vant til den slags løjer, kneb han på en gang øjnene helt sammen og sendte en sådan douche af brændevin og kandissukker ud over bordet, at augustmånedens talrige fluer pludselig fik travlt med deres toilette. » Tak for den, « sagde han, » den skal nok komme videre, den skal købmandssvenden have i morgen; han tror, at han er den eneste, der kan være med. « » Nå, så farvel, « vedblev han, da han atter havde anbragt sine kurve i selen, » Farvel, Ole, og hils kun København fra gamle Lars Albrecht — æhæ-æl ja, det er nu mange, mange år siden, farvel. « så rokkede han over gården og forsvandt gennem den lave port, der førte ud til vejen. Pilehans og Ole, der vare gåde med den gamle ud i forstuen, vendte nu tilbage og blev modtagne af konen med det spørgsmål: » Næ, hvad er dog dette her? « Spørgsmålet gjaldt kodækkenerne, som Lars havde bragt med, og som konen med undren havde betragtet. Hun havde nemlig aldrig set sådanne før. » Hvad det er, « svarede Pilehans, » Herregud, Karen, det er såmænd chemiser til vore køer. « » Hvad for noget, « sagde konen og så spørgende fra den ene til den anden, medens hun bredte et dækken ud på bordet. » Ja — det er, som far siger, « forsikrede Ole leende, » det er sådan en slags natkjOle til kreaturet; men de er også til at gå med om dagen, så slår koen bare knude på halen og stikker den op under, se, det er så tornyren, så ser det jo lidt pænere ud. « » Nå, i er i det hjørne. Ja, ja da, så kan jeg vente til en anden gang, « lo konen, som imidlertid dog havde forstået, hvortil disse tingester skulle bruges. * * * en aften, kort før Oles afrejse til København, stod det store bord i pilegårdens dagligstue festlig dækket, parat til at modtage de ventede gæster. Henne ved vinduet sad Pilehans i skjorteærmer og dampede på sin merskumspibe, medens Ole stod lænet mod det gamle born-holmer-uhr og betragtede sin moder, der puslede om i stuen for at rette lidt hist og her og overbevise sig om, at alt var så propert og net, som det nu engang var hendes stolthed og glæde at have det. De havde just endt en længere samtale om den samme sag, som, siden indkaldelsesordren kom, havde været samtaleemnet, og som Oles moder stedse kom tilbage til, da aftenstilheden udenfor pludselig afbrødes af lænkehundens heftige gøen og støjen af en vogn, der rumlede ind over gårdens knudrede stenbro. » Der har vi proprietæren i egen høje personlighed, « sagde Ole, da der ude fra gården hørtes de tre vældige piskeknald, hvormed proprietær Frederik Frederiksen plejede at anmelde sin ankomst. » Halløj — godtfolk, — er i hjemme? « lød nu proprietærens basstemme derude. » Eller skal i have tre til, « og så smældede de tre piskeknald igen imod gårdens længer som en hel lille geværsalve. Ole sprang nu ud for at modtage de ankomne, medens hans moder fra vinduet nikkede dem sin velkomst til. » Er det dog et spektakkel at holde i ordentlige folks gård, « råbte hun smilende ud til proprietæren, hvis trivelige skikkelse endnu ikke havde fundet ned fra agestolen. » Skal du have tre til, Karen, « svarede proprietæren skælmsk og greb efter pisken; men Ole havde da allerede set sit snit til at slå en knude på piskesmældet, så knaldene denne gang blev til nogle ynkelige klik, medens et latterkor fra købmanden og skOlelæreren, der sagde bag i vognen, lønnede Oles behændighed og proprietærens mislykkede anstrengelser. » Nå — er det dig. Ja, er det ikke, som jeg siger, i får aldrig nogen glæde af den dreng, « råbte proprietæren, idet han leende truede ad Ole og søgte at nå ham med pisken. så kastede han linerne frem til karlen og entrede ned fra vognen, der vrikkede og knagede under ham. Kort efter ankom de øvrige gæster, og omsider blev man da samlet om bordet, hvor talen gik muntert og frit og spækkedes med de mange lystige historier og smådrillerier, som man mellem gode venner på landet plejer at friske op, så ofte der gives lejlighed dertil. Og som sædvanlig var det proprietæren, der måtte holde for som den tålmodige Skive for de andres vittigheder. Høj og skulderbred og med sit lune, godmodige smil på det brede, vejrbidte ansigt, der for øvrigt skæmmedes lidt ved en noget stor næse med et lille mistænkeligt anstrøg af rødt, sad han for bordenden ved siden af sin bedste ven, købmanden, der var ungkarl ligesom han selv, og hans uadskillelige ledsager i alle muntre lag. Disse to halvgamle fyre vare ivrige dyrkere af den sport » at lave grin «, og hele egnen havde i mange år haft morskab af de puds, de ved lejlighed vidste at spille hinanden. Proprietæren var dog den, der som oftest trak det korteste strå i disse harmløse drillerier, dels fordi han nu engang ikke var så fiffig som den lille, vimse købmand, og dels fordi han havde den ulyksalige vane at drikke for meget ved selskabelige og festlige lejligheder. Deres venskab skrev sig egentlig fra et kreaturmarked i Præstø, hvor købmanden var til stede for at sælge en gammel hest, der, foruden andre småfejl, var blind på det ene øje. Tilfældig kom han og karlen, der trak med hesten, hen til en flok markedsgæster, som just havde afsluttet en handel om nogle kalve, og da han opdagede proprietærens trivelige skikkelse midt i klyngen, tilbød han ham at købe hesten. » Hæ — ja « — mente proprietæren, medens han betragtede krikken, » det skulle så være for at bruge den til seletøjbuk. « » Nå — vi kan jo se på den, « svarede købmanden, lidt ærgerlig over den latter, der lønnede proprietærens vittighed. » Lad den løbe en gang, « henvendte han sig til karlen, som straks fo’r af sted med hesten jumpende bag efter sig. » Så — så — så — træk nu ikke hovedet af den, « råbte proprietæren efter karlen, » for så kan der s’gu ingen handel blive. « han var netop i sit perlehumør den dag og havde nærmest indladt sig med købmanden for at » lave lidt grin «, som han kaldte det. Da karlen kom tilbage med hesten, opdagede proprietæren det blinde øje. » Hæ —• ja, når jeg skulle købe krikken, så skulle det da mere være sådan for et syns skyld, « sagde proprietæren, idet han pegede med sin stok op til det dårlige øje. » Hvad mener i andre? « » For et syns skyld? « spurgte købmanden, der ikke havde fanget vittigheden. » Ja — for med det øje kan hun da ikke så nemt blive svimmel, når hun går for tærskemaskine. « f,. Denne bemærkning, der kom så tørt og lunt fra proprietæren og lønnedes så rigeligt af de omståendes latter, forvirrede købmanden. Han holdt selv af at blive regnet blandt de vittige hoveder, men spekulerede nu forgæves på et svar, der kunne » klippe « proprietæren. » Nej — jeg skal sige os, jeg har s’gu ikke rigtig råd til at købe hest i dag, « sagde proprietæren endelig, som for at redde den anden ud af forlegenheden. » Det gør min sæl ikke noget, tag de bare hesten, « svarede købmanden ivrig efter at komme til handel, men endnu spekulerende. Og vant som han var til at drive byttehandel med landprodukter og købmandsvarer, tilføjede han, før han rigtig fik besindet sig: » Jeg kan jo levere dem varer for pengene. « » Det er svart, « råbte proprietæren, før købmanden kom i tanker om, at han jo selv var sælgeren. » På så gode vilkår tage r jeg s’gu hesten. Det er i andre vidner til. « — og for købmanden var der så ikke andet at gøre, end at invitere hele selskabet over i beværtningsteltet for at få den handel til at gå tilbage. Historien fløj snart markedet rundt til almindelig morskab — også for købmanden selv, som imidlertid fik den halvblinde hoppe solgt til en anden, og som i dagens løb fik udspekuleret den spas, hvormed han så glimrende sagde proprietæren tak for sidst. Medens han og proprietæren vandrede omkring på markedspladsen og hist og her vare med til at drikke forskellige lidkøbsbægere, blev de enige om at slå følge på hjemvejen. Men da de henimod aften kom ned på gæstgivergården, hvor køretøjerne stod, var proprietæren kommet i sådant markedshumør, at han ikke kunne slå sig løs fra det muntre selskab, men time for time opfordrede købmanden til » blot at tage et eneste lille glas til «. Omsider blev købmanden ked af at vente, og så var det han iværksatte sin udtænkte streg. Forsynet med et stort stykke kridt gik han over i stalden og bemalede proprietærens hest, en kulsort vallak, således, at den med sine tre forlorne sokker, den lange, brede blis, de hvide pletter — sotn efter gamle trykskader — på ryg og bringe var aldeles ukendelig. Så gav han staldkarlen en krone, for at han skulle være behjælpelig ved » Komedien «, og gik så over og fortalte proprietæren, at der var nogen, der havde forbyttet hans hest med en gammel, blisset krikke. » Hvad er der? « råbte proprietæren, og så rendte han bandende og tordnende over i stalden, hvor hans egen sorte stod og gloede på ham med den forlorne blis og stampede med de nye hvide sokker af længsel efter at komme hjem. Ved den osende staldlygte og på grund af de mange bægere, proprietæren havde stukket under vesten, var det ham ikke muligt at opdage noget mistænkeligt; han fo’r blot om i stalden og råbte og bandede som en besat, medens han skældte staldkarlen huden fuld. Men karlen gav sin rolle godt og undskyldte sig med, at det måtte være sket, mens han var ovre at spise til aften. » Det tyverak! « råbte proprietæren. » Kan i ikke sige mig, hvem der har stjålet min hest? « » Jo, « svarede karlen, » det må være en parcellist dernede fra krummendrup eller der omkring, for hans hest stod der, og han kørte for en lille halv times tid siden. « sådan havde købmanden givet karlen besked på at forklare. » Så spænd det kræ for og lad os komme af sted, « råbte proprietæren, og så sparkede han til sin egen sorte og spyttede den hen ad ryggen. Så blev der spændt for i al hast, og så gik det i strygende galop ud af byen. » Løbe kan hun da, det parcellistøg, « råbte proprietæren tilbage til købmanden, der havde ondt ved at følge med i den rasende fart, hvormed proprietærens sorte plejede at tilbagelægge hjemvejen. » Ja, nu har vi ham snart, « lykkedes det købmanden at buse ud imellem to latteranfald. » Har ham, « råbte proprietæren.... » Ja, vent du bare, din parcellistrad, jeg skal nok nå dig — du skal ikke komme til at dø i synden, « og så truede han fremefter med den tykke ende af piskeskaftet. Da de nåde ned, hvor vejen svinger ad krummendrup til, havde nattevinden allerede forfrisket proprietærens hede pande så meget, at han foreslog købmanden at køre hjem og opsætte forfølgelsen til næste dag. Og den sorte, den havde under vejs svedt al den forlorne stads af sig og havde igen sit sædvanlige udseende. Som de efter et lille ophold ved vejsvinget, hvor proprietæren benyttede lejligheden til at sende hele restbeholdningen af skældsord ad krummendrup til, skulle til at køre igen, havde proprietærens hest tabt den ene skagle, og så fik købmanden sidste akt af komedien med det samme. » Nej, hvad er dette hersens for noget, « sagde proprietæren, da han var kommen ned for at fæste skaglen. Så gik han langsomt rundt om hesten. » Enten er jeg ikke proprietær Frederik Frederiksen, « sagde han, » eller også er her noget trolleri med i spillet. Kan i regne den ud, købmand. Det er jo min egen sorte, der står for vognen. « Men købmanden kunne med sin bedste villie ikke svare. Han sad og bed sine tænder tilblods på piskeskaftet, indtil han endelig fik grinet så meget af, at han kunne fortælle proprietæren det hele. Men den spas kunne proprietæren ikke stå for. Når han senere fortalte historien, endte han gerne med at sige, at den aften var det grangiveligt som om nogen kylede købmanden lige midt ind i hans hjertekule. Måske brugte han kun denne vending for at drille købmanden, der var meget lille af vækst; men i hvert fald var venskabet slået fast fra samme stund og holdt sig siden. Disse og lignende » Historier « var det, man opfriskede eller gjorde drillende hentydninger til, medens man sad omkring bordet i pilegårdens dagligstue og lod sig Karen Værsøs retter smage efter bedste evne. Selv gik den lille husmoder smilende rundt bag sine gæster for at påse, at ingen manglede noget. Når der fortaltes noget morsomt, lo hun med de andre, så det klukkede i hende; men så ofte hun kom forbi Ole, der havde plads imellem sin fader og skOlelæreren, lod hun sin buttede hånd glide kærtegnende hen over hans lyse hår, medens et ængsteligt træk strøg hen over hendes ansigt; thi i glæden over at se de mange kære, kendte ansigter om sit bord, blandede sig stedse bekymringen over, hvad der var anledningen til at disse mennesker nu vare samlede: hendes Oles afsked fra hjemmet. Under måltidets forløb havde købmanden ikke forsømt nogen lejlighed til at skænke for sin tykke sidemand, der ved sin ankomst til pilegården endnu ikke helt havde forvundet følgerne af den foregående aftens l’hombre-parti, og efterhånden kom proprietæren da også i den rette stemning, hvilken altid lod sig tilkende ved en ustyrlig lyst til at holde taler. Nu slog han på sit glas, og da der var bleven tilstrækkelig opmærksomhed, rejste han sig med megen værdighed, skønt kendelig påvirket af de nydte bægere. » Æ—hm, « begyndte han. » Jeg kunne nok lide at sige et par ord her ved bordet, æh, fordi at Ole nu skal rejse bort fra os igen hm, jeg har nu altid holdt på artilleristerne, æh, for det er folk, æh, som at man må respektere, æh, og vi må være, hm, glade, æh, fordi at vi har sådanne folk, hm... æh... hm, og til den slags folk hører jo Ole. Hm... æh... for... æh... for jeg er nu ligeglad, om de hedder infanterister eller marinere... æh... hm... må... æh... må jeg så bare bede om artilleristerne æh... æh... for det er folk, æh..., som at man må respektere... og... æh... og til den slags folk hører jo Ole der... « Her gik den muntre fnisen, hvormed man havde fulgt talen, over i en lydelig latter, der fuldstændig trak tråden ud af hænderne på proprietæren. Han blev arrig og så sig bister om i kredsen, og talen, som skulle have indeholdt en del kønne ord om Ole, kom til at ende på en måde, som nok kunne lade sig forklare ved hans pludselige skiften humør, men ellers kunne synes ret mærkelig. Han slog nemlig sit glas så hårdt mod tallerkenen, at den revnede, og råbte med øredøvende stemme: » Og derfor vil jeg sige, ned med højremændenel « Nu tiltog munterheden til ærgrelse for proprietæren, der havde haft til hensigt at holde en rigtig køn tale. Han var ikke taler, det hørte man på ham, så snart han lukkede munden op; men tale ville og måtte han ved enhver lejlighed. Lod man ham blot være i fred, medens han famlede efter de behørige ord, så endte han gerne med en skål eller på anden passende måde; men blev han afbrudt, så tabte han straks tråden, og da endte hans tale i de allerfleste tilfælde med: » Ned med højremændene «, selv om han var begyndt med at tale om for Eks.: en ny måde at transportere mælk på, eller et nyt foderstof for fedestude, eller en hvilken som helst anden højremænd aldeles uvedkommende begivenhed. Dette udbrud, hvori han lagde al sin foragt for sine svorne fjender, højremændene, måtte også ved andre lejligheder, hvor hans vrede var bleven vækket, tjene som en slags ventil, hvorigennem den overflødige spænding kunne undslippe. Medens proprietæren brummende tog plads igen, rejste skolelæreren sig og sagde: » Hvis det må være mig tilladt, vil jeg søge at forfølge den tråd, som min ven, proprietær Frederiksen var så uheldig at tabe. Jeg behøver ikke at minde om, hvor afholdt Ole Værsø er her i byen, afholdt både af hans jævnaldrende og os gamle, som har set ham vokse op. Han er, dels ved sin udmærkede skOlelærdom, som jeg har den glæde at have lagt grunden til, dels ved naturlige anlæg og omgang med folk udenfor bondestanden, vokset os over hovedet i mere end almindelig betydning. Desuagtet har han dog altid viist, at han har et godt hjerte og kærlighed til sine forældre og sit barndomshjem. Og her vil jeg da udtale ønsket om, at dette hans gode hjerte og lyst til bondestanden ikke må lide noget skår, når han nu om få dage rejser ind til hovedstaden igen. « Ole takkede i velvalgte ord for skålen og berørte, hvor kært det var for ham at vide, at han, selv borte fra hjemmet, mindedes af sine kære venner og endte med at udbringe et » Leve « for selskabet. Proprietæren, der ville tale igen, men blev holdt nede på stolen af købmanden, lod sig nøje med at forsikre, at det, som skolelæreren havde sagt, var netop akkurat det samme, som han selv havde tænkt på at sige. Med denne ytring lykkedes, det ham at dæmpe en del af ærgrelsen over sin itugåede tale, og resten druknede han efterhånden i den dampende punsch, som pigen just var ved at bære ind, og som skulle være afslutningen på aftenens glæder. Så svandt timerne hen, medens punschen gled ned og Ole fortalte om sit militærlivs lystige oplevelser. Dog førend man skiltes, måtte købmanden aflevere beretningen om den kommers, han sidst havde haft for med proprietæren, og som endnu ikke var almindelig bekendt. Vel var Frederik Frederiksen ikke ganske tilfreds med at skulle høre fortællingen og være vidne til de andres morskab derover; thi købmandens spas havde denne gang været temmelig grinagtig; men da han godt vidste, at hans protest intet ville nytte mod selskabets længsel efter at høre, lagde han indvilligende sine arme over kors på bordet og kiggede købmanden med sit lune smil ind i øjnene, medens han fortalte og de andre lo. » Ja — ser i, « begyndte købmanden; » jeg havde jo i lang tid gået og fortalt Frederik Frederiksen, at han snart måtte tage lidt læm-peligere fat på drikkevarerne, hvis det da ikke skulle ende med forskrækkelse. Men det nyttede ingen ting, hvad jeg så prædikede for ham. Så en dag, som jeg bedst står i butikken og sludrer med nogle kunder, så ser jeg Frederik Frederiksen nede på vejen, og så ved jeg ikke, hvordan det faldt mig ind; men inden han nåde op i butikken, så havde jeg hele historien færdig og sat de andre ind i sagerne. Nå — da proprietæren kom ind af døren, så stod vi alle sammen i en klynge og gloede på en tom tallerken, som jeg havde stillet ned på disken. » Der er Frederik Frederiksen, « råbte jeg så til ham. » Vil du være med her? — det gælder en flaske portvin af min den bedste. « » Portvin — ja—a; men hvad drejer det sig om? « sagde han, og så gloede han på tallerkenen, ligesom vi andre. Så sagde jeg: » Jo — ser du, den skarnbasse, der kravler der på tallerkenen, den ville jo helst rende sin vej; men jeg og Lars Hansen, vi siger, at den kan ikke kravle op ad den glatte kant, og pe’r Hansen og Lars Larsen, de siger, at den kan, og så har vi væddet en flaske portvin. « » Skarnbasse, « sagde proprietæren, og så gloede han på tallerkenen, ligesom han nylig havde fået øjne. » Jeg kan ingen skarnbasse se. « » Kan du ikke se den skarnbasse, « sagde så jeg og pegede ned i tallerkenen. Se, vi måtte jo passe på at holde os alvorlige; men vi bukkede os bare godt ned over tallerkenen, og så stod vi og råbte i munden på hverandre, at nu var den lige ved at komme op, og nu gled den ned igen, og nu lå den på ryggen og sprællede — og hvad vi sådan bedst kunne finde på. Nå — vi vrøvlede videre om skarnbassen, og proprietæren der, han stod ganske tavs og så til, og imens blev han så underlig alvorlig i ansigtet. Så gik han ganske stille hen til kommissen og spurgte ham, hvad det var for en sludder med den skarnbasse; men Svendsen, han er jo så udmærket til sådan noget, så han sagde bare ganske alvorlig, at vi havde stået og leget med den skarnbasse en halv times tid, og at han nok troede, at jeg og Lars Hansen vandt væddemålet, for den kunne vist ikke kravle op ad kanten. » Jamen — er der da virkelig en skarnbasse i tallerkenen? « spurgte så proprietæren. » Javel er der en skarnbasse, hr. Proprietær, « sagde kommissen. » Kan de ikke se den? « og så kiggede han Frederiksen sådan rigtig ind i øjnene. Men proprietæren sagde ingen ting, han gik bare ganske stille hen til drengen, som stod og malede bønner, og stak ham en krone for at han skulle sige ham, om der virkelig var en skarnbasse. » Ja, det er der rigtignok, den kryber jo derhenne endnu, « sagde drengen, og vi andre blev bare ved med at kigge ned i tallerkenen og råbe i munden på hverandre. » Og ved i så, hvad han her gjorde, « endte købmanden sin beretning, medens han i sin overstrømmende glæde over den vellykkede spas klappede proprietæren på hans tykke kinder. » Han listede ganske stilfærdig ud af døren og hjem, og der lå han hele dagen i sengen og tog kolde klude på panden og drak mælk, for nu troede han jo bestemt, at han havde delirium. « » Jamen — var der da en skarnbasse i tallerkenen? « spurgte Pilehans, medens alle øjne vare rettede på fortælleren og alle ansigter allerede fortrak sig til latter. » Skarnbasse, « svarede købmanden leende, » nej gu’ var der ej — ikke det, der ligner. Og det måtte jeg så over og fortælle ham den næste dag. Men så ville han alligevel ikke tro det, førend Lars Hansen og kommissen gik med derover. Og så skulle i have set, hvor glad han blev, — ja — han fløj ud af sengen, siger jeg jer, ligesom en raket, og så klaskede han de kolde klude ned i kærnemælken, så det... « Den sidste del af købmandens fortælling blev fuldstændig borte i støjen af tilhørernes latter og proprietærens højrøstede forsikringer om, at » næste gang bliver det rosinpillerens tur. « Henimod midnat brød gæsterne endelig op for at køre hjem. Proprietæren var da — som sædvanlig ved afslutningen på en festlig sammenkomst — i en noget » løftet « stemning, og hvad han havde lovet med hensyn til, at det næste gang, der skulle » laves grin «, ville blive købmandens tur, kom kun dårligt til at slå til; thi allerede samme aften, medens man var ved at sige hverandre godnat, kom han ufrivillig til selv at levere en så kostelig scene, at man der på egnen næppe før eller siden har hørt mage dertil. Man havde hjulpet ham den store, grå vadmelskavaj på, og han stod nu lænet mod gårddøren og brølede efter sit køretøj. » Der er spændt for, hr. Proprietær, « råbte karlen, hvorefter proprietæren slap sit tag i dørstolpen og tog sigte efter lynaflederen, som stod midt i gården, og som han i et par store slag nåde og omklamrede med begge arme. » Kom herhen med karossen, « brummede han og tog sin portemonnaie frem for at give karlen en drikkeskilling. Karlen førte vognen hen ved siden af ham og modtog sin dusør af proprietæren, der imidlertid med megen besvær og lænende sig fast til lynaflederen, havde knappet kavajen igen. Han tog nu sigte efter vognen; men da han ville svinge over mod den, stod han som fastlimet til stedet. » Hvad s.... er dette her? « råbte han og arbejdede for at komme løs. » Hvad er her i vejen. Hvad har i nu for? « brølede han, medens de andre samledes om ham. Han sled og slæbte, men uden nytte, og da hans svage ben ikke længere formåede at holde ham oppe, gled han, som en varm dråbe stearin på et lys, ned ad lynaflederen og endte i en mindre magelig stilling ved foden af samme. Ingen anede, hvad der gik af ham, og i sommernattens sparsomme belysning var det vanskeligt at se, hvad der egentlig var i vejen; men da købmanden, som med de andre havde moret sig over dette efterspil, sprang til for at hjælpe ham, viste det sig, at han havde knappet de tre nederste knapper på sin kavaj udenom lynaflederen. Han blev nu befriet og hjulpet på vognen, og købmanden, som tog linerne, kørte ham ud af gården, fulgt af tilskuernes taknemmelige latter. en morgen på en af de sidste dage i au-° f gust holdt vognen, der skulle køre Ole op til stationen, forspændt. Pilehans, der allerede havde taget plads, forslog tiden med at » klippe « med pisken for de røde, medens hans kone holdt Ole lidt tilbage, for at sige ham de sidste afskedsord. » Og skriv så snart hjem, Ole, « sagde hun, medens hun kærligt betragtede sin dreng, » for nu har jeg dog hverken rist eller ro, førend jeg hører fra dig. Og gå så op til Niels hans’ Stine, så du kan skrive lidt om dem med. « » Ja, ja, mor, jeg skal nok skrive, nu må du ikke være bedrøvet; om en månedstid har i mig jo hjemme igen, « trøstede Ole og klappede sin moder på kinden. » Å herregud, Ole, jeg er så bange for, at du skal komme til en ulykke, « vedblev konen. » Se der går nu kreæten Olsens Peter; det var dog også ved kanonerne, at han kom til skade. « » Å, lille mor, du må ikke være bange for sådan noget, for så er det så drøjt at rejse fra jer, og det må jo sådan være. Men jeg skal nok være forsigtig. « » Ja, ja, ja, Ole, min egen dreng! « sagde den lille kone med våde øjne. Hun havde aldrig haft andre børn, så han var og blev hendes kæledægge. Så kyssede Ole moderen til afsked og sprang på vognen, Pilehans slog knald for de røde, så vognen fo’r ud af gården og forsvandt i den dybe hulvej, der førte op til stationen. Værsøerne kørte et langt stykke, før nogen af dem brød tavsheden. Ole var lidt forknyt ved tanken om moderen; men han lovede hende ved sig selv at skrive, så ofte det lod sig gøre. » Ja, det må du, « sagde Pilehans, som om han havde gættet, hvad Ole tænkte på, » du må skrive til mor, for du ved jo, hvad jeg døjer med hende, når du er borte. Og hvis de 50 kroner ikke slår til, så lad mig vide det. Men du får jo også din lønning derinde. « » Å, de slår nok til, « mente Ole, »

1884_MoellerC_PaaFarten

Carl

På Farten

Møller

MoellerC

Paa Farten

male

1884_MoellerC_PaaFarten.pdf

Carl

Møller

dk

Paa Farten

Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme

n

roman

Emil Bergmann

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Proprietær Lundsgårds lette, lille jagtvogn kørte ind på det korte stykke stenbro foran posthuset i den lille jyske landsby, hestene dampede med store skyer i den friske aprilsluft, og vognen huggede som et skib i brændingen på stenbroen, hvis stigninger og sænkninger heller ikke havde så ganske lidt tilfælles med en oprørt havflade. Lundsgård kørte selv; stor, tyk og jovial bredte han sig over de to trediedele af sædet og så så kernesund ud i den tykke, gråsprængte kavaj og med sine to røde kinder, der mindede om overmodne karviller; eesten af sædet indtoges af hans spinkle, tørre kone, der altid var ubetydelig ved siden af sin mand, men som nu så ud som en dukke, der var sat hen i hjørnet og havde fået ordre til at sidde pænt stille og artig. Lundsgård slog et vældigt knald med pisken, hvad der kun fik hestene til at stampe og trampe endnu ivrigere, og da der ikke straks viste sig noget menneske i gadedøren, råbte han: » Hov! Halløj der! « med en stemme, som sagde, at han var vant til blive lystret øjeblikkelig, og at han ikke var oplagt til at vente. Nu ville tilfældet, at beboeren af det lille hus, hr. Postmester Astrup, ti minutter forud havde lagt sine små, mødige lemmer til hvile på den gammeldags, hårde sofa med hestehårsbetrækket, der var hans privatkontors vigtigste prydelse og af hele familien antoges for at være særdeles magelig, fordi postmesterens bedstefader daglig havde siddet i den, og at hr. Postmesteren ikke en minut forud var slumret ind med hovedet støttet mod Roskilde domkirke, det vil sige en broderet gengivelse af den, der smykkede sofapuden og ved sine livlige farver fik alle ens tidligere forestillinger om denne bygning til at blegne. Postmester Astrup var en lille, meget agil og væver mand på c, 36 år; navnlig var hans hoved altid i bevægelse fra den ene side til den anden, og dette i forbindelse med en forholdsvis høj hanekam, der stod lodret op lige midt fra panden, en spids næse og et par stærkt optrukne øjenbryn gav ham en vis lighed med en nysgerrig allike. Såsnart Astrup hørte piskeknaldet og råbet, rejste han hanekammen op fra sofapuden og stod straks efter med et sæt på sine ben udenfor sofaen. Han var sandt at sige ikke mere glad over at være bleven vækket, lige som han var falden i søvn, end folk i reglen pleje at være under sådanne omstændigheder, og de små sikre trin, hvormed han trippede gennem kontoret og ud i forstuen, varslede ikke nogen meget venlig modtagelse. Han rev også gadedøren op med et vredt ryk og stak næsen og hanekammen ud for at betyde vedkommende, at kontoret var lukket, og tillige gøre ham opmærksom på, at det var et kongeligt posthus og ikke nogen gæstgivergård, og at han selv var en kongelig embedsmand og ikke nogen gaurdskarl, der kom springende på ethvert højrøstet tilråb; men da han så Lundsgårds fyldige skikkelse, blev han på en gang tam og glad overrasket og råbte nok så gemytlig: » Ah, goddag, min kære Lundsgård, er det dem? Velkommen! Vent et øjeblik, frue, så skal jeg hjælpe dem ned! « han sprang om på den anden side af vognen, knappede forlæderet op og hjalp Fru Lundsgård ned, hvilket var forbundet med ikke så ringe vanskelighed, da hendes ben vare anbragte i en fodpose og hele hendes øvrige legeme i så mange kåber, Shawler og tørklæder, at hun lignede en lille rokkekone uden nogen som helst lemmer, da hun endelig stod på jorden. » Jeg kører kun over til købmanden og får hestene ind, « sagde Lundsgård oppe fra bukken, » og så kommer jeg ind til dem; de har vel nok råd til at give en kop kaffe, for det er ligegodt koldt at køre. « med disse ord satte Lundsgård atter hestene i stærkt trav, og den lille postmester, som forekommende havde nærmet sig vognen for at høre på Lundsgård, fik akkurat tid til at gøre et baglænds hop, hvilket var højst nødvendigt, når han ikke ville have sine fødder kørte over. Fru Lundsgård eller madam Lundsgård — thi Fruetitlen var endnu ikke rigtig befæstet der på egnen — blev derpå ført gennem det smalle, lavtloftede postkontor med dets svage Duft af lak og de to sorte borde på gule ben, det ene omfattende hele postekspeditionen og det andet hele telegrafexpeditionen, og kom ind i dagligstuen just i det øjeblik, Fru postmesterinden kom ud fra sovekammeret, pyntet med søndagskappen og det tærnede silketørklæde om halsen. Postmesteren og kone gav sig til at behandle den lille frue som en pakke, der var kommen med posten, knappede og hægtede hende, der endnu var ganske hjælpeløs, op og fik efter et par minutters forløb den tynde skikkelse ud, og så vidt man kunne se, havde pakkens indhold ikke taget skade under transporten. Derefter blev døren til salen åbnet, thi skønt der var varmt og hyggeligt i dagligstuen, skulle naturligvis så ansete fremmede ind i salen, hvor der først lige var blevet lagt i kakkelovnen og derfor endnu var fugtigkoldt og klamt. Det varede ikke længe, inden Lundsgård indfandt sig, og omtrent samtidig med ham kom pigen ind med fire dampende kopper kaffe og de hjemmebagte kager, der ikke vare fri for at smage noget, af blikkassen, hvori de havde været opbevarede fra sidste bagning. Men på landet er man ikke forvænt med friske kager, og derfor smagte de selskabet udmærket, ja Lundsgård opfordrede endogså sin kone til af Fru Astrup at få opskriften på dem med korender i. Da kaffen var drukket, satte damerne sig hen ved sybordet ved vinduet, for de havde nok at tale om; det var over tre uger siden, at Fru Astrup havde været i landsbyen, og postmesterinden kunne derfor en mængde højst interessante nyheder, thi i sådan en lille by passerer der grumme meget i så lang en tid som tre uger; der var kommet en ny verdensborger hos bagerens, og konen havde været lige ved at gå bort; distriktslægen havde haft to selskaber med vin og kage fra købstaden, gud ved, hvor han fik råd til det; købmanden havde allerede slagtet sin gris og været så opmærksom at sende postmesterens blodpølser, som de jo godt kunne spise, fordi de vidste, at købmandens kone var så sjælden renlig i sit køkken, o. s. vfru Lundsgård sad tavs på yderkanten af stolen og nød alle disse historier; den lille kone holdt altid lommetørklædet parat i hånden, da hun anså det for fornødent hvert andet minut at gnide sig dermed ned ad kinderne og ende med at tørre læberne og mundvigerne meget omhyggelig af, skønt dette var en ganske overflødig ceremoni, da de iforvejen vare så tørre, som nogen kunne ønske sig. Imidlertid havde herrerne taget plads i den korte sofa, og ligesom før på vognsædet havde Lundsgård okkuperet de to trediedele og overladt resten til Astrup, men der var også mere end plads nok til den lille postmester. Med en del besvær havde Astrup fået tilvejebragt to cigarer, en af det gammeldags alabastes cigarbæger på chiffoniéren og en fra sin vestelomme, hvor den imidlertid havde fået et knæk, der gjorde det til en blandet nydelse for postmesteren at ryge den, da der var en større ventil midt på cigaren, som han søgte at stoppe med et stykke papir. Efter at postmesteren pligtskyldigst havde forespurgt sig til besætningens almenbefindende på Lundsgårds ejendom og om markernes udseende, hvad der ikke i mindste måde interesserede ham, rykkede Lundsgård frem med den egentlige anledning til besøget. » Ser de, min gode postmester, « sagde han, » nu kommer Jens jo hjem fra vellingegård, jeg venter ham en af dagene, nu er han jo udlært, og drengen er kommen godt fra det, rigtig godt, men han har jo også slidt svært i hele fire år, og nu ville jeg, inden han begynder at tage fat hjemme, nok unde drengen en lille fornøjelse. Sådan en ung fyr har godt af at se sig om her i livet; man skal muntre sig, medens man er ung, det har vi s’gu begge to gjort, ikke sandt, hvad? « Og ved tanken om sine ungdomsbedrifter lo Lundsgård, så det knagede i sofaen, medens den lille postmester nikkede geskæftig med hovedet, blinkede betydningsfuldt og lod sin finger glide rundt på flippen, hvilket alt sammen skulle tilkendegive, at han rigtignok havde været med i sine unge dage og kunne fortælle adskilligt fra den tid. » Men. « fortsatte Lundsgård, » det duer ikke at lade ham rejse alene til København — ja, for det er begribeligvis en sådan tur, jeg vil lade knægten gøre —; når han kommer alene derover, får han ikke set sig sådan rigtig om, som jeg kunne ønske, og derfor ville jeg give ham en Cicero med forstår de? « » En Cicero, « sagde postmesteren, » hin ja, de mener en ledsager, en vejviser? « » Javel! Og ved de, hvem jeg har tænkt på? « » Nej! « svarede postmesteren, men stemmen røbede ved en let dirren, at han allerede anede opfyldelsen af et af sine kæreste ønsker. » Dem, fa’erinin! « sagde Lundsgård og slog Astrup på skulderen, så han ville være gledet ned af sofaen og ind under bordet, hvis han ikke med sin ene fod havde fået støtte mod et af bordbenene. » Ja, for d e kan vise drengen byen og alle dens herligheder............. « » Det kan jeg! Jeg har tilbragt hele min ungdom i København, å det var en herlig tid! Gudbevares, hvor man kan more sig i den by, og nu er det naturligvis blevet meget bedre, for det er jo en halv snes år, siden jeg var der, ja det blev akkurat elleve år siden den første januar. Ja, du milde himmel, at tænke sig, at jeg har tilbragt så mange år i denne lille by..., ikke for det, det er jo et meget rart lille sted, men når man som jeg har været vant til at bevæge sig i store forhold og er født til det, netop født til store forhold og stor virkekreds, så falder dette her i det små! å, jeg husker endnu det afskedsgilde, mine kammerater gjorde for mig, det var udmærket, det begyndte hos Vincent på Gammelholm og endte på stationen. « » På stationen? « » Ja, for der var en af selskabet, som absolut ville have en gammel frøken og hendes tjenestepige, som vi mødte på gaden, til at danse lanciers med os.... « » Det var s’gu vist dem selv! « » Næ, det... hm, det tror jeg dog ikke! Men forresten tør jeg ikke sige det bestemt, for jeg kan ikke huske rigtig tydelig, hvad der foregik efter dyrestegen. Ja, er det ikke mærkeligt, at fire timer sådan kan forsvinde helt af ens liv? Den 28de december 1872 fra kl. 10—2 er ikke andet for mig end en lakune. Jeg kom først til mig selv, da jeg stod på stationen og holdt en tale til overbetjenten om, at jeg aldrig mere skulle ulejlige hovedstadens politi, da, efterdi og såsom jeg drog til fremmede lande og riger, og så sluttede jeg med at invitere hele selskabet på kneckbeinere, hvad der forresten nær havde bevirket, at jeg ikke var kommen længere end til Nyborg af mangel på rejsepenge. « » Nå, hvad siger de så om at rejse med drengen? « » Ja, lyst fattes det mig skam ikke på, men de ved, min gode Lundsgård, et lille embede, en stor børneflok, mange munde og kun en portemonnaie.... « » Jeg betaler naturligvis! « » Det forandrer sagen, så er der intet i vejen fra min side, « udbrød postmesteren glad, men fortrød øjeblikkelig, at han ikke havde gjort sig lidt kostbarere, og tilføjede derfor, » jeg tænker nok, jeg kan få permission, skønt hvem skal besørge embedet? « » Å, lad de deres kone om det, hun er jo vant til det. Når de bare kan få permission af hende, så går det andet nok, « lo Lundsgård. Postmesteren rømmede sig skarpt, han holdt ikke af denne uforbeholdne udtalelse, thi den anden havde ret. Dette må dog ikke forstås, som om hr. Postmester Astrup i nogen særlig grad stod under sin kones kommando, men hun var i virkeligheden ligeså meget embedsmand som han, eller rettere mand og kone dannede et slags pionsortium til varetagelsen af embedet. Da nemlig for nogle år siden den lille postekspedition skulle ophøjes til også at være telegrafstation, lagde hun sig efter telegrafien, fik da også embedet og skaffede derved familiens pengekasse en højst kærkommen, årlig tilvækst. Da den lille postmester holdt særdeles meget af penge, fik han fra dette øjeblik en virkelig respekt for konen, som han hidtil kun havde anset for begavet i retning af at give penge ud; respekten steg, da han så, at hun ligefrem kunne arbejde, og da han trods sit geskæftige væsen og al sin vimsen om dog var en temmelig lad natur, gik efterhånden alt arbejdet, både hvad telegrafvæsenet og postekspeditionen angår, over på fruen, som mærkelig nok alligevel aldrig havde travlt, medens hendes mand syntes nær ved at segne under den daglige overlæsselse og stedse klagede gudsjammerlig over alle sine bryderier til enhver, der ville høre derpå. For at oprette det knæk, hans værdighed som menneske og embedsmand havde fået ved Lundsgårds respektstridige udtalelse, påbegyndte postmesteren nu et længere foredrag om sit embedes vanskeligheder og sluttede dette med at trække et nyt reglement om konvoluteringen og forseglingen af pengebreve op af lommen og forelægge Lundsgård forskellige opgaver i denne retning. Proprietæren kom imidlertid meget slet fra denne eksamen, da postmesteren straks opdagede en eller anden fejl ved hvert pengebrev, Lundsgård afsendte og derfor øjeblikkelig konfiskerede det. Ved hver sådan konfiskation så den lille postmester ligeså stolt ud, som om han virkelig til sin egen fordel havde indkasseret alle disse.beløb, som heller ikke vare småsager, da postmesteren aldrig lod proprietæren afsende mindre end 1000 kroner. Hvis denne behagelige underholdning skulle have vare ret længe, ville der ikke været gået lang tid, inden proprietæren var bleven nødt til at gå fra sin gård og hele herligheden og melde sig til fattigvæsenet, men heldigvis kaldte telegrafen i det samme. Postmesteren for op som stukken af en bremse og råbte til konen: » Amalie, hører du? De kalder! De kalder! « den stilfærdige Fru Lundsgård, der slet ikke havde hørt nogen kalde, gerådede i stærk affekt og spurgte: » Hvem? Hvor? Hvad er det? «, og medens postmesterinden sindig gik til sit arbejde, målte manden stuen med små, trippende trin og spurgte triumferende Lundsgård, om denne så kunne se, hvor meget man havde at gøre, når — som han spøgefuldt tilføjede — ens liv hænger i en telegraftråd. Fru Astrup vendte straks tilbage med et telegram i hånden. » Hvad er det? Hvem er det til? « spurgte manden. » Ikke til dig! « svarede konen kort. » Værs’god, hr. Lundsgård! Der er telegram til dem. « » Hvad? « sagde proprietæren overrasket, men uden så meget som at røre sig, » Telegram til mig? Kom hid med det! « » Javel, først budpenge, min gode Lundsgård! Budpenge for tre Fjerdingvej, det er 99 øre. « råbte den lille postmester gemytlig og rakte hånden ud. » Værs’god! der har de en daler! « svarede proprietæren og gav ham et så forsvarligt klask i hånden, at den lille herre gik forover og nær havde hugget næsen mod bordpladen. » Det er fra drengen, « fortsatte Lundsgård, som imidlertid havde fået telegrammet af fruen, » han kommer hertil med diligencen i aften. « » Gudskelov! « sagde Fru Lundsgård på sin stilfærdige måde, og et moderligt smil forskønnede hele den lille skikkelse. » Det passer udmærket! « råbte postmesteren og gned sine hænder af fornøjelse, » så bliver de her og spiser til aften og tager fyren hjem med dem, og så kan vi så brillant træffe aftale om, hvornår turen skal gå for sig. « » Det er et ord! « slog Lundsgård til. Fru Astrup, der forundret spurgte, hvad det var for en rejse, der var tale om, blev nu sat ind i planen af Fru Lundsgård, og da hun hørte til de hustruer, der gerne unde deres mænd al mulig fornøjelse uden at gøre fordring på nogen sådan for sig selv, blev hun meget glad på mandens vegne. Imidlertid hviskedee Lundsgård — som han sagde — med postmesteren, men denne hvisken var dog stærk nok til, at enhver, der havde opholdt sig selv på det fjerneste sted i det lille posthus, kunne have hørt, hvorledes han kun forpligtede Astrup til at passe på sønnen i en henseende, da han forlangte drengen ligeså fri tilbage, som han sendte ham derover, i retning af forlovelser eller den slags vidtløftigheder, han ville fanden klinke ham ikke vide noget af nogen karambolage, han havde tænkt sig, at der skulle blive et parti af Jens og Christen Olesens datter, Karen Margrethe, der boede lige sønder for hans gård, så niente han også nok, at det med det samme ville give sig med det vrøvl, han lå i med Christen Olesen om disse her fiskerettigheder i åen. Postmesteren lovede at levere den unge mand tilbage uden nogen gylden lænke på højre hånds fjerde finger og — så vidt han kunne gøre noget dertil — også uden skjulte fejl i hjertet. Derpå skiltes selskabet; de to damer gik i visitter og drak et utal kopper kaffe, proprietæren gik ærinder i byen, men lod sig ikke nøje med så lette drikkevarer, og postmesteren blev alene tilbage på kontoret, hvor han trolig svedte og ligeså trolig bragte forvirring i alle brevpakkerne, men fandt en stor trøst i at skælde de ulykkelige landpostbude ud for forvirringen. Klokken lidt over seks samledes de to ægtepar igen, og en halv times tid senere oplivedes byen som sædvanlig af den eneste daglige afbrydelse i den landlige stilhed, diligencens ankomst. Det gulmalede skrog med den sorte kasse bagpå kom støt rullende hen ad chausseen, og den rødklædte kusk blæste på et gammelt, trangbrystet posthorn et af disse stykker, der i ældre tider vakte rejselængsler i digterens bryst, men som nu ved den uendelige Melodi mindede en del om fremtidsmusikken, med hvilken stykket tillige havde det tilfælles, at der aldrig kom den tone, man ventede, men derimod en ganske anden, i reglen den fjernest liggende, hvilket ikke undlod at berede tilhørerne den ene overraskelse efter den anden og endogså fremkaldte protester fra alle byens hunde, der hylede postillonens præstationer ud på det grundigste. Postmesteren var i egen høje person trådt ud i gadedøren og vinkede ad kusken, at han skulle skynde sig, men uden resultat. Treven og sendrægtig kom diligencen kørende og gjorde holdt på det sædvanlige sted, men den unge Lundsgård stak hovedet ud af vinduet og oplivede hele den søvnige befordring ved sit unge, friske ansigt. » Velkommen Jens! « råbte postmesteren, » de gamle er derinde, skynd dig, min dreng! « Drengen sprang ud og viste sig at være et godt hoved højere end den lille Astrup, som selv blev ganske flov, da han så, at » Drengen « var bleven voksen i de fire år, han ikke havde set ham, og derfor lidt genert tilføjede: » Ja, jeg bliver s’gu ved at sige du, ikke sandt du? « » Naturligvis, hr. Postmester! « » Nå, kom nu! « Postmesteren introducerede derpå Jens i selskabet og var nu så stolt af hans voksne udseende, som om han selv havde været mester for det. Den lille moder omfavnede og kyssede sin store søn, så godt det lod sig gøre, og strålede over hele ansigtet af glæde og stolthed, og selv faderen gav drengen et Kys, men spyttede straks stærkt, idet han udbrød: » Jeg tror minsæl, du har lagt dig knebelsbart til! «, men han var dog egentlig slet ikke utilfreds dermed. Der var også god grund til at være fornøjet med Jens. Han var bleven høj og velvoksen, rank og bredskuldret, men alligevel søgte figuren forgæves i forbindelse med den lille, let rødlige knebelsbart at overtyde en om, at Jens var bleven en mand, man så endnu barnet i de bløde ansigtstræk, det vindende, godlidende smil og den sarte sundhedsblussen på kinderne. Såsnart postmesteren havde fået posten vel ekspederet, hvilket medtog noget længere tid end sædvanlig, da han flere gange måtte ud for at indskærpe kusken endelig at passe nøje på, da der var et pengebrev med 12 kr. 50 øre med, satte man sig til aftensbordet, der havde et vist landligt, solidt, men dog noget ensformigt præg, idet det indlededes med en varm æggekage med store skiver bævrende flæsk uden den mindste formildende stribe magert, hvorpå man gik over til de kolde variationer over samme ttema, ribbenssteg, skinke, sylte, medisterpølse, røget svinehoved. Flæskekarbonade, spegepølse, osv. Postmesteren, som var byens første humorist, gjorde en undskyldning for denne svinagtige servering, men gjorde tillige opmærksom på den fordel, at man netop på grund heraf kunne tåle så mange flere bægere, henholdsvis af solbærrom for damerne og Jens, og Ålborg akvavit for herrerne, og Lundsgård, der ret kunne goutere den slags vittigheder, havde allerede drukket den første hele og den tredje halve snaps, før han erklærede sig for totalafholdsmand. Efter bordet kom købmandens bedste cigarer til seks øre, der virkelig vare særdeles gode og måtte smage enhver, frem og straks efter sammes prima gammel rom til en krone, der var overordentlig respektabel og uden spor af afsmag, og medens herrerne, hvortil Jens nu regnedes, røg og drak, diskuterede hele selskabet i det bedste humør den projekterede tur. Postmesteren blev selvfølgelig betragtet som autoritet; han havde — som Lundsgård sagde — aldrig fået københavneren ud af hovedet, hvilket den gode proprietær beviste ved, at postmesteren selv i det forskrækkeligste søle aldrig havde været at bevæge til at tage et par træsko på sine fødder, men altid mødte op i blanklæders. » Hvornår mener de egentlig talt, at ekspeditionen skal gå for sig? « spurgte Lundsgård den lille postmester, » se, det forstår sig, det skal jo hverken være i morgen eller iovermorgen... « » Nej, naturligvis! « afbrød hans kone ham, » vi vil da nok beholde Jens hjemme i nogen tid for os selv. Det vil du jo også nok, ikke sandt, Jens? « Sønnen nikkede til svar så trofast og kærlig til sin moder, at hun fik listet sin lille magre hånd til at klappe sønnens store, kraftige højre, hvormed han støttede sig på sofårmen, medens han sad og vippede på sin stol. Postmesteren havde imidlertid været ude i kontoret for at hente den lange, grøntindrammede almanak; thi denne var ham ganske uundværlig, når han blot skulle tage en bestemmelse udover den dag i morgen, og den var stedse holdt nøjagtig å jour ved overstregeisen af hver tilbagelagt uge med en vældig blækstreg, hvilke zigzagformede streger så ud som diminutive lynnedslag nedad hver spalte. Han fandt derfor meget hurtig ud af tidsregningen og sagde, idet han med cigaren fulgte ned langs datoerne. » Se, i dag skriver vi jo den 19de April, og så har vi jo den 26de næste torsdag. « Skjøndt dette faktum kunne synes temmelig selvfølgeligt, blev det dog modtaget som en overraskende nyhed af de andre, og hans kone bøjede sig endogså over hans skulder for med strikkepinden at kontrollere rigtigheden af hans udsagn. Jens kunne imidlertid umulig få lov til at rejse den 26de, da det dagen efter var tante Bines fødselsdag, og så plejede hele familien at være samlet hos hende, og da postmesteren og kone den påfølgende søndag skulle til barselgilde hos bagerens, blev den første maj fastslået for afrejsen. » Den første maj — det er fortræffeligt! « udbrød postmesteren begejstret, » Maj er netop den allerbedste måned til at se København i. De spiller endnu i tteatrene, der er nok lidt varmt, men herregud, så kan man næste formiddag tage en tur i skoven, der er s’gu koldt nok på den årstid. Hehe! Og tivoli er åbent, frederiksberghave er allerkjønnest om foråret, inden der endnu er vokset al den masse smørrebrødspapir op, og inde i byen er der endnu næsten ingen kridtede vinduer, for de gør virkelig et trist indtryk, det er ligesom der var lig i huset, og Langelinie — tænk, hvor der er frisk derude, når det blæser ind fra søen. hvor netop alle skibene, som har ligget stille hele vinteren, sejler omkaps for at blive første mand, og i maj begynder de rejsende at komme, man ser tyske turister med guldbriller og store skæg og så deres badecker i hånden, og de går og ser så hovne ud og måler de gamle, kære bygninger på Østergade, og så er der hele skarer af svenske bønder i deres løjerlige dragter af de besynderligste farver og så alle sammen med disse mærkværdige kasketter på hovedet, og så er der allerede begyndt at komme blomsterbuketter på Amagertorv, og folk kører i åben droschke — maj er netop den bedste måned for en tur til København, den allerbedste! « Den lille postmesters begejstring smittede det øvrige selskab, og Lundsgård gav sig endog til at synge på en til dels af ham selv komponeret Melodi: » I dag er første maj, i dag er første tralala, i dag er første maj. « endnu en times tid diskuteredes rejsen; Jens fik forskellige faderlige pålæg om nøje at se efter alle nye maskiner på landbovæsenets område og endelig vogte sig for de falske fruentimmer og diverse moderlige formaninger om at tage sig godt i agt for sporvognene og passe godt på rendestenene, og postmesteren blev allerede belemret af konen mød et par hundrede småkommissioner af ting, som det enten var umuligt at få i den udørk, hvor de boede, eller som kunne fås så rasende billig i København. Klokken ti begyndte den lille Fru Lundsgård at sige i sin stilfærdige tone til manden, at klokken var halv elleve, og at der ingen måne var, — hvilket er meget bestemmende for hjemkjørselen på landet — og en halv times tid senere rullede også den lette jagtvogn op for døren; fatter og mutter blev pakkede ligeså godt ind som før, og det var også nødvendigt, thi den ufortrødne vestenvind, denne Jyllands daglige fejekost, som tyndslider landets lyngtæppe, fejer alle buske og træer påskrå i samme retning og altid river nogle blade af med det samme, var igen begyndt at tage fat og blæste på en højst respektstridig måde den kongelige embedskasket af den lille postmester, så snart han stak hovedet ud af gadedøren, så at han måtte løbe væddeløb med den, til den standsede ved smedens store slibesten. Så snart Lundsgård greb tømmerne, satte hestene afsted med et Spring, så det så ud, som om passagererne fik rygraden knækket, og vognen var allerede et godt stykke borte, før man hørte et svagt farvel fra de kørende. Medens konen satte flasker og glas til side, gik postmesteren, dampende på resten af sin cigar, op og ned ad de smalle strimler gulvtæppetøj, der dannede ligesom forbindelsesbroer mellem stuens forskellige døre, og bad konen erindre, at han lige fra den første gang, han havde været sammen med Lundsgård, havde sagt, at det var den fortræffeligste mand i flere Miles omkreds der på egnen. Lidt efter gik så ægteparret tilsengs, og medens konen straks faldt i søvn, lå manden længe og spekulerede og spekulerede; omsider sov han dog også ind, men drømte hele natten om, at han kørte omkring med Jens i Københavns gader på Lundsgårds lette jagtvogn og havde møje med at holde kasketten på hovedet, og at han til sidst endte på politistationen, fordi han ved højlys dag havde danset lanciers med Fru Lundsgård på Amagertorv. I. I de fjorten dage, der var til afrejsen, herskede der megen travlhed og liv på proprietærens store gård. Den lette jagtvogn var stadig i brug, thi Jens skulle jo præsenteres hos nærmere og fjernere naboer, først og fremmest naturligvis hos Olesens; og alle syntes godt om Jens, ikke mindst Karen Margrethe, som blev meget forlegen og helt rød i hovedet, da hun så, hvor stor og køn hendes fordums legekammerat var bleven. De unge mennesker havde jo været børn, da de sidst sås, og nu vare de begge blevne voksne. De syntes både, at de kendte hinanden, og at de ikke kendte hinanden, men det var netop så tillokkende. Hun kunne så godt forstå, at det var den samme Jens, der stedse havde taget hende i forsvar, når hendes brødre drillede hende, men at det også var ham, der så mange gange havde kysset hende, både med og mod hendes villie, nej, det kunne hun umulig forestille sig, og han kunne så godt se, at det var den samme lille pige med de små fletninger ned ad nakken, der nu stod for ham som en ung kvinde, blot tifold smukkere og mere indtagende, end han havde tænkt sig, at hun nogensinde ville blive, men at det også var den samme, som han havde haft 2 mod til at kaste om i stakken og rulle nedad den stejle lyngbakke med, det kunne han ikke få i sit hoved. Så var der også det tiltalende pirrende i uvisheden, om de skulle sige du eller de til hinanden; han ville jo nok have foretrukket. At hun straks havde sagt du, mest fordi han tænkte på, hvor jaloux alle de andre unge mænd der på egnen ville blive, når de hørte ham sige du til hende; men han syntes, det klædte hende så sødt, da hun efter så længe som muligt at have undgået at bruge noget som helst pronomen endelig tiltalte ham med et lille forvirret de, at han ikke tænkte på at forlange nogen forandring. Da Lundsgård med kone sad med Olesens foran havestuen og så de to unge gå som i gamle dage side om side ned ad lunden til, vare de også ualmindelig tilfredse med det unge par, og Lundsgård benyttede lejligheden, medens Olesens ikke så det, til at give sin kone et puf i siden, der nær havde fået fiskebenene i hendes snøreliv til at trænge ind i kødet på den lille kone, men hun var så vant til sin stærke mands noget robuste opmærksomheder, at hun slet ikke tænkte derpå. Imidlertid må det tilføjes, at det var en stor sorg for forældrene, at Jens rejste fra dem den første maj uden at have gjort Karen Margrethe noget endeligt forslag i retning af forlovelsen; navnlig var det hans fader aldeles uforståeligt, hvad han betænkte sig på, og hvor han kunne være så meget sammen med sådan en køn og rar pige, uden at det blev til noget, især da det var af stor betydning at få dette fiskerettighedsspørgsmål klaret så snart som muligt. Ikke mindre travlt end ude på proprietærens gård var der i det lille posthus inde i byen. Hver dag greb postmesteren med febrilsk Iver efter de københavnske aviser, dels for at studere i avertissementerne, hvilke forlystelser der for tiden gaves i hovedstaden, og dels for af erindringslisterne at udgranske, hvilke seværdigheder man absolut måtte aflægge et besøg; han havde skrevet direkte til København efter en udklipbog, og heri klæbede han samvittighedsfuldt ind hver liste og hvert avertissement, der frembød noget nyt, og utallige vare de skemaer, han lagde over, hvorledes hver time i døgnet skulle anvendes, de budgetter, han opstillede så særdeles minutiøst lige til drikkepenge til opvarteren og barberpengo til sig hver dag og til Jens hveranden, og de lister over kommissioner, han forfattede, hvilke næsten i antallet af ærinder kunne måle sig med leporellos bekendte liste. Allerede fire dage før begyndte han at pakke den store kuffert, som han havde lånt af distriktslægens hustru, der engang havde fået den, da hun skulle opholde sig et år i syden, og da denne blev tømt og på ny pakket to gange hver dag, vil man forstå, at han ikke kunne få lejlighed til at ofre ret megen tid på kontoret, hvor hans kone rolig og stille som altid besørgede alle forretningerne. Endelig kom den første maj. Skønt man først skulle rejse om eftermiddagen, var den lille postmester på benene en time før sædvanlig om morgenen og tilbragte hele dagen med at vimse ud og ind efter de mærkeligste småting, som han havde glemt. Han kredsede uafladelig rundt om den store kuffert, der var anbragt på stole midt på dagligstuens gulv, dukkede snart med den halve krop ned i den og smuttede snart over til købmanden efter mere indpakningspapir og snart ud i kontoret for at spørge sin kone, om hun var vis på, at han havde husket at få det eller det med. Tid til at 2* spise havde han selvfølgelig ikke, hans frokost stod på buffeten, og han gjorde små afstikkere herhen for at tage sig en enkelt mundfuld af smørrebrødet og en slurk øl, men han var langtfra bleven færdig med den, da middagsmaden kom på bordet, og det var ham ganske umuligt at blive siddende ved den. Fra klokken fire begyndte han hvert femte minut at løbe ud i gadedøren og kigge ned ad vejen efter Jens, og skønt der var hele to timer, til de skulle afsted, forsikrede han hver gang alle husets beboere, at han var vis på, at Jens kom for sent, det kendte han nok, og i den sidste time var han fuldt og fast overbevist om, at samme unge mand var kommen ulykkelig af dage ved at vælte med den lette, da Lundsgårds altid kørte aldeles uforsvarlig. Jens kom imidlertid mere end tidsnok, og hans ro dannede en komisk modsætning til den lille postmesters ilterhed. » Nå, gudskelov, du endelig kommer! « udbrød Astrup ved synet af ham og føjede ironisk til, » jeg troede såmænd, du var. bleven helt borte og havde glemt, det var i dag, vi skulle afsted. « » Å, der er jo over en halv time til det. Jeg skulle også først et ærinde over til købmanden for fader. « » Nej, på ingen måde, det får du sandelig ikke lov til! Jeg har heller aldrig hørt mage... Kom nu blot indenfor, så kan vi få købmanden herover; han har ingenting at forsømme dermed, han skal ikke til København... Hvor er din bagage? « » Her! « svarede Jens og holdt en vadsæk op for postmesteren. » Hvor?... Der?... Er det hele din bagage? « » Ja, her er mit sorte tøj og en hel masse linned. Hvad skulle jeg med mere? « Postmesteren rystede højst betænkelig på hovedet og forudsagde, at det ville gå galt, hvad han da forresten også påstod, han nok havde tænkt sig. Alt gik imidlertid foreløbig godt; tre kvarter efter rullede diligencen bort med de to kjøbenhavnsrejsende, og de vare ikke komne stort mere end en mil fra den lille landsb

1899_WintherH_PaaFremmedGrund

Hedevig

På Fremmed Grund

Winther

Winther

Paa Fremmed Grund

1899_WintherH_PaaFremmedGrund.pdf

Hedevig

Winther

dk

Paa fremmed Grund

Fortælling

n

roman

Jens Møller

KB

pdftxt

nan

nan

O

Med grålige, afskallede mure fortonede hørling kirke sig mod himlen, der blå og skyfri vibrerede hedt over den golde, nøgne kirkegård, hvor tuerne vare bevoksede med marehalm eller sparsomme græstotter, som visne og hentørrede knækkede ved hver berøring. Nogle løselig henkastede sten angav kirke-gårdsmuren; hvis der en gang havde været nogen højere grænse, så var den for længst nedstyrtet, sønderrevet eller nedblæst af efter-års- og vinterstormene. Enkelte faldefærdige trækors tydede dog på, at her var gjort forsøg på at hædre de afdøde, men dermed var også kampen opgivet mod vestenvindens knugende magt; men hvor jordsmonnet sænkede sig imod øst og syd, og bag kirkemuren, var der læ for vinden, og her lå et velplejet gravsted, om kredset af unge pile og med en hvid marmortavle, som fortalte, at her hvilede i fred Sofie Aurelia Egede. I det tørre græs, ved siden af gravstedet, sad en ung pige og lænede sig op mod den knudrede kirkemur. Ligesom den ensomme rose, der blomstrede på graven, syntes forladt og uvirkelig i nærheden af marrehalmen og græstotterne, således syntes også hun, der var i sin første ungdom og hvis farve var sart og fin, at -være flyttet fra mindre barske egne op til dette ensomme, melankolske sted. Hendes store, mørkeblå øjne stirrede med et drømmende langt blik ud over det vidtstrakte landskab, som udbredte sig ensformigt nedenfor bakkeskråningen; intet træ, ingen skovkrans med takkede linjer gav hvile for blikket, det søgte langt ud til horisontens kant, hvor hvide skymasser hævede sig op som fjerne bjærge — spredte sig og svandt i det blå. Det var ingen udsigt, der kunne fængsle tankerne, ensformigt, trættente, hævede og sænkede markerne sig ud i det uendelige, og hendes tanker syntes også at svæve langt bort, medens hun adspredt knækkede de lange, visne græsstrå, som stod ved siden af hende. hun havde siddet længe ganske stille, da hun vækkedes af trin på den modsatte side af kirken; hun vendte sig, og hendes fine profil fremhævedes skarpt mod den mørke kirkemur — et smil og et fornøjet glimt i øjnene hilste den velkommen, som afbrød hendes ensomhed. Det var et ungt menneske omtrent på hendes alder, men medens hun var fuldt udviklet og overalt ville blive betragtet som voksen, gjorde han nærmest indtryk af at være en lang, godmodig skoledreng, der var vokset ud af klæderne, som nu skulle slides op i ferien. » Forstyrrer jeg dig, Augusta? « spurgte han og standsede lidt fra hende. » For så vil jeg gå igen. « » Nej, aldeles ikke, jeg er netop nået så langt, 'at jeg er urimelig ked af mig selv og mine tanker. « » Jeg så’ dig gå forbi, og så vidste jeg nok, hvor jeg kunne finde dig. « » Hvor skulle jeg ellers gå hen! « » Her er ikke så smukt som ved havet. « » Men her ligger én, som har elsket mig, og det oven i købet den eneste. « » Sig ikke det, Augusta. « » Kan du nævne mig nogen anden, Kaj? « spurgte hun med et bittert smil. » Du glemmer helt din far, « svarede Kaj og satte sig ved siden af hende. » Han holder da meget af dig, skulle jeg mene. « » Å—ja — nu kan han nok lide mig, « sagde hun tøvende. » Du ved, at jeg elsker dig, « sagde han undseligt og hurtigt, medens en blussende rødme fo’r op over hans ungdommelige, glatte pande og trængte ind mellem hans tætte, krusede hår. » Hvad kan det hjælpe, « svarede hun roligt og langsomt, » du er jo kun her hjemme i sommerferien, og vinteren er så lang. « » Men jeg har da taget filosofikum i år, og så — så går der ikke så mange år, før jeg har min eksamen, « han stammede i sin ivrighed. » Og til den tid er jeg gammel eller død af kedsomhed. « » Jeg er et år ældre end du og skal nok blive færdig med det hele, til jeg er fire og tyve. « » Det er sørgeligt, at mor skulle dø — sørgeligt af mange grunde. Ilendes kærlighed havde magt over mig, den gjorde mig god, jeg søgte i det mindste at blive bedre for hendes skyld. Nu tumler mine tanker så fredløst om — du har også årsag til at være bedrøvet derover, havde hun levet, ville jeg bedre have kunnet vente. « » Hvad er det da, der piner dig så meget? « Hun vendte sig hurtigt og så’ skarpt på ham. » Som piner mig! « » Som gør dig så utilfreds? « » Sig du kun piner, det passer godt nok. « » Nå, hvad er det så? « » Og du skulle ikke vide det, det skulle være mærkeligt, om din moder ikke skulle have fortalt dig det. « » Hvilket, Augusta? « » At jeg kun er et antaget barn, at vi to slet ikke er i familie, og at jeg i det hele ingen hører til. « Kaj så’ studsende op, det var første gang, at hun selv berørte denne hemmelighed. » Jeg véd, at du som lille kom til onkel og tante, og at tante elskede dig højt. « » Og hun er død nu, derfor sidder jeg ene ved graven. « Kaj så’ bedrøvet ned og pillede ved det løse, hvide sand, som han hævede op i sin flade hånd og lod trille ned mellem fingrene. han var ulykkelig over hendes sorg og den bitre følelse, som den fyldte hende med. Han vidste så godt, at hun havde grund til at føle sig ene, da faderen først for nylig havde begyndt at vise hende venlighed og at denne venlighed fornemmelig stammede fra forfængelighed over hendes ydre. Havde hun udviklet sig mindre smukt, havde hendes evner været mindre gode, ville hun nu kun have været ham til byrde og besvær. Og hans egen far og Mo,r, de, som skulle være hendes nærmeste slægtninge, holdt ikke af hende, særlig hans Moder havde tusinde ting at udsætte på hende — hun var hende for fri og dristig i sine svar, en ung pige skulle være bly og beskeden, og særlig hende ville nogen ydmyghed klæde godt. Men i det sted knejste hun med nakken og bar sin fremtrædende figur, som var hun født der på Vestervig og var broderens rigtige datter. Han kendte det hele så godt, hørte det næsten daglig, når han var hjemme. » Det hjælper mig ikke noget, at du ser bedrøvet ud, Kaj, og jeg har endda grund til en pinlig angst — men det bliver ikke bedre, fordi vi sidde her evigt. Hjælp mig op, Kaj, og lad os komme hjem. « Han sprang op og rakte hende hånden, han var glad over enhver, selv den mindste tjeneste, han kunne vise hende. Han var et år ældre end hun og høj af sin alder, og dog var hun lige så høj som han, kraftig, men smuk og symetrisk skabt, med hvælvet bryst og slanke hofter. Hendes hoved var lille, og hun bar det højt, og nu, da hun syntes at ville lade sorgen og mismodet bag sig, som en klædning, der lå gemt til hende bag kirkemuren, spillede de mørke øjne med utallige smil og muntre glimt. De nærmede sig stenmuren, også her rakte han hende hånden og hjalp hende over, medens han så’ beundrende på hende. De gik ned mod fjorden, der lå som en smal stribe, hvori solen spejlede sig og frembragte strålende glimmer, hvis skær næsten smertede i øjnene. I nogen afstand, til venstre for landevejen, lå præstegården med sin lille have mod syd. Her boede pastor Salling, Kajs fader, og her havde Kaj levet sine første barndomsår til tiden kom, at han skulle i skole og efter megen rådslagning blev sendt til København, hvor hans fader havde familie. Fru Salling var søster til proprietair Egede på Vestervig, der, som eneste søn, havde arvet gården efter sin fader. Den lå længere nede mod Limfjorden i læ af en bakkekam og skinnede frem fra en større have, med sine røde mure og røde teglstenstag. Den lignede en gammel røverborg, hvis ejer lå på lur efter vejfarende folk, og proprietair Egede fortalte undertiden, når han sad ved et godt bæger, om sine raske forfædre, hvis snækker besejlede Limfjorden og opsnappede mangen vellastet skude. Men nu havde den kun bevaret den ydre lighed fra hin muntre fribyttertid, og selv snækken var forsvunden og havde givet plads for en gammel, rådden båd, som lå halvt fyldt med vand ved det forfaldne landingssted. » Går du med ind? « spurgte Kaj, idet de nærmede sig indkørslen til hans hjem. » Å ja, det kan jeg gerne, far er ikke hjemme, det er torvedag. « De fulgtes hen mod gården, hvis vægge vare rødmalede med en bred sort rand forneden, den gjorde et trist, mørkt indtryk med de tre længer bygget sammen med den lave hovedbygning. Gården var fyldt med småkreaturer, ænderne snadrede i et vandhul nede ved porten, medens hønsene fore forskrækkede tilside for en stor, langhåret hund, der kom springende ned over gården og snoede sig fornøjet omkring de to unge. Kaj tyssede på den og søgte at dæmpe dens glæde. » Den er helt ellevild, når jeg er hjemme. Det er mærkeligt, at den kan bevare sin kærlighed fra den ene sommer til den anden. « » Du er en dejlig hund, Bjørn, « sagde Augusta og klappede dens krøllede hoved, » rigtig en trofast og smuk hund. Den besøger mig ofte på Vestervig, når du er borte. « » Den véd, hvor meget jeg holder af dig, og vil minde dig om mig. « Pastor Salling og en proprietair, der boede på den anden side fjorden, sad i sofaen ved bordet i dagligstuen, hvor Fru Salling havde travlt med at skænke eftermiddagskaffen, da Augusta og Kaj kom ind. Pastor Salling var en slank, temmelig høj mand, med et smalt, fint ansigt, som indrammedes af grånende bakkenbarter, hans milde, blå øjne så’ venligt hen mod Augusta, idet han nikkede til hende. Fru Salling var en middelhøj, mager kone med skarpe træk og smalle læber, håret var strøget glat ned over tindingerne, og en lille sort kappe dækkede issen. Det var ikke uden grund, at proprietair Egede sagde, at svogeren ville være en fortræffelig mand, når han ikke stod så meget under tøffelen: » Han tør, gud hjælpe mig, ikke pudse sin næse, uden først at se hen til min søster. « så galt var det vel ikke, men hun havde en rap tunge, og pastor Salling elskede fred. Hun hilste kølig god dag, idet hun rakte en vel fyldt kop til proprietair Jonson, der havde rejst sig og hilsende rakte først Augusta og derpå Kaj sin store, kødfulde hånd. Det var en undersætsig, bredskuldret mand, nærved de fyrre, med et vejrbidt, godmodigt ansigt, hans kinder vare dækkede af et kortklippet, stridt skæg, som voksede i totter, så kindernes røde farve skinnede frem. » Ja, det er hedt ude, « sagde han med stærk jysk accent, » så det gør godt at komme ind i den svale stue. Derfor er jeg også flygtet ind til præstens i dag. « » Det var vel, at du endelig kunne komme, Kaj, det er en halv time over tiden, « sagde Fru Salling. » Jeg beder dig undskylde, mor, men jeg troede ikke, klokken var så mange. « » Ungdom og klokkeslet passe kun dårligt sammen Fru Salling. Man må holde ungdommen noget til gode. « » Sæt dig ned, Augusta, « sagde præsten og strøg en tændstik for at få ild på piben, » kender jeg min kone ret, så har hun nok en kop kaffe til dig med. « » Du kan få to, om det skal være. « Fru Salling satte megen pris på at traktere sine gæster rigelig. » Er din fader i byen, Augusta?" » Så vidt jeg véd, skulle hr. Egede have sig et par plovbæster, « svarede Jonson dampende på cigaren. » Far talte også om at købe en ny ridehest. « » Vil han af med den brune? « spurgte præsten forbavset. » Den skulle være til mig, » svarede Augusta ligegyldigt og så’ hen til præstekonen; hun glædede sig stærkt til at se virkningen af denne efterretning. » I du himmel, du har jo én! « udbrød Fru Salling og satte koppen hårdt ned i bakken. » Far synes, den er for gammel og stiv benet, jeg skal have en lille, let og elegant hest. « Egentlig ville Augusta helst være fri for den dyre gave, hun var fuldkommen tilfreds med sin lille gamle hest, som hun holdt af som en god ven, men der vågnede altid trods i hendes sind, når hun var sammen med faderens søster. » Du bliver såmænd godt forvænt, min pige, « sagde Fru Salling og pressede læberne fast sammen. » Bare det ikke skal komme til at svie til dig engang. Da jeg var datter på Vestervig, kendte jeg ikke til at ride og køre og gøre alt, hvad jeg ville. Nej, jeg måtte pænt gå med min mor i huset og passe, hvad der faldt for. « » Andre tider, andre sæder, “ indskød præsten forsonende. » Du må huske, at Sofie var vidt forskellig fra din moder, lille kone, og ikke født og opdraget her oppe. « » Sofie forkælede Augusta alt for meget, hun egnede sig i det hele ikke til at være en landmands kone. « » Mor er død, lad hende hvile i fred, « sagde Augusta og så’ bestemt hen mod Fru Salling. » Det er fa’rs ønske, at jeg skal have en ny hest, og da jeg selv har lyst til at få en, så passer det jo meget godt. « » Ungdommen skal more sig, det er nu mit princip, « sagde Jonson og smagte med velbehag på kaffen. » Da lader de dog ikke deres døtre ride. « » Jeg er nu engang ikke så flot anlagt som Egede. Men sikkert er det, at man får tids nok fat på livets alvor. « » Å ja, « svarede Kaj, » det ligger og lurer på os alle fra den tid, man kan skønne. « » Ja, du har grund til at klage, « udbrød Fru Salling. » Man kan ikke værnes derfor, selv om ens forældre aldrig så gerne ville. « Præsten så’ hen til sin kone, tog et langt drag af piben og sagde stilfærdig: » De bekymringer, som et ungt menneske har, der er kommen hjem og har glædet sine forældre med en god eksamen, og som nu først skal til at lære verden at kende, kan dog ikke være store, min dreng. Lad os tales ved, når du er mere moden. « » Jeg véd, sgu, ikke, hvordan det er fat med de unge for tiden, men så glade og uforsagte, som vi vare i vor ungdom, det er de nu ikke, « sagde Jonson og purrede op i sit hår. Jeg antager det kommer af, at vi tænker en del mere, end de gjorde i gamle dage, « bemærkede Augusta. » Så du bilder dig ind, at vi ikke tænkte, « sagde Fru Salling spidst. Augusta havde den sørgelige evne, at kunne irritere hende overmåde meget. Fra den dag, da broderen og svigerinden kom hjem fra et besøg hos nogle venner på østkysten og havde den lille tre Års pige med, havde Fru Salling ikke kunnet lide dette fremmede barn. At de senere adopterede barnet, gjorde ikke hendes følelser blidere overfor det, og der havde hyppig været stridigheder i den anledning mellem hende og Fru Egede. Hvem vidste, hvad nedarvede fejl, der kunne findes i et sådant fremmed barn, det var vanskeligt nok at opdrage sine egne, men gud fri én for andres. Og når vor herre havde nægtet én børn, så var det vel fordi man ikke egnede sig til at opdrage dem — det var lige frem at kæmpe mod guds vilje. Skønt hr. Egede spottede over søsterens indblanding i deres sager og lo af hendes ærgrelse over, at sønnen nu gik glip af den mulige arv, havde dog hendes ord en vis indflydelse over ham og bidrog en del til, at han betragtede Augusta under hendes opvækst med en slags mistro og kun viste hende ringe venlighed. Det var faldet ganske naturligt, da de to familier boede hinanden så nær, at de to børn ofte kom sammen og mødtes om sommeren, snart midt på den støvede landevej, snart i præstegården eller i hendes hjem. Oftest legede de dog nede ved fjordens stejle skrænter, der, hvor de hvidtottede får græssede på de golde marker mod vest, hvor der voksede et utal af små, spraglede blomster, som vare meget smukke at se, men som ikke vidnede godt om jordens frugtbarhed. Fru Salling havde den gang intet imod, at de legede sammen, det ville jo alt forandres, når drengen kom i skole; men da venskabet fortsattes, når han kom hjem i ferierne, og syntes at tiltage med årene i varme, begyndte hendes moderlige jalousi at vågne, og hun forsøgte på enhver måde at forhindre de unge i at komme sammen. Der var en kamp i hendes sjæl imellem uvilje mod broderens adoptivdatter og en klog beregning om, at hvis de virkelig kom til at holde af hinanden, ville dog hendes fødegård blive hendes søns ejendom. Men at den skulle blive hans, ved et ægteskab med Augusta, var og blev hende en utålelig tanke. Da derfor Augusta rejste sig for at gå, og Kaj syntes at ville følge hende, sagde Fru Salling med synlig misfornøjelse, at hun syntes, han gerne nu kunne blive hjemme, da han havde sværmet om den hele dag. Augusta hviskedee, idet hun gik forbi ham: » Bliv hjemme Kaj, « og han satte sig da gnaven ned ved vinduet og stirrede ud efter hende med misfornøjede blikke. Da Augusta korn udenfor porten, sprang Bjørn efter hende, den gned sig op ad hende, snurrede omkring hende og så’ sig tilbage, som om den ventede, at dens unge herre måtte komme og følge med. Hun klappede dens store hoved med de krøllede, nedhængende øren og sagde smilende: » Nej, Bjørn, i dag kommer han ikke, din madmoder vil ikke af med ham. « den syntes at forstå hende, thi den satte sig ned og så’ melankolsk op mod hende. Hun klappede den igen og gik nu hurtig hen ad vejen og ned mod fjorden. Himlen og vandet strålede blåt i eftermiddagsvarmen, kysten på den anden side fjorden fortonede svagt sine hvide skrænter, alt gnitrede og virrede under solens stråler. Nede bag højden, hvor hun gik, lå Vestervig gemt, kun fremvisende sine røde Tage og takkede gavle, det var på sin vis et skønt og storslået panorama, der udbredte sig for hende, og hvad det manglede i blid ynde, erstattedes af farvepragt og højtidelig alvor. Vejen skrånede nu rask ned mod lade-gården, der lå lidt fra hovedbygningen, og slyngede sig ind gennem porten, som var høj og bred. En storkerede var bygget på den ene længe, og storkefa’r stod søvnig på tagryggen med det ene ben trukket op under vingen. Gården var ren og vel vedligeholdt og gjorde et livligt og venligt indtryk. Augusta gik ikke hen mod hovedindgangen, men til den højre sidefløj og ind ad en mindre dør, som førte til denne del af bygningen. Hun kom gennem en gang, derpå et større, ubeboet rum, og bankede da på en dør, som hun åbnede uden at vente på svar. Det var et temmelig stort værelse, som hun kom ind i, med to fag vinduer til haven, hvorfra der var udsigt til fjorden. en krydret Duft af blomsterne på bordet og hengemte lavendler opfyldte stuen. Væggene vare behængte med blomsterbilleder og enkelte ikke heldige forsøg på landskabsmalerier. Mod den ene væg stod en hård sofa med et bord foran, og omkring bordet stod nogle rørstole med broderede puder. Ved det ene vindue var et sybord, og ved det sad en dame og arbejdede ivrigt på et stort filerearbejde. Det var Augustas lærerinde, frøken Laura blad, som nu i ti år havde boet hos Egedes, og som efter Fru Egedes død var bleven uundværlig som kvindeligt selskab for den unge pige, samtidig med, at de fortsatte timerne i sprog og musik. Hun var en slank og temmelig høj dame hen ved fyrrerne, med mørkt, kruset hår og små, levende, brune øjne under mørke bryn. Hun så’ kun flygtig op, da Augusta trådte ind, og fortsatte sit arbejde. » Gud velsigne dem, kære blad, hvor kan de dog arbejde i denne hede! « udbrød Augusta og kastede sig skødesløst i en af rørstolene. » Hvor har du været? « spurgte frøken blad, uden at besvare Augustas spørgsmål. » Jeg var oppe på kirkegården. » » Du går lidt på kirkegården! « » Er det ikke naturligt? « » Å—jo. « frøken blad trak taktfast i tråden og strammede knuden med et lille, bestemt ryk. » Hvad mener de, blad, med dette — å—jo? « » Jeg ville ganske sikkert sørge for, at der var pænt og hyggeligt ved mine kæres grave, men jeg ville ikke søge derhen for at finde trøst. « » Tror de da, at jeg finder nogen trøst der? « » Jeg ville, « vedblev frøken blad, overhørende Augustas bemærkning, » søge min trøst på de steder, hvor den, jeg havde haft kær, levede og virkede, der, hvor den i sine gerninger havde efterladt de bedste minder. « » Jeg forstår dem. De vil have, at jeg her skal søge at erstatte mor og optage hendes virksomhed. « » Jeg tror, at du derved ville føle dig mere tilfreds, end i timevis at sidde ved graven. « » Men det vil jeg aldrig, aldrig! « udbrød Augusta, og hendes smukke ansigt blussede. » Hendes plads skal stå tom, og hun skal savnes og derved bestandig erindres. « » Mon det ganske er i din moders ånd, Augusta, hun der aldrig trængte sig frem for at nå den første plads. « » Var hun ikke den første for os alle! « » Jo, men det blev hun, fordi hun altid først tænkte på alle os andre, før hun tænkte på sig selv. « » Jeg kan aldrig blive som mor, jeg ligner hende kun lidt, desværre — men lad os nu ikke tale mere derom, lille blad, det bliver dog ikke anderledes — og måske jeg også har mine grunde derfor. Følg de nu hellere med ned i havestuen, der er svalt, og så øve vi os på den nye firhændede. « Hun rejste sig, knappede handskerne op og tog den lette stråhat af; frøken blad samlede sit arbejde og lagde det i en flettet kurv, som hun tog i hånden; hun hørte til de damer, der altid havde et håndarbejde i nærheden og ikke kunne sidde ledig. De gik sammen ind i det næste værelse, det var en stor og rummelig dagligstue til gården, og derfra ind i havestuen, hvor klaveret stod om sommeren. Det var et meget fantastisk udstyret værelse, med grønne planter og blomster; det var ordnet efter Augustas smag med hyggelige siddepladser i hjørnerne og små, bekvemme borde med aviser og bøger. Hun elskede dette værelse med den åbne havedør ud til stenverandaen, som førte ned til haven, der, efter jyske forhold, var temmelig stor, og som skrånede ned mod fjorden, som blinkede frem mellem piletræerne, der begrænsede haven. De vare højst forskellige, de to damer, der nu satte sig ved klaveret; den ene kantet og tør, med mørkt hår og brun af farve, den anden blød i formerne, med den faste, hvide nakke og det blonde hår, som var strøget op i en tyk knude og krusede sig naturligt og let om issen; men begge vare de musikalsk begavede og følte lige stor interesse for opgaven. Frøken blad slog takt med foden, Augusta benyttede pedalen, frøken blad spillede ikke alene med hænderne, men vuggede hele kroppen, når der skulle lægges særlig vægt på noget, Augusta sad rank og stille, med øjnene spændt heftede på noderne. De spillede nodesiden ned og begyndte atter forfra og forfra; gik så over til den næste side, gjorde fejl og rettede dem — Augusta lo hjertelig og fornøjet, ved klaveret vare alle hendes bekymringer og sorger glemte. En vogn kørte op ad gården, de hørte det ikke; lidt efter blev døren åbnet til dagligstuen, heller ikke det hørte de, først da der lød trin og de nærmede sig havestuen, vendte Augusta hovedet, og rejste sig, da hendes fader og en fremmed herre trådte ind. Hr. Egede var en middelhøj, noget svær mand i begyndelsen af halvtredserne, med et venligt smil om de fyldige læber, der vare dækkede af et kort overskæg, og med et hurtigt, intelligent blik i de små øjne, som lå dybt under de buskede bryn. Han var.bekjendt for sin gæstfrihed og havde ofte en eller anden fra egnen med sig hjem, men denne gang var det én for Augusta og frøken blad ganske ukendt, som nu hilste på dem. » Frøken blad, min datters opdragerinde — min datter — hr. Hagen, « præsenterde proprietairen og slog ud med hånden. Den fremmede bukkede igen for damerne. » Det er en ung ven, som jeg har fundet på hotellet i byen, « vedblev hr. Egede og gned sine kraftige, tykke hænder, der vare hvide og velplejede. » Hagen er hans navn,. og hans hjemstavn er København. « » De må undskylde, frøken, at jeg således kommer dumpende ind i huset, men jeg kunne ikke modstå deres faders venlige indbydelse. « » Den, som er faders gæst, er altid velkommen af alle her på Vestervig, « svarede Augusta, formelt. Det første indtryk af hr. Hagen havde ikke tiltalt hende, der var noget overlegent og dristigt i hans blik, som mishagede hende. Han så’ ud til at være hen ved de tredive og måtte sikkert regnes for en smuk mand, men hans dragt var hende for udpræget moderne, hans smil under det sirlige overskæg for sarkastisk og hans hår for tyndt til den høje pande; på hans smukke, mørke øjne og hans fint formede næse kunne hun derimod ikke finde noget at udsætte. » Hr. Hagen er en ivrig jæger og har hørt. at vi her oppe i Jylland have en del ænder i vore moser, og nu vil han fylde os spisekammeret, « sagde hr. Egede. » Hvis damerne holde af vildt. « » Overordentlig meget, « svarede frøken blad, som havde sat sig ved et af de små borde og begyndte at pakke filerearbejdet ud. » Hr. Egede benytter ikke sin jagtret tilstrækkelig. « » Kom her hen, så skal de se vor udsigt, « sagde hr. Egede og tog hagen ved armen og førte ham ben til havedøren. » Glimrende, ikke sandt? De finder den, s’gu, ikke smukkere ved Øresund. « » Her er overordentlig smukt! Det er min første jyllandsrejse, og jeg kom hertil med store forventninger, men jeg må sige, de er dog blevne overtrufne. « » Vi jyder kalde også Limfjorden for Danmarks midelhav, « sagde Augusta, som stod ved siden af faderen på verandaen. » Midelhavets farve skal ikke være dybere diå end fjordens her i smukt vejr. « » De kalder dem jyde, frøken, og har dog ikke spor af jysk tilsnit, « sagde hagen med et beundrende blik på hendes smukke ansigt. » De er den første unge dame, som jeg træffer på min rejse, der taler rent dansk, så de må undskylde min overraskelse. « » Min hustru var fra Sjælland, og frøken blad er Københavnerinde, så det forklarer fænomenet, « sagde hr. Egede. » Jeg har, som de véd, selv studeret i København, og har vel også der fået afslebet noget af det medfødte, nå, jeg vil heller ikke sige, at det klæder en ung pige. « » Jeg glæder mig til, at de vil fortælle mig noget nyt fra København, « sagde frøken blad inde fra stuen, » vi have nok nogle fælles bekendte, det have jo alle her i landet. « » Jeg håber, at hr. Hagen ikke flygter alt for hurtig fra os, « svarede hr. Egede, » så deres ønske kan nok blive opfyldt, selv om det ikke bliver straks. « » Der er ikke stort at fortælle om min kære fødeby, frøken; den er om sommeren så kedelig, at man ikke engang har lyst til at tænke på den. « Han vendte sig om mod Augusta og fortsatte: » Jeg er, som deres fader fortalte, på en jagtudflugt, og da jeg vidste, at der på Vestervig boede en tidligere ven af min fader, og tilfældig traf hr. Egede på hotellet, tillod jeg mig at præsentere mig selv. « » Og det glæder mig, at deres fader, hr. Etatsråden, endnu erindrer mig — ja, de studenterdage vare dog livlige og fornøjelige — meget muntre. « han blinkede med de små øjne og lo. » I deres tid vare de det måske, men nu er der kun lidt humør mellem studenterne. « » Jeg antager, det kommer af, at de er for overlæssede, eksamenerne er blevne alt for skærpede. « » Ja, hvad skal man sige, « svarede hagen og trak på skuldrene, » der komme daglig nye opfindelser, nye bestemmelser og anordninger, nye spidsfindige fortolkninger, og alt skal læres. « » Jeg tænker, Vorherre snart sætter en grænse for menneskenes utrættelige forsken efter det ukendte, de krænke snart hans almagt, « sagde frøken blad. » Frøken blad venter bestandig på en ny spogforvirring som ved babelstårnet, « bemærkede Augusta leende. » Den bygning, der nu langsomt og sikkert er opført i det sidste århundrede, vil dog vanskelig blive nedrevet; frøkenen vil sikkert komme til at vente forgæves. « » Lad socialismen få magten, lad pøblen komme til at regere, og vi få et nyt barbari. « » Ja, det bliver nu ikke i min tid, « sagde hr. Egede leende, » ellers kunne det. blive ganske underholdende til en forandring. Nå, er alt gået vel her hjemme, medens jeg har været borte? « han lagde sin arm på Augustas skulder og så’ tilfreds smilende på hende. « » Så vidt jeg véd, er alt vel. « » Jeg har en flot gave til dig, min pige; men den kommer først hertil i morgen — du må vente til i morgen. « » Tak, far, jeg er sikker på, at den er smuk, når du har købt den. » Augusta gjorde en bevægelse til siden, så hun blev fri for faderens berøring. » Det er en ung ridehest, nu håber jeg kun, at den ikke slår dig af. « » Jeg er dog vist for øvet dertil, « svarede hun smilende. » Ja, de er sikkert en dygtig rytterske, « sagde hagen og så’ på hendes ranke figur og kække hoved, » og vist også en modig rytterske. Jeg kan forstå en sådan passion her oppe. « » Hvorfor her? « spurgte Augusta. » Fordi der her må være nægtet dem så mangen anden nydelse — for eksempel selskabelighed, baller, tteater, koncerter. « » Sådanne forlystelser sætte vi landboere ikke stor pris på, « afbrød hr. Egede ham noget utålmodigt. » Måske ikke de, men deres datter er meget ung. « » Hvad man ikke kender, længes man heldigvis ikke efter, vel Augusta? « » Men jeg kender det jo. Du glemmer min rejse med moder og de små besøg, vi have været i København. « » Vis, vas, du holder for meget af landet til at savne bylivets tomme glæder. « Hr. Egede var åbenbart misfornøjet; han gik ud og kaldte på pigen og kom snart ind igen for at sige, at jomfruen heldigvis var færdig med aftensmaden. hagen sov ikke godt den første nat på. Vestervig, det var ham for varmt i gjæste-værelset, tiltrods for, at han havde smækket to vinduer op. Dynerne vare for bløde og tæpperne fortunge, det var en rigtig landlig stor træseng som den, der er vant til fjermadratser, har svært ved at finde hvile i. Han stod op og spadserede om i værelset, derpå skammede han sig over at være så blødagtig, en jæger burde kunne finde hvile, om det så var på den hårde, kolde jord-men det var jo netop også det, der var i vejen, at der var alt for blødt og varmt. Hun var Pokkers køn, den små Augusta, og ikke spor af gåset, netop pikant og temmelig afvisende. Et friskt og kvikt væsen, ganske en dame og uden al landlig generthed. Hendes moder måtte have været en meget dannet dame — nå, frøknen var jo heller ikke så gal. han gik hen til vinduet og så’ ud. Månen stod i første kvarter på den dybe, blå himmel, og spejlede sig i fjorden i sølv-glinsende striber, en mørk plet gled ind i månespejlet og forsvandt igen — det var rimeligvis fiskere, som benyttede den smukke nat. Men der var dog køligt derude, hagen gøs let, da det friske vindpust trængte ind ad vinduet — han vendte sig, gik i seng og faldt snart i en tung, fast søvn, som dog ikke forhindrede, at han vågnede tidligt. Han så’ sig lidt undrende om, før han ret var klar over, hvor han var — der på gulvet stod hans kuffert opslået, og hans kære bøsse og jagtremedier stod der henne i krogen ved døren — det var sandt, han var jo gæst på Vestervig, hos mennesker, som han egentlig ikke kendte det fjærneste til. Det var et sandt ord, at jyden er gæstfri, men mere end et par dage, ville han heller ikke lægge beslag på denne gæstfrihed. Han sprang hurtig ud af sengen og var snart påklædt i en let, elegant sommerdragt — endnu et blik i spejlet, en snoning af mustaschen, og han tog sin hat og gik hen til vinduet. Når han satte sig i vindueskarmen, kunne han med et rask Spring nå ned og behøvede ikke at vække nogen ved at knirke med døren; det var én af landlivets behageligheder, at døre egentlig vare ganske overflødige hvor frisk og vederkvægende luften var, skønt solen allerede stod temmelig højt over horisonten — haven var virkelig ganske net og græsplænen tålelig ordentlig holdt. Her er vist frøken Augustas blomsterhave, tænkte han, idet han nåde hen til et lille blomsterparti, som lå lunt og i læ for vestenvinden, meget skønt er det just ikke, men hvad, man må tage klimaet med i betragtning. Et lille ellekrat langs en bæk, der snoede sig på den modsatte side af haven, tiltalte ham mere; han gik hen over en skrøbelig bro, som kun bestod af fire planker, og ad en smal sti, nåde han ud på græsmarken, hvor røgteren og en dreng vare travlt beskæftigede med at tøjre køerne. Folkene så’ forbavsede på den fremmede, idet de forundrede sig over, hvad det vel var for én, der var kommen så tidlig ud at spadsere. Hagen fulgte stien, som førte udenom haven hen mod fjorden, der lå blank og klar nedenfor de høje skrænter, som løb brat ned mod den sandede strand. De takkede jordkanter, som hang ud over skråningen, vare bevoksede med højt græs og små dværgblomster, som vare særegne for de golde Jorde ved fJorden, hist og her stod marre-halm og lyngtotter. Han trak vejret dybt og stærkt, hvor luften var ren, det var ret en dejlig morgen til en rask tur. Han løb ned ad en skråning og gik nu langs vandet på en sti, der var temmelig fast og farbar, til han nåde en bugt af fjorden, som skar sig ind i landet, hvor strandkanten var fladere, og hvor en å løb ud i havet, efter at have frugtbargjort et lavt dalstrøg, der skinnede saftig grønt så langt øjet kunne række. En lille, velholdt hytte lå klinet op mod den sidste skråning, og udenfor huset sad en kone og malkede en ko. Hagen hilste og spurgte, om han kunne få et glas mælk, han ville betale hende for det. » Hvad er han for én, og hvor kommer han fra? « spurgte konen og så’ skarpt op. » Jeg kommer fra Vestervig og er bleven tørstig på vejen. « » Så, han kommer fra gården, der er de ellers ikke så tidlig oppe. « » Vil de så give mig lidt at drikke, gode kone? « Hagen så’ ned mod hendes vejrslagne ansigt, som var omgivet af et tærnet tørklæde, der var bundet stramt under den faste, firkantede hage. » Jeg har ikke noget glas. « » Nå, de vil altså ikke give mig noget, « sagde hagen, « som havde taget sin pung frem og nu så’ ned i den. Hun skottede til den og spurgte, om han kunne drikke af en kop. » Mig er det lige meget, om det er et glas eller en kop, « svarede hagen, der havde set, at spanden var ren og blankt skuret. Hun så’ op mod ham, fra sit lave sæde, med et par mørke, spillende øjne, og hagen tænkte,

1898_HansenR_PaaGraensenAfToVerdener

R.S.

På Grænsen Af To Verdener

Hansen

HansenRS

Paa Graensen Af To Verdener

1898_HansenR_PaaGraensenAfToVerdener.pdf

Rasmus

Hansen

dk

Paa Grænsen af to Verdener

Et Nutidsbillede

n

roman

Schønberg

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. To verdener. Vilhelm Frank sad med et brev i hånden ved karnapvinduet i sit smukke ungkarleværelse og så ned ad den brede træplantede gade, der strakte sig helt ud til havet. I det forårsskønne vejr bølgede gadens myldrende liv frem og tilbage forbi de strålende boder, som frembød et lokkende skue af alt, hvad et nydelsessygt menneskehjerte kan attrå for at få sin sult mættet. — Franks øje fandt ikke noget fristende dernede, det dvælede langt ude i det fjerne ubestemmelige, der, hvor hav og himmel gik i et — hvor det endelige syntes at holde møde med det uendelige. Da han for en halv time siden kom hjem, lå brevet på hans bord. Uvilkårlig tog han en kniv for at åbne det. Men da han så, at udskriften var professor Holmers hånd, lagde han igen kniven og satte sig hen ved vinduet og faldt i tanker •— tanker, som blev vakte af brevet og modarbejdede af det uendelige, som så ham ind i øjet. — Vilhelm Frank var efter den gængse mening en af verdens udkårne. Han hørte til en ældgammel, rig godsejerslægt med en fin, fornem tankegang. Dens sjæleliv havde i umindelige tider lignet en klar, frisk strøm, som en mild sommerdag stille glider gennem grønne skove, duftende Enge og frugtbare kornmarker. I hvert nyt slægtled blev slægtens minder — hvortil også hørte ærbødighed for de kirkelige og borgerlige former — vækkede og nærede ved fortælling og læsning i slægtbogen, som stadig blev fortsat. Den intellektuelle udvikling blev heller ikke overset; såvel sønner som døtre fik de bedste og dygtigste lærere, og sønnerne tog i reglen en akademisk grad. I sikker besiddelse af sin stilling og sine rettigheder og i følelsen af alles agtelse og manges kærlighed levede slægten således et lykkeligt, fremadskridende liv. Alt gik sin jævne, trygge gang og fulgte ligesom af sig selv. Når børnene var i den giftefærdige alder, mødte de ligesindede og ligestillede mennesker, som de forelskede sig i og giftede sig med, når der var lyst de tre gange fra prædikestolen. Og når døden efter naturens orden lagde slægtens medlemmer i graven, forjættede præsten dem en frydefuld opstandelse på den yderste dag. Frank var næstældste søn i slægtens hovedlinie. Sine første ungdomsår tilbragte han i forskellige universitetsbyer, hvor han studerede litteratur og historie, særlig oldtidens. Hans elskværdige karakter og stille væsen åbnede ham mange hjerter og døre. Men de kredse, han kom til at færdes i, bestod for en stor del af mennesker, som af videnskabelige grunde havde opgivet troen på det hinsidige. Frank, som ikke havde gjort erfaringer ud over det almindelige livs grænser, gjorde snart, påvirket af den luft han indåndede, bevægelsen med og var efter nogle Års forløb en fuldstændig moderne ånd. Men da han var af god familie og fint dannet, faldt det ham aldrig ind at håne eller foragte i* dem, der i liv og levnet gav vidnesbyrd om, at deres tro var dem en hjertesag. Det var en lykkelig tid. Han følte sig fuldt ud tilfredsstillet af det rige, varme ungdomsliv, som bankede i hans årer. Men alt, hvad der stammer fra jorden, har sine grænser. Da han var omkring de fem og tyve, indtrådte der noget, som åbnede ham udsyn til nye egne i personlighedens verden, lyse og mørke egne, som hidtil havde været lukkede for hans slægt. I følge med et par venner og to engelske officerer gjorde han en rejse til Afrika og Asien. På vejen til Gibraltar, hvor de skulle samles, gæstede han sin moder, som opholdt sig ved badestedet Blinkenberg ved Scheldes munding. Der mødte han en ung pige, Hildegard Bauer. De spadserede sammen, så sig glade i hinanden, blandede deres følelser og tanker — og tog bolig i hinandens hjerter og sind. — — Frank skred dog ikke til handling. Hans moderne livssyn havde svækket den selvførhed, som ellers var ejendommelig for hans slægt. Og dertil kom, at han var en for dybt anlagt natur til at foretage et afgørende skridt uden først at være fuldt forvisset om, at det ville føre til lykke. — når han var sammen med Hildegard, syntes han, at han elskede hende med en ubrødelig kærlighed, — men når han var borte fra hende, overfaldtes han af tvivlende tanker. Var hans kærlighed ægte? Havde den spirekraft nok til vækst et helt menneskeliv? Hildegards kærlighed tvivlede han ikke på — men evnede han at gøre hende lykkelig? — — han overvejede og overvejede — og groede til sidst fast i den tanke, at hans kærlighed måtte gennemgå adskillelsens ildprøve. Kunne den udholde det, var sejren vunden; thi Hildegards ja ville han sikkert møde, når han vendte hjem fra Afrika; det kunne han læse i hendes øje, det sagde hendes varme, trofaste håndtryk ham. ---------med fryd og ve i sindet torlod han Blinkenberg og tog med skib fra an tw erpen til Gibraltar. Længe varede det dog ikke, før Afrikas varme sol ildnede hans kærlighed, så han følte sig sikker på sig selv — og i den indre oplevelses vished kvaltes tvivlen. Men en stille ørkennat med klare stjerner på den dunkle himmel avler underlige, vemodsfulde tanker selv i det gladeste sind — måske netop mest, når det ikke er opbygget fra livets dybeste grund. Vemodsfulde tanker om død og skilsmisse. — det timedes også Frank. Aldrig før havde han mærket slige rørelser. Når han følte sig i sikker besiddelse af sin lykke, steg disse mørke skygger op i hans sind og hviskedee, at de var målet, at de til sidst ville gøre det af med ham og hans lykke. Og så hændte det, at en beduinhorde, de var i følge med, blev angrebet af en kabylerstamme. Under sniderriflernes knalden for de i rasende galop ind på hinanden. Kabylerne måtte flygte, stærkt forfulgte af beduinerne. Men Frank og hans ene ven blev tilbage. Vennen lå målløs henstrakt i sandet; en kabylerkugle var gået gennem hans hoved. Han så bønlig på Frank; men denne kunne kun trykke hans hånd; ikke et ord kunne han få over sine læber, hans sjæl var som løbet tom. Vennens blik sagde, at han forstod ham — at her var ikke trøst at få. Døden, som gabede ham i møde med sit aldrig fyldte svælg, var den eneste trøster. solen var nær sin nedgang. Langt ude i den store ørken, som var let sløret, stod den, rød som blodet, der randt af vennens mund. Den sank dybere og dybere og trak det pragtfulde tæppe med sig, som den havde malet på den vestlige himmel — medens vennens ansigt blev hvidere og hvidere, til sidst voksgult ----. Så kunne Frank ikke se mere; der var mørkt i ørkenen. Men han mærkede, at vennens hånd slappedes, og han forstod, at hans sjæl var gået evig til grunde; det forstod han ud fra sin mening om livet. Franks sjæl var mørkere og tommere end ørkenen, som dog havde de evige stjerner. Han åndede tungt — uden at tænke. — til sidst tog søvnen ham i sin favn. Men næppe havde han lukket øjet, før drømmenes gøglende ånder gæstede ham. — jaget af kabylerne for han med hende, han elskede, gennem ørkenen. Så knaldede et skud, og hun lå blodig og kold i hans arm, medens den fnysende araberhingst jog hen over det golde sand. — han vågnede med et kvalt skrig, med hånden på- vennens iskolde ansigt. I samme øjeblik hørtes hovslag; det var beduinerne, som vendte tilbage, nu og da affyrende et skud som signal til dem, der havde været længst ude. Endnu før dag blev der udhulet tre grave i sandet. Vennen kom til at hvile mellem to faldne beduiner. Ørkenens tavshed lå over mændene, mens de nedlagde deres døde. Så blottede den ene officer sit hoved, foldede hænderne og bad en stille bøn, hvorpå han sagde: » Gud være eder nådige og glæde eders sjæle i himmerig! « Frank og hans anden ven faldt uvilkårlig i en stærk gråd. Da gravene var dækkede — og beduinerne havde skudt salver over dem, red skaren i den opgående sols gyldne stråler hen imod en palmelund, som skimtedes i den østlige synsrand. — tiden led. — under vekslende stemninger kom Franks sjæl atter i ligevægt, og hans kærlighed vævede sig dag for dag sammen med alt lyst, han tidligere havde levet og tænkt, og alt lyst, han nu levede og tænkte på sin rejse. Næste sommer, da han kom til Europa, havde han en frejdighed i sindet som aldrig før. Alle mørke skygger var trængte tilbage. Kun hans varme, lyse kærlighed levede, da han, efter et kort ophold i Cannes, tog afsked med sine rejsefæller i genua. Des større blev derfor også hans sorg, da han nogle dage senere fik den underretning, at Hildegard Bauer var bleven gift med hans gamle lærer, den berømte professor Holmer. — fra dette øjeblik blev Franks sjæl fuld af sorg og kval. Overfor slægt og venner tvang han sig, så de kun fik en anelse om hans sjælelidelse. Men når han var ene, tog de triste tanker ham, koglede i hans sind og kørte alt i ring. Undertiden dreves han så nær ud til grænsen, at han var lige ved at banke på dødens port for at få ende på sit håbløse liv. Men hver gang han stod ved den store afgørelse mellem liv og død — mindedes han de ord, den engelske officer sagde ved vennens grav i Afrika. Ud af disse ord lød som en manende røst fra en anden verden — og han fik atter mod til at leve. — han syntes at fornemme, at denne røst stod i forbindelse med noget underfuldt derude, hvor hav og himmel gik sammen. Derfor var det, at hans kæreste plads var ved karnapvinduet. — som tiden svandt, arredes hans sår. Men røsten døde ikke. Når han sad ved vinduet og så ud i det fjerne, hvor grænserne fortonedes, hviskedee den i hans indre Sans om varme dage og grønne skove med fred og lykke for den, der holder ud i striden, for den, der i inderlighed sænker sig ned i erindringens kilde, hvor livets foryngende kræfter har deres forborgne udspring. — men professor Holmers måske i og for sig ligegyldige brev havde nu været årsag til, at den gamle smerte og klage atter var rejst i Franks sjæl. Den løndomsfulde røst fik imidlertid dog også denne gang — nogenlunde — magt til at dæmpe de oprørte bølger. Mørket faldt på. De elektriske lamper tændtes som ved et trylleslag. Det gav et sæt i Frank, da det kolde, hvidblå lys strømmede ud i gaden og overgød menneskene med et dødningeskær. — et kuldegys greb ham og vakte en selvopgivende følelse; han syntes, hans ungdom var forbi — at han var i færd med at glide tilbage i naturens skød. Med et tungt suk rejste han sig, rullede gardinet ned og satte sig ved skrivebordet. Han tog atter brevet, som han havde lagt fra sig, mens han tændte lampen. Jo, det var professor Holmers håndskrift —. Hvad mon han kunne ville ham? Han gjorde sig stærk, skar konvoluten op — og lod blikket løbe ned over brevets sirlige linier. Cannes, pension Paradis 5. Maj 189.. Hr. Vilh. Frank! De var min kæreste discipel ved universitetet, det lagde jeg aldrig skjul på. Jeg er derfor også forvisset om, at de ikke siger nej til deres gamle lærer, når jeg indbyder dem som gæst på eii rejse i middelhavslandene. De er jo desuden fri og uafhængig og vil måske også kunne have udbytte af atter at gæste de steder, som deres hjerte ifølge deres studier er knyttet til. — jeg har i vinter opholdt mig i Cannes for at forvinde en brystlidelse — og det er lykkedes over al måde; jeg føler mig så sund og frisk, som da jeg var tyve år. — min hustru, som de nok har mødt for seks år siden, beder mig at hilse dem; hun glæder sig til at forny bekendtskabet. — vi rejser herfra den 10de ds. S. u. o. Deres gamle lærer og ven joh. Holmer. « Som en rislende strøm gik det gennem Franks hjerte. Uden betænkning gav han sig sine følelser i vold. — » Hun har ikke glemt mig; det er hende, indbydelsen kommer fra « — jublede det i ham, medens han følte sig så fri og let, som da han for seks år siden modtog kærlighedens indvielse ved sit møde med Hildegard Bauer. Med et par ord underrettede han professoren om, at han med tak tog mod indbydelsen, men føjede til, at han kun i Cannes ville være hans gæst — middelhavsturen ville han selv sørge for. Så ringede han. En tjener kom ind — og alt blev ordnet til rejsen. i. ' * » Moses og profeterne. « Det var i morgenstunden. Toget ilede næsten lydløst hen over frankfurter Sletten. Så kørte det over en bro; en rumlende lyd forplantede sig fra vogn til vogn. Vilh. Frank, som sov ene i en iste klasses kupé, vågnede med en fornemmelse, som skulle han kvæles. Han åbnede vinduet; et frisk pust fra det solbelyste taunus slog ham i møde, og han kom til sig selv. Han havde drømt, at en stor slange lokkede ham med et dårende blik, og da han gav efter, snoede den sig om hans legeme, så vejr og ånde forgik ham. Å — det er også grusomt — åndede han dybt — hvad en hjerne, der går på egen hånd, kan finde på. Det er eftervirkningerne af det uhyggelige optrin, jeg var vidne til i Afrika, da boaslangen kvalte antilopen. Skønt han underlagde drømmen denne ret naturlige forklaring, efterlod den dog en uhygge, som holdt længe ved. Toget syntes at forstærke sin fart, da det forlod Sletten og ilede ind mellem Frankfurts smukke villaer, blomstrende og duftende frugthaver, høje vidtstrakte bygninger og rygende dampskorstene — og så standsede det pludselig på frankfurter banegården, hvor der med kurertoget er en times ophold. Da Frank havde spist — og tømt et par store glas rydeshejmer — følte han sig igen ganske vel og kørte en tur i byen for at mætte sit øje ved synet af gøthes, Schillers og Beethovens billedstøtter og Frankfurts nye og gamle stilfulde gårde--------. — atter ilede toget fremad mod syd, mod Cannes, over den grå majnflod, gennem store fyrreskove, isprængte med hvide birketræer, forbi landsbyer med brune Tage, røde trægavle og spidse kirketårne---------. Nu havde Frank fået to rejsefæller. Den ene sad i hjørnet ved vinduet; det var en ældre herre med et stærkt israelitisk racepræg. Den anden var på Franks alder. Hans glatragede, fyldige ansigt havde et gemytlig svabisk udtryk; dragten - var sort, halstørklædet hvidt, og på venstre hånds ringfinger havde han en stor signetring, i hvis sten var indgravet et kors, omgivet af roser. Frank, som havde plads overfor israeliten, så ud af vinduet på det vigende landskab, der dog ikke fængslede ham. Han var i Cannes, hvor han færdedes i pension paradis’s store park. — i det fjerne så han Fru Hildegard. Hatten holdt hun i den venstre hånd, det udslagne lyse hår lå i en bred bølge nedad den glatte, gule kjole, som sluttede tæt om hendes slanke skikkelse. Han genkendte det fine, græskformede ansigt, som lyste af et sjælfuldt smil, medens de dybe øjne under de buede bryn let sløredes af de lange øjenhår, alt som hun nærmede sig. — dette billede havde ligget gemt i hans sjæl, siden han så hende ved badestedet. Men det var kun i enkelte ubevogtede øjeblikke, det dukkede op. Når han beflittede sig på at få det frem, lykkedes det ikke. Svaberen havde trang til at få sig en passiar. Han gjorde flere forgæves forsøg. Men da de havde kørt en tid, kom en stor højstammet fyrreskov, som klædte nogle forbiilende bakker, ham til hjælp. Franks øje blev fanget af skovens røde stammer; han drejede hovedet for at holde synet fast. Det lagde svaberen mærke til og udbrød: » Ja det er et smukt syn. Det minder om gederne på Libanon. « » Å — ja « — svarede Frank, som havde tænkt noget lignende. » De har måske været der? « » Ja. « » Så har de vel også været i Jerusalem? « » Ja. « » De er præst? « » Nej. « » Nå — ikke det? — de gør også mere" Indtryk af at være officer. — det forekommer mig ellers, jeg har mødt dem tidligere. — i Jerusalem var det ikke? « » Nej, jeg kan ikke mindes. Og her i disse egne har jeg ikke været de sidste ti år. « » De har altså været her før? « » Ja. I min grønne ungdom opholdt jeg mig et år ved universitetet i hejdelberg. « » Aha! syntes jeg ikke nok! Det er der, jeg har set dem; jeg er tteologisk kandidat fra hejdelberg. — de hørte altså ikke Holsten? « » Jo, det gjorde jeg netop; jeg dyrkede dengang gammel-testamentlig kritik. « » De sagde jo, de ikke var præst. « » Det er jeg heller ikke. Jeg studerede østerlandsk historie; — men dertil hører da også det gamle testamente. « » Ganske vist — ganske vist. — det er ellers mærkeligt, at jeg ikke kan erindre deres navn. — jeg er pastor zoechter fra baumstedt! « » Mit navn er ingen hemmelighed « — sagde Frank med en trækning ved mundvigen. » Jeg hedder Vilhelm Frank. « » Ja, syntes jeg det ikke nok! Det lå mig på tungen straks, da jeg så dem, men jeg kunne ikke komme på det. « Israeliten så undersøgende på Frank, og præsten vedblev: » Sig mig engang hr. Frank; hvad mener de om bibelkritiken? De ser vel på bibelen med et moderne blik? « » Ja. « » Det kunne jeg jo tænke mig. Videnskaben må vi bøje os for. — men det er ellers strengt for os præster, må de tro; vi tvinges til over for vore menigheder at sige ting, som vi ved ikke er rigtige. — Havde jeg ikke fra barnsben været bestemt til præstestanden, så ved jeg næsten ikke, hvad jeg havde gjort. Der er jo — mellem os sagt — næsten ikke det i det gamle testamente, som der ikke kan sættes en finger på. Davidssalmerne er ikke af David, moselovene ikke af Moses og iste mosebog fra ende til anden kun digt og fabel. « Det bævrede om israelitens mund, men han tav med et foragteligt træk ved sin krumme næse, vendte sit blad og læste videre — medens præsten fortsatte: » Hvad siger de, hr. Frank? Kan de ikke forstå, at det er en vanskelig stilling, vi præster indtager under sådanne forhold? « » Jo—o, det er det vel. — men det er et spørgsmål, jeg aldrig har tænkt over; jeg er jo ikke præst — og heller ikke — — nå ja, det hører ikke hid. — i mine øjne er det gamle testamente imidlertid den ypperste bog, 2* noget folk har efterladt sig. Hvor finder man o c-1 forestillinger om verdens tilblivelse så ophøjede og dog så simple som hos jøderne og folkeminder så skønne som dem om patriarkerne? « Mens der gik et drag af glæde over israelitens ansigt, svarede præsten: » Det giver jeg dem naturligvis ret i. Men skabelseshistorien er dog kun en mytte — og minderne om patriarkerne kun sagn og ikke historie. « » Historie! Ja hvad er historie? Om alt kan der tvivles — selv om det, som er bedst bevidnet. — rent videnskabeligt kan det selvfølgelig ikke afgøres, om patriarkerne har levet. Dog ser jeg ingen grund til at tvivle på, at bibelens beretning om dem i det væsenlige er sand. Kun må man sige, at den, der har redigeret deres historie i dens nuværende skikkelse, ikke har forstået at udligne modsigelserne i de gamle kildeskrifter, som har stået til hans rådighed. « » Men det overnaturlige i patriarkhistorien og andre steder i det gamle testamente må de da som moderne forsker nægte — og derved svækkes jo fortællingernes troværdighed i en meget betænkelig grad. « » Hvorfor dog det! — nægte og nægte kan betyde to ting. — under orientens himmel kan man i palmelundene og i ørkenen den dag i dag se de forunderligste syner og høre de løndomsfuldeste lyde, især i en stille nattestund, når de evige stjerner og sølvmånen lyser over hjordene, som hviler ved teltlejrene; — der går drøm og virkelighed tit i et jeg finder derfor ikke, at de nævnte fortællinger kan forkastes, fordi de er gennemvævede af tro på noget overnaturligt. Jeg tror ganske vist ikke, at Abraham har haft åbenbaringen; — men at han selv har troet det, derpå tvivler jeg ikke. « » Ja — måske! — jeg har kun været i byerne. Der gør man ikke slige erfaringer; der er vestens kultur trængt ind og har spredt tågen! « Frank smilede og faldt igen i tanker. Han lagde ikke engang mærke til, at toget holdt, og at kupeen fyldtes af rejsende. — præsten kom straks i kast med en af de nyankomne, en kaldsfælle, om et tiendespørgsmål, som de kun halvvejs blev færdige med, før vejene atter skiltes ved næste station. — endnu sad Frank i sine drømmerier. Men præsten, hvis tænder stadig løb i vand, fik ham snart igen i sit garn. » Undskyld! Sig mig, hr. Frank: hvad mener de om det gamle testamentes poetiske bøger, om deres affattelsestid og indhold? « Frank, der havde været langt borte — i østerlandets palmelunde og ved vennens grav i ørkenen — sundede sig lidt, før han svarede: » Affattelsestiden kan næppe bestemmes. Men om indholdet derimod kan der vanskelig blive nogen strid. Jobs bog er noget af det dybsindigste, der er skrevet — gøthes Faust ikke undtaget. Og den såkaldte Salomons højsang er, når den læses i grundsproget, de reneste, de skønneste bryllupssange, nogen litteratur kan opvise. Og hvad salmerne angår. Da er de et uforligneligt udtryk for en sjæls dybeste vånde og højeste fryd. — — — overhovedet har Israel, efter min mening, udviklet de største religiøse og sædelige ideer, fostret verdens største mand, Jesus af nazareth, der har uddybet og formuleret den største tanke, som nogen sinde er tænkt, den, at kærligheden er livets grundlov. — det er kendsgerninger, som sund fornuft ikke falder på at rokke. « — — — — — — — — — — i Karlsruhe var der tyve minuters ophold. Præsten skulle ikke med længre. — — Frank og israeliten, en vekselerer Hirsch fra Frankfurt — gik ind i spisesalen for at nyde frokosten, ved hvilken de kom i samtale med hinanden israeliten fik her bekræftet, hvad han havde anet, at Franks fader var en af hans ungdomsvenner. Og han lagde ikke skjul på, at denne ven engang havde ydet ham en håndsrækning, som havde fået afgørende betydning for hans liv — — han skjulte heller ikke, at hans stærke venskabsfølelse for faderen nu ganske uvilkårlig gik over på sønnen. — — Franks hjerte bankede i glæde og stolthed ved den pris, hvormed han hørte sin fader omtale; — og en lægende følelse gennemstrømmede hans modtagelige sind og gjorde ham tryg og åben over for hans rejsefælle. Ved deres tilbagekomst til kupeen sad der en herre og en dame derinde — i en meget øm tilnærmelse. Han var omkring trediverne, hun nogle år yngre; begge var fint klædte og førte en del håndbagage med sig. Israeliten, som lod til at kende dem, hilste koldt, hvorpå de samlede deres sager, gik ud på sidegangen og forsvandt i en anden kupé. » De skammede sig nok « — sagde israeliten — » men det har de også grund til. « » Hvem var de? « spurgte Frank. » Og hvad har de gjort? « » Jeg tager nødig deres navne i min mund. — de har brudt loven og krænket retten. Hun er en andens lovmæssige hustru, som han har forlokket og ført ud på uretfærdighedens vej, hvor han selvfølgelig efterlader hende, når han har tilfredsstillet sine lysters begær. « Frank blev underlig valen om hjertet; en brændende fornemmelse gennemrislede hans legeme; og det var med en ru røst, han sagde: » Er kærlighedens magt da ikke uudgrundelig? — er dens ret ikke uomtvistelig? « Israeliten studsede og så på ham med et forskende blik, før han svarede: — » Undskyld jeg modsiger dem; jeg er en gammel mand, der har oplevet og set meget. — et ved jeg, kærligheden skulle være slægtens grundlov; men slægten venter endnu på ham, som skal virkeliggøre den, ham, som gud ved profeterne forjættede fædrene. Indtil han kommer, er egennytten, selvrådigheden, nydelsessygen grundloven. Livsstrømmen er plumret af synden, så at selv det menneske, der af naturen har det klareste blik og den bedste villie, ikke kan se, hvad der er ret. Derfor gav gud sit udvalgte folk lovens klare bogstav, som forbyder: hvad der er til skade for menneskene, og påbyder: hvad der er til gavn for dem. — det var de halvtudviskede spredte stråler i den faldne menneskenatur — Jehova i hin højtidsfulde stund på sinai samlede som i et brændspejl og rensede, så de blev en usvigelig vejleder på slægtens tornefulde vej til dens høje mål. — det er den lov, der er grundlaget for den rest af moralsk følelse, som endnu findes i de civiliserede samfund. Men nu vil man frigøre sig for den, idet man skyder sig ind under, at den tågede følelse, som menneskene kalder kærlighed, er livets grundlov. — nej, loven er det klareste udtryk for retten og sandheden. Den, der følger den, har altid lys for sin fod, selv om han i øjeblikket ikke forstår det — man forstår først det åndelige, når man har oplevet det —. Den, der lægger den bag ved sig og følger driften, kan måske få en stakket glæde, — men han vil snart opdage, at hans bæger er fuldt af bærme.----------ja de er så ung; jeg kan måske næppe gøre mig forståelig for dem? « » Jo, jeg forstår nok, hvad de mener, men — — « — — — — — — — om aftenen, da toget forlod Basel, var Frank igen ene i kupeen. Israeliten, med hvem han hele eftermiddagen havde talt om mangt og meget, var allerede stået ud i frejburg. — gennem Svejts sov han og vågnede først, da toget holdt på banegården i Genf. Med ustandselig fart gik det så ind i den snevre rhonedal, hvor fjældvæg råbte til fjældvæg — medens den klare flod ilede af sted i kapløb med det brusende tog. Den kom oppe fra st. Gotthard, der havde forlenet den med en ubændig kraft, som den her udfoldede med hele sit ungdommelige overmod; leende og jublende for den af sted, som var den herre over jord og himmel. Men da de så — toget og floden — kom rigtig ind i kulturens vidunderland, mattedes dens ledemod, og dens lyse ungdomsfriskhed plumredes af saones urene vande fra bourgogne. Med bøjet nakke og slæbende skridt sneg den sig mod syd og gød sig ud i det store Middelhav — som bundfældede dens urenhed og gav den ungdomsfriskheden tilbage. Franks sind blev også, efterhånden som han nærmede sig sine længslers mål, plumret, men det var af modsatte grunde. Israelitens stærke ord havde forbundet sig med den stemning, kulturpræstens tale havde vakt i ham, og sat hans sjæl i en stærk gæring. Tanke stod op imod tanke og stredes om herredømmet i hans sind. — selv det friske pust fra det skønne, blå Middelhav var ikke i stand til at skaffe eneplads for den stemning, som gav ham vingefang, da han drog hjemme fra for at gæste professor Holmers hustru. ni. Paradis. Op ad formiddagen kom Frank med toget fra Marseille til Cannes. Han tog en vogn og kørte til pension Paradis. Professor Holmer og frue var ikke hjemme; de var påformiddagsudflugt med en del af de andre gæster. Men direktøren vidste besked og anviste Frank et værelse i samme bygning, hvor professorens boede. Så snart han havde klædt sig om og spist frokost, lagde han sig til at sove på en løj bænk. — Cannes er et af de yndigste steder i verden, og pension Paradis er et af de yndigste steder i Cannes. Den ligger på en fremspringende, tildels jorddækket klippeflade ud til Middelhavet, skærmet mod nord og vest af en stor kastanielund, isprængt med laurbær og cypresser. Hovedbygningen, der er tre stokværk og har tårne og tinder, er bygget på det højeste sted, omgivet af gruslagte terrasser, med udsyn til havet og bjærgene — og nyttes kun til spisesale, koncertsal og fællessaloner for gæsterne. Spredt omkring i den store park, der frembyder en rig afveksling af trægrupper, store fritstående palmer, græsplæner med blomsterpartier og fremspringende klippestykker — —, findes den ene villa skønnere end den anden. — men det mest idylliske parti er dog den del af parken, som strækker sig langs havet. Her på skråningerne ned mod stranden veksler grå klipper, sorte pinieklynger, myrthelunde og fortryllende Dale. Store grupper af kamelier dækker jorden med et tæppe af farverige blomster; røde og hvide roser stråler mellem de friske blade, og blå asters, gule stedmoderblomster og violette anemoner pipper frem på enhver plet, hvortil en solstråle kan nå gennem de bladrige træers -----. Ret et Eden for elskende. Dåret af blomsterduft og nattergaleslag, lullet i drøm af de rislende kilder og havets evige mumlen blandt de utallige små rullesten i strandbredden — kan de her som intetsteds hengive sig til hjertets søde drømme —. Fru Hildegard havde tit siddet dernede og drømt sin ungdomsdrøm om igen, medens hendes lærde ægteherre granskede de gamle skrifter for at finde livets spor. — hun var født i en stor rhinby, hvor hendes fader drev en udstrakt handel. Han var en evnerig — noget hensynsløs mand. Med jærnflid havde han fra kælderen i en af byens smågader, hvor han var kommen til verden, arbejdet sin forretning således op, at han var byens rigeste handelsherre og boede i den smukkeste gård på hovedgaden den dag, han fyldte de fyrre. Han fik, alt som hans formue formeredes, hang til det fine, som i hans øjne var livets blomst. — hendes moder, en svabisk præstedatter, var en udviklet og from kvinde. Hun døde imidlertid, før Hildegard havde fyldt sit tolvte år, og faderen blev så eneherre over datterens videre opdragelse. Men da han ikke havde moderens fine Sans for livets virkelige værdier, førte det til, at hendes rige natur fortrinsvis udvikledes i retning af det, som glimrer. — de gæster, som navnlig etter moderens død samledes i det rige købmandshus, skulle heller ikke give hendes ånd en højere flugt; thi det var — efter ordet: » Lige søger lige « — mest mennesker, som var åndelige frænder af husherren. — et af hans højeste ønsker, som han stadig søgte at indpode i datterens hjerte, var at se hende gift med et berømt navn, som kunne kaste glans over hans rigdom. Den opdragelse, Hildegard fik i sin første ungdom, lod således ikke det dybere i hendes sjæleliv komme til sin ret. Da hun som nittenårig fejret » Skønhed « og rig arving allerede havde modtaget knæfald af ikke få tilbedere, var hun så udadvendt, at hun som oftest kun tænkte på paradedragter, baller og væddeløb. — så var det, hun mødte Frank. — han lignede ikke de mænd, som hidtil havde krydset hendes vej. I ham var der ædelt malm; det klang i hans røst, det lyste i hans øje. I det hun så ham og talte med ham, vågnede der i hendes hjerte som et Mylr af duftende blomster og jublende fuglerøster — i lighed med hvad der sker i de nordiske skove, når solen efter den lange vinter vender tilbage med sine varme, lyse stråler og vækker det slumrende liv af dvale. En ung, varm kærlighed gennemildnede hele hendes væsen og begyndte at forvandle hende til menneske. — men da Frank så rejste uden at udtale det fuldt befriende ord, gik der en hård nattefrost over hendes hjertes vår; de friske skud afsvedes, og fuglerøsterne forstummede. Og da hun havde været hjemme næste vinter over uden at få bud fra ham, sluktes det sidste spæde håb. — villieløs gav hun så efter for faderens indtrængende bønner og ægtede professor Holmer, der begærede hendes hånd og som vederlag bød sit berømte navn. Trange og glædeløse gik årene. Dog slog hun sig lidt efter lidt til ro i sin skæbne; professor Holmers moderne livsanskuelse optog hendes sind og tanke — og ved hans hjælp arbejdede hun sig grundig ind i hans videnskab. —— men da hun tilfældig i Cannes hørte, at Frank levede ugift og bar på en stor sorg, så vågnede de gamle følelser igen. — hun styrkede derfor sin mand i hans forsæt, da han foreslog, at Frank skulle indbydes til middelhavsturen. Det faldt hende aldrig ind, at hendes tilbøjelighed stred mod nogen menneskelig lov; i de kredse, hvor hun levede, blev det stadig betonet, at hjertets stemme er højeste lov for frie mennesker. — men desuagtet fødtes der en lønlig angst i hendes sjæl, da Frank villig tog mod indbydelsen. — — klokken var to, da Frank vågnede. Han tændte en cigar og gik ud i parken, hvor alt var stille. Gæsterne var ikke komne hjem, og fuglene tog middagshvil under de grønne blade. Den eneste, der ikke undte sig ro, var den viltre bjærgbæk, som fra kastanielunden over nogle forrevne klippestykker styrtede sig ned i parken og ilede ud i dammen, hvor svanerne drev omkring med næbet under vingen. Der syntes den at tabe vejret, men da den havde hvilet sig lidt hos de hvide og blå åkander, for den ud på den modsatte side under hængebroen og skummede med ville hop og en brusende lyd af sted gennem en klippedal for at læske og vederkvæge palmerne, i lunden syd for svanedammen, og de blomstertunge slyngroser, blåregn og klematis, der snoede sig om palmernes stammer, gennemvævede deres bladrige kroner og slyngede sig fra træ til træ som i urskoven. Så samlede den atter sine vande og kastede sig hoved- kulds over klipperanden i havet, snurrede rundt og dannede ring om ring, der tabte sig langt ude i det fjerne. Frank tog plads på en afsides bænk neden for palmelunden, med udsyn over havets uendelige vandspejl. De følelser og tanker, som i de sidste år havde spiret i hans sjæl, og som havde fået næring på vejen til Cannes, blev igen levende. Han gav dem tøjlen, og de førte ham uvilkårlig på fantasiens vinger tværs over havet til ungdomsvennens grav. Han hørte endnu tydelig kabylernes og beduinernes krigsskrig og de knaldende geværer. En strøm af sorg og forladthed gik igennem hans sjæl. Uvilkårlig mindedes han nogle ord, han var bleven kendt med i hine tunge dage: ♦vi jordede ham tavst i den dvbe nat, bajonetten skar tørv til hans Tue, mens månelyset blandede sig mat med en fakkels døsige lue. Ej tyngede et kistelåg på hans brvst, intet liglagen om ham sig ruller; som en kriger han lå der og slumrede tvst — med en feltkappe over sin skulder. ej lang var den bøn vi stammede med i, ej et ord blev der mælet om sorgen, men vi stirrede stift på hans blege profil, — måske lå vi tinder tueti i morgen! I tavshed vi lagde ham — vendt var vort blik mod hans friske navnkundighedsscene, ingen sten blev ham rejst, ingen gravskrift han fik

1889_Bjoernson_PaaGudsVeje

Bjørnstjerne

På Guds Veje

Bjørnson

Bjoernson

Paa Guds Veje

1889_Bjoernson_PaaGudsVeje.pdf

Bjørnstjerne

Bjørnson

no

På Guds Veje

Roman

n

roman

Gyldendal

KB

Tidligere: Bokhylla: https://www.nb.no/items/bd1230cd46000c9983ec6f12bf00fe20?page=0&searchText=bj%C3%B8rnson%20p%C3%A5%20guds%20veje

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. I snesmeltningen over bærgknausen mot havet og i det sidste solglim stod en fjortenårs gut helt betagen. Han så i vest møver søen; han så i øst mot byen, stranden og de brede fjæll; tinder av ænnu højere stak op bak dem, alt i klar luft. Stormen havde været langvarig; den havde også været forfærdeligere æn nogen, ældre folk kunne minnes. Trods den ny molo var skib drevne løs på havnen og nogen af dem gået under. Telegrafen meldte om forlis langs kysten, og her i nærheden var nøter sprængt, garn drevet væk, båt-lag forsvunnet; ænda var folk rædde, at de ikke havde hørt det værste. Nu for bare et par timer siden var det over; stormen sagtnet, vindstøtene, som fulgte rykkevis, også over, — alt intil det sidste efterdøn. Men søen ville ikke lystre; det går ikke an at røre dybderne og så renne sin vej. Hav-bårer, længre æn en kunne se, højere æn hus, kom i ænneløse følger med skumhvite topper og brakende fall; duren af det stod, over by og strand, bredladen og rullende dump, så en måtte tænke på land, som gled at i det-fjærne. Hvær gang bårerne i full højde stormede hærget, strålede sprøjten flere favner op; på afstand så det at, som sagnenes hvile havuhyrer ville op og i land netop på det sted. Men helt nådde bare enkelte salte skvæt; de brænte gutten på kinnet, der han stod, uten at han flyttede sig. Alminnelig blev sagt, at alene det værste vestenvejr kunne kaste hav-sprøjten så højt; nu nådde den i stille luft; det havde bare én oplevet, og det var han. Aller længst ute i vest fløj himmel og hav sammen i glød af solen, som dukkede under. Det så at der henne som et gyllent freds-rike; alle de hav-sorte, hvit-toppede bårer, som i synslængde væltede frem derifra, var fordrevne oprørere; de kom følge på følge, med millionmunnet protest. Netop nu var farvemotsætningen på sit højeste; nu var det forbi med al formidling; ikke et rødt skær engang nådde længre hitover. Der den varme glød, her det kolde sortblå over søen og over sneslasket påland; det, som sås af byen fra køllen, krøp sammen og blev mindre for hvær gang, han vendte sig utenifra inover igæn. Men for hvær gang kænte han sig også mere urolig; dette bebudede noget ondt; skulle der virkelig komme mere? Hans fantasi var skræmt, og nattevåk som han var, havde han ingen motstanskraft. pragten der ute begynte at stukne; alle farver dalte jævnt. Brølet nere fra, hvor uhyrerne ville op, hørtes stærkere; eller var han nu blevet mere lydhør? Gallt det ham, dette? Hvad havde han nu gjort igen? Eller skulle han snart komme til at gøre noget? Også før havde uklar angst været forvarsel. Ikke stormen alene havde skræmt ham; kort før den havde en lægprædikant spad, at nu skulle værden forgå; alle biblens mærker slog netop in, og tallene hos Jeremias og Daniel var ikke mere til at ta fejl av. Det vakte så vidt opstyr, at bladene måtte ta sig av det og meddele, at det samme havde uendelig ofte været spåd, og bestandig passede tallene hos Jeremias og Daniel. Men da orkanen kom og blev sværere, æn nogen kunne minnes, og skib slet sig løs og drev mot bryggerne, knuste og knustes, og især da natten la mørke over og ingen løkt holdt lys,.... Bråtene hørtes, men sås ikke, kommando-ropene, skrikene, brakene og den lange jammer, — og inne i gaterne slik forfærdelse, når tak-længder løftedes av, husene skalv, ruterne klirrede, stenene føk, folk flydde, og fjerne skrik øket angesten,... ja, da var der mange, som husket lægprædikantens ord; gud trøste og hjælpe så visst, dette var den ytterste dag; nu snart talt stjærnerne. Især var barnene rædde til døden. Forældrene hadde ikke tid til at sitte hos dem; ænnu i værdens siste stund var der nemlig tvil, om dette også var værdens sidste stund, og av gammel vane blev omsorgen for de jordiske ejendeler det sikreste like til slut; folk måtte bærge og stænge og løpe og se efter ilden og være alle steder på færde. Men de gav barnene bønnebøker og salmebøker og bad dem læse, hvad der stod om jordskælv og andre plager samt om den ytterste dag; de tant skyndsomt stederne op for dem og løp. Som om barnene nu kunne læse. De puttet sig heller i seng og drog dynen over hovedet; somme tok hunden med eller katten; det var tryggere, og de ville dø sammen. Men ofte ville hunden og katten ikke dø under dynen, og så blev der kamp. Han, som nu stod oppe på den øverste bærgknaus, havde været rent tullet af skræk. Men han var af dem, som rædselen jog fra det ene sted til det andre, fra huset til gaten, fra gaten til havnen og hjæmover igæn; ikke mindre æn tre ganger havde hans far været efter ham og fanget ham in, ja, stængt alle dører for ham; men at var han kommet. Dette var av den sort, som ellers ikke gjordes gratis; ingen gut blev holdt strengere eller fik så overtag med prygl som Edvard kaliem; men ét gode førte stormen med sig; der blev ikke pryglt den nat. Natten gik, og stjernene stod; dagen kom, og solen var lige frisk; stormen gik også og med den frygtens sidste rest. Men har den engang hærsket så grænseløst over et mænneskes sinn, står der senere skræk av skrækken. Ikke alene i onde drømme; også om dagen, når en tror sig aller sikrest, lurer den i vor fantasi for at styrte sig over os ved det aller minste usædvanlige, sluke os med lumske øjne og tåket ånde, undertiden tunne os in i vanvid. Gutten stod og kænte sig ille tilmote i solfallet og brølet, — og straks var helvetes-angesten over ham; den ytterste dags rædsler susede frem. Han skønte ikke, hvorledes han havde været så ulykkelig at vage sig hit op, og det alene! Han stod lammet, han turde ikke sætte en tot frem, det ville kanske være at blive lagt mærke til; her var fiendemagter omkring. Han bad hemmelig til sin afdøde mor, at dersom dette var det sidste og opstandelsen løste henne at, måtte hun komme hit op til ham og være hos ham; — ikke hos hans søster, for hun havde rektorens; men han hadde ingen. — alt forblev, som det var. Bare at det bleknet i vest og mørknet i øst; det kolde gik støtt videre og blev eneherre; det gav jævnere storhed og enhedens tryghed. Efterhånden vant han så vidt mot igæn^ at han drog pusten friere — først forsøksvis, så helt at, og det mange ganger; så begynte han at røre på sig, stille og umærkelig og ikke uten frygt for, at de usynlige her oppe, de, som ville ha ham, skulle fatte mistanke. Listelig gled han nærmere mot nedstigningen, bort fra stuper. Ingen flugt, langtfra! Han visste ikke engang, om han ville gå; han ville bare prøve; han skulle gerne komme igæn. Men nedstigningen her var ugrej, og egentlig burde den være fuliført, innen mørket talt på; det blev svært så fort mørkt nu. Når han bare nådde ner så vidt, at han atter stod på stien, som førte over bærget her op fra fiskerbyen der nere, ja, da var der ingen fare; men her—, å, forsigtig, forsigtig, et bitte-iitet steg, et litet, ganske litet til. Bare et forsøk; han skulle komme igæn! Ikke før havde han på denne måten klaret det øverste og vanskeligste av kolien og stod i ly av den mot de magter der oppe, som han tinget med, — så snøt han dem grundig; hopp i hopp avsted herover; han sprat som en viskelærsball fra det ene fræmspring ner på det andre, — til han så en toplue stikke op, å så langt nere, at det netop var så vidt, han skilnet den. På sekundet stod han! Al flugt, al rædsel, alt det foregående var borte; ikke den minste tanke av det. Nu var det han, som ville skræmme; den gutten var det, han hele tiden havde væntet ætter. Bevægelse, øjne, stilling viste, hvor frydefullt han følte sig sikker på, at nu havde han ham snart innenfor skudvidde; nu skulle han få! Den andre kom uten anelse om faren, han steg op i; langsomt og likesom nydende sin frihed og ensomhed kom han raslende; snart hørtes hans tunge støvler, hæl-jærnenes klang mot stenen. En velbygget gut, lyslet og kanske et årældre æn han, som væntet; klædt i vide vadmelsklær med et ullskærf om halsen, store våtter på hænderne; han bar en løp av de alminnelige på bondebygden, blåmalet med hvitgule roser. En stor hemmelighed gik nu mot sin løsning; i flere dager havde skolen været spænt på, ved hvem, hvor og hvorledes det sammenstøt skulle ske, som nu truet, — den opgørets højtid komme, da Ole du ft foran en af skOlens alvorsfulle politi endelig måtte tilstå, hvor han holdt til om eftermiddagene og kvællene, og hvad han da tok sig for. Ole tuft var en velhavende bondes søn ute fra stranden, eneste barn. Hans far, som var død for et års tid siden, havde været den mest ansete lægprædikant på vestlannet og havde tidlig bestemt sin søn til præst, hvorfor han nu gik på latinskolen. Ole var begavet, flittig og så ærbødig mot sine lærere, at han ubetinget blev deres yndling. Men ingen skal skue hunden på hårene alene; denne troskyldige, højst ærbødige gut var på en tid forsvunnen fra kammeraternes eftermiddagsleker; ikke var han hjemme ( han bodde hos sin moster ), ikke hos schultze’s, der han gik gænnem lekser med to af barnene; det gjorde han fra sig lige over middag; — ej heller hos rektorens, d. v. s. sammen med rektorens plejedatter Josefine Kallem, Edvards søster; Ole og hun holdt svært sammen. Undertiden så gutterne ham gå in der, men ikke komme at igæn, og likevel var Josefine bestandig alene, når de kom efter og visiterte; de havde nemlig sine vagter utstillet, undersøkelsen gik metodisk for sig. Så langt som til skolegården kunne de altså følge hans spor; men der fors vant de; — han kunne da ikke være sunken i jorden? Gården blevgænnemrotet fra ende til annen, hvær krok, hvært smuthul flere ganger; Josefine førte selv gutterne omkring, ja, op på mørkloftene, ner i kællerne, in i alle rum, som familien ikke selv opholdt sig i, og forsikret på ære og samvittighed, at der vathan ikke; ellers kunne de selv se. Hvor i al værden var han? Dux’en vant i de dager ved lodtrækning: Les trois mousqetaires av Alexandre Dumas den ældre, et pragtværk med illustrationer; men da han snart opdaget, at dette ikke var nogen bok for en lærd man, satte han den at som præmie for den kammerat, som opdaget, hvor Ole tuft holdt til om eftermiddagene og kvællene, og hvad han da tok sig for. Tilbudet slog ner i Edvard Kallems fantasi; han havde nemlig levet i Spanien til for vel et år siden; han læste fransk som norsk, og at Les trois mousquetaires var den herligste roman i værden, det havde han altid hørt. Nu stod han vagt for Les trois mousquetaires, hurra for alle tre da; nu havde han dem! Sagte, sagte listet han nerover, til han nådde stien; synderen var lige ved. Edvard Kallems hode havde noget, som minnet om rovfugl; næsen var et næb, øjnene ville — både i sig selv og ved, at det ikke var frit for, de skelet. Pannen skarp og kort, lysebrunt, tætklippet hår omkring. En påfallende bevægelighed tot føle, hvor smidig han var; han skulle stå stille nu; men kroppen bøjde sig, føtterne flyttet sig, armene løftet sig, som ville han i næste øjeblik kaste sig at i luften. « bæ! » skrek han av sine lungers hele magt; det kvapp i ham, som kom, — han havde nær sluppet løpen. « jo, nu har jeg dig! Nu nytter det ikke å tie længer! » Ole tuft blev til sten. « ja, nu står du der! Ho—ho! — hvad har du der i løpen? » og han styrtet sig over ham; men den andre flyttet rask løpen fra højre over i venstre hånd og holdt den bak sig; det var ikke "edvard muligt at få den frem. « hvad er det, du tænker på, gut? Mener du ænda å kunne komme fra det? Hit med løpen! » — « nej, du får den ikke! » — « vil du ikke lystre? Så går jeg lige ner og spør. » — « ånej! » — « jo så pinedød gør jeg så. » — « du gør ikke? » — « jeg gør! » han ville straks forbi og nerover. « jeg skal si det, bare du vil tie! » — « tie? Er du på stejl? » — « jo, du må! » — « hvor kan du falle på slikt vås? Hit med løpen, eller jeg går! » skrek han. — « ja, når du ikke vil si det —? » tårerne kom Ole i øjnene. « jeg lover ingen ting. » — « men du siger det ikke, Edvard? » — « jeg lover ingen ting. Ut med løpen; skynd dig! » — « ja, det er ikke noget galt. — Edvard, hører du! » — « er det ikke noget galt, så kan du vel komme med den! Skynd dig! » dette tok Ole på gutters vis for et halvt løfte; han så bønfallende på ham og vågede sig til: « jeg går dit ner for å... For å... ja, du skønner... på guds vejer, » Det sidste sa han undseligt og brast i gråt. — « på guds vejer? » spurte Edvard, men usikkert; han var i højeste grad forundret. Han mintes, at i en døsig time havde læreren i geografi gjort det spørsmål: « hvad for vejer er de beste? » i leksen stod: « til transport af varer er havets veje fræmdeles de beste. » — « nå —, hvad for vejer er de beste? — du, tuft? » « guds vejer, » svarede tutten. Klassen var med ét lys-våken; et brøl af latter forkynte det. Men med alt dette visste Edvard Kallem virkelig ikke, hvad « guds vejer » ville si. Ole nere i fiskerbyen på guds vejer? Nysgærrigheden fik ham til at glemme, at han var sædelighedspoliti; aldeles likefræm, som en armen gut, sa han: « jeg skønner ikke, hvad du mener, Ole? Guds vejer, siger du? » kammeraten la godt mærke til forandringen; de nylig så ville øjne var venlige; bare havde de den underlige glansen, som aldrig forlot dem. Edvard Kallem var av alle skOlekammeraterne den, Ole i hemmelighed beundret højest. Bondegutten led frygtelig under bygutternes overlegne gløghed og raskhed, og disse egenskaber havde sin aller ypperste repræsentant i Edvard Kallem. Ænvidere stod en glorie om hans hode... av at være sin brunlokkede søsters bror. En uutholdelig fejl havde han; han var ærtevoren. Ret som det var fik han prygl for det — nu af lærerne, så af sin far, så af kammerater; bare et minut efter begynte han igæn. Dette mot gik langt over bondeguttens forstand. Derfor virket et venligt ord, et smil av Edvard med mere æn sit inhold; det havde nådens, fornemhedens solskin. Disse insmigrende, milde spørsmål, som nu talt fra det forhenværende rovdyr ( hvorav bare næbbet var tilbake ), strålte sammen med øjnenes glans; Ole gav sig over. Straks Edvard ændret taktik og bad uskyldig om at få se løpen, leverte han den at og kænte sig i den grad tryg og færdig, at han tørret øjnene med sine store våtter, tok den ene våtten av og snøt sig med fingrene, — husket, han til det bruk hadde fået et tærnet lommetørklæde; søkte efter det, men tant det ikke. Edvard havde løst låkket; før han løftet det av, så han op: « ja, vil du ikke —? » — « jo, du kan gerne! » — Edvard la låkket til side, tok op et tørklæde, og under det lå en stor bok; det var biblen. Han blev flat, næsten ærbødig. Under biblen lå flere uinbundne hæfter; han tok et par op, vendte på dem, la dem ner igen; det var gudelige traktater. Bibelen la han varsomt, som den havde ligget, bredte tørklædet over og lukket til. Egenlig var han lige klok, eller rettere ænnu mere nysgærrig. « du læser da vel ikke biblen for dem der nere? » spurte han. Ole tuft rødmet; « jo sommetider, så — ». — « for hvem? » — « a, folde syke; men det er ikke ofte, jeg når så langt. » — « kommer du til de syke? » — « ja, det er de syke, jeg går til. » — « til de syke? Du? Kære, hvad gør du hos de syke? » — « å, jeg hjælper dem------så godt jeg kan da. » — « du? » spurte Edvard med al den forundring, han ejet. Om en stund la han til: « hvad med? Med mât? » — « det også. Jeg hjælper dem med, hvad de behøver, — med å skifte under dem—. » — « skifte under dem? » — « ja, de ligger på halm, da; og i den ligger de, til den lugter, skønner du; sommetider sviner de den til også, når de er syke og ikke kan hjælpe sig selv; for om dagen er der ofte ingen hos dem, folk er på arbejd, og barna på skole. Og når jeg så kommer om eftermiddagen, så går jeg til båtene ute fra stranna, som er med halm; der køper jeg og bærer op, og så tager jeg væk den gamle. » — « kære, hvad har du å køpe for? » spurte Edvard. — « moster samler penger til mig, og det gør Josefine også. » — « Josefine? » ropte broren. — « ja; — ja, jeg skulle kanske ikke ha sagt det ». « hvem får Josefine penger av? » spurte Edvard med den ældre brors årvåkne strænghed. Ole betænkte sig, svarede derpå bestemt og grejt: « av din far. » — « av far? » — —- Edvard visste, at selv om det var Josefine, som bad far’en om penger, gav han dem ikke at til unytte; først undersøkte han, hvad han gav til. Altså havde hans far godkænt, hvad Ole tok sig for, og dermed var det i Edvards øjne hævet over tvil. Ole følte straks det fullstændige omslag; han så det også i øjnene. Nu fik han lyst til at fortælle mere, og det gjorde han. Forklarte, at ofte, når han kom, havde han slikt stræv; han måtte gøre ild op og sætte over og koke. — « kan du koke? » — » Ja da! Og gøre rent og køpe, hvad som trænges, og sende bud på apoteket med en eller annen, som ror over; for doktoren kan ha skrevet op; men det er ikke blet henta. » — « alt sammen dette får du tid til? » — « jeg gør mig færdig hos schultze’s straks over middag og læser lekserne mine utover natta. » Han fortalte vidt og bredt, — intil han selv minte om, at de måtte være nere af hærget, før det blev mørkt. Edvard gik foran og i dype tanker; den andre efter med løpen. Her, hvor hærget tok av, hørtes havduren, som kom den fra luften; som susen av et hen over dragende følge, men svært højt oppe. Nu blev det koldt; månen sås, men ænnu ikke stjærnerne; — jo, en enkelt. « hvorledes kom du på det der? » spurte Edvard, han vendte sig; Ole stanset også. Han sendte løpen fra den ene hånd over i den andre og tilbake igen; skulle han kaste sig at i det og sige alt? Edvard forstod straks, at her stak mere under, og at dette var det vigtigste. « kan du ikke si det? » spurte han, som var det ham likegyldigt. — « jo, jeg kan nok; » men han blev ved at flytte løpen fra hånd til hånd uten at sige mere. Så kunne Edvard ikke længre dy sig, men gav sig rigtig til at nøde Ole, og det likte denne nok så godt; men betænkte sig ænda. « ja, det er da vel ikke noget lejt? » — « nej, lejt er det ikke. » han la til om en stund: « så er det heller noget stort, da, — ja, rigtig noget stort også. » — « noget rigtig stort? » — « egenlig er det det største i værden. » — « men kære dig da? » — « ja, når du bare ikke vil fortælle det? Ikke til et liv, skønner du? Så kan jeg nok si det. » — « hvad er det, Ole? » — « jeg vil være missjonær. » — « miss jo nær —?! » — « ja, hedninge-missjonær, rent at for de ville, skønner du; slike, som spiser folk. » han så, at Edvard næppe kunne tåle mere; derfor skyndte han sig at lægge til noget om cykloner, rasende rovdyr og giftige slanger. « mot slikt må en øve sig op, ser du. » — « øve sig op —? Mot rasende rovdyr og giftige slanger —? » Edvard begynte at tro alting muligt. — « mænneskene er de værste, » sa Ole, han bøjde unna for dyrene; — « de er forfærdelige hedninger, de folka, og sinte og grumme og leje er de også. Så de er nok ikke å løpe til. En må nok ha øvelse. » — « men hvorledes kan du få den der nere? De er da ikke hedninger, de der nere i fiskerbyen? » — « nej, men de kan nok lære en å tåle tit af hvært, de; en får ikke gi sig over der nere; men ta på sig det mest svinske. Når de er syke og vrange, så er de også så mistænksomme; ja, somme er rigtig nogen lejeis’. Tænk, her en kvællen ville en slå til mig. » — « slå til dig? » — « jeg bad så gud, at hun matte; men hun bante bare. » Oles øjne tindret, hans ansigt var i henrykkelse. « det står i^en traktat, jeg har her i løpen, at det er fejlen med vore missjonærer, at de går til det uten å ha øvet sig op. For det er en svær kunst å vinne folk, står der; å vinne dem for guds rike er den sværeste af alle kunster; egentlig burde vi øve os på det fra unge, ja fra barn av; således står der, og det vil jeg gøre. For det å være missjonær, ser du, er nu det højeste på jorden likevel. Større æn å være konge, større æn å være kejser og pave; det står her i traktaten. Det står, at en missjonær sa: om jeg havde ti liv, jeg gav dem alle ti til missjonen. Det vil jeg gøre, jeg også. » De var kommet side om side; Ole havde uten at vite det vendt sig mot de kommende stjærner; begge stod tit og stirret at. Under dem havnen med skibene i halvklar tegning, og bryggerne lave og mætte, byen med spredte lys; utenfor dem stranden, uligrå av sneen, og det sorte havoptil; her hørtes det igæn, men svakere; durens ensformighed passet i det stjerneprikkede halvmørke. Mellem gutterne rennte usynlige tråde frem og tilbake; følelser knyttet sig. Ingen annen havde Ole så gerne villet blive trod godt av som av ham der i den lette skinnhuen, og Edvard tænkte, hvor meget bedre Ole var æn han; for at han selv var skrækkelig, det visste han; det hørte han hvær dag, det. Han så fra siden af på bondegutten; topluen drad langt ner over ørene, de store vatterne og det tunge skærfet, vadmelstrøjen for vid likesom vadmelsbuksen, de store jærnskodde støvlerne — bare øjnene vejet det op alt sammen. Og det troskyldige ansigtet, ænda det var likesom gammelklokt.. Ole blev en stor man. De travet på igæn, Edvard foran, Ole efter, nerover mot « byen », som den del kattes, der støtte nærmest op til bærget, og som væsenlig bestod av arbejdernes hus, små værksteder og mindre fabrikker. Ænnu var her hværken ordentlig gatelægning eller belysning; nu i snebløjten et forfærdeligt søle, som tok på at stivne til is i kulden. Løkterne, de få, som var der, hang midt over gaten på snører, spænte fra det ene hus til det tværsoverliggende, og kunne hejses op og ner; de var upusset efter oljeosen og derfor i dårligt lune; et og annet liter værksted holdt selv løkt, og den var slåt op utenfor trappen. Under en af disse stanset Edvard; nu måtte han spørre igen. Nemlig hvem det var, Ole tok sig af der nere? var det nogen, begge kænte? Frejdig satte Ole løpen fra sig på trappen og stod og holdt hånden på den; han smilte: « ja, du kænner Marte på værftet? » flenne kænte hele byen; det var en ferm kone, men svær til at drikke, og somme lørdagskvæller havde skolegutterne sin moro, når hun stod op mot en væg og skjælte dem at, til hun vendte sig og som tegn på sin agtelse... ja, tiet kan ikke skrives, hvorledes dette tegn så at. På det var det imidlertid, at gutterne værnet; det hilstes altid med jubel. « mane på værftet! » skrek Edvard; « kan du omvende Marte på værftet? » — « Hys! Kære, ikke så højt, » bad Ole, han var blevet gloende rød og så sig forskrækket om. — Edvard gæntok hviskende: « tror du, noget mænneske kan omvende Marte på værftet? » — « jeg tror, jeg • er på vejen, » Hvisket den andre hemmelighedsfullt. — « nej, det tror jeg ikke! Nej, du får undskylle —, » Øjnene skelet, mumien drog op til smil. — « ja, vænt nu og hør! Du vet, hø talt på hålken i vinter og slog sig fordærva? » — ja, det visste han. — « ja, ænda så ligger hø der, og nu er alle gået træt af å hjælpe hinne; hø er jo så sinna og lej. Hø var arg mot mig i førstningen, — å, det var ikke til å holde at; men é tot som ingenting, é, og nu er det bare « guds engeln » Min og « lammet mit » og « gullet mit » og « snille barnet »; for é har vølt om hinne og samlet klær og mat til hinne og sengklær med, og taget på mig det aller værste; ja, det har é. Og likevel så var det hø, som ville slå til mig her ene kvællen, é skulle hjælp’inne op, og hø kom til å gøre den syke foten sin vondt. Hø skamskrejk og løfte’ staven... men så tok hø sig i det og gav sig til å banne og rigtig ramsalte mig. Nu er hø blevet så snild igen, og nylig så våget é mig til å læse i biblen for hinne. » — « for Marte på værftet? » — « bærgpræka, og hø gråt, gut. » — « hø gråt? Forstod hø det da? » — « nej, hø gråt så, at hø visst ikke hørte mye av det. Men det var nå biblen likevel da, skønner du. Hø begynte å gråte, bare é tok’n fram. » Gutterne så på hværandre; der lød hammerslag innenfor fra bakgården og en damppipe langt borte; så et sagte barneskrik tværsover gaten. « Sa hø noet? » — « hø Sa, hø var alt for elendig til å høre på, sa 'o. Og é forklarte, at det var di værste, gud ville ha. Men det tot ’o ikke, som ’o hørte. Nej, hø bare ba mig gå; med det same måtte é endelig se inom til vaske-lars, om han var kommet hjæm. » — « vaske-lars? » skrek Edvard, og Ole måtte atter hysse på ham; vaskelars var nemlig hendes gode ven. — « ja, vil du tru, han har været svært snild i denne tia, han. D’er mye godt i vaske-lars, det sier alle. Han kommer hvær kvæll og hjælper. Han kom tidligere i kvæll æn ellers, derfor kunne é gå; é plejer å blive der mye længer. » — « har du læst oftere for a? » — « ja, i dag. Straks begynte hø å gråte; men i dag trur é, hø hørte; for det var om den forlorne søn i dag, og hø sa, é er nok et av svina has, é, sa ’o ». — bægge gutterne lo. « så talte jeg med hinne da og sa, at é kunne ikke tru det. Nu ville é prøve å be. A, det nytter visst ikke stort, det, sa ’o; men da é så begynte på « fader-vor », biej hø rejnt tullete, gut, akkurat liksom ræd og rejste sig og ropte, hø ville slet ikke vite av det, — ikke på noen måte. Og da la hø sig ner og storgråt. » — « det biej ikke til noe da? » — « nej, så kom vaskelars, og da ba hø mig gå. — men ser du, som det tok? Trur du ikke, dette er på vejen? » — Edvard visste ikke rigtig. Det var grejt, at hans beundring havde fået en liten rift. Snart efter skiltes de. 2. I de højere skoler kan der undertiden hærske en ånd stik motsat byens, som skolen ligger i; og det er ænog regel, at skolen i visse stykker lever under selvstændige påvirkninger. En eneste lærer kan holde eleverne på sin egen vej, likesom det kommer an på en eller flere kammerater, om der er en ridderlighedens ånd blant gutterne eller det motsatte, en lydighedens eller det motsatte; i regelen er der nogen, som virker ledende. Også i sædelig henseende er det så; gutterne bliver, som eksemplet er, og oftest er der en eller flere, som har magt til at gi det. På denne tid ejde dux’en Anders Hegge for en del den øverste ledning. Han var den kunskabsrikeste gut, skolen havde hat, siden den blev oprettet; han gik nu et år længer, æn han skulle, bare for at bringe skolen glansen av et utvilsomt præ ceteris. Gutterne var utrolig stolte av ham; de fortalte beundrende om, hvorledes han havde sat lærerne fast, at han kunne vælge de timer, han selv ville, og gå og komme, som han havde lyst; han læste mest for sig selv. Han havde et bibliotek, hvis hyller længst fylke væggene, så nu krøp de fræmover gulvet; en lang hylle stod på hvær side av sofaen; der gik sagn om det, så de minste gutterne fik lov at komme op og se. Og der inni, midt mot vinduet sat han da og røkte; i en fotsid slobrok, foræring av en gift søster, i en fløjelshue med gulldusk, foræring av en moster, i broderte tøfler, foræring av en faster. Han var et dame-produkt, bodde hos sin mor, som var enke, og fem ældre slægtninger betalte hans bøker, klædte ham og begavet ham med lommepenger. En stor, tørlagt kar med regelmæssigt, fint tegnet ansigt, en gammel slægts; ansigtet ville ha været vakkert, hvis ikke øjnene var utliggere og havde noget på engang grådigt og spejdende. Noget lignende med hans velformede legeme; det ville ha gjort et staut intryk, hvis han ikke ofte lutede, som var han tung i ryggen, og havde en ujævn gang. Hans hænder og føtter var sirlige; han tålte ikke at røres, var forfrossen og pertentlig, og hans smak var gennemgående kvinnelig. Alt, som engang var sagt ham, husket han, stort som småt, der var ingen forskæl; eller hvis der var nogen, da den, at det små var det vigtigste. Få ting undgik ham; stille listet han sig in i et mænneskes fortrolighed; det skete ikke uten kunst. Han kænte slægtshistorier landet over; kænte også fræmmede landes; at fortælle disse, og da helst skandalerne, og at sitte og tange in flere var livets intimeste lyst. Hadde lærerne forståt, hvorledes denne beundringsværdige skuffe-inretning med alt dens inneliggende fordærvet skolens luft, så havde de næppe opbevaret den ænnu et år; skolen var lutter kritik og tvil; sladder og ærting hofdyder, som lettest førte til gunst; smittende historier fest-underholdning. Forsinken på nyt sat han inne i sit røkespinn mellem bokhyllerne, når nogen besøkte ham, og da Edvard kom samme kvæll og fortalte, at nu visste han, hvor Ole gik; nu visste han, hvad han tok sig for; nu ville han ha sin præmie! — rejste Anders sig og bad ham ænnelig vænte, til han fik gå efter noget øl; nu skulle de ha moro. Første glas smakte fortræffelig, et litet halvt til også, og så fortalte Edvard først, — at Ole passet de syke neri fiskerbyen. Anders blev omtrent så flat, som Edvard var blet, dengangen han så bibelen; Edvard lo hjertelig. Men det varte ikke længe, så ytret Anders en liten tvil; dette var visst noget, Ole inbillte dem for lettere at slippe unna; der stak noget under; bondegutter var så skjulte av sig, og som bevis herpå fortalte han et par historier fra skolen, ganske morsomme. Edvard likte ikke videre hans evinnelige tvil, og for at skære kort av ( han var i grunnen så træt ) meddelte han, at hans far kænte til det hele; han likte det og hjalp Ole med penger. Naturligvis, da tvilte ikke Anders heller; men der kunne ænda stikke noget under; bondegutter var så skjulte av sig. Nej, dette blev for meget for Edvard; han sprat op, der han sat foran ham, og spurte, om lian troede, nogen av dem løj? Anders smakte roligt på øllet, mens utliggerne rullede forsigtig. « løj » var slikt et underligt ord; — kunne han ikke få vite, hvad det var for syke, Ole tok sig av? Dette var Edvard ikke betaget på; han havde foresat sig netop at sige så meget, at han fik præmien, og ikke et ord mere. Han rejste sig påny; ville Anders ikke « tru », så kunne han « la blive »; men præmien ville han ha! Det lå ikke i Anders hægges vaner at bryte med nogen, hvad Edvard også godt visste. Naturligvis skulle Edvard få boken; men nu måtte han høre en morsom historie, om hvorledes de syke bar sig ad der borti fiskerbyen. Fattigdoktoren og hans frue var i går hos hans mor, og der spurte nogen efter Marte på værftet, som ingen havde set på så længe; lå hun ænda av det tallet i vinter? Ja, det gjorde hun, og hun havde ingen nød; for folk sendte henne ubegripeligvis alt, hun behøvde, og vaske-lars hjalp hvær kvæll med brænnvin, så de havde sig mangen en lystig svir. Hun stod visst ikke op for det første. Edvard blev sprut rød, og det la Anders mærke til; kanske Marte på værftet var en av dem, Ole « hjalp »? — jo, det var nok så. Utliggerne videt sig for at ta mot dette bytte; Edvard så, at det blev slukt og sunket, og det var, som han selv kom med, blev både endevendt og ætt. Men er det noget, skolegutter ikke liker, så er det at blive fanget i troskyld; han skyndte sig at fri sig for den fornærmelige mistanke, at han ikke gennemskuede, hvor tåpeligt Ole tuft bar sig ad; tænk, han læste også biblen for Marte! — han læste også bibelen for henne?! Utliggerne videt sig atter for atter at sinke; men drog sig straks sammen, latteren tok ham, han måtte skoggerle, — og Edvard med. Jo, han læste biblen for Marte på værftet, han læste om den forlorne søn, og Edvard fortalte, hvad Marte sa. De lo i kor og drak resten av øllet. Alt, der var elskværdigt og morsomt hos Anders, kom frem, når han lo; selve latteren hadde en let bilyd, som når folk kritles i halsen, — den inbød til mere skøj, utrolig mere skøj. Så måtte Edvard fortælle alt — og tit til. Da han senere sprang hjem med pragtbindet under armen, havde han en skidden fornemmelse. Øldunsten var gået, latteren fristede ikke længer, og den sårede forfængelighed var betalt; men Oles gode øjne likesom møtte ham, straks han stod i frisk luft. Han skøt det fra sig, han var så forfærdelig træt; i kvæll kunne han ikke tænke; men i morgen; — ja, i morgen skulle han be Anders tie med det. Men om morgenen forsov han sig; han fik såvidt rive klæderne på og avsted med et smørrebrød i munnen og en flygtig minnelse om, at Les trois mousquetaires nu var hans; i eftermiddag skulle han til at læse den. På skolen fægtede han sig frem fra time til time i angst og hast; for han kunne ikke en eneste lekse, og det var så meget om lørdagene. Han var optat lige til to timer, før skolen sluttede; da skulle de ha fransk og naturhistorie, i hægge fag var han fri, — og ner af trapperne før nogen annen! Just som han stod utenfor skoleporten, så han Anders komme fra den annen kant; nu skulle han ha en time i øverste. Straks husket Edvard gårsdagen, og der kom skræk over ham for, hvad Anders nu kunne falle på at fortælle; men også aldeles i samme stund skimtet han mellem to brygger et uhyre av et dampskib, en havarist, som langsomt seg in; aldrig havde der været så stort skib på havnen før, sa folk, som rennte forbi. Masteløs, med brutt skanseklædning, opstøttede damprør, hvite af saltvandet til det øverste, næppe god for at røre sig, slik kom han dragende; kanske var det en annen dampbåt, som slæpte? Edvard kunne ikke se for bryggerne; folk løp ner, han med! — imens gik Anders in skoleporten. Just som han åpnet, tømtes klasserne; deres inhold styrtet gænnem trapperne som gænnem lange tragter ut i gården; et uvejr inni en troll-bug,

1898_Roerdam_PaaHoejskole

Valdemar

På Højskole

Rørdam

Roerdam

Paa Hoejskole

male

1898_Roerdam_PaaHoejskole.pdf

Valdemar

Rørdam

dk

På Højskole

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Tivoli, udenfor Nimb, en septemberaften. Borde og bænke var drivvåde af dug. Henrik lænede sig tilbage, slog det ene ben over det andet og betragtede sine skinnende laksko. De omsluttede en lang og let p'od, tog sig godt ud imod de ganske småt sort og hvidtærnede benklæder. Så tog han sin studenterhue af, strøg let hen over pullen, følte fingrene ru imod den svære silke, satte huen på igen. Kiggede ned til sit jakkeopslag: jo hans gloire sad der endnu, lyste med sine blødt og blegt krusede blade imod jakkens grove mørkeblå cheviot. Denne varme røde glød i dens dyb — —! Og så duftede den så trofast, gloire, den lysende rose, den helt ind i vinteren blomstrende, den let og længe duftende: det var en rose at elske frem for andre. Kaffen kom. Henrik satte pris på sin aftenkaffe hos Nimb. Kaffen var god; det var et. Den blev smukt sat frem, det var et andet; bakke, kopper, kande, sukkerskål, flødekande, alt var af det riflede blåt og hvidt bølgede københavnske porcellæn, som i sin beskedne stilfuldhed er så velgørende. For det tredje var man dær nær ved menneskestrømmen og dog borte fra den; musiken vuggede ind under ens tanker, men tvang dem ikke til at følge sig. Henrik skænkede langsomt op, over sukkeret. Ah! Et varmt krydderdrag gennem den rene, kølige luft! Han drak, tændte med omhu en lille mørk cigar og pustede røgen langt og tyndt ud. Kaffe var en herlig drik; han foretrak den i grunden for vin. Men man burde drikke den af små slebne glas, når man drak den som den fortjente det, uden fløde. Farven var nok værd at tage med, op imod lyset, dette gennemsigtigt sorte med et dunkelt skær af rødt. En straussisk Vals hvirvlede sine vuggende toner dæmpet hid fra koncertsalen. Der var mange mennesker i det gode vær; uafbrudt lød den sagte pludren igennem musiken, uafbrudt slæbte der såler imod fliserne, rullede der såler over gruset. Sølvtøj og porcellæn klirrede oppe fra terrassen. Henrik lagde nakken helt tilbage mod bænkens tremmer og så op. Aftenhimlen kuplede sig deroppe med denne uigennemsigtige matblå glans, som en klar og mørk himmel altid får over elektrisk lys. Der var kun nogle få, svagt blinkende stjærner. Men månen var ved at stå op, dær bag træerne. En endnu næsten rund, stærkt strålende mane, med skarpe kanter. Trækronerne stod nærmest ved salen med en underlig uvirkelig klarhed op i den dunklere luft. Længere borte tonede de hen i månens dæmrende halvlys. Der var en høj rund poppelkrone. Henrik så dens løv skælve. Ellers var alt stille, men poppeltræet skælvede. Han bildte sig ind, at han også hørte den stille susen igennem det. Et stort mørkt blad hang lige foran månen og svingede uafladelig stærkt frem og tilbage på sin stilk. Længere nede var der en lav og bredt buet pil. Dens smalle spydblade og tyndt svajede kviste stod i et let skyggerids, der syntes ham kun at høre hjemme i den blege blanding af måneskin og elektrisk lys. Hans blik gled hen over koncertsalen. Hvidt lys fra store, matte kupler, klare ruder og duggede ruder og blinkende ruder, og alle vegne rankerne af den ville vin. Inde i salen hang de let og stille ned fra de lyse, gennemskårne træbuer; i ringgangen udenom viftede trækken sagte med dem foran vinduerne. Mange blade var røde allerede; hvor lyset gennemglødede dem, så både, de og de grønne ud som mat strålende æventyrlige frugter på de luftige ranker. Orkestret derinde knaldede en af dirigentens begejstrende galopader ud over publikum. løjtnant Berg kom hen og slog sig ned. Samtalen ville ikke rigtig gå. « nå, mark, » sagde Berg smilende. « fejler de noget? » « ja, » svarede Henrik, « meget. » Han lænede sig langt tilbage og kiggede op i træerne. « de er velhaver, de har i en ung alder udmærket dem ved vor videnskabelige højskole, for ikke at sige taget filosofikum med ug. De er fri for familievrøvl og har fremtiden for dem, og dog er de misfornøjet. Så læser de schopenhauer. Herregud, at de er så gammeldags! » « jeg har aldrig set schopenhauer. Jeg skal sige dem, hvad der er i vejen! » — Henrik udtalte sig med en vis energi. — « jeg gider ikke røre den forbandede jura, jeg gider ikke skeje ud, gider ikke engang se min violin længer. Jeg gider ikke gå på gaden, gider ikke andet end sidde her og drive om aftenen med en god cigar — og det kan man ikke gøre hele dagen! » Berg tog et drag af cigaren og pustede røgen ud i runde, hvidblå skyer, der langsomt steg op imellem løvet: « ved de, hvad de skulle gøre? » sagde han. « ved de det? » « tag på højskole! » « jeg er ingen Bonde. » « jeg ikke heller, » svarede Berg. « jeg var dog velfornøjet med mit halve år på askov. Man lærte at omgås forskellige folk. For resten lærte jeg også en del matematik dær. » « og bjarkemâl? » « også det. Det er ikke nogen dårlig sang at begynde dagen med. Det lyder frisk, når det bliver sunget af et par hundrede unge piger og karle. » « hvad Pokker! » Henrik spilede øjnene op. « er der også kvindfolk? » « ja, på vinterskolen, til den udvidede undervisning. » « oho! Og de delte måske Kammer med en sød lille mejerske på 200 pund? » « de bor hver sit sted. De behøver ikke at se så spydig ud, mark! Flertallet af eleverne er uakademiske. » Henrik fløjtede sagte: — « man siger ellers for et gammelt ord, at lejlighed gør tyve. » « hvor hundrede par øjne passer på, er der dårlig lejlighed til at stjæle. Men de unge har lejlighed til at omgås hinanden frit og fornøjeligt som kammerater. Hos de fleste er der en vis idealitet i den længsel, som drager dem til højskolen. Den bærer oppe. Og så får de fælles interesser — andet at tale sammen om, end den evindelige gnaven på kærlighedens grønne frugter, som giver de højere døtre og længere labaner herinde ondt i maven. » « de bliver veltalende. De skulle skrive et skuespil til dagmartheatret! » « jeg lover dem at gå hen og se det, de skriver. » « tak. Glem det ikke! Det kunne falde mig ind at tage på højskole for at gøre studier til et. » « gør det! Selv om komedien bliver dårlig, vil de ikke fortryde det. » « hør! » sagde Henrik og lyttede. « det er den walesiske marsj. » De rejste sig og drev langsomt med i strømmen rundt om koncertsalen. Udenfor hovedindgangen standsede de. Her lød musiken tydeligt ud. « kan de høre? » sagde Henrik. « langt oppe i bjærgene kommer de: langt oppe. Men de kommer nærmere. Tonerne bliver borte i hulveje, svulmer atter frem fra de åbne flader. Nu er de ganske nær. Dær er de! En lille flok mænd. Barske, alvorlige ansigter, bare ben, grove brogede klæder, røde og blå tørklæder om livet, lammeskindshuer, okser over skuldrene, korte sværd ved siden. Hør sækkepiberne! Skarpe og stolte toner, som langtrukne ørneskrig. Og den tunge lyd af mange fødders trin. Og klirren af våben. Så, nu er de forbi. Dær kommer de frem nede. Den falmede fane vifter over det sorte tjørnekrat. Musiken skingrer truende, hævnskrigende ud mellem fjældene: vogt jer, dernede! —• vi kan ikke se dem længere. Kvinder og børn står og stirrer efter dem. Også de er barske og alvorlige. Ikke engang de små børn græder; de klemmer kun deres mødre hårdt i hænderne med de små brune fingre. fjærnt lyder nu den stolte marsjmelodi. Svagt, svagere, så er den helt borte. Dalen ligger under os, bred og dyb, uden lyd. Bjærgenes spidse tinder skinner hvidt op i himlen over os; også de er stumme. » Berg stirrede forundret på ham. « hvor får de alt det fra, menneske? » « musiken! » « jeg hørte det ikke. » « men jeg hørte det, » sagde mark. « hver hører på sin vis. Jeg er ikke utilfreds med min. » Med hænderne i jakkelommerne og en frisk cigar løst mellem læberne drev Henrik op langs aborreparken og ørstedsparken. Månen stod nu højt på himmelen. Han så dens blanke gule billede ligge og skinne på ørstedsparkens dam, inde under jærnbroen. Tagene på de høje huse ovre i Nørrevoldgade lyste hvidt, som om der lå rim. Han stod lidt og så derover. Så kastede han sin cigar over stakittet. Den faldt ned i buskene med en regn af gnister, og lå glødende mellem det visne elmeløv. Langsomt gik han videre, nynnende den ene gang efter den anden: es stehet ein regenbogen wohl uber jenem hans. Si aber ist weggezogen und weit in das land hinaus, — i. Fjorddamperen stampede sig fra bredningen ind i det smalle sund mellem hovø og hovnæs. Det var en våd oktoberdag med tungt og lavt jagende skyer. De grå bølger gik vredt og hårdt frem imod strømmen herinde. Det stønnede i damperens skrog. Den tykke, sorte røg væltede stik agter, skjulte af og til ganske det smældende postflag med forgyldt horn i den falmede dug, slog ned imod vandet og hvirvledes hen af en anden vindretning lige over de hvide brådsøer, der viste grunden ved sundets indløb. Henrik mark stod på kommandobroen med hueremmen under den lange hage og en blå waterproof svøbt fast om den høje, magre figur. Han så fremad mod vinden og lo så småt, hver gang den med sit vældige, svale favntag klemte ham op mod skibsjollen. Rubikon og Kattegat lå bag ham. København var over 30 mil borte. Videslet var ikke to. — « tror de, at det er noget for dem? » havde hans formynder spurgt, med et kølig-opmærksomt øjekast over den egetræs dobbeltpult. Han sad og vippede med det svære penneskaft mellem venstre hånds tommel- og pegefinger og gav klatpapiret et let smæk for hver standsning i sin tale. » Ja, det må de jo selv om. — på ingen måde. Ikke det mindste. Det er jo ikke noget ilde berygtet sted. — hvad? Ja, videslet højskole pr. Hovnæs. De skal få deres penge tilsendte med det sædvanlige månedlige beløb. De sender mig nok et ord med kvittering for modtagelsen. Farvel! Lykkelig rejse! Jeg ønsker dem et behageligt ophold. » — overordentlig høfligt det hele. Ikke et spottende blink i øjet. Men da Henrik gik ned ad trappen, havde han en fornemmelse af, at den berømte sagfører havde opgivet ham som menneske betragtet. Hans kammerater var mere ligefremme. Adskillige sagde til ham: « hvad vil de dær? De må undskylde, men det er dog temmelig imbecilt af et dannet menneske at sætte sig på skolebænk sammen med bønder og landsbydegne. » og til afsked løftede de juridisk på deres velafstrøgne høje hatte. Til hinanden sagde de beklagende: « der er gået seminarisme i ham. » Andre udlagde det som jagt efter at vække opsigt. Højskolen var jo ved at blive moderne, var allerede en magt på rigsdagen. Premierløjtnant Berg fulgte ham til damperen: « sørg nu for at få lungerne fyldte med frisk luft! Det kan de i hvert fald derovre. » at ingen i København ville savne ham, vidste Henrik godt. Han havde kammerater, ikke venner. Han havde været oppe hos sin onkel at sige farvel. « nå rejser du nu? » havde onkelen gabet, idet han glattede berlingeren over sine runde knæ. « gud være med dig! Du kommer nok snart tilbage. » Så gabede han igen og tog fat på en beretning om Englands civilisatoriske mission. Henrik havde i al stilhed lovet sig selv, at han skulle ikke komme tilbage, før tiden var ude. Om han så skulle æde barkbrød, ville han holde ud, de 6 måneder, skolen varede. — nu løftede det fremmede land sig for ham. Brat afskårne, grønne skrænter i højt fald ned mod en smal forstrand. De løb så nær under land, at han så marehalmens lange strå svinge over sanddyngerne. Enkelte af de store gråspættede rovmåger lå og skvulpede derude. Der var næsten ingen sten at se. Nogle får klavrede om på brinkerne. Toppene af telegrafstængerne stak frem ovenover. Bag dem væltede skyerne sig afsted, blågra, sortgrå, hvidgrå svulmende masser. Der sås ingen huse. Kysten var så høj, at den skjulte landet. Langtude så han over pynten af hovø et et spidst kirketårn. Ellers var der intet, der talte om mennesker udenfor damperen. Bølgerne brusede og sukkede, vinden susede og peb i tovværket og og smækkede uafladelig en eller anden Line mod masten. Da veg kystlinien pludselig tilbage. Der åbnede sig en ny bredning med lange tågeslørede bakkedrag i baggrunden. Den anden og lavere side af hovnæs blev synlig med et par ensomme gårde på de grågule marker og længere oppe en kullet kirke med knækket ryglinje. Og umiddelbart ved svinget rakte en lang stenet dæmning sin knoklede arm ud fra landet og fangede skibet ved en værbidt smule anløbsbro. Nu blev der levende ude på fordækket. Dækspassasjererne, som for det meste havde holdt sig i læ i de dækkede sidegange, tumlede frem i kåber og kavajer. Der var en ung fyr med sivsko på fødderne, en aborrespættet ulster slaskende om hælene og et stort, gråt uldtørklæde surret flere gange om halsen. Han var helt grå i det lange, flade ansigt, men søgte at se gemytlig ud og gjorde nogle mazurkaspark for at vise, at han var ovenpå. Det lykkedes ham at fremkalde et blåfrossent smil hos en spinkel ung mand uden overtøj og med korte ærmer. Men ellers havde man travlt med at hive vadsække frem og passe på stokke og paraplyer. Kaptajnen brølede og bandede. Trosserne klaskede i vandet, og blev surrede fast inde på broen. Skibet tørnede mod bolværket, landgangen blev stukket ud, skrigende svin blev drevne ombord, kasser og kister trillede i land — så tudede skorstenen, kaptajnen brølede og bandede igen, og damperen bakkede langsomt ud fra broen og satte fuld damp fremad, bort over de grå, urolige vande. Tilbage på broen stod Henrik tillige med en snes forfrosne medmennesker og en broget bunke rejsegods. Der kom en Karl hen og spurgte, hvem der skulle til videslet; han var der med vogn efter tøjet. Det viste sig, at de alle havde skolen til mål. Selv måtte de bruge benene. En tre Fjerdingvej var der derop, hørte han. Man begyndte at gå, vinden strøg fladt hen over dæmningen; man måtte læne sig imod den for at holde ligevægt. Skørter og frakker slog ind om benene, hænderne måtte op til hattene. Foran Henrik gik der en lille tyk pige i grå hvergarnskjole med sort snorebesætning. Når skørterne slog op, skinnede der et par røde bukseben frem med sorte tunger, ovenover de tykke lægge i grove, grå uldstrømper. Synet var ikke smukt, men det var ganske pudsigt, og hun satte sine stolper til jorden med en sådan bestemthed, at Henrik følte sig venligt stemt overfor hende. Dæmningen løb ind til færgekroen, en sørgelig bygning med gule mure. Der stod nogle høje popler foran den og fejede i skyerne med deres nøgne koste. Det var ikke til at tage fejl af vejen. Der var kun en: med blanke hjulspor gennem dyndet, overfejet af blæsten, løb den langs med de syngende telegrafstænger op over skidengule marker, hvor kornet mange steder stod ude i grå fordærvede hobe. Med opkiltrede skørter eller opsmøgede benklæder dryssede de op ad vejen i spredt fægtning; hver passede sig selv. Været virkede nedslående; det ubekendte, som lå foran, tyngede på sindene. Den første vej var der langt syn til siden over sundet og hovøs bakker og bredningen, men næsset bredte sig snart og tog udsynet bort. Det lå foran dem som en høj slette, vel en halv mil bredt ved roden, spredte gårde, flere mørke skovpletter og lange stort svungne aser i synsranden. Men foran dem, dær hvor næsset gik over i det større land, så de et sort tegltag rage spidst og højt op over mange træer, og lave Tage af rød tegl i grupper udenom. Det var videslet. Vognen med rejsetøjet rullede tungt forbi; sølet stod i gule skvalp ud fra hjulene. Henrik bandede, hans sko var helt overskyllede med snavs. Han kom til at tænke på sivskoene. Mon manden havde dem på endnu? Han så sig om; dær var den aborrespættede ulster, næsten på siden af ham. Sivskoene havde han under armen. Henrik smilede uvilkårlig. Den spættede opfangede det og gav et bredt venskabeligt smil tilbage og sjaskede nærmere: « nå, vi skal nok samme vej, synes jeg, det kan se ud til. » « det kan det, » svarede mark. « ja, man trænger jo lige godt af og til til lidt højere udvikling, end man sådan direkte kan uddrage af hverdagslivet, » blev den anden ved. « a ja, » lød svaret. « jo, sådan poesi og historie, det er mærkeligt, som det kan give en lyst og glæde ved arbejdet og livet i det hele, som jo også bjørnstjerne Bjørnson siger: « sangen har lysning — » siger han nok og det har jeg godt følt selv, for jeg har såmænd flere gange læst og deklameret i mindre forsamlinger; jeg er ellers skomagersvend forresten. » han skævede hen til mark med en ny venskabelig mundvridning i sit flade ansigt, hvis grå hud var meget bevægelig. « de har måske uddannet dem på højskole tidligere? » spurgte Henrik. « ork ja, jeg har været på højskole to vintre, men det var kuns almindelige højskoler; denne her er jo mere sådan for viderekomne. Men » — der kom et nysgerrigt blink i hans små øjne — « med forlov, hvad er deres borgerlige profession? » « student! » svarede Henrik. « ov, ja så! Ja, det er en anden sag! Og de vil på højskole? » Henrik svarede ikke. Personen frastødte ham. Det var jo rart at skulle være kammerat med sådan en fyr. Skomagersvenden ventede lidt på svar. Da der intet kom, skævede han hen til Henrik, denne gang med en snurrig blanding af ærbødig undskyldning og fed selvtilfredshed og mumlede: « nå, sådan at forstå? Ov ja, ja vel! » og trak sig tilbage med slattent-værdig holdning. En stordråbet byge smældede tungt hen over egnen. Men straks efter brød solen hvidt frem gennem skyerne — der trak sig en smal blå stribe langt hen over himlen, den blev bredere og bredere,. Vejen lå og skinnede af væde, markernes grågule stubfarver blev helt fornøjelige — og så var de ved Alleen op til videslet. En lang smal alle af gamle elmetræer med knudrede stammer og bredt hvælvede kroner. De var gennemsigtige nu, løvet var gult eller helt hvidgrønt, og der var tæt med det på jorden — også mange skrumpne blade og visne grene. En flok skader skændtes oppe i Toppen. For enden af Alleen skimtedes en stentrappe op til indgangsdøren i den hvide hovedbygning. Iii. Klokken ringede, og eleverne strømmede sammen fra alle kanter. Hammer skulle holde sit første morgenforedrag. Pigerne kom i frygtsomme småflokke med højtidelige eller strålende ansigter. Karlene så lidt mere søvnige ud og kom mest enkeltvis. Der var højt til det tavlede egeloft, vinduer til de to sider ud til gården og haven. Et lindetræ viftede mod ruderne med gult løv på de spinkle, sorte kviste, og skyggekviste med skyggeløv gled sagte frem og tilbage over egepanelet og de lyseblå, limfarvede vægge. De unge kom efterhånden til sæde på de brede bænke med skråt ryglæn; i to store grupper sad de, med en åben gang imellem. Der var forventningsfuld tavshed, kun en enkelt hviskedee med sin nabo. Så kom forstanderen. Alle hilste ved at rejse sig. « nå! » lød hans barske Bas, « i kan vel synge, nogen af jer da? Lad os så begynde med « i alle de riger og lande. » Han stemmede i, så det rungede. Nogle spæde pigestemmer dristede sig op over hans mægtige røst som gærdesmutter på ørneryggen. Flere stemmer kom til, brummende, skingrende, et par helt klare, et par klingende, takten samlede og løftede, det blev til sang: i alle de riger og lande hvorhen jeg i verden for, jeg fægtede med åben pande for hvad jeg for alvor tror. — så stod hammer på lærerstolen. Han så roligt ud over forsamlingen, og hver enkelt troede, at blikket havde særligt ærende, og følte sig gennemskuet. de store hænder knugede sig i fast greb om kanten af lærerstolen. Han vuggede langsomt i overkroppen, medens han talte; morgensolen skinnede skråt ind lige forbi ham, snart var hans brede stærke hoved i fuldt lys, snart i skygge, og snart var det kun det tykke røde mundskæg, der krusede sig ud i lyset med gyldne gnister. Høj og drøj stod han, talte tungt og langsomt; øjnene var vågne og snare, smilede stundom. « det er altid godt at vide, hvem man har at gøre med, » tog hammer fat. « så ved man, hvad man har at rette sig efter. Se, jeg tror nu nok, at jeg ved lidt om jer. I al almindelighed. Jeg har nu talt til og talt med en halv snes hold af elever her på videslet. Var heller ikke ukendt med mennesker før. I derimod er unge, mange hjemmefra første gang, uøvede i kunsten at kende folk på deres fart. I har ikke stort begreb om, hvad jeg er for en snegl, hvad jeg kan ønske at lære jer. Jeg skal fortælle jer lidt om det. Jeg er født i Sønderjylland; min far var præst dær, bondesøn for resten. I 64 var jeg en dreng på 12 ar. Prøjserne kom og forlangte, at far skulle sværge den nye regering troskab. — han sagde nej; han havde svoret troskab til den danske konge. — ja, så måtte han væk, med hele sin familie, inden 24 timer. Mor var skrøbelig; der var små børn; det hjalp ikke. I huj og hast fik vi lidt pakket ind; jeg hjalp til. Og jeg var med far ude i haven og grave det højstammede rosentræ op, som far og mor havde været sammen om at plante, den første dag de kom dertil som nygifte. P'ar kunne ellers nok tvinge sig, men dær så jeg, at hans læber dirrede. Vi børn græd højt, da vi om morgenen kørte bort; vi kendte jo kun det ene sted i verden, tænkte vel knap, at man kunne leve andre steder. Mor græd også; vi så, hvor hun rystede. Far piskede på hestene; han tålte ikke at se tilbage engang. Siden den tid har jeg af alt mit hjerte været en hader af vold. Ydre vold og åndelig vold, det er af samme Art, djævelens gærning. Den avies ikke blot i krigens tid. Der er folk, som siger og tror, at de har frelst så og så mange sjæle til kristendommen, og så har de dog kun så og så mange gange øvet åndelig voldtægt. Andre praler af, at de har befriet den og den fra troens rustne lænke, og så har også de kun voldtaget svagere sjæle. Jeg kunne ønske at givejer en forestilling om, at liv og and gror kun i frihed. Jer ønsker, at i må blive af dem, der hader vold. » — — Henrik hørte først ikke synderlig efter. Flan morede sig over den voksende salighed i skomagersvendens blegfede ansigt. Han sad med krum ryg og himmelvendte øjne og nød « det levende ord, » Som en lækkermund nyder østers. Skolemesteren, lind, ude fra heden, sad lyttende, alvorlig, med sit skæggede ansigt. Og dær var den lille tykke med de røde unævnelige! Der var noget sært troværdigt ved det værbidte mopseansigt, og hendes øjne var kloge. Og dær! Hvem pokker------------? Sortbrunt, blødt bølget hår over en lysende hvid, slank Hals. Et lille kruset øre, gennemskinnet rosenrødt af solen. Et glimt af en lav hvid pande. Blå ulden kjole med hvide lidser om et par ranke runde pigeskuldre! — — men hammers tale rev ham med. Det var ikke så meget ordene, skønt også de tog hans opmærksomhed, vidt forskellige fra den akademiske veltalenhed, som de var. Men måden, denne tunge mandighed, denne personlighedens træden frem i den åbne dør, det var det, der fængslede. « ja, » sagde hammer, « hul snak vil i høre mange steder, af mange mennesker. Den er udbredt, den sygdom. I højskolekrese har den trivedes frodigt. Og vi har ingen grund til at holde p'est for dens undergang. Findes der nu færre stympere, der går omkring og spiller ttor med mjølner eller Brage med guldharpen, så er det kun fordi sygdommen har skiftet farve. Nu er det de « frosne samfundsformer, » der skal « smæltes ved kærlighedens hellige ild » — den enkeltes vilje, der skal « hamre og hærde hans personlighed. » godt nok, og sandt nok — men herom vil i høre folk tale, hvad deres sjæls øren aldrig har hørt, vidne, hvad de aldrig har set. Fra prædikestolen, i foredragssalen, ved det politiske møde, se jer for, og når de kaster jer frasernes tomme flynderskind i ansigtet, så gå i kun og lad dem snakke! Vej manden imod hans ord! Vej jeres egne ord mod jer selv! Pas på, at i ikke snakker stort op om ting, i ikke kender. Det er ikke noget, som ingen ting har at sige. Det gør jer selv mindre. Kun den form har værdi, som er skabt af sit indhold — også det kunne vi ønske at lære jer. — i ved måske, at jeg har været officer. Jeg besluttede at blive det den morgen, da vi måtte forlade vort hjem og lade døren stå åben. Det var min ungdoms drøm: at være med mellem « de danske hovmænd, » der skulle ride grænsen sønderpå igen, så det tordnede for tyskernes øren. Siden så jeg, at den danske Hovmand havde redet sig til græsrytter mangen gang; han havde hugget.hælen i siden på sit hors til urette tid, eller han havde glemt at se efter, om det var skoet godt. Jeg så, at han kom til at tøve lidt, før han red ud igen; det blev ikke i min tid, om ikke nød kom på. Men et kunne jeg gøre: se efter skoningen. På andet dansk: vi måtte af med drømmene, ud af modløsheden, vi måtte arbejde i den dag, der var — vi måtte arbejde. Mand for mand, kvinde for kvinde måtte vågne til bevidsthed om sig selv, sin tro, sit håb. Kun på den vis kunne folket vågne til vished om sin evne, til sundhed og til sundt håb. Andre havde set det før mig — de, der begyndte højskolen. Sammen med et par venner tog jeg fat blandt soldaterne. De fleste foretrak fruentimmer og drik; af dem, vi traf på læsestuerne og så ved foredragene, havde største delen været på højskole. Jeg fik agtelse for højskolens gærning, fik kærlighed til den, satte mig i forbindelse med dens mænd. Så arvede jeg gården her, tog min afsked og gjorde gården til en skole. Dygtige mænd kom og hjalp mig, lærlinge har videslet aldrig savnet. Snart har der været grøde i arbejdet, snart har der været goldere aringer. Men vi arbejder med frisk mod og med godt håb, i guds navn. Hans er æren; skammen er vor. Men han lader ikke sovende mand fange sejr. Vær da nu i vågne, luk jeres øjne, jeres øren og jeres hjerter godt op, og brug den tid, vi skal arbejde sammen. Da vil den, så kort den er, blive jer til gavn. Hver vælger de fag og timer han har mest mod på. Men søvnetryner kommer ingen vegne. Hver især må gøre et grundigt arbejde for sig selv på kamret, hvis han vil følge med. Og det ser vi helst. Det er ikke værd, at i sidder og skriver op under foredragene og rasler med papir og hiver hæsblæsende af sted efter de enkelte stakkels ord, der løber fra jer. I må hellere se at høre jer til meningen og lade os talere have jeres kære asyn at se på, det er mere opmuntrende. Til slutning vil jeg lade jer vide, at hver morgen, inden skolen begynder, er der morgensang og bøn såvel hos de lærere og lærerinder, der har lærlinger i kost, som hos mig i min private lejlighed. Hvem der vil med, er velkommen; hvem der ikke vil, kan blive borte. — og hermed vil jeg byde jer alle velkommen på videslet! » — der blev en kort stilhed. Henrik følte sig revet ud af sit sinds kølige fæstning. Han kunne ikke nøjes med at betragte den mand. Personlighedens bølgeslag var for stærkt, det greb, det løftede. Der begyndte bølger at gå i ham selv. Tanker, han ikke før havde kendt, dukkede op fra hans sinds dyb og så på ham med dristige øjne. Han følte trang til at rejse sig og strække sig, til at slås, med mennesker, med arbejde. Et storværk! Ja, hvorfor ikke? Gribe skæbnen i struben....! Så var salen igen fyldt af sang. Hvad var det, de sang? « kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder! Da er livet ej så svært, døden ikke heller. » De strømmede ud af salen og spredtes til alle sider. Henrik stod ude i gården og så ned gennem den lange elmeallee. Køligt Sollys faldt ind gennem de tyndt løvede kroner, kastede lange, gule striber hen over nedfaldne blade og tindrede hvidt i pytter og våde hjulspor. « alt, hvad du har kært! » — ja, det var nok sagen. Iv. Der var et lyseblåt silkesjal som viftede om skuldren på en slank pigeskikkelse forude. Henrik fulgte hende med blikket. Så let hun gik, fast og let fodskifte, holdningen yndefuld og fri. Hendes gang var en Melodi, en glad og kæk lille sang. Han kendte hende nok, det var hende med det sortebrune, blødt bølgende hår og den hvide nakke. De kunne se Hovborg vig, dær hvor de gik. Stærkt blå, med smalle skinnende skumstriber gik den ind under de sørgmodige brune lyngbanker hinsides. På en bar bakke ned mod vigen lå Hovborg kirke. Det var en ringe gammel kampestenskirke, skifertækket, med få og små rundbuede fængselsvinduer. Taget stod mørkt imod den blå himmel i al sin kullede fattigdom. « nå, mark! » — lind kom hen til ham og slog ham venskabeligt på skuldren — « de går jo her og rager et hoved op over alt folket i deres flyvende kappe! » « skal det være ved min værdighed som student? Den kugle går uden om. — jeg troede for resten, at vi var blevne dus forleden? » « de talte jo imod det, værgede dem som en løve. » « ja, er det ikke kønt at begynde frihedens hævdelse ved at pålægge tvang? » « for flertallet er det ingen tvang. Bønderne siger du til hinanden. » « ja, men vel ikke til andre. Og mig er det en tvang at skulle sige du til alle disse fremmede mennesker. Men jeg var jo fej nok til at føje mig hvad jer mandfolk angår. » — de var ved indgangen til skoven. Henrik standsede, vendt mod blæsten, lod den suse ind under kappen og fyldte knejsende sine lunger med den kolde luft. Lind stod med ryggen mod blæsten og betragtede ham med et velvilligt smil. De høvede hinanden helt godt, de to. Lind morede sig over Henriks hurtige og lidt hæftige tale. Henrik på sin side havde agtelse for dette: en fattig lærer, der i årevis kunne spare sammen for at rejse ud efter en kundskab, som ingen krævede af ham — kun af trang til at udvide sit jeg og gøre des bedre fyldest i sin gærning. Og linds rolige, ligefremme væsen gjorde ham godt. Inde i skoven blev der læ. Her kom de ud på kongevejen; grå, glat og bred skød den sig langt hen mellem brogede bøgekroner, slørtynde gule birke og mørk granvolde. Den dybe og brede grøft lå med regnvåd brusende frodighed af løv og farver. Brombærranker med kobberrøde og mørkt saftiggrønne blade side om side buede sig langt op i luften med tungt vuggende klaser af blåsorte bær og derimellem enkelte af deres lilahvide rosenblomster. Store græsbuske strittede med alenhøje blegede strå, mellem andre rester af gangne dages herlighed, stive skærmplanter, visnende mjødurt, og dueurt med hvide silkedun på de tilbagesnoede frugtspiraler. Hist og her skinnede regnfang frem med sine faste guldknapper i tæt skærm på enden af de tynde retlinjede stilke; enkelte sammenblæste klokkeblomster blånede mellem brombærrankerne; en og anden stor Marguerite lyste hvidt med spredte kronblade. Der blev lydt, da de kom i læ for blæsten. Tale og latter klang højt tilbage fra de forreste. Henrik kendte en klar pigestemme; det var hende med det blå sjal. Hvad var det nu, hun hed? Linda! De kom til en korsvej, hvor hele flokken standsede. « lad os gå den vej! » foreslog Henrik og pegede mod vest, hvor den opløste bivej snart var ude af skoven og løb over markerne ned mod engene, forbi en gammel enlig bøg. Straks svingede næsten hele flokken mod øst, ind i skoven, ført af en stor røddingbo, høvding for den sønderjyske klan. De var en halv snes piger og karle, på en enkelt nær alle kønne og kraftige folk, med noget frit selvbevidst over sig. Til skaren sluttede sig også fahlberg, skomagersvenden, med et triumferende blik tilbage på Henrik. En syv, otte unge blev stående, lidt uvisse. « går du med? » spurgte Henrik over til en af sine kendinge, hans Hansen, en stovt ung hedebo fra hammerum herred. Og i det samme strejfede han med et flygtigt blik Linda valring, som stod og talte med den lille runde pige, hvis mål røbede hende: hun var fra Thy. « kom, Karen! » sagde Linda og trak hende med sig, idet hun vendte ryggen til Henrik. Lav og værblæst bredte den enlige bøg sin gamle krone langt ud over Marken. Der lå tæt med bog og visne grene under den. Helt inde ved rødderne piblede der et klart væld frem i en mosset stensætning. Her lejrede de sig. « under asken ygdrasil! » Sagde lind. « det er jo et bøgetræ, » indvendte Karen mejlgård. « bad dine øjne i Urds væld, så ser du bedre, » Kom det højtideligt fra hans Hansen. « hvem skal så være nornerne? » spurgte forvalter valring, en rød og rundkindet ung landmand med skælmske øjne. « vi ser dem ikke, men de er altid iblandt os. » — det var Henrik, der svarede. Han sad og så ud over egnen. Blæsten var ved at lægge sig; den susede sagtere gennem det raslende løv over deres hoveder. Længst ude i vest var der endnu en blå plet af vigen synlig. Men foran dem skrånede landet gennem grågul stub, strålende grønne græsmarker og sort plovjord jævnt ned i de lave engdrag om hov a. Aen selv skjulte sig; kun hist og her viste en klat siv eller en sænkning mellem bratte volde dens bugtede løb; og et enkelt sted nede ved enden af skoven blinkede den op som et gråt stålskjold. Bag engen løftede landet sig med lyngsletter og gule grusgrave. Grå stendiger blev borte i Dalene og kom frem og kravlede op over brunsorte lyngbanker. Sådan svulmede det sig langsomt op i en mægtig bakkebølge langt borte med storskovens disblå skum over kammen. Et sted trak der sig en lang blå røgstrime fladt hen over lyngen, som om der var en Kain, der ofrede dær. « der er ildebrand derovre! » udbrød Henrik. « de brænder kun lyngen af, » svarede hans Hansen — — på hjemvejen kom Henrik til at følges et stykke vej med Linda. « går de altid med det sjal? » Spurgte han. « ser de sådan noget? » — der steg en let rødme op i de klare kinder. De talte lidt om den jyske natur, som var hende kær fra hendes første barndom. Hun var fød

1891_Tuxen_PaaLovensGrund

Fanny

På Lovens Grund

Tuxen

Tuxen

Paa Lovens Grund

female

1891_Tuxen_PaaLovensGrund.pdf

Fanny

Tuxen

dk

Paa Lovens Grund

Fortælling

n

roman

Hagerup

pdftxt

nan

nan

O

Første kapitel. Dagen ville snart være til ende, denne indholdsrige dag, hvis store betydning endnu fyldte alles tanker. I køkkenet talte tyendet kun om den unge frøkens udsigter. I kontoret sad godsejeren med et tilfreds udtryk over hele sin mægtige person, ved tanken om sin ældste datters forsørgelse. Det unge par — grosserer Herning og Johanne krag, som havde forlagt scenen for deres unge lykke fra de mørknende værelser, ud i septemberaftenens dæmrende skygger, under havens pragtfulde trægrupper, talte hviskende om deres korte bekendtskabs uro og ængstelse og fremtidens lyse håb. I havestuen sad godsejerens lille forskræmte hustru i sin lænestol og tænkte stille over denne uventede begivenhed, og ved vinduet stod den yngste, endnu ukonfirmerede datter, Paula og så efter de lykkelige to, som vandrede arm i arm under træerne, indtil aftenskumringen skjulte dem for hende. Da vendte hun sig om, gik langsomt hen og satte sig på skamlen ved moderens fødder, hendes yndlingsplads i mørkningen, og forsøgte at tænke roligt over, hvad der var hændet Johanne i dag, og hvilken forandring det mulig ville bevirke i hendes og søsterens forhold. Men det var hende umuligt at samle tankerne om noget bestemt, de trodsede alle hendes bestræbelser og fløj rundt imellem deklarationsgilde, bryllup, brudepiger, udstyr, brudedragt o. s. v. » Å moder, « udbrød hun omsider, » hvor det dog er underligt at tænke på, at Johanne skal giftes, men jeg er glad over, at det er med Herning, og ikke med den lange, grimme fuldmægtig hos herredsfogden. Jeg har virkelig været ganske bange for at få ham til svoger, Herning tænkte jeg slet ikke på. Havde du nogen anelse om, at hun holdt af ham, moder? « » Nej, jeg havde ikke, lille Paula, « svarede Fru krag stille og med et så alvorligt udtryk, af datteren hurtigt så op på hende og spurgte: » Men du er dog vel glad derover, ikke sandt, moder? « » Glad!? « Fru krag så hen for sig og svarede med samme alvorlige udtryk som før: » Jeg er naturligvis glad over at se Johanne så lykkelig, og inderligt håber jeg til gud, at hendes lykke må blive af varighed. « det lød så højtideligt, næsten tvivlende, syntes Paula, og halv nysgerrig, halv forarget udbrød hun derfor: » Men moder, hvorfor er du ikke rigtig glad, ligeså glad som alle vi andre over Johannes lykke? Jeg kan godt se, at der er noget, du ikke synes om. « Fru krag lod sin hånd kærtegnende glide hen over den unge piges lyse hår og svarede stille, ligesom tilbageholdende: » Det er ikke så let for en moder, lille Paula, at tænke på, at hendes barn drager ud af sit gamle hjem og ind i nye forhold, især når hun ikke nøje kender den mand, barnet har valgt, og derfor ikke med fuld tillid kan tænke påa, at han snart vil føre hende bort med sig. « » Ja moder, det kunne jeg forstå, hvis Johanne havde valgt fuldmægtig rosen, som har gjort så styrtende kur til hende. Men det er da en hel anden sag med Herning, så dygtig som han er, som alle synes så godt om, « Paula talte sig mere og mere varm, » som holder så ubeskrivelig af hende; han fortalte dig jo selv, at han i hele det år, han har kendt hende, ja fra det første øjeblik han så hende, blev så indtaget i hende, og kun har ventet til han kom i en stilling, han syntes, han turde byde hende. Og nu har han endelig stridt og stræbt i kærlighed til hende, så han kan føre hende ind i et velhavende hjem. Og Johanne holder så meget af ham, det var jo umuligt andet, så elskværdig og smuk som han er, så godt han fører sig; å, jeg finder ham så indtagende, og husk blot hvorledes konsul Møller omtalte ham, da han var herude i søndags, som en yderst behagelig mand at have forretninger med. Hvad er det da, du frygter for, hvad kan du have imod ham, moder? « Moderen så med et halvt smil ned på det lille kønne, ivrige ansigt, men alvoren lagde sig atter hurtig over hendes træk, da hun svarede: » Jeg har ikke noget imod Herning, kære barn, og skal villig indrømme, at han har noget meget vindende og behageligt i sit væsen, ligesom jeg også er overbevist om, at han er meget indtaget i Johanne; deres gensidige kærlighed er det, der bedst skal betrygge deres fremtid. « » Flvad er det da, som bekymrer dig, søde moder? « sagde panla, som var dybt interesseret i spørgsmålet; denne forlovelse havde, beslaglagt alle hendes tanker. » Bekymrer mig, « gentog Fru krag eftertænksomt, det er vel for stærkt et udtryk, lille Paula, alt ser jo så lyst og forhåbningsfuldt ud. Jeg ville blot ønske, at Herning mere var Johannes ligemand — — — « Paula for op: » Johannes ligemand! Men moder, hvad mener du dog? Jeg synes, han er fuldt ud hendes-lige, både i skønhed, i forstand, i godhed, i dygtighed og ganske vist hendes over mand i formuesomstændigheder. Hvad vil du så mere, du fordringsfulde moder? « » Det er slet ikke det, jeg mener, barn, « svarede moderen. » Jeg tænker på det hjem, hvorfra han er udgået, det var et simpelt, dårligt arbejderhjem. Faderen var en stakkels nedbrudt, fordrukken mand. Moderen vaskede for folk, søsteren var et kønt, men simpelt, flanet pigebarn----------det er under usle forhold, han er vokset op, « afbrød hun sig selv, » de er ikke lette at ryste af sig, og der er en dyb sandhed i det gamle ordsprog: at lige børn lege bedst. « » Men moder, det ligner slet ikke dig at tænke således, « udbrød Paula mere og mere forbavset. » Du, som under vore besøg inde i byen, hos tante og onkel Brandt, altid holdt af, at vi, lige fra vi vare børn, omgikkes Rudolf og Cathinca Thomsen og altid indbød dem til at være hos os i deres ferier. Og hvor fattigt var dog ikke deres hjem. Cathinca, som fortalte alt til Johanne og mig, sagde os, at deres middagsmad som oftest kun bestod af sild og kartofler eller stegt flæsk, ja undertiden kun af vandgrød, og at de måneder igennem kun fik tyndt skrabet fedt på deres brød. Deres stakkels lille skæve tante, gamle jomfru Thomsen, kunne ikke tjene så meget ved sin smule trådhandel, at hun kunne give dem det bedre. Det var et usselt hjem, jeg glemmer aldrig stakkels Rudolfs kvistkammer, lige under tagstenene, uden kakkel ovn, med den dårlige seng; Cathinca viste mig engang det hele; men netop derfor forstår jeg også hendes og tantens stolthed over, at det går ham så godt, at han ved sin flid gør sig så afholdt, at han bliver hjulpen som nu med Regensen og stipendier- han bliver nok til noget, det skal du få at se, moder. Men ligeså stolte synes jeg, vi bør være over, at Herning, fra sine små, fattige kår, selv har arbejdet sig frem til at blive en anset og velhavende mand. Hvor kan du tænke så aristokratisk i dette tilfælde, moder? « Ordene vare i en ustandselig strøm fløjet over den unge piges læber. Hun havde rejst sig op og stod nu foran moderen, som, overvældet af denne ungdommelige Iver, lidt træt lagde hovedet mod stoleryggen og svarede: » Det er slet ikke aristokrati, kæreste Paula. Du må jo dog kunne indse forskellen imellem et fattigt og et simpelt, udannet hjem. Den lille, lidt sky, og af naturen så tarveligt udstyrede, svagelige jomfru Thomsen er opdraget i et udmærket hjem, skønt i små forhold, hos sine forældre i den vestjyske præstegård. Hun er ikke alene en fuldstændig dannet pige, men er en sjælden udmærket personlighed, fin, sjælfuld og ædel i al sin tanke og færd; ganske ofrende sig for de forældreløse broderbørn, der, elskværdige og velopdragne, er voksede op under hendes vejledning og indflydelse « — » Men, « afbrød den ivrige Paula hende, » Her ning er jo ligeledes elskværdig og velopdragen, og skønt vi ikke kende hans forældre, kunne vi dog deraf forudsætte, at de rimeligvis er ligeså ædle og gode som Rudolfs tante. « Det gik nu op for Fru krag, at hun denne gang, som så ofte tidligere, havde talt om noget, som hun helst burde tiet med, en fejl, hun ligeså hyppig gjorde sig bebrejdelser for, som for den, at hun burde talt, hvor hun havde tiet, uden at det dog var lykkedes hende at rette nogen af dem. Hun svarede derfor kun: » Ja, det er naturligvis altid tåbeligt at ængste sig uden tilstrækkelig grund. « Det forlovede par' trådte nu ind gennem havedøren, og Paula gik for at hente lys. Snart samledes de alle om det runde bord i dagligstuen. Fru krag fik sit strikketøj i gang, og Paula satte sig til at snitte, hendes yndlingsarbejde for øjeblikket. En samtale ville ikke rigtig komme i gang. Bemærkninger om det tidlige mørke, om den usædvanlig milde luft og om havens udstrækning, frodighed og skønhed fremsattes og besvaredes kort og lidt adspredt; det var åbenbart, at tankerne ikke rigtig fulgte mere! Ordene. Omsider viste godsejerens brede, anselige skikkelse sig i døren. Dampende af sin lange pibe kom han hen til bordet, satte sig tilrette i sin dybe lænestol og spurgte: » Er afrejsen så uigenkaldelig bestemt til i morgen, Herning? « » Ja desværre, « svarede denne og vendte sig høfligt om mod den smukke gamle mand, » jeg skal nødvendig være i København i overmorgen tidlig, jeg må derfor køre herfra i morgen middag, for at kunne nå toget. « der blev en lille pause, så fortsatte Herning: » Da tiden er så knapt til-målt, håber jeg at de vil undskylde, at jeg allerede i aften fremkommer med nogle anmodninger. Skønt jeg «, tilføjede han smilende, idet han tog Johannes hånd, » i dag har fået en så stor rigdom i eje, at det kan se overmåde ubeskedent ud, at jeg allerede fremkommer med bøn om mere. « » Ja, hvad siger du, mor? Skal vi give ham lov til at bede om mere? « — og godsejeren så med et fornøjet smil over bordet hen på sin lille hustru. Hun så lidt usikkert op på ham, men da hun mødte hans milde blik, smilede også hun, skønt lidt mat, og svarede, idet hun vendte sig imod Herning: » Have vi sagt ja til den store bøn, er det vel næppe rimeligt, at vi ville sige nej til de små. « » Ja, mindre er de, men derfor dog ikke små. « Herning så et øjeblik ned for sig og fortsatte så: » Først vil jeg bede Johannes forældre om at optage mig fuldt og helt i deres kreds, som deres søn, at de vil begynde med at tiltale mig med det fortrolige — du — kalde mig Aksel og give mig lov til at sige fader og moder; så vil forholdet nok efterhånden vokse sig inderligt og fortroligt. — min egen fader er, som jeg tidligere har omtalt, død for et par år siden, og min stakkels moder, « hans stemme sank næsten til en hvisken, og der gled en skygge hen over hans sænkede pande, » hun som har slidt og slæbt for sine børn, er nu sunken sammen og lever i et pensionat, syg og nedbrudt, som en skygge af sit gamle, arbejdsdygtige, frejdige jeg. Således er jeg næsten forældreløs. « han så op med et bedende udtryk i sine smukke, mørke øjne, » vær derfor 1 mine forældre, som 1 er Johannes, jeg skal sikkert blive eder en kærlig søn. « Han rakte en hånd ud imod hver af de to gamle. Godsejeren greb straks den ene hånd og svarede med et venligt nik: » Tilstået, min kære Aksel. « hans hustru rakte ham med tårefyldte øjne sin hånd og nikkede kærligt smilende til ham. » Så vil Paula også nok være som min søster? « han lagde sin hånd på hendes skulder og bøjede sig smilende ned over hende. » Ja Aksel, « svarede hun frimodig og glad og så tillidsfuldt op på ham, hvorefter hun sendte sin moder et strålende blik, thi havde hun ikke haft ret, var ban ikke uimodståelig elskværdig? der blev et øjebliks pause, medens Herning atter indtog sin plads ved Johannes side. Godsejeren afbrød den med de ord; » Nå, hvad har du så mere på hjerte, søn? « » Havde det kedelige telegram, jeg modtog i middags, ikke kaldt mig så hurtigt herfra, « sagde Herning, » ville jeg ganske sikkert have opsat endnu nogen tid at fremkomme med denne min sidste anmodning til eder, men nu må den frem, da jeg synes, den bedst afgøres mundtlig. Altså kort og godt — ville i samtykke i, at Johanne og jeg holder bryllup til foråret, om muligt i April? « Godsejeren tog piben ud af munden og stirrede alvorlig frem for sig, og så længe han tav, var der ingen rimelighed for, at nogen af de andre ville tale. Omsider begyndte husfaderen atter at ryge, idet han først med lidt anstrengelse fik ilden til atter at tage fat, og derpå udbrød: » Førend jeg svarer afgjort på dette spørgsmål, har også jeg noget at sige dig. Når du har hørt det, kan vi genoptage dit ønske. Selvfølgelig giver min hustru og jeg Johanne et passende udstyr, såvel til husets tarv som til hendes eget personlige brug. Men, kære børn, om nogen medgift kan der forresten slet ikke være tale. Med en vis berettigelse kunne du have ventet en sådan, min søn, thi dels antages jeg stadig for en velhavende mand, og dels har jeg jo også engang ejet en formue. Men, da jeg som en ung, uerfaren mand købte denne ejen dom, havde jeg intet begreb om, hvilke uhyre summer der krævedes, for at bringe den i god drift. Da jeg havde bygget, fået anlæg og mejeri ordnet, havde drainet og merglet o. s. v., vare mine penge gået betydeligt med, men alt var nu i så god stand, at jeg tillidsfuldt så fremtiden i møde, nu skulle renterne nok komme. Men sygdom og mange andre uheld slog sig til, jeg havde jo desuden købt godset alt for dyrt — forrente sig gjorde det aldrig. Tage nogen pengesum ud af gården kan slet ikke lade sig gøre, jeg kan kun give mine pigebørn et godt udstyr, min dreng en god opdragelse, han koster sandelig svære penge, og så håbe, at moder og jeg kan hænge ved ejendommen så længe vi leve, så må i forliges om stumperne når vi er borte, som i bedst kunne. « Under denne kortfattede redegørelse, med sin'noget bratte afslutning, herskede der den dybeste tavshed i værelset. Fru krag var blevet noget blegere end sædvanlig, medens hun, med sænket hoved, stirrede ned i skødet, hvor hendes hænder lå fast sammenfoldede over strikketøjet. Paula gned nerveust med sit lommetørklæde på et af sine små skæreinstrumenter, hun havde ganske vist hørt lignende udtalelser, og vidste godt, hvor trykkende småt forældrene sagde i det, især under de frygtede terminstider, men således at se det hele stillet frem for den mand, der skulle ægte søsteren, det var pinligt; sæt han havde troet, han fik en rig pige — mon han ville føle sig meget skuffet —• gid hun turde se på ham — men det var umuligt — og så gned hun endnu ivrigere på det lille blanke stålblad. Johanne sad med sænket hoved, hele ansigtet overgydt af en brændende rødme, hun havde en halv ubevidst følelse af at være på en vægtskål; det måtte fader helst have talt med Aksel om under fire øjne. Hun var vis på, at han holdt lige meget af hende, enten hun var fattig eller rig, denne redegørelse kunne godt været udeladt, fader talte jo næsten, som om han mente, Aksel havde ventet at få formue med hende, det kunne let krænke ham — hun løftede øjnene op for at se på ham, men de sænkedes atter hurtigt — nej, hun kunne ikke. Ingen så på Aksel, thi godsejeren så ufravendt på væggen lige overfor, og han fik derfor tid til at fatte sig, endnu førend de sidste ord vare udtalte. Da den ældre mand tav, lagde Herning sin hånd på Johannes skulder og sagde ømt, idet han løftede det bøjede hoved op og så kærligt ind i det blussende ansigt: » I have givet mig eders bedste skat, kære forældre, og jeg attråer ingen anden rigdom, har end ikke tænkt på nogen, skønt jeg nu godt erindrer at have hørt tale om, at i vare formuende folk. At Johanne ingen medgift får, må ikke sætte eder grå hår i hovedet. Må jeg vedblivende have held med min gerning som hidindtil — og hvorfor tvivle derom, når jeg stræber med lige flid — så vil jeg ikke alene kunne berede min tilkommende hustru et sorgfrit hjem, men endog kunne omgive hende med luksus, og der gives ikke de skatte, jeg ikke kunne ønske at lægge for hendes fod. « han bøjede sig og kyssede hende ømt på panden. Med en lidt tteatralsk gestus lod godsejeren sit lommetørklæde hurtigt glide hen over øjnene, pudsede næsen stærkt og rakte derpå svigersønnen sin hånd med et yderst veltilfreds udtryk. Lille Fru krag så taknemlig op på Aksel med en fin rødme på kinderne, der gjorde hende mange år yngre. Hvad Paula angik, da havde hendes begejstring over svogeren nået sit højdepunkt, hun følte en voldsom trang til at give sine følelser udtryk, men kunne ikke ( inde noget mere passende, end at komme ham til hjælp med hensyn til hans ønskes opfyldelse, og udbrød derfor: » Og hvad siger fader og moder så til at her holdes bryllup i April? Jeg tror godt, vi kan blive færdige, jeg skal hjælpe til af alle kræfter. « Herning nikkede fornøjet til hende: » Det var ret, lille søster, hjælp mig med at få den sag i orden. « » Ja, hvad siger Johanne dertil? « spurgte gamle krag. » Hun har selvfølgelig givet sit samtykke, førend jeg talte til dig og moder derom, « svarede Herning. » Når alle børnene er imod os, kan det vel ikke være andet end at vi to gamle føjer os efter dem, mor, ikke sandt? « og godsejeren så sig gemytligt om i kredsen. Der var ikke den mindste sandsynlighed for, at lille Fru krag skulle sige nej, hvor hendes mand havde sagt ja, og således var den sag bragt i orden. Aftenen forløb hyggeligt med at lægge en mængde fornøjelige planer. Aksel måtte give en tegning af den villa, han stod i begreb med at købe; der blev talt om møbler og Gardiner til huset, om zir- og frugttræer til haven; således fløj timerne til sengetid, og snart havde alle trukket sig tilbage til soveværelserne. Paula var hurtigt smuttet i sin seng, hvor hun nu sad oprejst, og iagttog Johanne, som endnu var beskæftiget foran spejlet med at børste og ordne sit dejlige, sølvskinnende, askeblonde hår, denne moderens eneste skønhed, som begge døtrene havde taget i arv. Måske for første gang gik det op for Paula, hvor overordentlig smuk Johanne var, med de mørkeblå øjne, den fine sorte bue over dem, og de lange sorte øjenfryndser, sin klare, sunde hudfarve, fintbuede lille næse og smukt-formede mund med de skinnende hvide tænder, og dertil den høje, slanke skikkelse, hvis mindste bevægelse var så yndefuld. » Hvor du dog er smuk Johanne «, udbrød den yngre søster uvilkårlig, » jeg kan godt forstå, at Aksel øjeblikkelig er bleven indtaget i dig, da han så dig første gang. Kom hen til mig og lad mig i aften sige dig rigtig godnat. « Johanne vendte sig smilende om til hende og nærmede sig hendes seng. Paula slog begge armene om hendes Hals og kyssede hende ømt på kinden, idet hun inderligt sagde: godnat, du lykkelige, lykkelige pige, hvor jeg er glad over din lykke, men hvor jeg dog vil savne dig. Se så, nu lægger jeg mig til ro, men det vil vist vare længe før jeg falder i søvn, dertil har jeg alt for meget at tænke på, « Hun puttede sig ned under tæppet, og fem minutter vare ikke forløbne, førend hun var langt inde i drømmenes rige. Johanne satte sig atter hen foran spejlet. Ja hun var smuk, det havde hun længe vidst, og hun var glad over at Aksel Herning fik en smuk hustru; hun var vis på, at han satte pris derpå. Men heldigvis vidste hun, at han satte endnu mere pris på det indre værd, hun var sig bevidst at besidde. Det første, der havde vakt hendes interesse for Aksel, var jo netop en samtale, i hvilken han talte om indre og ydre skønhed, og udtalte, at skønt han vurderede sidstnævnte højt, ville den straks tabe sit værd for ham, når han opdagede, at der intet var bagved den. Han havde jo dernæst tydelig givet hende at forstå, at han, bag hendes rolige, lidt kølige væsen, havde opdaget en tankerigdom, en varm stræben efter at tilegne sig, hvad der var godt og ædelt. Johannes kind rødmede ved erindringen om alt det, han havde ment at have opdaget, han havde set meget mere end der var, og hun havde ærligt i dag sagt ham, at han langt havde overvurderet hende, men at hun ville stræbe efter at blive alt det for ham, som en trofast, kærlig hustru burde være. Hvor naturligt, at hendes hjerte havde bøjet sig imod dette menneske, det eneste, hun følte, havde forstået hende. Alle andre anså hende for kold, fordi hendes væsen var roligt og tilbageholdende, fordi hun ikke kunne lade munden løbe om alt, op ad vægge og ned ad stolper. Fordi hun ikke fik tårer i øjnene hver gang der blev talt om sørgelige hændelser. Men hun var ikke kold, det vidste hun. Hvor ofte var hun ikke gået irette med sig selv, når hun havde set de andre grebne og bevægede ved fortællinger om ulykker, som tilsyneladende ikke gjorde videre indtryk på hende. Men så havde hun senere med glæde opdaget, at hun ejede varme følelser overfor den lidende og sørgende menneskehed, thi hvilken lykke følte hun ikke over at kunne yde hjælp og bistand, når blot ingen lagde mærke dertil. Ja, hun var tilbageholdende og måtte derfor finde sig i at blive antaget for kold, hun havde intet udtryk for den begejstring eller inderlige deltagelse, hun kunne føle, hun kunne handle, men ikke tale. Om det var et naturanlæg, eller om det havde udviklet sig hos hende, fordi hun fra børneårene, i hjemmet, selv af forældrene, aldrig var bleven rigtig forstået, kunne hun ikke afgøre. Hun havde jo egentlig opholdt sig så lidt i hjemmet. Efter Paulas fødsel havde moderen været så svag, at de to ældste børn blev sendte fra hjemmet. William, som den gang var otte år, kom til en opdragelsesanstalt, hun blev sendt til sin farmor, en gammel, få-talende kvinde, som for det meste overlod det fire år gamle barn til sig selv, men dog vænnede sig således til at have hende om sig, at hun, da Johanne året efter blev kaldt hjem, bad om at måtte beholde hende hos sig endnu en stund. Det blev en længere stund end forældrene havde tænkt, thi først da den gamle kone, i barnets ottende år, døde, kom hun hjem, og der blev da antaget en guvernante til hende. Hvad der havde været i vejen i det halve år, eller så omtrent, Johanne var hjemme, havde hun ikke forstået, men uhyggeligt havde det været. Faderen havde kun vist sig streng, ofte urimelig imod hende, så hun undertiden havde en følelse af, at hun var ham i vejen, og moderen var forskræmt og næsten altid opløst i gråd, ingen; af dem tog sig videre af barnet. Lærerinden huskede hun kun utydeligt, det eneste hun mindedes klart var, at hun ganske pludselig rejste fra gården, og aldrig senere lod sig se. Og da faderen kort efter talte om, at Johanne trængte til en ny lærerinde, havde hendes moder, for første, eneste og sidste gang, sat sin vilje op imod mandens, ved at erklære, at hun ikke ville se en lærerinde indenfor sit hjems døre, og hun havde sejret, thi Johanne blev i stedet for sat i en kostskole i København. Her forblev hun til hun, femten år gammel, var bleven konfirmeret, så var hun et halvt år hjemme, men kom så atter til hovedstaden for at uddanne sit umiskendelig store talent for musik. Dette medtog to år, så endelig kom hun atter hjem, hvor hun særligt påtog sig at undervise Paula i finere håndarbejder og musik, to fag der vare blevne forsømte for den yngste datters vedkommende, der havde fået sin øvrige uddannelse sammen med præstens børn af en huslærer. Hun havde nu været i hjemmet i omtrent et år. Hun var i den tid ikke kommet sin fader nærmere, tværtimod, efterhånden afkøledes hendes datterlige følelser for ham. Gnaven imod sin familje og smålig nøjeregnende med hver en udgift i det daglige liv, gemytlig, livlig, behagelig og ødsel lige over for fremmede, forekom han hende upålidelig og usand, og intet foragtede hun dybere. For sin stakkels moder nærede hun den inderligste medlidenhed, men hvorledes give den udtryk. Hun så hende vandre om, forpint og forskræmt, viljeløs og kuet under mandens væsen, men her mente Johanne, efter hele sit tankesæt, at det var barmhjertigst, ikke at lade moderen ane, åt hun så det tryk, hvorunder hun led. Dertil kom at hendes egen stærkere natur ikke fuldtud kunne føle sympatti med den svage, modstandsløse vilje, der havde bøjet moderen under åget. Johannes hjerte blødte af medlidenhed og kærlig hengivenhed for den stakkels moder, men hun forstod ikke at bringe trøst, kunne heller ikke glide let hen over det og være opmuntrende, og stod således kejtet og tilsyneladende udeltagende lige overfor moderen, som derfor ikke forstod hende, men næsten følte sig mere sky i datterens nærværelse. Paula var husets yndling, dette glade barn var hjemmets solstråle, og op-voxet som hun var i forholdene, tog hun dem som noget der naturligt hørte til, og følte sig derfor ikke så tilbagestødt. Da søstrene imidlertid næsten vare ganske fremmede for hinanden ved Johannes hjemkomst, og hun straks blev den yngste søsters lærerinde, hæmmede dette udviklingen af et mere søsterlig fortroligt forhold, så meget mere som Johannes natur ikke let bøjede sig mod andre. De kom imidlertid efterhånden til at holde meget af hinanden, særlig var Paula begejstret for sin smukke, dygtige søster, og fortrolighed og deraf affødt, inderlig forståelse ville sikkert udviklet sig imellem dem, hvis forlovelsen nu ikke havde vendt Johannes sind og tanker i anden retning. Kun for et af familiens medlemmer, og kun en eneste gang havde Johanne åbnet sit hjerte og ladet nogle af dets skatte komme til syne. Og det var da hun en dag havde talt alvorligt til sin Broder William, der ved sin letsindighed havde øget misforholdet i hjemmet, ved at opbringe faderen og dobbelt forstørre moderens sorger. Den fire år ældre Broder havde været hendes alt, hendes forgudede ideal, da hun var en lille pige, hvem han, som en stor, godmodig dreng, ofte hjalp tilrette eller forskaffede en og anden lille glæde. Af hans få breve til hende gennem adskillelsens år, som også af moderens udtalelser om ham, fik hun stadig indtryk, som snarere forhøjede end fordunklede hendes barnlige opfattelse, og hun havde, i sin skuffelse og bitre sorg over hans letsindige opførsel, talt ud af sit. Hjertes varme følelse for ham. Han havde besvaret hendes indtrængende, kærlige ord med et håndtryk og et Kys, og var rejst en time efter, efterladende hende med det håb, at han ville bevare, hvad hun havde sagt, og tænke derover, og dermed lukkede hun sig atter sammen over sit indre jeg; der måtte en så dyb angst for et elsket væsen til for at åbne det. Om han havde opfattet hende ret, eller om hun også stod uforståelig overfor Broderen, vidste hun ikke, men lige meget, hun sluttede denne aften sin tankes flugt med det glade håb, at hun nu havde fundet et hjerte, der forstod hende og elskede hende som hun var. Lykkelig som aldrig tilforn lagde hun sit hoved til hvile og sov snart trygt. I ægtefællernes soveværelse drøftedes dagens begivenhed ligeledes. Det var længe siden, at Fru krag havde set sin ægteherre så oplivet i selskab med hende alene, som denne aften. » Det er en sten fra mit hjerte, Bertha, at Johanne er bleven forsørget, thi efter alt, hvad jeg har hørt om Herning, er han en sjælden dygtig forretningsmand. Da jeg sidst var i Århus, talte William derom — nå, hans mening ville jeg ikke lægge synderlig vægt på, hvad forstår sådan en forfløjen lieutenant sig på forretninger, men senere traf vi ved tabte d’hôte en af de større handlende der, og han omtalte ham som særdeles dygtig, udmærket praktisk og flink, hvorfor også hans forrige principal, den bekendte store grosserer Højer i København, har fået interesse for ham. Den gamle er selv en mand, der har kæmpet sig frem fra små kår, og han fik nu lyst til at hjælpe Herning, lånte ham kapital til at begynde med, og det er, langt over hans forventning, gået den unge mand godt. Han har allerede efter få Års forløb arbejdet sin forretning brillant i vejret og har afbetalt ikke så lidt på driftskapitalen. Johanne bliver således godt forsørget, ramler så måske engang det hele sammen her over vore hoveder, så behøver hun ikke, som jeg engang tænkte, at tjene sit brød ved sin musik. Den dyre undervisning kunne da være sparet — nå, ja, ja, du behøver jo ikke at gloe sådan på mig, jeg ved nok, at det ikke var mig, men din hr. Broder, der betalte for den historie, han er jo også musikgal. « Han gjorde gnaven en pause, men opfyldt af emnet, som han var, begyndte han kort efter igen: » Han er en fiks ung mand, det må man lade ham, han tog det overmåde net, at han ingen medgift fik, og som flink forretningsmand, oven i købet uden kapital, har han vel ikke helt ladet den ude af beregningen, men han gjorde det godt, og benyttede jo desuden lejligheden til at vise sig for Johanne fra en ædel og skøn side. « Et øjeblik følte hans hustru en stærk fristelse til at sige ham, at han ikke burde dømme andre efter sig selv, men også kun et øjeblik, hun havde for længst opgivet at sige noget, der kunne opirre hendes ægtefælle. Forbi hendes tanke gled atter den altid faste overbevisning, at hun aldrig var bleven sin mands hustru, hvis hun ikke havde ejet den store formue, han så fuldstændig havde sat overstyr. » Men du lovede dem et udstyr, « vovede hun sig forsigtigt frem med. » Og det skal de få, « svarede han, idet han lagde sig tilrette i sin seng, » Johanne arvede jo 7000 kr. efter gamle mor, som bestemte dem enten til hendes udstyr, eller til at købe hende en livrente for, det skulle jeg mene er tilstrækkeligt. Nå godnat, Bertha. « De penge vare altså i behold, hun havde ofte frygtet for, at også de vare opbrugte, men aldrig turdet spørge. Måske deres pecuniaire stilling dog ikke var slet så dårlig, som mandens idelige klager over, at hun, trods al sin yderlige sparsommelighed, brugte mere end de havde evne til, hans vrede hver gang der måtte anskaffes noget nyt, havde bragt hende til at tro, hun var jo vistnok overdreven ængstelig af sig —----------- og mere rolig og let i sindet, end hun i lange tider havde følt sig, faldt den lille frue omsider i søvn. I det hyggelig udstyrede gjæstekammer havde Aksel Herning imidlertid kastet sig på chaiselonguen. Det var, syntes han, endnu for tidligt at gå til sengs, han havde derfor tændt sig en cigar og dampede velbehagelig på den, medens hans tanker, som alle de andres, dvælede ved den store begivenhed i hans liv, som denne dag havde bragt. » Du har lykken med dig, Aksel, « tænkte han, medens de lette, blå røgskyer slyngede sig op mod loftet, » ganske vist var det en skuffelse, at der slet ikke kan ventes nogen arv eller medgift. Så havde den gamle, snurrige fyr på dampskibet dog ret, da han modsagde præsten, som mente, at krag var en velhavende mand, der ganske vist drev sit landvæsen vel flot, men dog altid i rette tid betalte sine skatter og afgifter og mange renter, og jo også havde fået stor formue med konen. Så er det dog nok rigtigt, hvad den anden mente, at han stadig tog op af kapitalen, spiste ejendommen op for at dække udgifterne. Ja, på den måde kan man jo nok holde det gående til det revner. — en skuffelse er det alligevel, jeg havde håbet at kunne afbetale en del til gamle Højer dermed, nå — det er heldigvis ingen nødvendighed----- jeg har jo desuden planer, som nok skal vise sig at være af betydenhed. Af Helmers telegram ser jeg allerede, hvor heldigt det var, at jeg købte den store ladning korn — jeg skal nok blive en holden mand, der kan indfatte sin perle så kostbart som hun fortjener. — — — Johanne — min Johanne —, så blev hun da min — min dejlige, unge hustru, ja, hvor er hun skøn, og så dette jevne sind, altid i ligevægt, denne fornemme ro hvormed hun fører sig, — ja fornemt, rigt skal vort hjem være, pragtfuld skal min villa monteres, slår svigerfaders udstyrspengé ikke til, så kan jeg selv lægge til, den skal være min skønne, fine Johanne værdig--------------------------------, hvor de ville misunde mig, alle de, som har set arbejdsmandens og vaskerkonens søn over hovedet, de har allerede begyndt at undre sig over den raske fart der er i mine foretagender, de havde ikke tiltroet mig den praktiske dygtighed, det omløb, eller den dannelse, jeg har forstået at tilegne mig. — i skulle få endnu mere at undre eder over — Højere op vil den barbenede dreng, der engang løb omkring med vaskertøj i Nyborg gader og blev hånet af realskoledrengene. — jo, jeg skal vise verden, hvorledes en selfmade man ser ud — helt og holdent selfmade, ikke skubbet frem af en formuende svigerfader, eller eksperimenterende med sin hustrues penge — — det passer mig, når alt kommer til alt, måske nok så godt, at Johanne ingen penge har, så meget friere står jeg lige over for hende og hendes familie, så meget mere er jeg ved min egen dygtighed, og ingen kan så meget som hentyde til, at jeg er bleven hjulpen frem af min kones penge. « Cigaren var brændt ud, Aksel Herning sprang op, vandrede et par gange frem og tilbage over gulvet og gik så omsider, veltilfreds med sig selv og sine fremtidsudsigter, til hvile. Andet kapitel. Sidst i April holdt det unge par bryllup. Godsejeren, som mente, at dette var en lejlighed, ved hvilken han burde vise sig sin stilling og titel værdig, skønt det sandelig kun var en meget ringe del af godset, han ejede, havde indbudt alle, hvem han i årenes løb havde haft omgang med der på egnen. Festen var ordnet pragtfuldt og med smag, bruden var henrivende skøn, og Herning følte sig på lykkens toppunkt, blændet af alt det, der strå lede for hans øje, når han lod det vandre fra sin yndige brud ud over hele denne skare af adelige og bo

1895_Roth_PaaOpmaaling

N.H.

På Opmåling

Roth

Roth

Paa Opmaaling

1895_Roth_PaaOpmaaling.pdf

Nicolai Henrik

Roth

Kandarius

dk

Paa Opmaaling

Fortælling

n

roman

Jydsk Forlags-forretning

KB

Illustreret forside

pdftxt

nan

nan

O

I. » Børn! Har i hørt den store nyhed?;: råbte den attenårige Julie Rørby, idet hun en tidlig formiddag kom susende som en stormvind ind i bankdirektør Worms elegant udstyrede dagligstue, hvor hendes uformodede tilsynekomst bragte hendes intime veninder, de et Års tid ældre tvillingsøstre Mathilde og Ida Worm, til at fare op fra deres stole med en fart, som om lynet var slået ned foran dem. » Puh! hvor jeg er varm! Og hvor jeg har løbet for at kunne fortælle jer det så snart som muligt! « ’ vedblev den nys ankomne gæst forpustet, idet hun anbragte sin slanke lille person i en gyngestol med en sådan energi, at den nær var gået bagover af forskrækkelse, og samtidig rev hun den fikse stråhat af sit blonde hoved og begyndte at vifte sig med den, så hendes pandekrøller fløj til alle sider. » Nu bliver her liv i landskabet, kan i tro! « flød hendes tales strøm videre med uformindsket hastighed, medens hun gyngede og viftede sigat' alle kræfter. » Uh! Jeg har hele hovedet fuldt af planer til at få det mest mulige sjov ud af den store begivenhed. — fader skal gøre bal for dem, det skal jeg være mand for! Og jeres fader må da også gøre et eller andet storartet i den anledning, børn! — hører i? Det må i endelig få ham til! — i kan ligefrem ikke være andet bekendt, for — « » Men hør, Julie! Hvad er det egentlig, du sidder eg snakker om? « afbrød Ida Worm hende leende, efter at de to søstre hidtil i taushed havde betragtet afvekslende hinanden og deres snaksomme lille gæst med forbavsede og absolut uforstående miner. » Du kommer farende som en raket for at fortælle os en stor nyhed, også har du endnu ikke sagt et eneste ord om, hvori den består. « » Har jeg ikke? « udbrød frøken Julie, idet hun standsede sin gyngetur ved at sætte sine små fødder i gulvet med et klask. » Hahaha! Det er storarartet! Jo, nu skal i bare høre: jeg var for et øjeblik siden hende hos Marie Franck for at få hende med i bad, og tænk jer, så har hendes fader lige fået brev fra hendes fætter, løjtnanten, der går på officerskolen inde på Frederiksberg, om at han og hele hans klasse kommer hertil den 1ste juli, altså om knapt otte dage, og skal være her i byen en hel måned. — hvad gi’er i mig! Er det ikke bedårende? — de skal nok måle noget op herude, sagde Marie. Jeg ved ikke, hvad det er, men det er vel sagtens sådant noget med kikkerter og sort og hvidmalede stokke, sådan som når gamle landinspektør drejer går og storker rundt med lange vandstøvler på i markerne her omkring. — uh! Jeg vil da håbe, de også tager dansestøvler med, for dem skal vi nok få dem til at bruge, ikke sandt, børn? Officerer danser jo altid så glimrende. Åh, hvor jeg glæder mig til den tid! Jeg har aldrig i mit liv danset med en officer. « » Ja, men hvor ved du da, at de danser så glimrende, Julie? « spurgte Ida Worm, ikke uden en vis berettigelse, hjerteligt leende. » Pyh! hvad var de ellers lieutenanter for? « svarede Julie overlegent henkastende, idet hun atter påbegyndte sine gynge- og vifteevolutioner. Og efter at have fremsat denne sin uforgribelige mening om hovedberettigelsen for de unge fædrelandsforsvareres eksistens, vedblev hun med uformindsket tungefærdighed: 'nå, i den anledning blev der naturligvis ingen vandgang af for Marie og mig, skønt gud skal vide, at det såmænd nok kunne behøves i denne umanerlige hede, og nu må jeg også berøve jer mit behagelige selskab, for jeg må lige straks hjem og tage fader under behandling for at få ham til at gøre bal senest en uge, efter at vore lieutenanter er komne. — farvel, børn! Tag i jer nu endelig også snarest muligt af direktøren, for det siger jeg jer, at får i ham ikke til at gøre en storartet skovtur eller sådant noget i den højtidelige anledning, så — så kender vi tre ikke hinanden mere! Farvel, søde Mathilde! Farvel, søde Ida! « Et par hastige afskedskys udveksledes, medens den lille frøken samtidig atter anbragte stråhatten temmelig forfløjent ovenpå sin lidt forpjuskede frisure, og afsted for hun ud af døren med samme fart, hvori hun var kommen. Hvad angår det sensationelle budskab, som hun havde overbragt sine veninder, så havde det sin fuldstændige rigtighed dermed. Den lille, nogle mile fra hovedstaden beliggende sjællandske provinsby var virkelig udset til at nyde æren af i en måneds tid at skulle huse en klasse af officerskolens elever, for at de i dens nærmeste omegn kunne erhværve sig praktisk erfaring med hensyn til anvendelsen af de theo-retiske kundskaber i den ædle landmålerkunst, som de hidtil havde — eller i ethvert tilfælde burde have — tilegnet sig i skolens ærværdige haller. det var aldrig før faldet i den lille provinsbys lod at skulle fungere som udgangspunkt for slige militær-videnskabelige ekspeditioner som den, der således var stillet den i udsigt i den nærmeste fremtid, og da der som bekendt ikke hører meget til at sætte gemytterne i bevægelse i sådanne småbyer, vil man kunne forstå, at efterretningen om den bebudede midlertidige-forøgelse af byens tre—fire tusinde indbyggere spredte sig med en fart, som om den var bleven telefoneret direkte til hver enkelt families Arne, hvilket den imidlertid ikke var, bi. A. af den ganske simple grund, at telefonanlæg den gang endnu var noget absolut ukendt her i landet. Men byen havde noget andet, som i al fald med hensyn til udbredelsen af den her omtalte nyhed gjorde omtrent samme nytte, nemlig unge piger og skoledrenge. Vi have set, hvorledes meddelelse fra hovedstationen, frøken Marie Francks hjem, med rivende fart udbragtes pr. Julie Rørby til bankdirektør Worms hus, hvorefter den unge budbringerske med mindst mulige forsinkelse også delagtiggjorde sin fader, købmand Rørby, i sin nys erhværvede viden, og da der til hvert af disse tre hovedcentrer hørte skolebesøgende ynglinge i livsaldre fra ti til femten år, som umiddelbart efter deres hjemkomst samme.dag fra latinskolen fik den interessante efterretning betroet af deres respektive søstre uden noget tilhold om at udvise diskretion med hensyn til dens videre udbredelse, var følgen, at der resten af dagen herskede en ualmindelig livlig meddelsomhed blandt den yngre befolkning, såvel på sværd- som på spinde-' siden, hvorfra nyheden uopholdelig befordredes videre til de ældre medlemmer af samfundet. Det må dog indrømmes, at for så vidt den i det hele taget gjorde noget dybere indtryk på disse, forstøde de i al fald at skjule det forbavsende godt, thi deres koldsindighed stod gennemgående i en skærende modsætninger! de unges Iver, ja, nogle af dem sloge endog iskoldt vand i det unge blod ved at besvare meddelelsen med det spørgsmål, hvad i alverden det kom dem ved. Kun på en troskyldig, med forholdenes virkelige natur absolut ukendt indehaver af en nylig etableret cigar- og vinforretning ytrede nyhedens virkninger sig derved, at han satte sig hen til sin skrivepult og pr. Omgående udbad sig fra sin leverandør i hovedstaden en større forsending af fine cigarer og vine, idet han dog var forsynlig nok til at betinge sig en betydelig længere kredit, end der som regel indrømmedes ham. I byen fandtes der selvfølgelig, som det sig hør og bør i ethvert velordnet samfund, adskillige skarpt afsondrede klubber og foreninger, hvoraf vel ingen, ifølge forholdenes natur, kunne prale af noget overvættes stort medlemsantal, men som dog forstøde at indgyde deres respektive tilhørende den rette indbyrdes broderånd, hvilket blandt andet ytrede sig i en stærkt udpræget tilbøjelighed til at kritisere og skumle over de festligheder og forlystelser, som arrangeredes af andre foreninger end den, hvortil man selv hørte, og en lige så afgjort utilbøielighed til at smælte sammen med disse, når forholdene af en eller anden grund kunne gøre dette ønskeligt, derfra dog undtagen den store årlige, i juli stedfindende fugleskydning, ved hvilken efter mere end hundredeårig hævd alle strids-øxer begravedes for et tidsrum af to dage, og de forskellige foreningers medlemmer vandrede i idet kærlighed og broderlighed ved hverandre » side, ligervis som løverne og lammene i tidernes guldalder. Blandt samtlige ovennævnte klubber og foreninger var » Harmonien « af byens lavere stillede samfundskredse sædvanligvis kaldet » Harmonikaen « — absolut den, der spillede første violin, den havde sine efter forholdene ret nette og hyggelige lokaler med tilhørende balsal i byens største hotel, » Prins Jørgen «, og den i dens læsestue hængende medlemstavle opviste hele byens » fine portion «, forøget med en del større proprietærer fra den nærmeste omegn. Hver søgnedags eftermiddag, når viserne på det ærværdige bornholmske ur, der stod i det noget mørke og tilrøgede spilleværelse, nærmede sig firetiden, fandt der i dette lokale en livlig indvandring sted af en del ældre og enkelte yngre klubmedlemmer, som med øjensynlig hus-vanthed sloge sig ned omkring de opdækkede spilleborde og snart med megen Iver vare fordybede i deres partier, hvad enten det nu var l’hombre, whist eller » Jakob «, også kaldet » Knægt «, som de dyrkede, med hvilken adspredelse de sysselsatte sig indtil hen imod det tidspunkt, da aftensmåltidet vinkede <iem til deres respektive hjem. Ved denne lejlighed plejede der da gerne tillige at finde en almindelig diskussion sted angående de dagsbegivenheder, der siden sidste møde havde tildraget sig i byen og omegnen, og disse meningsudvekslinger kunne til tider antage en temmelig hvas karakter, hårde der såvel som andet steds uundgåelige oppositionelle elementer rejste hovederne og vovede at bekæmpe de anskuelser, som fremsattes af de om nogle af spillebordene grupperede samfundsstøtter. Og således gik det da også hin mindeværdige dag, da efterretningen om officerernes nær forestående ankomst havde udspredt sig i byen. Næppe vare spillepartierne komne vel i gang, før kancelliråd Franck løftede sit joviale ansigt op fra whistkortene, purrede sig i sit stride, grå hår og spurgte: » Nå, mine herrer! De har naturligvis alle sammen hørt dagens store nyhed? Hvad mener de så om vor forestående indkvartering? Bare de unge fyre ikke sætter hele byen på den anden ende for os! « » Må jeg spørge, hvad det er for en nyhed og en indkvartering, talen er om? « lød en skarp stemme fra et af nabobordene, og en lang, mager mand i begyndelsen af trediverne rettede sine bebrillede øjne mod den foregående taler. » Hvad Pokker, hr. Engberg! « lo kancelli-råden. » Kan man virkelig finde et menneske, som ikke i løbet af dagen har hørt, at vi om en uges tid skal have en hel flok unge officerer liggende på opmåling her i byen? Det havde jeg min sandten villet forsværge. « » Ja, undskyld, hr. Kancelliråd, « svarede den unge, for sine radikale anskuelser stærkt berygtede sagfører ironisk, idet han med hastige, nervøse bevægelser blandede sine kort, » men jeg har været så optaget af vigtige forretninger i dag, at jeg virkelig ikke har haft lejlighed til at beskæftige mig med ganske ligegyldige stiger. « » Han har nemlig været i forligskommissionen lige til klokken to, « betroede den jævnaldrende doktor branding hviskende sin sidemand, kancelliråden. » Hohoho! « lo denne, der i sin udstrakte sagførervirksomhed var bekendt for sin humanitet og stærkt udprægede afsky for at gribe til tvangsmidler, når der blot var nogen som-lielst udsigt til at jævne en sag ad fredelig vej. » Ja, så kan jeg s’gu begribe, at han ikke har haft tid til at tænke på andre ting. « » Men forresten, « vedblev sagfører Engberg i øjensynlig irriteret stemning, » anser jeg denne nyhed for at være af en højst ubehagelig Art! « » Ube — ubehagelig? « lød en, salvelsesfuld røst henne fra et andet af bordene, og byens velbestaltede festtaler, agent Borre, løftede sin imponerende person halvt op fra stolen og rettede et knusende blik på den oppositionelle sagfører. » Da er jeg virkelig ikke med min bedste villie i stand til at indse, min gode hr. Engberg, hvilke ubehagelige følger der skulle kunne flyde af et for mig, og jeg tør sige for alle mine meningsfæller, kærkomment og for vor by i alle måder ærefuldt besøg af en del flinke, velopdragne unge mennesker, der tilhøre den hæderkronede stand, til hvilken vi alle se hen med stolthed og tak, fordi den stedse har været vort trygge. Værn i farens stund, og på hvilken vi med fuld fortrøstning kunne stole, hvis bellonas fakkel atter skulle flamme op på vort elskede fødelands dyrebare grænser. « » Jeg synes, jeg kan huske den vise fra sidste skyttefest, « hviskedee doktor branding i øret på kancelliråden, der med et yderst fornøjet glimt i sine små, brune øjne havde lagt kortene fra'sig, og nu sad og så forventningsfuld på den veltalende agent. » Ja, højtærede forsamling — eller hvad jeg ville sige: mine herrer! « vedblev denne, idet han rejste sig helt op, lagde overkroppen bagover og stak hånden ind under vesten. » Jeg betragter dette besøg som en hæder for vor lille stad, jeg skal med inderlig glæde gøre det lidet, jeg formår, for at de unge herrer officerer kunne befinde sig vel i vor midte, og ( med et sideblik til Engberg; selv med fare for at støde enkelte yngre medlemmer, som endnu ikke ret have forstået at tilegne sig den fredens og broderskabets ånd, der altid har hersket, og altid bør herske indenfor dette vort selskabelige samfunds mure, agter jeg. som formand for klubbens bestyrelse at foreslå denne, at vi arrangere et bal eller anden lignende festlighed til ære for vore unge, kærkomne gæster. » Og jeg agter, « skreg sagfører Engberg med dirrende stemme, idet han nri også rejste sig, og det med sådan en fart. at han væltede stolen, » jeg agter i så fald at sammenkalde en ekstraordinær generalforsamling for på det mest energiske at protestere imod, at klubben sætter sig i en eneste øres udgift, fordi byen bliver hjemsøgt af sådan en flok fakeløiter! « » Fak — fak —? « ekkoede agent Borre, idet han stak sin imponerende brystkasse endnu længere frem og stirrede på sin iltre modstander med en absolut uforstående mine. » Hr. Engberg sagde » Fakeløiter «, hr. Agent, « oplyste doktor branding med urokkeligt alvor. » Men det skal de ikke bryde dem om. Det er bare et af sprogets ville skud, som endnu ikke har vundet hævd indenfor dette samfunds mure. Ordets egentlige betydning er noget vanskelig at angive, dog kan den næppe med føje kaldes ligefrem smigrende. « » Deres optræden, hr. Sagfører Engberg, « tog agenten nu atter ordet med sin mest majestætiske røst og holdning, » vidner ved denne som desværre ved så mange tidligere lejligheder om, at de står aldeles uforstående over for vor klubs ånd og hjertelag. Det er med dyb beklagelse, at jeg fastslår denne kjends-gjærning, og i denne min beklagelse forsvinder ganske min forundring over deres absolute ukendskab til vore vedtægter, ifølge hvilke der skal et antal af mindst tyve medlemmer til for at kunne forlange en ekstraordinær generalforsamling sammenkaldt. Jeg fastholder altså min beslutning om at lade klubben arrangere en festlighed i anledning af de herrer officerers nærværelse i vor by. Hvorvidt de agter at deltage, bliver deres sag. Som de ved, indmelder man sig ikke her i vort samfund for livstid. « » Og jeg fastholder min anskuelse, « riposterede Engberg, denne gang dog i en noget mere nedstemt tone, thi uagtet sin ubetvingelige oppositionslyst var han dog ikke fri for at føle sig lidt trykket ved den i byens ledende kredse meget indflydelsesrige agents optræden, » nemlig at det er meningsløst for klubben at påbyrde sig ekstraudgifter, fordi her kommen en flok unge herrer, hvis nærværelse allerhøjst kan skaffe nogle af byens handlende en midlertidig, ^måske yderst tvivlsom fortjeneste. « » Nej, hør! Nu skal jeg sige dem noget, min gode hr. Engberg! « busede den lille, korpulente købmand Rørby ud med et slag i bordet. » De vil kanske henregne mig til byens handlende? — nå, det var jo rart! Jeg venter ikke en øres fortjeneste af de unge officerers ophold, men ikke desto mindre har jeg i formiddags lovet min datter at gøre skovbal ude i pavillonen for lieutenanterne, og det senest en uges tid efter at de er komne. Kan de gi’e igen på den? Hvad? « Og den lille, iltre mand tørrede så ivrigt los med lommetørklædet på sin skaldepande og sit blussende ansigt, som oiji det var et af de store spejle hjemme i hans flot udstyrede manufakturbutik, han skulle polere så skinnende som muligt. At han ikke ventede sig nogen fortjeneste af de unge fædrelandsforsvareres ophold der i byen, var i og for sig ganske rimeligt, efter som han havde sin store kundekreds så godt som udelukkende blandt byens og omegnens vel situerede dameverden, og hans butik følgelig kun kunne antages at indeholde grumme.lidt af sådanne sager, for hvilke officerer som regel have brug. Om pålideligheden af denne del af hans erklæring var der således ingen grund til at tvivle. Derimod måtte den anden del deraf, nemlig angående hans til den lille frøken Julie givne løfte om at gøre skovbal til ære for de ventede militære gæster, med et mildt udtryk kaldes en temmelig letsindig omgang med sandheden, og ingen ville være bleven mere forbavset over at høre den lille koleriske kjøb-mands udsagn end selve hans blondhårede datter. Skæbnen havde nemlig villet, at hun, da hun om formiddagen vendte hjem, fuldt optaget af den store nyhed, havde forefundet sin fader i en mindre menneskevenlig sindsstemning, foranlediget ved nogle ærgrelser, som hans butikspersonale i forbindelse med en upræcis leverandør godhedsfuldt havde skaffet ham på.halsen, og når den brave mand først engang var kommen i det humør — hvad han i forbigående bemærket havde forbavsende let ved — så var han ikke alene absolut uimodtagelig for forestillinger af en hvilken somhelst Art, men fremsatte desuden sine anskuelser i ord og vendinger, som han i en roligere sindstilstand aldeles ikke ville vedkende sig, hverken med hensyn til indhold eller form. Næppe havde derfor den lille frøken Julie ganske svagt antydet det ønskelige i at fejre de unge officerers nærværelse der i byen ved et bal eller en lignende festlighed,- før hendes fader begyndte at buldre og rase som en cyklon, og efter bi. A. at have forhørt sig, om det måske var hendes hensigt at bringe ham i den triste nødvendighed at måtte gribe tiggerstaven, siden hun ville påbyrde ham slige vanvittige udgifter,’ endte han med blussende rød at erklære, at før han indlod sig på den slags narrestreger, før ville han — ja, før ville han iføre sig selv det flotteste damekostume med hat og parasol og hele redeligheden, som han ejede i sin butik, og-stille sig op som skilt i det største af de derværende vinduer. Tanken om den effekt, som denne usædvanlige skiltemethode nødvendigvis-måtte frembringe, foranledigede Julie til hurtigst muligt at styrte ud af stuen for at give sine følelser luft, men forresten kendte hun sin fader alt for godt, til at dette mislykkede forsøg i mindste måde skulle afskrække hende fra at forny angrebet på ham ved første givne lejlighed. Det skulle imidlertid ikke blive nødvendigt for den lille danselystne frøken at anstrenge sig yderligere i denne retning, takket være den assistance hun fik fra en side, hvorfra hun mindst ventede det, nemlig fra den af byens unge damer meget lidt skattede sagfører Engberg. Næppe havde den iltre manufakturhandler nemlig af dennes udtalelser ved eftermiddagswhisten dannet sig en. Formodning om, at nogen kunne tiltro ham selv eller hans nyere fremragende kolleger blandt byens uandelsmænd at nære egennyttige hensigter ved at ville vise de unge militære gæster venlighed, før han øjeblikkelig kom på det Rene med, at han ikke kunne slå denne mistanke til jorden på nogen virksommere måde end ved at akceptere sin datters ide, og i samme nu var han derfor lige så fast besluttet på at gøre bal, som han tidligere på dagen havde været det på det modsatte. Og sålunde indtraf det mærkelige tilfælde, at den militærfjendske sagfører Engberg blev ufrivillig ophavsmand til, at såvel en af byens rigeste købmænd som dens fineste klub besluttede at hædre de militære landmålere ved afholdelsen af større festligheder. det er jo en nok som bekendt sag, at tiden ingensinde snegler afsted med så drilagtig langsomme fjed som for den, der imødeser store og glædelige begivenheder, hvad enten det nu er en af samfundets bærere, som håber at gøre et nyt trin op ad magtens og ærens stige, en skoledreng, som brændende af utålmodighed afventer feriens begyndelse, eller en tjenestepige, som fortæres af længsel efter at få herskabet lykkeligt og vel ud af døren for at kunne nyde en stille hyrdetime med sit hjertes udkårne. Og den samme erfaring gjorde alle de unge, som på en eller anden måde håbede at profitere af officerernes forestående ophold i den lille by, omendskønt de efter bedste evne søgte at forkorte tiden ved livlige forhandlinger og udvekslinger af deres forhåbninger angående den forskelligartede lystighed, hvortil de militære gæsters nærværelse ville give anledning. Endelig oprandt da den med længsel ventede dag. Takket være det strålende solskinsvejr tog den lille provinsby sig så venlig og indbydende ud, som den på nogen måde kunne, ret som om den efter bedste evne ville gøre stads af sine ventede gæster. Efter jærnbanens fartplan skulle disse arrivere omtrent klokken fire om eftermiddagen, og hen imod den tid var der en ualmindelig livlig færdsel af spadserende i banegården « nærhed. Ganske vist skulle der ingen somhelst højtidelig modtagelse af de ankommende officerer finde sted, men mærkværdigt nok havde et forbavsende stort antal af byens unge damer netop den dag følt, en uimodståelig trang til at lægge deres eftermiddagstur om ad det op til banegården stødende torv og de tilgrænsende gader og spadserestier, idet de dog holdt sig i ærbødig afstand fra selve banens enemærker, lige som for at indskærpe tilfældigt mødende, at disse for alt i verden endelig ikke måtte tro, at deres nærværelse stod i fjærneste forbindelse med officerernes ankomst. En undtagelse herfra dannede dog to i fikse, lyse sommertoiletter klædte, unge piger, som,, eskorterede af en tolv Års skolediscipel, vandrede ivrigt passiarende og leende frem og tilbage i banegården « vestibule. Den mindste og lyseste af dem var ingen anden end vor gamle bekendt, frøken Julie Rørby, og den noget højere, jævnaldrende unge dame med det kastaniebrune hår og de lystige, mørkeblå øjne var hendes fortrolige veninde, Marie fhmck, der i egenskab af kusine til en af de ventede rejsende havde indfundet sig, fulgt af sin Broder Knud, for at modtage ham på familiens vegne. Til at overvære det forestående rørende gensyn med sin fætter havde hun udbedt sig sin veninde Julies ledsagelse, dels fordi det var » så flovt « at skulle bevæge sig uden kvindeligt selskab blandt det mylder af militære skikkelser, der snart forventedes at ville befolke banegården, og dels fordi Julie Rørby kendte lieutenant Franck flygtigt fra et kort besøg, som han havde aflagt hos sin onkel for et par år siden, inden han endnu var kommen i uniformen. Forresten vrimlede banegården af en tre— fire handelsrejsende, der for øjeblikket vare ivrigt optagne af at drage omsorg for videre-besørgelsen af de fra denne klasse medborgere uadskillelige, kæmpemæssige kufferter, samt af det stedlige jernbanepersonale, der med overvældende sindsro udførte de det påhvilende, ikke særligt anstrengende forretninger. En var der imidlertid tilstede, som i retning af at sætte liv i tingene mageligt kunne gælde for ti, og det var den trivelige vært på hotel » Prins Jørgen «, hr. Mellerup, der mødte i embeds medfør for at modtage samtlige de ankommende officerer, som under deres ophold der i byen skulle finde ly og forplejning under- hans gæstfrie tag. Hæftigt transpirerende, såvel af hede som af tjenstiver, for den lille mand omkring, snart ned til den ved banegården « høje stentrappe holdende arbejdsvogn, hvor han endnu engang på det indstændigste pålagde dennes kusk at stable de militære kufferter forsvarligt, da det efter hans højtidelige forsikkring udmærket godt kunne ligne sådan en klodsmajor, som kusken var, at ligge og klatte halvdelen af dem ned på stenbroen, inden vognen nåde hotellet, og derefter hoppede han atter med en i forhold til hans legemsfylde forbavsende hurtighed op af trappen for at overtyde sig om, at hotellets skopudser og staldkarl, hvem han havde udkommanderet til assistance ved nedbæringen af bemeldte kufferter, vare færdige til udrykning på perronen med kortest mulige varsel, og ikke havde ladet sig forføre af den herskende lummerhede til at sætte sig fast ved et læskende glas øl inde i ventesalen. Endelig afbrødes han midt i denne anstrengende virksomhed ved en skingrende piben fra lokomotivet, og i samme nu åbnedes den ud til perronen førende glasdør af en af dragerne, der godhedsfuldt oplyste med høj røst, at det var toget til k., der kom, hvilken meddelelse i forbigående bemærket var aldeles overflødig, eftersom ikke en eneste af de på banegården tilstedeværende nærede fjærneste tvivl i så henseende. I det samme standsede ffoget, og ud af fire anden klasses kupeer klattrede en flok på omtrent tredive officerer af alle våbenarter, anførte af en slank, ungdommeligt udseende in-fanterikaptain, på hvem hr. Mellerup øjeblikkelig for løs som en krage på en harekilling og begyndte med megen tungefærdighed at holde en slags velkomsttale, som kaptajnen dog hurtigt afbrød ved at række den geskæftige mandsling hånden med et gemytligt smil og udtale det håb, at hans unge følgesvende ikke måtte gøre ham tilværelsen alt for sur i den måned, han skulle trækkes med dem. Og nu forlod hele sværmen perronen med den komplimenterende og transpirerende hr. Mellerup somvei-viser og efterfulgt af nogle militærarbeidere, der slæbte afsted med en del mystisk udseende trækasser, som indeholdt de forskellige instrumenter af ældre og nyere konstruktion, ved hjælp af hvilke lieutenanterne i den nærmeste fremtid skulle give mere eller mindre korrekte billeder af terrainet der i omegnen. Imidlertid havde de to veninder Marie Franck og Julie Rørby indtaget en afventende stilling ude i vestibulen, medens den ungdommelige Knud var udsendt på rekognoscering. Det varede da heller- ikke længe, før drengens ihærdigt spejdende øjne havde opdaget genstanden for denne. Blussende af Iver stormede han midt ind i lieutenanternes klynge og stak hånden ind under armen på en middelhøj, lidt lapset udseende infanterist, der med huen på tre hår spadserede afsted i fornøjelig passiar med en af kammeraterne. » God dag, Ludvig! Hvordan liar du det? « råbte Knud hæsblæsende. » Halløj! Hvad er du for en? « råbte infanteristen, idet han hurtigt drejede hovedet. » Hvad Pokker! Er det dig, Knud? God dag, gamle dreng! Det var da et nydeligt træk i din karakterbog, at du kommer og tager imod din ældre fætter. « » Ja, og Marie er også med! Hun står der henne! « oplyste Knud yderst fornøjet. » Hvad er hun? Lad os så bare komme afsted hen til hende! « råbte lieutenant Franck lige så fornøjet, thi for en ung officerer har udsigten til at komme i berøring med unge damer jo altid noget højst tiltalende ved sig. Og afsted for han da, efter at have givet sit lovende overskæg et flot sving, så at sige bugseret af den triumferende Knud, hen til de to veninder. » God dag, fætter Ludvig! Velkommen til vor by! « råbte Marie Franck muntert, idet hun rakte ham hånden. » God dag, Marie! « besvarede løjtnanten hilsenen og greb hendes hånd. » Jeg er overvældet, rørt, bevæget til tårer over* således at blive modtaget med åbne arme af hele den stedlige families yngre generation, lige som jeg, om jeg så må sige, sætter foden på jer gæstfrie kyst! — nej, hvor du er vokset, siden jeg så dig sidst! « tilføjede han med et beundrende blik på sin kusines smukke skikkelse. » Å — åh! « svarede Marie med et hoved-kast, yderst krænket over,...at hendes fætter kunne beskylde hende for at give sig af med en så barnlig beskæftigede som at vokse. » Ja, undskyld, det skulle ingen fornærmelse være. Du har virkelig ingen skade taget af det, « erklærede Franck gemytligt. » Men er det ikke Julie Rørby — om forladelse: frøken Julie Hørby? « spurgte han nu, henvendt til denne. » Jo, til tjeneste, hr. Lieutenant, « attesterede den lille frøken i en spids tone og med en cermoniel bøjning, thi hun syntes nok, at det havde varet noget længe, inden den gode herre havde taget notits af hendes tiltalende lille person. » De gør mig altså virkelig den ære at mindes min ubetydelighed? « » Om jeg gør? « lo Franck, idet han greb hendes hånd og rystede den. » Kan de huske, da jeg var her for to år siden, og de havde fået Marie og mig med op at stjæle kirsebær i det fredlyste træ i deres have, og grenen så brækkede, så vi trimlede ned i græsset begge to, da vi skulle skynde os bort, fordi vi hørte deres fader komme? — hahaha! Jeg ser os endnu liste afsted på alle fire, medens Marie sad oppe i træet og kiggede rædselsslagen efter os! « » Å — åh! « vrissede frøken Julie, højst ubehagelig berørt ved at blive mindet om slige ungdommelige streger, der så lidt harmonerede med hendes nuværende stilling i samfundet som elegant ung dame. Og så meget mere indigneret var hun over sin tidligere medskyldiges åbenmundethed, som hun i det samme gjorde den opdagelse, at tre andre lieutenanter nærmede sig deres gruppe, øjensynligt i den hensigt at benytte den velkomne lejlighed til snarest muligt at stifte bekendtskab med to så tiltalende repræsentanter for byens dameverden. » Jo, ved de hvad, det var min sandten en uhyre grinagtig forestilling! « erklæredefranck med dyb overbevisning. » Og hvor det er nydeligt gjort af dem, at de også er kommen herud for at tage imod mig! « vedblev han. » Nej, det er jeg aldeles ikke! « protesterede Julie Rørby med en energi, som om Franck havde beskyldt hende for at have stukket ild på aller mindst den halve by. » Jeg var bare ude at — sådan ude at spadsere med Marie, og — og så kom vi sådan rent tilfældigt her i nærheden — og så — « » Ja, gud bevares, de behøver såmænd ikke at rense dem så ivrigt for den fule mistanke, « afbrød Franck hende med et meget gemytligt ansigt. » Jeg er det heldige tilfælde så meget mere taknemlig, fordi jeg endnu i dag har kunnet forny bekendtskabet med dem. — men der ser jeg to af mine kammerater » sådan rent tilfældigt « komme lien imod os med nogle gyselige skinhellige ansigter, som om de ikke havde anelse om, at jeg står her og taler med to unge damer. Må jeg ikke have lov til at forestille dem for dem? For det er naturligvis det, de går og lurer på. — halløj, i to! « råbte han, da de unge piger med et nik havde givet ham den forønskede tilladelse. » Kom her hen et øjeblik! « Denne opfordring blev med største beredvillighed efterkommet af de to lieutenanter, som med hurtige skridt ilede hen til gruppen og hilste meget ærbødigt på de unge damer. » Må jeg have den ære, « tog Franck nu ordet, » at forestille damerne sekondlieutenanterne Bech af rytteriet og vilsted af artilleriet, begge henhørende til det militære menageri, som i løbet af en måned vil blive forevist det højtærede publikum her i staden. — min kusine frøken Marie Franck og hendes intimeste veninde frøken Julie Rørby. — men hvor Pokker har i gjort af Granberg? « spurgte han sine to kammerater. » Jeg syntes, i fulgtes med ham for et øjeblik siden. Ham må damerne endelig snarest muligt gøre bekendtskab med. Han er nemlig det hvideste får i flokken, fornuftens, alvorens og flidens personifikation, der står som et lysende, men desværre uopnåeligt forbillede for alle os andre. — nå, der er han! « vedblev Franck, da en høj, køn ingeniørlieutenant i det samme passerede forbi i nogen afstand med en instrumentkasse hængende i en rem over armen. » Kan de se, han tør ikke engang betro sin dyrebare målekikkert i militærarbeidernes profane hænder, men slæber selv pligtskyldigst afsted med den. •— hej, Granberg! Kom her hen og lad mig forestille dig for to af byens unge skønheder! « Den således anråbte standsede et øjeblik og nærmede sig derefter tøvende gruppen. » Mine damer, må jeg forestille dem vordende ingeniørgeneral granstad, « præsenterede Franck, medens den unge lieutenant hilste på en lidt stiv og forlegen måde. » Om ham kan man nemlig med sikkerhed forudsige, at han i kraft af sine fremragende egenskaber vil stige op på magtens højeste tinde, hvilket derimod er yderst tvivlsomt med hensyn til os andre. « Ingeniøren smilede svagt og rødmede næsten som en ung pige, medens hans trohj ærtede, mørkeblå øjne et sekund hvilede på hver af de unge piger, længst dog på Julie Rørby. » Nej, hør, Franck — « indvendte han. » Javel, Granberg, « afbrød denne ham. » Jeg ved, hvad du vil sige. Beskedenhed klæder en yngling overmåde nydeligt, og at den egenskab a også forefindes i rigeligt mål hos dig, skal jeg med fornøjelse bevidne. « » Men hør, Ludvig! «, udbrød Marie Franck leende. » Må vi nu ikke få at vide, hvad hr. Løjtnanten egentlig hedder, for du kalder ham i samme åndedræt med to forskellige navne. « » Nå—å! Javel!

1895_Kieler_PaaPost

Laura

På Post

Kieler

Kieler

Paa Post

female

1895_Kieler_PaaPost.pdf

Laura

Kieler

no

Paa Post!

Roman

n

roman

Milo

KB

pdftxt

nan

nan

O

Til tjeneste, hr. General! « Den unge officer trådte et skridt frem, i det han mødte kommandantens blik. » Siddon! En Bonde fra Højlandene bragte mig i dette øjeblik en seddel fra hovedkvarteret. Se her! « Siddon tog sedlen. Der stod skrevet med blyant: » Tro alt, hvad e. H. fortæller dem. George Washington. « Lian gav sedlen tilbage. » Vel! « sagde kommandanten, » Kureren fortæller, at de kongelige tropper i nat dækket af mørket agter at gøre et udfald og overrumple fortet. Ser vi dem ikke, idet de snige sig frem, er vi fortabte, thi natten ser ud til at blive gunstig for dem og fatal for os. I det samme de drejer ind i bjergpasset på den anden side Hudson, vil de give et aftalt signal, efter hvilket hesserne skal støde til udenfor hulvejen. Derfra agter de i forening at liste sig frem under fortet som katten over musen. « » Signalet? « spurgte Siddon. » En rød raket, der sendes tilvejrs, og denne er tillige det eneste, som kan varsle os. Ser vi den, ved vi også, ved hvilket klokkeslet de er ved passet, kan deretter beregne tiden, den øvrige vej vil tage at tilbagelægge, og således lage vore forholdsregler. Ser vi dem derimod ikke, førend de er kommet over Hudson, bliver vi nedsablet til sidste Aland. Fjendens styrke er vor fire gange overlegen, og vi kapitulerer ikke. General herwarlh har aldrig kapituleret. Hans mænd vil det heller ikke. Vi er amerikanere. Vi vil forsvare den jord, vi hat-dyrket og vor ret til at være fri mænd på vor egen grund! Siddon! Fra den yderste og mest fremspringende af de vestlige rastioner vil hele del omtalte terræn kunne overses. Den vender lige mod vest. En mand, der har øje som en glente, og på hvis påpassenhed og sanser jeg kan stole som på mine egne, må stå der på udkig efter lyset. En alenig betror jeg ikke vort liv og vor hæder. Jeg har derimod besluttet — « Kommandanten rejste sig her op og skød feltstolen til side, — » at betro det til den, der har det skarpeste syn blandt hele besætningen, og hvem jeg kender, fra han som syvårs dreng red på mit knæ, — — til den yngste officer. Det er nu allerede silde, klokken er ti. Gå øjeblikkelig ud på bastionen, Siddon, og bliv der, indtil de ser raketten. Meld det da øjeblikkelig ved at affyre et skud — kun ét skud, der er ikke et sekund at spilde. Husk, det gælder liv eller død for tolv tusinde tappre kammerater! « Kommandanten knugede hans hånd fast i sin og slap den først, idet han langsomt vendte sig bort. » Gå med gud, Siddon! Deres kommandant stoler på dem som på sig selv. « Sidden førte hånden til huen og ilede ud. Aftenen var mørk og lummer, en af disse hede auguslaftener, der uvilkårlig Jammer kraften i hver nerve, en af disse aftener, hvor noget lister sig omkring, som en skygge i selve mørket, der bringer en til studsende at se sig om og spørge: » Hvad er det? « Idet Siddon hurtigt passerede vagtstuen, trådte en ting løjtnant ligeså hurtigt ud fra den. » Hvorhen, Siddon? « » På post. « » Hudson bruser højt i aften, — jeg ville ønske, jeg var vel over i den usle jolle. « Siddon studsede og vendte sig hastigt om. » Skal du til Bedford? « » Ja vel! Jeg har netop fået ordrq til at sætte over og bringe oberst d. en forseglet depesche. Her er mørkt, grumset og lummert, hvor man vender sig. « » Lidner, du kunne gøre mig en stor tjeneste. Du går forbi mit hjem. Gå ind et øjeblik og sig til min Broder, at han straks får min hustru og lille Agda ned i den ny båd, og at han uden et minuts tøven ror dem ned til min onkel i west-hook. Sig, at de der vil være sikre for en fare, som i nat truer Bedford, men røb intet videre. Bønfald dem i mit navn om at efterkomme min befaling, men sig også, at han tager den ny båd og for guds skyld ikke prøver den gamle jolle! — jeg skal aldrig glemme dig for dette. « Den tiltalte nikkede og forsvandt bag hjørnet af arsenalet, medens siddan hurtigt styrede sine skridt mod de vestlige volde. Nattens stilhed havde allerede meddelt sig til hele landskabet. Kun Hudsons døsige brusen dybt nedenunder fortet, en negers opsang og en og anden hunds gøen forrådte liv. der var som en almindelig luren rundt om af et eller andet, man mindst kunne forklare sig selv, og som oftest fornemmes midt i lummer dvaskhed. Der var torden og fare i luften. Hvad der forberededes hinsides floden i vest, og hvad der forberededes indenfor fortets mure til angreb og forsvar på liv og død, skete tyst og dækkedes af mørket. Lys skinnede i Bedfords vinduer, beboerne gik til ro, men ingen anede eller så vagtposten, der var udsat; mørket skjulte ham. Over deres hoveder, højt oppe på den vestlige bastion, der i en pludselig afsats sprang frem ud over Hudson, netop hvor denne gjorde en skarp bøjning, stod han ubevægelig og rørte sig ikke af stedet af frygt for, at den skæbnesvangre raket skulle undgå ham. Han vovede ikke at bevæge et lem, men følte sig fastnaglet med blikket ufravendt vendt mod vest. » Det gælder liv eller død for tolv tusinde tappre kammerater. « Siddon holdt hovedet ret oprejst og så ud i lige linje, — som om han sigtede efter centrum i en skydeskive. Hver nerve i hans legeme spændtes, hver muskel strammedes. Åndedrættet blev kort og tungt, og sveden brast frem på hans pande. Det brændte i ham, det bruste for hans øren, som om trommehinderne ville springe. Hele hans livskraft var koncentreret i øjnene, og pupillerne udvidede sig. En flue satte sig på hans pande og stak. Hånden fortrak sig, men han vovede ikke at hæve den for at jage fluen bort. Skildvagten skælvede fra hoved til fod. » En kamp! « bad han i sit hjertes dyb. » En kamp, hvor man kan leve og røre sig. Men denne kamp med ens egne sanser! « En tåge tor øjet! Siddon hævede endnu ikke hånden. I den samlede anspændelse forekom det ham selv, at han lidt efter lidt blev en forstening, han borte og følte intet, han så kun. Siddon blinkede. Vel varede blinket blot et flygtigt, angstfuldt sekund, men dette sekund kunne også have været tilstrækkeligt for raketten. En rædsel gled over ham og gennemrislede ham til marv og ben. Hvor langt led det på natten? Var det over tiden? Stod fjenden alt rundt om fæstningen, og han så ham ikke? Snigende, usynlige fjende! Dansende lygtemænd gøglede for synet. De blev til tusinder, til en lysende hærskare, der fyldte det store, tomme luftrum mellem ham og catskill bjergene. Lyset? Nej, kun det uheldsvangre, stille moi-ke. Han bøjede sig endnu længere frem over. Ville skildvagten spfinge ud fra bastionen? En stråle! En pludselig tanke! Han holdt åndedrættet og lyttede, som om hørelsen kunne skærpe synet. Var det ikke en lyd? — en hvislen? Medens soldaten stod der på post, var uvejret brudt løst. De løsrevne skymasser, der truede ved horisonten, havde trukket sig op over og samlede sig over skildvagtens hoved. men han havde intet set. Tordenen rullede, og lynet gennemkrydsede den sorte nat i funklende zigzag. Det hvislede og suste om ham. Stormen rev i hans kappe, og floden bruste højt under ham. Elementerne vare ikke til for ham. Han stod kun på post. En båd kom kæmpende sig frem ned ad floden. Den var lille og skrøbelig. En ung mand førte årerne, og en ung kvinde og et lille barn sad i agterstavnen. Men båden var sprungen læk, og vandet fyldte den. Henry Siddon og mrs. Siddon arbejdede for livet, de øste begge med hat og med de hule hænder, da øsekarret var skyllet bort, medens det lille barn tillidsfuldt og uden frygt klyngede sig til moderens arm. » Papa hjælper os! Papa kommer nok! « Strømmen førte båden med sig — bort imod den fremspringende bastion. Vandet steg med forfærdelig hurtighed. Mrs. Siddon stod i det sorte, grumsede vand til anklerne og holdt barnet hævet højt i sine arme, for at døden ikke skulle nå det. » Hjælp! « råbte Henry, men i natten hørte ingen råbet. Da opklarede lynet bastionen højt over deres hoveder, og på den stod, skarpt afpræget mod den sønderrevne skymasse, en skildvagt med legemet halvt foroverbøjet og den højre fod skudt frem som til sprang. » Hjælp! « råbte Henry op, men skikkelsen rørte sig ikke. Nødråb på nødråb lød nede fra Hudson, og båden drejedes allerede rundt i boblende hvirvler. da hørtes et lille barns angstskrig. Det blev bange, da moderen begyndte at vakle. Skildvagtens øre havde opfanget et råb, og det var lille Agdas røst. Skulle en fader ikke kende sit barns stemme? Den trængte ind til den inderste krog af det hjerte, der bankede så vildt i soldatens bryst. Mørket skjulte, at skildvagten var bleven bleg som et lig. » Retfærdige himmel! De må alligevel have taget jollen, — båden er sprungen læk! « Det løb rundt i hans hjerne, det bankede med afsindets jernhamre, men skildvagten rørte ikke blikket. » hjælp! « Han kunne springe i nogle sekunder, han kunne i arsenalet få et reb, komme tilbage, kaste det ud! Det var den eneste redning. Klippen skod stejlt ud i floden, og inden båden kunne lægge til — men raketten! De tolv tusinders liv? » Hjælp! « » Må gud hjælpe eder og mig! « Et nyt angstråb og et barns lydelige gråd. Siddon knugede sine hænder sammen. » Hjælp! « lød det atter op. » Jeg — er — på — post! « lød det ned fra bastionen, men tordenen døvede ordene i samme øjeblik, de kom over de blodsprængte læber. Lynet lyste et sekund på et blondt barne-hoved og den unge moders foldede hænder, der omslyngede det. Det var blot et sekund. Skildvagten så det ikke. Hans øje veg ikke fra bjergpasset hinsides floden. Det gælder liv eller død for tolv tusinde tappre kammerater! » Papa! Papa! « hulkede den grædende barnerøst så inderligt, som om det lille hjerte ville briste. Skildvaglen vaklede. Stormen gjorde et kast mod klippen. Der hørtes intet andet, men skildvagten på bastionen, han vidste, hvad der var gået under. Hans kommandant havde kunnet stole på ham som på sig selv. » Almægtige gud, er du nådig og forbarmende, — lag så mit liv. Kun først — — — — raketten 1 « Råbet kom så pludseligt, at det blev et eneste højt, gennemtrængende skrig. Og pludseligt som råbet var synet. Raketten skød op, glimrede og forsvandt. Men i samme nu lød et skud kort og skarpt ud i natten. Det mylrede som sorte bier indenfor fortets mure, og det mylrede som sorte bier rundt om dem. De krøbe, de klattrede. Denne stilhed varede en time, men da klokken slog 1 i tåmuhret i Bedford, efterfulgtes stilheden af en kamp på liv og død. Menneskemasser, kompakte, bevægelige, væltede frem og trængtes tilbage. Tordenslag på tordenslag duvede kamptummelen og våbengnyet. Det ene fulgte hurtigt på det andet, og mellem hvert hørtes dæmpede, kort udstødte kommandoord. Bedford stod i lys lue, og fortet beskinnedes fra neden af den røde flamme fra den brændende stad og fra oven af lynenes blålige ild. englænderne vare kastede tilbage, tordenen ophørt, den rullede kim hult og dumpt i det fjerne, og månen kom frem. Den vandrede langs catskillbjergene og så ned i dalen. Omringet af døde og sårede stod kommandanten tilligemed sine officerer og menige. Han så sig længe tavst om. » Fortet ej reddet «, sagde han dybt bevæget, » og mere end tredjeparten, af mine tolv tusinders liv. Lad os takke for sejren. « Alle blottede deres hoveder. Flere af de sårede søgte at rejse sig op. Nogle støttede sig til brystværnet, andre til en kanon. Med geværet ved foden sang den reddede besætning dæmpet og langsomt: » Nu takker alle gud. « Ingen mindedes eller tænkte på skildvagten, at han havde været til. Men der var én, der ikke havde glemt skild-vagtens offer, og som havde hørt soldatens bon. Én der ser, når målet er fuldt. På den yderst fremspringende bastion, der netop forsølvedes af månens glans, stod skildvagten med hånden knyttet om den afskudte pistol, lænet op mod muren bag ved ham, død, truffet af lynet. Hans ansigt var vendt mod vest, men øjnene vaie lukkede. Døden havde fundet ham — på post 1 døden havde fundet ham på post «, gen tog han. Han stod med ryggen mod vinduet, efter at han ved hjælp af det svindende dagslys havde læst sit sidste manuskript. Dagmar, der den hele tid havde siddet på skamlen med albuerne støttede mod knæerne og ansigtet skjult i sine hænder, så her op på sin fader med store, mørke øjne. Hun så på ham gennem tårer. » Han måtte da kunne have sagt: det er fuld bragt! « sagde hun stille. » Ja «, svarede han sagte. » Og hvor? — under hvilke forhold? « spurgte hun tøvende. » Overalt «, sagde han. » Overalt, hvor gud kræver, vi skal bringe offeret for en højere pligt..den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd'. « Han gik hurtigt ud, og hun blev siddende ene igen. » Ja «, tænkte hun, » han har ret til at sige det, for han har gjort det. « Og i erindringen steg hele hans liv frem for hende, så langt hun kunne huske tilbage. Den sindssyge hustru, hendes stakkels, forpinte moder, som efter hendes fødsel gik om i sjæleangst og sjælekvide, og som han, uagtet lægens, slægts og venners f'orestillinger, ikke sendte fra sig, men beholdt hos sig, skønt hun ødelagde hans liv og ødelagde hans hjem. Han havde jo svoret at dele ondt og godt med hende, at være hende tro i medgang og modgang, i lykke og ulykke! Hun vidste, hendes moder ikke havde fortjent det. Hun havde elsket en anden mand, som skændigt havde forrådt hende. Og dog havde han været hendes vogter og beskytter, hendes tålmodige plejer og hendes eneste trøst og støtte, da dødsangsten overvældede hende. Aldrig et uvenligt ord! Aldrig en utålmodig mine! Holdt ud på sin post til det sidste! Hun rejste sig op. Jo, han havde ret til at skrive, for andre og holde idealet højt! Og hun gentog: » Han har ret til at sige del, om nogen har del, for han har selv gjort det! « Men hun? Ja — at hun levede for sin fader, — det var intet offer, for det var hendes egen lyst og glæde, således som hun elskede ham og beundrede ham både som digter og menneske. Det var jo alt sammen bare så naturligt og selvfølgeligt. Men den højere pligt, for hvilken selv disse naturlige pligter måtte vige? Hun stod en stund, så åbnede hun døren og gik ind. » Fader «, sagde hun, » hvis jeg nu i livet skulle komme i tvivl om, hvilken vej jeg skal gå — « » Vælg da den, som er dig mest imod «, sagde han. » Men hvis den nu er besk som døden selv, og det stakkels hjerte krymper sig i smerte og slet ikke kan bære denne forfærdelige resignation? « » Så vil livet og lidelserne optugte en, til man får et stærkt hjerte, som kan bære uden at briste. « Hun gøs. » Og når man så har tvunget sin oprorske natur? « » Tvunget? Nej. Et tvunget offer er værdiløst. Det må bringes frivilligt. Det må være sjælens trang til at ofre sig for andre. « » Fader «, sagde hun. Han gik hen og tog hendes hænder. Jeg har valgt et eksempel fra den nordamerikanske uafhængighedskrig, det har i virkeligheden gået for sig således, som jeg har beskrevet det, jeg har kun forandret navnene og sledforholdene, og det illustrerer bedst, hvad jeg mener, netop fordi dem militære disciplin skærper pligtfølelsen og absolut fordrer lydighed til døden; men det passer for enhver krig, vi fører, eller er nødt til at fore mellem eget ønske og egen uligt. Hvor gud har sat mig på post, der må jeg blive, indtil jeg bliver afløst af sejren eller af døden. Dig har jeg søgt at opdrage i den samme åndelige tugt, hvori gud har opdraget mig. Ikke for at du skal blive et lykkeligt menneske, for — å barn, kunne vel nogen unde dig lykken lidenskabeligere, end din fader kunne unde dig den? — men for at du skal blive et godt menneske, som ikke svigter sin egen samvittighed, og — fordi jordens lykke er det ror, hvortil du støtter dig, men som går gennem din hånd i « Han tog hende i sine arme, kyssede hende gang på gang og gik derpå ud på sin sædvanlige aftenspadseretur. hun blev igen siddende alene tilbage med sine egne tanker. En forunderlig følelse af, at hun stod ved et alvorligt vendepunkt i sit liv, en overvældende, næsten lammende fornemmelse af, al der ville ske noget, og at hendes stille, sekstenårige samliv med den fader, hun elskede så over al beskrivelse, på en eller anden måde ville være endt eller forstyrres, havde ligesom med kold hånd grebet fat om hendes hjerte lige fra det øjeblik af, hun i tankerne stod med Siddon på post ude på bastionen og så ham stå der ( lod, truffen af lynet. Og var del ikke den samme forudanelse, der havde bragt hendes fader til netop nu at skrive » På post* som et slags testamente til hende, og som nu havde lagt ham de alvorsfulde ord i munden? Hun blev siddende på verandaen, — hvor længe vidste hun knapt selv. Villaen lå på den danske kyst og havde fra den høje skrænt af fri udsigt ud over Øresund. En sådan nat! Månen dryssede sit lys ned over Sjælland og hyllede land og sø ind i en søvn lig prinsessens i den fortryllede skov. Tusinder af lys blinkede på Danmarks kyst, medens en lyståge hvilede over Skåne. Og mellem de to lande Sverige og Danmark bredede sundet sig, denne alfarvej for Europas nationer. Kronborg fæstning og Helsingørs toldvæsen havde der gennem århundreder uden videre kunnet spærre af for skibsfarten. Det forekom hende, som om en gud en gang i tiden måtte have åndet hen over havet en dag, da det var glat som et spejl, og at det danske ørige steg op af havets skød i biode linjer ligesom de bølger, hvoraf det var dukket frem. og i denne månelyse sommernat foregøglede hendes fantasi hende lokkende syner. Hun syntes, ellepigerne slyngede deres slør om bøgestammerne og vævede dem videre fra træ til træ. Naturpoesien tog hende fangen. Månen gik højere op på himlen, og skyggerne trak sig længere og længere tilbage, medens skibe fra alverdens lande blev lydløst ved at glide ud mod Kattegat. De mørke skrog aftegnede sig mod Vandel ligesom mod en lysende metalflade, der ikke duggedes af noget åndedræt. Fra en nabovilla spilledes på et piano en brusende Vals, fra en anden klimpredes der et sagte akkompagnement på en guitar, medens der fra Marienlyst lød svulmende hornmusik. Sagte steg senere op til hende firstemmig sang fra en båd, der lå lige ind under kysten. Dæmpet og blødt intonerede den: de gamle sagn fortælle os lidt, at hvor man så på ensomt sted fremvælde en natlig. Flamme blå, der lå en skat begravet, og himlen havde blid med lykke den begavet, hvis skæbne drog ham did; men var han end beslægtet med ånden, — skattens vagt, han kun ved nåde mæglede at få den i sin magt!* ) Dagmar lyttede åndeløst og indåndede i dybe drag den stærke rosenduft fra haven. Over badeanstaltens Tage og » Hamiets grav « funklede en regn af raketter, og fra terrassen nedenfor lod lystig latter og muntre slemmer. * ) Kristian Winther. hun bøjede sig ud over rækværket og så ned. Fire—fem elegant klædte damer og herrer omringede bordet i det åbne lysthus. På den hvide dug stod en høj lampe med en skærm, hvis rødlige lys flød sammen med månelyset, beskinnede frugterne i søivvasen, den perlende vin i de halvttømte glas og de omkringsiddendes leende underansigter. Overansigterne skjultes af hatteskyggernes mørke. Dagmar kunne ikke få sine øjne fra disse lysvirkninger. Hun indsugede med syn og hørelse den æsttetiske livsnydelse og potenserede livslyst. Den var så ægte national og uforfalsket. Det var jo nu en gang et gammelt kulturland, hvor kunsten sejrrig trængte sig ind på alle områder! Ind i dets industri, ind i selve nationens tilbøjeligheder. Og det var et gammelt folk af erobringslystne vikinger, der havde betvunget sakser og vender og en tid lagt England, nordtyskland og Normandiet under sit herredømme. Nu var det et lille, æsttetisk folk af kunstnere, videnskabsmænd, digtere og kritikere. Var hun ikke en kunstners barn? Om det blev til noget, var et fremtidssporgs-mål, men hun havde også kunstnernaturen i sig. Alt omkring hende åndede jo bare glæde. Et heftigt begær efter nuets nyden greb hende, — sorgløs — som fuglen i luften! Tætte skarer og vogn på vogn vendte kl. elleve ad strandvejen hjem fra skoven, fra dyrehaven. Nogle sang: » Danmark dejligstvang og vænge «. Andre nynnede: » Der er et yndigt land, det står med brede bøge «. » Glæd dig ved livet i din ungdoms vår, pluk glædens roser, inden de forgår! « Sang en klingende mandsrøst nede i lysthuset. Dagmar kunne høre, de stødte glassene mod hverandre. Men da sneg der sig over hende en så forunderlig, vemodig følelse af, at for hende var der ingen plads tilovers ved glædens bord. Hun havde nu en gang fået sorgen i vuggegave. Hun havde aldrig været ung; opvokset i sorg, opdraget af sorg følte hun sig allerede gammel og træt. Det var ikke seksten somre, men seksten vintre med håb ikke mere for dette, men for det andet liv. Hun vidste godt, både hun og hendes fader blev kaldte overspændte, eksalterede eneboere, der ikke lignede andre mennesker. Men han var digter, og ham blev det tilgivet. Denne skiftende skov af master, i hvilken lanternerne blinkede lig st. Hans orme! Ingen ro et sekund! Et uafbrudt perpeteum mobile — rastløst som livet selv. Skygger, lutter skygger! Og over land og det blå, brusende hav — verdensrummets bestandigt vandrende kloder! » Å «, tænkte hun, » disse millioner og alter millioner af stjemeøjne, der synes at se al ting, at udspionere al ting, medens jorden sover! « Mod nord lyste Kronborgs mægtige fyr ud over indsejlingen, medens Holger danske nede i fæstningens kassematter efter sagnet sad og sov og ventede på den stund, da han skulle rejse sig op som den nationale krafts legemliggørelse. Da lod pludseligt klaprende hovslag, en vogn kom rullende i rasende fart, forvirrede råb og fodtrin af tililende mennesker, derpå et højt angstskrig. Dagmar for op som vækket af et slag, styrtede ind gennem huset ud på hovedtrappen, der førte ned til strandvejen. To prægtige halvblods kom jagende i strakt karriere, kusken havde tabt magten over dem. Frådende, skumdækte galopperede de af sted, de spadserende fore forfærdede til begge sider, det gjaldt blot at komme undaf, og der — lige midt på vejen faldt et barn. Moderens skrig gik videre fra mund til mund. Dagmar så det lille, sprællende, buttede barnelegeme, den hvide arm, det lyslokkede hoved i en gysen for gennem hende, hun stod forstenet, med rædsel i øjnene. Om hun nu turde vove livet! Da kastede i et nu — der var kun sekunder at gøre på, — en mand sig mellem barnet og de jagende heste, greb dem ved bidslet, tvang dem med kæmpekræfter på bagbenene, barnet blev uskadt revet bort, og —• Dagmar sansede intet mere i al den tummel og forvirring, der opstod, end den samme mand og de stejlende hestes vældige hove! Men barnet var frelst, hestene standsede, uden at nogen ulykke var sket. Hun lænede sig op mod trappegelænderet for at sunde sig lidt efter den udstandne skræk. Det bruste for hendes øren,'og hendes hjerte bankede, som om det ville sprænges. Men hvor var der stille! Så underligt stille! Hvorfor brøde dog ikke alle disse mennesker ud i jubelråb, fordi det lille, søde barn var bleven reddet? Da kom de langsomt bærende med ham. Hun behøvede ikke at spørge. 1 samme nu vidste hun, hvem det var. Hendes ophidsede blod blev pludselig koldt som is. naturligvis — hun havde ikke turdet gøre det, men han havde gjort det! Hun gik foran, viste vej til sovekammeret, der lagde de ham på hans seng. Han åndede svagt, men han var bleg, og øjnene vare lukkede. » Fader «, sagde hun. En læge, der hurtigt var kommen tilstede, bøjede sig over ham. » Det er en indvendig forblødning. « han rystede på hovedet. » Det er snart forbi. « » Fader «, sagde hun igen. Men den dybe Jammer i hendes røst nåde lians bristende hjerte. Han slog de store, mørke øjne langsomt op og så på sit barn med uudsigelig kærlighed. » Gud har taget mig afsides «, mumlede han. Og kort efter tilføjede han: » Bastionen — døden — — fandt ham — — på post! « Nogle dage efter blev han begravet. Aviserne mødte med lange sørgesange, omgivne af en bred sørgerand. Alle skreve om den digler, Danmark havde tabt, ingen skrev om mennesket. Til tegn på den nationale sorg flagede » Dannebrog « på halv slang. Over Københavns hustage, over strandvejens villahaver og mellem bøgetræernes kroner vajede det kære, hvide kors på den røde grund, det over seks århundreder gamle banner, som folkekærlighedens og folkeærefrygtens sagn fortalte var falden ned til danerne fra selve himlen, da de kæmpede for Kristi kors mod de hedenske vender. Han, den døde, havde sagt, det burde være et helligt tegn på selve folkets ideelle tro og stræben. « var det det? « tænkte hun. Hun så ikke andet, end at det tog sig så dejligt og livsfriskt ud mod all det yppige grønne og i det smilende landskab gjorde en ypperlig, dekorativ virkning. Det syntes jo at vaje for liv og glæde og ikke for død og begravelse. I frue kirke stod hans egetræes kiste skjult af roser og violer, og kranse af sølv og blomster, egekranse og laurbærkranse dækkede hele korets gulv. Lange taler blev holdte, den kongl. Operas bedste kræfter sang: » Lær mig o skov at visne glad! « og » Dejlig er jorden, prægtig er guds himmel! « Hun hørte og så alt sløvt, ligegyldigt som én, det ikke kom ved. Det var bare en følelse af tomhed. Hele verden var hul som en æggeskal. Først da præsten sagde: » Afjord er du kommen, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå «, og de tre, tunge skovle jord kastedes ned i graven, var det, som om de faldt på hendes eget unge, varme hjerte. Ét havde hun dog sat igennem: han sov ikke den sidste, lange søvn ved hendes side, som havde ødelagt den lavslykke, han havde fortjent. Og gud havde taget hende » afsides «, for hun havde mistet sit eneste på jorden. » Ja det er nu godt nok «, sagde madam Lindal, den gamle, mangeårige husholderske i det nu snart opløste hus, da hun og stuepigen på begravelsesdagen sagde og ventede på Dagmars hjemkomst fra kirkegården, » jeg hørte nok, hvor ofte han lærte hende, hun skulle stå på sin post og ikke give tabt. Men så skulle han, gud hjælpe mig, ikke have gjort hende så from og god og værgeløs mod livet. Han har jo ligefrem blotstillet hende. Jeg gad nok vidst, hvad det kunne nytte, at stille en soldat på post uden et pantser eller et våben til at forsvare sig med? Et sådant stakkels, ømskindet hjerte vil jo lide dobbelt, firdobbelt af, hvad andre, mere bårdhudede mennesker kan tage imod uden at kny. « Og den brave, jevne kone tilføjede bekymret: » Vorherre ved, hvordan livet vil fare med hende! Jeg er bange, det bli'er ikke altid søndagsvejr. « — » Hvorfor gjorde jeg det ikke? « sagde Dagmar i sin sjælenød til sin faders ven, den gamle, venlige præst, da de kørte tilbage til det hus, som ikke mere var et hjem. » Hvorfor gjorde ikke alle de andre det? « spurgte han. » Det kommer ikke mig ved «, svarede hun kort, » jeg véd kun: jeg gjorde det ikke. Jeg var bange, rådløs, — jeg kunne have gjort det, jeg gjorde det ikke! « » De kunne ikke have gjort det. De havde behovet en mands kræfter. « » Det er det samme. Om jeg så havde haft ti mænds kræfter, jeg havde ikke gjort det «, vedblev hun hårdnakket. » Jeg havde ikke bragt Offret! « » De er syg på sindet, barn «, sagde den brave mand. » De har taget i arv efter deres fader det, som er så sjældent her i livet, det som skaber helte, martyrer, men også sindssyge mennesker. Mange kalder det idealitetsgalskab. Men her synes jog nok, kære barn, at de fordrer mere af dem selv, end gud fordrer af dem. « i snevre forhold med de små skæbner går alt sin vante, ensformige gang. Den enes livsskæbne skiller sig ofte ikke så synderlig meget fra den andens, og når menneskene læse en eller anden sensations-roman, sige de i regelen: » Ja, sådan går det kun til i romanerne. « Men sådant sige de, fordi de ikke vide bedre besked. Den fortvivlelse og den jublende lykke, de kunne føle, der leve livet med fulde, kraftige åndedrag, ville lyde som et eventyr for dem, der vegetere eller slide sig igennem i stedet for at leve. De tør knapt trække vejret — enten af ydmyg beskedenhed eller på grund af forholdenes knugende magt. Den eneste betydningsfulde forandring, der sker i dette stilleben, er døden. For dem, hvem kun forholdene have hæmmet, må så erstatningen ligge i deres indre livs spæn-stighed, i sjælens tragiske kamp mod nattemaren. For dem derimod, der af mangel på selvtillid, af mangel på respekt for egen eksistens, ikke en gang har turdet kæmpe mod dens hjertelammelse, de have dog været mere eller mindre skindøde alle sammen. men det store verdensliv er et broget kalejdoskop, hvor skæbner, nationaliteter ofte på den forunderligste måde blive rystede sammen. Således gik det også til, at hr. Molander i slutningen af sit halvtredsindstyvende år befandt sig som chef i spidsen for det velrenommerede vin-firma » Molander, hjarthstrøm & co. « i Nancy, og da han nu fandt, han havde nået sine ønskers mål og pludselig ved sin formiddags-cigar og et glas absintt mindedes, at hans bedstefader havde været finne, at hans bedstemoder havde været lap, samt at hans bedstefaders søster en gang i tiden nok havde giftet sig med en russisk Matros ved navn Nikolaj eller noget lignende, følte den ensomme. Ungkarl pludselig noget af slægtkærligheden røre sig i ham. Han fandt, det ville dog være ganske morsomt at træffe nogen af sit eget kød og blod, foruden den søstersøn, han havde i Frankrig, enten det nu var en nikolajewna eller en nikolajewitsch. Og så længedes han efter at se Finland, dette suomis land, hvor kalevalas store national-epos, kalevalas enestående gude- og heltesaga var skudt op. Et mægtigt, imponerende folke-monument, der havde stået urokkeligt, fredet med ærefrygt gennem århundreder i » Jeg føler mig i slægt med det land «, sagde han til hr. Hjiirthstrøm, » i slægt med dets natur. Jeg vil ved selvsyn overbevise mig om, jeg ikke tager fej]. « Hr. Molander rejste altså sammen med sin kompagnon, hr. Hjiirthstrøm, der også var finne af ekstraktion, til Helsingfors og derfra til Uleåborg, hvor det endelig efter utallige forespørgsler efter Kalle Molanders descendenter opklaredes, at der vistnok fandtes en Nikolaj Nikolajewitsch i kola. med denne besked drog kompagnonerne op til Finland og derfra til det arme, fattige pohjola* ). Det var i det Herrens år 1854, da englændere og franskmænd sloges med russerne om Tyrkiets » være eller ikke være- nede på Krim, eller rettere: de sloges om » Æren «, som den sidste fransk-russiske version lod i 1893. Man tænke sig hr. Molander, der var vissen og tor med et lyst bukkeskæg, og hr. Hjårthstrom, dei- var ligeså tyk og jovial, som hr. Molander var tynd og stilfærdig, siddende på skydskærren omgivet af en forskansning af plæds, overfrakker, fiskestænger, madkister fulde af hermetisk lukkede krukker, tørrede frugter og diverse sorter vin, og man er øjeblikkelig sat ind i situationen. Hr Molander, der som alle mennesker havde sin svaghed, — hans bestod nu i et halvt æsttetisk, halvt kulturhistorisk sværmeri, havde sin lorgnet på og sad til en passende begyndelse og læste i genparten af et manuskript fra 1723, og hvis titel lod som følger: » Relation anlangende find-lappernis så vel i nordlandene og finmarken som udi numedalen, snåsen og Sæbye, deres afguderi og satans dyrkelse, som tid efter anden er blevne udforskede og decouvrerede. « På vejen fra Uleåborg til kusamo var der efter hr. Molanders erklæring intet at bemærke undtagen åserne med deres moradser, sandmor og rulleslenssletter og de afbrændte skove, der takket være Uleåborgs tjærebrænding — fra Uleåborg udføres nemlig årlig 60,000 Tønder tjære, — stod » døende i deres hvide ligskrud «, og » stirrede stift på de forbifarende rejsende. « * ) Lapland. » Hvad kalder du for ligskrud? « spurgte hjarth-strøm. » Tågen «, svarede Molander. Først da de rejsende kom til ijojokis's floddal, og pudas-jarvi med sine Holme og indtungede næs bredte sig ud for deres øjne, mente Molander, » al de nu endelig havde fundet en oase i ørkenen «. Da de'imidlertid passerede manselkas lave, skov-bevoksede ryg, sov han de retfærdiges søvn, og da uleå-tråsks og sajinens vandkummer glimtede frem mellem hængebirkenes hvide stammer, havde hjarth-slrom allerede for længst gjort ham selskab. Først da de skulle passere vandskellet mellem oulanga og kemj, blev de sovende kaldte tilbage fra drøm til virkelighed. Denne virkelighed gjorde sin ret gældende med fornyet kraft, da de ved ankomsten til kusamo opdagede, at man på grund af frosten det foregående år ikke kunne opdrive andet end Brod af furrubark. Kusamos smukke kirke og landsby - bestående af store, renlige gårde, lå vistnok malerisk på en veldyrket tange mellem to spejlblanke indsøer, men distriktet var frostlændt, og kusamo måtte hente sit korn fra kom ved hjælp af renskyds. » Hvad hjælper det så, at kusamos kirke bærer en kuppel i byzantinsk stil? « klagede hr. Hjiirth-slrom i sort fortvivlelse. På kusamos skydsstation hændte for øvrigt intet, der fortjente at noteres, uden at en gammel finne, der stod og så hjarlhstrom pakke ud sin proviant, hævede hænderne mod himlen og udbrød: » Voi, taivahan korkia jumala! « — » O, du himmelens store gud! « Medens Molander spiste sil furrubarkbrod, beundrede hr. Hjarthslrøm den finske hundes renlighed, de blanktskurede » Trær

1870_CS_PaaRov

På Rov

CS

CS

Paa Rov

female

1870_CS_PaaRov.pdf

C.S.

dk

Paa Rov

Original Roman

n

gothic

A. Christensen

KB

pdftxt

nan

nan

O

Hører du ej, hvor klokkerne klinge. Sørgebudskab til folket de bringe, kongen er død. Folket det sørger; med sukke og tåre lægges kong Frederiks lig på båre, død bringer nød. Det var i november 1863. Kong Frederik den syvende var død på Gottorp slot; to dage senere var efterretningen derom først nået til byen Tønder i det slesvigske. Sorg, skræk og forvirring udbredte dette dødsfald overalt i Danmark, men dog mest i Slesvig. Kongen var død uden at underskrive fællesforiatningen, så at enhver kunne indse, at Tyskland, dette forsultne, umættelige og ærgjærrige uhyre, på ny ville udstrække sin rovbegjærlige hånd efter sin mindre og svagere naboes ejendele. I selve Tønder by var befolkningen delt i to polttiske partier, uemlig et tysk og et dansk; desværræ må vi tilstå, at det førstnævnte parti var det overvejende; fanatiske tysksindede borgere, med en gal minhandler i spidsen, samlede sig på gæstgivergården „ Stadt Hamburg “ og under storartede hyl debatterede de der spørgsmålet: Slesvig-holsten som et selvstændigt rige. De danske samlede sig i stilhed på humlekærren, en beværtning, som var på torvet; men heller ikke der kunne de have fred, den tyske stortalenhed forstyrrede ikke så sjælden den næsten tavse dansksindethed, som ved en kaffepunsch eller et glas toddy søgte ind under humlekærrens gæstfrie tag. For at gøre vore læsere bekendt med de slædlige forhold, bliver det nødvendigt at vi underrette dem om, at der en Fjerdingvei fra Tønder ligger en lille by ved navn møgellønder hvis indbyggere vare fuldstændig danske, men deres godmodighed gik så vidt, at de tålte wuhlernes forhånelser, ja man har endogså havt beviser på at den omtalte vinhandler har i møgellønder, ustraffet, ved lteenkast sønderskået alle vinduerne hos en derboende dansk. På byens Hovedgade, omireur udenfor den derboende boghandler mødtes den 20de i nævnte måned en købmand, hvem vi ville kalde Hoffmann, med en lærer fra seminariet ved navn Petersens „ Nå, Petersen, “ begyndte købmanden, efter at de havde hilst på hinanden, „ hvorledes går det? “ „ Sørgeligt! “ svarede den tiltalte. „ De sidste dages efterretninger har gjort, at lovløsheden griber mere og mere om sig, i formiddag var der stort spektaklel på skolestuen. Fire flensborgere kom først midt under læsetiden, og med en sådan støj, at rektoren måtte påbyde dem taushed, men i stedet for at efterkomme opfordringen gjorde vore fire cavalerer kun endnu mere rabalder, ja de vare endog så frække, at de vovede at udskælde den gamle rektor for en dansk slyngel! Følgen heraf udeblev heller ikke; thi under en almindelig misbilligelse fra alle de andre elevers side blev de derpå udviste. “ „ Hvordan vil dog alt dette ende? “ sagde Hoffmann. „ Dette er destoværre ikke det første forsøg på opsætsighed i de få dage siden efterretningen om kongens død kom hertil. Ved te ask at viiuhandleren iaftes har holdt storartede taler imod den danske negering henne på hotellet; gildet endte med afsyngelsen af schlesrvig-holstein mehrumschlnngen, og da gensd ' armen kom, blev han tilbagevist med det råd at det var bedst for ham, om han ville pass « Sig selv, da den danske despotismes tid nu var forbi; der var ikke andet for ham at gøre end at gå sin vej, og det gjorde han også; men han gik lige op til borgermesteren, til hvem han meldte det hele. Lidt efter kom han tilbage med to politibetjente og en gensdarm til; men imidlertid havde hele selskabet bortfjernet sig, og vore embedsmænd fik en lang næse. “ „ Det bliver en skem tid vi gå i møde, “ Sukkede Petersen, idet han gik ned ad gaden med købmanden. „ Hvad straf tror te nu at vinhandleren og de andre får? “ spurgte sidstnævnte, da de havde gået lidt. „ Formodentlig en mnlkt! “ var svaret. „ Hvis autoriteterne under de nuværende forhold kan tage sig af sagen. “ Vore samtalende havde nu nået torvet. „ Går de lidt ind med på humlekærren? “ Spurgte købmanden. „ Ja, jeg spiser til middag der, “ svarede læreren. I humlekærren søgte mange slags mennesker, ligefra bonden til embedsmanden, og på den dag vi omtaler var der eil usædvanlig masse sav lede. Mange forskellige spørgsmål blev her drønede, men hovedlhemaet var dog kongens død. Da Hoffmann og Petersen trådte ind, førte en musiker ved navn Christensen ordet: „ Nu har jeg i fjorten år været statsmusikant her, “ sagde han, „ men aldrig har jeg oplevet mage til disse tider; frækhed og nederdrægtighed driver nu ganske åbenlyst sit spil, det lader jo til at lovene kun er skrevne for et syns skyld; jeg kom i nat tilligemed mine sønner fra en ven i g. øgeltønder, hos hvem vi havde tilbragt afte.... nun i c; pe vare ru komne midt på hjemvejen tør el helt selskab uf syngende medlemmer standsede os. Der har vi Christen Trompeter brølede viinhanvieren på babylonisk dansk; han kommer som han var kaldet, og så har han begge ungerne med sig; — gå ind du og tag jeres tulhorn så kan du og drengene tude os et stykke herude på landevejen, der er en prøjser til dig, og en rød til hver af de andre at fortjene; kommer eensd ' urmerne her, får de prygl, “ vedblev han henvendt til de andre, som besvarede hans tale med hurruråb. „ Kongen er død, “ svarede jeg, „ og vi må ikke blæse. “ „ Hold din mund, “ sagde vinhandleren, „ vi har ikke haft nogen konge, han var kun hertug, og om han lever eller er død, det kan være os ligemeget; nu vil vi have musik og det skal være schlesvig-holskein; henter du nu ikke jeres instrumenter, så skal vi slå takt både på din og drengenes ryg; jeres skrål kan da gælde for liedertaffel- musik. “ Hans tale blev modtaget med stort bifald af det halvt berusede selskab som omgav ham. „ Hvis du nu ikke gør det som vi vil have, så slå vi et par ribben ind på dig og ungerne; jeg har længe haft både dig og dine i kikkerten, du danske slyngel, hviskedee vinhandleren mig i øret. — hvad var der nu for mig at gøre, jeg måtte vise gode miner til sket spil og bekvemme mig til at opfylde deres forlangende; men på vejen til mit hjem, hvortil hele skaren fulgte mig, fik jeg en ide. Min kone og mine andre børn vare i Møgeltønder i nat, hvorfor jeg foreløbigt altså intet havde at frygte, for dem; pigen var den eneste, som var hjemme. Som i ved, er mit hus det sidste her i byen, og da vi kam dertil, kunne jeg på det brændende lys se, at pigen endnu var vppe og ventede på os. Gå nu op og hent jeres tutteretutter, sagde vinhandleren, vi andre bliver nedenfor, for ikke at forstyrre hendes nåde, madamen. Da vi vare komne indenfor døren, var det første jeg gjorde, at skyde slåen for og stænge den. „ Op drenge, “ Hviskedee jeg, „ sig til Maren at hun tager benene på nakken ind til humlekærren, bag om huset. I andre lister jer samme vej, jeg kommer siden. Hans og Christian forstøde mig øjeblikkeligt, og snart havde jeg den tilfredsstillelse at se dem alle tre forlade huset, idet de ubemærket flygtede over Marken; nu var det først tid for mig mal tænke på min egen sikkerhed; i en fart låsede jeg alle dørene, sad lyset i vandfadet, for at det ikke skulle afstedkomme ulykker og fjernede mig ganske sagte. Da jeg lykkelig og vel var kommet et stykke ned på Marken, hørte jeg de rasende sønderflåe mine vinduer med stenkast. — hvad skal jeg nu gøre? mit hjem tør hverken jeg eller min familie søge til natten, da politiet ikke kan skænke mig den fornødne assistance, thi det bliver nødsaget til at sammenholde sine få kræfter for andre tilfældes skyld; mine ejendele vil jeg heller ikke gerne miste, thi de få stumper jeg nu har, har jeg været fjorten lange år om at samle. “ „ Lad os hjælpe ham! “ støjede forsamlingen. „ Jeg kører ikke til Løgumkloster i aften, “ sagde en af de tilstedeværende, en tyk, kæmpestor vogn2 mand, „ jeg gad dog set hvad vinhandleren vil sige, når jeg lægger min velsignede næve på hans visne krop, jeg skal dælen gale mig lære den giftblander at klinke vinduer hos folk. Gå du kun hjem, Christensen, “ vedblev han henvendt til denne, „ i nat må du huse mig og et par gode venner, og skulle så de tyske wsler komme, så skal de nok få hakkelse, såsandt som mit navn er Christen persen. I morgen kan du pakke dine pakkenilleker sammen og køre dem hjem tilmig og vor Mo ' er; når kongesorgen er forbi kan du jo altid komme tilbage; fanden skulle opholde sig imellem kjæltringekrammet, når man kan være fri derfor! “ Den brave vognmand høstede almindeligt bifald af de tilstedeværende. Klokken kunne vel være 11 samme aften, da en renlig vandrer gik på vejen mellem Tønder og Møgeltønder, han kunne omtrent være gået halvveien imellem de nævnte byer; da han pludseligt standsede og gav sigtil at lytte; derpå satte han begge hænderne for munden og efterlignede, så godt som det var ham muligt, et ugleskrig og gav sig atter til at lytte; det var åbenbart et signal, som han ventede besvaret, thi da alt vedblev at være stille rundt om ham, udbrød han ærgerligt: „ Gid da også fanden havde brevskriveren,. Hvis jeg virkeligt skulle være bleven holdt for nar. — jeg vil dog forsøge det endnu en gang, “ vedblev han lidt efter og gjorde atter et forsøg med. Ugleskriget. Denne gang blev det besvaret, thi langt borte på Marken hørtes et lignende. „ Nå, endelig! “ udbrød manden, da han, så godt som mørket tillod det, noget efter skimtede en skikkelse, som i stærkt løb styrede lige hen imod ham.. „ Jeg mærker de er mere præsis end jeg, “ Sagde den sidstankomns, „ jeg troede sandt for dyden ikke at de var kommet. “ „ Klokken er jo 11, “ var svaret. „ Herren har altså modtaget mit brev? “ „ Det seer de jo, eftersom jeg er mødt på det deri angivne klokkeslet, skønt jeg ikke kan begribe, hvad de har at sige mig, og isærdeleshed på en landevej og på denne tid af aftenen. “ „ Giv tid, gode herre, og de vil se at jeg kan være dem til stor nytte; af det tegn, som stod i brevet, kunne te jo også straks se, at jeg var indviet i forholdene; jeg vil derfor blot sige dem, at ham, som de undertiden har haft med at gøre, han konimer ikke mere, og jeg kan derfor om de så synes, godt træde i hans sted. “ „ Hvorfor kommer han ikke mere? ' ' „ Nej, for han har fået forfald. “ Der blev nu en pause under hvilken de to personer tavse ved hinandens side skrede frem på vejen. Endelig begyndte den første. „ Hvad er det så de vil mig? — og hvad er deres navn? “ „ Navnet gør mindre til sagen, men siden de ønsker at vide det, så kan jeg gerne sige dem det; jeg hedder Fischer, men skulle de tilfældigvis støde på mig, så kan det gerne være, at de vil erfare, at jeg også har andre navne, men for deres egen skyld, så vil jeg bede dem om, altid at lade som de ikke kender mig; — se det var nu det, — men jeg kan også lade dem vide, at de ikke i nat kan komme til at hævne dem på musikanten, da han har endeel gode venner oppe hos sig, som blot venter på at de og deres skal komme for at give dem tak for sidst. “ „ Fordømt! “ udbrød den anden, „ jeg har fra en sikker kilde fået underretning om at han med familien i morgen rejser til Løgumkloster. „ Han rejser ikke, “ svarede Fischer med overbevisning. „ Hvoraf ved de det, menneske? “ „ Man kunne muligvis forhindre ham deri. “ „ Men hvorledes? “ „ Jo seer de; hans bestemmelse er, at køre imorgen med Christen persens store fragtvogn, men sæt nu, at hestene blev syge i nat så nødtss han jo til at blive. “ „ Ja, men hvordan skulle det gå til? “ „ Det patager jeg mig! “ „ Ja men hvad kan alt det nytte, han venter jo at jeg vil hævne mig på ham, så hvis der skeer det mindste, så vil han straks gøre anstalter til at få mig fængslet, isærdeleshed da han i sin pult har beviser imod mig. “ „ Ville de gerne have dem tilintetgjorde? “ „ Jeg ville give hundrede prøjsere for at de vare i mit værge. “ „ Det er for lidt, hr. Vinhandler, mindre end trehundrede kan ikke gøre det. “ „ Såmeget vil jeg ikke give. “ „ Godt! Godnat! “ og dermed begyndte Fischer at gå. „ Bliv dog et øjeblik, “ sagde viinh and leren, idet han greb ham i armen, „ det er dog et forbandet hastværk de på engang har fået. “ „ Det er koldt og jeg begynder at fryse, desuden har jeg ikke lyst til at spilde hele min gode nattesøvn for at tinge med dem. “ „ Men vi kan jo dog tale om sagen, når de skaffer mig papirerne, så vil jeg give dem de tohundrede prøjsere, men mere har jeg sågu ikke råd til. “ „ Godnat! “ „ Hør mig dog, “ vedblev vinhandleren, „ jeg kan gud hjælpe mig ikke give dem mere, da jeg selv er i forlegenhed for øjeblikket, men ikke destomindre, så skal jeg se om jeg ikke kan få 50 Måns, og det kan måske være vanskeligt nok. “ „ Hør nu brun, “ svarede Fischer, idet han pludselig forandrede tone, „ hold bare op med det klynken, for jeg tror ikke et ord af hvad de siger, jeg ved med bestemthed, at de ligger inde med 1000 daler som de har modtaget fra højere vedkommender for at fremme agitationerne her i Slesvig; jeg kunne godt tage pengene fra dem, men det vil jeg ikke, lerlighed, selv iblandt kæltringer, fører dog bedst til målet. Altså vil de give de trehundrede? “ „ Jeg nødes jo dertil, “ svarede vinhandleren med et suk. „ Men hvorledes vil de bære dem ad med at få papirerne, og hvorfra ved de hvor Christensen opbevarer dem? “ 15 „ Jeg ved alt! “ svarede Fischer. „ Oho, jeg er en gammel rotte, jeg har ikke fået hvide hår 1 omsonst, — jeg ved endogså hvad de vigtige s papirer indeholder, jeg ved, at de alene kan takke z musikantens gode hjerte for at de ikke allerede k for syv år siden er kommet på skafottet. “ z „ Ti! for himlens skyld, “ hviskedee den æng- z stelige brun. „ Kan de se, jeg ved alt! “ vedblev Fischer hoverende. „ Men jeg vil ikke benytte mig deraf, jeg har brug for de trehundrede prøjsere, og dem vil jeg have, det er det hele. — når kan jeg få dem? “ „ Om en time, “ var svaret. „ Godt, så vil jeg være her om en time, “ Sagde Fischer, og dermed vendte han den anden ryggen og gik. Vinhandleren stod et par øjeblikke grundende, derpå tog han en rask beslutning og gik hurtigt. En time senere træffe videm atter på vejen. „ Dennegang var jeg også den første, “ sagde Fischer da de atter mødtes. „ Ja, jeg blev opholdt længere end jeg havde formodet, “ svarede brun. „ Sig hellere, at det næsten tog en halv time d med at lure udenfor humlekærrens vinduer, for om muligt at høre lidt af det, der blev talt om derinde. “ Brun så aldeles forbavset på ham, thi det forholdt sig aldeles som han sagde. „ Er dette menneske da djævelen i egen person? “ Mumlede han. „ Ja, et stykke af ham, “ svarede den anden grinende, „ forresten skal de aldrig nævne djævelen ved midnatstid, for så kommer jeg altid, husk på det, gamle. Vinhandleren trådte et skridt tilbage og korsede sig. „ Har de pengene med? “ „ Ja, her er de. “ „ Godt, så kan vi sætte os ned her ovre på Marken og tælle dem. Med disse ord åbnede han en hidtil skjult tyvelygte, og lod skæret derfra lyse lige ind i Bruuns ansigt. Denne veg forfærdet tilbage, idet han udbrød: „ Er de gal, menneske, der kunne let komme nogen og se os. “ „ Vær de kun rolig, skulle der komme nogen vil vi nok blive advarede, der er både ugler tilhøire og venstre, og de tuder godt! Imod tøvejr er ugleskriget altid langt og skærende, omtrent således, uhu! “ vedblev han, og udstødte et langtrukkenl skrig, som lidt efter blev besvaret fra to steder. „ Kan de høre, uglerne er på deres post. Ja lad os så springe over grøften og gå ind på Marken, skulle nogen se lyset, så tror de det er spøgeri, og skulle en af gensdarmerne komme, så tuder uglene to gange. “ Fischer sprang nu over grøften med en lethed, som man ikke skulle have tiltroet denne gamle mand. Brun måtte så nødig han end ville følge ham. Da de vare komne over sagde førstnævnte: „ Jeg seer de har taget Kavai på, åja, det kan også nok gøres nødigt, for kulden hun bider iaften, jeg har også taget kappe på, behag at tage plads, “ vedblev han og kastede et medbragt lammeskind på jorden. „ Når vi sidder på dette, behøver vi ikke, at frygte for at forkøle os. “ Lidt efter sad begge på lammeskindet. „ Her er pengene, “ sagde brun med et lille suk, og gav Fischer en lærredspose. „ Død og plage, det er sølv alt sammen, “ sagde denne. „ Nå lad os tælle dem, “ og han gav sig stiltiende i færd dermed. Da han var færdig udbrød han: „ Det er rigtigt! — nu skal de også høre min plan! Imorgen må de rejse, lige meget hvorhen, efter otte dages forløb kommer de atter tilbage, imidlertid lader jeg den røde hane gale i morgen nat hos musikanten, jeg skal nok sørge for at sætte den således at hele kassen skal brænde af. Jeg og mine folk komme da som ved et tilfælde tilhjælp, under al den forstyrrelse og hurlumhej som da vil opstå vil det blive os en let sag, at kunne bemægtige os papirerne, som jeg har vished om, er gemte i pulten. Huset og hele dets indretning kender jeg aldeles nøje, ja jeg har endogså forskasfet mig en aldeles nøjagtig plan derover, så det er umuligt at tage fejl, ønsker de det, skal jeg for samme betaling gøre Christensen kold, som vel er det bedste, da han, som kender papirernes indhold, efter fyrværkeriets afbrændelse let kunne falde på at snakke. Da de er borte fra byen vil der ingen mistanke komme til at hvile på dem, jeg skal tillige sørge for at dæn historie skal blive udbredt, at de i går nat har været så drukken, at de ikke har vidst as dem selv at sige. — nå, hvad siger de til denne plan? “ „ Fortræffeligt! “ svarede brun. „ Om de så havde været djævelen selv så kunne de ikke have udruget dæn bedre. “ „ Jeg har allerede engang sagt dem, at han og jeg næstener et, kun er forskellen dæn, at min herre og mester går på rov efter sjæle alene jeg derimod vil have noget mere. Hver sit, men fandens det bedste! “ vedblev han med en vild latter. Brun rykkede sig uvilkårligt bort fra ham. „ Bliv kun siddende, “ sagde Fischer som fandt fornøjelse i at indjage vinhandleren skræk, „ jeg brænder ikke endnu, men når jeg først lader hanen gale, så skal der blive en sådan illumination, at man selv på dette sted skal være isfand til at kunne læse dæn nye psalmebog, og dæn udmærker sig just ikke ved store typer. — der er meget trøske i musikantens gamle Rønne, og det er et ypperligt belysningsmiddel. “ Hvem indestår mig for at de nu vil opfylde deres løfte til mig? “ spurgte brun. „ Mit ord og denne, “ svarede Fischer, idet han viste ham en kort dolk. „ Ville jeg ikke handle ærligt imod dem, behøvede jeg blot at putte dette lille herlige instrument et par tommer ind under vesten på dem, og bemægtige mig deres proptrækker, som tillige er nøgle til det fortræffelige lille pengeskrin, der indeholder de tusind de forleden fik sendt i bomuld, skrinet står i viinkjælderen nedsænket i det store oksehoved til venstre, “ og med et grin, som satan selv kunne have misundt ham, tilføjede han: „ Er det ikke sandt? — hvad fatter? “ „ Det er den onde selv, “ tænkte vinhandleren. „ For nu at komme tilbage til vore forretninger, “ Vedblev Fischer med ligegyldighed, „ så vil jeg også foreslgae dem noget andet, jeg ved, at de har eller tror at have en fjende ' til i musikantens gode ven, gartneren, hvad /mener de om vi expederte ham med det samme, så stå vi to fluer med et smæk. Når gartneren hører at der er ild hos den anden vil han naturligvis straks ile ham tilhjælp for at redde, vi giver ham da en lille lussing på hovedet, fyren bliver bange, og uden at skrige opgiver vor gode blomsterplukker ånden. Så hedder det sig at en bjælke er faldet ned og slået ham ihjel. “ „ Nej, ikke flere mord, et er næsten allerede formeget, “ hviskedee brun. „ Å sladder, “ svarede den anden, „ det bliver jo aldeles nødvendigt, husk han er i besiddelse af deres hemmelighed, han kan jo hvilket øjeblik han vil, bringe dem under øksen. “ „ Ja, det er sandt, “ stammede vinhandleren, „ mit liv hænger i en tråd, og det har det gjort i mange år. “ „ Nå ja, — der seer de selv, — altså musikanten må dø! “ „ Musikanten må dø, “ gentog brun mekanisk. „ Skal vi så tage gartneren med på slæbetøuget. “ „ Nej, nej, det går ikke an! “ „ Jo vist så. -- de to er jo alt for meget venner til at det ville være en blodig synd ikke at lade dem følges ad. “ „ Nej — nej — det må de ikke! “ „ Sig nu ja. “ „ Aldrig i evighed, “ stønnede vinhandleren, for hvem det begyndte at svimle. „ Skal vi slå plat og krone om gartneren, “ Sagde Fischer, og tog en daler frem og rakte brun den, „ kast engang; kommer kronen, så lever han, får vi derimod plat, så dør han — kom nu! “ Brun tog uden at vide hvad han gjorde daleren i hånden, men som om han pludselig vågnede af en drøm og huskede alt hvad der var passeret, kastede han pengestykket langt fra sig med udråbet: „ Djævel! “ „ Jo, det er rigtigt, “ svarede Fischer, „ det er mit navn, — forresten skulle de ikke kaste sådan med pengene; thi de er ikke så ganske billige i vore dage, de vokse heller ikke på træerne, så at man kan plukke dem, — hvor blev den nu af? “ Vedblev han, idet han lod skæret af tyvelygten lyse lidt omkring, „ nå, lad den da blive liggende, jeg gider ikke rejst mig; men derfor må de ikke tro, at de bliver fn, nej, tværtimod modstand fremkalder altid mere virkelyst hos mig, og nu skal de enten med det gode eller det onde kaste plat og krone om gartneren; tror de den gamle satan lader sig snyde for kroppen, når han først har sjælen! Nej, nej, lille mundskænk, sådan lader jeg mig ikke narre; når jeg nu beviser dem at det er nødvendigt, måske de da vil lade dem bevægr til at føje mig. “ „ Hvorledes? “ „ Hør da. Det kunne jo være at musikanten havde fortalt hele sagen til gartneren, og sagt til ham: Emil, hvis der skulle tilstøde mig nogen ulykke, så er Brunn stifteren dertil, thi ved et tilfælde er jeg kommet til kundskab om en stor forbrydelse, som han har begået; han har budt mig penge for at være tavs, men jeg har, hvor fattig jeg end havde det dengang afskået det, jeg ville før tilligemed mine sulte, end leve as blodpenge. Brunn har budt mig fem hundrede daler for disse papirer, men jeg sagde nej. “ „ Også det ved han, “ mumlede vinhandleren tilintetgjort. - „ Jeg ved alt, det har jeg jo allerede sagt dem flere gange i løbet af denne aften, men jeg vil vedblive, jeg forudsætter at musikanten endvidere har sagt: vil du læse disse papirer, Emil, og vil du, hvis der tilstøder mig noget være min hævner og gøre dit for at hjælpe min familie? “ „ Skulle det virkeligt være sket? “ spurgte brun. „ Det er sket; gartneren kender deres hemmelighed, ved det mindste skridt imod Christensen vil han gøre anmældelse imod dem, thi han er mindre forsonlig end musikanten, idet tilfælde de vil ramme den sidste må de også fælde den første. De seer jeg råder dem som deres virkelige ven, — altså: plat og krone! “ „ Hvad skal jeg gøre? “ spurgte den vakelmodige brun. „ Kaste mønten i vejret, “ svarede Fischer, „ og lade den blinde skæbne afgøre resten. “ „ Vig fra mig, frister! “ „ Det sagde Jesus ikke da han kyssede Judas, men det forstår sig, han var hverken hykler eller forbryder.,, „ Nuvel da! “ sagde brun efter en kort indre kamp. „ Kom med daleren, jeg vil da forsøge det, skæbnen og ikke jeg skal bestemme om gartneren skal leve eller dø! “ Fischer tog fmåleende en anden daler frem. „ Det er rigtigt, “ sagde han, „ lad skæbnen afgøre det; det er det sædvanlige kneb hvormed enhver skurk søger at retfærdiggjøre- sig for den lygtemand som dumme mennesker kalder for samvittigheden. Kast nu! “ „ Ja. “ Brun tog daleren i hånden, men uden at kaste. „ Nå, lad det i fandens navn få en ende! “ „ Jeg er syg, “ mumlede vinhandleren næppe hørligt. I „ Så, “ svarede fristeren hånligt, „ var de » måske syg for syv år siden, dengang de druknede den handelsrejsende; de holdt ham dog så pænt nede under vandet, uagtet de hørte, hvor det klukkede i ham. “ „ Jeg skal kaste, “ svarede den af angst sveddryppende brun, „ men hvorledes skal jeg bære mig ad? “ „ Det skal jeg sige dem, når de holder mønten således, så vil plat ved et stød fra musen ved tommelfingeren nok komme opad, “ og han viste ham, hvorledes han skulle kaste. „ Gud stå mig bi, “ mumlede viinh and leren. „ Kast nu, for satan! “ råbte Fischer, og gav ham et puf. Brun kastede skælvende. Det var plat. -- - gartneren skulle altså dø. „ He, hel “ lo fischer- „ Jeg seer at de har iagt den: mine ord på hjertet, ved lucifer! det var et godt kast! når enhver ville lade skæbnen råde; på den måde, som de nu gjorde det, så ville tilfældet altid komme en smukt tilhjælp. Altså det er besluttet, musikanten dør, og gartneren følger ham? “ „ Gartneren følger ham, “ gentog vinhandleren, sig selv ubevidst. „ Bien, “ vedblev han, idet han samlede sig, „ hvorledes får jeg papirerne? “ „ Dem skal jeg bringe, når de vil møde mig 3 i », « ». » Mk.. -^ 26 om otte dage ved midnatstid på det samme sted, udstød et ugleskrig, og jeg skal da være her. “ „ Hvorfor skal jeg netop komme på den tid? Kan de ikke ligeså godt sende dem til mig i mit hjem? “ „ Tosse! vil de, som ellers altid er så forsigtig, vil de udsætte dem for, at de kostbare og dyre dokumenter skulle falde i hænderne rå andre? “ „ Nej, de har ret. “ „ De rejser altså i morgen og kommer ikke igen før om seks uger? så vil det hele være forbi. “ „ Jeg skal ikke komme igen før. „ Pagten er altså sluttet? “ spurgte Fischer, og udstrakte sin hånd. „ Pagten er sluttet, “ svarede niinhandlersn lidt ængstelig, og gjengjældte hans håndslag. „ Rejs så, om otte dage ses vi, husk ugleskriget; godnat og sov vel, men frem for alt, drøm behageligt! “ Et øjeblik efter stod brun alene, den anden var som ved et trylleslag forsvundet. „ Man skulle næsten tro, det hele var en drøm, “ Mumlede han. „ Vender de onde ånder da tilbage i vore dage, jeg må næsten antage det, der nys er passeret, for et sandsebedrag. “ et fjernt ugleskrig mindede ham om, at det var virkelighed. „ Drøm behageligt, “ mumlede han, idet den kolde sved perlede på hans pande, og derpå løb han som en besat indtil han nåde sit hjem. Fischer havde imidlertid nået et lille hus, som lå i udkanten af møgellønder, da han var kommet dertil bankede han på en af ruderne, først to slag, derpå tre, og døren blev åbnet for ham af en ung, smuk mand, på hvem man kunne se, at udsvævelsen havde trykket sit stempel, hans klædedragt var heller ikke den bedste; et par grå bukser med trevler forneden og en stortrøje af et noget tvivlsomt udseende, det var hele hans påklædning. „ Nå, “ sagde han, da Fischer var kommet ind i den lave stue, som en osende tranlampe oplyste, „ nå, gik så vinhandleren i tøjet? “ „ Hjælp mig først kavaien ask og giv mig en snaps, så skal jeg svare dig. “ Han hjalp nu i taushed den gamle af med kappen, samt skænkede ham en snaps i et pægle glas af en stor klugflaske som stod på bordet. Det er nødvendig, at vi gøre vore læsere bekendte med Fischers udseende, da han er bestemt til at spille en vigtig rolle i denne roman. han var en kraftig mand på henimod de treds, høj, med en skank figur, som alderen ikke havde været i stand til at bøje, hans hoved var omgivet af korte, hvide lokker, en høj pande og en smukt formet romersk næse gjorde ham næsten til en ældre Israel, kun var der noget vist slikkende i hans blik, som fordærvede det iøvrigt gode indtryk hele personen gjorde. Han var iført grove mørke benklæder og en åbentstående vest af samme farve, et sort silketørklæde bundet i en flot sømandsknude, slyngede sig næsten koket om hans Hals og lod en upåklagelig hvid skjortekrave til syne, en lille pijekkert og høje støvler fuldstændiggjorte denne påklædning. Den unge havde som sagt skænket ham en snaps, som han i et drag tømte. Fischer smækkede med tungen og udbrød ærgerligt: „ Gid fanden annamme dette halvtydske pak, med samt deres Kymmel, ikke engang en ærlig, dansk dram kan man få hos dem, nej, da priser jeg kongeriget, jeg vil sket ikke tale om udlandet, hvor man for den tamme betaling drikker vin, som man her pøler skillingsøl i sig. “ Den unge svarede ham med et suk, og sad sig tavs lige overfor ham. „ Nå! “ vedblev den gamle, idet han rykkede lampen længere frem på bordet. „ Du er så stille, min dreng, har du nu igen fordybet dig i fortidens lærde grublerier, og er bleven blød om hjertet ved tanken om fordums glans og herlighed, giv tid! vor rolle er endnu ikke spillet tilende, livets forfatter giver os nok endnu et par scener fil at spille med i, og kommer vi først ind faran lamperækken, så skulle det gå tilmed fandens kunster, om vi ikke skulle extemporere således, at publikum vil falde i forbavselse derover og klappe, men det hele bliver, at bruttojndtægten tilfalder os. “ „ Bare det ikke er forbi med komedien for denne gang, “ indvendte den yngre. „ Vås! her i verden gælder det blot om at benytte lejligheden, og når den ikke er der, da selv skabe den, det virkelige geni vil altid vide at sinde sin rette plads, om det også undertiden seer noget sort ud, så blæse være med det, efter regn kommer solskin! og torden renser luften! Som corsaren siger. “ „ Ja, men lynet slår altid ned, og det er mindre behageligt at blive ramt. “ „ Nu snakker min gås! — hvad har man lynafledere fil? man måtte være et stort fæ, — når man ikke krøb i læ for uveiret. — sølv er en herlig isolator, hvad siger du dertil? “ og den gamle tømte den lærredspose, hvori han havde gemt pengene, som han havde modtaget af vinhandleren. Den unges øjne funklede. Han lod hånden med begærlig hast fare omkring imellem mønterne. „ Penge, “ mumlede han, „ Penge, nå gud være lovet! “ „ Vær stille! “ svarede Fischer, „ rasl ikke med dem, der var ellers let nogen som kunne høre det, forresten har jeg ikke fået dem i guds navn, men kun ved at fpille satan. Bed og tig i guds navn om en skilling til brød, og ingen vil hjælpe dig, truer du derimod med djævelen, ja så kommer alle. “ Den anden hørte ham ikke, han var alt for beskæftiget med sine egne tanker. Endelig sagde han: „ Planen er altså lykkedes, han gik ind på dit forlangende? “ „ Ja naturligvis, han blev jo tvunget dertil, jeg havde ham alt for meget i min magt til at han turde afslå at gå ind på mit forlangende. Du skulle have set, hvor stymperen rystede da jeg tvang ham til at kaste plat og krone om gartnerens liv, nu rejser han i morgen og vi have vundet spillet for en kort tid; de tusinde daler som han ligger inde med, de skal snart få ben at gå på og flere til, har jeg ham først skal han ikke skippe så let, jeg skal pine og plage ham til han ikke har en skilling tilbage, jeg skal bygge hele min plan på hans overtro, og imedens spadserer hans møntsorter stykke for stykke over i vore lommer. “ „ Vor rød er altså afhjulpet for øjeblikket, “ Svarede den yngre bestandig tankefuld. „ For øjeblikket, siger du, ja du mener da vel for bestandig; når brun er ødelagt, kommer touren til en anden, vi skal blive rige, rige som crøsus vardet; endelig har jeg da fundet et middel som er ufsilbarligt og det skal også blive benyttet, det kan du stole på, jeg skal ikke længer som i fordums dage gå blindt på rov; nej, der gives også andre, som tilfældet har kastet ind i de højere stillinger her i denne verden, disse betjenede og dekorerede forbrydere, del er i deres forbrydelser jeg vil spekulere, finder jeg den mindste glød, så skal jeg puste til den bliver flamme og derfra til slutning går over til en mægtig brand, der selvfortærende ødelægger alt, hvad der kommer i dens nærhed. Penge skal kun være det eneste, som skal kunne dæmpe, men ikke slukke flammen! Gud, det er forstanden; jeg har forstanden! altså jeg er gud! „ Fordømte Kymmel! “ vedblev han efter at have tømt sig et nyt glas, „ det smager som om det var brækvand! nå, det er kun i aften at jeg endnu er tvunget til at skuge dette kartoffel-surogat i mig, fra i morgen, så drikker jeg atter vin. “ „ Du skulle ikke drikke så meget, “ svarede den anden halvt ironisk. „ Drik skøver forstanden, og forstanden er jo efter dine egne ord gud. “ „ Lad mig om det, “ svarede Fischer, idet han lod som om han ikke bemærkede den ingres ironi. „ For at du imidlertid skal se at jeg ikke er skøv endnu, så skal jeg fortælle dig min plan, hvori du også skal medvirke; indprænt dig nu nøjagtig hvad du har at gøre, thi meget vil komme til at bero på din snildhed; jeg ' laver fælden og du fanger vildtet, når det først er kommet deri, du får leren og jeg arbejdet. “ Han udviklede nu sin plan som vi senere skal komme tilbage til. Klokken blev tre og lampen slukkedes, vore to samtalende havde i søvnens arme søgt trøst for dagens besværligheder. -- -- i kuvveriffen, kiuhobcn gløder, mens de køgte gifte », den blev » ddcelt som var det sakramentet, langt flere sarte end jeg havde ventet indfandt flg beder, og qnadcd he^esangen, på bugen krot ' de, snildt som slangen. — — ( h. C. Andersen:.. Mnlaten “. ) hos Christensen havde, som vore læsere vel kan tænke sig, ikke et eneste medlem af familien lukket et øje den nævnte nat; alle ventede, om just ikke med lengstelighed, så dog med en vis spænding på hvad der ville ske; de kendte viinhandhandleren for godt til, ikke af vide med bestemthed af han ikke var den mand, der når han følte sig fornærmet, da lod det gå upåagtet hen. Christensen havde også en anelse

1895_SkramA_PaaSctJoergen

Amalie

På Sct Jørgen

Skram

SkramA

Paa Sct Joergen

female

1895_SkramA_PaaSctJoergen.pdf

Amalie

Skram

no

På Sct. Jørgen

n

roman

Gyldendal

KB

Fortsættelse af: Professor Hieronimus

pdftxt

nan

nan

CE_CANON

I. Hvor var det underligt at køre afsted som en arrestant — Else drejede uafladeligt hovedet fra højre til venstre og så ud gennem vognens vinduer. Der gik menneskene fri og frank i det dejlige vårsolskin på det plørede martsmåneds føre og tænkte på alt og ingenting. Sporvogne, drosker, arbejdskærrer, alle slags køretøjer for frem og tilbage i den retning, de selv ville. Kun hun blev transporteret didhen, hvor hun ikke ville. Hvor tit havde hun ikke i bladene læst om at den eller den af politiet var bleven puttet i en droske, og kørt til stationen, uden at tænke noget videre over det. Nu var hun i samme kasus. I samme kasus? Nej, det var netop det, hun ikke var. For dem, som politiet tog sig af, gaves der lov og ret: forhør, frikendelse eller domfældelse. Men for hende? — hun tilhørte nu en kaste, som samfundet ikke regnede med. Gennem vognvinduet opfangede hun et glimt af en aldrende, zirlig og proper, men fattig klædt herre, som hun mange gange før havde truffet i denne samme gade. Han brugte altid at gå med ludende hode og hænderne sammenlagt på ryggen. Ret som det var, plejede han at stå stille, at rette nakken, og at se frem for sig med et blik, der intet så. Og så snakte han med læberne, lydløst, og virrede lidt med hovedet. Else havde tit iagttat ham i nogle skridts afstand, og tænkt at han var en ulykkelig, en, som livet havde pint og brudt istykker, men ikke gjort ond. For hans øjne var så milde og døde. Bare ikke Hieronimus nogensinde fik fat på ham! Sådan en særling ville Hieronimus naturligvis straks putte i celle. Og så ville det være forbi med manden for bestandig. For kræfter til at udholde bare de rent fysiske pinsler i det hieronimuske helvede havde stakkeren sikkert ikke. Langt mindre da den afgrundsonde tanke at være berøvet friheden, og at blive holdt indespærret i et galeshus. Sådan en særling — — var Hieronimus ikke selv en særling?----------- Else blev ved at dreje hovedet til siderne for at kunne se gennem vognvinduerne. Hvor færdselen i gaderne forekom hende fjern og fremmed! Som en verden hun så på fra et hinsidigt sted. Herregud — hvorfor traskede og stræved og aste dog disse mennesker sådan? Og hvorfor hyppede de til hestene, og tvang dem til at slide og løbe? En vakker dag ville dog døden slå kloen i dem alle. Eller — hvad der var tusen gange værre: de ville blive taget i nakken og fanget ind af en eller anden Hieronimus. — hun prøvede at tænke på Knut og Tage, men fik det ikke til. En uendelig, uoverskuelig ørken skildte dem fra hende. Det var, som de ikke længer kom hende ved. Hun havde ingen i verden mere. Var kun sig selv. — sig selv og — Hieronimus. For ham førte hun med sig. Han og hans færd besatte hende, var helt og holdent inde i hende, lå som en mare over og indeni og udenpå hende. — Hieronimus og hun. Ingen og intet i verden uden han og hende. — — og dog følte hun hele tiden hjertet klappe pludslig med stærke slag, fordi hun uafladelig, mens hun så gennem vognvinduerne, troede at 1* 4 genkende Knuts skikkelse. Det var begyndt allerede da hun kørte over hospitalets gårdsrum. Knut måtte stå der, for at se hende, og nikke til hende, inden hun førtes til sit nye fængsel. Eller ved den store, sidste port. Eller ude på gaden tæt ved hospitalet. Men overalt havde han ikke vært. Hun sorged ikke over det. Kunne bare ikke forstå det. i. « de skal ikke være bange, » så Else og smilte til den venlige gamle kone, der sad på vognsædet lige overfor, og med vagtsomme øjne holdt hånden på dørgrebet. « jeg pønser ikke på at undvige. » « nej, » så konen og nikkede blidt, uden at ta hånden bort. « det er nu sådan en vane, jeg har. » « har de kørt til « set. Jørgen » med flere kanske? » « ok ja, frue, » konen smilte, så at ansigtets rynker blev myldrende mange. « i 20 år. Min mand er portner ved hospitalet, og så har jeg havt den bestilling. » « i 26 år, » gentog Else. « så kan jeg ikke forstå, at de er ængstelig. De må jo da være vant til at greje dem med de gale. » « å ja, » nikkede konen. « men de har det på forskellig måde. De roligste er de lumskeste, » Hendes bittesmå, sortblinkende øjne så lunt på Else, og om den gamle smale mund lå et underfundigt smil. « nej, man siger jo, at ingen i verden kan være så snedige som de sindssyge, » svarede Else, der næsten ikke kunne bare sig for at le. Konen kneb øjnene sammen og nikkede med det samme underfundige smil, mens hun ugenert stirrede Else ind i ansigtet. Hendes mine så: mig narrer du ikke. « hvor er vi nu? » spurgte Else. « på kongevejen. Der henne ligger den gamle store park, » konen pegede ud gennem det venstre vognvindu. Den gamle store park.------------der havde Else gåt med Knut på klare, varme sommerdage, og de havde siddet deroppe på udsigten, og sét nedover byen. Og hun havde vært så lykkelig ved at gå der, fordi hun gik der med Knut, og fordi den gamle store park et par små steder mindede lidt om hendes hjemland. « har det hændt at de forsøgte på at undvige de, som de kørte med? » spurgte Else. « ok ja. Mange gange. » « men det er vel aldrig lykkedes? » « nej. For det er jo umuligt. Her er jo jeg — ja, før var jeg så rask tilbéns, at selv om de syge løb hurtig. — og så er der jo en flink fyr på bukken, foruden kusken. Og desuden — alle de, en møder, gir sig med på jagten, såsnart de hører, det er en sindssyg. » Ja, tænkte Else. For dem, som har fået etiketten sindssyg klæbet på sig, for dem gives der ingen pardon. « de er altså altid blevet fanget ind igen, de, som ville flygte? » vedblev Else. « netop. På to gange nær. To gange i ‘26 år. Det er ikke mejet. » « hvordan gik det til, at de undkom? Fortæl mig! » « ja, jeg véd skam ikke, frue. De var som sunkne i jorden. Den ene havde gemt sig inde i en rugmark, hørte vi siden, og den anden var sprungen tværs over gærdet og var faret på hovedet i et gadekær. » « de arme mennesker », så Else og knyttede fast fingrene i hverandre, mens hun sukkede dybt. « å ja. Det var nu sindssygens dumhed som drev dem, » bemærkede konen. « så man véd ikke hvad man skal sige til ’et. » Else så bestandig ud gennem vognvinduerne. Der var vidt og bølgeformigt fladt til alle sider. Himlen var blå, solskinnet gyldent, og rundt i horisonten stod en fin, lillahvid tågedis hvorigennem fantastiske konturer af skovbryn her og der kom til syne. « å hvor her er varmt, » Else løste på sin peltskåbe. « har de noget imod at vi åbner lidt? » « inte det ringeste, frue, » konen rejste sig, og trak i remmen, så vinduet halvt gled ned. « tak, » så Else. « nu vil jeg ta frem mit hækletøj og være flittig. Så går tiden tortere. » « hvorlænge varer turen til set. Jørgen? » Spurgte Else, da hun i tavshed havde hæklet en stund. « fem timer omtrent. Men vi skal bede undervejs. » « hvorfor? » « for hestenes skyld. Og også for at fruen skal få en forfriskning. Kaffe og hvedebrød. På en kro midtvejs mellem byen og set. Jørgen. Det skal smage godt at få kaffe, » konen nikkede. Hun sad fremdeles med hånden klemt fast om dørgrebet. Der vil Knut være, tænkte Else, og en skælven krøb igennem hendes legeme. Å bare hun fik dette ene bevis på at han var med i hendes lidelse. At han, tiltrods for at han intet havde foretat sig efter hendes jammersbrev, dog var hos hende i sine tanker og i sin sorg. Hvor kunne en dog overlade et væsen, som var en kært til fremmedes forgodtbefindende uden i det mindste en eneste gang selv at se og høre?-------- nej, han ville stå udenfor kroen, komme hen og lukke vogndøren op, og så — — — tænk hvor nøjsom hun var blevet! At hun kunne føle denne bevægelse ved tanken om at Knut ville være på hendes smertensvej. Ville, om blot se hende, og sige de ord, som tog alt ondt bort. Nøjsom? Nej, det var ikke nøjsomt. Det var livets ét og alt, dette at ha et menneske, som i livets ondt og godt var ét med en selv. Og netop sådan havde Knut jo altid vært. Hun sank hen i mindet om og i betragtningen af de svundne år, og mens hendes fingre flittig hæklede på den brede gardinblonde blev hun vissere og vissere på at Knut ville stå udenfor kroen, som lå midtvejs mellem byen og set. Jørgen, der hvor de skulle bede. — — denne stilfærdig knitrende lyd, der liksom vuggede hende dybere ind i hendes forestillinger og vakte som en vag fornemmelse af et slags hjemlig hygge?-------retted hovedet, som hun havde holdt bøjet over hækletøjet. Der sad konen trykket ind i hjørnet af vognen med et stort, sort strikketøj mellem hænderne. Så var hun altså falden til ro, og frygtede ikke mere for at Else tænkte på at undvige. Else blev så glad over dette bevis på denne erfarne gamle kones tillid, at hun gerne kunne ha kysset hende. « kanske de fryser, » så Else. « vil de ikke ha min skindkrave? Jeg er så alt for varm. » « nej, nej, frue. Jeg sidder så lunt. Ellers tak. » « å jo, » vedblev Else indtrængende. « jeg kan se på dem, at de er bange for trækken, » Else rejste sig, og slog skindkraven om konens skuldre. « vær sød og behold den på, » Bad hun. « fruen er så alt for venlig, » konen rystede smilende hovedet. « ja ja, så siger jeg tak. » « har de børn? » saurgte Else lidt efter. « ok ja, frue, » svarede konen mens hun strikkede og strikkede. « vi har haft så mange, men Vorherre har gemt dem så nær som på to. » « stakkels dem. Hvad har de da ikke gennemgået. » « netop, » så konen. « når det første dør, synes en, at det kan en ikke udholde, men når de så plukkes fra en den ene efter den anden, » Hun la strikketøjet i skødet, og tog frem af en pose en hvid klud, hvormed hun tørrede øjnene og pudsede næsen. « og sådanne dejlige og fremmelige børn, » Konen var atter begyndt at strikke. « Anton, han var lige fyld 7 år — han så til sin fart om aftningen som han døde om natten. Far, så han, jeg tror, det er sandt at vi får vinger når vi dør, for jeg kan mærke, at de er begyndt at vokse ud på mine skuldre. » « vidste de at han skulle dø, da han så det? » « ja. For vi havde jo sét på de andre. Det var lungesot de havde. Han døde så stille som et lys, der pustes ud. Jeg sad i stolen foran sengen og blundede lidt — ja, for jeg havde våget så mange nætter, og ingen er jo mere end et menneske. Så vågner jeg af at høre min mand snorke borte i sengen, og da jeg så skal se til drengen er han kold og død, « atter la konen strikketøjet fra sig, og pudsede sin næse. « vækkede de så ikke deres mand? » « nej, ok nej. Han var jo træt efter dagens slid og slæb, og Anton var jo den syvende, som døde. » Den syvende som døde, tænkte Else. Man vænner sig altså til alt. Også til at se sine børn rives bort af døden. — ja, selv havde hun jo vænnet sig til det hieronimuske helvede, sådan at hun formelig havde følt vemod ved at skulle forlade det. « jeg kan næsten ikke fatte at man nogensinde kommer over det, at se sine børn dø, » Så hun. « det må dog være det værste af alt. » « ja, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal kalde for det værste, » svarede konen og rokkede med hovedet, mens hun flittig strikkede. « hvis nu ens mand holder sig med andre, » hun kneb læberne sammen, og bøjede ansigtet dybere over strikketøjet. « vi fruentimmer slides jo op af stræb og børnefødsler, og mændene — de vil jo immer ha noget at forlyste sig med. Når de så kommer hjem til en træt og mut og gnaven gammel kone, » hun tog atter kluden frem og tørrede næsen. « men der er dog mange mænd, som er glad i sine koner, selv om de er trætte og gamle, » Så Else. « ikke sandt? » « ja tror fruen virkelig det? » konen lod strikketøjet synke og så forskende på Else. « ja. For de har jo så mange gode minder fra før i tiden. Dengang konen var ung og sød og glad. Og det binder en mand, og gør at han ser på konen med ungdommens øjne. » « det høres så kønt hvad fruen siger, » nogle små tårer trillede ned langs konens næse, og det bævede om hendes tynde mund. « men når der nu ingen gode minder er? Når konen altid har vært træt og ussel og gnaven og mistroisk. — å ja, frue, jeg snakker så vidt og bredt, fordi jeg kan mærke, at fruen er et menneske som forstår. » Der gik nogle minutter hvori Else hæklede og konen strikkede. Så så Else: « de er altså kommet til det resultat, at livet er et onde? » « et hvadforslags? » « ja, at livet er så ondt og fælt, at det var bedre ikke at ha vært født? » Konen holdt op at strikke og grundede lidt. « nej, » så hun så, og rystede stille hovedet. « jeg kan slet ikke tænke mig det, at ikke ha vært født. Der har dog vært så mange adspredelser, og om jeg så må sige, oplevelser og glæder her i verden. Og nu min bestilling. Hvem skulle kørt med de sindssyge, hvis jeg ikke havde gjort det? » « de havde dog vel nok fundet en anden, » Så Else. « fundet en anden? — ja, men så havde det jo ikke vært mig. Nu har jeg kørt og kørt i alle disse årene. Ok ja. » « har de ikke lidt frygtelig ved det — jeg mener, haft forfærdelig ondt af dem? » « af hvem? Af de sindssyge. — nej, herregud, det er jo personer, som man ikke sådan kerer sig om. Og så er de så skrækkelig simple. Jeg kan slet ikke fortælle fruen hvad slags ord de tager i sin muud, og hvad slags gebærder de mangen gang gør. » Else blev mere og mere vel til mode ved den venlige gamle kones selskab. Sådan ville hun ikke ha talt, livis hun havde ansét Else for sindssyg. Men naturligvis var hun sig det ikke bevidst. Rent instinktmæssig kom det. « ja det må jo være fælt at se og høre på, » Så Else. « men jeg ville nu ha forfærdelig ondt af dem alligevel. » « å, jeg véd ikke, frue. Den sort skabninger er jo mere som et slags dyr. » Else gav sig atter til at hækle og konen strikkede og strikkede. Om en stund så Else: « men de to børn, de har tilbage, er det gået godt med dem da? » « jeg takker gud for dem, han har gemt, frue, » svarede konen mørk. « så slipper de for jordlivets sorger, mener de? » « netop, » så konen, og så hastig op. « se nu min søn, han har giftet sig med et dårligt fruentimmer, som har draget ham ned så dybt, så dybt i ulykke og fordærvelse, og har bragt sorg og skam over os alle sammen. » « men kanske han alligevel er lykkelig med hende? » « lykkelig! Å nej, gud hjælpe os, » konen tog atter fat på strikketøjet. « der er ikke andet end som slagsmål og ballader med dem uafladelig. Hun render med sine gamle kærester, og der sidder han. » « men det véd han da vel ikke om? » « jo såmænd gør han så! Men hvad kan det hjælpe, når et fruentimmer først har bedåret et mandfolk? Hvergang vi nævner det, farer han op aldeles balstyrig. Men så undertiden kommer han og græder til mig, og når jeg så siger et ord til hendes bedste, for om jeg så må sige, at indsmigre mig hos ham, så kalder han hende med de værste navne og siger, om jeg vil gøre mig så simpel at tale godt for sådan en. » « ja menneskene er underlige, » så Else. « netop, » udbrød konen og så på Else med et blik fuldt af samtykkende forundring. « ja er de ikke underlige, » vedblev hun tankefuld. « det eneste, en har at trøste sig til, det er at graven snart skal gemme os alle, » det sidste kom med bævende stemme. « ja, der er noget forsonende i tanken på døden, » bemærkede Else. « netop! Og tænk, så bange som vi fra begyndelsen af er for den. Men efterhvert som man lever, bliver man blidere stemt imod den. Især når man har set så mange gå bort. Og så er det jo dette, at ikke alene en selv og de, som lever med en, skal dø, men alle de, som kommer bagefter også. » « tror de på et liv efter dette? » spurgte Else. « ih gud ja, det gør jeg rigtignok! For det lærer en jo fra barnsben af., men fatte det kan jeg ikke. » « ville de gerne leve efter, de var død? » « å nej såmænd. For min dél kunne det være nok med det som er. Men man er jo ikke et respekterligt menneske, hvis om en ikke tror på de dele. Og så herregud — skade kan det jo ikke. — — Else så ud på markerne hvor der her og der lå klatter af sne. Solen var gemt åf tågedisen, som var stegen højere på himlen, og tonen over landskabet var bleven råkold og vinterlig. « nu synes jeg, det er køligt », så Else. « netop! Ih gud nej, hvor fruen dog er fornuftig. Jeg sad lige nu og tænkte på det samme. Så lukker vi vinduet. Forresten er vi der straks. Iii. Else rullede hækletøjet sammen og puttede det ned i sin arbejdstaske. Så lænede hun sig tilbage i vognen og lukkede øjnene. Når de nu stansed ved kroen, og vogndøren blev lukket op, og Knut pludselig stod foran hende? Ville Knut straks mærke, at hun ikke var sindssyg? Forstå i et eneste glimt, at det var en oprørende uret at spærre hende inde i et nyt galehus? — — nej, det ville han sikkert ikke. Han havde jo blindt og fast troet på Hieronimus. Så kunne vel ikke det blotte syn af hende og et par minutters samtale omstøde hans klippefaste tro. Der var jo noget, som kaldtes for de gales lyse øjeblikke. Men så ville det være bedre at han ikke var der. Å ja, ja, tusen gange bedre! Hun var jo desuden så forstenet og forbitret over hans adfærd mod hende siden den dag han forlod hende ved indgangen til sjette afdeling, 2 at hun ikke ville kunne bekvemme sig til noget som helst forsøg på at forandre hans bestemmelse. Hun ville formodentlig komme til at sige det samme som til Hieronimus dengang i cellen: lad mig bare fare. Jo mere, jo bedre. Å gud nej. Bare han dog ikke var deri vognen holdt. Konen rejste sig, - og la hånden på Elses skulder: « her er det. » Else rettede sig op. I det samme blev vogndøren åbnet. Else for sammen med et ryk. Gudskelov, det var portøren, som stod udenfor, og ikke Knut. Konen steg først ud; så rakte hun hånden til Else, der øjeblikket efter stod på landevejen, og så sig sky om til alle sider. Ingen Knut. Intet at se andet end de bølgeformig flade marker, med skimt af skovbryn gennem tågedisen, som nu var grå og fugtig. Nogle bondegårde og bygninger.her og der, og til højre tæt ved, et lavt, langt hus, over hvis indgangsdør der med store hvide bogstaver stod skrevet: « gjæstgiversted ». Ligeoverfor var der et skur med påskriften: « rejsestald ». Else pustede ud i lettElse over at Knut ikke var der, for i næste nu at føle skuffelsen som et sugende nag i brystet. Men inde i kroen ville han sidde. Der ville han komme hende i møde, ta hende ved hånden, og be om at få tale alene med hende. Atter igen følte hun den forrige skælvende bevægelse krybe igennem sig, og atter igen sneg angsten for at se ham sig over hende. Kusken og portøren begyndte at spænde hestene fra, og konen tog Else ved armen, og førte hende op ad kroens lave stentrappe ind i en råkold stue, der havde en skænk med mange flasker på den ene langvæg og nogle småborde og stole på den anden. Foran de to små vindusfag stod ligeledes borde og stole. På væggene var der opklæbet annoncer og plakater med storstavede avertissementer, og kolorerede tuborgflasker. Bag skænken stod et døsigt fruentimmer i sort strikkevest med korslagte arme over den fremstående mave. Der lugtede af petroleum, brændevin og stenkulsos, og gulvet var strøet med sand. Altså heller ikke der nogen Knut. Konen fik Else tilsæde ved et af bordene. Så bestilte hun to kopper kaffe med wienerbrød. « kan jeg ikke heller få et stykke smørrebrød, bad Else. « jeg liker ikke wienerbrød. » « ja, jeg véd ikke frue. Reglementet lyder på wienerbrød. Men forresten, det kan vel gøre det samme. » straks efter bragtes det forlangte af det døsige fruentimmer. Else betragtede konen, der begærlig, og i lange drag drak den glohede kaffe af den tykke blårandede kop. Selv måtte hun længe puste på kaffen inden hun kunne gi sig i lag med den. Døren fra gangen gik stille op og et underligt par kom ind: et fruentimmer med et grønblegt, udmagret ansigt, holdende under armen en grågusten mand i fillede klær og stride hårtjafser strittende rundt om det med tyndt, kort skæg bevokste ansigt. Fruentimmeret havde revnede mandfolkestøvler, kort blårudet bomuldsskjørt, sort vadmelstrøje, og om hovedet et uldent tørklæde, der ganske skjulte håret. Mandens ene bén var fra ankelen til knæet surret ind i en skidden bandage, og han haltede stærkt, mens han, støttet til fruentimmeret og med en kæp i den ene hånd stavrede hen til et af bordene, hvor fruentimmeret hjalp ham tilsæde. Else kég hen på dem. De sad begge to stive og stille og så ret frem for sig. Det døsige fruentimmer bag skænken gik hen til dem med en bajer og et snapseglas i den ene hånd, og i den anden en brændevinsflaske hvoraf hun fyldte snapseglasset. Manden greb med stive fingre i sin lasede vestelomme, og tog op nogle kobbermønter, som han rakte værtinden. Så drak han snapsen, og satte derpå bajeren til munden, og tømte den på én gang. Derefter tog han op af bukselommen en liden snadde og en æske fyrstikker. Han stak langfingeren i snadden, så lidt på den, og tændte den. En hæslig stank af brændt træ fyldte straks efter rummet. Så greb han kæppen, som han havde stillet ind mellem sine knæ, og fruentimmeret, der hele tiden havde siddet ret op og ned og stirrede med et tomt blik, rejste sig øjeblikkelig, tog ham under armen og hjalp ham op fra stolen. Og uden at mæle et ord stavrede de så ud af skænkestuen. Else rejste sig, og så gennem vinduet efter dem. Der gik de hen ad landevejen, konen med det udmagrede grønblege ansigt, trækkende med sig den lasede, haltende mand. « hvad var det for slags mennesker? » spurgte Else konen, der øjeblikkelig var kommen hen, og havde stillet sig ved siden af hende. « nogle vejfarende, som skal til byen. Formodentlig for at søge arbejde. » « men hvorfor fik konen ingenting? Hvorfor drak han det alt sammen selv? » « å ja frue. Manden er jo den vigtigste. » « men den stakkels kone! Hun var jo segnefærdig af træthed og sult. » « netop! Men sådan er det nu engang her i verden. » « hvor kunne de vide at det var snaps og bajer, han ville ha? » vendte Else sig til værtinden, der havde indtat sin forrige plads bag skænken. « hvad skulle han ellers ville ha haft, » Svarte konen trevent. I det samme lød der et hyl. En smal dør i tværvæggen bag skænken gik op, og en 4 års gammel gut kom løbende ind: « mor, han sla’r mine kyllinger! » Det døsige fruentimmer tog gutten i armen og føjsed ham med et spark af sit knæ hen imod døren. Men så blev gutten grebet af et voldsomt hosteanfald med hule hikkende lyde. Han krogede sig sammen og faldt næsegrus mod gulvet, mens han blev ved med at hoste og at hive efter vejret. « han har jo krampe, » så Else forskrækket til det døsige fruentimmer, der stod rolig og uanfægtet. « å, det er kun denne fjollede kighoste, » Fruentimmeret lettede liksom modstræbende gutten op fra gulvet og bar ham ud. « var det ikke muligt at jeg kunne få komme ind et sted, og gøre en smule toilette? » spurgte Else mens hun tørrede sine fingre i papirservietten. « jo værsgod,. » konen åbnede en dør, der førte ind til et lidet rum med et par senge, og et, med hvid sjirting behængt vaskebord. Derinde stod en dør påklem med udsigt til en uryddig gårdsplads, i hvis ene hjørne der var en åben låge ud til de brune, vide marker. Konen skjelte til den åbne dør, mens hun trippede Else i hælene og bestandig stod tæt op ad hende. Hun holdt de nervøst’skjælvende hænder lidt opløftet, som gjaldt det at være rede til at slå kloen i noget. « nu er de igen bange, » så Else, mens hun dyppede sine fingre i vaskeskålen. « å nej, frue. Men en kan jo aldrig vide. Og nu er mine bén så stive og gamle. Før i tiden sprang jeg så let, som jeg véd ikke hvad. Den måtte være tidlig oppe, som skulle rende fra mig, » hun smilte og smårysted hovedet. « de skal ikke ha mistro til mig, » så Else. « det er ganske unødvendigt. » « netop frue. Men en har jo sin bestilling. Og det er ikke rart, hvis der hænder noget. » Iv. De sad atter i vognen, som rullede afsted. Konen strikkede, og Else hæklede. Nå ja, så ville Knut være på set. Jørgen. Det var også bedre. For der i kroen i de uhyggelige omgivelser--------. Skønt på set. Jørgen fik han vel ikke lov til at se hende. Kroen havde dog vært som et slags neutralt terrain. « hvorfor skal fruen egentlig til set. Jørgen? » Spurgte konen pludselig, og så op fra strikketøjet. « ja, sig mig det, » svarede Else og smilte sygt. « men har da fruen ikke sin mand ilive? » « jo. Men Hieronimus er også ilive. » « netop, » så konen, og lo stille. « og det er en streng herre. » « ja, han har ikke vært god at komme ud for. De må tænke dem til, han ved ikke gnist af besked om mig, har kun ganske brutalt besluttet » — Else stansed pludselig, og så til sig selv: hvad kan det nytte at tale om det til hende, og så tilføjede hun med et suk: « det er en mærkelig mand. » « netop. De er forskellige frue. Den, vi havde før Hieronimus var nu så mild igen. Han slap dem ud, bare slap dem ud, når de da ikke var aldeles flyvende gale. Og jeg har ikke hørt, at der kom noget slemmere ud af det. Nej såmænd. » « forresten må fruen ikke være så bedrøvet, » Vedblev konen lidt efter. « det går nok godt, skal fruen se. » « det går nok godt, » tænkte Else. Ja, hun var jo sluppen levende fra Hieronimus. Men det var et mirakel, og mirakler skete der ikke hver dag. Hvis nu overlægen på set. Jørgen varsom Hieronimus — der gik en frysning gennem hende, og hun følte sit ansigt stivne. Reservelægen på sjette afdeling havde rigtignok sagt at overlægen var så « elskværdig ». Men hvilke rygter var der ikke gået om hieronimus’ elskværdighed og indsigt? « nu skal jeg naturligvis puttes i celle igen, » Så hun med skælvende stemme, og rakte uvilkårlig sine hænder ud mod konen. « ok nej, fruen kommer ikke i celle, » konen trykkede ivrig Elses hænder. « vær vis på det. Vær vis på det. » « men hvordan kan de vide det? Else bøjede hodet, og gråd over konens hænder. « hvordan jeg kan vide det? Hvad skulle det være godt for at putte en, som fruen i celle? Nej, vær de blot rolig. » « ja men hos Hieronimus, — da jeg gik derned, ante jeg ikke, at jeg skulle i celle, eller at jeg skulle være mellem gale. » « ja hos Hieronimus — der er det nu så sin egen sag. » « er overlægen på set. Jørgen da ikke ligedan? » « ok nej nej frue! Han er så jævn og gemenlig, og så rar og god.' han skal nok ikke overfuse nogen, eller gøre sig mystisk eller stor på det. Aldrig, ikke putter han fruen i nogen celle! » konen frigjorde sine hænder og strøg kærtegnende ned over Elses arme. Else tørrede sit ansigt, og tog atter fat på hækletøjet. « åa ja, ja. Bare hun ikke kom i celle, så fik det endda gå an. Ikke for det — hun frygtede ikke mere for at miste sin forstand, selv om hun også kom i celle. Hun var jo vant til det, og skulle nok vide at holde stand. Men hun gruede så mindelig for alle de rædsler og lidelser, hun der skulle se på og være med til. Og selv om forstanden holdt ud, så ville sjælen lide skade, ubodelig skade. Denne fortærende vrede, hun følte over den behandling, hun vederfores. Hvordan ville hun vel blive til sidst? Hendes indre ville være hærjet, lagt i grus og aske som efter en ildebrand. « der er den gamle domkirke, » så konen og pegede ud gennem vinduet til højre. « så er vi der vel snart, » så Else dumpt; hun flyttede sig sagte i sædet og så ikke på den gamle domkirke. « ja. Om ti minutter. » De kørte gennem en bakket og kroget gyde med små, uregelmæssige huse på begge sider. Så kom de ud på en landevej. Else så gennem vognvinduet, et stykke borte, et helt kompleks af lyse, vidtstrakte bygninger, hvoraf de fjerneste lå højere oppe, som på terrasser. « er det set. Jørgen? » spurgte hun. « ja. Det er set. Jørgen, frue. » Det var som en flom bruste op inde i Elses bryst og ville trænge sig frem og ud over hendes læber med et meningsløst skrig. Hun béd tænderne sammen og slog hænderne for ansigtet. Skulle det være gørligt at hoppe ud af vognen? Fly fra denne voldshandling? Hvis hun nu kunne være så snedig som de sindssyge var? Hun tittede gennem de sprigende fingre over på konen, der rolig viklede garn om det sammenrullede strikketøj. Hvis hun nu fort rev vogndøren op, hoppede ud og sprang som en gal, og la sig plat ned i en grøft — det dirrede og krøb gennem hendes legeme, men hun rørte sig ikke. Å disse kvaler hun nu igen skulle gennemgå, med nye læger, nye sygeplejersker og nye gale. — skulle gå der imellem dem som et overgit og udleveret menneske, som en, delingen havde, ingen andre end sig selv og Hieronimus. « nej, nej, nej, det var ikke til at udholde! Hellere døden end dette. Hun tog hænderne fra ansigtet, og rettede sig med et ryk. « ja, kære frue, nu er vi der straks, » konen la liksom tyssende hånden på Elses arm. Else så på hende med et blik fuldt af smerte og forundring. Så roligt og hverdagsligt hun tog dette, at et medmenneske, som intet havde forbrudt, skulle mod sin vilje sættes i fængsel, holdes under lås og lukke, og det til og med på et sted, hvor kun gale havde tilhuse. Else blev ved at se på konen, og mens hun så, sank alt til ro indeni hende. Sådan var livet og menneskene. Livet gik sin gang uden at ænse hvor mange søndertrampede og blødende menneskesjæle, det lod bag sig. Og menneskene så ligegyldig til. Hver havde nok med sit. Bøje sig for det uundgåelige. Bøje sig og takke til at det ikke var endda værre. Hvis hun nu sprang ud af vognen, så ville der ikke være nogen rugmark til at gemme sig i, og ikke noget gadekær til at plumpe ned i, og så ville den gamle, venlige kone fange hende ind igen, og tænke, at nu havde hun fat et nyt bevis på, hvorledes de gale kunne forstille sig. Nej, der var intet at gøre. Bøje sig. Ydmigt dukke nakken. Men at være fældet af en fyr, som Hieronimus! Det var dog for sølle i nu var de på en langstrakt, jevnt skrånende bakke. Der var unge, nøgne træer, med stort mellemrum på begge sider, og på toppen af bakken et langt, lavt, hvidt lysende murgjærde med en høj åben indkjørselsport i midten. Bagenfor en anseelig toetages bygning med tårn og sidefløje, og bagenfor denne igen, højere oppe og ved siderne mange store forskelligartede bygninger, omgit af haver og åbne rum. Og rundt omkring stort landskab med skov og bakker. Det var som en hél liden verden for sig selv. Pludselig rykkede Else sig hurtig tilbage i vognen. « var det nogen, fruen kendte? » spurgte, konen, som på landevejen havde sét en herreskikkelse nysgerrig kige til vognvinduet. « ja, en slægtning af min mand, som er funktionær på set. Jørgen. » « det skal såmænd fruen ikke bryde sig en smule om. Alleslags mennesker så kommer de her en skønne dag. I dag mig, i morgen dig. » Else bare rokkede med hovedet. Det var, som sad der en prop i hendes hals. « snart bliver fruen fri og frank igen. Tro de mig. » V. De kørte ind gennem en stor portal, og det blev liksom tusmørkt udenfor vinduerne. I det samme holdt vognen. « så », så konen. « nu er vi der. » Vogndøren blev åbnet og Else og konen steg ud, og gik op ad nogle trappetrin. Straks efter stod de i et aflangt, etfags venteværelse, hvor der ingen var. « hvad skal jeg her? » spurgte Else. « nu kommer overlægen straks. » « Else gik langsomt frem og tilbage på gulvet. Sikkert var Knut her, men foreløbig holdt han sig skjult. — bare dog overlægen kom! Men nu stod han vel og aftalte med Knut. « fruen skulle sætte sig, » bemærkede konen, som havde taget plads ved bordet foran vinduet. « det ser bedre ud. » « jeg kan ikke, » svarede Else. Med ét stod hun stille og smilte til konen mens hun så: « jeg må da forsøge at té mig lidt som en gal. Synes de, jeg skulle gi mig til at skære ansigter? Eller skulle jeg ha det med at svare « ah bæ » til alt, hvad han siger? » Konen rystede hovedet med en lydløs latter, der bragte hendes skuldre til at dirre og hendes øjne til ganske at forsvinde. Så blev døren bag fort åbnet. Else vendte sig hastig, og imod hende kom en høj, bredskuldret, kraftig bygget herre i fortiårene med rank, lidt tilbagekastet holdning. Han rakte Else hånden til goddag, og så med et smil, der strøg som et pust af ro og fortrøstning over hende: « jeg véd, at de er kommen her under protest. » « er de overlægen? » spurgte Else, mens hun betragtede hans store, brunlige ansigt med den mørke mustache og de snare øjne, hvis ejendommelige, skarpt undersøgende blik liksom tog hende fangen, og holdt hende fast. « ja. Jeg har det uheld. Men begynd nu ikke med at være alt for vred. » « ikke på dem, » svarede Else. overlægen nikkede og lo, en kort sympatetisk latter, med et smil, som lyste op om de mørke øjne, og gjorde hans mine i høj grad indtagende. « og det finder de vel ikke underligt, » vedblev Else, « når de véd, at jeg altså er kommen her imod min vilje, og efter min mening uden rimelig grund. Fejler jeg vel noget på forstanden? » Hun vendte sig til konen, der sad og smilte og nikkede, og så meget intresseret ud. « ikke det fjerneste! Men det finder overlægen nok ud af, som jeg før så til fruen. » « der er frøken Schrader, forstanderinden på kurhuset, » overlægen vendte sig mod en indtrædende, høj smal dame med blankt, brunt hår, der var skildt midt efter hovedet og strøget glat ned langs tindingerne. Øjnene var mørke og kloge, og hendes person gjorde et stærkt indtryk af zirlighed og ordenssans. Frk. Schrader hilste på Else uden at smile, og tog hende i øjesyn med et skarpt, klart blik. « følg så med, sk

1892_Muusmann_PaaSolsiden

Carl

På Solsiden

Muusmann

Muusmann

Paa Solsiden

male

1892_Muusmann_PaaSolsiden.pdf

Carl

Muusmann

dk

Paa Solsiden

y

roman

A. Christiansen

KB

pdftxt

nan

nan

O

Sidste ungkarledag. Når man spurgte den gamle komiker ved det reinerske selskab, hvorledes det var gået til, at han var bleven skuespiller, svarede han altid: » Fordi jeg boede på solsiden. « Det var jo ganske vist en underlig grund, men der var alligevel noget i den. Sagen var, at Krause oprindelig havde været diamantsliber. I den lille, snevre gade sad han højt oppe på kvisten og puslede med juvelererens ædelstene. Men solen kunne han aldrig få stænget udenfor de snevre ruder, den strømmede i tykke lysstriber ind gennem de regnbuefarvede glas og brød sig over ædelstenene, så at det dansede over bord og vægge i tusinde små 1 kuleurte bobler. Krause havde en eneste datter. Så længe hun var lille, var hun hans underholdning ved det ensformige arbejde. Hendes store, forundrede barneøjne blev aldrig trætte af at betragte faderens fingernemme kunst og de mangefarvede stenes spil. Men tiden gik, og den lille Anna voksede til. Medens hun sad på skolebænken, fangede den gamle friluftsgriller hjemme i det trange kvistkammer, og han længtes ud i verden. Hvad man ellers kunne have ventet ville fremkalde fuldstændig oprør i det fredelige hjem, gik derfor til datterens store forbavselse ganske af sig selv. Hun erklærede nemlig efter at være konfirmeret og efter i et par år at have været selskabsdame hos en gammel jomfru, der som flittig tteatergænger ofte tog hende med, at hun ville være skuespillerinde. Faderen følte vel selv, at han ikke var uden skyld i indfaldet. Han havde ofte i hendes barndom fortalt hende om, hvorledes han sammen med flere af dem, der nu havde navne på de københavnske théatre, havde spillet dilettantkomedie i » Kalkeballen « og på Vesterbro, dengang han var en ung, glad svend; og medens han sad ved sit arbejde, havde han sunget de muntre viser fra Heibergs og Hostrups stykker. Intet avler som den Art idealiserede theaterminder lyst til scenen i et barnesind, og da Krause troede at finde genskin af sit eget talent hos datteren, tog han det overtvært og søgte engagement til hende ved et provindsselskab, mod at han selv skulle følge med på en lille gage. Og noget skulle han jo give skylden overfor sig selv for, at han på sine gamle dage slog sig fra sin profession og på stækkede vinger flagrede fra den gamle, mugne rede, så blev det solen. Den blinkede og boltrede sig i ædelstenene, så at de gamle øjne blev helt blændede og truede med at miste deres synsevne. At han havde haft den nærliggende udvej at flytte over på skyggesiden, antydede han aldrig, og kammeraterne endnu mindre, de syntes selvfølgelig han havde valgt den bedste del, da han slog sig på kunsten. Hvad der let kunne være blevet - hans livs største letsindighed faldt ud til den gamles fulde tilfredshed. Anna Krause blev hurtigt et af provindsens mest kendte navne og fejrede mangen triumf som elskerinde i lystspil og vaudeviller, og for faderen blev der også plads i et lille komisk repertoire i det ældre fag, men særlig var han til nytte i kulisserne, hvor han var en slags onkel for hele personalet og hjalp alle med hundrede småting ved sin praktiske nævenyttighed. Han tridsede rundt med sine hvide hår i jævn glæde over livet. Skjøndt folk skulle tro, at theaterfolk, der omgås daglig og aften efter aften spille Rold med alle menneskesjælens følelser og lidenskaber, måtte blive inderlig kede af hinanden, så er dog intet almindeligere i 'g o denne stand end indbvrdes giftermål, og således endte det da også her med, at selskabets elsker og elskerinde legede så længe med ilden til publikums fornøjelse, at den fængede for alvor. Anna Krause skulle nu forandre sit pigenavn til kranse-lind, og bindestregen skulle stå som et stadigt minde om hendes ungdoms triumfer. Lind var en rask, smuk fyr på 26 år, der var lige afholdt som skuespiller og menneske. Fra en onkel havde han arvet, et mindre beløb, som han netop havde fået udbetalt, og nu skulle udstyret købes og brylluppet stå. Men den gamle tradition, ikke mindst mellem skuespillere, fordrede selvfølgelig, at han på en værdig måde skulle tage afsked fra ungkarlelivet, selv om fremtiden derfor ikke skulle være lutter afholdenhed. Iaften skulle gildet stå, og med den naive glæde, som alle sangvinske gemytter føle ved mod sædvane at have større kontanter hos sig, gik han med hele sin skat i den i samme anledning anskaffede tegnebog. Det var ikke småting, man måtte spille på en aften i en provindsby. Ofte gik det løs med en halv snes akter, og forestillingen var ikke forbi før hen ad midnat, derfor blev det bestemt, at linds gilde skulle være en middag på hotellet. Alle mødte i bedste puds, og snart var det hele selskab, mellem hvis medlemmer intriguerne til daglig slog så mange små kiler, en stor, hjertelig forsamling, der svoer hinanden ubrødelig troskab, og holdt tale på tale, for gensidigt sammenhold og først og sidst for den kære ven og gode kammerat, som nu skulle træde ind i den hellige ægtestand. Inde i billardsalen, hvor der til daglig kun kom få mennesker, skulle der drikkes kaffe. Højtalende støjede man derinde og slog sig ned i små grupper. Men hvad var det? Man var ikke alene. I et hjørne af den store sal sad et selskab på fire mennesker. Det var trivelige, velnærede folk med et jovialt, gemytligt udseende, der i høj grad stak af mod de øvriges, mere eller mindre ekstravagante ydre. De to partier betragtede i nogen tid hinanden med lange blikke, men hurtigt gjorde den tiltrækning sig gældende, som modsatte gemytter øve på hinanden, og uden at man ret vidste, hvorledes det var gået til, sad man pludselig bænkede om et par sammenstillede borde, medens de tykke herrer forlangte champagne. Det var proprietairer og kommissionairer fra omegnen. De havde været inde til hestemarked i byen, og som alle den slags folk havde de hele deres kontante formue hos sig, og hver gang de skulle betale, trak de en bunke fedtede Sedler op af lommen eller en stor tegnebog ud af den indvendige vest. Lind var bekendt ved selskabet for at være meget afholdende med nydelse af spiritus, og følgen var også, at han kun dårligt kunne tåle noget af mangel på den daglige trainering, som flere af selskabets medlemmer i denne retning frivilligt underkastede sig. han blev mere og mere rød i kinderne og gemytlig i sin måde at være på, furtalte historier og klaskede de tykmavede folk på ryggen. Den sædvanlige stilfærdige fyr var slet ikke til at kende. » Champagne! « råbte lind, » lad mig nu se, at der bliver humeur i jer, gamle tværdrivere. « De sindige landmænd blinkede til hinanden. Det lystige selskab kunne jo være meget rart, men den slags galgenfugle, som havde flothed nok i munden, men måske temmeligt lidt mønt i fikken, de vare ikke så behagelige. Sæt de blev stikkende i det som pantsatte bondedrenge for hele beløbet! Også den vimse opvarter holdt sig noget tilbage. Regningen var allerede løbet temmelig højt op, og han vidste nok, at skuespillere altid have den redeligste villie til at betale, men at evnen undertiden lader villien blive hængende i fedtefadet. Intet kreperer den pludselige velhavenhed så meget som mistro. Lind så sig et øjeblik om, så rev han op af sin lomme den tykke tegnebog, der bugnede af sedlernes flom, og idet han så sig om med en triumferende mine, råbte han endnu engang, så det rungede i den store stue: » Champagne! Fire flasker! « Opvarteren sprang som en kakkelak og forsvandt bag det grønne forhæng ved disken. Lidt efter knaldede propperne mod loftet og tegnede store pletter i det tilrøgede dække, der af billardqueerne var gennemhullet som en si. Lind blev overstadig lystig. Han holdt taler for det brede publikum, der var det eneste, der var værd at spille for, og hvis barkede næver og tyrestærke lunger havde mere oplivende og opdragende evne for kunstens udøvere end al blegsottig kritik, der gik på ræveklør efter enhver fejl. Det hele endte med broderskål, uddeling af fribilletter til de fremmede gæster, for at de kunne overvære forestillingen om aftenen og aftale om at mødes, når komedien var endt. » Så lunka vi så småning af, « sang lind, medens han strøg en hel bunke småpenge hen til opvarteren og rejste sig strålende i ansigtet som en fedtet topas. » Tror du den går godt? « hviskedee den gamle, rødnæsede kasserer til bonvivanten, der pustede i behageligt velvære. » Lad ham bare komme på scenen, så •i går det nok over. Jeg har klaret mig med bjørne, der var værre end den. « Den forretningsmæssige højtidelighed, som altid hersker selv mellem det mindste tteaters kulisser, greb hurtigt alle. Så snart de havde nået deres påklædningsværelser, aflagde de deres højrøstethed, samtidig med at de anlagde paryk og sminke. Kun lind kunne den aften slet ikke finde sig selv under den sædvanlige disciplin, der ellers var et særkende for ham. Han løb rundt i gangene, bankede på dørene, drillede brandvagten og gjorde halløj med påklædningsskrædderen, som mere og mere indtrængende bad ham om dog endelig at komme ind og sidde rolig, da tæppet straks skulle gå. » Hvad bryder jeg mig om det, jeg kan vel være god nok til de bønder. Hvis de ikke ville se mig, som jeg er, kan de jo gå eller få pengene tilbage igen. Jeg har nok af dem. « bonvivanten, forbi, benyttede lejligheden til » til i morgen. « Regisseurens klokke lød. Der netop gik at låne 10 kr. Alle skulle > være på plads. Lind stod endnu i gangen og fløjtede med hænderne i lommen. direktøren kom farende ned. » Er de ikke klædt om endnu, hr. Lind? « » Nej, det kan de vel nok se. « » Kan jeg nok se! Er de gal, mand, eller er de fuld. « » Fuld! « lind var netop i det humeur, hvor en sådan bebrejdelse slår ned som en gnist i en krudttønde. Han følte med sig selv i dette øjeblik, at han aldrig havde været mere ædru end nu. » Når de mener jeg er fuld, skal jeg såmænd ikke genere dem mere. Nej, jeg skal ikke. Man kommer aldrig her på tteatret, uden at man bliver overfuset med skældsord og bebrejdelser. Men kig de bare, hvor de kan finde nogen, der er bedre. Nu går jeg, så kan de jo selv spille elsker: det bliver vist kønt. « » Men hr. Lind dog! « stammede direktøren halvt rasende og halvt forskrækket, » vil de da vælte forestillingen, vil de ruinere mig. Huset er udmærket. Folk bliver rasende. Frøken Krause, lille Krause! kom og hjælp mig, deres forlovede er bleven gal. « Men det var forsent. Lind var allerede gået, og man hørte døren slå i efter ham nedenunder. Med en underlig dump ligegladhed i sindet drev han ned ad gaden. Han følte sig stærk i ophøjet ensomhed, som om der ikke eksisterede nogen omverden, men han selv var den ganske, øde naturs herre. Dog, efterhånden som den bidende vinterstorm svalede hans hede pande, fik han atter lyst til at vende tilbage til omverdenen. Der kom en trods, et mod op i hans ellers noget tilbageholdende karakter til at vise såmange som muligt, hvor nøgtern han var i sin tanke, hvor klar han var i sin tale. Han så op mod husrækken. Der boede borgmesteren. Det skinnede ud igennem alle ruder i hele etagen. Indenfor hørte man højrøstet tale og klirren af glas og fade. Lind stillede sig midt på gaden med hatten i hånden og nynnede. Vreden tog til indeni ham. » Var han fuld? Ha, ha, og det vovede sådant et gammelt vrøvl, som han selv mere end en gang havde set få en røffel af sin kone, fordi han var kommen beruset hjem, at sige om ham, ham der var den mest ædruelige i hele selskabet, og som næsten aldrig gik ud med de andre. « En stor tanke slog ned i ham. Han satte hatten fast på hovedet, rettede på sit slips og trak en lille flig af lommetørklædet op af frakkelommen. Så gik han med raske skridt lige op ad trapperne og ringede på. Der blev bevægelse indenfor. Han hørte døre blivet slået op og i, endelig kom en pige frem. » Jeg ville gerne tale med borgmesteren. « » Undskyld, men Herren sidder netop til bords, der er fremmede. « » Hvem er det? « » Konsulen og stiftsfysikus. « man hørte stolene blive skubbede tilbage, og glassene stødte mod hinanden inde i spisestuen. » Nu rejser de sig derinde, « sagde pigen. » Måske jeg nu tør sige det til Herren, men han er så slemt opfarende, når man forstyrrer ham. Hvem skal jeg hilse fra. « Lind gav hende sit kort og lænede sig med den ene arm tungt til stolpen. Et øjeblik efter åbnedes døren til kontoret på vid gab, og borgmesteren selv kom farende ud med cigar i munden, og den mest joviale gemytlighed udbredt over hele ansigtet. » Nej, god aften hr. Lind, hvad forskaffer mig dog æren af deres besøg. Godaften, godaften, kom indenfor og få en lille hjertestyrkning. Det er rigtig et forbandet vejr udenfor. Tag en lille kognac med, vi ere netop ved kaffen. Men tag dog frakken af og lad, som de var hjemme. « Borgmesteren skubbede lind foran sig lige ind i selskabet. » Må jeg præsentere dem en sjælden gæst, en af Thalias præster, der har forvildet sig her ind i vor prosaiske hule. Hr. Lind, første elsker ved det reinerske selskab, arvtager efter hultmann og Zangenberg, ja, de kender ham jo alle sammen. De har jo set ham både som klint og Ambrosius. « Lind hilste med theatermæssig anstand. O han var endnu lidt stiv. » Nå sid nu ned og velkommen. Tro de mig, udenfor kontoret er jeg en gemytlig mand, om de også ellers skulle have fået et andet indtryk af mig. En enkemand, som jeg, sætter pris på lidt liv i sin wigvam, når man er begravet i sådant et hul efter en glad ungdom i hovedstaden. Skål, hr. Lind, gid vi snart’må se dem på kongens Nytorv eller rettere høre, at de er kommen der, thi hvornår få vi ravnekrogsbeboere rystet støvet af sålerne og gjort et svip til København? « Lind tømte sin kognac med stor anstand og hilste rundt på hele selskabet. drikken, stemningen, tobakken, hele den gemytlige tone gjorde et beroligende, vederkvægende indtryk på ham. Han talte for borgmesteren, han talte for stiftsfysikus, han talte for konsulen med en godhjertet gemytlighed, som henrykte dem alle, medens væsken sank dybere og dybere i kognacsflasken. » De er en mand, jeg kan lide, « sagde borgmesteren, som stadig førte ordet, medens de andre velbehageligt hørte til i de lune lænestole, frisk og naturlig, som en ung mand skal være, når han ikke endnu er smedet i hymens rosenlænker, der som Lokes bånd ere dannede af fenrisulvens spyt og kattens fjed. « » Jeg er dog ikke langt fra at være ægtemand, hr. Borgmester, om få dage skal jeg giftes med frk. Krause. « » Bravo! Kunsten søger kunsten. Den uforlignelige primadonna! Skål lykkens pamfilius, som- ikke behøver digterens forførende ord for at dåre på skrømt, men som selv kan gøre en sådan erobring. Til lykke,.til lykke, hr. Lind! « Udtalen af den forlovedes navn havde pirret ved bevidstheden og truede med at kalde alle aftenens begivenheder tilbage i logisk rækkefølge i linds hjerne. Han stirrede et øjeblik hen for sig. Borgmesteren greb straks pausen. - » Men hvad er der i vejen, er der gået dem noget imod. De ser så alvorlig ud. « Linds tanke var netop standset ved sammenstødet med direktøren. Hans hidsighed blussede op igen. Han begyndte at tage på veje. » Ja, de kan tænke dem, mine herrer, da jeg i aften kommer på tteatret, jeg var ligeså nøgtern som i dette øjeblik, ligeså nøgtern som de herrer, overfalder den gamle Reiner mig med ukvemsord og siger, jeg er fuld. De kan forstå, at sligt ærgrer mig. Jeg finder mig ikke i den slags, og jeg gad vidst, om nogen af dem ville gøre det. Jeg tog mit tøj og gik. « » Det er for galt, har man hørt mage, det gamle vrøvl sad selv hos mig forleden og spildte mig flere timer med at tale om sin bevilling, og gud ved hvad. Og det siger han dem på, min kære, unge ven. Vil de ikke have en erklæring? Vist skal de så, de er jo ligeså ædru som jeg, og den slags ting blive da ikke bedre, jo mere man drikker. « Borgmesteren gik med hurtige skridt hen til pulten og skrev på skrå, helt hen over et stort ark konceptpapir. » Hermed undlade vi undertegnede ikke at bevidne, at hr. Skuespiller lind iaftes har været hos os og i et og alt vist sig fuldstændig normal og tilregnelig i enhver henseende. « » Skriv under mine herrer, skriv under. Det er en ærespligt mod vor gæst. Det er en æressag for mit hus. « Konsulen rejste sig med besvær fra lænestolen og skrev en række store bogstaver, der råbte til hinanden som bjælkerne i et stillads. Derefter røg stiftsfysikus’ hånd som en museklo hen over papiret og efterlod noget, der lignede en tættekam eller en afbildning af et lynnedslag. Borgmesteren foldede højtideligt dokumentet sammen og rakte det til lind, der puttede det i inderlommen. » Hvis han nu skulle komme igen, så viis ham det! « Det skriftlige vidnesbyrds højtidelighed fremkaldte en pause. Så gik samtalen videre. Klokken var bleven hen ad 11. Da kom der over lind den uro, som altid griber skuespillere ved den tid, forestillingen plejer at være forbi. Han måtte se nye ansigter, nye mennesker. Han tog pludselig afsked og takkede med højtidelige ord for al den udviste gæstfrihed. » Åh, bliv nu lidt, nu havde vi det netop så gemytligt. « » Nej, mange tak, jeg kan ikke. « » Men hvorfor ikke? « » Nej, jeg skal, jeg skal... jeg skal hente min forlovede ved tteatret. « det / var et brillant indfald. » Den galante elsker bør vi ikke holde tilbage, « sagde borgmesteren, og ledsagede ham selv ud på trapperne med lampen i hånden. » Tag dem i agt for de sidste trin, der er tre — gik det? Nå, farvel, tak for i aften, selv tak, kom snart igen. Farvel. « Lind stod atter på gaden. Den var mørk og stille. Han vidste ikke rigtig, hvad han ville. Til tteatret ville han absolut ikke. Han begyndte at få en fornemmelse af, at hans tilstand måske ikke var helt heldig. Han følte sig ensom og vankelmodig. Bare der ville komme nogen, han kendte. I det samme hørte han stemmer bag sig. Han vendte sig om. » Hvad satan er det dem, hr. Lind, det var da pudserligt. « det var de fire proprietairer og hesteprangere fra om middagen. » Slå et slag med ned ad gaden, vi skal have os den sidste tår henne i » Konstantia. « Lad nu bare være med at være storartig. « Lind fik et par af dem under armen, og så gik det ned ad en af sidegaderne mod havnen. » Det var en meget net komedie den, men hvorfor var de ikke med, det havde vi glædet os til, « sagde den ene af dem. » Jeg spillede ikke med i aften, « sagde lind, han gad ikke tænke'mere på, hvad der var gået forud, han begyndte at føle sig utilpas og trængte til atter at strammes op. De kom ind i et stort rum med en os af mad, spiritus og tobak, der ligesom slog en prop i halsen på de indtrædende, men efterhånden dvaskede en ind i lad hyggelighed. Inde bag ved gæstestuen var et mindre rum med en hestehårs sofa og fire klodsede stole om et lille spinkelbenet bord. På væggen hang et par billeder af Napoleon. De begyndte straks med hvidtøl og bittere, så kom der punsch, og inden man vidste et ord af det, vare kortene på bordet. » Kan de ikke spille » Trekort «, sikke noget sludder, det skal de snart få lært, « Og lidt efter sad lind med kortene i hånden i sofaen, medens prangerne vædede tommelfingeren, svang kortene i luften og trumfede i bordet, så dets ben vare nær ved at flyve af. Fra tegnebøgerne røg sedlerne ud over pladen sammen med sølvpengene og indkasseredes i de store bukselommer. udenfor begyndte sneen at fyge. Den ene gang efter den anden lød vægterens monotone Vers. Men de sad der endnu. Lind vågnede tung i hovedet kl. hen ad 11 den næste morgen. Han søgte forgæves at samle sine tanker. Hvad var der sket? Han kastede blikket omkring i værelset. Det var tydeligt, at han havde gjort et forsøg på at imponere sig selv. Frakken, vesten og bukserne hang med største akkuratesse oppe på deres søm, og kæden var snoet om uret. Men så havde han mistet energien. Han lå ovenpå sengen med flip og manschétskjorte på. ' men død og pine! Kl. 11 skulle han jo til prøve. Han ville klæde sig på, men benklæderne så alt for forfærdelige ud, stænkede med snesjap op over knæene. Nå, de måtte hænge, til han kom tilbage. Han tog et par andre ud af skabet. Så begyndte han atter at spekulere. Havde han spillet i går aftes. Nej! Men hvad havde han da taget sig til, hvad var der gået for sig? Det dukkede stykkevis op i erindringen, men uden indre sammenhæng. Dog, jo mere han anstrengte hukommelsen, desto mere fik han denne kvalmende, selvbebrejdende, ubehagelige fornemmelse, der griber ethvert pligtopfyldende menneske, når han føler, at han har forsømt, hvad han skal. Men uroen fra den foregående dag stod ' endnu i blodet og lod stemningen svinge frem og tilbage mellem latter og vrede efter de billeders Art, som drog forbi, og da han ved at gribe i brystlommen fik fat på et papir, sad han længe og stirrede på det, men så brød han ud i klukkende latter, som aldrig ville få ende, indtil han til slut atter roligt foldede det sammen og gik ud. På tteatret vare de fleste allerede komne. De så stift på ham, og flere gjorde mine til at indlade sig med ham, men det gik straks istå. De kunne ikke rigtig få begyndt, og jban så kun lige ud, medens han gik frem og tilbage over gulvet. Der kom direktøren. Han stillede siomidt på scenen i en temmelig tteatralsk positur og sagde: » Må jeg bede personalet træde nærmere. Hr. Lind, vil de komme hen til mig. De har i går opført dem på en måde, som kunne have bragt os alle i den allerstørste forlegenhed, hvis ikke omstændighederne just i går havde været så heldige, at en doublering af rollerne lod sig arrangere. En skuespiller, der var mindre pligtopfyldende til hverdag, ville jeg under disse omstændigheder straks afskedige, i betragtning af deres tidligere ulastelige forhold -vil jeg nøjes med at give dem en advarsel og diktere dem en bøde på 25 kr. for upassende opførsel mod mig og for at være mødt beskjænket på scenen og have nægtet at spille. Jeg håber, at de betragter denne afgørelse som human og erkender og opretter deres fejl. « Direktøren havde ikke ventet noget svar på denne røffel, skønt den tilsyneladende endte i et spørgsmål. Han var derfor nær ved at gå bagover af forfærdelse, da lind trådte frem og sagde: » De må undskvlde, c? c? v hr. Direktør, men jeg kan ikke indrømme, at jeg var beruset i går. « » Er de gal! « for direktøren op, og hele personalets blikke syntes at sige det samme. Lind rakte den forbavsede gamle papiret. Denne stod længe som himmelfalden og stirrede på det, så lyste det lunt om mundvigerne. Han holdt selv meget af en lystig spøg, navnlig når den gik ud over borgerlauget. Han så næsten med tilfredshed op og ned ad lind; havde han også komiske evner, så var han jo uvurderlig. Endelig sagde han: » Jeg bøjer mig altid for øvrigheden og honoratiores i' en by, hvor jeg tjener mit brød. De var ikke beruset i går, hr. Lind, jeg gør dem min undskyldning. Det var mig, mine damer og herrer. « Alle stormede frem med hundrede spørgsmål på læben, men direktøren puttede roligt papiret i lommen og sagde tort: » Lad os så begynde prøven. « Lind skulle kun prøve i det første stykke. Såsnart det var forbi, skyndte han sig afsted. Han var træt og tung i hovedet og havde ikke lyst til at svare på den regn af forespørgsler, som han vidste, ville komme. il næsten mekanisk drev han hjemad, købte undervejs et par cigarer og greb sig i at sige » Godnat «, idet han gik ud af boutiken. Han kunne ikke selv lade være at le. Han kastede sig på sofaen endnu i en fuldstændig døs og forsøgte, medens han pustede den ene røgsky fra sig efter den anden, at samle gårsdagens begivenheder. Der ville ikke blive rigtig sammenhæng i det. Undertiden slog han en kort latter op, undertiden stirrede han tomt hen for sig, idet der pludselig kom et hul i erindringen, som han ikke kunne få udfyldt. Han begyndte at glippe med øjnene og var lige ved at falde hen i slummer, da det pludselig bankede sagte på døren. » Så, hvem var nu det? Kom ind. « Døren åbnedes langsomt, og den gamle Krause viste sit godmodige,gråsprængtehoved. » Er det dig svigerfader. Kom bare indenfor. « Krause trådte forsigtig ind i værelset, » Sid ned, vil du ikke ryge. Er der noget i vejen, siden du kommer herop; Anna er da ikke syg? « » Nej vist ikke nej, « sagde den gamle og fik ild på cigaren, ».men da jeg gik forbi, måtte jeg tale med dig. Jeg har jo selv været ung og kender det. Jeg har fået en sådan skræk i blodet. Det er "sandt, tak for i går. « » Åh, jeg be’er. Men hvad mener du? « » Se, sagen er, at jeg jo nok så i går, at du havde alle dine penge hos dig og just ikke var så bange for at stikke til dem. Det kunne jo ikke ruinere dig, men så hørte jeg, da jeg gik fra prøven, og de talte om, hvad du havde taget dig til i går aftes, at du havde været ude at spille med proprietairerne, vi traf om eftermiddagen, og det skal være nogle rene galgenfugle. Jeg fik sådan en skræk for, at du skulle have mistet alle de dejlige penge, som du og Anna skulle sætte Bo for, og det ville jo være en forfærdelig ulykke for os • alle. « » Pengene! « for det ud af lind. Uvant, som han var med at gå med større beløb hos sig, havde han rent glemt dem under formiddagens tømmermænd. Han følte sig på sidelommen. Jo, tegnebogen var der, og han vandt hurtig sin fatning. » Pengene, de er her! « sagde han og klappede sig på frakken. » Nå, gud ske lov, min kammerat, « Sagde denx gamle, » ja, du må undskylde, at jeg spørger dig, men man kunne jo aldrig vide. « » Nej, vist så, « sagde lind, » men pengene er her, « og idet han selv fik lyst til at overbevise sig, om de også virkelig vare der, tog han tegnebogen op af lommen og lukkede den op. » Hvad er det! « udbrød han forfærdet og stirrede ned i portefeuillen. Der var kun en enkelt tikroneseddel i den, resten af det kostbare indhold var forsvundet. » Men du gode gud, hvad er dog det. « Lind var bleven ganske bleg. Han søgte og søgte i alle frakkelommerne. Der var ingenting. I en af vestelommerne fandt han en tikrone i guld og en del sølvmønter. Han kunne nok mærke, at der havde været en smuk orden på hans indkassering den foregående aften. Det var kun alt for rigtigt. De havde plukket ham til skindet, de bondefangere. Lind sank ned på sofaen. Gamle Krause betragtede ham med et mismodigt blik. » Det er jo en forfærdelig historie, « sagde han og sukkede, » men hvor kunne du dog være så letsindig. « » Ja, hvad kan det nytte at snakke om det, det gør det jo ikke bedre. Lad mig være alene, tal foreløbig ikke noget til Anna om sagen, lov mig det, måske jeg kan få det ordnet på en eller anden måde. « Gamle Krause tridsede hovedrystende af. Lind begyndte atter at anstrenge sin hukommelse. De havde spillet højt, vist så, det erindrede han nok, men han syntes ikke, han havde tabt, tværtimod, så måtte de altså have stjålet pengene fra ham, men det kunne han heller ikke forstå, thi det lod på dem, som om de vare lige glade, enten de tabte eller vandt. Han endevendte igen alle lommer, også i benklæderne. Han syntes pludselig, at det var der, han havde gemt alle sedlerne den foregående aften. Men der var ingen. Så gik der på en gang et glimt af håb over hans ansigt; det var jo ikke dem, han havde haft på i går, dem havde han ladet blive hængende, fordi de så alt for forfærdelige ud. Skulle det være muligt —! Han styrtede hen til skabet og rev det op. Der hang de, stænkede højt op over knæene. Han greb dem hurtigt og stak hånden i en af lommerne. Han fik en hel seddelbunke op, sammen med tokroner og guldpenge, og i den anden var det ligesådan. Pengene væltede formelig frem som af en tryllehat, alle mulige slags i en stor vælling. Han havde behandlet dem ligesom o prangerne. Lind blev aldeles ellevild af glæde, medens han begyndte at tælle og stable kronerne ovenpå hinanden. Om de vare der? De havde ynglet! Der var næsten 100 kr. mere end oprindelig, og så havde han endda betalt hele sit ungkarlegilde. Det kunne man kalde en svir. Så, nu bankede det igen. Det så dog underligt ud med alle de penge, som lå og flød på bordet. Lind kastede i en fart den nedfaldende snip af tæppet op over dem. » Kom ind! « det var Anna. Hun så noget bleg og anstrengt ud. » Kære lille ven, er det dig! « sagde lind og gik henimod hende. » Fader har fortalt mig det hele. Han kunne ikke tie. Jeg var så vred på dig for din opførsel i går, at jeg slet, ikke ville have talt med dig i dag, men nu er du jo bleven hårdt nok straffet. Lad os nu hellere tale roligt om, hvad vi skulle gøre. Brylluppet bliver det jo ikke til noget med. « » Og det siger du så roligt uden en eneste bebrejdelse, dit søde lille væsen, skjøndt jeg har opført mig som et bæst, og det går ud over dig. « » Ja, hvad skal jeg sige. Pengene vare jo dine. Naturligvis er jeg ked af det, men vi kunne da endelig nok begge lægge lidt til side til fælles bedste, og så går det jo nok. Nu har du jo fået en advarsel. « » Du er den mest storartede pige, jeg kender, « sagde lind og dansede rundt på gulvet med Anna, der strittede lidt imod. » Jeg synes nu forresten nok,. Du tager det temmeligt gemytligt. Selv om jeg ingenting siger, så er det dog ikke den rene spøg. « » Er det ikke, hvad er det da? « sagde lind og slog tæppefligen ned fra bordet, så at alle pengene kom til syne. » Hvad mener du om det? Min sidste bedrift som ungkarl er at have formeret den vordende ægtemands Bo. « » Men hvor har du dog fået pengene? « » Vundet dem, vundet dem i ærligt spil fra et par guldfugle, som kunne have godt af at blive åreladte. Har du nu mere at bemærke til min sidste ungkarledag? « » Ja, at det bliver den sidste. Det går næppe altid så godt, « sagde Anna og kyssede ham. » Det lover jeg dig. Ungkarledagene skal ikke spille gengangere i vort ægteskab, det skal blive den sidste. « At lind holdt bogstaveligt ord, tør jeg ikke påståe. Hans temperament har vel nok engang imellem lettet lidt på ventilen, men både han og hans kone er nu ved en af hovedstadens scener, og de anses af alle for lykkelige ægtefolk. dobbeltmoderen. Er der noget mærkeligt at se her «, spurgte den fremmede, der havde benvttet de to timers ufrivillige jernbaneophold til at kigge indenfor på kirkegården i den lille provindsbv. » Åh, nej, « sagde den gamle, » derhenne hvor de seer flaget plantet, ligger en dekoreret kaptain, der faldt i sidste slesvigske krig, det er den eneste af livets notable rejsende, der har lagt sine trætte ben til hvile her. « » Enhver kirkegård har dog i reglen en mærkværdighed, hvortil der knytter sig et sagn, en historie, hvori måske ikke netop en af de store i samfundet spiller en rolle. « » Ja, så skulle det da være denne her «, sagde graveren, der havde fået munden på gled og gik langsomt frem i bugtninger mellem de lave hække omkring gravstederne. Den fremmede fulgte efter. Tæt ved det lille kapel med trækorset på Toppen standsede de. Der stod en almindelig hvid marmortavle med guldskrift, midt mellem to grave, der vare nøjagtigt ens. De vare dækkede af grøn vedbend, og på hver af dem var plantet et hvidt rosentræ. Den fremmede læste forbavset inskriptionen på pladen, så så han på graveren og sagde: » Ja, det er unægtelig en mærkværdighed. Hvordan hænger det sammen? « » Åh, det er en lang historie «, sagde den gamle, hvem den andens overraskelse øjensynlig smigrede, » vil de høre den, så sæt dem ned «. Og idet han satte sig på den lille, grøntmalede bænk ved siden af gravstedet, bød han den fremmede tage plads. » Den, der har sat dette gravmæle «,, begyndte han, » var en af mine bedste venner. Begge hans forældre vare døde. Han boede her i byen sammen med sine to tanter i et lille venligt hus med altan ud mod stranden.. Det var et af de hyggeligste steder på hele promenaden ved søen, helt dækket af vedbend, som det lå der inde under bakkehanget. Men alt i de små, bitte værelser var så dukkestueagtigt, så sippet og pillent, at selv et par ville krabater som vi, der vare vante til at regere i haven og på strandbredden, bleve helt stille, når vi trådte ind. Det hele var ordnet som efter en snor. De hundrede småting stod altid nøjagtigt på samme plads, og om stole- og bordben var der i gulvet lagt en listerand, så at de ikke kunne rokke sig ud af stedet og bringe uorden i arrangementet. Og rundt om alle disse snurrepiberier tridsede de to gamle jomfruer Beck. De vare begge to ganske små, med hvide kapper om de altid smilende ansigter. De kaldte aldrig hinanden for andet end: du kære! Og når de sagde godnat eller godmorgen, kyssede de og klappede hinanden med den højre hånd på kinden, så det så ud som et menneske med sit spejlbillede. Drengen var deres stolthed. De elskede ham begge lige højt. Når de om søndagen alle tre gik til kirke, gik han i midten, høj og lang, som han var, og på hver side af ham hang indhyllet i fuldstændig ensmønstret kaschemirs-shawl en af de små tvillingsøstre. byens gode hoved havde døbt de tre » Platde-menagen «, og da den eneste forskel på de to beck’er var, at den ene var en smule mørkere, kaldte man dem: » Saltkarret « og » Peberbøssen «. Således levede da de tre deres stille liv. Drengen, som de forgudede, tog præ liminairexamen, blev gartner og sin egen mand i en af nabobyerne, men stadig om søndagen besøgte han de to gamle, de

1898_Tuxen_PaaVildspor

Fanny

På Vildspor

Tuxen

Tuxen

Paa Vildspor

female

1898_Tuxen_PaaVildspor.pdf

Fanny

Tuxen

dk

Paa Vildspor

Fortælling

n

roman

Hagerup

KB

pdftxt

nan

nan

O

Indledning. Det var en råkold aften sidst i november, sneen føg gennem gaderne i en af vore små jyske kjøb-stæder, at en sørgeklædt dame langsomt kæmpede sig frem mod blæsten. Endelig standsede hun udenfor et lille enetages hus med tre fag vinduer til gaden og en smal gadedør. Idet hun løftede hånden for at trække i klokken, hvis blanke messingknap skinnede hende i møde gennem sneskære, standsede en lille tjenestepige med en spand mælk i hånden ved samme dør, og med de ord — » Den er åben « — skød hun gadedøren op og begge stod snart i en lille, bitte mørk entré. Pigen gik videre’ for at åbne døren ind til dagligstuen, men damen lagde afværgende hånden på hendes arm; der lød sang til pianoaccompagnement derinde fra, pigen nikkede forstående og forsvandt gennem en anden dør. Ordene, som blev sungne af en tynd barnestemme, medens en dyb, men svag mandsrøst brummede en anden stemme til, hørtes tydelig af den lyttende dame gennem stilheden efter pigens forsvinden. » Den drager dig til helvede ned, hvor jamrer sjælen sig derved, men intet kan det både; du må alt bort, skønt ej du vil, din synd har lukket himlen til, og skilt dig ved guds nåde. « Damen rystede på hovedet; det var en underlig sang i en barnemund. Hun var lige ved at banke på døren, da hun i det samme hørte pigen mælde, at der stod en fremmed i entréen. Hurtige, slæbende trin over gulvet lod formode, at nogen flygtede; så åbnedes døren og en skarp kvindestemme spurgte ud i mørket — » Er her nogen? « » Ja « svarede en mild stemme, idet den fremmede dame trådte ind i den lidt lysere dagligstue, » men de kender mig vel næppe igen? Jeg er Elise klejn. « » Ih, men nej dog, er det dem Fru klejn, det er sandelig en overraskelse, « den høje, kantede kvindeskikkelse trådte hurtig til side for at gøre plads for den fremmede. » Og de kommer her i mulm og mørke i dette Herrens vejr, « fortsatte hun, idet hun trak en kurvestol lidt frem og med en håndbevægelse indbød damen til at tage plads. » Ja, jeg er kommet hertil med dampskibet for et par timer siden, « svarede damen, » så jeg har følt vejrets heftighed fra første hånd. Heldigvis lider jeg ikke af søsyge, så da jeg havde hvilet mig lidt på hotellet og fået middagsmad, kunne jeg straks gå herhen for at søge dem og min svoger; jeg håber han er rask og hjemme? « » Nå, så de boer på hotellet? « disse ord havde udjevnet nogle betænkelige rynker i de skarptskårne ansigtstræk. » Jo, min Broder er hjemme, han vil straks være her, jeg vil dog sige ham, hvem her er og få lampen tændt,* og hermed skyndte hun sig bort. Der lød en sagte støj henne fra det mørke hjørne ved et højt skab, og i næste øjeblik slog en halv-voxen pige armene om halsen på den fremmede dame. » O tante Elise, endelig, endelig kommer du, hvor har jeg ventet og længtes efter svar fra dig, det faldt mig aldrig ind, at du ville rejse herover, men jeg er så glad over, at du kom — — « » Min egen, kære Ingeborg.* tanten kyssede hende kærligt, og medens niecen hjalp hende hat og kåbe af, vedblev hun, » da jeg fik dit sidste brev, tænkte jeg allerede på at foretage denne rejse, derfor skrev jeg ikke, jeg ville helet trælle din fader uforberedt og tale med ham om dig — — —* » Jamen tante* afbrød Ingeborg hende, » Fader ved jo ikke, at jeg skrev til dig--< » Det er også ganske ligegyldigt barn, jeg skal nok bevare din hemmelighed,* sagde tanten. » Som jeg nylig sagde, jeg var kommet herover, selv om du ikke havde skrevet, jeg ville i ethvert tilfælde tale med din fader — — * » Om mig? « afbrød den ivrige pige hende. » Om dig barn, « bekræftede tanten, » jeg har en plan at forelægge ham, som jeg tror, du vil synes om og som jeg håber, han vil billige; modsætter din fader sig den, vil det gøre mig ondt, men så må vi som to fornuftige mennesker finde os deri, ikke sandt min kære Ingeborg? « Ingeborg stod foran hende med en dyb rynke mellem de mørke øjenbryn: » Om fader vil gå ind på din plan eller ej, vil ganske komme an på, om tante Rikke synes om den, fader gør eller mener aldrig andet, end hvad hun mener. « » Ja, ja, nu få vi se,* svarede tanten, og hermed var samtalen til ende, idetlngeborgs fader trådte ind fulgt af tante Rikke med lampen. Han havde så skinnende hvide flipper, skjortebryst og manchetter, så velbørstet hår og så ny en frakke, at man vanskelig kunne tænke sig, han havde set således ud hele dagen. » Min kære Elise, « sagde han med sin dæmpede stemme, idet han venligt greb begge hendes hænder og trykkede dem varmt, » det er i sandhed en stor, overraskende glæde at se dig, men det er en barsk årstid, du har valgt til denne udflugt, kære.* » Ja, jeg havde intet andet valg,* svarede Fru klejn, » enten måtte jeg opgive at rejse, eller rejse straks, og da min rejses hensigt ligger mig på hjerte, foretrak jeg dette sidste. « Ingeborgs fader lagde hovedet på siden og så på hende med det ene øje som en nysgerrig spurv, idet han samtidig gned sine hænder, som om tanken om en rejse på denne barske årstid fik ham til at gyse af kulde. Så skottede han til søsteren med et halvt undskyldende, halvt opmuntrende smil — » Mon ikke en varm kop the kunne være behagelig for vor kære Elise? « » Tak, kære brun, « skyndte Fru klejn sig at svare, » jeg har for ikke ret mange timer siden spist til middag på hotellet, hvor jeg bor, og førend jeg gik herhen, bestilte jeg the ved min hjemkomst. « Glad bevæget over denne Fru Kleins fuldstændige mangel på en, ganske vist befrygtet påtrængenhed, udbrød tante Rikke ivrig — » Ja, men en god kop kaffe skal de sandelig have, den kan gøre dem godt, og Alfred vil være alt for glad ved at gøre dem selskab; var han ikke min Broder, ville jeg kalde ham en kaffesøster, « og med denne vittighed, hvoraf ingen lo uden hun selv, vimsede hun ud af stuen, halv undselig over sin egen sjældne gæstfrihed. Da hun havde lukket døren efter sig, vendte Fru klejn sig hurtig til svogeren. » Jeg er kommet hertil for at tale med dig, brun. « Han så ganske forvirret og næsten ængsteligt på hende, idet han satte sig foran hende. Hun vedblev — » Der er foregået en stor forandring i vort hjem. Jeg har ganske uventet arvet en temmelig betydelig formue, i det mindste efter vore forhold, idet en gudmoder til mig, på grund af at hendes eneste slægtning, en niece, giftede sig imod hendes ønske og vijje, gjorde sit testamente om til fordel for mig. Jeg havde ingen anelse herom, førend nu, ved hendes død. Du ved jo, hvor bedrøvede klejn og jeg vare, da vi måtte skilles fra Ingeborg, efter at hun havde været hos os et helt år efter din sørgelige fallit. Men vi forstøde så godt, at du ønskede dit barn hjem til dig selv, da din søster dels åbnede sit hus for eder begge, dels skallede dig bogholderpladsen her. Nu, da som sagt, vor stilling så uventet har forbedret sig, var en af mine første tanker imidlertid den at gøre noget for min afdøde søsters eneste barn. Jeg lagde forskellige planer, men besluttede til sidst at rejse herover for at tale med dig om sagen, istedet for at skrive derom. « Hun tav og så betænksomt frem for sig. » Ja, min kære Elise, « begyndte svogeren med et forvirret udtryk i øjnene, » det er så overordentlig smukt af dig, men det er jo meget vanskeligt at vide, hvad der kan siges eller gøres. « Døren til køkkenet åbnedes halvt og frøken Bruns skarpe stemme kaldte: » Ingeborg, kom ud til migi « Den unge pige adlød med et uvilligt skuldertræk. Fru klejn så efter hende, til hun forsvandt, så vendte hun sig ivrigt mod svogeren: » Kom i morgen formiddag hen til mig på hotellet, og lad os to drøfte, hvad der kan og bør gøres; men lov mig ikke at omtale til din søster, at jeg har planer for med Ingeborg, førend vi er komne til et resultat. Det vil kun gøre sagen mere indviklet at blande flere ind deri. « » Jamen, kære Elise, « han så rådvild på hende, » jeg kan dog sandelig intet beslutte uden at have talt med Rikke, som åbnede hjemmet her for mig og mit barn. « — — — » Selvfølgelig må du tale derom med din søster « afbrød svigerinden ham, » men kære brun, bliv ikke vred, når jeg siger — tag ikke for meget hensyn til hende, lad dit eneste hensyn være, hvad der båder Ingeborg bedst,* da brun tav og kun stirrede forundret på hende, fortsatte hun, idet hun blidt lagde sin hånd på hans arm: » Tro ikke, jeg mener, du tilsidesætter dit barn, jeg ved, du ville bringe hvilket som helst offer for at gøre hende lykkelig, men dit sidste brev talte i så høje toner om alt, hvad din søster havde ofret af tid og evner på dig og Ingeborg, og hvor meget du nu stolede på. at dit barn skulle gjengjælde hende det ved at bøje sine ønsker og sin vilje ind under sin tantes planer for hende, at jeg mente, du med dit kærlige, taknemlige sind mulig tog lidt for stærkt på den side af sagen, der vedrører din søster.* » Jeg skylder hende dog virkelig også meget, kære Elise,* kom det på hans stilfærdige, dæmpede måde, » hun skaffede mig arbejde og indtægt, da det andet ramlede sammen under mig. « — — » Ja, og det bør du være hende taknemlig for, « afbrød Elise ham atter, » men udover det synes jeg ikke, der er nogen grund til så megen taknemlighed. » Svogeren så mildt bebrejdende på Fru klejn: » Kære Elise, du glemmer, at hun i de forløbne halvtredje år har varetaget min og Ingeborgs forplejning og opdragelse, delt sit hus og hjem med os. » ---------- » Det har- du, efter dine egne ord til os i et af dine breve, rigelig betalt hende for, kære brun, « fløj det hurtigt afbrydende over Fru Kleins læber. » Har jeg virkelig skrevet det til eder? « brun så yderlig forbavset ud. Med et lille smil over hans komiske, næsten lige så forfærdede, som forundrende udseende, svarede hun: » Jeg mener ikke, at du ordret udtrykte dig således. Du skrev, at du var glad over, at dine få rentepenge dog kunne slå til til din og Ingeborgs påklædning og skolegang, da du så kunne give din'søster hele din gage for eders ophold hos hende. Da den, hvis jeg husker ret, er 1600 kroner, så er eders ophold i dette lille hjem i en afsidesliggende lille by, rigelig betalt dermed. Du og dit barn ville selv i hovedstaden kunne finde et ordentligt pensionat for den pris. « » Noget lignende udtalte min kusine, Hanne brun, engang til Rikke og mig, « ytrede brun nu på sin spagfærdig rolige måde, » men den anskuelse er vist ikke ganske korrekt, kære svigerinde; i det mindste beviste Rikke for Hanne, at forskellige udgifter som vask, reparationer og lignende, som min søster her besørger for os, skulle betales aparte andetsteds, og kunne løbe op til en stor sum. Jo, sandelig have vi stor grund til at være taknemlige, det er både Rikke og mig en sorg, at Ingeborg, der dog nu er en voksen pige, ikke kan indse det, og vise lidt imødekommende venlighed mod tanten, der gør så meget for hende, « og den bekymrede fader rystede alvorligt på sit gråsprængte hoved. » Nej, jeg vil ikke nærmere gå ind på spørgsmålet om Ingeborgs utaknemlighed, « sagde Fru klejn alvorligt, ♦ vi tales jo ved i morgen. Men det undrer mig, at du betragter din dattei' som en voksen pige, thi ikke sandt, bedste ven, det er dog ikke konfirmationen, der gør et menneske voksen du ved, jeg bad dig, ikke lade Ingeborg konfirmere ’så tidlig; det er godt nok, at din søster vil lære hende at sy skræddersyning, men hvor venligt det end mulig er ment, så tages det opvakte, lærenemme, læselystne barn efter min mening alt for tidlig bort fra al anden undervisning. Husk hun er lige fyldt fjorten år------dog alt dette kunne vi tale om i morgen, thi ikke sandt, du kommer hen til mig på hotellet, jeg venter dig mellem 12—2, og så håber jeg din søster og Ingeborg ville komme kl. 3 i spise da eders middag hos mig på hotellet, og vi tilbringe så dagen sammen, thi iovermorgen ganske tidlig må jeg atter rejse hjem. Men lov mig ikke at tale til din søster om, at også jeg har lagt planer for vor kære Ingeborg; når vi er samlede ved middagsbordet, ville vi underrette de to om vor samtale og den bestemmelse, der tages, men ikke et ord forinden, lover du mig det? « Han rakte hende sin hånd, og hun vidste, hun kunne stole på ham. Kort efter kom kaffen på bordet Ingeborg satte sig hurtig ved Fru Kleins side og begyndte en række ivrige spørgsmål om hele familien Kleins befindende og foretagender, næppe afventende svarene. Tante Rikke stod imidlertid med en streng højtidelighed udbredt over hele sin skikkelse bag sin stol, med de foldede hænder hvilende på dens ryg. Et dæmpet advarende — » Ingeborg « — fra faderen fik hende til at se op, og hurtig sænkede hun hovedet, efter ængsteligt at have skottet til den nys ankomne tante, foldede hænderne og lyttede nu som alle de andre til den lange takkebøn, tante Rikke foredrog med langsom salvelse. Den mere end tilstrækkeligt afkølede kaffe blev nu skænket, og der indtraf en længere pause, medens alles tanker kredsede rundt for at finde et passende samtale-emne. Ingeborg var pludselig skræmmet bort fra sine ivrige spørgsmål og ikke fri for at surmule indvendig over tante Rikke evindelige beden lange bønner både i tide og utide og således ikke oplagt til at sige noget i øjeblikket. Eru klejn stirrede ned i sin kaffekop, som søgte hun emnet der. Vejrets barskhed havde hun berørt til begge søskende, kaffen var der ikke andet at sige om, end at den var halvkold og temmelig tynd, hvilket ikke egnede sig til omtale, ligesom også det over-sukkrede brød var for gammelt og tørt til at bevises den ære. Brun var ellers langtfra en mand af mange ord, men da den almindelige taushed syntes ham fortrykkende, greb hans famlende tanke dog den tørre kringle, han holdt i eiånden, og som om genstanden var omtanke værd, kom det langsomt og betænksomt. — » Jeg synes ikke vore bageres brød plejer at være så tørt, og det er da ret uheldigt----- « » Nej, det har du ret i Alfred, « afbrød tante Rikkes skarpe, høje stemme ham, » men det kan du takke din datter for; skønt hun havde Fru klems eksempel for øje, hun skyede ikke det hårde vejr, løb hun dog til den nærmeste bager og tog ubeset, hvad man bød hende. « Ingeborg så med et halvt skræmmet, halvt ærgerligt ansigt på sine omgivelser og sagde med lidt rystende stemme: » Det var slet ikke, fordi vejret var dårligt, men fordi jeg gerne ville snart hjem igen til tante Elise. « » Ja, er det din hengivenhed for mig, der er anled ningen, « udbrød Fru klejn smilende, » så kan jeg jo kun glæde mig over det og finde brødet velsmagende om end lidt tørt. « » Det glæder mig, at det er lykkedes dem at vinde Ingeborgs hengivenhed, « tante Rikke så alt andet end glad ud. Brun derimod så venligt smilende på Ingeborg og sagde: » Ja det er jeg også glad ved, og ikke sandt, lille Rikke, « vendte han sig til søsteren, » det er en form ildende omstænd ighed? « Formildet følte tante Rikke sig slet ikke, forpint som hun oven i købet var af ængstelig nysgerrighed efter at erfare anledningen til Fru Kleins rejse. At hun ikke var kommen på denne årstid, i storm og kulde, blot for at se hvorledes svogeren og det barn, hun så grundigt havde forkælet i det år, det havde tilbragt i hendes hjem, var tante Rikke fuldt overbevist om. Fru klejn billigede naturligvis heller ikke de planer, der vare lagte for Ingeborgs fremtid. Det var selvfølgelig ikke fint nok for denne tante, at hendes søsterdatter skulle lære skræddersyning, for senere at gøre det til sit livs erhverv, nu skulle der vel gøres stormløb herimod, men Fru klejn skulle finde hende på sin post med denne bestemmelse for øje svarede hun: » Hengivenhed og kærlighed til næsten er i sandhed gode følelser, som den herre Jesus selv pålægger os, dog mener jeg, at de ikke bør hindre os i at opfylde vore andre pligter, om disse end aldrig er så små, thi vi skulle være tro i det lidet, lyder ordet. Det lærer Ingeborg nok at indse, hun er jo ung endnu; imidlertid skal jeg såvist ikke svigte hende, men være hende en stadig, pligttro påminder, og med årvågen omhu vogte hende for at fristes ind på djævelens veje. » Trods alle de fattede beslutninger om ikke at op irre frøken Rikkes irritable » Sind, kunne Fru klejn ikke tilbageholde den ytring: » Dem var Ingeborg da heldigvis ikke inde på, da hun gik til bageren. Men, » tilføjede hun hurtig, » forresten er jeg enig med dem i, at selv gode følelser kunne friste os bort fra det rette, og det bør vi vogte os for. « Frøken Rikke bøjede majestætisk anerkendende sit hoved, og Fru klejn førte så samtalen ind på andre områder. » Da de kom ind med kaffen, havde jeg kort før udtalt til deres Broder, at det ville glæde mig, om de rille tre i morgen ville spise til middag hos mig på hotellet kl. 3. De må endelig komme, thi det er den eneste dag vi kunne samles, da jeg allerede iovermorgen tidlig skal sydpå med toget « » Det vil selvfølgelig være os en fornøjelse at komme, « svarede tante Rikke; » De er her altså kun på gjennem-rejse; men det er rigtignok et meget kort ophold, de lader os nyde godt af. Er det ikke muligt at forlænge det? « » Det kunne ikke ordnes på anden måde, « sagde Fru klejn. » Sagen er nemlig den, at min mand er bleven forflyttet til Fyen; han møder mig iovermorgen i Odense, hvorfra vi så følges ad for at søge lejlighed o. s. v. « » Det er jo en overraskende nyhed, « udbrød brun, as « åar » er det en stilling, klejn selv har søgt? Ere i glade derover? « » Å, hverken glade eller nedslåede derover, » svarede Fru klejn smilende, » det hele varer kun et årstid, eller så omtrent. Der er forhold der på egnen, som trænge til omordning, og det er ret ærefuldt og også, indbringende for klejn, at han er udset til foreløbig at undersøge dem og give indberetning, om hvad der mulig tiltrænges. Men på den anden side må vi skilles fra vore drenge, som ikke på så kort en tid kunne tages ud af deres skole. « Hun vil have Ingeborg med sig i drengenes sted, fløj gennem tantes Rikkes hjerne samtidig med en kraftig protestfølelse. » Det ville de naturligvis ikke have godt af, « indrømmede brun, » men det bliver- jo et svært savn. « » Det blev det også, hvis klejn var taget alene derover, hvad vi først tænkte på, « svarede Fru klejn, » men han påstår nu, at han ikke kan undvære mig. « » Ja, når blot mand og hustru kunne følges ad, « faldt tante Rikke ind, » så er de jo hinandens bedste selskab, og så kan alt andet undværes, « hun så kampberedt på Fru klejn. » Det har de fuldstændig ret i, bedste frøken, « svarede Fru klejn forekommende, » og da vi have fået vore to drenge anbragte hos gode venner af os, glæde klejn og jeg os til at begynde vort nye liv som et par nygifte. « Altså truede faren ikke fra den kant, det var næsten flovt at nedlægge de skarpt slebne våben, uden at have fået brug for dem. Hvad i al verden mon mennesket da vil herovre? Neppe havde Fru klejn forladt det lille hjem, førend tante Rikke gentog dette spørgsmål for broderen. Ingeborg så stærkt interesseret men tillige ængsteligt på sin fader, blot han nu ikke røbede noget for tanten, som kunne skade hendes sag. Hun beroligedes imidlertid hurtig ved at høre hans spagfærdige svar. » Se til os og tale med os, kære Rikke, jeg ved ikke andet. « » Og det skulle hun være rejst herover for i mulm og storm, det er jo umuligt, « udbrød tante Rikke. » Hvad talte hun med dig om Alfred? « » Om Ingeborgs konfirmation. « » Ja, den var der da ikke meget at sige om, hun havde jo skrevet nok om, at hun syntes, vi konfirmerede hende for tidlig, « vrissede tante Rikke, » I må da have talt om mere end det. « Brun tænkte sig øjensynlig om og var så heldig at huske følgende: » Min svigerinde talte også om, at jeg måtte være dig taknemlig, for at du skaffede mig bogholderposten heroppe. « » Nå ja, det kan der også nok være grund til, « var det elskværdige svar. » Men, « begyndte hun atter, » talte hun slet ikke noget om at tage Ingeborg bort herfra byen og sætte hende i andre omgivelser? « » Nej, ikke et ord, « forsikrede broderen. Dermed var forhøret så til ende, men frøken Rikke følte sig overtydet om, at morgendagen nok ville vise, at Fru klejn ikke var rejst derover for kun at aflægge en visit. den næste morgen strålede solen fra en skyfri, frostklar himmel, og sneen lå diamantskinnende over den lille haves afbladede træer og buske, hvortil Ingeborg havde udsigt fra sit lille kvistvindue. Hendes ansigt strålede om kap med solen, medens hun gjorde et omhyggeligt toilette; tante Elise havde inviteret hende til at spise frokost med sig kl. 11, og ved tanken om denne glæde var intet af de utallige arbejder, tante Rikke den morgen pålagde hende, for vanskeligt eller blot kedsommeligt. Medens de sad ved frokostbordet, meddelte tanten hende den plan, hun selv fandt var den bedste af de mange, hun havde udtænkt for den elskede søsterdatter, fra den stund arven satte hende i stand til at gøre noget for hende. Hun ville anbringe Ingeborg i et pensionat for unge piger, hvor hun ville få udmærket uddannelse i sprog, musik og alle andre undervisningsgjenstande, som høre til for nutidens unge damer. Særlig vidste hun, at alt lededes i kristelig ånd, og at forstanderinden var besjælet af virkelig interesse for de unge, og deraf følgende sand forståelse af deres krav. Ingeborg følte sig ikke absolut begejstret for denne plan. Hun havde tænkt sig, at tanten ville tage hende i sit hus, og nu, da hun var bleven formuende, ville give hende smukke dragter og føre hende i selskaber og til fornøjelser, og ganske vist havde hun også glædet sig til at genoptage undervisning i forskellige yndlingsfag, men dette liv fjernt fra tante Elises hjem, den plet af jorden hun elskede højest, og helt igen i skolegerning, tiltalte hende såre lidet. Men havde hun valget mellem dette sidste og at fortsætte livet i tante Rikkes hjem, så behøvede hun ikke at betænke sig et sekund; alt andet hellere end dette. Udtrykket » kristelig ånd «, skurrede også slemt i Ingeborgs øre hun var så træt, så led og ked af den kristelige ånd, tante Rikke omgav hende med, denne tunge, mørke tro, der fordømte al ungdommelig fornøjelse. Skulle den nu også kaste sine skygger i det nye hjem, så ville hun dog der ikke være ene om at bære det, sammen med en hel flok andre unge, måtte det dog til en vis grad kunne bydes trods, og som sagt, hellere alt andet end det bestående. Da tante Elise senere meddelte brun sine planer, modsatte han sig bestemt at sende datteren bort fra søsterens hjem, fordi han vidste, hvor meget det stred mod dennes vilje. I sit hjertes uskyldighed, sin hjernes indskrænkethed og sin naturs feje vigen tilbage for al modstand, havde han jo aldrig vovet at modsætte sig, hvad hans søster ville, tilmed da han ihærdigt var bleven påvirket til at tro, at hun var den mest opofrende, kærlige om end retfærdig strenge, udmærkede opdragerinde for hans barn. Tante Elise, som godt kendte sin svogers uselvstændige karakter, havde håbet, når hun fik ham udenfor søsterens rækkevidde, at kunne få det løfte af ham, at han ville gå ind på hendes planer, der vare så kærligt udtænkte og så helt til gunst for ham og hans barn, et løfte, som hun vidste var ubrødeligt, selv om Rikke brun bagefter gjorde sig vred, thi svag som han ellers var, var han slave af sit givne ord, det blev ikke rokket. Til sin forundring opdagede hun nu, at han ikke lod sig overtale; selv Ingeborgs tårer og bønner overvandt ikke hans modstand, uden for så vidt at han lovede ikke at modsætte sig, hvis tante Rikke gav det sit bifald. Så var der ikke andet for end at fremlægge sagen for frøken brun selv, men det var ikke med så godt håb om dens udfald, at Fru klejn tænkte herpå, ligesom også Ingeborgs nedtrykte ydre tydede på håbløshed. Frøkenen ankom præcis, og kort efter gik man til bords; under måltidet, med den frem og tilbage vimsende opvarter, førtes en temmelig trang konversation om ligegyldige ting, medens Fru Elises hjerne arbejdede for at finde den mest praktiske måde at tage sagen på. Neppe var kaffen drukket, førend hun opfordrede brun til at ryge en cigar; hun havde taget en kasse med til ham af en sort, hendes mand- holdt så meget af, og brun smilede henrykt ved synet af de kære, små, brune genstande for hans varme attrå. Desværre tålte jo hverken hun eller frøken brun røgen af dem, men vejret var så smukt, og Ingeborg gjorde ham vist gerne selskab, hvis han ville nyde et par af dem i det fri. Et lille øjekast til Ingeborg fik hende til forstående at opmuntre faderen til turen, og kort efter sad de to damer ene sammen. Mange minutter vare ikke forløbne, førend frøken brun kendte anledningen til Fru Kleins rejse. I taushed hørte hun på denne meddelelse og sad endda lidt og overtænkte sagen, førend hun svarede: » Jeg formodede, eller rettere sagt, var overbevist om, at deres komme hertil på denne årstid, gjaldt noget lignende, i ethvert tilfælde et forsøg på at skille Ingeborg fra hendes hjem hos mig. « Hun tav pludselig, men der var en bitter klang i stemmen, som Fru klejn ikke rigtig forstod. Hun havde kun tænkt, at frøkenen ville gøre modstand på grund af det pecuniaire tab, hun ville lide ved at miste den ene pensionair, som desforuden var hende til megen hjælp i huset, hvor der kun holdtes en lille bypige. Hun vidste også af Ingeborgs lange klagebrev, at hun efter konfirmationen, foruden skræddersyningen, som hun først skulle sættes til om et årstid, ville få alt husarbejdet på sine fjortenårige skuldre, og derfor var taget så tidlig ud af skolen. Denne medhjælp var Fru klejn vis på, tanten mindst ville undvære, hun havde altid forstået at læsse så meget som muligt af sin gerning over på andre. Lidt uklar på situationen kom det forsigtigt: » Ja, skilsmissen fra hjemmet er jo en følge af, at en første rangs undervisning må til, hvis Ingeborg i tiden skal gøre den frugtbringende, så hun kan stå selvstændig i livet, når hun mulig engang kommer til at stå ene, thi leve af den lille kapital efter moderen, som faderen nu oppebærer renten af, og som efter hans død tilfalder hende, kan hun umulig. Men en sådan undervisning kan hun ikke få i denne lille by. « » Vi er fuldtud enige om, at Ingeborg bør stilles således, at hun kan tjene sit livs ophold, « svarede frøkenen med den rolige værdighed, der havde hvilet over hende under hele besøget i dag, » kun er valget af midlerne dertil forskellige, jeg mente, at hun ved at lære » Skræddersyning, kunne komme lige så vidt som ved at give undervisning. « » Ganske viet, « indrømmede Fru klejn, » det gælder her kun at blive klar over, hvad der ligger bedst for Ingeborgs evner og tilbøjeligheder — « hun standsede uvilkårlig ved » Synet af det harmfulde udtryk, der rødglødende for op over frøkenens skarptskårne træk. Og nu brød den opdæmmede, vredfyldte krænkelse løs; med dirrende stemme begyndte hun: » Fru klejn behøver ikke med alle de søgte grunde at dække over, hvad det egentlig gælder, thi det har jeg længe været på det Rene med. Ingeborg er, som deres søsters datter, for god, for fin til at følge sin tarvelige tantes eksempel og holde skrædderstue i denne lille by. Det er dette verdslige hovmod, der altid har besjælet dem, og som jeg vil vogte min Broders barn for at komme ind under, dette hovmod, der omskabte en engel til den djævel, der nu åbner os helvedes porte, når vi følge ham efter på den brede vej og afvige fra den ydmygliedens tornestrøede sti, den herre Jesus vandrede på, han i hvis fjed vi skulle træde, men som de og deres ligesindede, forblindede af det vantro hovmod ikke ville følge. « Men nu blev det den lille Fru klejn for meget: » Med hvilken ret dømmer de således, frøken brun? De, som kun sjældent har været i berøring med mig, hvor tør de tale om min vantro og mit hovmod?-------- « » Fordi jeg har følt den fra den første tid, vi kom sammen, efter at min stakkels Broder så tåbeligt havde indladt sig i en forlovelse med en datter af en betitlet embedsmand; det blev hans ulykke. « Fru klejn stirrede ængsteligt på hende. Var hun bleven sindssyg? » Jeg kan slet ikke forstå dem, « mumlede hun. » Nej, de har naturligvis ikke set på Tingen som jeg, « kom det overlegent. » Jeg har derimod fulgt den i hele sin fremgang. Fader sad her i byen i en pæn lille handel med ret god fortjeneste, og hans planer med os to søskende gik ikke højere, end han kunne evne. Mig lod han lære skræddersyning, og min systue var allerede godt igang, da Alfred, som jo er så meget yngre end jeg, rejste hjemmefra. Det var altid faders mening, at han skulle have handelen efter ham, den kunne brødføde sin mand, og mere drømte vi ikke om; men da fader ofte i sit forretningsliv, havde følt manglerne ved sin tarvelige opdragelse, bestemte han sig til at lade min Broder komme på en handelsskole i København. Der greb hovmodsdjævelen ham, men fader modstod hans anmodninger om at sætte ham i vej i store foretagender, han ville have ham hjem for at overtage arbejdet ved hans handel, da den gamle mand følte sig træt. Men så så han deres søster, og nu var der ikke tale om at give efter, han var jo nu desuden myndig og uafhængig, da han havde fået plads på et handelskontor. Kort efter døde fader, og nu ville Alfred absolut sælge eller afvikle handelen herovre, og bruge den kapital, fader havde efterladt, til at sætte en forretning igang i hovedstaden. Jeg forestillede ham, hvor langt fornuftigere det var, at han fortsatte den gode, solide handel, fader havde siddet og tjent så meget i, at Alfred nu godt kunne bygge sig et større, smukkere hjem og føre hus, som det ville sømme sig for en af byens større købmænd, en stilling, han godt kunne byde hvilken som helst pige at dele med sig. Men han, der ellers altid har været føjeligheden selv, var dengang ikke til at rokke. Om jeg troede, at han ville byde en af Københavns skønheder, en højere embedsmands datter sådan en stilling, særlig når det lå i hans egen hånd at danne sig en langt smukkere og bedre, netop nu var der gode chancer for ham. Det viste sig jo også, at han til dels havde ret. Han etablerede sig, blev grosserer og skabte sig i få år en stilling, og jeg var dum nok til at sætte det meste af min arvepart i hans forretning, jeg var jo som hans søster den nærmeste til at støtte ham. « » Ja, jeg husker nok, at de anmodede ham om at forrente deres penge i sin forretning, « svarede Fru klejn, kæmpende med en irriteret stemning. » Dengang trængte ban endnu ikke til støtte, og i de år der forløb, svarede han dem jo også ligeså store renter som sine øvrige creditorer. Det var først nogle måneder før falliten, at han bad dem om hjælp « — — —. Frøken brun rejste sig i sædet og afbrød hende heftigt: » De vil da vel ikke bebrejde mig, at jeg ikke tåbeligt bortkastede min sidste ejendom, for måske kun at holde ham oppe en kort tid; begynder det først at gå nedad « — — hun tav pludselig og fortsatte roligere: » De må tro, det kostede mig en hård kamp. Jeg berådte mig med min herre og frelser, og kom omsider til det resultat, at jeg burde bevare, hvad jeg ejede, for at kunne byde min Broder og det moderløse barn et ophold, når han, hvad jeg forudså, ikke mere havde noget hjem; og de ser, hvorledes Herren ledte mig til at gribe det rette. Havde Alfred vandret ad Herrens ydmyge veje, var det dybe fald vel næppe kommet; men det blev til velsignelse for ham alligevel, thi herovre, i det stille hjem, blev han ført ind på den rette vej, her kan han forlige sig med den herre Jesus, som han fortørnede ved det liv i vellevnet og frådseri, han førte. « » De gør deres Broder uret, frøken brun, « udbrød Fru klejn ivrigt. » Der var hverken ødselhed eller frådseri i husførelsen; der førtes et godt, hyggeligt og lykkeligt liv, så længe min søster- var rask. Ulykken stammer vistnok nærmest fra hendes sygdom; thi deres Broder ville i sin store hengivenhed for sin hustru, ikke lade hende rejse ene, men fulgte med til Italien, hvor sygdommen straks tog sådan overhånd, at døden var uundgåelig. Det trak imidlertid ud i flere måneder, og det unge hus, som i al den tid måtte savne sin chef, kom da i tilbagegang. Da min svoger så omsider vendte tilbage som en nedbrudt, sønderknust enkemand, ramte uheld efter uheld ham. Hans trykkede sind og knækkede helbred lammede hans handledygtighed, det gik stadig nedad bakke, til falliten omsider styrtede ind over ham — og siden den tid har han jo aldrig rejst sig, hverken åndeligt eller peku niairt. At han nu ved deres og deres venners hjælp er havnet i denne by og har fundet en livsstilling, er en stor lykke for ham, thi leve af renterne af den lille kapital, min fader satte fast for hver af sine døtre, kunne han ikke. Han er en hårdtprøvet mand, som ulykken knækkede, men han har hverken ødslet eller frådset, de dømmer her med ligeså megen ukjend-skab, som når de dømmer om min tro eller mit hovmod. « » Det er vist ikke værd, at vi to disputere om anledningen til min stakkels Broders ulykke, da vi næppe ville blive enige derom, vi se den fra så forskellige sider, « kom det atter med stor værdighed fra frøkenen, » ligeså lidt vil jeg omtale deres tro, men deres og hele deres families hovmod er en kjendsgjerning, de vanskeligt vil kunne benægte, når de

1874_HenningsenE_PalleHougaard

Emanuel

Palle Hougaard

Henningsen

HenningsenE

Palle Hougaard

male

1874_HenningsenE_PalleHougaard.pdf

Emanuel

Henningsen

dk

Palle Hougaard

Fortælling med 4 Billeder

y

gothic

Jespersen

KB

Hvad betyder asterisk ud for pris? Børnebog? NB: illustrationer ligger efter tekstens afslutning

pdftxt

nan

nan

O

Førslee kapitel. Palle hougård. — et skibbrud. Ude ved klitterne blev han født, og Vesterhavets bulder var hans vuggesang. Da han blev syv til otte år gammel, var det hans bedste lyst at løbe ud i havstokken efter de tilbage vigende bølger, og sprøjtede da skummet over ham, så han på tilbagetoget næppe nåde at undfly deres våde favntag, så streg han højt i overmodig trods, og strakte den lille, knyttede hånd truende ud imod havet. Fik han en gang imellem lov til, når det var magsvejr, at sejle ud med faderen i hans fisferbåd, da kunne han sidde stille i timevis, lænende sig ud over rælingen, og stirre ned i det hemmelighedsfulde dyb, der glimrede så forunderligt med evig vekslende farver. De sælsomme sagn og eventyr, hans moder havde fortalt ham om havets forunderlige beboere, sværd, hvis de reddede sig i land. Således forløb der mange år. Da var det en lullende mørk nat, da stormen to ' r brusende ind over klitterne, og havets bølger rejste sig så høje som huse, at han også steg op på Toppen af klitbankerne med sin løgte; men denne gang kom han ikke tilbage. Næste morgen fandt hans folk ham liggende ved foden af klitten, død og kold, og løgten lå sønderslået ved hans side. En stor sten, som fandtes tæt ved liget, var oversprøjtet af blod. Nogle mente, at hans lys var udstukket af stormen, og han selv styrtet ned i mørket; men andre troede, at den onde selv havde taget ham af dage. Hvordan det nu var eller ikke var, så ligger stenen endnu der nede ved nørreklit, rødsprængt som den dag, skønt bølgen i århundreder har søgt at afvaske blodet. Du må selv have set den; den ligger jo i nærheden af din faders gård. “ „ Ja, å ja, den har jeg lidt set “, svarede moderen, „ men jeg har ikke kendt historien, som knytter sig dertil. Det er gruligt, at menneskene har kunnet være så onde. Gud være lovet, at vi ikke leve i sådanne tider! “ „ Det har du ret i, Mo ' øer “, sagde faderen og lagde sin ske fra sig, „ det er allerede hårdt nok at strande, at de ikke oven i købet fknlde være bange for at blive slagne ihjel når de bjergede sig i land. Nu få ' de dog hjælp efter bedste evne; men det er jo kun vor pligt, som vi opfylde. “ „ Ak ja “, sukkede moderen. „ Gud ved, af der ingen kan være gladere end jeg, når det lykkes eder af redde de skibbrudne; men, Jens, den angst, jeg hver gang føler, når du går ud i den skrøbelige båd, medens havet brøler som et grådigt, vildt dyr og hvert øjeblik trur af opsluge eder alle, den bliver mig for hver gang mere tung af bære. Jeg har jo kun dig og vor øreng tilbage i denne verden, og jeg grur ved tanken om af miste nogle af eder “. „ Nå, nå Mo ' øer “, svarede Jens opmuntrende, „ Vorherre har jo da hjulpet hidtil; når han sidder ved roret, holder båden nok tæt. Og desuden leder han alt til det bedste. Din gamle fader der hjemme i oddeshedegården har vel et hårdt sind; men han er jo ikke tabt for dig endda, for du kan være vis på, af Vorherre har bøjet hårdere hjerter end hans. Tror du ikke det? “ „ Jeg tror det, Jens “, sagde hans kone og lagde sin arm om hans skulder, medens hun så ' kærligt på ham, „ og jeg tror, at hvad han gør, er det bedste. Men det gør mig alligevel så ondt, at han endnu ikke vil tilgive os, fordi vi giftede os imod hans vilje... “ Hun blev afbrudt ved en stærk banken på hyttedøren. „ Er du oppe, Jens hougård? “ råbte en hæs røst uden for. „ Ja, jeg er, Jens Klitgård! Er der noget galt på søen? “ „ Der står et skib ude på midtrevlen. Skynd dig at komme ned til båden! “ „ Jeg skal komme om et øjeblik. “ „ O, Jens... Jens “, råbte hans kone, „ du vil dog ikke gå ud på havet i det guds vejr! “ „ Jo, jeg vil,mor “, svarede han rolig, idet han trykkede hende op til sig, „ husk på, at der lever an, som hersker over havet og stormen. Pligten kalder, jeg må af sted “. Han flød hende blidt tilbage og tog hastigt sit overtøj på. Derefter gik han hen og lagde fin hånd kærtegnende på Palles hoved. „ Sover du ikke, min dreng? Far vel “. „ God lykke, fader “, sagde Palle. „ Gud råder for lykken, min dreng. Vil du med der ned,mor? “ „ Ja, jeg vil, Jens. Farvel kære Palle, bliv du kun liggende lidt endnu, det er grimt vejr udenfor “. Hun kyssede ham med ængstelig hast, derpå forlod hun ilsomt hytten tillige med sin mand. Palle lå længe og lyttede til stormens rasen, tænkende på de ulykkelige, som vare på det strandede skib. Det var ikke første gang, at han havde oplevet en stranding, og set, hvorledes skibenes søndersplittede planker rullede op på sandet og atter droges ud i dybet af de tilbage vigende bølger, og han havde mere end en gang hjulpet til at bjerge de varer, som dreve i land fra skibets adspredte ladning; men aldrig havde han følt sig så urolig i sindet som ved denne lejlighed. „ Jeg kan ikke holde ud at blive liggende i sengen “, sagde han til sig selv, „ jeg vil ud og se, hvorledes det gårfar. “ Han klædte sig hurtig på, drak en kop mælk, som moderen havde sat på bordet til ham, og beredte sig til at forlade hytten. En stor, sort puddelhund, som hidtil havde ligget rolig og til syne ladende sovende henne under bilæggerovnen, rejste sig nu gabende op og strakte sine ben, medens dens kloge øjne fulgte alle drengens bevægelser med et opmærksomt blik. „ Hvad, er du vågen, trofast “, sagde Palle og lod sin hånd glide hen over deu krøllede Pels, „ så vil du vel sagtens også med. “ Hunden logrede med halen og sprang op ad ham for at slikke ham i ansigtet. „ Så... så, gamle, lad nu det være godt. Nu må vi af sted. “ Han åbnede døren og trådte udenfor med sin firbenede kammerat. Stormen rasede næsten lige så stærk som om natten og hvirvlede det sine sand op i luften, så at han næsten ikke kunne åbne sine øjne, og han havde møje med at arbejde sig ned til havet, hvor naboer og genboer stod i klynger og så i den grå morgendæmring ud imod skibet, som med sønderrevne sejl og brækkede master huggede ude på den midterste af de tre sandrevler, der strække sig langs med Jyllands vestkyst. Havet stod i et skum, og med et øredøvende bulder brød de vældige bølger sig over grundene, medens stormen piftede skummet som en salt regn ind over kysten. Palle trak sin moder i kjolen, og hun bøjede sit øre ned fil hans mund. „ Hvor erfar? “ råbte han så højt han kunne; men hans stemme forsvandt alligevel i det tordnende bulder fra havet. Moderen forstod ham i midler tid nok; thi hun pegede med et bekymret ansigt ud imod skibet. Palle tørrede det salte vand af sine øjne og så ' spejdende ud over havet. I det samme opdagede han båden med redningsmandskabet på Toppen af et bølgebjerg; straks derefter forsvandt den igen. Atter kom en mægtig bølge rullende, og atter kom båden fil syne med dens besætning af modige havgasser, hvis taktfaste, kraftige åreslag man tydelig kunne se fra landet, indtil de igen forsvandt, for et øjeblik efter på ny at komme fil syne, ridende på bølgetoppene. Et stykke af stormasten stod endnu tilbage på skibet; fil den havde fire af de skibbrudne surret sig fast, og man kunne se, at de vinkede med huerne fil bådens mandflab. Ude i horizonten viste der sig en mørk, truende stribe; det var som en mnr, der rejste sig op af havet, kantet med hvidt. Palle opdagede den og to ' r forskrækket sammen. „ O, moder, der kommer ni-bølgen! “ skreg han og pegede ud over havet. Hans moder kunne ikke høre, hvad han sagde; men hun fulgte hans fingers pegen og blev endnu blegere, end hun hid til havde været, medens hun gjorde de andre opmærksomme på den truende mur. Det er et særsyn på Jyllands vestkyst under en vesfensform, at der ude fra havet kommer ni bølger efter hverandre, den ene mægtigere end den anden. Som en mørk, frem ad skridende mur med skumhvide takker vælter den første sig ind over den ydre revle, bryder sig over den med en frygtelig torden og tårner sig atter op, truende og høj, for kort derefter at kaste sig over den midterste, medens skummet i store flager flyver ind over kysten. Ve det skib, som da sidder fast på revlerne! Bølgerne hule sig som en ud ad ludende klippevæg, styrte sig med frygtelig vælde ned over det og splintre det i tusinde stykker. Alles øjne fæstede sig på den truende bølgemur, der hurtigt nærmede sig, og mangen kind blegnede ved dens komme. Mændene toge hinanden i hænderne og dannede kæder langs med bølgebredden for at være beredt til at bjerge bådens og skibets besætning, hvis det skulle gøres fornødent. Bølgemuren nåde nu den første revle, tårnede sig op, halede sig og brød ind over sandrevlen med en øredøvende torden. De hvide skumflager hvirvlede som måger ind over kysten, opløsende sig i fine dråber, der gennemvædede de ængstelig ventendes klæder. Atter tårnede bølger sig højt i vejret og kastede sig brølende over midtrevlen. Det strandede skib løftedes op, et øjeblik syntes det at være frit fra grunden og bevæge sig ind mod kysten; men pludselig stødte det igen mod revlen med et drøn, der hørtes gennem havets torden, derpå svajede det op og vendte bredsiden mod den ny, sremvæltende bølge. I det samme udstødte Palle et hvinende skrig. Han pegede ud imod bølgen og kastede sig i sin moders arme. Båden var forsvunden. Mændene på strandbredden grebe hinanden fastere i hånden og spejdede skarpt ud over vandet. Nu brød bølgen sig ind over den inderste revle og stummede, sydende og brusende, op mod landet. De yderste af kæderne stod i vand til brystet og greb med fast og sikker hånd den med bølgen opskyllede halv afmægtige besætning, der ellers ville blive trukket med i dybet, når den atter veg tilbage. Pludselig udstødte Palles moder et forfærdet skrig. Hun rev sig løs fra drengen og styrtede sig ud i vandet. Hun havde opdaget sin mand, der udmattet og kraftløs var i begreb med at synke. „ Til hjælp! “ skreg hun, idet hun med fortvivlelsens kraft greb ham fast i trøjen med den ene hånd og strakte den anden ind mod land. Et par kraftige mænd ilede hen til hende; allerede havde en af dem udstrakt sin hånd for at gribe hende, da veg bølgen tilbage, rev hende omkuld, og med et skrig forsvandt hun i dens våde favn. En navnløs fortvivlelse sammenknugede Palles hjerte. han sprang frem, som ville han kaste sig i havet og dele skæbne med de elskede forældre; men pludselig vaklede han; det blev mørkt for hans øjne, og han faldt uden bevidsthed om i sandet, hvor han længe lå stille og upåagtct, undtagen af trofast, der stod og flikkede hans kolde kind. Atter tordnede en ny bølge over revlerne, brølende, frådende, truende. Det strandede skib kastedes om på siden; den skumtakkede bølgeumr tårnede sig op, hulede sig og styrtede næsten lodret ned over dækket med en bedøvende torden. Master og planker knustes som rør og skylledes op på strandbredden. Seks lig opdroges efter hånden af kæderne, mere eller mindre i forknnst tilstand; det var skibets besætning og Palle hougårds forældre. Andel kapitel. På vandring. — oddeshedegården. — trofast. Fjorten dage efter skibbrudet se vi Palle, med en lille bylt på ryggen og ledsaget af trofast, vandre langs med klitrækken, høje sandbanker, beklædte med forkrøblet lyng og grønsvær eller sparsomt bedækkede med blegt marehalm, mellem hvilket det lyse sand skinner frem. Det var smukt vejr, tidligt på efteråret; lyngen stod i blomster med dejlige røde farver; mellem de blågrønne porsris og lave, sammenfiltrede enebærbuske og revlingeris græssede de små klitfår. Alt var så fredeligt og lyst; en enkelt vibe udstødte sit skarpe skrig henne bag gravhøjen, der lå midt ude på hedestrækningen, som strakte sig i en halvcirkel mellem klitterne og havet; en enlig måge kredsede af og til hen over hans hoved, og havet, det ellers frådende vestervovvov, lå stille og roligt som en hvilende kæmpe, hvis sagte åndedrag — dønningen — næppe nåde op til ham. „ Det er en træls * ) vej, der fører ud i verden “, sagde Palle, idet han lagde sig ned i lyngen, med bylten, som indeholdt hans få klædningsstykker, under sit hoved. „ Jeg gik hellere ethvert andet sted hen end til min gammelfader * * ), som har været så ond imod moder... Min stakkels, kære moder “, vedblev han med tårer i sine øjne, „ hvor var hun dog god og kærlig imod mig; nu har jeg da flet ingen, som holder af mig. Slet ingen, uden trofast. “ Han skjulte sit ansigt i sine hænder og græd. Han var en god dreng, var Palle, både sanddru og ærekær; men der boede tillige en trods og vildsfab i ham, som let kunne få overhånd over det gode, hvis han ikke blev * ) møjsommelig. * * ) bedstefader. taget på den rette måde. Moderen havde især forstået sig på, hvorledes han skulle behandles; hendes kærlige ord kunne lede ham, hvor hen det så skulle være; men hårdhed og strænghed opvakte hans onde lidenskaber, trods og vrede. En mils vej sønder på boede hans moders fader, siver hougård, på oddeshedegården. Der hen gik nu rejsen. Præsten i Palles hjemstavn havde skrevet til siver og spurgt ham, om han ville tage sig af Palle eller lade ham komme på sognet og opdrages af fattigvæsenet, og siver havde svaret, af man blot skulle sende ørengen til ham. Palle havde aldrig set morfaderen; men han vidste, af han måtte være en hård, uforsonlig mand, da han aldrig havde kunnet tilgive sin datter, af hun imod hans vilje havde giftet sig med Palles fader, der i sin tid, som en fattig Karl, havde tjent på oddeshedegården, og han følte instinktsmæssig, af han og bedstefaderen ikke ville komme til af stemme godt sammen, og af han gik de onde dage i møde. Det lå han nu og tænkte på der ude på heden, medens sorgens bitre tårer rullede ned ad hans kinder. Enhver, der havde set den smukke dreng med de friske brune kinder, det gule, krøllede hår, og med tårer i de mørkeblå, trofaste øjne, ville have følt medlidenhed med ham; men nu var deringen, som så ' ham, midtagen hans lådne ven, der ikke kunne forstå hans bedrøvelse; ene lå han på heden, ene med sin sorg. endelig rejste han sig op og begav sig på vejen tillige med trofast, der muntert gøende sprang omkring ham, og det varede ikke længe, før han fik oddeshedegården i sigte. Dens lave, hvide vægge og brunlige stråtag, med stiktørvene på mønningen, mindede ham om hans forrige hjem, hytten ved siden af klitbanken; men gården var meget større; den bestod af fire længer, sammenbyggede i en firkant, med en gårdsplads i midten. Uden for porten stod der en mand med et sundt, vejrbidt ansigt og gravede et stykke jord. Det var en mand på henimod tresindstyve år med langt gråsprængt hår, som halvt skjultes af en rød, strikket lue * ), og, trods det endnu milde vejr, iklædt skindtrøje og knæbenklæder af samme stof. Hans undersætsige, brede skikkelse tydede på legemlig styrke, hans skarpe ansigtstræk på en fast og bestemt karakter. „ God dag og guds hjælp “, sagde Palle. „ Tak “, svarede manden og standsede sit arbejde. „ Hvad er du for en bets * * )? “ „ Jeg hedder Palle hougård. Er det ikke oddeshedegården denne her? “ Manden svarede ham ikke, men stod, heldcnde sig over spaden, og betragtede ham skarpt med sine dybt liggende, grå øjne, der overskyggedes af buskede bryn. Palle følte sig ilde til mode ved dette blik, der så vedholdende fæstedes på ham. * ) hue. * * ) dreng. „ Vil i så ikke sige mig, om det er oddeshedegården, og om det er siver hougård, der bor her? “ spurgte han lidt utålmodigt. „ Det er så “, lød svaret i en kold og tør tone, „ jeg er siver hougård. “ „ Er i min gammelfa ' er? “ udbrød Palle, og hans hjerte bankede, som om det skulle sprænges. „ Jer er siver hougård “, gentog siver hårdt, „ og ikke andet. Hvis du tror, af du er kommen til min gård for af blive kælet for og ligge på den lade side, så irrer du dig; lad derfor „ Gammelfaderen “ blive borte. Jeg er din husbond; dermed er det sagt. Kom ind med mig og drag dit arbejdstøj på, så kan du i eftermiddag grave det stykke, jeg ikke er bleven færdig med. Dagdrivere vil jeg ikke have hos mig. “ Med disse ord stillede siver spaden til side og gik ind ad porten, efterfulgt af Palle, som havde møje med af undertrykke de tårer, der ville trænge sig frem i hans øjne. Trofast sprang lystigt foran dem og lige i nakken på en lille, stridhåret grævlingehund, der kom vrallende dem i møde på sine korte, krumme ben. Grævlingehunden udstødte en arrig hylen og to ' r hen til køkkendøren med halen mellem benene, medens trofast, med alle tegn på en venlig imødekommen, opfordrede den til nærmere bekendtskab. „ Hvis er den hund? “ spurgte siver barsk. „ Det... er min “, svarede Palle, stammende og frygtsom, „ det er trofast. “ „ Så du holder hund. Snakkede præsten da ikke om, at den også fluide på sognet og opfsdes af fattigvæsenef, for her er der ingen plads til den. “ „ Den er så svær god til at vogte får, og.. den er så venlig og god “, sagde Palle og så ' på ham med et bønligt blik. Bedstefaderen opfangede det og vendte sig til siden, kige som ilde berørt. „ Den skal flydes “, svarede han kort. „ Følg med “. Palle gennede trofast tilbage og fulgte med ind i dagligstnen, som var ren og pyntelig med det blanlflurede køkkentøj opstillet i rækker under loftet. Henne ved bordenden sad der en smuk ', lille pige med venlige, brune øjne og var travlt beskæftiget med at sy. Hun sprang fornøjet op, da de trådte ind, og gik dem i møde. „ Her er vor ny tjenestedreng, Marie “, sagde siver til hende. „ Du kan vise ham over i karlekammeret, for at han kan flifte tøj og komme ud at bestille noget. “ „ Velkommen Palle “, sagde Marie og rakte ham venligt sin hånd. „ Vil du ikke førsf have lidt at spise? Du er vist sulten? “ „ Nej, nej, jeg er ikke “, svarede Palle, som følte, at det ville være ham umuligt at få en eneste bid ned. „ Jeg vil hellere gå straks. “ „ Ja, ja da, så skal jeg gå med dig “, sagde Marie og tog ham ved hånden. „ Kom, denne vej. “ Da de gik over gården sammen, kom trofast springende, lystig som sædvanlig og » den ahnelse vin den dødsdom, der nys var bleven udtalt over den. „ Nej, hvad er da det for en dejlig hund? “ spurgte Marie, idet hun klappede den. „ Det er min; han hedder trofast “, svarede Palle med et suk; „ han kan både „ sidde “ og „ bringe igen “ og vogte får. “ „ Han er meget smukkere end Tyras, for Tyras har sådan nogle skæve ben. De se ud, som om de vare brækkede alle fire, hvad de dog slet ikke er. Trofast skal da blive her i gården; skal han ikke Palle? “ „ Han skal flydes “, sagde Palle og knyttede sine hænder hårdt sammen; „ Gamnielfader sagde det til mig. “ „ Ja; men det mente han vist ikke “, udbrød Marie ivrigt, „ du kan tro, han sagde det ikke for alvor. Sådan en kær hund! “ Palle svarede ikke, men så ' mørkt frem for sig. „ Jeg er så glad, fordi du skal være hos os, Palle “. „ Det er jeg ikke “, svarede Palle bittert, „ her er der ingen, som bryder sig om mig; gammelfaer kan ikke lide mig, og jeg bryder mig heller ikke om jer; det gør jeg ikke. “ „ Nej, nej, Palle; det må dn ikke sige “, råbte den lille pige og så medlidende på hans grædcfædige ansigt. „ Jeg skal nok holde af dig, og gammelfa ' er også, kan du tro. “ „ Er han også din gammelfa ' er? spurgte Palle. „ Ja, vod du ikke det? Din moder og min moder vare jo søstre, og vi er søskendebørn... Mine forældre døde for flere år siden “, tilføjede hun sukkende, „ og så kom jeg i huset hos gammelfa ' er. Du kommer nok til at lide ham, for han er så god og kærlig, kan du tro. “ „ Ja, mod dig måske; men mig kan han ikke lide “, gentog Palle, „ han vil flyde min stakkels trofast, vil han, blot fordi han ser, at jeg holder af ham. Jeg ville ønske, at han ville flyde mig med, ville jeg! Jeg ville ønske, at jeg... var død; det ville jeg! “ Hermed satte han sig på sengekanten i karlekammeret og brast i gråd. Marie forsøgte at trøste ham, så godt hun formåede det; men det hjalp ikke, og tilsidsf gav hun sig også til at græde. „ Stakkels Palle, vær dog ikke så bedrøvet “, sagde hun, og lagde sin arm om hans skulder, „ vi skal nok holde af dig alle sammen, blot du vil lade være at sige sådan noget. Det er jo synd imod gud at ønske sig død, det véd du nok, Palle... Gammelfa ' er er så bedrøvet over, at din moder er død; han har gået på gulvet om natten og sukket; men han kan ikke lide, at nogen lægger mærke dertil. Øg han lader nok være at flyde trofast; jeg skal bede ham om at lade være; det skal jeg Palle. Vær nu god, Palle; du skal se, at du nok kommer til at holde af ham, og han af dig. Efter hånden lykkedes det hende at få ' ham til at se fremtiden lidt lysere for sig, og tårerne standsede lidt efter lidt. Trofast blev kaldt frem for at gøre sine kunster, den „ sad “, „ gav pote “, „ lå død “ og viste sig så meget til sin fordel, som en sådan firbenet krabat havde det i sin magt, så at Marie ikke noksom kunne beundre dens gode opdragelse, og hun forlod først Palle efter at have gentaget sin forsikring om, at hun nok skulle udvirke dens benådning. Palle klædte sig nu om og begav sig ud af porten for at tage fat på sit arbejde. Trofast lagde sig mageligt ned ved siden af ham efter først at have snnset lidt til spaden, og den ænsede ikke i mindste måde, at Tyras stod henne i porten og gøede af fuld Hals. I begyndelsen gik gravningen let nok fra hånden for Palle; men da han ikke var øvet i det slags arbejde, blev han snart træt og mismodig, hvortil kom, at han ikke kunne nægte for sig selv, at han var skrupsulten, og han fortrød nu, at han ikke havde modtaget Maries tilbud om noget at spise. Da han havde arbejdet et par timer, hørte han hurtige, lette trin inde fra portrummet, og Marie kom ilsomt løbende. „ O, Palle... Palle “, sagde hun og slog sine hænder sammen af bevægelse, „ nu kommer gammelfa ' er, og... Han har bøssen med! “ Dermed var hun igen forsvunden. Palle flap spaden og så ' sig forfærdet omkring, derpå sagde han hurtigt og dæmpet, idet han pegede hen imod klitterne: „ Bort! Puds, trofast, puds! “ Hunden sprang op og lod sine øjne lynsnart vandre fra Palles ansigt og hen imod den retning, hvor han pegede. „ Puds, puds, trofast “, sagde Palle fuld af angst; thi han hørte nu bedstefaderens skridt inde i gården. „ Af sted, det gælder dit liv! Puds, puds trofast! “ Som om hunden havde forstået hans ord og ville takke ham for advarselen, sprang den hen til ham og flikkede ham på kinden, derpå to ' r den som en udskudt pil hen imod klitrækken, af og til seende sig tilbage. Et øjeblik efter trådte siver ud af porten og havde meget rigtigt sin bøsse med sig. Han gik hen til Palle for at se, hvad han havde udrettet. Palle havde ganske vist ikke ventet Ros for sit arbejde; men han havde dog heller ikke ventet at så ' dadel derfor. I midler tid føjede det sig dog således. „ Du har ikke hugget knoldene ordentligt i stykker “, brummede siver. „ Snaldeværks-arbejde holder jeg ikke af. Se til, at du kan gøre det bedre, som er tilbage. “ Palle så op på det kolde, strenge ansigt og rødmede af vrede. Han følte, hvorledes det onde steg op i ham; men han betvang sig og gravede videre i taushed. „ Hvor er hunden? “ spurgte siver. „ Hist ovre. “ „ Kald ham tilbage. “ Palle kaldte med svag og rystende stemme: „ Trofast! Trofast! “ O, hvor ønskede han ikke inderligt, at hunden ville lade være at lyde ham, hvor bankede ikke hans hjerte af pinlig angst, „ Trofast! Trofast! “ „ O, gid den dog ville få ' spor på en hare, en ræv eller en svinebrok * ), gid den dog ville jage en hedelærke eller en vibe op og give sig til at forfølge den, i stedet for at lyde! „ Trofast! Trofast! “ Palles hjerte snørede sig smerteligt sammen; hans øjne blev falde af tårer. Trofast sprang svin en råbuk hen over lyngtuerne, hen imod ham, hen imod den grusomme død. Siver lagde bøssen an, skudet knaldede, Palle udstødte et skrig, og trofast gjorde et Spring i vejret. Derpå lagde den sig ned i lyngen, udstødte en ilde varslende knurren, medens den fæstede sine øjne glubsk på siver, der stod med den rygende bøsse i hånden. Palle kastede spaden fra sig og styrtede hen til den; men den ænsede ham ikke. Den stod atter op, dens stride hår rejste sig på dens ryg, og visende de skarpe, hvide tænder gik den langsomt og knurrende hen imod siver uden af vende sine øjne fra hans ansigt. ' ) grsvlmg. „ Gå ind... gå ind! “ råbte Palle forfærdet til bedstefaderen. „ Han er gal... han er rent gal! Å gud, hvad skal det dog blive til! Trofast... Trofast! Læg dig... læg dig, trofast! Å, gå dog ind, Gammel » Fa ' er, han ødelægger jer! “ Men siver blev roligt stående, med bøssekolben hævet til slag og uden af gøre mine til af vige. Hunden var nu kun nogle få alen fra ham, og Palle stod forstenet af skræk, uden af vide, hvad han skulle gøre. Da udstødte trofast pludselig en forbitret tuden, som om den svor hævn imod den, der havde villet tage dens liv, men som kun havde nået af tilføje den et lille sår, derpå vendte den sig om, sprang efter sædvane hen til Palle og slikkede ham på kinden og to ' r endelig med en hurtighed, der viste, af dens sår ikke var af betydenhed, hen imod klitterne, hvor den snart kom dem af syne. Da den var forsvunden, drejede siver sig, uden af sige et ord, om på hælen og gik ind. Palle tog atter fat på sit arbejde og takkede gud, at hans ven for denne gang var undsluppen faren. „ Du stakkels, gamle trofasf “, sagde han, medens han ivrigt huggede knoldene i stykker, „ du blev nok vred, blev du! Å, bare du dog ikke er skudt rent fordærvet! Og hvor skal du få ' mad fra! Ak gud, det drømte vi ikke om den dag, da vi gik sammen ned til stranden. “ Trofasf lod sig ikke mere se; den havde nok forstået, at oddeshedegården var et farligt sted at komme nær for det første. Da det blev aften, og Palle blev kaldt ind til kvældsnadveren, var han så træt, at han næppe kunne røre sig. Hans bedstefader sad henne for bordenden, og ved hans side Marie, som hilste ham med et lille nik. Palle satte sig hen ved husholdersken, tjenestepigen og karlen og spiste sin mad med god appetit. Han så af og til hen til bedstefaderen og mødte en gang et blik fra dennes øjne, der fik hans hjerte til at banke. Det blik kendte han godt der hjemme fra hytten ved klitbakken; det var ofte kommet fra hans moders kærlige øjne. Mon hans gammelfa ' er virkelig kunne lide ham alligevel? O, nej; nu var der jo det samme barske udtryk i hans ansigt igen, og dog var det moderen så ligt, den gang det blik predte lys over det. Gammelfa ' er var i grunden en køn mand, Palle troede nok, at han kunne komme til at holde af ham, når han blot en gang imellem måtte se det blik der hjemme fra hytten. Med disse tanker sad Palle ved måltidet, under hvilket der næsten ikke blev talt et eneste ord, og Palle følte sig da aller mindst opfordret til at afbryde tavsheden. Da han tillige med tjenestekarleu Niels, en lang, humlestangagtig skikkelse med et lumsk, indsmigrende væsen, gik over gården for at begive sig til ro, smuttede Marie et øjeblik hen til ham og hviskedee: „ Du må ikke være vred Palle, fordi jeg ikke talte til dig. Gammelfa ' er kan ikke lide, at der bliver snakket for meget, skal jeg sige dig. Men jeg holder af dig alligevel. God nat, Palle! “ „ God nat “, sagde Palle og så ' bedrøvet efter hende, til hun havde lukket døren efter sig. Derpå fulgte han karlen ind i deres fælles Kammer. „ Nå, hvad synes du så om gården? “ spurgte Niels, da de vare komne i seng. „ Jeg kan ikke lide den “, svarede Palle kort. „ Hm, du er da en snurrig fist “, sagde Niels grinende. „ Og du er dog i slægt med husbond. “ „ Det slægtsfab vil han nok helst være fri for “, udbrød Palle med bitterhed. “ „ Ja, lad os så sove da “, sagde karlen gabende og vendte sig om på den anden side. Men Palle kunne ikke sove; han lå og tænkte på den stakkels trofast, som flakkede hjemløs vin ude mellem klitterne, og først langt hen på natten listede søvnen sig over ham og lukkede hans trætte øjne til. tredje kapitel. Palle går bærsærkergang. — trofast. — blodstenen. Tidlig den næste morgen vågnede Palle ved et dygtigt puf i siden. „ Hvad er der? “ spurgte han forvirret og gned søvndrukken sine øjne. „ Hvad derer! “ råbte Niels. „ Op med dig, dovendanl! Let dig lidt hurtig, ellers skal jeg hjælpe dig! “ Et par følelige ribbensstød hjalp til at gøre hans trusel mere anskuelig. „ Lad være at støde fil mig “, udbrød Palle forbitret, „ ellers gjengjælder jeg lige for lige. “ „ Nej, kors, da “, råbte karlen og påtog sig en mine af stor forskrækkelse, „ jeg bliver ganske bange for dig. “ Han ledsagede sine ord med et puf, der næsten berøvede Palle åndedrættet. „ Lad mig være i fred! “ skreg denne og sprang ud på gulvet med sammenknyttede hænder. „ Å, hold mig din mund, din tiggerpjalt “, sagde Niels og gav ham et alvorligt slag på kinden. „ Sådan en hvalp, som du, skal ikke bruge mund, men lystre! “ Palle stod et øjeblik som bedøvet; en rasende vrede kogte i ham. Derpå bøjede han sig lynsnart ned, tog en tung skammel, som stod på gulvet, og slyngede den af al magt imod Niels. Denne ^søgte at undvige slaget ved at bøje sig; men derved tørnede skammelen nætop imod hans hoved. Han udstødte et skrig og styrtede om, medens en mørk blodstrøm vældede frem af hans pande. Palle stod ved dette syn som forstenet af skræk; han troede, at han havde slået ham ihjel; men kort efter gav han sig fil at råbe om hjælp, og siver trådte straks ind i kammeret. Så snart denne så ', hvad der var på færde, kaldte han på tjenestepigen, ved hvis hjælp han fik karlen lagt op på sengen og badet hans ansigt med koldt vand. Palle stod ved siden, rystende på alle sine lemmer, og klædte sig på. Niels kom i midler tid snart til sin bevidsthed igen og slog øjnene op. „ Hvad er her gået for sig? “ spurgte siver og fæstede sit skarpe, grå øje på Palle. „ Det er den forbandede dreng “, sagde Niels med et ondskabsfuldt blik; „ han kastede mig skammelen i hovedet, fordi jeg sagde til ham, at han skulle stå op. “. „ Hvad siger du dertil, dreng? “ spurgte siver strengt. Palle svarede ikke; han havde endnu ikke forvundet sin skræk. „ Han er det værste djævelflab af en dreng, jeg har kendt “, vedblev karlen. „ Jeg sagde blot til ham, at han fluide stå op, og så springer han ud af sengen, som om han var gal, og hiver mig det første det bedste i hovedet. Det er et sandt guds under, at han ikke slog mig ihjel! “ „ Bliv liggende en halv times tid “, sagde siver, „ så, tænker jeg, det er forvundet. En Karl, som du, skulle ikke lade sig slå til jorden af en dreng! Kom med mig, dreng! “ Siver gik hen til huggehuset, efterfulgt af Palle, der ligesom i drømme gik bag efter, uden at tænke på, hvad der forestod. Da de vare trådte ind, lukkede siver døren i efter sig og tog en stok frem fra en krog. Du ved vel, hvad du har fortjent “, sagde han med sin kolde, lidenskabsløse røst og tog drengen fast ved trøjekraven. Nej, nej, slå mig ikke! “ råbte Palle og strakte sin hånd afværgende op mod hans opløftede arm. „ Slå mig ikke; jeg vil aldrig gøre det mere! Han slog mig på kinden og kaldte mig en... en tiggerpjalt; men jeg skal aldrig gøre det mere. “ „ Du lyver dreng “, sagde siver, „ han sagde, at du skulle slå op og intet videre. “ „ Han slog mig... han slog mig! “ streg Palle og greb krampagtigt fat på bedstefaderens arm. „ O, gammelfar, gør mig ikke fortræd; jeg ved, at i ikke kan lide mig; men slå mig dog ikke, for så kommer jeg vist heller aldrig til at lide jer! “ „ Vi så ' at se “, sagde siver og lod med det samme stokken falde hårdt på drengens ryg. Det gav et sæt i Palle, hans hænder knyttede sig, hans øjne lynede, og det syntes et øjeblik, som om han ville styrte løs på bedstefaderen. Dog, det var da også kun et øjeblik, så lagde han sine arme over kors og stod stille og så ' siver i ansigtet med et udtryk af ubøjelig trods, uden at udstøde en eneste klage eller forandre en mine, så længe den hårde tugtelse varede. „ Nu får det være nok for denne gang “, sagde siver og kastede stokken hen i krogen. „ Du vod nu, hvad du har at rette dig efter. “ Palle gik tavs ud i gården og begyndte sin dagsgjerning. En rasende forbitrelse mod bedstefaderen, mod Niels, mod alle i gården fyldte hans bryst. Han kunne have grædt og skreget af vrede, hvis hans trodsige stolthed ikke havde afholdt ham derfra, og undertrykkende enhver vredesytring drev han af sted med køerne, som han fluide vogte på hedestrækningen mellem klitterne. Da han var i begreb med at forlade gården, kom tjenestepigen Karen, en storleinmet, søvnig pige, ud af døren og råbte: kom ind og spis davre og så ' noget mellemmad med dig, før du går. “ „ Nej, tak “, svarede Palle med et bittert smil; „ jeg har både fået davre og mellemmad henne i huggehuset; det er mere end nok. “ „ Hi — hi “, fnisede Karen; „ jo, du er en god nar. “ Palle værdigede ikke hendes bemærkning noget svar og drog bort, med en følelse af, at han var en fremmed, der stod ene og forladt i den vide verden. det var et dejligt vejr. Havet lå stille, kruset af en sagte luftning, og blinkede i solskinnet; ude i horizonten bevægede der sig et skinnende hvidt punkt, næppe større end en svanevinge; det var et skib, der gik på de lange rejser. „ O, hvem der kunne følge med “, sagde Palle sukkende. Her ude i ensomheden mellem klitbakkerne, hvor ingen lyd

1894_Hamsun_Pan

Knut

Pan

Hamsun

Hamsun

Pan

male

1894_Hamsun_Pan.pdf

Knut

Hamsun

no

Pan

Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer

n

roman

Philipsen

KB

pdftxt

nan

nan

LEX_CANON

I. I de sidste dage har jeg tænkt og tænkt på nordlandssommerens evige dag. Jeg sidder her og tænker på den og på en hytte, som jeg boede i, og på Skogen bag hytten, og jeg giver mig til at skrive noget ned for at forkorte tiden og for min fornøjelses skyld. Tiden er meget lang, jeg får den ikke til at gå så hurtigt som jeg vil, skønt jeg ikke sørger over noget, og skønt jeg lever det lystigste liv. Jeg er vel tilfreds med alt, og mine tredive år er ingen alder; for nogle dage siden fik jeg tilsendt et par fuglefjære langvejs fra, fra et menneske, som ikke skyldte mig dem, men to grønne fjære i et kronet ark postpapir forseglet med oblat. Det fornøj ed mig også at se to så djævelsk grønne fuglefjære. Og ellers har jeg ingen anden plage end nu og da lidt gigt i min venstre fod efter et gammelt skudsår, som nu for længe siden er lægt. Jeg husker, at for to år siden gik tiden meget hurtigt, uden sammenligning hurtigere end nu, det var forbi med en sommer inden jeg vidste af det. Det var for to år siden, i 1855, jeg vil skrive om det for min fornøjelses skyld, der hændte mig noget, eller jeg drømte det. Nu har jeg glemt mange ting, som hører disse oplevelser til, fordi jeg næsten ikke har tænkt på dem siden; men jeg husker, at nætterne var meget lyse. Mange ting forekom mig også så fordrejede, året havde tolv måneder, men nat blev dag, og aldrig var der en stjærne at se på himlen. Og de folk, jeg mødte, var særegne og af en anden natur end folk, jeg kendte fra før; nu og da var en nat nok til at få dem til at springe ud i al deres herlighed, modne og fuldt voksne. Der var ingen trolddom heri, men jeg havde ikke oplevet det før. O, nej. I et stort, hvidmalet hjem nede ved søen traf jeg et menneske, som for en kort tid sysselsatte mine tanker. Jeg husker hende ikke mere til stadighed, ikke nu, nej, jeg har ganske glemt hende; men jeg tænker derimod på alt det andet, på søfuglenes skrig, på min jagt i skogene, mine nætter, alle sommerens varme timer; det var forresten endog ved et rent tilfælde, -at jeg lærte at kende hende, og uden dette tilfælde ville hun ikke have været i mine tanker en dag. Fra min hytte kunne jeg se et virvar af øer og Holmer og skær, lidt af søen, nogle blånende fjældtinder, og bag hytten lå Skogen, en uhyre Skog. Jeg blev fuld af glæde og tak ved duften af rødder og løv, af den fede os af furruen, der minder om lugten af marv; først i Skogen kom alt indeni mig i stilhed, min sjæl blev egal og fuld af magt. Jeg gik dag efter dag i åserne, med æsop ved min side, og jeg ønskede intet heller end at få vedblive at gå der dag efter dag, skønt der endnu lå sne og blød sørpe over den halve mark. Min eneste kammerat var æsop; nu har jeg Cora, men dengang havde jeg æsop, min hund, som jeg senere skød. Ofte om aftenen, når jeg kom hjem igen til hytten efter min jagt, kunne min lune hjemmefølelse gennemrisle mig fra øverst til nederst, ja, bringe mit indre i kære rystninger, t* og jeg gik og prated med æsop om, hvor godt vi havde det. Så, nu gør vi op ild og steger os en fugl her på gruen, sagde jeg, hvad mener du om det? Og når alt det var gjort, og vi begge havde spist, krøb æsop hen til sin plads bag gruen, mens jeg tændte piben og lagde mig hen på briksen for en stund og lyttede til det døde Sus i Skogen. Der var en svag drot i luften, vinden bar ned mod hytten, og jeg kunne tydelig høre årfuglens huttren langt bag i åsen. Ellers var alt stille. Og mangen gang sovned jeg ind der jeg lå, i fulde klæder, rund, som jeg stod og gik, og vågnede ikke igen før søfuglene var begyndt at skrige. Når jeg da så ud af vinduet, kunne jeg skimte handelsstedets store, hvide bygninger, sirilunds brygger, kramboden, hvor jeg købte mit brød, og jeg blev liggende en stund forundret over, at jeg befandt mig her i en hytte i Nordland, i kanten af en Skog. Så rystede æsop sin lange, smale krop henne ved gruen, det klirrede i dens halsbånd, den gabede og logrede, og jeg sprang op efter disse tre, fire timers søvn, udhvilet og fuld af glæde over alt, alt. Således gik mangen nat. i. Det kan regne og storme, det er ikke derpå det kommer an, ofte kan en liden glæde bemægtige sig én på en regnvejrsdag og få én til at gå afsides med sin lykke. Man’ stiller sig da op og giver sig til at se ret frem, nu og da ler man tyst og ser sig omkring. Hvad tænker man på? En klar rude i et vindu, en solstråle i ruden, en udsigt til en liden bæk og kanske til en blå rift på himlen. Det behøver ikke at være mere. Til andre tider kan selv usædvanlige oplevelser ikke formå at rykke én ud af en jævn og fattig stemning; midt i en balsal kan man sidde sikker, ligegyldig og upåvirket. Ti det er éns eget indre, som er sorgens eller glædens kilde. jeg husker en bestemt dag. Jeg var kommet ned til kysten, regnen overraskede mig, og jeg gik ind i et åbent bådskur og satte mig så længe. Jeg nynnede lidt, men uden glæde og uden lyst, blot for at fordrive tiden. Æsop var med, den satte sig til at lytte, jeg holder inde med at nynne og lytter også, stemmer tiøres udenfor, folk nærmer sig. Et tilfælde, et meget naturligt tilfælde! Et selskab på to herrer og en pige kom over Hals og hoved ind til mig. De råbte leende til hinanden: » Hurtigt! Her kan vi være i skjul så længe! « Jeg rejste mig. Den ene herre havde et hvidt, usti vet skjortebryst, som nu ovenikøbet var bleven opblødt af regnen og hang i poser; i dette våde skjortebryst sad en diamantspænde. Han havde på benene lange, spidse sko, der så noget sprademæssige ud. Jeg hilste til manden, det var hr. Mack, handelsmanden, jeg kendte ham igen fra kramboden, hvor jeg havde købt brød. Han havde endog inviteret mig ind i familjen engang, uden at jeg havde været der endnu. » Ah, kends folk! « sagde han, da han fik se mig. » Vi var på vejen ud til møllen, så måtte vi vende om. Magen til vejr, hvad? Men hvornår kommer de så til sirilund, hr. Løjtnant? « Han forestillede den lille, sortskæggede herre, som fulgte med, en doktor, som boede ved annekskirken. Pigen løftede sløret så vidt op på næsen og gav sig til at snakke dæmpet med æsop. Jeg lagde mærke til hendes jakke, af Foret og knaphullerne kunne jeg se, at den var opfarvet. Hr. Mack præsenterede også hende, hun var hans datter og hedte Edvarda. Edvarda gav mig et blik gennem sløret, så hviskedee hun videre med hunden og læste på dens halsbånd: » Jaså, du hedder æsop, du............doktor, hvem var æsop? Det eneste, jeg husker, er at han forfattede fabler. Var han ikke frygier? Nej, jeg ved ikke. « Et barn, en skolepige. Jeg så på hende, hun var høj, men uden former, omkring femten, seksten år, med lange, mørke hænder uden handsker. Hun havde kanske i denne eftermiddag slået op i et leksikon om æsop, for at have det på rede hånd. hr. Mack spurgte mig ud om min jagt. Hvad skød jeg mest? Jeg kunne nårsomhelst få en af hans både til min rådighed, jeg behøvede blot at sige til. Doktoren sagde ikke et ord. Da selskabet gik, blev jeg opmærksom på, at doktoren haltede noget og brugte stok. Jeg vandrede hjem, i samme tomme stemning som før og nynnende af ligegyldighed. Dette møde i bådskuret gjorde hverken fra eller til på mit sind; hvad jeg huskede bedst af det hele, var hr. Macks gennemvåde skjortebryst, hvori der sad en diamantspænde, våd den også og uden glans. Iii. Der stod en sten udenfor min hytte, en høj, grå sten. Den havde et udtryk af venligsindethed mod mig, det var, som om den så mig, når jeg kom gående, og kendte mig igen. Jeg lagde gerne min vej forbi denne sten, når jeg gik ud om morgenen, og det var ligesom jeg efterlod en god ven dér, som ville vente på mig til jeg kom tilbage. Og oppe i Skogen begyndte jagten. Kanske skød jeg noget og kanske ikke............. Udenfor øerne lå havet i tung ro. Jeg stod og så på det mangen gang fra kaserne, når jeg var højt tilvejrs; i stille dage kom skibene næsten ingen vej, jeg kunne se det samme sejl i tre dage, lidet og hvidt som en måge på vandet. Men kanske hvis vinden sprang om kunne fjældene i det fjærne blive næsten borte, det blev uvejr, sydveststorm, et skuespil, hvortil jeg var tilskuer. Alt stod i røg, jorden og himlen blandedes sammen, havet tumlede sig i forvredne luftdanse, dannede mænd, heste og spjærrede faner. Jeg stod i ly under en bjærghammer og tænkte mig mangehånde ting, min sjæl var spændt. Gud ved, tænkte jeg, hvad jeg i dag er vidne til, og hvorfor havet åbner sig så for mine øjne? Kanske skuer jeg i denne stund det indre af jordens hjerne, hvorledes der arbejdes, hvorledes alt syder! Æsop var urolig, nu og da satte den snuden opad og lugtede, vejrsyg, dirrende ømfindtligt i benene; da jeg ikke talte til den, lagde den sig mellem mine fødder og stirrede ligesom jeg tilhavs. Og intet råb, intet menneskes ord hørtes noget sted, ingenting, men blot det tunge Sus omkring mit hoved. Der lå et skær langt ude, det lå alene; når søen ravede opad dette skær, stejlede den som en vanvittig skrue, nej, som en havgud, der rejste sig våd ivejret og så udover verden, fnysende såat hår og skæg stod som et hjul omkring hans hoved. Så dukkede han ned i brændingen igen. og midt i stormen slog et lidet kulsort dampskib sig ind fra havet........... Da jeg om eftermiddagen gik ned til bryggen, var det lille kulsorte dampskib kommet ind på havnen; det var postskibet. Mange mennesker var tilstede på kajen for at iagttage den sjældne gæst, jeg lagde mærke til, at alle sammen uden undtagelse havde blå øjne, hvor forskellige de ellers kunne være. En ung pige med et hvidt uldtørklæde om hovedet stod et stykke borte; hun havde meget mørkt hår, og det hvide tørklæde stak sært af mod håret. Hun så nysgærrigt på mig, på min skinddragt, mit gevær; da jeg talte til hende, blev hun forlegen og vendte hovedet bort. Jeg sagde: du burde altid bruge det hvide tørklæde, det klæder dig. I det samme sluttede en sværlemmet mand i islandsskjorte sig til hende, han kaldte hende Eva. Hun var åbenbart hans datter. Jeg kendte den sværlemmede mand, det var smeden, stedets smed. Han havde for nogle dage siden sat ny piston på en af mine bøsser...., og regn og vind gjorde sit arbejde og smælted al sne væk. I nogle dage drev en ufredelig og kold stemning hen over jorden, rådne grene knak, og kragerne samlede sig i flokke og skreg. Det varede ikke længe, solen var nær, en morgen stod den op bag Skogen. Det sætter en sød stribe gennem mig fra øverst til nederst, når solen står op; jeg kaster bøssen på skulderen under en tyst jubel. Iv. I denne tid led jeg ingen nød for vildt, jeg skød, hvad jeg ville, en hare, en Årre, en rype, og når jeg traf til at være nede ved kysten og kom inden hold af en eller anden søfugl, skød jeg også den. Det var gode tider, dagene blev længere og luften mere skær, jeg rustede mig for to dage og drev tilfjælds, til fjældtinderne, jeg traf renlapper og fik ost af dem, små, fede oste med en urteagtig smag. Jeg var der mere end en gang. Når jeg gik hjem igen, skød jeg altid en eller anden fugl og stak i væsken. Jeg satte mig og koblede æsop. En mil nedenunder mig så jeg havet; fjældsiderne var våde og sorte af vand, som rislede nedad dem, dryppede og rislede under samme bittelille Melodi. Disse små melodier langt inde i fjældene kortede mig mangen stund, når jeg sad og så mig om. Nu risler denne lille endeløse tone her i sin ensomhed, tænkte jeg, og ingen hører den og ingen tænker på den, men alligevel risler den her for sig selv hele tiden, hele tiden! Og jeg syntes ikke længer, at fjældet var aldeles øde, når jeg hørte denne rislen. Af og til hændte noget: en torden rystede jorden, en klippeblok løsnede og styrtede nedad mod havet, efterladende en vej af stenrøg; i samme øjeblik satte æsop snuden mod vinden og vejrede forundret mod den svedne lugt, som den ikke forstod. Når snevandet havde brudt revner i fjældet, var et skud eller endog blot et skarpt råb nok til at rive løs en stor blok og få den til at vælte.......... En time kunne gå, kanske mere, tiden gik så hurtigt. Jeg afkobled æsop, kastede væsken over på min anden skulder og begav mig hjem. Det hældede med dagen. Nede i Skogen stødte jeg ufravigelig på min gamle, kendte sti, et smalt bånd af en sti, med de forunderligste svingninger. Jeg fulgte hver sving og gav mig god tid, det hastede ikke, der var ingen, som ventede på mig hjemme; fri som en hersker gik jeg der og drev i en fredelig Skog, akkurat så sagte, som jeg ville. Alle fugle tav, kun årfuglen spillede langt borte, den spillede altid. Jeg kom ud af Skogen og så to mennesker foran mig, to vandrende mennesker, jeg indhentede dem, den ene var jomfru Edvarda, jeg kendte hende og hilste; doktoren fulgte hende. Jeg måtte vise dem min bøsse, de beså mit kompas, min væske; jeg indbød dem til min hytte, og de lovede at komme en dag. Nu var aftenen inde. Jeg gik hjem og gjorde ild op, stegte en fugl og holdt måltid. Imorgen kom atter en dag............ Stille og tyst alle vegne. Jeg ligger udover aftenen og ser ud af vinduet, en féglans hvilede på denne tid over mark og Skog, solen var gået under og farvede horisonten med et fedt, rødt lys, der stod stille som olje. Himlen var overalt åben og ren, jeg stirrede ind i dette klare hav, og det var som om jeg lå ansigt til ansigt med verdens bund, og som om mit hjerte klappede inderligt imod denne bare bund og var hjemme der. Gud ved, tænkte jeg ved mig selv, hvorfor horisonten klæder sig i Lila og guld i aften, om der ikke er en fest oppe i verden, en fest i stor stil, med musik fra stjærnerne og bådfarter nedad floder. Det ser så ud! Og jeg lukkede øjnene og fulgte med på denne bådfart, og tanker efter tanker sejlede gennem min hjerne......... Således gik mere end en dag. Jeg strejfede om og iagttog, hvorledes -sneen blev til vand, og hvorledes isen løsnede. Mangen dag skød jeg ikke engang min bøsse af, når jeg allerede havde mad nok i min hytte, jeg drev blot omkring i min frihed og lod tiden gå. Hvorsomhelst jeg vendte mig hen, var der lige meget at se og høre, alting forandredes lidt for hver dag, selv vidjekrat og ener stod og ventede på våren. Jeg gik for eksempel ud til møllen, den lå nediset endnu; - men jorden var trampet op omkring den i mange Herrens år og vidnede om, at mennesker var komne med kornsække på ryggen og havde fået dem malede. Jeg gik som blandt mennesker der, på væggene var også mange bogstaver og årstal skåret ind. Nuveh v. Skal jeg skrive mere? Nej, nej. Blot lidt for min fornøjelses skyld, og fordi det korter mig tiden at fortælle om, hvorledes våren kom for to år siden, og hvorledes Marken så ud. Jorden og havet begyndte at lugte lidt, det lugtede sødligt svovlbrint af det gamle løv, som rådnede i Skogen, og skærerne fløj med kviste i næbbet og byggede reder. Et par dage endnu, og bækkene svulmede op og begyndte at skumme, en og anden neslesommerfugl sås, og fiskerne kom hjem fra deres rorvær. Handelsmandens to jægter kom fuldladede med fisk og ankrede udenfor deres tørrepladse; der blev pludselig liv og røre ude på den største af øerne, hvor fisken skulle tørres. Jeg så alt fra mit vindue. men til hytten nåd ingen støj, jeg var og blev alene. Nu og da kom et menneske forbi, jeg så Eva, smedens datter, hun havde fået et par fregner over næsen. » Hvor skal du hen? « spurgte jeg. » I vedskogen, « svarede hun stille. Hun havde et reb i hånden til at bære veden i, og hun havde sit hvide tørklæde på hovedet. Jeg så efter hende, men hun vendte sig ikke om. Så gik der mange dage, inden jeg så nogen igen. Våren trængte på, og Skogen lysnede; det var en stor fornøjelse at iagttage trostenc, som sad i trætoppene og stirrede mod solen og skreg; stundom var jeg oppe allerede ved totiden om morgenen for at få del i den frydefulde stemning, som udgik fra fugle og dyr, når solen randt. Våren var vel også kommet til mig, og mit blod bankede til sine tider ligesom af fodtrin. Jeg sad i hytten og tænkte på at efterse mine fiskestænger og mine dorger, men jeg rørte ikke en finger for at bestille noget, en glad og dunkel uro gik ud og ind af mit hjærte. Så sprang æsop pludselig op, blev stående på stive ben og gav et kort bjæf. Der kom folk til hytten, jeg fik hurtigt min hue af hovedet og hørte allerede jomfru Edvardas stemme i døren. Venligt og fordringsløst kom hun og doktoren for at besøge mig, som de havde sagt. » Jo, han er hjemme, « hørte jeg hende sige. Og hun kom frem og rakte mig aldeles på pigemanér sin hånd. » Vi var her i går også, men da var de ikke hjemme, « forklarede hun. Hun satte sig på min briks, ovenpå tæppet, og så sig om i hytten; doktoren satte sig ved siden af mig på den lange bænk. Vi talte sammen, vi prated rigtig væk, jeg fortalte dem blandt andet om, hvad slags dyr der var i Skogen og hvilket vildt jeg ikke måtte skyde længer, fordi det var fredet. Nu var årfuglen fredet. Doktoren sagde heller ikke nu mange ord; men da han fik øje på mit krudthorn, hvorpå der stod en panfigur, gav han sig til at forklare deruPder==mytten om deruPder==P an. » Men, « sagde Edvarda pludselig, » hvad lever de af, når nu alt vildt er fredet? « » Af fisk, « svarede jeg. » Mest af fisk. Der blir altid noget til mad. « » Men de kan jo komme og spise hos os, « Sagde hun. » Ifjor var det en englænder, som havde deres hytte, han kom også ofte til os og spiste. « Edvarda så på mig, og jeg så på hende. Jeg følte i dette øjeblik noget røre ved mit hjærte som en liden, flygtig venlighilsen. Det kom af våren og den lyse dag, jeg har tænkt over det siden. Jeg beundrede desuden hendes buede øjenbryn. Hun sagde nogle ord om min bolig. Jeg havde fået væggene behængte med forskellige skind og fuglevinger, hytten lignede indvendig et loddent hi. Det vakte hendes bifald. » Ja, det er et hi, « sagde hun. Jeg havde intet at give de fremmede, som de kunne ville have, jeg tænkte på det og ville stege en fugl for løjers skyld; de skulle få det på jægervis, i fingrene. Det kunne være et lidet tidsfordriv. Og jeg stegte den fugl. Edvarda fortalte om englænderen. Det var en gammel og egen mand, han talte højt med sig selv. Han var katolik, og hvor han stod og gik havde han en liden bønnebog i lommen med sorte og røde bogstaver. » Han var kanske irlænder da? « spurgte doktoren. » Var han irlænder? « » Ja, ikke sandt, når han var katolik? « Edvarda rødmede, hun stammede og så bort: » Nå, ja, kanske var han irlænder. « Fra nu af mistede hun sin livlighed. Jeg syntes synd i hende og ville gøre det godt igen, jeg sagde: » Nej, naturligvis har de ret i, at han var englænder. Irlændere rejser ikke i Norge. « Vi aftalte at ro ud og bese tørrepladsen en dag.......... Da jeg havde fulgt mine gæster lidt på vej, gik jeg tilbage igen og satte mig til at arbejde med mine fiskeredskaber. Min håv havde hængt over en spiger ved døren, og flere masker havde taget skade af rust; jeg hvæssede nogle angler, knobed dem, efterså vadene. Hvor dårligt det gik at bestille noget i dag! Uvedkommende tanker kom og gik i mit hoved, det forekom mig, at jeg havde gjort en fejl ved at lade jomfru Edvarda blive siddende der på briksen hele tiden, i stedet for at tilbyde hende plads på bænken. Jeg så pludselig for mig hendes brune ansigt og brune Hals; forklædet havde hun bundet lidt ned på maven for at blive lang i livet, som moden var; det kyske pigeudtryk i hendes tommelfingre virkede ømt på mig, ganske som ømt på mig, og de par rynker over knogen var fulde af venlighed. Hun havde en stor mund, der blussede. Jeg rejste mig, åbnede døren og lyttede ud. Jeg hørte ingenting, og jeg havde heller intet at lytte efter. Jeg lukkede døren igen; æsop kom frem fra sit leje og så min uro. Det faldt mig ind, at jeg kunne løbe efter jomfru Edvarda og bede hende om lidt silketråd til at sætte i stand min håv med; det var intet påfund, jeg kunne lægge håven frem og vise hende de rustede masker. Jeg var allerede kommet udenfor døren, da jeg huskede, at jeg havde silketråd selv, i min fluebog, mere end jeg behøvede endog. Og jeg gik sagte og modløs ind igen, da jeg havde silketråd selv. Et fremmed pust slog mig i møde i hytten, da jeg trådte ind, jeg var ligesom ikke længer alene der. vi. En mand spurgte mig, om jeg ikke skød mere; han havde ikke hørt et skud fra mig i åserne, skønt han havde ligget på vågen og fisket i to dage. Nej, jeg havde intet skudt, jeg holdt mig hjemme i hytten, indtil jeg ingen mad havde mere. Den tredje dag gik jeg på jagt. Skogen var lidt grøn, det lugtede af jorden og af træerne, græsløgen stak allerede grøn op af den issvedne mose. Jeg var fuld af tanker og satte mig flere steder. I tre dage havde jeg ikke set mere end ét menneske, denne fisker, som jeg traf i går; jeg tænkte: kanske støder jeg på nogen i aften, når jeg går hjem, i kanten af Skogen, hvor jeg traf doktoren og jomfru Edvarda sidst. Det kunne være, at de spadserede der igen, kanske og kanske ikke. Men hvorfor tænkte jeg netop på disse to? Jeg skød et par ryper og tilberedte straks den ene; derpå koblede jeg æsop. Mens jeg spiste, lå jeg på den tørre mark. Det var stille udover jorden, kun et mildt Sus af vejret og en og anden fuglelyd. Jeg lå og så på grenene, som vajede sagte i lufttrækket, den lille vind arbejdede med sit og bar blomsterstøv fra kvist til kvist og fyldte hvert uskyldigt ar; hele Skogen stod i henrykkelse. En grøn bladorm, en målerlarve, vandrer efter enderne langsad en gren, vandrer ustandseligt, som om den ikke kan hvile. Den ser næsten ingenting, skønt den har øjne, ofte står den ret opad og føler i luften efter noget at støde mod; den ser ud som en stump grøn tråd, der syr en søm med langsomme sting henefter grenen. Til aften er den kanske kommet did, hvor den skal hen. Altid stille. Jeg rejser mig og går, sætter mig og rejser mig igen; klokken er omkring fire; når klokken bliver seks, går jeg hjemad og ser, om jeg træffer nogen. Jeg har to timer igen, og jeg er allerede lidt urolig og børster lyng og mose af mine klæder. Jeg kender de steder, jeg passerer, træer og stene står der som før i ensomheden, løvet rasler under mine fødder. Det monotone Sus og de kendte træer og stene er meget for mig, jeg bliver fuld af en sælsom taknemmelighed, alt indlader sig med mig, blander sig med mig, jeg elsker alt. Jeg tager op en tørkvist og holder den i hånden og ser på den, mens jeg sidder der og tænker på mine ting, kvisten er næsten rådden, dens fattige bark gør indtryk på mig, en medynk vandrer gennem mit hjerte. Og når jeg rejser mig og går, kaster jeg ikke kvisten langt bort, men lægger den ned og står og synes om den; tilslut ser jeg på den en sidste gang med våde øjne, før jeg efterlader den der. Og klokken bliver fem. Solen viser falsk tid for mig, jeg har gået vestover den hele dag, og jeg er kanske kommet en halv time foran mine solmærker ved hytten. Alt dette er jeg opmærksom på; men alligevel har jeg en time til klokken seks, derfor rejser jeg ntig atter og går et stykke. Og løvet rasler under mine fødder. Således forløber en times tid. jeg ser nedenunder mig den lille elv og den lille mølle, som har ligget nediset i vinter, og jeg standser; kværnen går, dens Sus vækker mig, jeg standser lige på stedet og med ét. Jeg er forsent ude! siger jeg højt. En lidelse rykker gennem mig, jeg vender øjeblikkelig om og begynder at gå hjemad, men imens ved jeg, at jeg er forsent ude. Jeg begynder at gå hurtigere, at løbe; æsop forstår, at noget gælder, den trækker i remmen, slider mig med, pister og har det travlt. Det tørre løv sprutter omkring os. Men da vi kom ned i kanten af Skogen, var der ingen der, nej, alt var stille, der var ingen der. Der er ingen her! siger jeg. Og det var dog ikke værre end jeg ventede det. Jeg blev ikke længe stående, men gik, trukket af alle mine tanker, gik min hytte forbi, ned til sirilund, med æsop og væsken og bøssen, med hele mit tilbehør med. Hr. Mack modtog mig med den største venlighed og indbød mig til aften. vi. Jeg tror, at jeg kan læse lidt i de menneskers sjæle, der omgiver mig; kanske er det ikke så. O, når jeg har mine gode dage, da forekommer det mig, at jeg skimter langt ind i andres sjæle, skønt jeg ikke er noget videre godt hoved. Vi sidder i en stue nogle mænd, nogle kvinder og jeg, og jeg synes at se, hvad der foregår i disse menneskers indre, og hvad de tænker om mig. Jeg lægger noget i hvert vink, der iler gennem deres øjne; stundom skyder blodet op i deres kinder og gør dem røde, til andre tider lader de som om de ser til en anden kant og holder dog lidt øje med mig fra siden. Der sidder jeg og ser på alt dette, og ingen aner, at jeg gennemskuer hver sjæl. I flere år har jeg ment at kunne læse i alle menneskers sjæle. Kanske er det ikke så...... jeg blev hele aftenen i hr. Macks stue. Jeg kunne have gået igen straks, det interesserede mig ikke at blive siddende der; men var jeg ikke kommet netop fordi alle mine tanker trak mig did? Og kunne jeg da gå min vej straks? Vi spillede whist og drak toddy efter maden, jeg satte mig med ryggen vendt mod stuen og dukkede mit hoved ned; bagenfor mig gik Edvarda ud og ind. Doktoren var hjemrejst. Hr. Mack viste mig indretningen af sine nye lamper, de første parafinlamper, som var komne nordover, pragtstykker på svære blyfødder, og han tændte dem selv hver aften forat forebygge al ulykke. Han talte et par gange om sin bedstefader konsulen: min bedstefader konsul Mack modtog denne spænde af Carl Johans egne hænder, sagde han, og han pegede med fingeren op til sin diamantspænde. Hans kone var død, han viste mig et maleri af hende i et af sideværelserne, en fornemt udseende kone med blondekappe og et artigt smil. I samme værelse stod også et bogskab, hvori der endog var gamle franske bøger, der så ud til at være gåde i Art?, bindene var fine og forgyldte, og mange ejermænd havde tegnet sine navne i dem. Blandt bøgerne vare flere oplysningsskrifter; hr. Mack var en tænkende mand. Hans to krambodbetjente måtte kaldes ind til whisten; de spillede langsomt og usikkert, talte nøjagtigt over og gjorde desuagtet fejl. Den ene af dem fik hjælp af Edvarda. Jeg væltede mit glas, jeg blev ulykkelig og rejste mig op. » Nej — jeg væltede mit glas! « sagde jeg. Edvarda brast i latter og svarede: » Ja, det ser vi nok. « Alle forsikrede mig leende om, at det gjorde ikke noget. Jeg fik et håndklæde at tørre mig med, og vi fortsatte at spille. Klokken blev elleve. Der skød en dunkel følelse af misstemning gennem mig ved Edvardas latter, jeg så på hende og fandt, at hendes ansigt var bleven intetsigende og lidet vakkert. Hr. Mack afbrød endelig spillet under påskud af, at de to betjente måtte i seng, derpå lænede han sig bagover i sofaen og begyndte at tale om at sætte skilt op på sin bryggefacade og spurgte mig tilråds derom. Hvilken farve skulle han benytte? Jeg kedede mig, jeg svarede sort farve, uden at tænke noget over det, og hr. Mack sagde straks det samme: » Sort farve, akkurat hvad jeg selv har tænkt. Oplag af salt og tomtønder, med svære, sorte bogstaver, det er det nobleste..... Edvarda, skal du ikke lægge dig nu? « Edvarda rejste sig, gav os begge hånden til godnat og gik. Vi sad tilbage. Vi talte om jærnbanen, som blev færdig i fjor, om den første telegraflinje. Gud ved, hvornår telegrafen kom her nord! Pause. » Ser de, « sagde hr. Mack, » jeg er lidt efter lidt bleven seks og firti år og grå i hår og skæg. Jo, jeg føler, at jeg er bleven gammel. De ser mig om dagen og tror mig ung; men når aftenen kommer og jeg bliver alene, falder jeg meget sammen. Så sidder jeg her i stuen og lægger kabaler. De går gærne op med et par fusk. Ha-ha. « » Går kabalerne op med et par fusk? « Spurgte jeg. » Ja. « Det forekom mig, at jeg kunne læse i hans øjne. Han rejste sig, gjorde et slag henimod vinduet og så ud; han stod meget sludrygget, og hans nakke og Hals var lodden. Jeg rejste mig også. Han vendte sig om og kom mig imøde på sine lange, spidse sko, han stak begge sine tommelfingre i vestelommerne og viftede lidt med armene som vinger; samtidig smilte han. Så bød han mig endnu engang en båd til min rådighed og rakte mig hånden. » Forresten, lad mig følge dem, « sagde han og blæste lamperne ud. » Jo, jeg vil gå mig en liden tur, det er ikke sent endnu. « Vi gik ud. Han pegede opad vejen mod smedens hus og sagde: » Denne vej! Den er kortest. « » Nej, « svarede jeg, » Vejen om bryggerne er kortest. « Vi vekslede nogle ord herom uden at blive enige. Jeg var overbevidst om, at jeg havde ret, og jeg forstod ikke hans påståelighed. Tilsidst foreslog han, at vi skulle gå hver vor vej; den, som kom først frem, skulle vente ved hytten. Vi begav os afsted. Han forsvandt snart i Skogen. jeg gik med vanlig fart og beregnede at komme mindst fem minutter foran. Men da jeg kom til hytten, stod han allerede der. Han råbte mig i møde: » Der ser de! Nej, jeg går altid denne vej, den er virkelig den korteste. « Jeg så højst forbavset på ham, han var ikke varm og lod ikke til at have løbet. Han hilste straks, takkede for i aften og gik tilbage den samme vej, som han var kommet. Jeg stod tilbage og tænkte: hvor dette er besynderligt! Jeg skulle have lidt skøn på afstande, og jeg har gået begge disse veje flere gange. Kære mand, du fusker igen! Var det hele - et påskud? Jeg så hans ryg forsvinde i Skogen igen. I næste øjeblik gik jeg efter ham, forsigtigt og ilende, jeg så ham tørre sit ansigt hele vejen, og jeg vidste ikke længer, om han ikke havde løbet. Han gik nu yderst langsomt, og jeg holdt øje med ham, han standsede ved smedens hus. Jeg stillede mig i skjul og så, at døren blev åbnet og at hr. Mack gik ind i huset. ' klokken var et, jeg så det på søen og på græsset. Viii. Der gik nogle dage som de bedst kunne, min eneste ven var Skogen og den store ensomhed. Gode gud, jeg havde aldrig prøvet at være mere alene end den første af disse dage. Det var fuld vår, jeg fandt skogstjerner og røllik på Marken, og både bogfinken og ryten var kommet, jeg kendte alle fugle. Stundom tog jeg op to ortestykker af lommen og klirrede med for at afbryde ensomheden. Jeg tænkte: hvad om Diderik og Iselin kom gående! Der begyndte at blive ingen nat, solen dukkede så vidt skiven ned i havet og kom så op igen, rød, fornyet, som om den havde været nede og drukket. Hvor det kunne gå mig forunderligt om nætterne; ingen mennesker tror det. Sad Pan i et træ og så på mig, hvorledes jeg ville bære mig ad? Og var hans mave åben, og var han således sammenkrøben, at han sad som om han drak af sin egen mave? Men alt dette gjorde han bare forat skule og holde øje med mig, og hele træet rystede af hans tavse latter, når han så, at alle mine tanker løb af med mig. Det pusled' overalt i Skogen, dyr snusede, fugle kaldte på hinanden, deres signaler fyldte luften. Og det var oldenborrens flyveår, dens svirren blandede sig med natsommerfuglenes, det lød som hvisken frem og hvisken tilbage rundt omkring i Skogen. Hvor der var meget at høre! Jeg sov ikke i tre nætter, jeg tænkte på Diderik og Iselin. Se, tænkte jeg, de kunne komme. Og Iselin ville lokke Diderik hen til et træ og sige: stå her, Diderik, pas på, hold vagt for Iselin, jeg vil lade denne jæger binde mit skobånd. Og jægeren det er mig, og hun vil give mig et vink med øjnene at forstå efter. Og når hun kommer, forstår mit hjerte alt, og det slår ikke længer, det klemter. Og hun er nøgen under linet fra top til tå, og jeg lægger min hånd på hende. Bind mit skobånd 1 siger hun med blussende kinder. Og lidt efter hvisker hun lige mod min mund, mod mine læber: o, du binder ikke mit skobånd, du min kæreste, nej, du binder ikke..........binder ikke mit............. Men solen dukker skiven ned i havet og kommer så op igen, rød, fornyet, som om den har været nede og drukket. Og luften er fyldt af hvisken. En time efter siger hun mod min mund: nu må jeg forlade dig. Og hun vifter tilbage til mig, når hun går, og hendes ansigt blusser endnu, hendes ansigt er ømt og henrykt. Og atter vender hun sig om mod mig og vifter. Men Diderik træder frem fra træet og siger: Iselin, hvad gjorde du? Jeg så det. Hun svarer: Diderik, hvad så du? Jeg gjorde intet. Iselin, jeg så, at du gjorde det, siger han igen. Jeg så det, Iselin. Da klinger hendes høje og glade latter gennem Skogen, og hun går bort med ham, jublende og syndig fra top til tå. Og hvor går hun hen? Til den næste svend, en jæger i Skogen. Det var midnat. Æsop havde slidt sig løs og jagede på egen hånd, jeg hørte dens glam op i åsen, og da jeg endelig fik den tilbage, var klokken et. En gæterpige kom, hun bandt på en strømpe og nynnede og så sig omkring. Men hvor var hendes buskap? Og hvad gik hun efter i Skogen ved midnatstide? Efter ingenting, ingenting. Af uro, kanske af glæde, hun derom. Jeg tænkte: hun har hørt æsops gøen og vidste, at jeg var i Skogen. Da hun kom, rejste jeg mig op og stod og så på hende, hvor hun var spinkel og ung. Æsop stod også og så på hende. » Hvor kommer du ifra? « spurgte jeg hende. » Fra møllen «, svarede hun. Men hvad skulle hun vel have gjort ved møllen så sent på nat? » Hvor tør du gå her i

1871_MeyerE_Pariserhelvedet

Eduard

Pariserhelvedet

Meyere

MeyerE

Pariserhelvedet

male

1871_MeyerE_Pariserhelvedet.pdf

Eduard

Meyer

dk

Pariserhelvedet

Roman

n

gothic

E. Meyers

KB

Serietitel: Feuilleton-Bibliotheket / 2. Aarg.

pdftxt

nan

nan

O

Pariserhelvedet. Roman. Første kapitel. Iblandt den mængde kunstnere, digtere, malere og musikere som rejse til Paris for der at vinde hæder og berømmelse, eller dog et anerkendt navn og formue, er der særdeles mange, som efter nogle Års kamp og fortvivlede anstrengelser, vende nedslåede og forbittrede tilbage til deres provinds eller fødeby, overbeviste om at der det store, rasinerede Babylon ikke sindes retfærdig bedømmelse, men at alt hviler enten på protektion, nepotisme eller kammeraderi og at sandheden og uskyldigheden, ja selv retfærdigheden allene sindes på landet og de mindre byer, hvor de nu ty hen med resignation og selebeklagelse. andre lvkkeridere have truffet ivrige beundrere af deres talenter i den store verdenssfad, de have truffet venner som udråbte deres geni på alle gadehjørner, medens de leve på deres bekostning, ellrr veninder søm stolte af at besidde og beherske den talentfulde, drukne den unge Apollo i tilbedelse, kjerlighed og favntag og kvæle det fremspirende geni, som de beundre — enten i en uafbrudt døs af glæder, be « Ruselser og adspredelser, eller knække det freidigste håb ved troløshed, falskhed og et helvede fuldt af lidelser og smerter. De der altså undgå scylla falde gerne i carybdis, og når tallet på de talenter som seierrigt undgå disse farefulde strandinger, alligevel ikke er ubetydeligt, når der årlig ligefuldt opdukke nve geniale heroer, ny glimrende stjerner på literaturens, de skønne kunsters og berømmelsens horizont — så kan man deraf slutte, hvor aldeles overvældende tallet må være på dem der omkomme på tilbagetoget i de kunstneriske genvordigheders berezina. At der ikke gives andet helvede end det et mennske gør sig selv, er nu vistnok en gammel anerkendt sætning, men når bevogterne af kunstens og berømmelsens himmerige tage de mest afskrækkende masker på og gebærde sig som hadefulde, genifordommende cerberusser, medens underverdenens bevogtere iklædes de mest forføreriske skilkelser, når disse stråle af skønhed, aftørre den forurettedes tårer, bortkysse hans beklagelser og en tidlang omgiver ham med lykkens og kjerlighedens selvforglemmelse, hvem kan så andet end finde faldet naturligt, alt for naturligt, og skænke den der må begrave så stolte, så berettigede forhåbninger, en medynkståre. Øg dog er disse paginaer ikke nedskrevne for at vække unyttige beklagelser og sukke hos den bedre del af verden; — lad de døde hvile, vi skulle ikke gjenvpvække dem med vore klager, vi skulle ikke engang forsøge på at lappe på de sønderrevne rester af talenter, eller friste skæbnen med at frelse de knækkede rør ud af skærsilden, — nej, hensigten med disse sandt » Skildringer er en ganske anden. Når det umiskendelige talent der skal frem i verden griber fin vandrestav for at begynde kunsllivets lange byrdefuld? Rejse, når den unge mand fuld af mod og ærlig stræben, med ungdommeligt kækt blik retter sit håb og fin fortrøstning mod det fjerne mål, til de ventende laurbær eller til den strålende udsigt fra jordlivets holdepunkter, da skal han kende de farer og snarer, der ville møde ham undervejs ' han skal, hvis han læser disse blade, vide at undgå faldgruben, han skal kende deres afskygninger, være bekendt med de fugleskræmsler, der stille sig i vejen for hans fremgang, ja han fia! forudane de alt for bedårende fristelser der ville møde ham med kjerlighedens barme, han skal kende dem, og tage sit parti til glæde for dem der er interesserede i hans vel. og de mødre — ikke få i tallet — der med de helligste følelser, med de frommeste ønsker ledsage keres sønner på den vanskelige bane, de søstre og slægtninge, der følge hans vej med håb og forventning, med stolthed og tillid, skulle dog vide, at den de have kær vil møde farlige forhindringer » g vide af han kan undgå ødelæggende skær. - de skulle have ret til af medgive ham en venlig påmindelse på vejen og i eksempler en kjerlig advarsel, i det håb, af de klipper der er kendte er mindre farefulde end de skjulte. De skulle have ret til af minde ham om hans mål og hans pligter og have ret til af vente af han efter kampen vender hjem til deres Arne som seierherre. Kvindehjertet, det hellige, det rem, det opoffrende, være derfor disse blade helliget. andet kapitel. En skæbne som den antydede, truede Frederik des alleux, da han i sit 22dc år, udrustet med mange herlige åndsgaver, og rigt begavet med musikalske kundskaber og komponist-talent rejste til Paris. Den lille by plaurak, hvor han var født og hvor hans fader var organist og stadsmusikant, var allerede opfyldt af beundring og glæde over den unge Frederiks musikalske begavelse. Især vandt han opmuntring oz anerkendelse på slottet Berthauld, hvis ejer og datter næsten forgudede ham. Faderen des alleux en døv, gnaven gammel mand, var en streng generalpunktist og ville først ikke tillade sønnen af gå munkeeien, uagtet han alt som dretig spillede mesterligt på klaver og violin, ja endog forstod at traktere flere instrumenter, ville han dog al sønnen skulle blive agerdyrker, hvorved han kunne have sit brød fra første hånd. Han skulle derfor drage til Normandiet, hvor en velhavende tante ejede en forpagtergård i nærheden af havet. til stor sorg for Frederik måtte han adlyde, thi gamle des alleux tålte ingen modsigelser, en smuk morgen — da han just havde syldt sit attende år, måtte han pakke ind, og det var med nød og næppe at han fik lov at medtage sine noder og en lille fløjte. Min søster Adelaide, din tante bryder sig ikke om anden musik, sagde han, end køernes brølen, lammenes brægen og havets brusen. Hun er enke har ingen børn — hun venter dig, afsted — det var afskedshilsenen, og Frederik fandt, at om musiken også foreløbig led et nederlag, så kunne tante addes gård dog nok være en lille erstatning — og siden, ja så kom musikken alligevel til sin ret. Han kom ti! Tanten i foulin, blev godt modtaget og til sin overraskelse — da også hun nedstammede fra organister, traf han et forstemt klaver i hendes stadsestue, og noder, værdifulde noder i hendes bogskab. Frederik vandt straks sin tantes yndest, og da hun beundrede sin Neveus smukke kompositioner lod hun ham dele tiden mellem agerdyrkning og musik. Frederiks hverv blev af have tilsyn med folkene, føre regnskab og sælge produkterne, resten af tiden, mindsk 2 — 3 timer daglig, kunne han hellige musikken. Nogle år hengik på denne måde, og Frederik sendte sin fader det ene musikstykke efter det andet som han komponerede i sin fritid. Blandt disse var en særdeles smuk nokturne, et natsfykke som faderen ikke kunne nægte sit bifald, men som han dog sagde mere lignede et oratorium eller en gravsang end det det skulle være, derimod vandt morgenhymnen hans faderlige begejstring, det er virkelig beåndet, ytrede han, og man tror af høre englene modtage en befriet sjæl med psalmesang. Dette stykke afgjorte Frederiks skæbne. Ejeren af slottet hr. Berthauld blev så henrykt over af høre det, af han, forlangte af Frederik straks måtte vende tilbage til sin fødeby, hvor han skulle studere musikken videre, hjælpe sin fader og derpå rejse til Paris for af blive en enropæisk berømthed. Ikke om de så bød ham deres eneste datter, ville jeg tillade det, sagde den gnavne gamle, han skal være agerdyrker. Godt lad ham være agerdyrker, men derfor kan han gerne være komponist. Vi få at se, vi få at se, bemærkede den gamle. Hvad min datter angår, har hun allerede tilstået mig sin kjerlighed, og jeg har lovet mit samtykke, skønt hun ikke ved om Frederik gjengjelder hendes følelser. Hr. Berthauld! jeg tror han bliver forrykt af glæde og taknemlighed. stop lidt, jeg sætter to betingelser, han skal først ti! Paris og vinde et navn og derpå. Derpå? Skal han ved wgteskabet antage rait navn og hedde des alleux — Berthauld. Er det nødvendigt. Ja, slottet Berthauld med skov og jorder kan kun arves på den betingelse. Godt min herre, de skal få deres villie. Hvad vil det sige, vil de tvinge- Frederik? Drengen lystrer sin fader, det er han så vandt til. Snik, snak, her er ikke spørgsmål om at lystre, det kommer kun an på om han og Marianna sværge til samme fane. Lad mig nu styrs sagen — skriv at han skal komme til plaurak, lad ham da komme op til os, lad ham tale med Marianna og mig — resten følger af sig selv. Han skal dog lystre mig, brummede organisten da han vendte hjem. Jeg befaler ham at komme hjem, befaler ham at forelske sig i mademoiselle Berthauld, blive berømt og så videre, er jeg ikke hans fader? Drengen skal lystre. Så urimeligt det lød skete det dog. Frederik lystrede i virkeligheden. Han bar sig ad ligesom Cæsar han kom, han så og vandt både slottet Berthauld og dets smukke englegode herskerinde. kun i et punkt ville han ikke adlyde hurtig nok — det var i at rejse tit Paris. Han hængte ved pianoet og ved sin elskede Marianna, så at han sket ikke kunne rive sig los fra sin fødeegn. Endelig måtte han dog give efter og rejse til Paris. Dog skæbnen er lunefuld; ligesåmange tårer som Marianna fældede ved Frederiks rejse til Paris, fuldt så mange tårer, og langt bittrere måtte hun fælde efter hans afrejse, thi han havde ikke været et år borte, førend han faldt i operasangerin ernes snarer. Hans talent lød til at blive anerkendt og blive en guldgrube. En opperette skaffede ham et navn og straks kastede to af de mest feterede sangerinder sig over ham, af hvilke mademoiselle clorinde, hvis årsindtægter overstege 60, 000 Franks foruden foræringer, gik af^ med sejren. Han glemte Marianna, plaurak, -berihauld, ja selv musikken og sank ned til at være en feteret sangerindes begunstigede elsker. Verden, berømmelsen og musikken stod alt i hans l3de år i begreb med at tage afsked med den unge talentfulde mand. — da svor Marianna i sit hjerte at opoffre alt for at frelse ham. hun opsøgte ham i Paris, hun knælede for ham, hun vandt ham og skjulte ham for den farligste forfølgelse. Det lykkedes hende at frelse sit hjertes afgud, og efter kort tids forløb førte hun sin mand og elsker i triumf til plaurak og Berthauld, hvor de holdt bryllup. En søn, som de kaldte Maurice, var frugten af dette ægteskab. Det er hans historie vi ville fortælle. tredie kapitel. Det størmende liv som den unge komponist med yderste hensynsløshed så længe havde ført, beredte ham, hvad der var så naturligt, en tidlig grav. Man kan ikke altid uskadt gå igennem flammerne. En længere dvæle » deri brænder sommerfuglens vinger, og den ømmeste pleje, det roligste og lykkeligste liv, kan som oftest ikke erstatte eller oprejse det fond af livskræfter, som et vildt ungdomsraseri har nedbrudt. Forgæves udfoldede slottet Berthauld, sine henrivende og sunde omgivelser, for den mishandlede kunstner, forgæves ødslede Marianna sine uudtømmelige skatte af ømhed, kjerlighed og pleje på den elskede ven. Alt hvad hun kunne opnå var af hendes mand, hendes ideal, døde ung og savnet, med et saligt smil på læberne j hendes arme, trykkende hende og deres eneste søn velsignende til sit bryst. Den tid og de kræfter han i de » sidste del af sin livsvandrtng havde tilbage, anvendte han til af pålægge sine tre faderlige venner doktør michvn, kaptajn treffern og abbed hercoet, af være enkens og den fadcrløses støtte og stadige rådgivere, hvilket de så meget villigere lovede, som de alle tre vare formuende, doktoren endogså rig. og alle i lang tid havde betragtet slottet Berthauld som deres hjem og dets beboere som deres eneste familie. Den alderstegne doktør havde endog kort før frevriks død, ved en betydelig udbetaling til nogle berthauldske langt ude beslægtede, frikøbt det unge par for en kostbar proces, der truede med af flille det ved slottet og det smule gods, der endnu var tilbage som rester af forsvunden herlighed. Frederik og Marianna ville med glæde give deres faderlige ven medeiendomsrct i slottet, men dertil var han ikke at bevæge. Alt hvad han kunne og ville modtage var en beboelse i slottet, for sig og eventuelt for hans datter, som han der ville skænke et venligt asyl, til erstatning for et højst ulykkeligt wgteskab hun mod faderens villie havde indgået. Datteren kom dog aldrig til at modtage eller benytte dette fredelige tilflugssted. Hun døde 8 år senere angrende og dybt begrædt i sin bøddels nærhed. Mod en rundelig sum afkjøbte doktoren svigersønnen ret til at begrave den kære afsjælede og til på sin bekostning at opdrage det spæde barnebarn Armanda, moderens udtrykte billede, hvilket han førte i stolt og lykkelig triumf med sig til slottet Berthauld. Viste doktor Michon sig som en trofast ven og fader, både mod enken Marianna og hendes søn Maurice, så søgte Marianna på den anden side efter bedste evne at erstatte den lille Armands savnet af en moder. Skjøndt der var 10 Års forskel i de to børns alder, betragtedes Maurice og Armanda, ganske som ' om de vare søskende. Da drengen var tolv år og Armanda kun lidt over to bar, stammede hun første gang navnet Broder til stor fryd for de fem borne opdragere; Marianna, hendes moder, doktoren, kaptajnen og abbeden. Med hensyn til Maurices opdragelse beiprgede Michon hovedparten, undervisningen, dog med undtagelse af religion og musik som abbeden lærte ham. Kaptainen anvendte den korteste af Maurices tid, men den nyttigste for hans sundhed og kræfter. Han var adelsmand, og søn af en sidelinie af den berømte slægt Montmorency, underviste drengen i alle ridderlige øvelser, han lærte ham at ride, fægte, skyde, gå på i agt, end videre lærte han ham at dandse, brydes og underviste ham endog i heftedehandlingskunsten. Ja hvad mere var, han lærte sin unge lærvillige elev, at gaslog bevæge sig med anstand, at holde hændnnesfugcnert, at indlede og vedligeholde en conversation, at gøre lette, behagelige, ikke for stærke komplimenter, at forlade et værelse med anstand, kort alle disse tusinde småting, der vidne om god opdragelse og orientering i selskabslivet, men hvis kejtede anvendelser gsør at man så ofte bliver kritiseret og udleet, medens delanvendelsen gjpr et behageligt og vindende indtryk. Ved aske disse instruktioner var han i begyndelse » Askene med sin unge elev. Senere lod han såvel moderen som bedstemoderen, Armands, ja selv doktoren og den værdige abbed være objekt, og den elegante mester gned sig fornøjet i hænderne når han så Maurice med medfødt delikatesse variere med de forskellige personer. Den eneste af de tilstædeværende der frembød nogen egentlig vanskelighed, var søster Armand «, thi da hun, skønt ganske barn, var den eneste der kunne repræssentere en ung dame, så gav dette naturligvis anledning til pudsige scener, l hvilke barnet snart var vred, snart var vild og lystig, hvilket let kunne konfundere Maurice og bringe ham fra koncepterne. Dog klarede han sig i timerne til hans lærers tilfredshed. Maurices moder var meget, tilfreds med sønnens naturlige anlæg og gode fremskridt i alle sine fag, men hun dadlede dog underhånden den gode kaptajn og bad ham om endelig ikke af gøre en skuespiller ud af hendes kære dreng. vær de uden frygt, kære frue, svarede han, det går med instruktioner som med gramatikken, væd anvendelsen bliver kun det nødvendigste og naturligste deraf tilbage. Man vil ikke kunne se noget af det lærte, men man vil med en vis tilfredshed indrømme, af anvendelsen er rigtig og naturlig, ja så naturlig af man finder det ikke kan være anderledes. fjerde kapitel. Når vi have sagt af kaptajn trefléans undervisning var Maurices kæreste og vigtigste for hans velvære. Kræfter og sundhed, så må det ingenlunde sorståcs som om han tilsidesatte, de fag i hvilke døktoren og abbeden underviste ham. De vare begge særdeles t lfredse med den lette måde hvorpå Maurice lærte og tilegnede sig de for unge mennesker ellers så vanskelige sager. Latin, græsk, historie, ja selv mattematik faldt let for den unge elev, der hvad letnemme og hukommelse angik, kunne kaldes en lykkens yndling. Doktor Michon sagde til moderen, at Maurice var et kraftgeni og at han mindst ville blive professor i sorbonne, medens kaptajnen forsikrede at musikken ville finde en af sine genialcste drrkere i ham, navnlig var han henrykt over de dejlige, inderlige aften og morgrnhymner som Maurice ved sin faders instrument komponerede i sine fritimer. Hele familien sang dem til ord som abbeden tilføjede, og ingen lunde nægte at melodierne vidnede om en hør grad af begavelse. den gamle tro ven rystede imidlertid på hovedet. Han havre erfaret og s et alt for meget i verden til at han ilke skulle vide at så mange fnldkommenheder forenede hos et og samme menneskebarn — også aldeles naturligt måtte have en st ag side, en achilleshæl, der måske endog kunne opveje og filintetgjøre alle hans opdragelses og undervisnings gode sider. Sit løste tro, som han havde givet sin fortidlig bortdsde ven, at være hans søn Maurice en kjerlig ven og trofast rådgiver, iagttog han ham i stilhed, men kunne i lang tid ikke finde noget svagt punkt hos det unge 17 årige menneske. Endelig fandt han det, aldeles ved en hændelse, og blev så altereret at han formelig i lang tid tabte madlyst og tilfredshed derover. Man kunne sikkert ikke beskylde doktor Michon, der lige siden sin faders død havde været en rig mand, før jntereseerthed, men dog havde han længe næret det ønske at hans datters barn Armand « engang i tiden skulle blive Maurices brud., børnene opdroges vel, uagttet de ikke vare beslægtede som søskende, og Armand « elskede både Fru Berthauld som en datter og viste Maurice al en søsters fortrolighed og hengivenhed, derimod syntes Maurice tid efter anden at næere en slags ligegyldighed eller antipatti imod Armand «, som hans moders milde bebrejdelser ikke kunne afændre. Det var så meget mærkeligere som Maurice for et år siden da han var 16 og armande 6 år gammel, havde vist hende al en Grovers ligefremhed oz kjerlighed. Og nu da barnet hængte med liv og sjæl ved ham, jagede han hende fra sig. med kolde ord og blev formeliz fortrydelig når barnet kaldte Fru brrthauld for møder. Doktoren pinte sig selv for at udfinde grunden og endelig fandt han den. Grunden var et slags barnagtig sløvhed, som Maurice i den sidste tid havde vist fremspirende eksempler på. Maurice havde nemlig engang i spøg kaldet Armanda sin lille kone, sin opvoxeude borzfrue. Treflean, som hørte det, bemærkede tankeløst, at det var et lige så smukt som klogt valg. Dg Maurice ville forstå meningen af det nttrede ' bankede han kaptajnen flittig på tænderne, og fik da ud, at det netop var doktorens hendes bedstefaders ivrigste ønske, at Maurice ikke ejede noget andet end det forgældede slot, at Armanda var eneste arving ikke blot til doktor Mich ms, men også til en grand tantes rigdomme, og at bedstefaderen måtte når tiden kom, sikre sin sjæls nndlinz en støtte og livsledsager for at ikke Armanda ligesom hendes stakkels moder stalde falde i hendes afskyelige faders « lykkebringende hænder. Fra det øiebsik han fik dette at vide, var Maurice som forandret ked et trylleslag, han ville ikke være en eventyrer og søge at vinde et barns hjerte og formue, han ville ved egne kræfter og talent vinde sig en plads i verden, han ville være stor, selvstændig, overlegen, og så gifte sig med hvem han lystede; ja spekulerede man på hans håne, skulle han vise af man havde gjort fejl regning. Denne barnlige stolthed, man kunne vel kalde det egensindighed, beredte omsider Maurice en lang smertelig kamp og hans oprigtige venner megen Kummer. Vl ville se det nærmere i det følgende. femte kapitel. Med smerte så Fru des alleux, doktoren og abbeden den 22 årige ynglings stedse stigende tilbøjelighed for musikken; de ville gøre ham til læge, for af han på denne måde kunne nyde godt af bedstefaderens, doktor Michons berømmelse, der milevidt udstrakte sig i provindsen. Kan de være frag nok til af lade Maurice vugge sig i den tanke, af han er tonekunster? spnrgte doktoren. Men hvis han har talent? svarede Fru Berthauld. Hvortil førte talentet hans fader? indvendte Fru des alleux. ' og hvilke beviser har de forresten for, af dette talent eksisterer? vedblev hr Michon. Tror de, af han er musikker fordi han har komponeret nogle ganske nette småhymner; da jeg var barn ville jeg være militair, hvilket dog ikke forhindrer af jeg er bleven bekendt som læge. Alle disse såkaldte kaldelser er kun luftkasteller. Hvis de kun alvorligt vil at Maurice skal være læge, vil han blive let, og når han er 30 år vil han takke dem. men, blandede hr. Tresi6an sig i samtalen, hvorfor gøre ham imod? Tilbøjeligheden er stærkere end alle forhindringer; Maurice er kunstner, og vil vedblive at være det trods al modstand. Hvormeget de end vil gøre ham til advokat eller læge, vil han dog en skøn dag gøre oprør det er knuden. Min tro i man vanærer ikke sin familie fordi man er kunstner; hans fader var jo selv en berømt notabilitet. På wresord, jeg forstår dem ikke, og især dem hr. Abbed. Er musikken ikke en hellig kunst? Tilkommer det forresten dem at bekjæmpc hans kaldelse? Det er måske guds fingerpeg? De påsfåe at præsterne føle sig kaldede, men vil ikke indrømme at dette også kan være tilfældet med kunstnerne! Til alle disse indvendinger rystede doktoren på hovedet og gentog uafladelig: børnene blive hvad vi ville. Han frygtede Paris og opholdet der. Hans eneste søn var bl ven dræbt på en barrikade og erindringen om ham og hans ulykkelige datter forlod ham aldrig. Slige samtaler indgød Fru Berthauld stor tvivl; thi moder af hjertet, havde hun ikke styrke nok til at være fader ved villie »; når hun imellem forsøgte at antage en alvorlig mine, var hendes rynken med øjenbrynene ikke alvorligt, man følte at smilet skjulte sig bagbed, og læberne åndede kun kærlighed. Endelig vandt hr. Tresisan en dag Sejer, ved ak fremkomme med en provisorisk forholdsregel, den dygtigste og ufejlbarligste taktik. Maurice er nu i den alder, sagde han, at opholdet i plaurak kan blive farligt for ham, det må jeg give dem hr. Doktor og ligeledes dem hr. Abbed af betænke, det er derfor på tide at han skilles fra rs. Udmærket raisonneret, afbrød doktoren ham; det er ikke værd at en knægt, der er opdraget af præsten, bringer forstyrrelse i hjorden, hvad der fornsfen ville være komisk. Han ved nu nok til at tage sin eksamen. Lad os sende ham til rcnncs og derfra til pakis for at fuldkommengiøre sine lægevidenskabelige studier. Nej, lad os straks sende ham til Paris, indvendte hr. Tnflsan, men ikke for at studere medicinen. Lad os ikke være for halsstarrige i at ville modsætte os hans ønsker, på den måde ville vi ingenvcgne komme med ham, det er jeg vis på. Vi ville altså forsøge kunsten og hvis han ikke har talent, så er det altid tidsnok af kaste sig over en liberal og honet beskæftigelse som hr. Doktoren og hr. Abbeden sige. Det vil sige, udbrød hine, af hvis Maurice er el fæ, vil de gøre ham til læge. Mange tak! Eller til præst, tilføjede abbeden beskedent. Det er en udvej, vedblev hr. Trcfløan, som man ikke ville have med en læge eller præst, af. dem ville man vanskelig kunne skabe en kunstner. Disse skarpe ord endte striden. man blev enig em af Maurice skulle til Paris. A-rejstn blev fastsat til de sidste dage i efteråret. Den bitre afskedsdag oprandt. Alt var i orden til afrejsen. Moderen trak sønnen afsides, tog en pung, hun selv havde broderet, cp af lommen, og rakte ham den med de ord: du vil finde halvtredsindstyve louisdorer i denne pung; jeg siger ikke af det er hele vor formue, men sandt af sige er der ikke meget tilbage. Jeg kunne have sendt dig dem i flere gange, men jeg har tillid til dig; tag dem og arbejd fremad, og tænk frem for alt på os. Jeg vil ikke længere rejse. Tag dine penge igen, jeg bliver, jeg føler nu ret, hvor lykkelig man er i sit hjem. Mod, Maurice, din moder vil ikke stå imellem dig og din fremtid. Du ønsker altså virkelig at jeg ftal rejse, kiære moder, sagde Maurice idet han ømt kyssede moderens hånd. Ja, min søn, det er mit inderlige ønske. Man fulgte den bortdragende et stykke på vejen, endelig skiltes man, og Maurice stod alene. Få timer efter vær han i Paris. I begyndelsen af sit ophold der, skrev han ofte til sin moder; hun vær hans fortrolige i glæde og sorg, i frygt og håb. såsnart han så lejlighed ville han tilbringe nogle uger hjemme. Han tilstod endog rent ud at han ofte grebes af en stærk længsel, som han antog for hjemve. Dog snart blev hans breve sparsommere, kortere og til sidst næsten ligegyldige. Doktoren der læste brevene, sagde intet; men grunden stod klar og tydelig for ham. Moderen vær ikke længere alt for sønnen. -- -- -- han elskedel sjette kapitel. Han elskede, og hans kærlighed lod ham glemme alt: moderen, vennerne, arbejdet. Med et ord, det var hans første kærlighed. I de første år af opholdet i Paris var hans eneste mål al skabe sig et navn; men lidt efter lidt blev hans hjerte underlig greben af længsler, dermed hver dag blev mere og mere brændende og utålmødige, de led ham hverken ro nat eller dag og til sidst henfaldt han i en vedvarende døs, drømmende om brændende, altopoffrende kærlighed. Jeg må virkelig, sagde han en aften til sin ven Aristides martet — en ung maler, hvis landskaber efter lang tids forløb endelig viste sig i de aristokratiske kunsthandleres vinduer i gaden lasitte — jeg må virkelig forelske mig. Bliv ved, min ven, bliv ved, udbrød martet, slå kun løs på følsomhedens streng. Det blæser udenfor, gaden rochechouard er øde, og dit værelse hyggeligt, vedbliv dine variationer, du vil i mig finde en opmærksom tilhører og sparer mig desuden en komedicbillet. du raillerer, vedblev Maurice, men jeg forsikrer, at jeg tater meget alvorligt. Da vi af grunde der ikke altid vare gastronomiske, hver dag kom hos chabanuas, hvor man spiste så godt til 14 Sous, havde jeg virkelig ikke tid til at tænke på kærlighed, nu er jeg 24 år, jeg kunne hvis jeg havde lyst lade mit portrait i en velvalgt stilling udstille hos mine forlæggere; fremtiden tilsmiler mig, jeg begynder at blive kendt, bilder mig ind at have talent, jeg vil elske. Imidlertid, indtil nu har jeg arbejdet som en neger, jeg har levet en eremits liv, jeg har ikke undt mig en eneste adspredelse; det er nok, min ven! mere end nok! nu vil jeg elske og elskes. Elsk min kære, det er sket ikke så vanskeligt. Lorctter, modeller? Nej, min bedste martet, disse bekendtskaber der gøres på et bal og som ende, du ved selv bedst hvorledes, indgyde mig foragt og afsky. Det er allså en fornem dames kærlighed, du påkalder, en anstændig kvindes kærlighed; jeg kender denne mani; men, min stakkels Maurice, historien er altid den samme, hun vil engang, ligesom de ankre, når du omfavner hende, sige: tag dig i agt min ven, du krøller min kjole. Måske! Men som du siger, det jeg ønsker er, en anstændig kvinde; det kan forekomme dig meget naragt igt, meget naivt, nun jeg søger en knude, jeg kan være stolt af, ler lader mig vokse i mine egne øjne; en smuk, ung kvinde omgiven af beundrere, tiltalende alle sandi-r, der stiger ned af sin trone i al sin luksus og glans, for at skænke mig sin kærlighed — jeg vil en kvinde, der deler mine triumfer som kunstner, som jeg kan meddele mine tanker, der skal være min støtte, min inspiration, min løn. Der er min drøm, min mani om du vil. Med få ord: jeg vil kende den sande, altopoffrende kærlighed, jeg vil føle at jeg lever, jeg vil lide, nyde, drukne mig i lidenskaben. Nå, er det stikordet. Altså du attråer en lidenskab, en forgudelse; kærligheden det er livet, ikke sandt? Nej, tro du kun mig, det er fraser. Hvad du der fortæller mig, har jeg læst i George sands, balzacs og Eugene snes værker; fordi de i en beundringsværdig stil have afmalet lidenskaben, tror alle, selv den største vanskabning, sig kaldet til en sådan. Undtagelserne er blevne en regel; man har v ' klel lære disse nydelser, disse følelser at kende, disse smerter, der i romanerne, bevægede i følelsens toppunkt og fik læserne til at gyse. Og ved du hvad det har sørt til? Nu. sig mig det. Det har ført til at denne romantiske skole, som den kaldes har afføoet en generation af unge mænd og kvinder, som sætte al deres tilværelse i følelsen og lidenskaben. Hvad ulykke er vel deri? større end du tror. De have gjort en religion et slags kultus ud deraf, som udelukkende skulle udgjore deres livslykke og opgave. Men jeg indser ikke noget farligt deri. Så seer du heller ikke noger farligt i den indiske gudsdyrkelse, hvor fanatikerne til sidst kaste sig under gudindens triumf-vogn for at knuses af hendes bognhjui. Øh, så fanatisk behøver man jo ikke at være. Al afgudsdvrkelse ender som fanatisme. Du kalder altså kjerlighed fanatisme? Hør mig Maurice, medens det endnu er tid — den rene, sande kjærlidhed er så langtfra fanatisme som ren hellig gudsdyrkelse er det, den er altså fanatismens antipode, men sætter du - lidenskab på kærlighedens tronstol, da er den dræbende, den demoraliserer uden at være andet end øjeblikkets flygtige tilfredsstillelse, og når ungdom, friskhed, håb og enttusiasme er bortdunstet — lader det sine tåbelige dyrkere tilbage i tomhed. Du taler som en præst — eller rettere du maler gråt i gråt. Jeg holder af d g Maurice, du er min ven, og jeg taler som en skibbrudden der engang som ved et vidunder flap ud af malstrømmen. Du har altså også elsket — oh, martet meddel mig dognei, ikke nu, senere måske, såret er gammelt, men ikke lægt endnu, skønt graven dækker hvad jeg elskede — lad mig kun sige dig, at jeg var grænseløs ulykkelig, lad mig sige dig, at jeg kun vanskeligt blev et menneske, en kunstner, eft^r denne dyst. Stakkels ven. Marte! grundede et øjeblik, sukkede, rev sig derpå ligesom ved en overordentlig anstrengelse løs fra sin grublen, og sagde derpå med blød stemme: Maurice, du er hidtil undgået dette slags sår, det er derved lykkedes dig uhindret og uhæmmet at skabe dig et navn, som allerede begynder at hædres og anerkjændes, du kan bejle til krandsen med de bedste, nden at behøve misundelsen eller intrigant malice til hjælpere. Vil du nu i stedet for at gå fremad styrte dig med lukkede øjne i afgrunden? Troer du at du vil blive større komponist, en mere udviklet kunstner og musikker når du har lært de lidelser at kende, hvis kilde du nu vil ile hen til. Ja, det tror jeg fuldt og fast. Du bedrager dig selv; det du hidtil har komponeret kommer fra hjertet og går til hjertet., du smigrer for at blive mere overbevisende. Aldeles ikke, lad mig blot tale ud; efter bitre skuffelser vil du kun producere sket disponerede værker, uklare som dit eget mishandlede hjerte. Det er et indfald af dig. Du vil da ikke producere efter inspiration, men af lyst ti! at hævne dig, og hæve dig op over dem der se ned på dig. Vil det ikke blive tilfældet min den? Når jeg elsker og gjenelskes? Netop da vil du aldeles ikke præstere noget — thi så har du andet at tænke på. Hvad er meningen? For at være kunstner må man være fri som fug « Len i luften. Man skulle sandelig ikke tro, at du nogensinde har elsket, thi dine landskaber rives jo bort som varmt bred. I den gode guds navn, driv ikke spøg med en så alvorlig genstand. Jeg spøger aldeles ikke, jeg er hverken en Joseph eller en ungmø, men jeg ved ligefuldt, at jeg endnu er sti som fuglen i luften, og dog er jeg ikke lykkelig. Nej, langtfra. Tomheden som du talte om føler jeg allerede. Du? Netop jeg! Når jeg om aftenen vender hjem og vil sætte mig til arbejde, er det forgæves, jeg kan ikke frembringe noget. Mine anstrengelser er unyttige, thi mine drømme om kærlighed gør alt andet umuligt. Te opsylde mit hoved, brænde i mine årer og fortærer mig med ukendt længsel, men forstå mig ret det er ikke bekendtskaber jeg vil søge — det er kærlighed. Hvor vil du søge den? Har du i sinde at forelske dig i en dame på 34 år? Har hun en mand, som er meget skinsyg, en hel flok uopdragne børn, ikke at tale om ekvipage og kniplinger. Skal hun komme tilsløret til dig eller skal du komme til hende ad løntrappen ført af en fortrolig kammerjomfru, der kun forlanger et par Kys i drikkepenge. Nu er det dig der spøger — sig hellere. at jeg er bleven smittet af din bitterhed fra før af. Jeg er ikke snerpet,. og har altid flyet pedanteri, men jeg siger dig rent ud at der er noget oprørende i den slags kærlighed, hvor familielykken, delikatessen og det bedre jeg er indsatsen, ieg ' ville foretrække, af se dig forelsket i en grisctte. Mange tak, din smag gør dig wre, men jeg deler den ikke. Du vil altså være min fort. ver når jeg fører en griseste til altret. Det lover jeg ikke, og sådan var det heller ikke ment men for Pokker, d-r er da unge piger i verden ved jeg, — som besidde ungdom, skønhed, og — hvad en kunstner ikke kan undvære, en smule formue — — formue? Ja, du elsker jo luksus, jeg kender dig — nå, jeg-vil tage skæbnen som den falder. Ethvert menneske er jo skabt for af behage tø øvinker. Hvorfor ikke et halvt dusin? to, for ramme alvor, nemlig moderen, Benin. Den fra barndommen af — og elskerinden. Indrømmet. Såsnart vi geråde i den sidstes hænder glemme vi den første. Stop lidt du dømmer for raskt. Du bedrøver mig Maurice, glem ikke af jeg som siger

1888_Meldgaard_PastorBrandt

Anders

Pastor Brandt

Meldgård

Meldgaard

Pastor Brandt

male

1888_Meldgaard_PastorBrandt.pdf

Anders Jensen

Meldgaard

Sigurd Lind

dk

Pastor Brandt

Fortælling

n

roman

Jydsk Forlags-forretning

KB

pdftxt

nan

nan

O

I. Indledning. Alt, hvad vi have, er forgængeligt på hjærtets gaver nær ovid. For et årstid siden døde min gamle ven, pastor Brandt; han var en kraftig, evnerig personlighed, og da døden bortrev ham fra en stor og velsignelsesrig virksomhed, var han kun lidt over 50 år gammel. En mere trofast og prøvet ven end han har jeg aldrig haft, og vi ejede hinandens ubetingede tillid. Overfor andre var han tilknappet og indesluttet, hvad hans ungdomsliv angik; men til mig omtalte han ofte de svære åndskampe og store sjælslidelser, der vare faldne i hans lod og havde kastet så mørke slagskygger ind i hans liv, at de aldrig helt udslettedes. På sit dødsleje overgav han mig nøglen til sine gemmer, for at jeg kunne udtage og opbevare en del breve, dagbogsoptegnelser og andre papirer, som vedrørte hans livsførelse. På kjendsgjerninger og sjælelige oplevelser, som pastor Brandt personlig har meddelt mig, sammenholdt med hans skriftlige optegnelser, er efterfølgende fortælling bygget. Vedlagt min vens papirer fandtes følgende brev, stilet til mig: » Kære ven! Du befatter dig jo en del med at være sjæleforsker og mener vel at kunne trænge ind i sjælelivets forborgne gemmer; men det er en vanskelig sag at trænge til bunds i andre menneskers indre, fordi forudsætningerne for ord og handling ofte er spundne af så fine tråde, at forskerens øje ikke kan se dem. Du kan ikke en gang beregne udslaget af de mere sammensatte bevægelser i dit eget indre, og ofte må du spørge dig selv: hvi kunne jeg handle således i denne eller hin sag, da det jo stred mod det, som er min sande personligheds trang og vilje? Sådan er det tit gået mig, og jeg skønner, at vi alle sammen mere og mindre rave om i blinde i bedømmelsen af os selv og andre. Hvis der ikke nu og da lyste et guddomsglimt ind i tilværelsen, da var mørket så tykt, at intet menneske med trang til sandhed og lys kunne udholde det. — jeg føler nu, at jeg står overfor døden, bag hvilken alle gåder løses, og måske det, der voldte mig de største sjælslidelser og bragte mig de mørkeste timer, har beredt mit indre menneske til at modtage herlighedens åbenbårelse, når sjælen er frigjort fra støv legemet. Det er muligt, at mine efterladte optegnelser kunne være dig til nytte, når du står over for skæbnesvangre, åndelige kampe; men i hvert fald vil du finde forklaring på mangt og meget i min personlighed, der ofte syntes uforståeligt for dig, fordi jeg tit krympede mig ved at røre for meget ved den vunde, der smertede dybest og havde sat så kendelige mærker i mit liv. Den dom, man vil fælde over min virken og min person, bliver næppe retfærdig; men jeg står snart overfor dommen, som den levende gud vil fælde, og den alene er gyldig. Jeg er fuldt ud overbevist om, at hvad sandt og godt, gud ved mig har sat ind i slægtens liv, ikke kan dø, thi det har evighedsrod; men hvad ondt, der ved mig er øvet, skal miste sin magt, såvist som guds kærligheds kraft skal overvinde det onde i verden. Det onde har sin begrænsning; men det gode har ingen. Og nu farvel, kære, trofaste ven! Jeg véd, at vi må ses igen; thi trods al synd og skrøbelighed vare du og jeg af sandhed med inderlig trang til at leve et kærlighedens liv, hvis hjerteslag bundede i gud. Vær trofast mod det, som vi hidtil anså for livets grundnerve, da vil du blive frigjort for kødets og verdens trældom, ligesom jeg allerede føler, at frigørelsens time nærmer sig, mærker, at sjælens vinger, der skulle bære mig til skønhedens og livets land, få mere og mere bærekraft. Gud velsigne dig! Din inderlig hengivne ven i. I sivbæk. Den gamle pastor Bergstrom i sivbæk var en god præst; hans ærværdige skikkelse og, milde åsyn indgød tillid, og han ejede sin.menigheds agtelse og kærlighed i rigt mål. Igennem en menneskealder havde han styret sognets anliggender. Ikke en eneste sag af betydning blev ordnet uden hans mellemkomst, og selv på meget private områder toges han med på råd. De fleste af menighedens medlemmer vare enten døbte, konfirmerede eller viede af ham. Alt dette gav ham et nøje kendskab til sine sognebørns vilkår og åndelige standpunkt; han stod som en fader iblandt dem, og deres timelige og åndelige vel lå ham meget på sinde. der var dog blandt sivbækkerne en anden personlighed, som havde en hel del indflydelse på de stedlige forhold, og i de senere år måtte gamle Bergstrom ofte mærke, at han ikke i ét og alt var enerådende. Denne personlighed var o degnen Ole hjort, leder for den pietistiske del af menigheden. Nytidens folkelige og kirkelige bevægelser i friere retning betragtede han som antikristens værk; han var en skarp modstander, vogtede med argusøjne på enhver ny strømning indenfor sognegrænsen og søgte at stænge for fremmed indflydelse. Bergstrom agtede den ihærdige og kraftige degn, der havde virket i sognet næsten lige så længe som han selv, og indvendte sjælden noget mod hans livssyn og virkemåde. Den milde og kærlige præst arbejdede bedst i det stille og undgik strid og splid, hvor det var muligt. Lidt efter lidt kom Ole hjort til at betragte sig som menighedens værn og værge mod ydre fjender, og han røgtede sit selvtagne hverv med fynd og klem. Et par yngre præster af den grundtvigske retning havde således en sommer overskredet sognegrænsen og bekjendgjort et møde i skoven; men hjort råbte » Vagt i gevær «, og sivbækkerne blev borte fra mødet. Da nogle familier senere blev smittede af den såkaldte » glade kristendom « besørgede han'iværksat en banlysning, der for en tid næsten havde samme virkning som en pavelig Bulle, i hvert fald vare alle rettroendes sind stærkt grebne af o frafaldet og korsede sig derover, o o hjort og meningsfæller vare ikke al tid helt fornøjede med bergstom; han manglede evne til at holde sådan en rigtig dommedags prædiken med o o o lyn og torden, djævel og helvede, og dog kunne der ingen tvivl være om, at mangen sovende sjæl og svar synder ville have godt af det strenge ord. Men da Bergstrøm ellers var en dygtig præst, der skarp betonede synd og nåde, søgende at bringe sit eget liv i samklang med det, han forkyndte, bar man over med ham, og ved hjemlige møder i husene måtte fljort bøde på det manglende; thi han var en kraftkarl både i ord o i og gerning. O j således sad man stille og fredelig i sivbæk o o og lod verden gå sin skæve gang, lidet ænsende de stærke rorejser, som hist og her satte sindene i bevægelse udensogns. Intet forargelsens ord o o o med nye tiders tanker, som kunne volde ustyr, hørtes i den fredelige by. Man levede noget nær på den gode gamle skik, at menighedens åndsliv er grundbestemt ved præstens og degnens to mening, og at afvigende anskuelser er en forsyndelse mod det nedarvede. Da skete det, at gamle Bergstrom blev heftig 7 o o o syg, hans stærke natur måtte i lange tider bøje sig under sygdommens åg, og en kapellan måtte antages. Valget faldt på en mand, der sent havde begyndt at studere og var nu 36 år gammel. I et par år havde han haft embedseksamen og i den tid været lærer ved de københavnske. Skoler. Han hed Brandt. Uden just at være type på mandlig skønhed, var han dog en kraftig, harmonisk bygget mand, der gjorde et tiltalende og vindende indtryk på alle, han kom i berøring med. Gennem små kår havde han kæmpet sig frem, og denne kamp havde stålsat ham, styrket viljekraften og gjort ham til en handledygtig, nidkær natur. I besiddelse af en betydelig åndsdannelse, et fordomsfrit, overskuende syn på livet, hadede han alt indsnævret, smålig grænseafstukkent på åndslivets områder; og han veg ikke tilbage for at gøre det gældende, som han anså for sandhed, selv om det ikke havde fjærneste tilhold i almindelig tankeskik. Vovede nogen at underkende de grunde, han fremsatte for at hævde sin overbevisnings rigtighed, kunne han blive hård og med skarp, bidende spot revse sine modstandere, da borede hans ord sig ind som hvasse pile, der ramte deres mål. Men såredes han selv af en andens ord, for der lyn af hans små, livfulde øjne, en hed giod farvede kinderne, næseborene ligesom udvidede sig, og han stod rustet til kamp med alle sine evner, sættende ethvert hensyn til side. Ve da den, der havde såret ham. Men i slig en stund skabte han si" ofte uvenner, som ikke kunne tilgive ham o ' o de stærke ord. Til andre tider hvilte noget drømmende, veo 7 modigt, noget usigelig kærligt over hans åsyn; det kom frem, når hans sjæl var i hvile. Da flod ordet fra hans læber som en mild, velgørende strøm, der ved sin varme tog hjærterne fangne. Let modtagelig for skjønhedsindtryk, som han var, kunne han juble som et barn, når han så et smukt landskab, et mesterligt udført maleri o. s. v.; men gladest var han dog, når et åndsfyldt ord nåde hans ore. eller når han kunne komme sammen med ædle, højhjertede mennesker. Aftenen før Brandt skulle indsættes til fljælpepræst i sivbæk, sad han i sit værelse i præstegården og overvejede, hvgd han ville fremsætte i sin prædiken næste dag. Han følte, at det var et ansvarsfuldt hverv, han nu skulle røgte. Kunne han udføre det tilfredsstillende og således, at gerningen blev gud til ære og menigheden til vel- o o o signelse, spurgte han sig selv. Jo mere han tænkte på, at han skulle være tolk for de største og ædleste livstanker, som findes i verden, give gudstanken med menneskene et klart og fyldigt udtryk, des mere følte han sig som et ringe, skrøbeligt menneske, uværdig til at være den leo 7 o vende guds tjener. Han var så greben, at han måtte falde på knæ, det var ligesom en usynlig hånd tvang ham ned, og nu lå han i bøn til o 'o gud om at være nådig og forunde ham åndens o o kraft til at vidne om sandheden og livet således, at gud kunne vedkende sig vidnesbyrdet. Der kom gennem bønnen en forunderlig frejdighed over ham, så at han med glad fortrøstning så morgendagen i mode. Den kom. Kirken o o var propfuld af mennesker, også gamle Bergstrøm var med. Provsten indsatte den nye præst; men da denne betrådte prædikestolen og stod ansigt til ansigt med menigheden, svigtede modet ham; han følte sig så forknyt og uendelig lille, at han havde den største lyst til at gå ned igen. Men alles øjne hvilede på ham, og det var umuligt at trække sig tilbage. Da bad han i vånde: » Herre, min gud! Tag mig, som jeg er, og brug mig i den gerning; thi jeg vil være din tjener. Læg sandhedens og kærlighedens ord på min tunge, så jeg går dit ærinde og ikke mit eget! « Og det var ligesom ånden tilhviskedee ham: o o » Vær frejdig og uforknyt; thi gud er dig nær! « Han følte modet og kraften vende tilbage. Snart flød ordene let fra hans læber med en overbevisningens styrke og inderlighed, der fængslede tilhørerne. Han talte om guds kærlighed til mennesker og om den rige nåde, som udøses over dem o o j trods deres uvillighed til at lade sig lede af ånden. Menighedens medlemmer følte, at den nye præst talte med ånds og krafts bevisning, og de mere udviklede blandt dem skønnede, at en ny tid og nye tanker ville danne sig løb i sivbæk menighed. Om aftenen kom hjort om i præstegården, og i samtalens løb sagde han: » Den prædiken kom de godt fra, min gode Brandt; men jeg savnede dog noget. « » Og hvad var det? « » De talte hele tiden om guds kærlighed, men glemte at minde om hans retfærdighed, og dog trænger et menneske hårdt til, at loven holdes ham for øje. « » Jeg mener, at den største og stærkeste lov i guds husholdning er hans uudgrundelige kærlighed, « Sagde Brandt, » og når grundloven hævdes og holdes i æré, må alle andre love kunne opfyldes der igennem. « » Folk trænger til tugt, til at føle lovens ris, og derfor må guds nidkærhed mod syndere skarpt betones; thi hans vrede er en fortærende ild for overtrædere, der er uden anger og omvendelse. Husk på det, min gode Brandt, når de taler til en menighed. « O » Et menneske, der tror på guds kærlighed og mærker dens pulsslag i sit hjerte, giver sig ikke det onde i vold, om det end kan have tag i ham. Det gode skal overvinde det onde, og kærligheden skal sejre over hadet. Det er såre let at vise folk til helvede, men ulige vanskeligere at drage dem mod himmerig, fordi det sidste ikke kan gøres uden at stå i pagt med kærlighedens ånd. « » Alle nymodens prædikere er bange for at nævne djævel og helvede. Måske de er en af dem, som pege fingre ad loven og mener, at den ikke gælder nu til dags? « spurgte hjort. » Nej, det er jeg just ikke; men en sær lyst findes hos mange præster til at tordne løs med helvedstraffene, o" det er sikkert en ilde anvendt ' o nidkærhed, som virker det modsatte af det tilsigtede. Derfor vil jeg helst tale kærlighedens ord, der frelser, når det modtages af et troende hjærte. Et gammelt ord siger: » Man fanger flere fluer med én honningdråbe end med ti Tønder eddike, « og det vil sige, at kærlighed er den stærkeste magt. Derfor holder jeg mig til den, « Svarede Brandt. » Det er farlige meninger, de har, og de kunne have betænkelige følger for dem selv og dem, de skal, lede, « tog hjort til genmæle. » Vil de nære menigheden med sukkergodt og forholde dem sandhedens sunde, nærende brød, da vogt derpå, at de ikke forvildes i et uføre, hvor de bliver siddende. Det revsende ord er nødvendigt, for at vore svagheder og syndige tilbøjeligheder kunne holdes for oje, ellers lyde vi kød og blod og gå vore egne veje. Tag loven bort, da får tøjlesløsheden frit spil, og djævlene le. « » Det er ikke min hensigt at ville tage loven bort fra dem, der ønske at leve under lovens trældom; men jeg ville gerne vise faldne mennesker hen til guds nåde, så de måtte se, at gennem et forsagelsens og troens liv er fred at finde, « svarede Brandt. » Jeg tror ikke, at et menneske af inderste hjerte tilegner sig velsignelsen, fordi der trues med forbandelsen — man skræmmer ikke nogen ind i himmerig. Den, der ikke drager ånde i gud, lever i forladthed og ufred, og skal han reddes ind i et glædesfyldt liv, da må det ske derved, at han får øje på et fredens og kærlighedens rige og lærer det at kende ved hjærtets frie tilegnelse. « » Denne samtale fører næppe til enighed, skønt enhver kan have ret på sin vis, « bemærkede Bergstrøm. » Jeg mener i øvrigt, at pastor Brandts prædiken var et ægte, kristeligt vidnesbyrd, som vi alle kunne være glade ved, og, når det kommer til stykket, er jeg vis på, at hjort mener det samme. Ikke sandt, min gamle medarbejder? « » Jo visselig! » svarede den tiltalte, » men vor nye præst har gavn af at høre lidt om, hvilke tanker, der råde i den menighed, han skal betjene. Gid det må lykkes for ham at blive en ret Kristi stridsmand, så djævelen må tabe sit fodfæste iblandt os, og hans håndlangeres anslag mod Herrens hellige kan mislykkes. « Det varede ikke længe, før Brandts forkyndelse slog an i menigheden; men dette affødte to partier, som snart stod skarpt over for hinanden. Det ene så op til den nye præst med højagtelse og tillid; man følte, at siden han kom til sivbæk, begyndte de døde ben at røre sig, og blodet pulserede i raskere fart end forhen. Det andet parti, de forhen ligegyldige, havde kun vrede blik og hånende ord at yde » den nye profet «, der øvede den onde Gjærning at vække splid og ufred i den før så enige og rolige menighed. Iii. Kærlighed binder. I præstegården levedes et smukt og fredeligt husliv; præstefruen og hendes tre døtre forstøde at gøre alt så hyggeligt og godt, som kun huslige kvinder kunne det. Man følte sig snart hjemme i denne kreds, hvor milde ansigter lyste én i møde, medens jævnhed og ligefremhed var husets lov. Brandt bragte nyt liv og nye tanker med sig, præstegården genlød af glade sange og livlig ordveksel, og han var midtpunkt i det hele. Brandt var en poetisk natur med åbent blik for det skønne i tilværelsen; de undre, han så, kunne løfte hans sjæl højt mod sky i jublende tak til herlighedens gud, der glimtvis åbenbarede sig i naturen og i ædle mennesker. 1 digtning 19 havde han søgt at give sine tanker og følelser legemligt klædebon, og det var lykkedes så vel, at han høstede offenlig anerkendelse derfor; men ofte, når han fremsatte sit sunde og frejdige livssyn i digtning og drog sit dybeste åndedrag deri, kunne der fremkomme skurrende, skærende mislyd, som når en stræng springer på en velstemt violin i det øjeblik, tonerne allermest fængsle. Da var det livsfriske forsvundet, og en såret, pint sjæl våndede sig i toner og udtryk, hvis dybeste grund blev gåde for mennesker. Alle mente, at han var en lykkens mand, der kun kendte til sol og sang, og uindviede kunne heller ikke læse andet end livsglæde og fred i hans ansigt. Præstens yngste datter, alrune, var den første, som mærkede, at der til enkelte tider var noget, som trykkede Brandt og gjorde ham uglad; thi hun var en kærlig natur, der gerne delte sorg og glæde med dem, som vandt hendes tillid. En smuk kvinde var kun ikke; men over hendes åsyn lå noget barnlig yndigt, noget hjerteligt, som fængslede. Det kritiske øje, som dvælede ved det mindre heldige i hendes skikkelse og væremåde, gav snart tabt overfor det umiddelbare, kvindelig rene, som slog én i møde. Hun ejede et par smukke øjne, der vare fulde af liv og nok kunne gøre en og anden ungersvend kruset i hovedet, hvis han så for dybt i dem. For den mere erfarne, ældre iagttager, der ikke lod sig dåre af et par kvindeøjne, selv om de vare smukke, kunne der være grund til at mærke sig de forunderlige glimt, der nu og da lyste frem som små, farende lyn, når alrune talte med mænd. Disse glimt talte om, at der var sanselig glød i hendes natur, og blev hun sig sin fængslende^magt bevidst, stod hun fare for at blive en behagesyg kvinde, ja en kokette af de forførende. Endnu lå disse muligheder i svøb, ubevidst slumrende, og ingen kunne vide, hvortil de ville udvikle sig. — hendes alder var ikke let at bestemme; thi i stunder, når livsglæde prægede hendes ansigt, ville man dømme, at hun var en 2oårig ungmø. Men til andre tider syntes mismod og tunge tanker at lejre sig på hendes pande og om hendes mund, og da kunne hun nok være de 28 år. For resten var hun kun 22 år gammel. Alrunes søstre påstod, at gud Amor havde besøgt hende for flere år siden i skikkelse af en ung landmand; men da det viste sig, at han var en temmelig løs person, lod Bergstrøm ham forstå, at man ikke satte pris på hans besøg i præstegården. Alrune udtalte sig aldrig om den sag; men det var måske alligevel sandt, at gud Amor havde været med at danne hende til en sammensat, drømmende natur. Snart kunne hun være åben og tilgængelig som et tillidsfuldt, godtroende barn, og snart var hun tillukket og indestængt som en uigj ennemtrængelig gåde. Brandt og alrune satte pris på hinandens selskab, og de vare ofte sammen. En aften sad de ene i havestuen, og samtalen gled let og utvungen imellem dem. Pludselig blev Brandt tavs og stirrede drømmende frem for sig; han så ud i haven, hvor skyggerne mere og mere bredte sig over gange og buskadser og indhyllede alt i det gådefulde slør, som er dødens ligt, og som kun solen kan løfte. » De bliver så tavs, hr. Brandt! Befinder de dem ikke vel? « spurgte alrune. » Jeg fejler intet; men ofte gribes jeg af en underlig, dragende længsel, som jeg ikke kan give navn, og dog må jeg følge den på lange rejser «, svarede han. » Mange ville kalde det føleri; men jeg tror, at det er noget dybere. Vor inderste trang er at leve et liv i sandhed og skønhed, og i samme grad, som vi kunne frigøre os fra det besmittede og jordbundne i vor natur, leve vi et højere åndsliv. Det er denne frigjørejse, som vi stadig forsøge, men som ligeså ofte mislykkes for os, og så sidde vi tilbage med længselen efter det tabte Paradis. — kender de noget til længsel, frøken alrune? « » Ja! « svarede hun. » Hvad længes de da efter, kan de give det navn? « » Helt at bestemme den evner jeg vel ikke; ofte længes jeg efter at leve et liv så rigt, som det tér sig i mine tanker og drømme; men dette lader sig jo ikke gjorde, sige kloge og erfarne folk, og derfor må jeg se at indestænge både drømmen og længselen. « » Det skal de dog ikke gjorde, at sige, når drømmen og længselen tager sigte på det herlighedsliv, der viser sig glimtvis i verden, men stråler i sin rene glans for åndens øje. De rigeste timer leves netop deri, og uden disse ville livet være meningsløst og kedsommeligt. « » Måske de har ret; men det kan også være, at de ikke har den, « sagde alrune. » Der er noget løftende, foryngende i en god og lys fremtidsdrøm, når den har håb til vinge. Men synes den ganske uopnåelig, som vore skønneste drømme ofte vise sig at være, når vi stå over for den kolde virkelighed, hvori vi leve, da virker drømmen afmattende på vort livsmod og vor gerning, der så tager sig ud som et opslidende træl uden mål. Men jeg vil dog så gerne drømme alligevel, og de kan sige mig, om der er noget ondt deri. « » Det kommer an på drømmens Art og ophav; thi der er visselig både onde og gode drømme til, og længselen efter deres opfyldelse kan, hvis den er hed og brændende, bringe megen fortræd i vort sjæleliv, « sagde Brandt. » Men de kan selv bedst afgøre sligt; thi de har sikkert kun drømt om det, som er ædelt og skønt. « » Jeg er så glad ved at tale med dem, hr. Brandt, og jeg er inderlig taknemmelig, fordi de ikke lader hånt om mine tanker; thi lige fra min barndom har jeg levet som en fremmed blandt mine egne «, sagde alrune. » Det, som fængslede mig og fyldte min sjæl med glæde, blev af dem nævnt som drømmeri og overspændthed. Over for slige domme, som ofte kom igen, havde jeg ingen anden udvej end at stænge for mine tanker og følelser; thi jeg fandt ingen forståelse. Derfor har jeg ofte længtes efter et menneske, der kunne glædes ved det samme som jeg og ikke ville håne mit indre liv i noget punkt, men rettede det med kærlighedens hånd. Jeg føler mig ofte såre ene og ulykkelig. « » De fortæller der noget af min egen historie, og jeg forstår dem, « sagde Brandt. » Deres historie! « udbrød alrune. » Det begriber jeg ikke; thi de har jo en fæstemø, som de kan tale med om alt og blive forstået af. « » Min ' fæstemø! Ja, hun er en hjertensgod pige! « sagde Brandt, idet han strøg sig over panden. » Men jeg har kun været forlovet i et årstid, og der er lang vej mellem sivbæk og København. « » Ja, men de får jo brev fra hende næsten hver uge, og de skriver igen. Alt, hvad der bevæger sig i deres sjæl, kan de betro til hende, og det må være dejligt for dem. « » Således burde det jo være, og jeg håber, at det må ske «, sagde Brandt let henkastende, idet han rejste sig og gik hen i havedøren. En stund hengik i tavshed, da vendte han sig til alrune og sagde: » Man kan ikke forlange af sine omgivelser, at de skulle forstå det, som rører sig i éns indre, om man end nok så meget søger at forklare bevægelsens grund. Ligeså lidt som man al tid kan forklare oprindelsen til denne eller hin længsel, kan man afgøre, hvor lidet eller hvor meget i længslerne, der er af jordbunden natur; thi det, der synes os skjonnest, har ofte forkrænkelighedens orm i sig. Et er givet: længes må vi, mens vi leve i verden. « » Tror de da ikke, at vore dybeste længsler skulle tilfredsstilles? spurgte alrune. » Jo, visseli"! Gud nedlægger ikke i en menneskesjæl en længsel, som han ikke vil kendes ved og tilfredsstille, men sagen er, at ikke enhver længsel er gudbåren, fordi vi synes det. « Gamle Bergstrom kom ind i det samme fra haven, og samtalen afbrødes; men fra den aften begyndte et fortrolighedsforhold at udvikle sig mellem Brandt og alrune, thi i mange stykker følte de sig åndsbeslægtede. Brandts forlovelse skete nogen tid efter, at han havde taget embedseksamen; hans fæstemø hørte til en familie, der havde vist den fattige hjemløse student megen velvilje, og da den unge pige var smuk og hjertensgod, droges han i mod hende, fordi hans liv hidtil havde været fattigt på kærlighed. Han længtes mod en sjæl, der forstod ham, mod en natur, som kunne udgyde sig i hans, strømme sammen med hans væsen. Men han følte sig skuffet; thi hans fæstemø forstod ham ikke, hun blev for ham kun en veninde, der ejede hans velvilje og taknemmelighed, medens hjærtets inderste tilbøjelighed savnedes. Da kom der tunge, bitre timer i hans liv; thi han skønnede, at hun elskede ham usigeligt. Nu og da tænkte han på at hæve forlovelsen; men det stred mod hans viljefaste natur, thi han mente, at en mand bør tage følgerne af sine 7 o o handlinger, selv om det skal svie til ham. Heller ikke kunne han nænne at støde den unge pige fra sig, thi han indså, at hun ville føle sig såre ulykkelig ved at skilles fra ham. Så vedligeholdt han forbindelsen som en pligtsag og søgte at døde sin inderste kjærlighedstrang ved utrætteligt åndsarbejde. Det skærpede og udviklede hans evner, men dræbte også noget af det livsfriske og ungdommelige i hans natur, medens noget satirisk spottende kom frem i stedet. Da han nu så alrune og lærte hende at kende, følte han ungdommens friske pulsslag rulle igennem sine årer; men han skønnede endnu kun dette, at han fandt særdeles behag i samværet med hende og havde levende interesse for alt det, som angik den yndefulde ungmø. Snart gik det dog op for ham, at han omfattede alrune med større varme end nogen anden kvinde. Ja, det var barnet i hende, som han elskede, eller måske dette, at hun kunne slå følge med ham ad poetiske tanke veje, tænkte han. Og alrune? Ja, hun kom ham i møde med barnets umiddelbarhed, lidet anende, at hendes sjæl var fangen. Når Brandt var fraværende, længtes hun efter ham, og navnlig længtes hun efter samtalen om aftenen, helst når de sad ene på lystbænken under den gamle lind. Da indsugede hun hans ord med tilfredsstillelse og glæde, og kom der en lille modsigelse fra hendes læber, o o var det kun for at få Brandt til at fortsætte. Gennem det alt sammen syntes hun, at verden højnede sig og blev dejligere, mere lysfyldt dag for dag. Der kom noget endnu mere drømmende o o over hendes væsen, hun søgte ensomhed for at sysle med sine tanker i ro uden at være klar over, at kjærlighedstrangen var vågnet, og at alle hendes tanker og følelser søgte ad de veje, der førte til Brandts skikkelse. — for ham stod det til sidst med fuld klarhed, at han droges mod alrune af en betagende, løndomsfuld magt, som han ikke o 7 <3 7 mægtede at modstå. Det skulle dog forsøges, og nu kastede han sig med hele sin viljekraft over præstegerningen. Der kom mere ild i hans tale, et skarpere tonefald i hans ord, ja tugtens ris i if < 28 i kunne nu og da falde ham i hånden, hvad der huede gamle hjort, men forundrede Brandt selv. Uden at han var klar derover, rettede han slagene mod sit eget bryst og fandt ligesom et vist velbehag deri, hver gang han revsede noget skævt, der fandt tilhold i hans eget indre, o en eftermiddag sad han nede i engen ved o o en liden bæk, som snoede sig nynnende gennem en Mylr af engblommer og forglemmigejer, der nikkende sendte hilsen med ud i den vide verden, som bækken higede imod. Brandt fængsledes af det yndige naturbillede og nød det med stor glæde. Et vindpust tog hans hat og lagde den i bækken, og derved reves han ud af skjonhedsnydelsen. » Du kåde vind! Hvad kommer mit hat dig ved? « Udbrød han, men bækken forte sit bytte med sig i jævn gang, indtil hatten nåde en hvirvel, gik rundt et par omgange og så til bunds. » Nå sådan! « lo Barndt og begyndte at stemme bækken med sten og jord, som om han havde været en unggut. Men bækken bredte sig til siderne over engen og fandt snart sit gamle lob igen, ja, til sidst sprængte den hele dæmningen med stormhånd, ilende videre, som om intet var hændet. Brandt satte sig ned og faldt i tanker, der o o 7 ligesom bækken søgte deres sædvanlige veje og drog ham ind i drømme om kjærlighedslykke med alrune. Hans kamp var unyttig; thi tidlig og sent kørte hans tanker i ring med ham og endte al tid ved hende. Selv under udarbejdelsen af hans taler, kunne han pludselig se hendes fagre kvindeskikkelse lyslevende for sig, og han måtte stirre drømmende ud i luften som efter et syn i det fjærne. Da kunne han springe op, stampe i gulvet af harme over sin mangel på kraft til at være herre over sig selv. Han skønnede, at hans følelser førte ham på urigtige, skæve veje; thi at være forlovet med én kvinde, medens en anden bestandig ejede hans tanker, fandt han uværdigt. Men han følte tillige, at han ikke kunne opgive alrune, hvis personlighed og hele væsen ligesom troldbandt ham. Han ville nu følge hjærtets stemme og hæve sin forlovelse, hvad det end skulle koste. Ved et bryllup, der holdtes nogle dage efter, prægedes hans tale af denne beslutning, idet han med stor styrke gjorde gældende, at et menneske kun har at følge hjærtets stemme i kærlighedsforholdet. Denne tale affødte en varm forhandling nogle dage senere mellem Brandt, Bergstrom og to gårdmænd, som gæstede præstegården. » Det var en sær nymodens tale, de holdt ved Niels Hansens bryllup forleden, « henvendte den ene af gårdmændene til Brandt. » Det synes jeg ikke, Peder Nielsen. I hvert fald sagde jeg kun, hvad jeg fuldt ud mente; men hvad var der så i min tale, der stødte dem? « » De sagde, at når en Karl og en pige ville o " o o gifte sig, burde de kun tage hensyn til, om de elskede hinanden. « » Jeg forstår ikke, at slig sandfærdig tale kunne støde dem; thi de har vel ikke selv giftet dem af andre grunde end af kærlighed. « » Det står jeg ingen til regnskab for, « svarede Joo o 7 Peder Nielsen og blev rød. » Kærlighed og kildevand kan man ikke leve af; man må tage hensyn til gensidig agtelse, og om man har noget at leve af, thi kærlighed og næringssorg drage ilde i åg sammen, for » når krybben er tom, bides hestene «. « » Det skal de ikke sige; thi mange ægtefolk bære netop sorgen for næring med tålmod, fordi de holde af hinanden, « svarede Brandt. » Grunder man ægteskab på en overenskomst til gensidig forsørgelse, bliver livet kj ærlighedsløst og hjemmet åndsforladt; men det er jo netop et sandt ægteskabs lykke, at alle gode menneskelige længsler kunne tilfredsstilles, og ægtefolkene hjælpe hinandens evner til harmonisk udvikling. Men dette kan kun ske, hvor kærligheden er tilhuse. « » Kærlighed her og der er stadig tale hos overspændte folk; men ingen kan leve af den, og man har mange eksempler på, at den mest brændende kærlighed før ægteskabet dog ikke kan hindre, at man bagefter lever som hund og kat. Jeg giver ikke en døjt for al den snak om kærlighed, « Ytrede Skovgård hvast. » Nå, det gør de ikke, « sagde Brandt rolig; » men da kender de intet til livets bedste lykke. « » Jeg forlanger ingen anden lykke, end den, jeg har, « sagde Skovgård. » Min kone er god og af den dygtige slags, vore børn arte sig vel, og vi have godt til bedste. Hvad skal jeg da forlange mere af lykke; nogen brændende kærlighed har der aldrig været mellem os; men vi have haft så meget, som var nødvendigt. « » Ja, kærligheden skal nok komme, når man bliver gift, det er vist, « sagde Peder Nielsen. » Det kan ske, men det er ikke til at stole på, « sagde Brandt. » Sanseligheden vil derimod melde sig, og den er ikke nok til et lykkeligt ægteskab; thi alle dybere længsler efter menneskelykke blive utilfredsstillede, og da graver et men32 neske sig ned i det jordbundne, al højere Sans sløves, og kun trældyret bliver tilbage. Det kalder jeg at leve halvt og knap dette. « » Jeg kan ikke hamle op med dem i en strid; men så meget véd jeg, at de har gjort skade med deres tale, « sagde Skovgård. » Hvorledes mener de? « spurgte Brandt. » Jo, ser de, min datter Else havde sig en kæreste, som ingen ting ejede, og det kunne min kone og jeg naturligvis ikke finde os i; men Else var ikke til at rokke fra sit forsæt, hun ville have sin stodder, der for resten var en dygtig og pæn Karl, og han hængte begribeligvis på som en Borre, for der var jo noget at hale. Så kom han imidlertid i kongens tjeneste, og nu kunne vi bedre tale hende til rette, for man fortalte, at kæresten var en vild knægt, siden han kom i kongens klæder. Det var nok løgn det hele, hørte jeg siden; men Else græmmede sig derover og gik ind på at gifte sig med Søren storgård, der, som de véd, er enkemand og ejer en villele gård. De skulle haft bryllup om et par måneder. Men så var hun med til Niels Hansens bryllup og hørte deres tale, og nu vil hun hverken for lidt eller for meget gifte sig med Søren, siger hun, for de har sagt, at det var en stor synd at gifte sig med én, man ikke elsker. Er det nu ikke skammeligt, at sligt væv i en tale skal forholde hende den lykke at få en stor gård og en dygtig mand? « » Har min tale haft den virkning, som de o ' siger, da er jeg såre glad derved; thi måske jeg har frelst en ung kvinde fra en bitter nød og et o o helt livs anger, « sagde Brandt skarp. » Jeg troede om dem, Niels Skovgård, at de havde et mere vidtskuende og åndfuldere syn på livet, end deres ord i dag røbe; de har været en af mine flittigste tilhørere, og jeg mente, at de delte mit livssyn. Det var en skuffelse; thi nu da de skulle udføre kærlighedens tanker i deres eget hjem, opgiver de ævret og lader beregningen råde. Men nu skal de få min fulde mening at vide. « han rejste si

1892_JensenH_PastorDahlberg

Henning

Pastor Dahlberg

Jensen

JensenH

Pastor Dahlberg

male

1892_JensenH_PastorDahlberg.pdf

Henning

Jensen

dk

Pastor Dahlberg

Fortælling

n

roman

Philipsen

KB

pdftxt

nan

nan