Datasets:

kardosdrur

/

historical-danish-clustering

like 0

1897

Povlsen

TaagenLetter

Jeg ved ikke , hvor jeg har gaaet , for da jeg kom op i Bakkerne her , kom Taagen , og saa vidste jeg hverken , hvor Øst eller Vest var “ „ Taagen ja vist , “ svarede Præsten igen som hen for sig , „ i Taagen er det , at Menneskene farer vild Øg naar de saa ikke vil ud af Taagen — ak ja , det er sandelig ikke altid lige ud ad Landevejen at være Præst “ Lidt efter vendte Præsten sig igen til Povl : „ Sig mig , min Dreng , hvordan har dine Forældre det saa nu “ „ Min Fader er død , “ svarede Poul

Povlsen - TaagenLetter

1870

Korfitsen

EnSkibbruden

En Dug og de fornødne Glas bleve laante hos Værtinden , og Volmer kunde derfor bede Selskabet om at gjøre ham den Fornøielse at nyde en lille Forfriskning „ Men De maae ikke bryde Dem om , at Dugen ikke er blændende hvid Ærligt talt er min Værtinde og jeg lige svinske , hun af Naturen og jeg ved Kunsten Dette Lerælteri — “ „ Tal dog aldrig om Sligt , Hr Volmer , “ sagde Grossereren trøstende „ Hos en Ungkarl -— “ en gjensidig høflig Mumlen sluttede Sætningen „ Maa jeg da takke , specielt Dem , mine Damer , for den Ære , De har vist mig , og den Fornøielse , De har gjort mig ved dette Besøg

Korfitsen - EnSkibbruden

1894

Hamsun

Pan

Der gik en Stund , Baadene gled hjemad , Selskabets Misstemning forsvandt , vi sang , vi nærmed os Bryggen Edvarda sagde : » Hør nu , vi har ikke drukket Vinen op , og der er megen Vin tilbage Vi gør endnu en Fest , en ny Fest senerehen , vi skal danse , vi holder et Bal i vor Storstue « Da vi kom iland , gjorde jeg Edvarda en Undskyldning » Hvor jeg længes tilbage til min Hytte , « sagde jeg » Dette kar været en pinefuld Dag « » Har det været en pinefuld Dag for Dem , Hr Løjtnant

Hamsun - Pan

1871

MauT

Deodata

“ „ Jeg kan virkelig ikke Jeg har aldrig sunget uden for at opmuntre mig selv , og min Stemme er ikke værd at høre “ „ Lad mig dømme derom , naar jeg har hørt den “ sagde han smilende „ Længe nok har Du nægtet din Fæstemand denne Glæde ; din Husbond lader sig ikke afvise “ „ Du maa undskylde mig — jeg kan ikke — “ „ En Gang for alle , “ afbrød han hende venligt , men bestemt , „ jeg taaler ikke et Afflag , naar jeg beder Dig om Noget “ Deodata rødmede og adlød , men det var hende ubehageligt , ja pinligt

MauT - Deodata

1898

SkramA

Afkom

„ Der er ingen velsignelse med nokken ting for os , “ hulked pludselig Petra „ Eg ska’ be for ’an “ udbrød Myre „ Sålænge der er liv , er der en mulighed for , at * nåden kan trænge ind te ’an “ Han la sig på knæ , og bad indtrængende og med høj røst , men førend han vår færdig , havde Friman udåndet „ Han er salig hensoven ," så Petra „ Se , kå freden og glæden lyser utaf hans ansigt — — Då Du var oppe med kvældsmaten te ’an , Fie , mærket Du då ikkje nokke “ „ Nej Det så ud , som han lå og sov Det har han jo gjort så tit i det sidste

SkramA - Afkom

1888

Colditz

Kjaerka

Det knitred og smaldt lidt i ovnen , og udenifra stenhuggerne kom slagene hug i hug , men saa uafladelig ensformigt , at de lange stunder imellem ligesom ble borte Hov sad med øinene i ovnslyset , som dansed og blaffed om kavaletbenene bortpaa gulvet ------------Om han slutted med hele komedien Han kunde vel altid reise hjem for det første

Colditz - Kjaerka

1885

Feddersen

Isidora

Men Frank , der så godt som aldrig havde forlådt Barnet , gik nu ofte ud Ja , under Tiden kom han ikke en Gang tilbåge til den Tid , han havde lovet Drengen det Det varede dog • ikke længe , førend Onklen igen blev den gamle , kærlige , tilgængelige , og efter Hånden som Johannes voksede op , udviklede der sig det smukkeste , det fortroligste Forhold mellem Onkel og Nevø Således gik det nogle År Men så indtrådte der •en Begivenhed , som lod Frank anse det for det fornuftigste , at Johannes tog Ophold udenfor Huset Frank giftede sig Omtrent tré År senere befinde vi os ved Hofgalanterihandler Bentsons Soiré i den af ham nu beboede Lejlighed i Ny Østergade

Feddersen - Isidora

1885

Lorenzen

HofdamenPaaOesterholm

En uimodsigelig Kjendsgerning var derimod den lille Prins Leopold Augusf ' Død og denne Begivenhed satfe strax de to Fættere , Joachim Frederik as Nordborg og Johan Ernst af Rethwifch , i ivrig Virksomhed for at rive den rige Arv til sig Den unge Hertug as Rethwisch troede sig arveberettiget , da Rethwisch for ikke mange Aar siden havde udgjort en Del af de plønske Lande , faa det var rimeligt , mente han , at han nu forenede begge igjen Derimod gjorde Joachim Frederik gjældende , at han ikke alene var den ældste af de to , men ogsaa Søn af den afdøde Johan Adolphs ældste Broder Augusf

Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm

1889

Gjellerup

Minna

—- Jeg er ikke oplagt , sagde hun og kom hen til mig , — saa vil jeg heller læse for dig Hun tog „ Käthchenvon Heilbronn “ , som vi var begyndt paa og haabede at faa at se i denne Uge Vi kom snart til det nydelige Genre - Billede , hvor Käthchen ikke vil kiltre sig op for at vade over Bækken , og den gamle Tjener raaber : „ Kun Minna 20 30G til Ankeln , Barn — til den yderste , underste Kant af Saalen , Käthchen “ — men hun løber bort for at finde en Spange

Gjellerup - Minna

1890

DahlJ

Tugtemesteren

Selv Pastor Omeyer stod høit paa en Stentrap mellem nogle Matroskj ærringer , fegtede livligt med Armene og glemte sine Syge for et Øieblik * e Ikke at tale om , at Dreverne paa den anden Ende af Bryggen , hvor de skulde kjølhale den gamle Galeasen til Persen , slap Tjærekost og Pøs , lod Ilden og Tjæren brænde som den vilde under det arme Skrog og vaggede helt atterud over Flaaderne Under Agterspeilet stod de saamange paa en eneste liden Flaade for at se godt , at Vandet gik langt op paa Flaaden , og Strydottene begyndte at seile Endelig skreg Søfolkene , og Gutteflokken bag i lystigt Ekko , baade » all right « og » go on

DahlJ - Tugtemesteren

1881

Kielland

Arbeidsfolk

Der maa sættes en Grændse for denne omsiggribende Frækhed , der i Skrift og Tale kaster sig over alt , hvad der ifølge Guds og menneskelig Anordning er og bør være hævet over den skraalende Mængdes Dom Og sker dette ikke r et kraftigt ved en Fællesanstrængelse af alle brave Borgere , saa skulde vi snart have det forargelige Syn af et opviglet Folk , der i aabenbar Trods spotter Lovene med Lovens Haandhævere Lad os derfor være aarvaagne og agte nøie paa Tidens Tegn Ikke at vi nære nogen Frygt , — lovet være Gud

Kielland - Arbeidsfolk

1894

Hamsun

Pan

Jeg lover dig , Eva , at blive en anden Mand imorgen Lad mig nu være alene Du skal ikke kende mig igen imorgen , naar jeg kommer , jeg skal le og kysse dig , min dejlige Pige Tænk , jeg har blot denne Nat tilbage , saa blir jeg en anden Mand , om nogle Timer er jeg det Godnat , Eva « » Godnat « Jeg lægger mig nærmere min Nying og betragter Flammerne En Grankongle falder fra Grenen , en og anden Tørkvist falder ogsaa ned , Natten er dyb Jeg lukker Øjnene Efter en Time begynder mine Sandser at svinge ind i en bestemt Rytme , jeg klinger med i den store Stilhed , klinger med

Hamsun - Pan

1885

Lorenzen

HofdamenPaaOesterholm

Vi maa her berette , at Fyrstinden virkelig var bleven meget upasselig og havde maattet forlade Festem Efter nogen Tids Forløb var hun dog falden i en rolig Søvn og Frøken v Aichelberg var just traadt ud paa Korridoren for at møde den hidkaldte Læge og bede ham ikke at forstyrre den Sovende , da hun pludselig følte sig greben om Livet af en Bland , der stødte hende ind i det omtalte Gemak Resten vide vi Ankomne til Fyrstindens Dør tog Prinsen Frøken v Aichelberg blidt i Haanden og sagde med dyb Alvor : „ Frøken v Aichelberg Der gives øieblikke i et Menneskeliv , hvor et helt Livs Lykke eller Kval kan være sammentrængt Et saadant Øieblik er det nuværende for mig

Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm

1895

Welding

EnUngPige

» « Ja Nelly , lige til vi bliver gamle og graa Min egen , yndige Nelly » Han kyssede hende varmt Hun lænede sit Hoved til hans Skulder , men lidt efter saa hun muntert op « Ved du , Poul , at jeg var lige ved at give mig til at le , da vi kom hjem fra Kirken , og Pigen kaldte mig Frue Jeg syntes slet ikke , det var mig , hun talte til Det er helt ubegribeligt , at vi to nu er Mand og Kone Vi er dog ganske de samme som igaar , der er slet ingen Forandring sket , — uden Vielsen naturligvis — og saa kalder de os dog Mand og Kone » Hun lo

Welding - EnUngPige

1896

MoellerI

TabteToejler

— Og desuden , hvorledes skulde vi Mænd uden hine Kystbesøg naa den Erfaring , som giver vort endelige Valg Værd og Gyldighed Kvinden kan mindst af alt have noget her imod , thi det , at vi tilsidst foretrække hende alene mellem de Mange , vi har lært at kjende , maa jo fylde hende med Glæde og Stolthed » « Stolte og glade , » lød det fra Maria , « ja , det maa vi rigtignok være , naar saadan en Somand standser ved En , selv om han har lidt noget Havari paa sine lange Farter

MoellerI - TabteToejler

1897

Agerskov

LivetsKilde

Og det var hans dødsdom de sagde Magtesløs sad han og stønnede under sine tankers forfærdelige vægt Men han måtte skrive , han måtte skrive ; hans ord kunde måske vinde hendes hjerte ; endnu var måske ikke alt tabt Så skrev han og skrev — — flere ark — og brændte dem alle Han sad oppe hele natten , og resultatet blev et kortere brev , som han sendte afsted næste dags formiddag En pinlig , en skrækkelig venten fulgte , som gjorde ham nervøs og næsten legemlig syg Intet svar Så skrev han et nyt brev Intet svar Så sank han mere og mere hen i en vis apatisk ligegyldighed med sig selv , med alt og alle

Agerskov - LivetsKilde

1888

Colditz

Kjaerka

» Jeg tror , de drikker op øiet paa veien , jeg « faldt det ud af Lange » Jagu blir de længe , ja « Men ikke før var det sagt , før de hørte dem udenfor Lange gjorde en gestus , pegte mod døren og nikked rundt til de andre — der var de gode mænd — , men Hov reiste sig igjen ; han skulde gjøre udvei med glasser » Nei , jagu er du lumpen ossaa , Jørgen — la Langaker bære altsammen næsten « Langaker kom drivende indover med pukler baade her og der — næsten uanstændig » Ja , jeg så det til ham dernede i kjelderen , jeg •

Colditz - Kjaerka

1890

DahlJ

Tugtemesteren

» Men jeg tør inte hefte Dere , jeg — Di skal jo i Kjerke , jo « Enkemanden trak sig op igjen paa Fogedkontoret Barhovedet og blegfrossen , for det var først i Januar Og Præstens fortsatte sin Vei mod Kirken Byen var voxet stærkt under de sidste Aars heldige Skibsfart Man havde lagt sig paa denne Næringsvei istedetfor Fiskeri , og nu kom det til Sølvpengene blinkede saa tæt mellem Fingrene som Silderispen , der hang baade paa Penge og Fingre — baade hos store og smaa — undtagen hos Fogden Brun Han var svært strix paa det i dette Kapitel For han var af ældste og ædleste Larviksblod og kunde aldrig komme sig tilrette med skjællede og sloede Penge

DahlJ - Tugtemesteren

1895

Wied

Ungdomshistorier

Men saa for han op: — Saa for Satan, kan jeg nu ikke ha’ Fred længer Der var nogen, der bankede paa Døren Han gik hen og aabnede Det var Postbudet, som overrakte ham et Brev i en stor, blaa Konvolut: — Æmenæi sagde han — hm, hm jeg ser, at Herren er bleven dømt — Naa ser De det, Petersen — Ja, hm, hm, og hvis jeg maa gi’ Herren et Raad, saa skal Herren paa ingen Maade gaa til Højesteret med Historien — Naa, ikke — Nej, for de si’er henne paa Kontoret, at hm, hm saa faar Herren først en rigtig Dom — Saa—aa, ja — Ja, for—æjæ, ser De, æmenæi

Wied - Ungdomshistorier

1899

Ravn

InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid

Skøndt mange af de andre Møbler ogsaa ejede en Historie , og mange Minder vilde dukke op for dem , der havde færdedes i det gamle Hjem , naar de hørte dem nævne , saa vilde det føre for vidt at omtale dem alle Men send blot Tanken tilbage til den store Sal , hvor man altid følte , at man kun burde færdes , naar Livet ikke laa i Hverdagsfolder ; thi ti ) Hverdagsbrug laa Salen ubenyttet hen med Sirtsesbetræk paa de lyseblaa Damaskes Møbler ; men naar Lysene i Kronen vare tændte , og Lampetterne kastede Genskin ind i de forgyldte Spejle , da var det Festsalen , hvor Glædens Bæger tømtes

Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid

1877

Degenkolv

VenskabOgSlaegtskab

Der fulgte nu Spørgsmaal paa Spørgsmaal , men kun de færreste blev der Tid til at besvare , thi neppe var den første Hilsen vexlet og neppe havde Robert ytret sin Deltagelse , Marie paa sin Side sin Overraskelse over hans pludselige Tilbagekomst , før der kom Vidner tilstede og den Handling , som forestod , ledede deres Tanker i anden Retning ; al videre Forklaring maatte opsættes til et belejligere Ojeblik En lille kvindelig Skikkelse , sort klædt , badet i Taarer , tilsyneladenoe fortvivlet og rystet i sit Inderste , bevægede sig lydløst ind ad Døren , over Gulvet og kastede sig hulkende ved Maries Bryst

Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab

1877

Budde

FraLoemmelalderen

Men Soren stod ved Siden af dem , og , rørt af saa megen Sorg , ytrede han i en halv mismodig , halv trøstende Tone : „ Madammen skal ikke græde , for det kan byde sig , at de kasserer Povl og sender ham hjem igjen , ligesom de gjorde ved det røde Øg Og saa kan det blive godt endda , for det røde Øg slog ogsaa bag ud , førend hun blev vittig “ Men Skolemesteren lagde sin Haand paa den grædende Moders Arm og sagde med sin venlige , trohjertige Stemme : „ Kirkeklokken ringer ham paa Vej , Madam Brus , og det betyder , at Vorherre er med , hvor han gaar

Budde - FraLoemmelalderen

1897

Agerskov

LivetsKilde

Kun sjælden kom den magre , knækkede skikkelse op fra rullestolen ; men hendes ansigt havde et fint , uendelig godt smil , som man kun ser hos gode mennesker , der har gjort sig fuldt fortrolige med døden , som de daglig kan vente Greven var höj og alvorlig ; stor , buet næse , energiløse , udviskede træk , og et mægtigt gult skæg , der begyndte at gråne De to komtesser lignede faderen ; hvad naturen havde nægtet dem i kløgt , havde den til gengæld fuldeligen ydet dem i et uudtømmeligt fond af godhed Andre sjælens interesser end det overalt at ville afhjælpe sorg og savn havde de ikke — men det er vel også de rigeste interesser

Agerskov - LivetsKilde

1892

Prydz

Arnak

Og saa ødt som det er blet for de arme Dyra , som støt maa lide for Menneskenes Uforstand , — ikke at snakke om aassen det forfares jøsses , for alt det , som brænder op baade af Buskap og Hus , nu som der ingen er te aa gaa og ta i Forvaring « — Irma havde været henne ved Kakkelovnen og kom tilbage med Ildtangen Hun saa bistert paa den snakkesalige Lisabet : » Kommer du ikke naa med Nissen din , klyper jeg dig « — Lisabet tørrede Næsen i al Ro og saa hen paa Holger « Er ’n 'te merkelig te Jentonge du

Prydz - Arnak

1894

Bergstroem

Vendepunkter

Men i mine Tanker ligger hin første Tur saa langt tilbage i Tiden som en uklar Drøm fra mine Barndomsaar , og paa en vis Maade er det ogsaa en Drøm , thi den kan aldrig blive til Virkelighed igen : Filosogangen er ikke mere , og Volden er sløjfet Naa , jeg gik videre ud over Langebro , stod stille midt paa den og kiggede , lænet over Rækværket , ud over Kalvebodstrand , hvor Solen blinkede i det fjærne som Sølvdryp i det blanke Vand Der er noget eget dragende ved Synet af Kalvebodstrand fra Langebro af Jeg vidste ikke den Gang , hvad det var , der drog

Bergstroem - Vendepunkter

1880

JacobsenJP

NielsLyhne

Halelujah , Halelujah De gik tavse videre Melodien , navnlig Flygelets Toner , fulgte dem nedad den stille Gade » Hørte De , « sagde Hjerrild , » hørte De Begejstringen i dette gamle , hebræiske Sejershurra — og disse to jødiske Bynavne — Jerusalem , det var ikke blot symbolsk : den hele Stad : Kjøbenhavn , Danmark ; det var Os , det kristne Folk i Folket « » Der ér ingen Gud , og Mennesket er hans Profet « sagde Niels bittert , men ogsaa bedrøvet » Ja , ikke sandt « spottede Hjerrild ; lidt efter sagde han : » Atheismen er dog grændseløs nøgtern , og dens Maal er jo til syvende og sidst ikke andet end en desillusioneret Menneskehed

JacobsenJP - NielsLyhne

1895

Schjoerring

SvundneDroemme

Miss Watsons Haar var kort klippet og røbede en grim Hovedform , som altid forekommer nok saa iøjnefaldende paa en Kvinde og burde advare Hendes Hals var lang og rødbrun som en Sømands , Figuren mere lig en Mands end en Kvindes , Næsen stor og noget rød , Øjnene smaa og graablaa , Munden bred , men med et eget Træk af Vemod , som om den gjemte over en lønlig Smerte , Hænderne lange , røde , oprindelig af en god Form , men haardt behandlede og lige vante til at gribe om den Dolk , hun altid bar i Bæltet , som til at vende Bladene i den hellige Skrift

Schjoerring - SvundneDroemme

1897

Agerskov

LivetsKilde

De talte dæmpet , som man taler i en fremmed stue , når man venter på værten Kais hjerte bankede ; han havde sat sig i en lav gyngestol og gyngede Jenny stod ved et pillespejl og rettede på sin hat , der altid lå i krig med hendes krøller „ Hvem styrer nu huset her “ „ Hva’ “ „ Jeg spørger om hvem der forestår husholdningen ; moderen er jo død , “ spurgte Kai lidt højere „ Det gør Therese ; det har hun gjort lige siden sin konfirmation “ „ Så må det jo være en dygtig pige

Agerskov - LivetsKilde

1899

Ravn

InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid

Ingeborgs Lykke var stor og med ydmyg Taknemmelighed bad hun Gud om at kunne gøre den , hun elskede , lykkelig Og han , ja aldrig havde Henning Daa følt sig rigere og lykkeligere Han besjæledes af de reneste Følelser , hans Hjerte var ved at strømme over af Kærlighed til hans gamle Hjem og af Taknemmelighed til det nye Hjem , hvor han modtoges som Søn , og hvis unge Datter skulde være hans Hustru Og hende , hans unge Skat Hvor skulde han bære hende paa Hænderne og værne hende mod Sorg og Modgang

Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid

1880

Paulsen

Margherita

— Nuja , det betyder intet — De fleste unge Piger tror at de har Tæring og at de snart skal dø De blir saa interessante derved — Lord Byron ønskede jo ogsaa at dø af Tæring Det er en æsthetisk Sygdom , forherliget længe af Romanforfafterne “ „ Er det Dem , som taler , Irene Saa myndigt — De , som før — “ — „ taug beskedent stille ved enhver Leilighed , vilde De sige — Ja , Livet modner , Smerten ikke mindst Disse Par Maaneder har lært mig meget — Farvel , Signor Girolamo “ - „ Tillader De , at jeg følger Dem hjemover “ „ Tak Jeg gaar helst alene Disse faa Skridt — Bi sees jo forøvrigt imorgen

Paulsen - Margherita

1892

Prydz

Arnak

Jo vist er jeg saa , det er jo netop det , jeg er , nu siden jeg er kommet saavidt , at jeg ikke venter noget stort af nogen — det er blevet meget bedre altsammen , siden jeg har faat flyttet alle mine Sager , min Tankes Slotte og mine Drømmes svimlende Portaler , herned paa Jorden , meget bedre , siden jeg kom ud af den Tranghed , hvor man ikke kan se mer end sin egen , lille personlige Skjebne , der vokser sig saa stængende stor om En — det har været min Redning at faa se Horisonten løftet over alle Tider og alt Liv og faa Lykke til at glemme mit eget Atom over Uendeligheden , man hører sammen med

Prydz - Arnak

1888

Colditz

Kjaerka

» Nei , jeg orntlig vantrives dernede naa , siden fru Reimers døde « » Ja , der er ikke stor hygge der « » Aa Gud , hvor jeg er lei dette arbeide « Bruu kasted paletten og penslerne ned i malerkassen , reiste sig — han skulde ha fat i en pibe » Isch a mig , det er vondt at leve , naar en skal drive paa med sligt smør ; jeg sidder hele tiden under arbeide med en kvalme og en ækkelhed , som skrev jeg falske vexler

Colditz - Kjaerka

1880

JacobsenJP

NielsLyhne

» Moder , « sagde han , » vi er ikke saa fattige , som du tror — En Dag vil Skibet dog komme Dersom du vilde tro det eller tro paa mig Moder , jeg er Digter , — virkelig — hele min Sjæl igjennem Tro ikke , det er Barnedrømme eller Drømme af Forfængelighed Dersom du kunde føle , med hvad for en taknemmelig Stolthed over det Bedste i mig og ydmyg Glæde derover , at det er , jeg siger det , saa lidt personligt , saa langt fra Hovmod , saa vilde du tro det , saadan som jeg saa inderligt ønsker , du skulde tro det

JacobsenJP - NielsLyhne

1887

SommerLP

EgilRegnarsen

“ „ Jeg gaaer ogsaa med , “ sagde den gamle , „ jeg kan ikke straks slippe min Fostersøn af Syne “ „ Som du vil , Asmund , men i saa Fald bliver jeg virkelig hjemme , “ besluttede Harald De tre Bornholmere fulgte med den gamle Høvding , der stillede sig i Spidsen for Mandskabet , idet han formanede dem : Husk , aldrig Ryggen imod Pakket Gaderne i Nærheden af Slottet vare tomme , men langt borte hørtes en forvirret Larm De grønne og blaa havde fortsat Kampen med stedse større Voldsomhed Gjensidige Beskyldninger havde tændt Ild i den letfængelige Masse Navnlig paastode de grønne , at der var fundet Spor af en ætsende Vædske i en styrtet Hests Øre

SommerLP - EgilRegnarsen

1897

NielsenJ

DenGamleDegnsErindringer

Men det gik saamænd trevent med Arbejdet alligevel ; thi Hovfolkene narrede baade ham og Herremanden op i deres aabne Øjne , idet de alle havde et eget fiffigt Greb paa at lade , som de sled og asede i det af alle Livsens Kræfter , medens de dog i Virkeligheden » drev den a « og gik og dovnede i en Grad , saa jeg syntes , de burde skamme sig Men at give efter for denne Harmfølelse ved at hænge i og være flittig , gik aldrig an : jeg var nødt til at lægge mig efter den samme Slendrian og bære mig ad som de andre , ellers udsatte jeg mig for o ’ JOO at faa alle mine Kaihmerater paa Halsen

NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer

1874

Mau

EnFormynder

hvor kunde hun gjøre ham lykkelig med sit heftige , urolige Sind Og hans Tanker gled tilbage til det stille , fredelige Liv , han havde ført paa Stjernaborg ; hvorfor var han ikke bleven der , hvor han havde været saa lykkelig Han mindedes da ogsaa sin „ lille Blomsf “ derhjemme , sin glade Fugl , som med sin bløde Stemme sang Hvile og Glædæ til hans Sind , renere , mildere Glædæ end den Fortryllelse , Birginie havde givet Da bebrejdede han sig , at han næppe havde skjænket Fiorella en Tanke i disse sidste Uger , og han følte pludselig en Længsel efter hende

Mau - EnFormynder

1881

Kielland

Arbeidsfolk

Statsraaden saa af og til hen paa ham ; og som han nu endnu en Gang resumerede alle Momenter i denne fortrædelige Sag , kom han til det Resultat , at et Giftermaal mellem « Mo og dennes Broderdatter igrunden var den bedste Udvei Det vilde uden Tvivl berolige og tilfredsstille Adelaide , og det var Hovedpunktet Dernæst vilde det gjøre1 ham Mo endmere forpligtet Dernæst sorterede det ingenlunde under hans Departement at paase , at de , der indgik Ægteskab , vare sunde Og tilslut — hvis Mo vilde gifte sig , hvad kom det saa ham ved — kunde han — / Statsraaden — kanske forbyde det Men hvorfor gik han egentlig her og ærgrede sig

Kielland - Arbeidsfolk

1876

Krebs

AdEnOmvei

Og hun forlod Isabella , idet hun bad hende fatte sig og sagde , at hun selv haabede , at alt skulde endnu blive godt for Isabella , naar hun havde udtalt sig for Henrik „ Ininais “ , hviskede Isabella og vendte sit Ansigt fra sin Tante Tet var egentlig til sig selv hun talte Og Fruen gik ned og lod spænde for Vognen og kjørte hjem til sin Veninde , som hun dog ikke unkerholdt fuldt saa livlig som ellers Thi den ene Gang efter den anken spurgte hun sig selv , „ hvorledes mon det er gaaet paa Lunkesø

Krebs - AdEnOmvei

1896

EwaldHF

LidenKirsten

Da Bryllupsfesten var til Ende og de nygifte med Fakler og Blus vare bievne ledsagede til deres midlertidige Hjem i Byen opløstes Selskabet Erik Styggesen som ikke havde Opvartning hos Kongen den Dag gik fra Brudehuset alene gennem Byen for at søge ned til sit Logi som var hos en Borger i Sankt Ibs Gade Kun med Nød var han sluppen bort fra nogle Venner der agtede at fortsætte Sviren hos en af Byens Raadmænd Han havde foregivet Træthed ; men dog gik han nu sit Logi forbi og videre over Marken ned til Søen Hans Hjerte var for fuldt og hans Sind for uro ligt til at han straks gad søge Sengen Det var en dejlig lys stille Sommernat Aftenroden lyste endnu og kastede sit Skær paa Asmild Klosters takkede Gavle og Skoven hinsides Søen men Erik nød ikke det skønne Syn Staaende ved Søens Bred fæstede han Blikket paa et flydende Baal som var blevet tændt Sankt Hans og Brudeparret til Ære , en gammel Baad med nogle Tjæretønder

EwaldHF - LidenKirsten

1880

Fibiger

Askepot

Den Kommende gik Træet forbi og styrede sin Gang ud paa en smal Landingsbro , der i Nærheden af Træet strakte sig langt ud i Søens paa dette Sted lave Vandstand Det var en spinkel , mørktklædt Dame med en rund Straahat ; det var Judithe Baronesse Emmas første Følelse var Harme , og hun rejste sig for at gaa sin Vej , men den næste var Nysgjerrighed efter at faa dette Væsen nærmere at se i Dagslyset Først stak hun Underlæben frem , derefter gled et koldt Smil hen over hendes Ansigt , idet hun hurtigt fik udregnet , at Judithe mindst var 8 Aar ældre end hun selv , og Ungdom spillede efter hendes Overbevisning en ikke ringe Rolle hos Manden

Fibiger - Askepot

1892

Prydz

Arnak

— Naar han sad hos mig med sit Arbejde , laa jeg undertiden og tenkte paa , hvordan det vilde blive , naar jeg blev frisk igjen : da vilde jeg være hos ham , jeg tenkte , at kanske det var her , jeg kunde gjøre min Pligt og Skyldighed , min lille Andel i det store Livsarbejde — Gud , Mand , sid stille , du tror , jeg er gal endda — Havde det været Lykke for mig , skulde jeg da kastet den væk , synes du Havde jeg ikke Ungdommens og Livets Ret Skulde jeg kaste den fra mig -------Jeg bestemte mig altsaa til , at jeg vilde sige til ham , naar jeg blev frisk igjen : Her er jeg

Prydz - Arnak

1889

BruhnM

EtAegteskab

“ „ Er De ogsaa bleven saa prosaisk saadan havde jeg slet ikke tænkt mig Dem , jeg kan ikke kjende Dem igjen , Doktor , “ sagde Esther leende „ Troede De endnu , at den Yngling , De en Gang kjendte , var bleven staaende ved sit enfoldige Sværmeri for Maaneskin og Kildevand , en Hytte og hendes Hjerte Nej , Frue , en god Bøf , det er en langt mere praktisk Nydelse , den efterlader ikke Tomhed eller Flovhed — Ah der har vi Husets Herre “ Herrerne hilste hjærteligt paa hinanden Dr

BruhnM - EtAegteskab

1875

Kauffmann

Lindemark

“ „ Du havde altsaa definitivt opgivet at gifte Dig med din Elsker “ „ Giffe — ak hvor ere dog Nutidens Børn prosaiske — troer Du , vi nogensinde tænkte saalangt — Die Sterne die begehrt man nicht , man freut sich ihrer Pracht , “ deklamerede Fru Grandmama pathetiskironisk „ Gifte — grand Dieu — han havde 1500 Daler om Aaret “ „ Ja saa , “ svarede Sønnesønnen og saae med et tungsindigt Smiil hen for sig „ Min Lykke varede ikke ved i dette fatale Land , “ pluddrede hun videre „ Omsider friede din Grandpapa til mig — Han var Hoffets første Cavalleer — Jeg var vel egentlig ikke forelsket i ham — Hans genre var ikke min

Kauffmann - Lindemark

1899

Ravn

InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid

Jeg har tilkiæmpet mig saamegen Roe , at jeg uden at harmes kan tænke paa den stakkels vildledte Caroline Mathilde , Din Halvbroders ulyckelige Dronning Da Din Fader døede var han kun Tree og Fyrretyve Aar og jeg endnu en ung Qvinde ; dog er den Høyeste mit Viidne til , at jeg godt kunde have ladet mig stille i Skygge af en opgaaende Soel , men Gud naade os for Soel Jeg har straffet og hævnet alle de Fornærmelser , som det overmoedige Barn tilføyede mig , — Vort Regnskab er giort op Men for Danmarks Skiuld paatoeg jeg mig det store Ansvar at see Struensee henrettet At have hiulpet med til et Menneskes Døed er et stort Ansvaer

Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid

1878

Rosenfeld

HvemAfDeTo

Han havde været gift med en dansk Dame , men efterlod sig ingen Børn Han var en formuende Privatmand , men havde altid ført et temmelig ensomt , ulykkeligt Liv Han skrev efter Benedikt , da han følte sig svag og bad ham komme til sig

Rosenfeld - HvemAfDeTo

1895

Wied

Ungdomshistorier

) Hendes Øjne var stivt rettet mod den lille Dør — Store Gud, hvis han nu kom ind — hvor- ledes skulde hun saa møde ham — nej — det var umuligt, hun kunde ikke se ham igen, hun vilde skamme sig blodrød for hans Blik Hun saa sig om: Stolen, Lampen, Manuskriptet, Mene- seren — alt det, alt det, der havde betaget hende saa stærkt før — nu var det intet — kun livløse, almindelige Ting Nej, bort maatte hun, før han kom

Wied - Ungdomshistorier

1870

Lange

AaenOgHavet

“ „ Mørk Nat , Du Nar “ svarede han , „ Klokken er ni , saa veed jeg da , at det ikke er Nat Da vi nu desuden ere saa nær ved Stedet , maatte vi være nogle Narre , hvis vi ikke seilede derind Det er saadan et besynderligt Sted , som Du selv vil give mig Ret i Ro nu igjen , vi maa strax være der “ Det lod til , at Henrik aldeles intet Hensyn tog til hendes Ønske om at komme hjem , og underligt var det , at hun , som paa Landjorden og om Dagen formaaede at bevare saamegen Selvstændighed ligeoverfor ham , nu her og i Mørket opgav al Modsfand

Lange - AaenOgHavet

1895

Schjoerring

SvundneDroemme

O , og det var hende , der havde sendt ham ud — bort — hvor skulde hun nogensinde finde Trøst 1 Ude i Spanske Sø — Blanca sad paa Dækket i Agterstavnen og stirrede tavs og forgrædt ud over Vandet — tæt forbi dem , saaledes som det kan ske paa denne Skibenes Alfarvej , gled Sydkorset Doktoren , som ikke kunde formode , at hun havde hørt Tale om Skibet , fortalte hende derom

Schjoerring - SvundneDroemme