doc_id
stringlengths 6
46
| text
stringlengths 1
40.6k
| source
stringclasses 23
values | paragraph_id
int64 0
1.82k
|
|---|---|---|---|
retsinformationdk_152570 |
Fordeling på regioner
§ 3. Den øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. § 1, er for året 2014 fordelt mellem regionerne på baggrund af opgørelserne, der følger af § 1, stk. 2-3, jf. bilag 2.
Afrunding
§ 4. Den øvre grænse opgøres i hele 1.000 kr.
Ikrafttræden
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2013 og har virkning for beregning af tilskud og bidrag fra og med tilskudsåret 2014. | retsinformationdk | 1 |
retsinformationdk_152570 | Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den 28. juni 2013 Astrid Krag / Mads Hansen
Bilag 1
Model for den kommunale medfinansiering
Nye satser
(14-pl)
Somatik
- stationær
34 pct. DRG, dog max 14.377 kr.
indlæggelse
- ambulant
34 pct. DAGS, dog max 1.418 kr./besøg, max gråzone 14.377 kr.
- genoptræning under indlæggelse
70 pct. af genoptræningstakst
Psykiatri
- stationær
60 pct. af sengedagstakst, max 8.317 kr./indlæggelse
- ambulant
30 pct. af besøgstakst
Praksissektoren
- speciallæger
34 pct. af honorarer, max 1.418 kr./ydelse
- almen læge
10 pct. af honorarer på grundydelse
- fysioterapi, tandlæger, fodterapi, psykolog, kiropraktor
10 pct. af honorarer
Bilag 2
Regionsfordeling på baggrund af aktivitet 2012
Region
Kr.
- Nordjylland
1.780.550.167
- Midtjylland
3.972.633.126
- Syddanmark
4.154.940.901
- Hovedstaden
5.992.621.304
- Sjælland
2.835.232.094 | retsinformationdk | 2 |
reddit_cv27gic | Finlands Statsminister var ellers med på "instagram-bølgen" for ikke så mange dage siden og inviterede dem alle inden for, flere flygtninge kunne tilmed bo hos ham. Han sagde de sagtens kunne modtage 30.000 flygtninge, selvom de årtier har ligget på omkring 1000 pr. år. Hvorfor er det så fedt at være "multikulturel" | reddit-da | 0 |
wiki_135240 | Kristina Juel Stokkebroe (født 17. juni 1977) er en dansk sportsdanser fra Århus Elite Dans. Sammen med sin partner, Peter Stokkebroe, er hun i den absolutte verdenselite inden for latin. Dette blev understreget, da parret vandt VM i denne disciplin i 2006 og kort efter med sejren i The International kunne se tilbage på et år med sejre i samtlige de turneringer, parret stillede op i. Parret vandt sølv ved EM i latin 2009.
Parret udgør også privat par, idet de blev gift 17. juli 2004. | wiki | 0 |
wiki_135240 | De meddelte efter EM 2009, at de venter barn og derfor har taget pause fra dansekarrieren indtil videre. | wiki | 1 |
reddit_cknz94a | Hahaha, siden hvornår har jeg haft brug for at "forsvare" mig selv? Var det her en diskussion før du kom? Nej. - Desuden lyder det som om at du forventer at mennesker skal google alting før de forsøger at kommunikere. Vær nu lidt realistisk, ikke? Og så er der heller ingen grund til at blive offensiv, broder ;) | reddit-da | 0 |
reddit_dsez6il | Hvorfor skulle målet med teknologisk udvikling være at ingen behøver arbejde? Vi har set en stadig accellerende teknologisk udvikling, men det har jo ikke betydet vi ikke længere arbejder. De forbedringer i teknologi og dermed følgende levestandard kommer jo i høj grad fra folk i arbejde og særligt iværksættere. Hvis vi skaber et samfund, hvor normen er at man ikke behøver at arbejde så er jeg overbevist om resultatet er at vi kommer til at få langt mindre udvikling. | reddit-da | 0 |
reddit_d6t2uvd | Det er såmænd ikke kun mænd der har en generel voldtægtskultur, det er noget vi har som samfund, mænd og kvinder. Og det er typisk ikke et spørgsmål om at "voldtægt" er acceptabelt, men at handlinger der er voldtægt ikke bliver betragtet som sådan, at man slutshamer ofre og giver dem skylden osv. Det er som sådan ikke kun noget der knytter sig til voldtægt, men handler om attituder til seksuelle overgreb af alle slags. [ | reddit-da | 0 |
reddit_d6t2uvd | Et af de mere fremtrædende eksempler fra Danmark](http://www.b.dk/nationalt/i-nordjylland-er-du-snerpet-hvis-du-ikke-vil-gramses-paa). | reddit-da | 1 |
wiki_60581 | Mariss Jansons (født 14. januar 1943 i Riga, død 30. november 2019 i Sankt Petersborg) var en lettisk dirigent.
Mariss Jansons blev født i Riga som søn af dirigenten Arvid Jansons. Han gik på Leningrad Konservatorium, hvor han studerede klaver og direktion. I 1969 fortsatte han sine studier i Wien og Salzburg under Herbert von Karajan.
Sine første koncerter i Skandinavien havde Jansons med Sjællands Symfoniorkester, som han gæstede jævnligt gennem mange år. | wiki | 0 |
wiki_60581 | I 1973 blev Jansons 2. dirigent ved St. Petersborg Filharmoniske Orkester (på det tidspunkt Leningrad filharmonikerne). I 1979 blev han chefdirigent for Oslo Filharmoniske Orkester, i 1992 for London Philharmonic Orchestra og i marts 1997 musikalsk leder for Pittsburgh Symphony Orchestra. | wiki | 1 |
wiki_60581 |
I 2003 blev Jansons chefdirigent i Det Bayerske Radiosymfoniorkester og Kor, og fra september 2004 afløste Jansons Riccardo Chailly som chefdirigent for Amsterdams Concertgebouw Orkester, et af verdens mest estimerede symfoniorkestre. I perioden frem til marts 2015, hvor han stoppede hos Concertgebouw, var han chefdirigent for begge disse orkestre.
I 2006 dirigerede Jansons den legendariske nytårskoncert med Wiener Philharmonikerne. | wiki | 2 |
wiki_60581 | Samme år modtog han dels en Cannes Classical Award som årets kunstner, dels en Grammy for sin direktion af Sjostakovitjs 13. symfoni. Mariss Jansons er siden den 20. marts 2006 Storofficer af Trestjerneordenen. Han dirigerede også nytårskoncerten i Wien i 2012 og 2016, og han modtog Léonie Sonnings Musikpris i 2018. | wiki | 3 |
reddit_elrwdrz | De har alle siddet for længe og groet sig fast og fede. De tror de er urørlige og har så lavet en hemmelig koalition hvor de styrer landet bag lukkede døre og så pludselig kan stemme sammen til ting som er imod landets velbefindende - men fedt for store udenlands firmaer. Tallerkenen skal gøres ren. | reddit-da | 0 |
reddit_f1hbfgz | Jeg ser dog selv reddit på samme måde som de hedengangne forums fra fordums tid fremfor et "rigtigt" socialt medie som facebook - du er som udgangspunkt anonym, mange nøjedes med at lurke, det er de færreste der selv lægger noget op osv. Derfor handler det ikke som meget om brugeren, men mere om indholdet. Modsat hvad man som oftest ser på facebook, insta osv., hvor det primært handler om brugeren - det er mindre vigtigt *hvad* du ser, kontra *hvem* du ser. | reddit-da | 0 |
reddit_f1hbfgz | Men der findes stadig ekkokamre på reddit som der gør på facebook, jeg vil dog mene at det at man kan downvote er i reddits favør da det trods alt er med til at holde det nede, og gør at selv den store majoritet der aldrig kommenterer også nemt kan give sin mening til kende (på trods af at det også misbruges i form af brigading osv.). | reddit-da | 1 |
reddit_c8bi07g | Jeg er så træt af det "argument" om at JBO aldrig har lavet dagens gode gerning, fordi han er idrætsmand og har været på teamdanmark og alt det der. Fakta er, hvad enten man kan lide det eller ej, at JBO har haft et helt legalt job og en helt legal karriere. Det er altså ikke let at være på teamdanmark og være en af danmarks bedste, til det man gør. Og fakta er også, igen hvad enten man kan lide det eller ej, at der ikke er råd til at alle kan komme på offentlig forsørgelse på det niveau som nogle venstreorienterede personer ønsker. | reddit-da | 0 |
reddit_c8bi07g | Det er naturligvis surt at blive ramt af den slags, men sådan er det altså. Der er sgu ikke penge til alle, og vi kan ikke bare trylle penge frem. Det er fint hvis man vil prioritere budgettet anderledes, men så er der jo bare nogle andre der brokker sig. | reddit-da | 1 |
reddit_enqcwuo | Hvis det er rigtigt så har de (Venstre) sagt et i den forudgående valgkamp og gjort det modsatte da de fik magten (DR.DK 2014): "Men partiets næstformand, Kristian Jensen, skærer nu igennem og forsikrer, at nulvækst bør strække sig helt frem til 2020 - og dermed ud over næste valgperiode: - Venstre går til valg på, at vi skal holde fast i den offentlige sektor, som vi har nu, og i et udgiftsstop. Og det er frem til 2020, at vi normalt laver de prognoser." | reddit-da | 0 |
wiki_272889 | Et forskningsbibliotek er et bibliotek, der henvender sig til forskere samt til studerende på videregående uddannelser og til andre opgaver, der ligger ud over folkebibliotekernes niveau. Idet forskningsbibliotekerne ofte fysisk er placeret i tilknytning til et universitet, anvendes undertiden også betegnelsen universitetsbibliotek, eksempelvis Syddansk Universitetsbibliotek.
Der findes mange forskningsbiblioteker, og de er meget forskellige med hensyn til størrelse, bredden og dybden af samlingerne, bemanding osv. Det er svært at afgrænse forskningsbiblioteker overfor dokumentationscentre, videnscentre, og informationscentre. | wiki | 0 |
wiki_272889 |
I naturvidenskaben er der en meget klar arbejdsdeling mellem folkebiblioteker og forskningsbiblioteker. De naturvidenskabelige tidsskrifter haves typisk ikke i folkebibliotekerne, da få "almindelige" mennesker har forudsætninger for at læse dem. Folkebibliotekernes naturvidenskabelige litteratur er typisk af populærvidenskabelig art, og en sådan litteratur haves typisk ikke i forskningsbibliotekerne, da den ikke er relevant for naturvidenskabelig forskning. | wiki | 1 |
wiki_272889 |
Indenfor humaniora og samfundsvidenskab er der større overlap mellem folke- og forskningsbiblioteker, men også her er der klare forskelle, især fordi forskningsbiblioteker satser langt mere på den internationale literatur end folkebibliotekerne gør. | wiki | 2 |
reddit_e9z7ba7 | Lad os tage en anekdote her: En kammerat blev ansat af en virksomhed som IT supporter, da han skulle tilbage på skolen var han stadig ansat og fravær betyder så at det går ud over din løn, fordi din arbejdsgiver hører om det. En fuck op i transport vil altså faktisk koste ham penge, nej 1 eller 2 gange på et halvt år gør ikke rigtig noget i det store hele, hvorfor så det her nul tolerance? Hvorfor ikke lade en enkelte undervise vurdere om de 2 min gjorde at det skal kaldes fravær? | reddit-da | 0 |
wiki_81417 | Ambrosius Stub (født maj, døbt 17. maj 1705 i Køng Sogn, Gummerup ved Glamsbjerg på Fyn, død 15. juli 1758 i Ribe) var en dansk klassicistisk digter.
Stub har skrevet adskillige kendte og elskede lejlighedsdigte, vers og arier, der ved deres lethed og ynde står i kontrast til hans udsvævende, omflakkende og på hans senere år desværre også forhutlede tilværelse, delvist forårsaget af druk, manglende anerkendelse af hans kunst og ægteskabelige problemer. | wiki | 0 |
wiki_81417 |
Et af Stubs mest kendte digte er "Den kiedsom Vinter gik sin gang", som findes (forkortet) i Højskolesangbogen, men de fleste af hans værker blev først optegnet efter hans død, og derfor er der nogen usikkerhed om den korrekte gengivelse, og det formodes, at flere digte af Stub ikke nævner ham som forfatteren.
Ambrosius Stub og Ribe.
I Ribe er Ambrosius Stub mindet med en mindeplade på huset i Sønderportsgade 11. (opsat 11. juni 1901) En skulptur af Per Kirkeby på pladsen for Sct. Catharinæ Kirke. | wiki | 1 |
wiki_81417 | Ligeledes findes der en Stubs Alle ved Sct. Catharinæ Kirke. | wiki | 2 |
wiki_494793 | Hernán Edgardo Díaz (født 26. februar 1965 i Rosario, Argentina) er en tidligere argentinsk fodboldspiller (højre back).
Han spillede primært i hjemlandet hos Rosario Central og River Plate. Med Rosario vandt han ét og med River hele otte argentinske mesterskaber.
Díaz spillede desuden mellem 1993 og 1998 28 kampe og scorede tre mål for det argentinske landshold. Han repræsenterede sit land ved VM i 1994 i USA, samt ved OL i 1988 og ved to udgaver af Copa América.
Titler. | wiki | 0 |
wiki_494793 |
Primera División Argentina
Copa Libertadores
Supercopa Sudamericana | wiki | 1 |
reddit_d237m4c | Yeah! Ud med den klaphat. Man må kunne indføre en eller anden lov, der gør, at man uden problemer (og uden at ramme de forkerte, fx. fredelige studerende), kan smide sådan nogle typer ud af landet. Det kan ikke passe, at "bare" fordi man har børn, eller ikke længere nogen tilknytning til ens hjemland, åbenbart har sådan et "get out of jail"-freecard. Jeg hader at bruge ordet, men min retsfølelse bliver alvorligt *krænket*, når der skal SÅ meget til. | reddit-da | 0 |
reddit_dnzfi36 | "Reelt gjorde en indsats" At folk kan blive ved med de argumenter der, er direkte skræmmende. Nu kommer der noget som måske vil chokere dig. De her mennesker VIL ikke integreres, de hader alt hvad det vestlige samfund står for og deres største drøm er at avle hele den danske befolkning ud og indføre sharia, det er hvad wahabisme står for, ffs sæt jer lidt ind i hvem der går i niqab og burka! | reddit-da | 0 |
retsinformationdk_203894 | Justitsministeriet, den 28. november 2018 Søren Pape Poulsen / Mette Kjølby Miller-Harris | retsinformationdk | 0 |
wiki_218831 | Ragnar Arthur Granit (født 30. oktober 1900 i Riihimäki i Finland, død 12. marts 1991 i Stockholm i Sverige) var en finsk videnskabsmand som fik Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1967 sammen med Haldan Keffer Hartline og George Wald.
Granit fik sin eksamen i 1927 ved det medicinske fakultet ved Universitet i Helsinki i Finland. Da Finland blev angrebet af Sovjetunionen i 1940 under vinterkrigen 1939–1940, søgte Granit i en alder af 40 år tilflugt og fredfyldte omgivelser til sine studier og forskning i nabolandets hovedstad Stockholm. | wiki | 0 |
wiki_218831 |
Samme år fik Granit svensk statsborgerskab, som gjorde det muligt for ham at forsætte sit arbejde uden at bekymre sig om krigen i Finland. Granit var finsk patriot gennem hele livet. Efter den finsk-russiske krig havde Granit hjemme i både Finland og Sverige.
Granit sagde at hans Nobelpris ”tilhører Finland og Sverige fifty-fifty”. | wiki | 1 |
reddit_dml2hjx | Der findes også masser af kvinder som går med bukser, men hvis du tager et kig på mænd der går med jakkesæt, så vil du se at der er virkeligt mange af dem der barberer sig, og selv hvis man har fuldskæg er man typisk nødt til at barbere sig så man ikke render rundt med et neckbeard. | reddit-da | 0 |
reddit_dvh5pb4 | Det er jo rent gætteri, ville bare gerne se en reel undersøgelse for mænd, for at se hvor vi faktisk ligger. Edit: Forstår ikke helt downvotes. Det er virkelig sløset at antage at hvis kvinder har det godt, så er det sikkert det samme for mænd, uden overhovedet at have undersøgt noget som helst. Lad mig give nogle fakta til at vise det. Mænd begør selvmord ved en rate som er 3 gange højere end kvinders. Kvinder har det tydeligvis fint på den front, men det har mænd det ikke. | reddit-da | 0 |
reddit_dvh5pb4 | Vi er 2 forskellige køn, man kan ikke bare antage at det er fuldstændig det samme for begge, for det er det ikke. | reddit-da | 1 |
wiki_911265 | Kirakira PreCure a la Mode er den fjortende animeserie i Izumi Todos "Pretty Cure"-franchise, der blev produceret af Asahi Broadcasting Corporation og Toei Animation. Serien følger Ichika Usami og hendes venner, der forvandler sig til Pretty Cure for at beskytte kirakiral i desserter og søde sager fra de onde kirakiraru-tyve og deres henteko-monstre. | wiki | 0 |
wiki_911265 | Serien blev sendt på alle ANN-tv-stationer i Japan fra 5. februar 2017, hvor den afløste den trettende serie, "Maho Girls PreCure!", og indtil 28. januar 2018, hvorefter "Hugtto! PreCure" tog over. Introsangen er af Yuri Komagata. I de første 22 afsnit er slutsangen af Kanako Miyamoto. Fra afsnit 23 til 49 er slutsangen af Miyamoto.
Film.
Figurerne fra "Kirakira PreCure a la Mode" medvirker i crossover-filmen "Pretty Cure Dream Stars!", | wiki | 1 |
wiki_911265 | der fik premiere 18. marts 2017, sammen med figurer fra de to foregående serier, "Maho Girls PreCure!" og "Go! Princess PreCure". En film baseret på "Kirakira PreCure a la Mode" selv, "Kirakira PreCure a la Mode the Movie: Crisply! The Memory of Mille-feuille!", havde premiere 28. oktober 2017. | wiki | 2 |
retspraksis_2133 | -
udskrift
af
sø- og handelsrettens dombog
──────────
den 25. juni 2001 blev af retten i sagen
h-0140-99
topsil semiconductor materials a/s
(advokat michael vilhelm nielsen)
mod
hardi international a/s
(advokat anders m. hansen)
afsagt sålydende
d o m:
sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, topsil semiconductor materials a/s, kan kræve en
delvis forudbetaling for en maskine, som skulle tilvirkes af sagsøgte, hardi international a/s,
tilbagebetalt som følge af forsinkelse og mangler. | retspraksis | 0 |
retspraksis_2133 | hardi har gjort gældende, at udvikling af
maskinen var et fælles udviklingsprojekt, at maskinen fungerer i henhold kontrakten, og at
topsil er forpligtet til at modtage maskinen og betale den aftalte pris.
parternes påstande
topsil har nedlagt endelig påstand om, at hardi interna tional a/s tilpligtes at betale til topsil
- 2 -
semicondutor materials a/s kr. 881.250 med tillæg af procesrente principalt fra den 14. marts
1996, subsidiært fra den 27. august 1997, mere subsidiært fra den 4. juni 1999 og mest
subsidiært fra sagens anlæg den 2. december 1999. | retspraksis | 1 |
retspraksis_2133 |
hardi har nedlagt påstand om frifindelse og selvstændig påstand om, at topsil semiconductor
materials a/s tilpligtes at vedstå den indgåede aftale, jf. sagens bilag 2, og tage levering i
overensstemmelse hermed, samt at topsil semiconductor materials a/s tilpligtes at betale
restkøbesummen kr. 1.695.000 med tillæg af moms forrentet fra den 3. maj 1999, subsidiært
forrentet fra den 29. januar 2001.
topsil har over for hardis selvstændige påstande påstået frifindelse. såfremt der gives hardi
medhold i den selvstændige påstand, påstås beløbet alene forrentet fra den 29. januar 2001. | retspraksis | 2 |
retspraksis_2133 |
sagens omstændigheder:
topsil driver virksomhed ved produktion og salg af halvlederprodukter fremstillet af
grundstoffet silicium. et af virksomhedens produkter er et monokrystal af silicium i skiveform.
en afgørende faktor ved vurderingen af produktets kvalitet og salgbarhed er siliciumskivernes
overfladers tilstand.
hardi er leverandør af maskiner til industrien.
erling kristensen, der er anlægschef hos topsil og tidligere ansat hos hardi, rettede ved
skrivelse af 19. juni 1995 en forespørgsel til en afdeling i hardi, hjc automation. | retspraksis | 3 |
retspraksis_2133 | forespørgslen
drejede sig om, hvorvidt et af hardi fremstillet robotkamera kunne finde de typer af fejl, som
fandtes på 25 siliciumskiver, som var vedlagt. i givet fald ville topsil være interesseret i en
nærmere drøftelse af, hvorledes en maskine til sortering af godkendte og fejlbehæftede skiver
kunne opbygges. | retspraksis | 4 |
retspraksis_2133 | skrivelsen var bilagt en liste over fejltyper på 24 fejlbehæftede skiver (en
skive var fejlfri) i følgende kategori er, evt. i kombination: savespor, skår, opkrads, skjold, fejl i
ætsning, ridse, revne, over- og undertykkelse og kragetå. 10 fejltyper i alt.
parterne havde herefter en række møder i tiden mellem juni 1995 og 4. marts 1996, da hardi
afgav et tilbud til topsil:
..."i henhold til vor aftale fremsendes hermed tilbud på anlæg til "håndtering og kontrol af 4"
- 3 -
si- skiver. | retspraksis | 5 |
retspraksis_2133 | hjc automation tilbyder topsil semiconductor materials a/s følgende:"...
under punktet "adept udstyr" var bl.a. nævnt: camera interface camera, camera cable, 4 stk.
camera lens mv. desuden var anlæggets bestanddele nærmere beskrevet: 2 stk. vision
stationer, laserstation, pakke-station, papir pick & place enhed, afhentningsstation, robotgriber
m.fl.
tilbudet indeholdt også: afskærmning, mekanisk montage, pneumatisk montage, software
indeholdende robotstyring, xy styring og vision kontrol, afprøvning af anlæg hos hjc
automation, demontage af anlæg hos hjc automation, fragt fra hjc til topsil, montering hos
topsil, elektrisk, pneumatisk, mekanisk og software dokumentation samt to dages instruktion i
betjening af anlægget. | retspraksis | 6 |
retspraksis_2133 |
tilbudet indeholdt tillige en funktionsbeskrivelse:
..."håndteringscyklus:
anlægget håndtere og kontrollere 4" si-skiver, der er 0,3 mm tykke."..."robotten henter en si-
skive ad gangen fra kassetten. anbringer si-skiven i fixtur i en af vision-stationerne. samtidigt
griber robotten en visionkontrolleret si-skive og placere denne i laser-stationens fixtur.
robotten griber en kontrolleret si-skive fra laser-stationen og anbringer denne i
pakkemagasinet, hvori der forinden er anbragt papir af en pick & place. | retspraksis | 7 |
retspraksis_2133 | når pakkemaskinen er
fyldt og operatøren har klarmeldt takter taktbordet. operatøren slutpakker herefter de stablede
si-skiver manuelt. fremsendte 25 stk. 4" si-skiver danner grundlag for anlæggets
specifikationer.
vision-station:
hver vision-station har to kameraer. det ene benyttes til fastlæggelse/orienteringen af
"flapper". herefter flyttes, vha. xy enhed, skiven ind til overflade kontrol. et område på 25 mm
x 25 mm (billedfelt) undersøges for ridser, revner og skår. hertil anvendes et visionværktøj,
som finder grå- scala kanter i billedfeltet. | retspraksis | 8 |
retspraksis_2133 | herefter takter xy-enheden, således at hele si-
skivens overflade undersøges. hjc automation garantere ikke for 100% fejlfinding. en si-
skives fejl forsøges bestemt og anbringes af robotten i en af de 10 "fejlkasser". systemet skal
stå i støvfrit rum for optimal inspektion.
- 4 -
laser-station:
hjc automation integrerer en laser-måler"... "topsil er bekendt med og har godkendt dette
udstyr. denne fastlægger tykkelsen af si-skiven. | retspraksis | 9 |
retspraksis_2133 | underkender systemet skiven anbringes den i
en "fejlkasse" af robotten...."
i et tilbud hedder det videre:
..."anvendte timer for indkøring af "håndtering og kontrol af 4" si-skiver hos topsil udover 100
timer tekniker timer er ikke indeholdt i tilbudet og faktureres pr. forbrugt normaltime..."
..."salgs- og leveringsbetingelser vil i øvrigt være som anført i vore normale
leveringsbetingelser, som er vedlagt...."
"leveringstiden er ca. 50 arbejdsuger fra ordre." | retspraksis | 10 |
retspraksis_2133 |
"hjc automation yder et års garanti på systemet, undtagen sliddele"
tilbudet var underskrevet af divisionschef claus skaarup jensen.
tilbuddet var vedlagt hardis standard salgs- og leveringsbetingelser, hvoraf fremgår, at nlm
84 (almindelige betingelser for levering og montering af maskiner og andet mekanisk og
elektrisk udstyr mellem danmark, finland, norge og sverige samt inden for disse lande, her-
efter nlm) finder anvendelse. | retspraksis | 11 |
retspraksis_2133 | endvidere indeholder leveringsbetingelserne bestemmelse om, at
tekniske data, som findes i brochurer og kataloger mv. kun er bindende, hvis de tillige fremgår
af ordrebekræftelsen, og at alle risici overgår til køberen ved levering på hardis lager.
hardi bekræftede topsils ordre ved skrivelse af 19. marts 1996:
..." ordrebekræftelse
vedr.: håndtering og kontrol af 4" si-skiver.
- 5 -
hermed bekræftes deres ordre nr. 007521 af 13. marts 1996 på levering af ovennævnte
anlæg, i henhold til vort tilbud af den 5260.2 af 4. marts 1996. | retspraksis | 12 |
retspraksis_2133 |
i henhold til jeres ordre nr. 007521 af den 13. marts 1996 er der følgende
ændringer/tilføjelser:
leveringstiden forventes at være marts 1997."...
..."vi takker for ordren og glæder os til et godt samarbejde med topsil...."
det fremgår videre af ordrebekræftelsen:
..."1 stk. anlæg til håndtering og kontrol af si- skiver som beskrevet i tilbud...
anlæg indkørt til kontrol af 4", 300 my tykke si- skiver og forberedt til kontrol af andre
dimensioner, alene ved programmerings ændringer."... | retspraksis | 13 |
retspraksis_2133 |
..."hjc automation anvender alle til rådighed værende midler i samarbejde med topsil, for at
opnå nær 100 % fejlfinding"....
prisen for anlægget udgjorde 2.400.000 kr. 30% forfaldt ved ordrebekræftelse, 30% ved
levering, 30% 4 uger efter levering og resten 4 uger efter overtagelse af anlæg.
topsil har betalt 881.250,00 kr. til hardi i henhold til faktura af 14. marts 1996, som topsil har
påstået hardi tilpligtet at tilbagebetale under nærværende sag, mens hardi har påstået
restkøbesummen betalt mod at levere anlægget. | retspraksis | 14 |
retspraksis_2133 |
virksomheden topsil er iso 9001 certificeret, hvilket bl.a. betyder, at virksomheden er
forpligtet til at overholde visse retningslinier for udviklingsarbejde.
der har under sagen været fremlagt adskillige mødereferater. møderne er overvejende afholdt
på hardis fabrik i nr. alslev på falster. der deltog medarbejdere fra både hardi og topsil, og
anlægget betegnes igennem referaterne som et projekt og møderne som projektmøder. på
møderne blev bl.a. truffet beslutninger om visse tekniske indretninger på anlægget, f.eks. om
skiverne kunne tåle at falde 1,8 mm. | retspraksis | 15 |
retspraksis_2133 | uden at blive beskadiget, om skiverne skulle undersøges
- 6 -
helt færdigt før placering i fejlkasse eller efter først registrerede fejl mv.
af et mødereferat for den 6. december 1996 fremgår, at anlægget var omkring 90% færdigt
konstrueret og ca. 50% færdigt omkring fremstilling. ifølge referatet forventede hardi at kunne
overholde leveringstiden. det fremgår endvidere:
..."omkring opsamling af data, blev det besluttet at topsil finder frem til de data, som de
ønsker at opsamle, og derefter diskuteres hvilke muligheder der reelt er sammen med hjc. | retspraksis | 16 |
retspraksis_2133 |
endvidere blev muligheden for evt. at anvende en pc i stedet for det traditionelle styresystem
fra adept drøftet, da det var et ønske fra topsil at kunne gemme data på deres eget netværk.
claus vender tilbage med dette, samt et svar på, om det er muligt at gemme grafik bill. fra
vision som evt. senere dokumentation."
af mødereferat for den 11. marts 1997 fremgår, at anlægget på daværende tidspunkt var
100% konstrueret og fremstillet. det sidste adept udstyr var da modtaget med 9 ugers for-
sinkelse, og dermed var hardi i besiddelse af alle dele, og programmeringen var påbegyndt. | retspraksis | 17 |
retspraksis_2133 |
det fremgår, at det forventedes, at anlægget kunne indkøres hos hardi i uge 22 (maj/juni
1997).
..."på mødet var der uklarheder fra topsil omkring, hvorledes data/registrering ønskes.
endvidere var der ønsker om udvidet test af skiver. dette specificeres af topsil, og hjc vil
forsøge at efterkomme det."...
topsil skulle endvidere sende flere skiver med fejl til brug for indkøring af anlægget. hjc
(hardi) skulle her- efter forsøge at specificere, hvor på skiven den enkelte fejl var set i
visionstationen. topsil skulle sende en liste med fejl prioriteret. | retspraksis | 18 |
retspraksis_2133 | endelig fremgår under punktet
diverse, at der skulle laves et program med mulighed for at indtaste og gemme procesdata
kundespecifikt.
af mødereferat for den 24. juni 1997 fremgår:
..."anlægget er rent håndteringsmæssigt færdig programmeret, vi kørte en kort demonstration
af dette. omkring vision delen, er vi i øjeblikket igang med at finde de "værktøjer" der skal
anvendes til at lokalisere fejl emner. vi viste lidt af det vi idag har programmeret til at finde fejl
med. endvidere mangler vi selve brugerfladen"...
- 7 -
..."topsil oplyste, at der findes 3-4 typer overflader på skiverne. | retspraksis | 19 |
retspraksis_2133 | omkring en egentlig specifika-
tion på, hvad der skal til for at en skive kasseres på en given fejl type, er der ikke noget fast
krav, da dette kan variere fra kunde til kunde. vi vil til dette formål, forsøge at lave systemet
så å- bent, at topsil selv kan finjustere nogle parametre."...
..."vi aftalte, at hjc sender fax til hans p. mikkelsen i eftermiddag vedr. leveringsdato.
endvidere aftalte vi at komme med en status torsdag den 3/7- 1997."...
i telefax af 24. juni 1997 meddelte hardi, at man forventede at kunne levere i uge 35. | retspraksis | 20 |
retspraksis_2133 |
ved skrivelse af 3. juli 1997 oplyste hardi om status:
..."vi har siden mødet d. 24/6-1997 arbejdet videre med at finde de værktøjer, der er bedst
egnede til at lokalisere fejl emner med, vi er dog ikke helt færdige med denne del endnu.
endvidere har vi nu de værktøjer, der skal til for at skelne, hvad der er baggrund, og hvad der
er emnet."... | retspraksis | 21 |
retspraksis_2133 |
den 25. august 1997 fremsendtes påny status:
..."omkring vision delen, har vi bl.a. arbejdet sammen med adept i tyskland, samt en vision
expert her fra danmark, for at finde de rigtige test metoder. i øjeblikket arbejder vi med at
lyse igennem skiverne med lys, og kontrollere disse ved hjælp af det infrarøde lys, der trænger
igennem. | retspraksis | 22 |
retspraksis_2133 | med hensyn til leveringen er det ikke mit indtryk, at vi kan levere til uge 36"...
ved telefax af 27. august 1997 annullerede topsil ordren med henvisning til, at hjc ikke havde
leveret det bestilte produkt til aftalt tid eller inden for en rimelig frist herefter. topsil rejste i
faxen krav om tilbagebetaling af det forudbetalte beløb med tillæg af renter.
kontakten mellem parterne blev imidlertid genoptaget, og arbejdet med anlægget fortsatte.
ved telefax af 1. december 1997 anmodede hardi således om at få tilsendt 50 skiver til test af
anlægget. | retspraksis | 23 |
retspraksis_2133 |
den 19. januar 1998 fremsendte topsil 100 skiver med og uden fejl og med lappede og savede
- 8 -
overflader. de fejl- behæftede skiver havde følgende fejltyper: savespor, skjold, ridser,
savespor/opkrads, rejfning/savespor, skår og revner.
der blev afholdt møde den 4. februar 1998 mellem parterne hos hardi. det fremgår af referatet
herfra, at hardi havde kontaktet ingeniørfirmaet jørgen læssøe, vision teknik, der var
tvivlende overfor, om der kunne laves en bedre kontrol, end den der fandtes på daværende
tidspunkt. | retspraksis | 24 |
retspraksis_2133 | test med infrarødt lys havde ikke givet bedre resultater. hardi havde også kontaktet
dti om en bedre løsning evt. med anden belysningskilde. men dette havde ikke givet det
ønskede resultat.
på mødet blev der gennemført en test af anlægget. poul erik schmidt (topsil) udtrykte ifølge
referatet skepsis ved anlæggets fejlfinding, da det ikke fandt alle fejl, og da
gentagelsesnøjagtigheden ikke var høj nok. | retspraksis | 25 |
retspraksis_2133 | claus jensen (hjc/hardi) oplyste ifølge referatet,
at hardi var usikker på visionsystemet og ønskede, at topsil skulle deltage i test af anlægget
sammen med hardi. han oplyste, at han mente, at anlægget kunne finde sammenhængende
savespor. det fremgår endvidere, at topsil havde svært ved at definere, hvad der skulle
betegnes som en fejl ved en skive, og at dette skulle specificeres overfor hardi for henholdsvis
savede, lappede og ætsede skiver. | retspraksis | 26 |
retspraksis_2133 | forskellige muligheder for at komme videre med anlægget
drøftedes, herunder at rotere/kæntre skiven under kameraet for at få en bedre fejlfinding.
med brev af 27. maj 1998 oplyste claus skaarup jensen (hardi), der hidtil havde været
projektchef for udvikling af anlægget, at han fratrådte sin stilling, og at hjc automation ville
blive nedlagt som afdeling hos hardi.
den 1. juli 1998 blev der holdt møde hos regstrup vision, som hardi havde kontaktet for at
komme videre med visionsdelen. | retspraksis | 27 |
retspraksis_2133 | på mødet deltog poul erik schmidt (topsil) samt
medarbejdere fra regstrup og hardi:
..."under mødet blev forskellige modeller diskute ret. topsil's udgangspunkt var at afslutte
projektet med begrundelse i tidsoverskridelse og svigtende tillid til, hvorvidt hardi kunne løse
opgaven"..
...."vi skulle nu beslutte, hvorvidt vi sammen skulle (ville) løse den oprindelige opgave.
topsil kræver hertil en fast tidsramme, der ikke må overskrides denne gang.
- 9 -
topsil skal sammen med regstrup og hardi være fælles op at lave en kravspecifikation."... | retspraksis | 28 |
retspraksis_2133 |
de 3 involverede parter enedes om en model og tidsramme for afslutning af projektet,
hvorefter den manuelle kontrol på topsil skulle overværes af en medarbejder fra regstrup eller
hardi, og der skulle udtages et bredt udvalg af kasserede skiver for på risø at kunne designe
en visionsstation. topsil skulle betale 500 kr. pr. time herfor. topsil skulle udarbejde en
specifikation med de 3 overfladetyper og fejlkoder. | retspraksis | 29 |
retspraksis_2133 |
..."topsil indfører følgende krav til maskinen qc- auto: 99,5% gode skiver skal være gode,
maksimalt 2% gode skiver kommer i dårlige og endelig skal kapaciteten være 300
skiver/time...."
..."regstrup vurderer at skulle bruge 5-6 måneder på at installere visionen hos hardi, fra t0,
hvor risø modtager ordren"....
..."forventet levering bliver da april-maj 1999."... | retspraksis | 30 |
retspraksis_2133 |
hardi meddelte ved fax af 2. juli 1998, at man ville deltage i arbejdet, men at man ikke kunne
acceptere indførelsen af krav til fejlfindingsprocenter, og at man henholdt sig til tilbuddet af 4.
marts og ordre af 1. marts 1996. endvidere forbeholdt hardi sig at fakturere eventuelle
meromkostninger i forhold til tilbud videre til topsil.
risø gennemførte herefter den 22. oktober 1998 test af 4" og 3" skiver med udstyr fra
regstrup vision. testen viste, at det kunne finde 14 fejl ud af 19, hvilket udgør 73,7%
fejlfinding. | retspraksis | 31 |
retspraksis_2133 | en anden test viste, at udstyret fandt 17 ud af 19 fejl, hvilket udgør 89,5%
fejlfinding. fejltyperne revner, ridser og skår blev alle fundet. de ikke fundne fejltyper var spor
og skår.
ved skrivelse af 2. november 1998 meddelte hjc/hardi, at hvis man bestilte udstyret hos
regstrup, ville det kunne løse opgaven på en for alle tilfredsstillende måde. anlægget ville
kunne funktionstestes ca. 5 måneder efter og være opstillet og indkørt hos topsil efter endnu 1
måned. | retspraksis | 32 |
retspraksis_2133 |
topsil ønskede ikke, at regstrupudstyret skulle indkøbes, og angav i skrivelse af 22. december
- 10 -
1998, at testen fra risø var uacceptabel, idet 5 ud af 25 skiver ikke var identificeret under
korrekt fejltype.
der blev herefter holdt møde imellem direktørerne for henholdsvis topsil og hardi, hvorunder
det blev drøftet om hardi skulle levere anlægget som oprindeligt aftalt, men uden visionsdelen.
medarbejdere fra topsil afholdt møde med regstrup vision den 29. marts 1999 om levering af
visionsdelen. | retspraksis | 33 |
retspraksis_2133 | på mødet oplyste regstrup bl.a.:
..."vision vil kunne se fejl på overfladen, men rvs [regstrup] kan ikke garantere for, at
visiondelen kan se alle fejl"...."systemet vil ikke kunne skelne imellem revner, ridser,
kragetæer, savespor og hår på overfladen. | retspraksis | 34 |
retspraksis_2133 | skelnen imellem fejltyper vil kræve "indlæring" i et
neutralt [skal være: neuralt] databehandlingssystem"...
det blev ligeledes oplyst, at regstrup ikke kunne garantere for, at systemet ville kunne
genfinde fejl, eller at der blandt de sorterede gode skiver skulle være minimum 99,5% gode og
maksimalt 2% gode blandt de frasorterede. et forprojekt hos risø skulle verificere
mulighederne. der blev opstillet plan for et eventuelt samarbejde bestående af forundersøgelse
og opbygning af prøvestand hos regstrup. prisen var 350.000 kr. projektet anførtes at kunne
gennemføres inden oktober 1999. | retspraksis | 35 |
retspraksis_2133 | uden for tilbud var sortering efter fejltype og statistisk
behandling af observationer.
den 3. maj 1999 blev holdt møde mellem parterne og deres advokater. hardis advokat skrev
efter mødet til topsil for at bekræfte, at anlægget kunne leveres inden for de drøftede
tidsterminer, og at maskinens endelige levering alene afventede topsils specifikation af
referencegrundlaget.
topsils advokat skrev den 4. maj 1999 til hardis advokat, at topsil forlangte det forudbetalte
beløb 881.250 kr. refunderet, og afgav rentepåkrav i henhold til renteloven. | retspraksis | 36 |
retspraksis_2133 |
topsil har under sagsforberedelsen i processkrift af 8. juni 2000 opfordret hardi til at
fremsætte begæring om optagelse af syn og skøn med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt
maskinen er klar til levering.
forklaringer:
- 11 -
david meyer, har bl.a. forklaret, at han blev ansat som direktør for topsil den 1. september
1998. virksomheden blev grundlagt i 1960 af haldor topsøe og er børsnoteret. den årlige
omsætning er omkring 116 mill. kr., og virksomheden har 96 ansatte. topsil har tre betydende
konkurrenter, en i tyskland og to i japan. | retspraksis | 37 |
retspraksis_2133 |
silicium raffineres til monokrystal på en af 5 fabrikker i verden. på topsil bearbejdes siliciumet
til skiver. hvis der er ujævnheder på skivernes overflade, vil den elektriske modstand i skiverne
ikke være ens overalt. derfor er det meget betydningsfuldt for virksomhedens kunder, f.eks.
abb, siemens, motorola, ericson og toshiba, at der leveres et produkt af høj kvalitet.
alt, hvad topsil sælger, er kundespecifikt. skiverne kan leveres med savede, lappede eller
ætsede overflader. | retspraksis | 38 |
retspraksis_2133 | en skive koster fra ca. 120 kr. til 1000 kr.
beskadigede skiver gemmes på lageret for det tilfælde, at en anden kunde vil have f.eks. en
tyndere skive. det kan ikke svare sig at smelte om. der er mangel på silicium. derfor sker det,
at kunder henvender sig for at købe fejlbehæftede skiver, der kan efterbehandles.
der er forskel på, hvor let det er at se fejl. jo mere behandlet skiven er, jo mere fremtrædende
er fejlene. kunderne sorterer fejlbehæftede skiver fra ved indgangskontrol. | retspraksis | 39 |
retspraksis_2133 | kunderne kan ikke
bruge den del af skiven, hvor der f.eks. er savefejl, i deres produktion. dette vil betyde en stor
spildprocent.
topsil har i dag 5 ansatte, der foretager manuel kontrol af skiverne. der sorteres med henblik
på levering til en bestemt kunde. nogle kunder kan bruge skiver med visse fejltyper. med
anlægget fra hardi ønskede man at undgå manuel kontrol af skiverne.
maskinen skulle kontrollere skiverne for tykkelse og fejl og herefter sortere dem i 10 kasser
efter fejltype. det er vidnets opfattelse, at "nær 100% sikkerhed" må betyde omkring 98% sik-
kerhed. | retspraksis | 40 |
retspraksis_2133 |
maskinen skulle kunne finde fejl, som kunne ses med det blotte øje. dette er topsils definition
af en fejl. topsil har ikke på noget tidspunkt ændret på kravspecifika- tionerne til maskinen.
måske kunne man have slækket en lille smule på kravene, da det menneskelige øje jo også
bliver træt. et savespor er rundt og stammer fra udskæringen af skiven, mens en ridse er
- 12 -
forårsaget af et fremmedlegeme. skjolder opstår kun på ætsede skiver under
ætsningsprocessen. | retspraksis | 41 |
retspraksis_2133 |
i januar 2000 viste en undersøgelse af den totale fejl- procent i skiverne, at der blev fundet
71,5% skiver, som var i orden. produktionen af skiverne er outsourcet fra efteråret 2000. der
er idag kun en lille produktion på topsil. fra leverandørerne er ca. 80% af skiverne i fejlfrie.
topsil har ikke indgået aftale med nogen andre om maskiner, der kan finde fejl. vidnet har
oplysninger om, at den tyske konkurrent gennemfører forsøg med anlæg, der koster 40-50
mill. dm. | retspraksis | 42 |
retspraksis_2133 |
vidnet bad efter skrivelsen af 2. januar 1999 hardi undersøge, om regstrups vision kunne
bruges. topsil havde ikke noget at bruge maskinen til, hvis den ikke havde visionsdelen, og
han ønskede ikke at overtage risikoen for, om visionsdelen kunne bringes til at fungere.
topsil er iso 9001 certificeret. det betyder, at der er procedurer, som skal overholdes ved
bl.a. udviklingsarbejder. projektet med hardi har ikke internt i topsil været behandlet som et
udviklingsprojekt. | retspraksis | 43 |
retspraksis_2133 |
hans peter mikkelsen har bl.a. forklaret, at han er uddannet maskiningeniør og har været
ansat som projektkoordinator hos topsil siden 1991. han koordinerer og styrer
anlægsprojekter såsom bygning af maskiner.
ved den første kontakt til hardi i 1995 havde topsil 8- 10 ansatte til at udføre manuel kontrol.
det ville derfor være en væsentlig besparelse, hvis kontrollen kunne foretages af en maskine.
hardi meddelte, at man var interesseret i at løse opgaven og fremsatte et tilbud den 16.
august 1995 på levering for 1,6 mill. kr. tilbuddet har ikke været fremlagt under sagen. | retspraksis | 44 |
retspraksis_2133 | der
blev lavet en forsøgsopstilling, som vidnet har set én gang. man kunne se skiverne med fejl på
en skærm. claus skaarup fra hardi sagde, at så var det ikke noget problem for softwaren at
finde fejlene.
topsil fik herefter tilbudet af 4. marts 1996. dette garanterede ikke 100% fejlfinding. men ved
skrivelse af 13. marts 1996 tilføjede han, at hjc skulle anvende alle til rådighed værende
midler for at opnå nær 100% fejl- finding. | retspraksis | 45 |
retspraksis_2133 | vidnet interesserede sig meget for, hvor stor
- 13 -
fejlfindingsprocent der kunne opnås, da maskinen ikke havde interesse, hvis den ikke kunne
finde nær 100% fejl. vidnet valgte formuleringen med "alle til rådig- hed værende midler",
fordi topsils udgangspunkt var, at maskinen skulle kunne finde alle fejl.
dengang kunne kunderne acceptere ca. 0,5% fejlbehæftede skiver, men det kunne variere lidt
fra kunde til kunde. i et internt notat var 0,2% fejl anført. dette fejlfin- dingsniveau blev
drøftet med claus skaarup, og det blev accepteret af hardi. | retspraksis | 46 |
retspraksis_2133 |
topsils krav til, hvad maskinen skulle kunne, er ikke blevet ændret undervejs.
det var ikke tale om et fælles udviklingsprojekt, men derimod et anlægsprojekt, der gik ud på
at indkøbe og indkøre et anlæg.
vidnet undrede sig ikke over, at der i tilbudet stod, at maskinen ville kunne undersøge for
ridser, revner og skår, og at der ikke stod noget om kragetæer. man havde ikke diskuteret, om
ridser, revner og skår var lettere at finde end andre typer fejl. men det er klart, at når der
skulle være 10 fejlkasser, skulle maskinen kunne finde 10 forskellige fejltyper. | retspraksis | 47 |
retspraksis_2133 | hvis den kun
kunne finde de tre fejltyper, ville den ikke være noget værd for virksomheden. han havde selv
kun erfaring med inspektion med øjnene, hvor det er lige let at se de forskellige typer af fejl.
omkring uge 30 i 1997 kunne det ses, at der var noget galt, idet man begyndte at lede efter
de værktøjer, der skulle bruges til at finde fejlene, og maskinen kunne ikke skelne, hvad der
var baggrunden, og hvad der var emnet. derfor bad sagsøgeren om at få en fast leveringstid,
som blev sat til uge 35. | retspraksis | 48 |
retspraksis_2133 | senere fik sagsøgeren besked om, at der heller ikke kunne leveres i
uge 36, og det førte til, at han efter drøftelser internt i topsil annullerede ordren.
bo grubov fra hardi kontaktede ham og spurgte, om sagsøgeren stadig var interesseret i
maskinen. det var man selvfølgelig, og efter at han have konfereret med sine chefer, enedes
de om at fortsætte.
jan vedde har bl.a. forklaret, at han har været kvalitetschef på topsil i 10 år og har en
doktorgrad i fysik. han kom ind i projektet i januar 1998. | retspraksis | 49 |
retspraksis_2133 |
topsil har ikke ændret kravspecifikationerne i forhold til de første skiver, som blev sendt til
hardi. men undervejs blev de først fremsendte skiver yderligere be skadigede, hvorefter man
- 14 -
ikke kunne se, hvad der var gamle og nye fejl.
vidnet har set maskinen hos hardi, hvor den mekaniske del og tykkelsesmåleren fungerede.
kameraet kørte rundt på skiven og undersøgte for fejl. operatøren sad ved siden af. der kom
nogle billeder frem på en computerskærm. demonstrationen blev gennemført på lappede
overflader med undersøgelse for savespor. | retspraksis | 50 |
retspraksis_2133 | det krævede ny programmering for at finde andre
typer af fejl. hardi havde opgivet at forsøge med ætsede skiver. man tog også en skive og
lavede en ridse, men den kunne maskinen ikke finde, selvom maskinen netop var
programmeret til at finde den type fejl. på den baggrund mente vidnet ikke, at maskinen
kunne se det, den skulle. folkene fra hardi sagde også, at de var gået i stå. maskinen fandt
ikke de samme fejl, da de samme skiver blev sendt igennem påny, og han tænkte: "den kan jo
ikke". | retspraksis | 51 |
retspraksis_2133 |
der er forskel på, om man skal finde fejl på lappede eller ætsede skiver. vidnet ved ikke, om
det ene er lettere eller sværere, men på grund af de ætsede skivers blanke overflade skal
skiverne kæntres eller roteres under lyset.
maskinen var vist indrettet til først at finde skår, men topsil ville gerne have maskinen til at
kunne steppe over skårene og gå videre til næste fejltype. man er nødt til at se på hele
materialet for at se, om skiven er god. | retspraksis | 52 |
retspraksis_2133 | der var fuld enighed om, at der også skulle undersøges
for skjolder og savespor, ikke kun revner, ridser og skår.
vidnet opfattede mødet sådan, at hardi havde erkendt, at virksomhedens visionssystem var
svagt, og at topsil skulle deltage for at se, hvor langt man var nået og eventuelt komme med
inputs. umiddelbart kunne topsils repræsentanter kun tilføje, at operatørerne hos topsil dreje-
de skiven i lyset, og det gjorde maskinen ikke. man prøvede at tage en arkitetlampe for at se,
om det hjalp, men uden held. | retspraksis | 53 |
retspraksis_2133 |
vidnet deltog også i et møde på risø, hvor en professor gav en interessant forelæsning om
optik. denne mente, at hvis skiven ikke roteres under lyset, skulle der 3-4 lyskilder til.
der blev herefter fremsendt nogle skiver til risø for at se, om det hjalp at ændre lyskilder. men
risø forsøgte ikke at finde forskellige fejltyper.
topsil har en entydig definition af fejl. bl.a. hænger der instruktioner til medarbejderne i
- 15 -
kontrolafdelingen. der er ikke en generel mindstegrænse for fejl, da det afhænger af den
konkrete kunde. | retspraksis | 54 |
retspraksis_2133 | men der må ikke være ridser, som er synlige for øjet. bemærkningen i
mødereferatet om, at topsil ikke havde let ved at definere, hvad der er fejl, skyldes nok mest,
at der stod tre personer fra topsil og talte i munden på hinanden.
poul erik schmidt har bl.a. forklaret, at han er civilingeniør med speciale i halvledere. i 1998
bad den daværende direktør ham om en teknisk vurdering af, hvorvidt anlægget kunne bringes
til at fungere, da hardi ikke var i stand til at levere. han indkaldte flere til at deltage bl.a. jan
vedde. | retspraksis | 55 |
retspraksis_2133 |
ingen af folkene på hardi havde tilstrækkelig forstand på det tekniske omkring fejlfindingen.
anlægget fungerede ikke ved fremvisningen i februar 1998. det kunne ikke finde fejl. hvis
maskinen kørte de samme skiver igen, fandt den ikke de samme fejl.
vidnet bad susanne falkenberg [topsil] om at lave en almindelig fejl. hun ridsede en skive, og
alle var enige om, at den kunne ses. men maskinen viste, at skiven var fejlfri.
topsil har ikke ændret kravene til, hvad maskinen skulle kunne, undervejs. | retspraksis | 56 |
retspraksis_2133 | den skulle kunne
finde mekaniske defekter i overfladen: ridser, savespor, skår, hakker m.v.
en fejl er en fejl, men da topsil ved hvilke kunder, der kan acceptere hvilke fejl, skulle
maskinen sættes op til at sortere i 10 fejlkasser.
på mødet med hardi var der ikke drøftelser om, at maskinen skulle kunne godkende nogle fejl
kundespecifikt. det var mere grundlæggende problemer, som drøftedes.
den maskine, som hardi havde bygget, opererede ens, uanset om den skulle kontrollere
ætsede, lappede eller savede skiver. det burde ikke have betydning hvilken type skive, som
undersøges. | retspraksis | 57 |
retspraksis_2133 | for hvis man anvender korrekt belysning, vil skiven uanset type ligne et spejl.
processen går ud på at eliminere baggrunden. fejl vil fremtræde ens på en lappet og en ætset
skive.
claus skaarup didriksen (tidl. jensen) har forklaret, at han er civilingeniør med speciale i
robotteknologi og var ansat hos hardi fra 1. maj 1989 til 1. juni 1998.
i perioden fra erling kristensen kontaktede hardi, og indtil hardi afgav tilbud i marts 1996, var
- 16 -
der jævnligt kontakt mellem de to virksomheder. de blev enige om at lave en testopstilling. | retspraksis | 58 |
retspraksis_2133 |
testopstillingen viste, at man kunne se de tydelige fejl, især revner, ridser og skår. hans peter
mikkelsen og susanne falkenberg overværede et af forsøgene. hardi meddelte topsil, at der
var nogle problemer med lysforholdene. dette havde topsil erfaringer med, som kunne in-
korporeres. på baggrund af testopstillingen blev man enig med topsil om, at hardi kunne gå
videre med projektet og give et færdigt tilbud.
det var ikke tilfældigt, at det fremgik af tilbudet, at maskinen skulle undersøge for ridser,
revner og skår. | retspraksis | 59 |
retspraksis_2133 | disse fejltyper blev valgt, fordi de sås tydeligst i prøveopstillingen.
baggrunden for, at hardi ikke kunne garantere for 100% fejlfinding, var, at der på opstillingen
ikke var 100% visualisering af skiven. præcise fejlmarginer blev ikke diskuteret med topsil.
han mente selv, at de kunne komme op omkring 95%.
efter ordren begyndte hardi at konstruere anlægget. der blev brugt en del energi på at få
visionsdelen til at fungere, da topsil ønskede, at maskinen kunne se så meget som muligt. i
det løbende samarbejde forsøgte man flere gange at gøre det bedre. | retspraksis | 60 |